Livshistorier at fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation (Antonia Byat)

Transkript

1 Livshistorier at fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation (Antonia Byat) LIVETS HØST Jeg er som et træ. Som træet, blev også jeg til ved et frø. Som træet, fik jeg mange sår, men voksede videre, mere modstandsdygtig, mere hårdhudet, men også blød. Som træet fik også jeg rynker efterhånden. Som træet ved høst mister jeg nu blade. Blade, som fortæller, hvem jeg er, hvad jeg er, erfaringer, jeg har gjort, viden, hvem jeg holder af. Som træet ved høst, føler jeg mig også tom, ribbet, fattig uden blade. Jeg falder af. Uden blade intet liv, siger du vel. Men du som ser mig, kender mig. Vid, at som træet, der gemmer på livskilden i sit indre, har også jeg livskraft, et hjerte som føler. Jeg bliver fortsat glad, bange, vred, trist. Jeg føler og lever, men kun i øjeblikket. Deri ligger forskellen på dig og mig. Vær sød ved mig, øjeblikke er det eneste, jeg har. Del det med mig. Fri oversættelse af Kirsti Solheim s digt) 1

2 Livet Livshistorier Generationshistorier Hverdagsliv At fortælle om vores liv er en vigtig måde, hvorpå vi mestrer vores liv skaber mening i det der sker for os 2

3 Hvorfor er livshistorier vigtige? Tal med sidemanden om hvad livshistorier bruges til? Hvorfor er livshistorier vigtige? Fastholder og styrker identitetsfølelsen Giver hjælperen forståelse for den andens levede liv og den person der var Kaster lys over borgerens ønsker og vaner Udgangspunkt for aktiviteter Fællesinteresser i beboergruppe på tværs Kan hjælpe til at tolke kommunikation og sort tale Kan vær med til at skabe forståelse for problematisk adfærd 3

4 Livshistorie Struktureret fortælling Barndom Barndomshjem, legekammerater, skolen, lærerne, fritidsinteresser, pligter i hjemmet, traditioner Ungdomsårene Uddannelse, at flytte hjemmefra, mit første fritidsjob, soldatertid, fester osv. Voksenlivet Ægteskab, arbejde, børn, svigerforældre, ferier, fritidsinteresser osv. Hvordan opfatter jeg mig selv, hvad er mit forhold til politik og religion, mine interesser, ting der gør mig glad, osv. Hvad/ hvem holder jeg af og hvem har betydet noget i mit liv? Mine vaner og rutiner Mine yndlingsretter, frisørbesøg, tøjsmag, makeup, A- eller B- menneske, osv. Hvis hukommelsen er som en bog, er kapitlerne om ungdommen ekstra lange, mens den tidlige barndom bliver overstået på få sider. 20 erne vil fylde mere i den 70-åriges hukommelse end 50 erne og 60 erne, selvom den nære fortid principielt burde være lettere at grave frem i hukommelsen end den fjerne Dorthe Berntsen, Aarhus Universitet 4

5 Generationshistorien Bestemte historiske perioder Samfundsmæssige udviklingstendenser indenfor økonomi, politik og kulturelle, sociale, uddannelsesmæssige institutioner. Her er.din telefon 5

6 Hverdagslivet Dagens forløb Stjernestunder Tomme stunder Mørke stunder Fotos Yndlingsmusik Personlige dokumenter Skolehæfter Frimærkealbum Smykker Breve Film Svendebrev Vielsesattest Livshistorie Reminiscensmetoden 6

7 skaber roller og vaner giver tryghed er identitetsskabende Hverdagens aktiviteter...men hvad sker der så, når man får demens og ikke kan klare sig? Hvilken indflydelse har demens på hverdagens aktiviteter? Amnesi Amnesi Adfærd Afasi Adfærd Afasi Agnosi Apraksi Amnesi Agnosi Apraksi Adfærd Afasi Agnosi Apraksi 7

8 Hvordan sikres en så høj selvstændighed som mulig: Graduering af aktivitet og deltagelse Målrettet og tilpasset kommunikation Tekniske hjælpemidler Fysisk aktivitet Graduering af aktivitet og deltagelse Med baggrund i borgerens livshistorie findes aktiviteter, der er kendte / automatiserede 8

9 Målrettet og tilpasset kommunikation - billeder Hvem er hvem? Hæng billeder med navne på familiemedlemmer, venner og andre op på opslagstavlen eller væggen. Hvor er hvad? Markér dørene i boligen og skabs- og skuffedøre med billede eller navn på rummet eller indholdet. Hvordan gør man? Vis med billeder, hvordan man trin for trin bruger for eksempel (op)vaskemaskinen. Hjælpemidler Alarm på komfuret, til strygejernet o.lign. En elektrisk tandbørste, så det bliver nemmere at passe på tænder. En telefon, som er let at ringe op fra, med indkodede numre /billeder og stort display. ID-kort, hvor der står navn, kontaktperson, og at man har en demenssygdom. GPS 9

10 Fysisk træning og motion På grund af de kognitive forandringer ved demens bruges kroppen oftest mindre. Det skyldes bl.a det sociale netværk bliver mindre man får sværere ved at huske eller finde vej overblik og initiativ svækkes Målet for fysisk træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen. Livshistorie Hvornår og hvordan Fortæl om en situation, hvor du havde meget glæde af at kende til borgerens livshistorie Snak om hvilke dilemmaer, der kan opstå ved at kende / ikke kende til borgerens livshistorie 10

11 Praksisopgave om livshistorie 11