Bilag 1 a Fokusgruppeinterview 7. klasse

Transkript

1 Eva: Nu sidder vi jo her som de der voksne, men det er altså meningen.. Vi har jo selv gået i skole engang. Det var meget anderledes end det er nu. Bortset fra at man vist stadig ikke må løbe på gangene. Planen er at I skal snakke med hinanden. I må meget gerne spørge ind til hinanden, og sige hvad mener du med det. A: Altså ligesom en debat? Eva: Ja lidt ligesom en debat, eller I kan forestille jer det lidt ligesom et frikvarter, hvor I snakker med hinanden. Man må sige hvad man har lyst til der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, I kan sige hvad I har lyst til. Mie: Kan vi lige starte med en navnerunde? Eva: Ja lad os gøre det. Hvis du starter. A, B, C, D, E, F G Eva: F? G: Ja Eva: Og du hedder G G: Ja det er et gammelt navn (de andre griner lidt). Eva: Det er lige meget. Det er så moderne. Eva: Nå, det første vi godt kunne tænke os at spørge jer om, er hvorfor I går i skole. C: Det er jo for at lære noget, for at få en videreuddannelse og kunne klare sig i livet når man flytter hjemmefra, og få en ordentlig lejlighed, når man får en uddannelse får man et andet sted at bo et rigtigt hus ikke. Og så ja.. D: Og så blive god socialt Eva: nogen andre, der har noget? F: Ja, altså jeg går i skole både for fællesskabet og også for at lære noget og så for at få en bedre altså en god uddannelse og karriere videre hen. C: Det er vigtigt at lære noget. Man kan nå rigtig langt ved at lære noget, altså ja... Eva: Så det er både vigtigt at man lærer noget i sine fag, men der er også noget med at lærer noget socialt, noget fællesskab der er vigtigt? C: Ja det er man jo når man er hvor mange er vi i vores klasse? 27 A: 27

2 C: 27. Når man er 27 I klassen skal man jo også kunne være god social. A: Vi er jo sammen mange timer om ugen. C: Efter den nye skolereform. A: Ja vi er sammen mere end vi er med vores forældre. Vi er jo som en lille familie. Vi er sammen 32 timer om ugen og så er der jo også fritid bagefter. Der er man jo også sammen. C: ja Eva: Så du tænker det som en slags familie? (Ca. 4 min) A: Ja C: Det bliver det jo når man har været sammen siden 0. kl og nu op til 7. kl. Så bliver det lidt familieagtigt A: Man er sammen mere end med dem derhjemme nærmest. Også efter den nye skolereform. Det bliver virkelig.. man kan nærmest ikke tillade sig at være sure på hinanden fordi det kan man jo ikke holde ud indtil 9. kl når man er sammen med hinanden så meget. Det er jo virkelig vigtigt, at man kan finde ud af at være sammen. Eva: Ja, det var rigtig fint. Men for hvis skyld er det så I går i skole? A: Det er for vores egen skyld, for at komme videre i livet og få en uddannelse. Få den uddannelse som man gerne selv vil have. C: Der er ikke nogen der tvinger mig til at gå i sole, det er noget jeg selv tænker jeg gerne selv vil. Eva: Kan du så blive fri for at gå i skole? C: Altså Det kan jeg jo sådan set godt, men det ville være dumt, altså jeg ville ikke kunne klare mig, altså i livet, hvis jeg ikke får noget.. lærer noget. A: Man kan jo få hjemmeundervisning. Men det er ikke noget som nogen af os fra vores årgang stræber efter fordi vi virkelig har det godt med hinanden og.. C: Men der er nogle it-børn som har det lidt svært. A: Vi har fire eller sådan noget børn med computer, fordi de enten er ordblinde eller har det meget meget svært med indlæring. Der kan også være svært nogle gange at få dem med, men altså man bliver jo nødt til det fordi at..

3 Eva: Få dem med hvad mener du med det? A: Når de har det svært fagligt, så påvirker det dem også på en eller anden måde socialt, fordi at de ikke er lige så meget med i frikvarterene om os andre og snakker ikke så meget med os andre C: Der er også en fra klassen der bare sidder bag en computer. Nu er hun så kommet lidt mere med efter vi har haft en snak med hende efter der skete en episode i klassen. Øhh og så snakkede vi om hvad hun kunne gøre for at komme mere ind i fællesskabet for det var noget med at hun blev sur på os fordi vi larmede for meget, fordi vi havde et fælleskab og var sammen, altså vi snakkede sammen og det var åbenbart for højt for hende og så blev hun sur, og så snakkede vi om, at hun måske kunne komme med i fællesskabet. A: Ja fordi så ville det jo ikke være larm for hende, for så ville hun forstå hvad det var der foregik rundt om hende, i stedet for at sidde og høre musik hele tiden. For man skal selvfølgelig acceptere hinandens forskelligheder, men man er også nødt til nogle gange at gå på kompromis jo. Hmm.. og ligesom prøve at få hinanden med ind i fællesskabet. Eva: Så det betyder meget.. Du sagde også noget med fællesskabet, det er noget som du tænker er vigtigt. F: Ja sådan så man ikke kommer ud i verden, og så ikke lige ved helt hvad det er man laver? Eva: Og tænker du der på det med at kunne finde ud af at være sammen med andre? F: Ja Eva: Jeg tænker på hvordan det har betydning, at man er ordblind i forhold til at være med i fællesskabet? C: Altså jeg vil ikke sige, at det har nogen betydning, altså du er jo lige så godt socialt med. Man vælger det jo selv at komme med i et fællesskab. Fordi at du kan jo bare begynde at snakke med nogle og prøve at danne et venskab. Fx mig og A vi er gode venner, men det er jo ikke ensbetydende med at vi er på samme niveau. C: Det er hvis man gider at være med i et fællesskab, så kommer man også med i et fællesskab. Eva: Så det bestemmer man selv? C: Ja, hvis man bare giver op fx og tænker jeg er ordblind, jeg kan ikke være med i et fællesskab. Så kommer man ikke med i et fællesskab. Men hvis de smider eller lukker computeren ned og går over til nogle og spørger, må jeg være med i det her eller bare kommer over og kigger lidt på dem og gå lidt tættere på og så bare sidder rundt om og snakker med dem, så får de også et fællesskab.

4 A: Ja selv tage initiativ Eva: Så får man lov til at være med? C: Ja A: Ja vi lukker jo ikke nogen ude, altså det er vi jo for længst kommet over. Det var noget man gjorde i 1. klasse, 2 klasse, 3. klasse når man skulle lege et eller andet kyssefange altså eller sådan noget. Det gør man jo ikke mere i vores årgang, det gør man jo ikke. F: Men det gør ingen forskel om man er ordblind eller om man har de andre ting. Det er på én måde selv og andre der på en måde lukker én ind og altså er åbne overfor at komme med i fællesskabet. Så det gør ingen ikke rigtigt en forskel, men altså det er initiativet til det som gør forskellen. Eva: og det initiativ det tænker du ligger hos.. F: Det ligger hos begge parter. Altså for jeg kan jo ikke hele tiden forvente, at der er nogle der kommer over til mig. Jeg skal også selv tage initiativ til det. Eva: Okay, men i jeres klasse, er det jer alle sammen der har en fornemmelse af, at hvis man gerne vil det, så kan man også? Der bliver både svaret ja og nej. B: Det tror jeg ikke alle i vores klasse gør. Der er mange små grupper i vores klasse. A: Vi går i kliker altså. Altså hvis man sammenligner, nu skal man jo ikke sammenligne vel, men hvis man sammenligner med parallelklassen så er det jo nærmest et stort fællesskab, hvor vores er nærmest gruppeopdelt. Vi kan sagtens snakke med hinanden, men det er ikke sådan noget der bliver gjort, så går der måske en trekløer af nogle piger der går og snakker og så er der måske nogle sjatter sådan rundt ikke B: Så er der resten af pigerne der går sammen. Det samme med drengene. I grupper. Men på en eller anden måde er det jo fordi.. jeg ved det ikke øhh.. måske snakker folk bare ikke så godt sammen C: Man har ikke de samme interesser. A: Man har mange forskellige personligheder. (11.04) C: Der er en fra vores klasse, som har det der it, som har svært ved at komme ind i fællesskabet. Det er som om hun ikke, altså ikke fordi hun gør det vel men altså.. hun tog en masse slik med i en skål i en madkasse faktisk, og så delte hun ud eller hun delte ikke ud til

5 hele klassen, men så var der nogle der kom og så må jeg ikke godt bede om lidt, og så tak og så troede hun nemlig hun kunne få venner, det gør hun måske også, men det er ikke sådan man får venner ved at give noget til dem. Eva: Hvordan får man venner? C: Man bliver venner, altså Så kender man folk godt, og så interesserer man sig for dem og snakker meget med dem og er sammen med dem. Så vil jeg definere at man er venner. Eva: Ja okay A: Man kan jo ikke købe sine venner. Når man gør det, så længe man køber sine venner så er det kun på lånt (tid).. så længe man har det som skal til for at kunne købe sine venner. Det er jo lidt svært at forklare, men hvis du hele tiden har slik med, så kommer folk hen og hey må jeg ikke få lidt og jo det må du godt og tak du er en god ven, og når man så ikke har slik med, så kommer folk nok ikke, hvis man måske er en af dem som er lidt stille i klassen, og sådan er det vel de fleste steder. Der er jo også sådan noget som golddiggers og sådan, det er jo stort set det samme. At fordi man har noget så kommer andre for at få det, og når det så forsvinder, så smutter man. Og det er jo ikke for at være egoistisk og sådan, men sådan er man.. F: Altså man skal ikke sådan rigtig være sådan mig mig mig, for så ender man med at komme lidt ud af det hele, men hvis man tænker lidt mere på det andre, man skal selvfølgelig også tænke på sig selv, men hvis man tænker på de andre, så kommer man på en måde længere med det i stedet for bare altså at have slik med og så har man venner i en vis rum tid eller sådan noget.. C: I en time eller sådan noget.. Eva: Men er det så venner, hvis man har slik med for at få dem? C og F: Nej det er ikke rigtige venner. E: Så er det ikke personen man er interesseret i, så er det slikket man er interesseret i. A: Ja D: Fake friends Mie: Men er der noget man kunne gøre for at man så bliver venner, hvis der er nogle som der ikke er vant til at have venner i klassen fx, og det så er derfor, at de har slik med? C: Det kan godt være

6 F: Men det er så der at man selv skal komme ind og så på en måde byde ind med noget se her er jeg og så skal andre også komme hen og spørge.. sådan så man selv har gjort et initiativ til fællesskabet. Eva: Ja.. Hvis nu vi lige går tilbage til det der for hvis skyld det er at I går i skole. Der sagde I at det er for jeres egen skyld? Alle: Ja F: Det er for vores egen og for vores fremtid men også på en måde andre. Eva: Er der nogle forældre der kunne finde på at sige, at I skal i skole? (14:00) C: Jeg har et godt eksempel (nogen griner lidt). Ikke for at pege fingre af nogen, men der er en fra vores klasse, som har det svært med skolen, og derfor gider han ikke skolen, og har pjækket.. A: året væk. C: har været fraværende i, jeg tror, halvdelen af det altså. Eva: Hvor er han så henne når han er fraværende? I kor: Derhjemme et eller andet sted eller i netto. C: På et tidspunkt var han fraværende og så skulle jeg cykle hjem eller nogle andre, og så så de at han kørte på knallert med en af sine venner. Eva: Men der vidste hans forældre ikke, at han ikke var her. C: Nej de tror hele tiden at han er i skole B: Det er fordi hans forældre, de er ikke sådan.. G: De er skilt C: Det er ikke kun derfor A: Hans forældre vækker ham om morgenen, og siger hav en god dag i skolen, og når de så er kørt, så bliver han bare liggende. B: Det er fordi hans forældre ikke interesserer sig for ham. De hjælper ham heller ikke med lektierne. De gør ikke noget. A: De ved det faktisk ikke, at han ikke

7 C: De siger bare gå i skole, og så hjælper de ikke mere. Eva: Når du lige siger det der med at hjælpe med lektier, så kunne jeg godt lige tænke mig at høre, om det er vigtigt, at få hjælp til lektier? F: Så ved man at man har sine forældre eller nogle andre. Så ved man at der bliver taget omsorg om én, at der er nogle der vil én, vil hjælpe. A: Det har også en psykisk effekt C: Det er noget der rykker én at lave sine lektier, og for at lave sine lektier har man nogle gange brug for hjælp og der er det godt at have nogle ved sin side derhjemme. Eva: Har I alle sammen det? E: Jeg har nogle, men det er sjældent jeg får hjælp. C: Hvorfor? E: Mine forældre har ikke tid? C: Hvorfor har de ikke tid? E: Jeg har to brødre der er autister. B: Ja okay E: De har ikke tid til mig. B: Det er jo ikke sjovt. E: Nej men Eva: Hvordan gør det i forhold til at følge med i skolen. E: Altså nu er der jo kommet lektiecafé. Jeg er rimeligt godt med, der er heller ikke fag som jeg er dårlig til, vil jeg sige. Eva: Så det er efter den nye skolereform, at der er kommet lektiecafé ikke, eller var det der også før? B: Den var for nogle.. Lektiecafeen var lavet til de der rigtigt har brug for det. Den var ikke bare for folk der kom ind.. C: Før var det kun til dem der havde rigtig brug for det. Og der var nogle der ikke gad, og nu vil alle bare Eva: Men nu er det for alle?

8 C: Ja nu er det for alle og nu gider alle. Før var der nogle der ikke gad, hvis nu de skulle det, men nu behøver de ikke, men de gør det alligevel. B: Men det er for at komme op og snakke med sine venner og lave det sammen, gruppearbejde. C: Det er også smart ikke. B: Fællesskabet. A: Det er obligatorisk. C: Det der så ikke er smart er, at de vil hjælpe en og så når man er færdig med lektierne, så må man ikke gå hjem. Så finder de bare noget nyt til dem, og det gør jo så at lærerne som skulle hjælpe, de er i gang med at finde noget nyt stof til dem der er færdige med lektierne, og det giver jo ikke mening. Eva: Og så må man ikke gå hjem, hvis nu man kun havde brug for en halv time? C: Det er også derfor jeg ikke har meldt mig til det. Fordi så vil jeg hellere lave det derhjemme med mine forældres eller min søsters hjælp. B: Men du har jo heller ikke brug for det. Eva: Du synes det er rart at der er et sted herovre, hvor du kan få hjælp til, hvis der er noget du synes er svært? (Henvendt til E). (17:38) E: Ja Eva: Betyder det noget i forhold til at du kan følge med i klassen (henvendt til E)? E: Hvis ikke der var lektiecafé, så vil jeg sige at jeg ville være bagud med nogle ting. D: Så er det jo meget godt C: Det er jo også.. det er ikke lige præcis til dig det er lavet til.. det er jo også bare til børn der ikke har tid derhjemme eller til børn der ikke får hjælp. Eva: Det kunne måske også være at der var børn som havde forældre der var ordblinde? A: Min far arbejder i Køge og min mor kommer først hjem , og min bror er på efterskole, så jeg er stort set alene det meste af dagen. Når min far så kommer hjem, han er meget gammeldags og hørte mest efter i matematiktimerne, så han kan ikke rigtigt hjælpe mig i engelsk eller dansk, fordi jeg er bedre end ham fagligt i de to fag selvom jeg kun er 13 år.

9 C: Men fordi forældrene er ordblinde, så kan de jo sagtens stadig hjælpe. I dansk ville man måske ikke kunne få så god hjælp, men i matematik fx.. et godt eksempel er min morbror. Der er min kusine lige startet i skole, og der hjælper han rigtig meget. Det kan godt være at det ikke er så højt niveau, men han hjælper stadig. D: Og han er ordblind? C: Ja han er virkelig meget ordblind. Han havde virkelig svært ved det i skolen. Eva: Har det betydning om man har nogle forældre der kan hjælpe derhjemme? Nu hjælper din far dig fx i matematik, men mangler du en til dansk? A: Ja og det er også derfor jeg går i lektiecafé, fordi jeg synes, for mig, selvom min far prøver at hjælpe mig, så er det ikke det jeg har lært oppe i skolen. Altså det er nogle andre metoder han bruger, og selvfølgelig er det det for han har det jo fra en anden skolegang. Øhm.. og så vil jeg hellere gå i lektiecafé selvom det er kedeligt og jeg skal blive her et kvarter mere selvom jeg er færdig, for så har jeg chancen for at blive hjulpet af de rigtige lærere, og så er det også de lærere som bruger de metoder som jeg har lært og så er det nemmere at forstå det. Også når man ikke er uddannet lærer, så kan det være svært for mig at få det forklaret synes jeg, for mig i hvert fald. C: Mine forældre klarer det meget godt synes jeg. De er sådan all around. Min mor er god til det og min far er god til det og så min søster hun kan hjælpe mig med noget, som de ikke kan hjælpe mig med. D: Min mor er dansklærer og min far laver ikke andet end matematik hele dagen. A: det er meget godt D: Så det er rimeligt let for mig Eva: Kan I finde på at hjælpe hinanden hernede i skolen? (20:42) Drengene: Ja det gør vi tit. B: C er måske god til ligninger og jeg er måske god til at gange og så hjælper vi hinanden der. Så det er smart. C: Så kan vi også godt hjælpe hinanden. Vi kan fx lave lektier sammen eller arbejde samen, og hvis han så har problemer, så kan jeg lige komme over jamen prøv at se hvis nu man gør det og det og sådan og hvis ikke man kan det, så kalder man jo bare på læreren. Eva: Er der nogen herovre (dem som sidder på den anden side af bordet) som lige vil sige noget til det?

10 F: Altså man har på en måde, man ved og kender efterhånden klassen så godt at man ved, at fx han eller hun er god til matematik og så kan jeg få hjælp der. Så man kender på en måde sin post agtig man er på eller ens speciale. C: Man kan søge hjælp hos den man ved der kan det. Eva: Og det tør man godt? C og F: Ja det tør man godt. C: Det er ikke noget man er bange for. A: Det er ikke alle der tør det. F: Ikke alle G: Der er nogle af specialbørnene, eller det vil jeg ikke kalde dem, men de ordblinde som kalder meget på lærerne, fordi de synes måske at det pinligt nogle gange, hvis man spørger de andre, fordi de synes det er pinligt hvis man er ordblind. A: De er bange for hvis man skal grine af dem. G: Ja C: De er ikke specielle men inklusiv eller hvad det hedder Eva: De er altså bange? Er det fordi at.. G: Det er fordi, at der er nogle af dem, som har gået i noget de kaldte i-klassen eller sådan noget, og så er de kommet over i vores klasse, og der er de er vant til at være få hjælp, men nu er vi jo 27 og de var 5 dengang med to lærere og vi har også to lærere nu A: Nogle gange G: De har meget nemt ved at gå op til lærerne, for de snakker ikke så meget sammen i den gruppe. Og nu hvor vi er mange og de skal være sociale, så vil de hellere op til læreren end gå til os, selvom vi godt kan hjælpe. Så bliver læreren nødt til at bruge tid på dem i stedet for os, og så får vi andre et godt fællesskab, og så har de sværere ved at komme ind i det. A: De mangler det sociale. Eva: Vil det sige at når I hjælper hinanden, så skaber det også en form for fællesskab. Så hvis man hele tiden spørger læreren om hjælp, så er det også en måde at komme ud af fællesskabet. A: Ja indirekte. Det er jo ikke sådan for at støde hinanden ud.

11 Eva: Men det er på en måde det der kommer til at ske eller hvad? F: Ja så fravælger man på en måde fællesskabet, når man hellere vil spørge læreren end eleverne, så fravælger man fællesskabet. C: Vi har lige fået nye bordgrupper, siddepladser, og der synes jeg at it-børnene er blevet rykket rigtig godt rundt og blevet ikke bare sidde ved et bord sammen, men er blevet rykket rundt sådan at de kan få hjælp af bordgruppen, og ikke hele tiden skal op til læreren fordi de sidder i en bordgruppe alene med dem som ikke er så godt med. Så er det meget godt at de er blevet rykket lidt rundt, så de kan sidde sammen med dem som er rigtig gode til matematik eller dansk. Eva: Så den måde i sidder på i klassen, har det også en betydning for hvordan I har det socialt og er det så lidt nemmere for dem, altså fx dem fra it-klassen. Er det det du siger, at så kommer man lidt nemmere med? C: Ja så kommer de med i fællesskabet, for så går de ikke hele tiden op til læreren, så kan de også godt spørge mig. Eva: Så spørger de dig i stedet for at gå op. C: Ja Eva: Så det har en betydning for at blive integreret i fællesskabet. Alle: ja F: Det er også på en måde lærerne. De bestemmer jo pladserne og hvis de hele tiden tager dem som har brug for hjælp sammen, så kommer de jo heller ikke rigtigt med i fællesskabet, og derfor er det godt at få blandet rundt, så de også får en chance, også af læreren, for at komme med. (Pause) Eva: Okay.. Hvad tænker I så er det vigtigste ved at gå i skole? (25:00) F: Det er fællesskabet tror jeg A: Vel også lærerne C: Men de to går ind over hinanden på en måde synes jeg Eva: Nu er jeg bare nysgerrig, for vi så sådan nogle plancher nede hos jer. Hvor der stod nogle ting som var vigtige. Er det jer der har lavet dem?

12 C: Det var fordi vi havde sådan en A: Kontaktklasse C: Sådan en speciel dag hvor vi var sammen med 2. klasserne, og næste år skal vi det igen med 3. klassen, altså den samme klasse, hvor vi skulle lave sådan nogle plakater med hvad vi synes er det bedste i skolen A: Trivsel C: I forhold til trivsel, altså har det noget med vennerne at gøre, om det har noget med social, venskab, eller noget med kærlighed. Og så valgte vi nogle og så skulle vi lave en sætning om det og hænge dem op. Eva: Men så stod der noget om det var vigtigt at være fysisk og psykisk stærk. B: Det var mig. Eva: Hvad tænkte I om det? B: Det var fordi jeg var sammen med en som godt kunne lide at være stærk. Vi skulle vælge sådan en ting, og så valgte han den der var stærk, og så vidste vi ikke helt hvad vi skulle skrive på den. Men så sagde jeg at man behøver jo ikke være stærk for at skrive med en blyant, men det er vel godt at være stærk fysisk og psykisk. Fysisk for bedre at lave ting og psykisk er det godt for hvis du bliver ked af det så klarer du det på en anden måde, så tackler du det på en anden måde.. jeg ved ikke.. jeg synes bare den var god. A: Det mentale spiller også en stor rolle jo. Også når man er heroppe fordi man skal holde hinanden ud i så mange timer, så er det også vigtigt at man kan klare det mentalt, for det er ikke kun kroppen som bliver belastet, for man kan godt blive belastet af at sidde heroppe, man kan blive træt og sådan noget, men man kan blive træt i hovedet. Når man er sammen med andre mennesker hele tiden, så er det også vigtigt at man har det mentale, og at man ikke går og laver spydigheder om hinanden og sådan noget. C: Men det kunne også være hvis man ikke kunne finde ud af et fag. Så ville det også være hårdt for en hvis man ikke kunne finde ud af opgaverne og man ikke fik hjælp, så er man også nødt til at have det mentale med synes jeg eller det psykiske hedder det. Eva: Hvordan tænker du? Så man kan spørge om hjælp eller hvad? C: Jamen nogle gange kan jeg godt.. hvis man ikke kan finde ud af en opgave, så kan man godt blive irriteret over at man ikke kan det her, og det.. ja.. der er nogle gange så.. ja.. Eva: jamen tænker du, at så kan du blive irriteret og så tænker du åhh jeg skal ikke lige blive så vred..

13 B: Fx hvis man lige har lært noget i går, og alle de andre kan finde ud af det, og man kan ikke huske det, så kan man godt blive lidt sur på sig selv, men det forstår jeg ikke hvordan det handler om det stærke og det psykiske.. Eva: Jamen det er fint nok.. (28:27) Eva: Jeg kunne godt tænke mig at spørge om en ting mere. Er der en ting der skal være tilstede for at det kan blive en god skoledag? En ting der skal være opfyldt? Alle: Rækker hånden op. Eva: Okay, hvis alle har noget at sige til det, kan vi måske lige tage en runde G: Altså man skal selvfølgelig være venner med de andre, ellers er det ikke sjovt at gå i skole, hvis man går rundt og føler sig udenfor. Så kan man god blive sur og så går et ud over en selv igen ja.. og så er det vel også fedt at vide at man får sikret ens fremtid. At man ikke går ud i en fremtid som hjemløs, men at man får et rigtigt liv. F: Det er på en måde starten eller morgenen der afhænger af, hvis nu man har haft en dårlig morgen, så kommer man på en måde sur eller ked af det i skole, fordi der har været et eller andet derhjemme, og så kan det godt påvirke de andre eller altså sådan så man.. ja altså bliver ked af det eller hurtigt ked af det hvis der er en der siger et eller andet til en, som måske var sjovt, men så fordi man har haft det dårligt om morgenen, så tager man det ikke sjovt, så det er morgenen der er afhængig af hele dagen. E: For mig er det morgenmaden, for hvis ikke du har fået noget morgenmad, så har du intet energi til hele dagen. C: Så bliver man gnaven. E: Så bliver jeg træt og irriteret. Eva: Så du har brug for at få noget morgenmad. D: Jeg tænker også at læreren skal være forberedt på at man kommer i skole, så man ikke bare kommer i skole og der ikke er forberedt et eller andet, så man ikke bare sidder og laver et eller andet som ikke er interessant nok. Det skal ligesom være interessant det man laver, så man bliver motiveret til at lave det bedre og mere og mere. Eva: Er der en forskel på det nu med den nye reform. Er der sket en positiv forbedring i forhold til at det er sjovt at være i skole, og at læreren er mere forberedt end før?

14 D: Æhh det må du godt svare på C. C: De har jo bare taget Eva: Du synes det var et svært spørgsmål D? Jeg tænker bare på, om du synes at lærerne virker mere forberedt nu end før sommerferien? B: Overhovedet ikke. D: Nej det synes jeg ikke. Eva: Men er det nogen gange at der kommer en lærer som I har fast, som ikke virker forberedt? B: Ja det synes jeg vi har oplevet. G: Men (navn på lærer) er også ny. A: Men det er synd for han er næsten lige kommet ud, han er fuldstændig nyuddannet, og så får han en af de klasser hvor der er flest personligheder i, altså på hele skolen ikke. Og en af den som har det største støjniveau. Eva: Er det jeres klasse eller hvad? A: Ja vi er en af de klasser som er mest højlydte. Det er jo ikke fordi vi er dumme, det er bare fordi der er nogle som ligger helt hernede i bunden og virkelig har det svært i skolen altså fagligt, og så er der nogle som der er superhurtige hjernedødt hurtige, og der er faktisk ikke så mange der ligger imellem. Det er enten så er du utrolig god eller så er du og det gør virkelig at klassen er svær at styre. Og det er synd at han har fået sådan en klasse, for ledelsen ved det godt, for der bliver jo snakket om klasserne oppe på lærerværelset (peger op i luften). Eva: (Peger op i luften og smiler) Deroppe.. men I siger at på trods af det her, tænker I så at alle føler at de har det godt i klassen? D: Ikke alle tror jeg A: Altså de fleste, men der er nogle som nok ikke har det så godt, kan jeg forestille mig. Eva: Lad os bare lade den ligge der, for det vender vi nok tilbage til. Men du ville lige sige noget (henvendt til C). C: Ja altså de har taget lærernes forberedelsestid Min mor er uddannet engelsklærer.. B: Min mor er dansk og tysklærer. C: Jeg synes man skal være veludhvilet. Det er meget vigtigt, så man ikke bliver sur og muggen, men at man bare er frisk og tager imod dagen som den kommer.

15 Eva: Så det er vigtigt for en god skoledag?7 C: Det er meget vigtigt. Eva: Hvad tænker du (henvendt til B). B: At man er klar til undervisning og har fået en god morgen, har nogle gode venner et eller andet bare trives godt i fællesskabet. Har det godt. Eva: Så det med at få en god start på dagen og have energi og vide at man har nogle gode venner, som man skal ned og være sammen med.. B: Ja, man skal være frisk. Eva: Hvad siger du (henvendt til A) A: Jamen altså jeg vil sige det afhænger rigtig meget af hvordan man er kommet ud hjemmefra. Først og fremmest om du har fået en god nattesøvn eller om du har ligget og tweeted hele natten. At man ikke har ligget hele natten og lavet alt muligt andet end at sove, at man har fået en god nats søvn, at man ikke har nogle skænderier hjemmefra, fordi jeg har da prøvet et par gange om morgen hvor der har været et skænderi derhjemme, og når jeg så er kommet i skole, så har det kørt rundt i mine tanker og det har fyldt og fuldstændig kværnet min motivation til skolen. Så har jeg ikke lært noget den dag. Eva: Fordi du har været sur på dine forældre og haft et skænderi med dem eller fordi de har været uvenner? A: Nej mine forældre er nærmest aldrig uvenner, men mere hvis jeg har haft et skænderi med dem. Øhh om et eller familieting eller om et eller andet, så kan jeg godt have det svært oppe i skolen. Det er jo ikke så tit vel, men det kan jo godt forekomme at det sker. Eva: Ja selvfølgelig kan det det. A: Og så det samme som E, så begynder jeg hurtigere at snerre af folk fordi, hvorfor forstår I det ikke, men når jeg ikke siger hvad det er, så kan de jo ikke forstå det. Og så opgiver man og så bliver man bare gal i stedet for, men det er jo heller ikke meningen, for så kommer den der igen med det sociale, for så støder man faktisk sig selv ud. Og hvis man gør det gang på gang og det er også det, som vi har en fra vores klasse, som vi også har snakket om tidligere, som siger til os, at vi skal holde op med at larme og vi skal holde kæft og råber op i klassen og flipper fuldstændig ud, og går og er gal. Men det mister man sådan set bare venner på i stedet for at sige jeg prøver lige at bevare koncentrationen og blive nede på jorden. Eva: Den person I så har snakket om nogle gange, er det en som har en dårlig morgen tit?

16 F: Jeg tror det afhænger af at hun har det svært derhjemme, det tror jeg det mest afhænger af. Også hvis hun får en dårlig morgen, altså så er der to ting oven i en og så bliver hun mere og mere sur tror jeg hvis der er et eller andet som måske ville have været normalt, hvor man kunne sige, nåh det passerer, så tager hun det mere på sig. Eva: Så ens skoleliv, om man har et godt skoleliv, hvor man kan lære og være social, har det der betydning det som man oplever uden for skolen. Altså ens fritidsliv og det man oplevet udenfor skolen har det betydning for det man oplever i skolen, og hvordan man har det? A: Det hænger meget tæt sammen. C: Hvis der er nogen, som har mistet nogle i familien ikke, så kan man godt være nedtrykt og bare ikke gide være i skole. Så har man siddet der og været ked af det. Det gør jo en del. (38:25) F: Men man kan jo også komme glad i skole og så har der været en episode, som gør en ked af det eller noget, og så kan det jo sagtens være omvendt, i stedet for altså at man har en dårlig morgen og så bliver det en dårlig skolegang, så kan det godt være en god morgen og så dårlig skole og så.. Eva: Hvis der sker et eller andet.. F: Ja.. (Pause) Eva: Nå men nu har vi lige en øvelse. Hvornår har I fri? (Der tales om det) Eva: I har masser af energi, det er rigtig dejligt. Mie: (Forklarer billedøvelse). Der skal tales om det at lære noget i sine fag. Hvis ikke der er et billede som siger jer noget, må I vælge et blankt billede, og så bare tale om det som I tænker på. (42.00). Eva: (Har taget et billede for at illustrere øvelsen). Vælg et billede som repræsenterer det med at lære noget i jeres fag, og I kan fx fortælle hinanden om, hvornår I føler, at I lærer noget. Det er en idé, men I må sige hvad I har lyst til. (Børnene spørger til noget praktisk omkring transskribering og billednummer, som forklares. Fx at interviewet bliver vedlagt specialet som bilag, og at vi analyserer ud fra deres udsagn m.m.)

17 A: Billede nr. 1. Det er et billede af en hund. Det minder mig om det med at være opmærksom i skolen. Det ligner en hund som er meget lyttende og det minder mig om at holde fokus og være koncentreret og være opmærksom. Og så minder det mig også om en anden ting, fordi den sidder og stirre ud i luften og det kunne også være et tegn på ensomhed og at det er vigtigt at man ligesom har et fællesskab for ligesom at have det godt, for hvis man ikke har det godt med sine kammerater, så føler jeg også så lærer man nok heller ikke lige så meget, for så er der noget andet der fylder. (øvelsen korrigeres og børnene får udleveret papir til at skrive deres tanker ned på, så de kan lytte til det der bliver sagt, og stadig huske det, som de selv tænkte på da de valgte deres eget billede. I øvrigt fortælles der, at man gerne må starte med at vise billedet til de andre, så alle har set billedet og kan tale med). Eva: (Beder A om at genfortælle, nu hvor alle bedre kan lytte). A: Det er et billede af en hund, og den minder mig om to ting. Den minder mig om opmærksomhed, altså opmærksomhed sådan.. og det kan jo være i forbindelse med læring. Det læreren står og fortæller eller en opgave man sidder og er i gang med, mmm og det minder mig også altså fordi den sidder og stirre ud i luften, så minder den mig meget om sådan ensomhed. Fordi den ligner en der ikke har så mange kammerater den her hund ikke, og det påvirker også ens skoleliv, hvordan man har det sammen med sine kammerater, fordi hvis man sådan går og tænker over det, jamen så er der ikke plads til så meget, hvis man føler sig jagtet eller hvis man føler at man ikke har nogle venner så ja Eva: I må godt kommentere på hinandens billeder Nogle af drengene: Jeg synes det var et godt et. Stærkt gået. Mie: Er der noget i kan genkende. F: Ja jeg kan godt se det der ensomme udtryk i den og så det der med at den lige løfter øjenbrynet lidt, sådan åååååh Så opmærksom læring altså at den gerne vil lære.. nysgerrighed kan man godt kalde det. (48.54) B: Billede nr. D. Det minder mig om tre glade drenge som hygger sig i fællesskab. Ja.. og det er vigtigt at være med i et fællesskab for at kunne trives og være tryg og for at kunne lære noget i timerne. Og have positiv energi og være glad, hygge sig, have det sjovt.. Eva: Er der noget andre der har en kommentar.. F: Jeg synes det passer meget godt det B siger. Det skaber også et billede i os andre når han siger noget, så vi ser hans synsvinkel på billedet.

18 C: Det er meget sjovt de forskellige ting man ser i et billede. B så nogle ting og jeg så nogle andre ting. Eva: Hvad så du? C: Jeg så det samme som B, men fx i nogle andre billeder. F: Så får man hans synsvinkel på billedet. B: Skal jeg nævne lille detalje, så er det også vigtigt at have god energi. G: Var det ikke det du lige sagde? (Flere griner) B: (Lidt forlegen) Jamen sådan positiv energi i kroppen. C: Billede nr. O. Det forestiller tre børn som hygger sig sammen og det forestiller venner, at man skal have nogle gode venner, at man skal have et godt fællesskab. Man skal have noget positiv energi så man gider lave noget og ikke bare tænker det gider jeg simpelthen ikke det her. Øhh så skal man have.. ja nogle gode venner, som I (A og B) også sagde. 51:17 Eva: Så det har betydning i forhold til at lære noget at man har nogle gode venner at man har noget god energi, fællesskabet har betydning i forhold til at lære noget. At man har det godt. C: Så skal man også røre sig, altså udenfor, få noget motion, få noget energi, ved at røre sig, så får man også energi til timen så man kan lære endnu mere og koncentrere sig rigtig godt. Eva: Er det i skolen at du tænker på at komme ud eller er det også generelt i fritiden? C: Det er efter den nye skolereform hvor vi har fået de lange dage, og derfor har vi brug for mere motion, sådan lige løbe rundt om skolen. D: Det får vi bare ikke brugt, altså vi har jo 45 minutter hver dag, men det får vi bare ikke hver dag. Flere genkender dette. A: Altså vi føler ikke, vi får det som der er blevet lovet. Eva: Men det kunne I godt tænke jer? C: Ja eller i hvert fald nogle små pauser, nogle flere små pauser. Fordi i dag har vi den længste dag men de korteste frikvarterer.

19 A: Og så i morgen der har vi 50 minutters frikvarter og så skal vi have en lektion og så må vi gå hjem. Hvorfor så ikke bare proppe de 50 minutter ind til den halve dag, og så bare slippe os det tidligere om fredagen. Det giver jo ingen mening at vi skal blive her i 50 minutter altså Eva: for at have en time. B: Det er noget med bustiderne. A: Stadigvæk giver det jo ingen mening Det er fordi de har skåret en bus fra, så hvilket gør at der ikke er samme mulighed for transport og derfor er de nødt til at samle alle til nogle forskellige tidspunkter. Mie: Men kører I alle sammen her i skolebus? Alle svarer: Nej A: Kun dem som bor ude i (by 5 km væk nævnes) F: Nej jeg cykler (Kommer derfra) G: Der er ikke en eneste der bruger bus her B: Nogen gange mig F: Det er om vinteren man kan A: Der er jo mange der bruger bus på landet Mie: Hvad med det næste billede? D: Ja jeg har så valgt det samme billede (Billede O). Og på det billede der ser jeg tre glade drenge og det forbinder jeg så med (der grines fordi det måske er to drenge og en pige. D virker umiddelbart ligeglad og fokuseret på opgaven). Eva: Det er lige meget, hvad sagde du? D: Man skal også være glad i skolen og det skal man være for ligesom at have den rette motivation til at kunne lære. Øhh.. (der grines lidt igen). Eva: (Henvendt til Mie) Nu får jeg igen lyst til at bringe den tv udsendelse med den kinesiske lærer på banen. Eva: Det er fordi, at det er der mange der siger det der med, at man skal have det godt for at kunne lære noget. Det er den måde hvorpå man er modtagelig for at lære noget. Der har lige været noget med en kineser som kom her til DK for at undervise nogle danske børn, og hun sagde at i Kina, der var det sådan, at hvis man klarer sig godt i skolen, eller sådan som hun tænkte det, hvis man klarer sig godt i skolen, så vil man automatisk trives. Så hun tænkte

20 faglighed hvis man fagligt klarer sig godt. Altså hun tænkte at hvis man har et godt fagligt niveau, så ville man også automatisk have det godt. D: Ikke i DK C: Sådan er det ikke hele tiden. Eva: Det lyder sådan som om, I taler om, at man skal have det godt for at kunne lære noget. Alle: Mmmmmm (Ja). Eva: Er det sådan I tænker. D: Du skal ikke kun lære noget for at have det godt. A: Jo altså man skal jo på et eller andet punkt skal man vel lære for at have det godt men det kommer an på hvad man tænker læring ikke. Det er lidt plat, men man skal i hvert fald lære at acceptere hinanden som man er, og så snart man har accepteret hinanden, så får man det meget bedre med hinanden. Øhhh altså når man ligesom har fundet ud af, hvad ens sande person er, hvis man kan sige det sådan. Øhhm så er det ligesom nemmere at acceptere personen, hvis man ved hvorfor gør du sådan og hvorfor gør du sådan og hvorfor gør du ikke sådan?. Eva: Ja og så er det også nemmere at lære noget derfra A: Ja hvis man kender hinanden. Det handler om at lære hinanden at kende. Det betyder meget. Eva: Er der sådan, hvad tænker I om det, som Altså nu talte I om dem som ligger i den lave ende fagligt og så er der dem som ligger højt, hvad tænker I om dem som ligger højt? Er det sådan nogle stræbere eller A: Nogen af dem er. D: C ligger okay højt og han er også sådan.. han har også nogle af de andre interesser, som vi andre har og sådan noget, så det er ikke kun det at han er god til de faglige ting at han er sammen med os andre, det er også sådan at vi har de samme interesser. C: Jeg synes ikke der er nogle fra klassen der er stræbere, jeg synes der er nogle som gider at lave noget og så er der nogen som ikke gider at lave noget, og så dem som ikke gider at lave noget, de tænker om dem ej hvor er de nogle stræbere, men det er de ikke, de gider bare at lave noget. Mie: Hvorfor tror du at man gider at lave noget og man ikke gider at lave noget?

21 C: Hvis man tænker på fremtiden øhh.. Jeg vil da gerne lave nooget, men det skal også være sjovt. Fx vi havde sådan en A-dag, hvor vi skulle være sammen med nogen fra 8. og 9. og der var der sådan et kedeligt emne og selvfølgelig så lavede jeg det, men det var ikke sjovt at lave det, for det var ikke noget der var sjovt.. altså det var ikke et godt emne, det var ikke noget der sagde mig noget nemlig. Eva: Men når du siger at du tænker på fremtiden.. C: Ja Eva: Er det derfor at du laver dine ting? C: Ja det er det faktisk (tænker lidt). Jeg tænker meget på at når jeg bliver stor, så skal jeg have en ordenlig uddannelse og et ordenligt liv. Eva: Hvad er et ordenligt liv? C: Det er et liv hvor man ikke behøver at tigge eller lave nogen altså D: Hvor man ikke er waisted A: Nej det kan man da godt være (griner), men altså stadigvæk.. (57.36) C: Altså et ordentligt job og ikke et.. altså der er ikke noget der er et dårligt job, men bare have et ordenligt job.. A: Velstand og succes C: Ja Eva: Hvad er et ordenligt job? A: Et ordenligt jo det kan jo blive defineret på mange måder. Jeg har jo fra min mor, det er nok ikke noget man skal snakke så højt om, men hun har det måske ikke så godt på sit arbejde, for hun føler at dem som arbejder hos hende de ikke har noget, hvad kan man sige respekt eller sådan, fordi de går og bagtaler hinanden og altså sådan nogle virkelige for at sige det lige ud, kællinger, fordi de er sådan, opfører sig sådan som 3. klasses piger sådan ej oh my God. Eva: Men har det noget med deres uddannelse at gøre? A: Nej men så får, hvis man ikke har det godt på ens arbejdsplads, så er det jo heller ikke et godt job for en selv.. Eva: Nej

22 C: Et godt job kan defineres på to måder: Om man kan lide det.. A: Ja C: Eller tjener gode penge på det. Eva: Men hvad skal der til for at tjene gode penge? A og C: Så skal man have en uddannelse. C: En lang uddannelse A: Den behøver ikke nødvendigvis at være lang.. C: Nej ikke lang, men en god uddannelse. Eva: Er det noget der er vigtigt for jer? At komme til at tjene mange penge? C: Jeg vil have et job jeg godt kan lide at lave, og så hvis der er god løn i det, så er det bare rigtigt dejligt ikke. Jeg vil ikke gøre det pga. pengene, jeg vil gøre det fordi jeg godt kan lide at lave det. Eva: Hvad tænker I (henvendt til den side af bordet som ikke har sagt så meget). Er det vigtigt at tjene mange penge? F: Altså det er det nødvendigvis ikke, men man kan jo sagtens have et job, hvor man tænker her føler jeg mig hjemme, men så er der ikke rigtig.. man får ikke så mange penge, men man kan sagtens klare sig og man er tilfreds nok med det, så er det jo fint som det er. Man vil jo altid gerne have flere penge eller noget, men man kan jo klare sig på en måde.. E: Altså jeg vil sige, at det skal være et job, hvor der selvfølgelig er penge i, men det skal også være noget som man er glad for. Eva: Så det er igen det der med at være glad for det. Det er ret vigtigt. E og F: Ja Eva: Så pengene må gerne følge med, men det er ikke sådan at pengene er de vigtigste. E: Nej Eva: Er der nogen af jer der tænker at pengene er vigtigst. At I er ligeglade med hvad I skal lave, men at I bare gerne vil tjene penge på det? D: Jeg vil gerne være professionel fodboldspiller, det tjener man gode penge på (der grines). A: Man skal også have interesse for det man laver, eller også mister man gnisten for det man er i gang med at lave. Det er også derfor der er så stor forskellighed i vores klasse, det er hvis

23 man ikke sådan bryder sig om det man laver, så bliver det også sværere at lave det. Altså fx nu er jeg sådan rimeligt god til engelsk og da jeg startede syntes jeg det var et sindssygt fedt fag og øhhm og så det handler meget om en selv, indstillingen, altså mindsettet.. mindset matters altså det betyder virkelig meget hvordan man har det med det man skal i gang med at lave og altså bare i selve faget hvis man snakker folkeskole eller gymnasiet.. ja det betyder meget tror jeg.. C: Altså så længe man kan klare sig på sit job, så er det jo meget godt, og hvis der er ekstra penge i det så er det jo meget dejligt. F: Men hvis det nu er ens drømmejob, så kan det jo være en lille smule lige meget med pengene hvis det er det ens drøm, men øhm selvfølgelig det kunne jo være rart altså Eva: Du sagde to ting der var vigtige (henvendt til C), kan du huske det, hvilke to ting det var? C: Der er to ting der er vigtige Eva: Hvad var det? A: Hvordan man havde det på arbejdsmarkedet og ens penge C: om man kan lide det, om det er ens drømmejob, eller om det er et hvor man kan tjene penge på det.. Eva: Okay så vi fik det hele med.. Mie: Skal vi gå videre? E: billede K. ( ) E: Det er fordi der er to der cykler og jeg synes der er noget motion i dagen, det er det sammen som C sagde, om at vi har fået 45 minutter, men det får vi ikke det synes jeg bare er lidt trist at vi ikke gør det. Og så her omme bagved er der en masse som er mødt op og de er jo nok mødt op sammen og det ser jeg som fællesskab at de gider at møde op til det her for at støtte nogle andre. Det er det jeg ser i det billede. C: Men det er meget vigtigt at man får noget motion i løbet af dagen.. Eva: Er det for energiniveauet at du tænker at det er vigtigt? E: Ja Eva: For at få samlet noget energi? E: Ja

24 A: Det er jo videnskabeligt bevidst at dem som dyrker motion og har en sund krop de har det nemmere ved indlæring, altså højere hjernekapacitet ikke og altså.. ja.. så det er vel også vigtigt at vi får den motion og at det ikke bare går til spilde og at det altså det er jo ligesom bare et løfte der bliver brudt.. Mie: Kan I mærke forskellen, når I har fået noget, altså hvor I har fået lidt bevægelse eller motion? Flere: Ja A: Efter idræt er det nemmere at koncentrere sig F: Der får man lige en pause eller noget, hvor man hvis man har siddet og lavet noget i rigtig lang tid, så er det på en måde en pause hvor man kan komme væk fra det man har siddet med. Måske siddet fast i og så er det meget rart at have en pause fra det hele.. Eva: (henvendt til E) Og så er det også vigtigt at der er nogen som bakker en op E: Ja Eva: At der er et fællesskab bag en eller? E: Altså fx kører jeg på rulleskøjter og så kommer min familie jo også. Det er jeg jo glad for, for hvis de bare blev derhjemme og ikke gad at se mig.. Eva: Så det har en betydning at.. altså mener du at det har betydning for dig at det du laver også har betydning for andre fx at de også støtter op om skolen og bakker dig op om rulleskøjteløbet.. Er det det du mener? E: Ja D: Det er dejligt når man får støtte hjemmefra F: Jeg kan også godt se det med da du sagde det med at der står nogen i baggrunden af billedet, der tænkte jeg lige med det samme, at der er nogen der står og bakker op om en og rent faktisk gerne vil se, at det her er jeg god til og det er det jeg fx kan og så er der nogen der følger med i det. Så jeg kan godt følge E. Eva: Vil du fortælle om dit billede så? F: (Billede G). Der er en rødhåret pige på billedet, og det har jeg så valgt fordi at det glæde hun udstråler meget glæde og det er jo også førstehåndsindtrykket på.. altså hvis man nu kom helt ny ind i klassen og så øhh.. altså så er det jo eller ser han eller hun måske er sød nok til matematik eller god eller noget og så er det på en måde det altså der afgør det men det kan jo sagtens ændres. Og så er det også altså hun er meget smilende og det tror jeg også vennerne at de at hun vil få mange venner på det, for hvis man er smilende og er glad så er der flere der

25 vil komme hen til en end hvis man bare står ovre i et hjørne og er sur eller ked af det, så det gør meget for første håndsindtrykket (B siger: så er det dig G). G: (Billede L). B: Er det en hest? G: Det er en dreng.. Det jeg ser er at man skal have ro til at lære også.. hvis det larmer meget så får man ondt i hovedet, og så har man ikke rigtigt lyst til at være der. Man skal have ro for at lære og så kan man godt føle sig alene nogen gange hun er alene (på billedet). og så er det også vigtigt at være i fællesskabet. Eva: Det der med at føle sig alene. Hvad tænker du på når du siger det? G: At man ikke.. det ved jeg ikke.. hvis man er den sidste der bliver valgt til sådan noget, hvis man skal være to og to og sådan noget og så man er alene og så kan man godt føle at man er lidt uden for fællesskabet. Så kan man godt føle sig lidt alene og at tingene går imod en og så bliver man i dårligt humør. A: Ja det er ikke fedt at være den der bliver valgt til sidst eller være det tredje hjul for den sags skyld. G: ja C: Det er altid irriterende.. Eva: Er der tidspunkter hvor I skal vælge? Jeg vil gerne være sammen med dig og du vil gerne være sammen med mig. A: Nej men hvis det er at det er vi får fremlagt at vi skal lave et eller andet og man skal arbejde sammen to og to eller tro og tre så ser man at lige med det samme begynder folk at sende hinanden blikke og sådan noget, og så hvis man ikke er en af dem som sender blikke, så kan man godt sidde sådan lidt og så bare sidde og tænke hvad skal jeg så. Så bliver man bare nemt klasket sammen med IT fordi alle andre er taget og så skal man bære hele projektet selv, og så kan man godt blive sådan lidt tynget ned af det. Eva: Er det også sådan noget du synes eller hvad (henvendt til G). G: Ja ja det var. Eva: Hvad havde du tænkt med menneskerne og de der sten? ( )