LEV DRØMMEN. - skab rammerne

Transkript

1 LEV DRØMMEN - skab rammerne

2 NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at leve et aktivt liv med et væld af fritidsaktiviteter. En ny generation, der tager del i samfundet, og som er i gang med at skabe en helt ny overgang til alderdommen. Ligesom det er svært at finde et rigtigt navn til denne generation, er det gået langsomt med at tilpasse samfundet til den nye virkelighed, og indenfor arkitekturen har der ikke været megen bevægelse på dette område. Der er et stort ønske blandt mange af disse mennesker om at være en del af et bofællesskab, uden at gå på kompromis med deres individuelle ønsker til boligen. Samtidigt stiger kravene til bl.a. tilgængelighed løbende og kan til sidst tvinge mange til en uønsket flytning. Hos aarhus arkitekterne er vi gået aktivt ind i at bidrage til en udvikling af boliger, der mere præcist rammer dette segment, og som er designet ud fra netop disse menneskers ønsker og behov. En bolig, der sikrer, at man kan blive boende så længe som muligt i det hjem, man selv har valgt og skabt, og som inspirerer til fællesskab og aktivitet. Med vores store erfaring inden for boligbyggeri har det været oplagt at bruge vores viden til at indgå i processen med at udvikle og bygge disse nye boligtyper. 3

3 MULIGHEDER FREMFOR BEGRÆNSNINGER En stor del af den danske befolkning bor i enfamiliehuse på egen matrikel. For de årige drejer det sig om 49 % og for de årige om 46 % af befolkningsgruppen. At op mod halvdelen af befolkningen stadig bor i denne boligtype, når de nærmer sig de firs og i stor udstrækning bor som par og enlige, er et udtryk for mang lende alternativer. For mange ender livet i eget parcelhus med en nødvendig flytning til en decideret plejebolig pga. det stigende behov for hjælp og pleje. Parcelhuset kan blive en stor udfordring med manglende tilgængelighed og stort behov for rengøring og vedligehold af både hus og have. Den individuelle boform i eget hus ender på denne måde med at blive en paradoksal begrænsning for de enkeltes muligheder for at leve et selvstændigt liv. FLYTTE HJEMMEFRA PLADSBEHOV NYE MULIGHEDER BOFÆLLESSKAB 60+ PLEJEBEHOV Den til sidst nødvendige flytning til plejebolig kan ligeledes blive problematisk, idet den er udskudt så længe. Flytningen bliver et voldsomt skifte i både boligens størrelse og kvalitet, og de mennesker, der bliver ens naboer, vil ofte være meget svæk kede og stærkt plejekrævende. For mange vil en boligform, der fokuserer på at skabe muligheder i et fællesskab med ligesindede, og som samtidig er udført med en stor grad af tilgængelighed, være et optimalt alternativ. Den vil kunne danne ramme om både det aktive liv og livet med et voksende plejebehov, således at en flytning til plejebolig kan udskydes eller helt undgås, og man kan blive boende i det sociale fællesskab, man er en del af. FAMILIEBOLIG ENEBOLIG /PARBOLIG FAMILIEBOLIG PLEJEBOLIG NY BOLIGTYPE/ 60+ BOFÆLLESSKAB Traditionelt bliver mange boende i deres familiebolig, indtil de tvinges til at flytte i plejebolig. Et bofællesskab kan være et alternativ, man aktivt vælger til pga. de mange fordele og muligheder. 4 5

4 62 % 38 % POTENTIALET KVINDER I TAL KVINDER BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningen vokser, og i Danmark vokser den andel af befolkningen, der er over 60 år særlig hurtigt. Det betyder, at der fremover vil være et stort behov for at skabe boliger til netop denne gruppe af mennesker. PAR KVINDER % PARCELHUS 2000 BOFORMER/ ÅRIGE Fordeling af befolkningen på forskellige boligtyper. De årige bor for en stor dels vedkommende i parcelhuse % % CELHUS RÆKKEHUS % % 32 % % 2015 ETAGEEJENDOM KKEHUS % 32 % PLEJEHJEM MV % ENDOM % ANDET 0 % % JEM MV % ANDET 2030 BOFORMER/ ÅRIGE For gruppen af årige er boligmønsteret stort set uændret set i forhold til de årige. FLERE ENLIGE 2 46 % PARCELHUS 17 % 46 % RÆKKEHUS 29 % ETAGEEJENDOM 1 % 29 % PLEJEHJEM MV. 7 % ANDET 62 % MÆND 38 % 62 % KVINDER 38 % MÆND CIVILSTAND/ 65+ I gruppen af personer over 65 år udgøres 48 % i dag af enlige, og tallet vokser. 1 ENLIGE 52 % PAR 48 % 62 % 38 % 46 % CELHUS 52 % 48 % 52 % 48 % 17 % KKEHUS PAR FÆRRE PAR 17 % ENDOM 29 % 1 % JEM MV. 7 % BOFORMER/ > 80 ÅRIGE Først for de >80 årige er der sket en tydelig fraflytning fra parcelhuse til andre boligformer. 2 1 % ANDET 29 % FÆRRE PAR FLERE ENLIGE PARCELHUS 7 % 21 % 29 % RÆKKEHUS CELHUS 42 % 21 % ETAGEEJENDOM KKEHUS ENLIGE 42 %% 4 % 29 % PLEJEHJEM MV. ENDOM 21 % ANDET 4 % 4 % JEM MV. ENLIGE ANDET 42 % INTERESSE 15 % af befolkningsgruppen over 60 år har et ønske om at bo i bofællesskab. Dette svarer i dag til cirka mennesker % 53 % 31 % BOLIGUDBUD Udbuddet af boliger i seniorbofællesskaber er i dag på Hvis de hver bebos af to personer, kan de samlet set rumme op til personer. < 60 ÅR ÅR 1: Ældresagen, Ældre i tal 2014, April 2014 (Ældresagen) 4 % 4 % KVINDER 95% 95% 98% 98% TILFREDSHED Ud af dem der i dag er bosat i et seniorbofællesskab, er de 95 % tilfredse med deres boligsituation. 3 > 70 ÅR 16 % 53 % 31 % < 60 ÅR 62 % 38 % MÆND TRYGHED Ud af dem der i dag er bosat i et seniorbofællesskab, føler de 98 % sig meget trygge i deres bolig. 3 ALDERSFORDELING Seniorbofællesskaber bebos i dag hoved sageligt af de årige. 3 KØNSFORDELING Der er i seniorbofællesskaber idag en kønsfordeling med 62 % kvinder og 38 % mænd. 3 2: Ældresagen, Ældre i tal 2007, December 2007 (Claus Bendstrup, Peter Halkjær, Jens Højgaard) 62 3: Seniorboligen, % Værd at vide om seniorbofællesskaber, 2013 (Max Pedersen) 38 % 7 52 % 48 % KVINDER ÅR > 70 ÅR MÆND

5 TRYGT FÆLLESSKAB SOM INSPIRATION OG SOM HJÆLP Alderen omkring de tres er typisk tiden, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og man igen lever som par eller alene. Når ens sociale omgivelser på den måde forandres, opstår der for mange et behov for at skabe nye relationer. Samtidig får man mulighed for at bruge mere tid på nye eller tidligere interesser. I den sammenhæng er bofællesskabet en oplagt mulighed for at være mere sammen med andre omkring de ting, man interesserer sig for. Andre fordele ved at bo i fællesskaber, når man er over tres, er, at man oplever en langt større grad af tryghed. Kommer man til at bo alene, enten ved skilsmisse eller dødsfald, vil mange opleve at hjemmet føles mindre trygt. Bofællesskaber er i høj grad med til at modvirke denne tendens og er generelt tryghedsskabende. Bofællesskaber kan indrettes på en lang række måder, men typisk vil man i et bofællesskab kunne begrænse både sit tidsforbrug og sit økonomisk forbrug på boligen. Det giver større personlig frihed og for mange en langt større livskvalitet. FÆLLES I dag vælger mange frivilligt at bo alene. Også selvom de har en fast partner. I stedet bruger de fritiden sammen og opsøger i højere grad fællesskaber. SAMMEN OM MERE Fællesskabet giver gode muligheder for at dyrke nye og tidligere interesser med ligesindede. Samtidig kan man deles man om praktiske ting, man tidligere selv måtte håndtere. 8 9

6

7 FLEKSIBLE LØSNINGER Det voksende antal mennesker over tres er en blandet befolkningsgruppe fra alle dele af landet og fra alle sociale lag. Deres interesser og livsopfattelser er forskellige, og deres ønsker og krav til, hvordan de vil bo, kan være lige så forskellige. At skabe nye bofællesskaber for mennesker over tres er derfor ikke nogen entydig opgave med et endeligt resultat. Det er tanken, at de nye bofællesskaber skal være en mulighed over hele landet og i alle typer af kontekst. Boligerne kan placeres i både etageejendomme med lejligheder, som rækkehuse eller som fritliggende huse. Fælles for dem er, at der ud over den private bolig vil være en række faciliteter, som man kan benytte sig af alene eller sammen med andre. I hvor høj grad fællesfaciliteterne vægtes, kan desuden tilpasses de enkelte projekter. BY / URBAN KONTEKST BÆREDYGTIDHED / ØKOLOGI En opbygning af et bofællesskab kan være med bæredygtighed og økologi som fokus. Dette kan gøres med gårdhaver, drivhuse, bæredygtige materialer og andre grønne tiltag. FÆLLES FOKUS PRIVAT FOKUS Jeg valgte at flytte i bofællesskab, fordi jeg ønskede en mindre bolig. Og fordi jeg ville bo i et boligområde, hvor naboerne er tættere på hinanden end i et almindeligt parcelhuskvarter. MADLAVNING / FÆLLESSPISNING Det er også en mulighed, at det fælles tager udgangspunkt i madlavning og fællesspisning. Dette kan gøres med fælles køkken, spisesal, urtehave, fællesindkøb og lignende tiltag. BY / URBAN KONTEKST beboer i bofællesskab NATUR / LAND KONTEKST FÆLLES FOKUS BY / URBAN KONTEKST PRIVAT FOKUS AKTIVITETER / MOTION En tredje mulighed er, at fællesskabet opbygges omkring forskellige fysiske aktiviteter. Dette kan gøres med motionsrum og plads til udendørs aktivitet samt fælles anskaffelse af forskellige redskaber

8

9 VELFÆRDS- TEKNOLOGI De nye byggerier vil være forberedt til nye velfærdsteknologier og med fokus på tilgængelighed, så man kan blive boende i det miljø, man har valgt og mellem de mennesker, man kender, så længe som muligt. NABOHJÆLP Boligformen skaber en høj grad af tryghed for beboerne. Der vil være gode muligheder for samarbejde og for forskellige typer af nabohjælp. GÆSTE- LEJLIGHEDER Gæstelejligheder til besøgende børn og venner vil kunne etableres i bofællesskaber, så man slipper for i hver lejlighed at have plads til gæsteboliger. MADLAVNING VÆRKSTEDER At kunne deles om madlavningen er et stort ønske blandt mange af dem der vælger et bofællesskab. Derfor vil et fælles køkken være en vigtig del af de fleste nye byggerier. NYE MULIGHEDER De nye bofællesskaber rummer en række muligheder, der gør dem til et godt alternativ til andre boligtyper. Især vil man kunne få meget ud af at deles om ting og være til hjælp for hinanden. Det giver både sociale, praktiske og økonomiske fordele. Værksteder og hobbyrum vil man med fordel kunne deles om med mulighed for bedre plads og bedre faciliteter for alle. INTERESSE- FÆLLESSKAB Bofællesskaberne rummer muligheden for at bo i nærheden af andre med samme interesser. En del af bofællesskaberne vil derfor kunne have særlige målgrupper, der kan mødes om netop deres interesser. DELEBIL Der kan være store økonomiske fordele ved at være fælles om en række ting. Bl.a. kan udgifterne til transport begrænses ved at tilknytte en delebil til bofællesskabet. UDSTYR Motionsudstyr og værktøj vil man med fordel kunne deles om i bofællesskabet. Man får mulighed for at anskaffe flere og bedre ting der gør hverdagen lettere og sjovere.

10 FÆLLES NYTTEHAVER Fælles plads til nyttehaver og udeophold. STORE LEJLIGHEDER Store lejligheder med god plads til privat udeophold. MINDRE LEJLIGHEDER Mindre lejligheder med mindre vedligehold og rengøring. SMÅ FÆLLESOMRÅDER Fællesområder med delelejlighed og fællesrum. MANGE FÆLLESFACILITETER Mange fællesfaciliteter til værksteder, aktiviteter, værelser, delebil og udeophold. FÆLLESSKAB PLADS TIL BILER Plads til parkering af egen bil. SELVSTÆNDIGHED

11 PÅ FORKANT MED FREMTIDEN PLANLÆGNING aarhus arkitekterne har en lang tradition for at arbejde med boligbyggeri af alle typer og i alle kontekster. I over 100 år har vi været med til at udvikle nye boformer og ombygge eksisterende boliger efter tidernes skiftende ønsker og behov. Vi har haft et særligt fokus på at skabe moderne boliger med mennesket i centrum, hvor rumlige kvaliteter, materialitet og lys er de definerende elementer, der skaber arkitekturen. BRUGER- PROCES Vores position som førende inden for både sundhedsbyggeri og plejeboliger har givet os vigtige erfaringer med at skabe tilgængelighed i alle dele af arkitekturen, som har fundet anvendelse i arbejdet med andre typer af byggerier. Sammen med vores andre kompetencer inden for både bæredygtighed og planlægning er vi selvskrevne til at bidrage til og deltage i udviklingen af denne nye boligtype, der kommer til at præge boligmarkedet i de kommende år. BOLIG BÆREDYGTIGHED SUNDHED KOMPETENCER / MULIGHEDER aarhus arkitekterne har en bred vifte af kompetencer og dækker hele spektret indenfor byggeri og planlægning

12

13 24 I FRONT INDEN FOR SKANDINAVISK BOLIG- BYGGERI

14 FRA IDÉ TIL INDFLYTNING De nye boligtyper, der for fremtiden skal udvikles og bygges til den nye generation af frie seniorer, skal i høj grad være markedsdrevne og bygges som svar på en efterspørgsel. Det er derfor vigtigt, at der særligt i denne tidlige fase lyttes til, hvad målgruppen har af ønsker og krav til disse nye bofællesskaber. aarhus arkitekterne har gennem en række boligprojekter arbejdet målrettet med brugerinddragelse i en givende beboerproces, der har kvalificeret projekterne. Der åbner sig en række muligheder for, hvordan forløbet fra idé til færdigt projekt udformes. Bygger man til et marked og sælger eller udlejer boligerne efterfølgende, eller bygger man for en gruppe af konkrete beboere, der ønsker at få indflydelse på udformningen? Vi ønsker at bidrag til projektet i alle faser og være med til at udvikle de tidlige idéer til konkrete arkitektoniske løsninger. Vi ønsker at indgå i samarbejdet med både brugere, myndigheder og andre rådgivere og være med til at skabe fremtidens boliger for de nye seniorer. IDÉ KONCEPT PLANLÆGNING PROJEKT UDFØRELSE BRUGERE MYNDIG- HEDER BYGHERRE RÅDGIVERE HÅND- VÆRKERE KOMPETENCER / MULIGHEDER aarhus arkitekterne er med i alle dele af udviklingen og opførelsen af byggeprojekter

15 VIL DU VIDE MERE? lotte rolighed arkitekt cand. arch. segmentchef - boliger T M E lr@aa-a.dk europaplads aarhus c T platanvej frederiksberg c T