Øje på arbejdsmiljøet

Transkript

1 Øje på arbejdsmiljøet Sikkerhedsorganisationens indflydelse på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet, marts 2007 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S lo@lo.dk Tlf.: Fax: Web: ISBN: LO-varenummer: 4401

2 Forord Sikkerhedsorganisationen er sammen med Arbejdspladsvurderingen tænkt som et af de væsentligste redskaber i virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det er typisk via sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanten, at medarbejderne har medindflydelse på, hvordan virksomheden prioriterer og tilrettelægger sit arbejdsmiljøarbejde. Det har igennem snart mange år været diskuteret, om sikkerhedsorganisationen reelt spiller den rolle for arbejdsmiljøarbejdet som den egentlig er tiltænkt. Der har været talt om, at sikkerhedsorganisationen fungerer som en sidevogn, hvor ledelse og medarbejdere taler om vigtigheden og betydningen af sikkerhedsorganisationen, men hvor de afgørende beslutninger, der har betydning for, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig, reelt træffes i andre fora. Igennem de senere år er det blevet diskuteret om human ressourceafdelinger og personaleafdelinger gradvist overtager en lang række af de opgaver, som ellers traditionelt har været varetaget af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Kort sagt er der i stigende grad blevet stillet spørgsmålstegn ved sikkerhedsorganisationens rolle og funktion. LO har derfor bedt Teknologisk Institut gennemføre en mindre analyse af, hvilken indflydelse sikkerhedsorganisationen aktuelt spiller i forhold til virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde: Bliver sikkerhedsorganisationen inddraget i beslutninger med betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed? Bliver sikkerhedsorganisationen taget med på råd eller med i beslutningsprocessen når der planlægges forandringer i virksomhederne? Teknologisk Institut konkluderer, at sikkerhedsorganisationen fortsat spiller en central rolle i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. I langt hovedparten af de adspurgte virksomheder inddrages sikkerhedsorganisationen i beslutninger med betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Det er især i forhold til ergonomi og fysisk arbejdsmiljø, at sikkerhedsorganisationen spiller en central rolle, hvorimod det kniber mere at få sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen i sikkerhedsorganisationen. Man kan sige det på den måde, at sikkerhedsorganisationen i særlig grad er gearet til de traditionelle og kendte arbejdsmiljøproblemer i produktionen eller tæt ved de daglige driftsopgaver, hvorimod der er plads til forbedringer i forhold til de nyere og mere komplekse områder som psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og organisering af arbejdet. Der er for mig at se ingen tvivl om, at vi står over for en stor opgave i forhold til at ruste sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanten til at arbejde med de store udfordringer i forhold til trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Det vides fra arbejdsmiljøovervågningen, at psykisk arbejdsmiljø er det arbejdsmiljøproblem som virksomhederne er allermest tøvende over for at håndtere, og bare det at få taget hul på problematikken er for de fleste virksomheder en helt uoverstigelig opgave. Det naturlige vil være at håndtere arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen og i APV-arbejdet. Vi vil i LO-fagbevægelsen grundigt drøfte de udfordringer vi her står over for, og vil herunder se på mulighederne for at styrke sikkerhedsorganisationens rolle. Analysen fra Teknologisk Institut vil være en del af det samlede grundlag for vores drøftelser. God læselyst. Tina Møller Kristensen

3 Sikkerhedsorganisationens indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet December 2006 Arbejdsliv

4 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax:

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Resumé Indflydelsen på arbejdsmiljøarbejdet...8 Baggrund for undersøgelsen...8 Formål med undersøgelsen...9 Afgrænsning af indflydelsesbegrebet Kort om undersøgelsen...11 Deltagere i undersøgelsen...11 Læsevejledning Beslutningsstruktur og beslutningskompetence i arbejdsmiljøarbejdet...14 Grundlaget for arbejdsmiljøarbejdet - beslutningsforum...14 Sikkerhedsorganisationens beslutningskompetence...15 Ændringer det sidste års tid...16 Hvem har beslutningskompetencen?...17 Ledelsens inddragelse af sikkerhedsorganisationen...17 HR-funktionens inddragelse af sikkerhedsorganisationen...18 Konstruktionsafdelingens inddragelse af sikkerhedsorganisationen...19 Opsamling og konklusion Inddragelse af sikkerhedsrepræsentanter...21 Sikkerhedsrepræsentanten og det traditionelle arbejdsmiljø...21 Sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdsorganisation...22 Sikkerhedsrepræsentanten og teknologi...23 Opsamling og konklusion Arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøkompetence...26 Hvilke arbejdsmiljøforhold inddrages sikkerhedsorganisationen i?...26 APV-arbejde...28 Indhold og prioritering i APV-arbejdet...29 Muligheden for at øve indflydelse...31 Opsamling og konklusion Konklusion Bilag - Datagrundlag og metode

6 1 Indledning Formålet med denne mindre spørgeskemaundersøgelse er at belyse samarbejdet omkring arbejdsmiljøarbejdet i Danmark med særlig vægt på hvilken indflydelse sikkerhedsorganisationen har i forhold til virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Sikkerhedsorganisationens indflydelse bliver i denne undersøgelse belyst gennem deltagernes vurdering af om de bliver taget med på råd, inddraget eller får indflydelse på beslutninger. For at få et billede af indflydelsen i arbejdsmiljøarbejdet, er de 425 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om de - har en sikkerhedsorganisation og dermed mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og øve indflydelse på beslutninger. - generelt er inddraget i beslutninger, der har betydning for sikkerhed og sundhed. - er inddraget i en lang række arbejdsområder eller arbejdsforhold, når der i virksomheden skal tages beslutninger om forandringer og forbedringer. - bliver inddraget af ledelsen, HR- funktionen og konstruktionsafdelingen i forbindelse med vigtige beslutninger. - oplever, at sikkerhedsrepræsentanterne har tilstrækkelig viden til at kunne øve indflydelse. - har gennemført en APV-proces, og dermed er blevet inddraget i beslutninger og har fået adgang til indflydelse på handlinger vedrørende arbejdsmiljøforhold, der af medarbejderne er karakteriseret som problemfyldte. Undersøgelsen er gennemført af Arbejdsliv, Teknologisk Institut med deltagelse af seniorkonsulenterne Birgit Lübker og Gitte Holm. Jysk Analyse har gennemført telefoninterviewene. Undersøgelsen er gennemført for LO. Teknologisk Institut, december

7 2 Resumé Rapporten belyser sikkerhedsorganisationens muligheder for at deltage i beslutningsprocesser, der vedrører virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Undersøge l- sen er afgrænset til at se nærmere på, om sikkerhedsorganisationen udnytter sin beslutningskompetence og om den bliver inddraget i at fremme sikkerhed og sundhed. Undersøgelsen bygger på telefoninterview med 425 ledere og medarbejdere, hvoraf ca. den ene halvdel var ledere og den anden halvdel medarbejdere. Den stikprøve, der er udtaget, sikrer, at forskellige erhverv, virksomhedsstørrelser og offentlige såvel som private virksomheder er repræsenterede. Undersøgelsens væsentligste resultater viser, at hovedparten af de telefoninterviewede kommer fra virksomheder med en formel organisering af arbejdsmiljøarbejdet. altid bliver inddraget i beslutninger med betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. bliver taget med på råd eller med i beslutningsprocessen, hvis der planlægges forandringer på arbejdsstedet. Beslutningskompetencen ligger for en stor del hos sikkerhedsorganisationen, idet mere end to tredjedele af lederne inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger om måden arbejdet er organiseret på, og dermed forsøger at give medarbejderne mulighed for at påvirke især det psykiske arbejdsmiljø. mere end to tredjedele af HR-afdelingerne eller personalefunktionerne inddrager sikkerhedsorganisationen, når de gennemfører trivselsundersøgelser eller planlægger forbedringer, der vedrører medarbejdernes sundhed. en femtedel af de virksomheder, der har en konstruktionsafdeling, inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger vedrørende forandringer i produktionen. Resultaterne peger på, at sikkerhedsorganisationerne har fat i beslutningsprocessen omkring arbejdsforhold, der kan få konsekvenser for sikkerhed og sundhed. Ledere og medarbejdere vurderer, at muligheden for at øve indflydelse på beslutninger gennem den kompetence, sikkerhedsorganisationen har, er til stede i mange virksomheder. Ligeledes tyder resultatet på, at mange ledere har forståelse for betydningen af sikkerhedsorganisationens inddragelse. Denne konklusion gælder dog ikke alle virksomheder, idet en tredjedel af de telefoninterviewede ikke kan øve indflydelse på beslutninger, fordi vigtige emner ikke bliver forelagt sikkerhedsorganisationen. Når det gælder inddragelse af sikkerhedsrepræsentanterne er der ikke tvivl om, at de mest bliver involveret i det fysiske, ergonomiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljø. 5

8 Således er hovedparten enige i, at de bliver inddraget i det traditionelle arbejdsmiljø på samme niveau som året før. Sikkerhedsrepræsentanternes kompetence til at kunne deltage i arbejdsmiljøarbejdet har fået følgende vurdering af de telefoninterviewede: En overvejende del mener, at sikkerhedsrepræsentanterne har tilstrækkelig med viden om organisatoriske forhold, så derfor bliver de inddraget i beslutninger om måden arbejdsstedet er organiseret på, og de bliver ikke inddraget mindre end for et år siden. Over halvdelen har den opfattelse, at det har en positiv effekt på produktiviteten, at sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i beslutninger, der vedrører teknologiske forandringer eller anskaffelsen af nye edb-systemer. Det er især bemærkelsesværdigt, at så mange ledere er af den opfattelse. Erfaringer har i årenes løb vist, at lederne i mange virksomheder er skeptiske overfor, om sikkerhedsrepræsentanterne kan bidrage med relevant viden, når det gælder organisation, produktivitetsspørgsmål og teknologiske forandringer. Denne skepsis hersker da også på godt og vel en femtedel af virksomhederne, hvor både ledere og medarbejdere mener, at sikkerhedsrepræsentanterne mangler viden og indsigt i forhold til arbejdsorganisatoriske og teknologiske forandringer. Den formelle inddragelse gennem en sikkerhedsorganisation udgør grundlaget for, at der kan finde inddragelse sted, og at deltagerne i sikkerhedsorganisationen kan øve indflydelse. For at indflydelsen skal få betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed er det derfor vigtigt, at sikkerhedsorganisationen inddrages i de relevante arbejdsforhold med betydning for både det fysiske, sociale og psykiske arbejdsmiljø. Denne undersøgelse viser at mere end tre fjerdedele af sikkerhedsorganisationerne bliver inddraget i følgende emner: generelt om sundhed, maskiner, udstyr, møbler, rummelighed og sygefravær. at mellem halvdelen og to tredjedele af sikkerhedsorganisationerne bliver inddraget i emner som ny- og ombygninger, teknologi og organisering. omkring en tredjedel bliver inddraget i emner om IT-systemer og -programmer. Det kan konstateres, at sikkerhedsorganisationerne har mange forskellige emner på dagsordenen, og at der er plads til, at nye emner (i forhold til lovgivningen) som rummelighed, sygefravær og sundhedsfremme bliver drøftet. Emnerne viser, at det ikke kun er det traditionelle arbejdsmiljø, der bliver drøftet, men at der er plads til nye emner, der i høj grad vedrører det psykiske arbejdsmiljø. Når det kommer til virksomhedernes arbejde med APV, viser undersøgelsen, at sikkerhedsarbejdet er fokuseret omkring de traditionelle arbejdsmiljøfaktorer og i mindre omfang omkring det psykiske arbejdsmiljø. Noget tyder på, at APV erne eller de anvendte APV-metoder er bedst til at opfange de fysiske arbejdsmiljøproblemer. 6

9 Således viser undersøgelsen at lidt under halvdelen har prioriteret de fysiske arbejdsforhold højest. lidt over en tredjedel har prioriteret ergonomiske og psykiske arbejdsforhold højest. lidt under en femtedel har prioriteret ulykkesrisiko højest. under ti procent har prioriteret sygefravær, rummelighed, sundhedsfremme og kemiske arbejdsforhold højest. Resultatet kan antyde, at sikkerhedsorganisationens deltagere har den største opmærksomhed, viden og erfaringer med det fysiske arbejdsmiljø, hvor viden og indsigt omkring det psykiske arbejdsmiljøforhold er mindre. Erfaringerne viser, at selv om emner som arbejdets organisering, sygefravær, rummelighed og sundhedsfremme gør det mere konkret at arbejde med psykisk arbejdsmiljø, er det vanskeligt for sikkerhedsorganisationerne at gøre emnerne operationelle i forhold til en APV. I forhold til den indsats, der er gjort igennem mange år for at fremme det psykiske arbejdsmiljø, kunne det forventes, at langt flere virksomheder havde psykisk arbejdsmiljø som højeste prioritet i APV-arbejdet. APV-arbejdet er det mest deltagelsesorienterede arbejdsmiljøarbejde, idet det ikke kun involverer sikkerhedsgrupperne, men inddrager alle medarbejdere og ledere. Denne undersøgelse viser, at hovedparten af virksomhederne har gennemført en APV og dermed har medvirket til at fremme deltagelsen i arbejdsmiljøarbejdet blandt alle ansatte. Afslutningsvist kan det konkluderes, at sikkerhedsorganisationen grundlæggende har betydning for beslutninger omkring sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Den beslutningskompetence, sikkerhedsorganisationen besidder, udnyttes til at øve indflydelse i forhold til arbejdsforhold med betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed i en stor del af virksomhederne. For at sikkerhedsorganisationerne i flere virksomheder kan udnytte beslutningskompetencen fuldt ud, er der behov for at udvikle sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanternes viden om emner som sygefravær, rummelighed på arbejdspladsen og arbejdsorganisering, der har betydning for at fremme det psykiske arbejdsmiljø og dermed et mere helhedsorienteret arbejdsmiljøarbejde. 7

10 3 Indflydelsen på arbejdsmiljøarbejdet I dette kapitel beskrives baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen og den afgrænsning, der har fundet sted i forhold til at belyse sikkerhedsorganisationens rolle og indflydelse. Baggrund for undersøgelsen Når danske virksomheder skal træffe beslutninger i indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, befinder sikkerhedsorganisationen sig i en nøgleposition. Der er indarbejdede spilleregler og rutiner omkring involveringen af medarbejderrepræsentanter, der hidtil har lagt en kendt ramme omkring information og indflydelse. Spørgsmålet er, om mulighederne udnyttes til at øve indflydelse på medarbejdernes sikkerhed og sundhed eller om der er et uudnyttet potentiale? Erfaringerne fra virksomhederne viser, at der er vanskeligheder med at arbejde med et bredt sundhedsbegreb, der kunne resultere i et mere helhedsorienteret arbejdsmiljøarbejde. Erfaringerne viser, at mange sikkerhedsorganisationer er gode til at sætte dagsordenen, når det gælder arbejdsulykker og mange fysiske og ergonomiske arbejdsmiljøforhold, men at det er vanskeligere, når det gælder årsager til problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Når sikkerhedsorganisationerne har vanskeligt ved at arbejde med et mere helhedsorienteret arbejdsmiljøbegreb, kan det både skyldes, at de ikke får eller kan skaffe sig tilstrækkeligt med information fra de relevante aktører i virksomhederne. Resultatet bliver, at de ikke kan udnytte den beslutningskompetence, de har til at kunne øve indflydelse på vigtige beslutninger, der kan få konsekvenser for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Noget tyder på, at sikkerhedsorganisationen er bedst forankret omkring produktionen eller tæt ved `arbejdet på gulvet`. Med andre ord er det på mange virksomheder vanskeligt at få inddraget den øverste ledelse og afdelinger/områder, der arbejder med planer om forandringer af arbejdsforholdene og med personalespørgsmål af betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Den nuværende arbejdsmiljølovgivning sikrer medarbejderinddragelse formelt, men skal bakkes op af ledelsen for at få effekt. Omvendt skal ledelsens fokusering følges op af medarbejderinvolvering for at slå igennem. Sikkerhedsorganisationen opfattes som et appendiks eller en sidevogn` og ikke som et centralt organ eller medspiller i forhold til projekter, planer m.m. i virksomhederne. Der mangler - mange steder - en bevidsthed om den kompetence, og dermed den rolle, sikkerhedsorganisationen bør spille i forhold til alle beslutninger, der kan få konsekvenser for medarbejdernes helbred. Sikkerhedsorganisationen kan med tiden blive placeret endnu længere væk fra beslutningsprocesserne i linieorganisationen, hvorved der er en ris i- ko for, at den såkaldte sidevognseffekt vil blive yderligere forstærket. 8

11 Flere virksomheder opretter eller udbygger HR-funktionerne. Spørgsmålet er, hvordan sikkerhedsorganisationen udvikler et samarbejde med HR-området, og om de forstår at udnytte muligheden for at styrke arbejdsmiljøarbejdet gennem et konstruktivt samarbejde. Kan sikkerhedsorganisationen fastholde beslutningskompetencen omkring sikkerheds- og sundhedsspørgsmå l eller glider den over til HR-funktionen? Tillidsrepræsentanternes position i forhold til HR-funktionen er, ifølge en undersøgelse foretaget af A4, tilsyneladende svækket. Spørgsmålet er, hvordan ser det ud for sikkerhedsrepræsentanternes vedkommende. Flere virksomheder anvender et APV-skema til løbende at få styr på, hvad der sker omkring en lang række arbejdsmiljøfaktorer. APV har haft stor betydning i mange virksomheder for at få opbygget et mere systematisk og fortløbende arbejdsmiljøarbejde. Risikoen for mange virksomheder kan være, at denne systematik låser dem fast i en analysemetode, der ikke opfanger nye problemstillinger omkring arbejdsmiljøarbejdet. Risikoen er stor de steder, hvor der udelukkende arbejdes med et APV-spørgeskema uden at der suppleres med en mere åben dialog omkring APV en. Et særligt problem handler om at få mere styr på årsagerne til det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som ikke altid indfanges i de metoder, der anvendes i APV-arbejdet. Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at se på samarbejdet om arbejdsmiljøet på danske virksomheder og hvilken indflydelse sikkerhedsorganisationen har i forhold til sikkerhedsog sundhedsarbejdet. Undersøgelsen er fokuseret på i et vist omfang at afdække hvor meget sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanterne bliver inddraget i beslutninger om væsentlige forhold i virksomheden, der kan have betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Afgrænsning af indflydelsesbegrebet At undersøge indflydelse kan være omfattende, og derfor er denne undersøgelse afgræ n- set til at afdække en række forhold omkring sikkerhedsorganisationens og sikkerhedsrepræsentanternes rolle og mulighed for at øve indflydelse på beslutninger, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Udgangspunktet for undersøgelsen har derfor været at finde svar på: Hvor meget sikkerhedsorganisationen bliver inddraget. Hvor meget sikkerhedsrepræsentanterne bliver inddraget. Hvilke arbejdsforhold sikkerhedsorganisationen bliver inddraget i. Hvem der inddrager sikkerhedsorganisationen. 9

12 Undersøgelsen af indflydelsen sker udelukkende i forhold til sikkerhedsorganisationens arbejde med sikkerhed og sundhed på virksomhederne. Undersøgelsen skal ende op med at kunne belyse følgende spørgsmål: Hvor og hos hvem ligger beslutningskompetencen? Sker der ændringer i beslutningskredsen og beslutningsstrukturen? Sker der ændringer i den reelle medarbejderinddragelse? Hvordan påvirkes arbejdsmiljøarbejdet generelt af beslutningsstrukturerne, herunder i arbejdet med APV, planlægning og prioritering af indsatser? Hvad sker der med rådgivningen og virksomhedernes samlede kompetence på arbejdsmiljøområdet? 10

13 4 Kort om undersøgelsen I dette kapitel præsenteres deltagerne og hvordan de er udvalgt til at deltage i undersøgelsen. Desuden er der en kort læsevejledning til rapporten. Deltagere i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på 425 telefoninterview, hvoraf de 201 var med medarbejdere og de 224 var med ledere fra private og offentlige virksomheder (se tabel 4.1). Tabel 4.1: Antal ledere og medarbejdere, der er telefoninterviewet til undersøgelsen Deltagere i undersøgelsen Antal Antal medarbejdere interviewet i undersøgelsen 201 Antal ledere interviewet i undersøgelsen 224 Antal interviewede i alt 425 Deltagerne i undersøgelsen er udtrukket fra NNerhverv og krydset med en liste fra Arbejdstilsynet PNR, der indeholder oplysninger om de virksomheder, Arbejdstilsynet har screenet. De ledere og medarbejdere, der er blevet interviewet, er alle - på de virksomheder, der har en sikkerhedsorganisation - tilknyttet denne enten som arbejdsleder i en sikkerhedsgruppe, sikkerhedsrepræsentant, daglig sikkerhedsleder eller medlem af sikkerhedsudvalget. Hvis virksomheden ikke har haft en sikkerhedsorganisation, har en leder eller direktør for virksomheden udpeget deltagere, der tager aktiv del i sikkerhedsarbejdet, til telefoninterviewet. Der har været lagt vægt på, at de - der er blevet interviewet - kommer fra forskellige erhverv, og at der er en nogenlunde fordeling mellem små, mellemstore og store virksomheder. Af tabel 4.2 fremgår, at der er interviewet 110 i de mindste virksomheder, 100 i virksomheder med ansatte, 117 i de mellemstore virksomheder med ansatte og endelig 83 i virksomheder med mere end 50 ansatte. 15 deltagere har ikke været i stand til at fastsætte størrelsen på deres virksomhed. 11

14 Tabel 4.2: Antal telefontinterviewede i forhold til virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse Antal Ansatte under ansatte ansatte eller flere 83 Antal interviewede i alt 425 * * 15 af de telefoninterviewede er ikke placeret i forhold til virksomhedsstørrelse. De telefoninterviewede er udtrukket fra de tidligere nævnte lister, således at der både er private og offentlige virksomheder med i undersøgelsen, og ved udtrækningen er det sikret, at ca. halvdelen af de telefoninterviewede (201) kommer fra virksomheder, der endnu ikke er screenet af Arbejdstilsynet, og den anden halvdel (192) kommer fra virksomheder, der er blevet screenet. En større andel af dem, Arbejdstilsynet har screenet, er inden for social- og sundhedsområdet. Derfor er der - for at sikre repræsentativitet i denne undersøgelse - udtrukket et begrænset antal fra social- og sundhedsområdet. Således udgør social- og sundhedsområdet 13 % - svarende til 32 respondenter - af den samlede stikprøve, der er udtaget til telefoninterview. Læsevejledning I rapporten bliver hovedresultaterne præsenteret i tabeller i form af en procentvis opgørelse af medarbejderes og lederes besvarelser. Der er gennemført en analyse af et repræsentativt udsnit af virksomheder inden for mange brancher og virksomhedsstørrelser. Undersøgelsen kan ikke anvendes til at sige noget om, hvordan samtlige sikkerhedsorganisationer i danske virksomheder bliver inddraget i arbejdsmiljøarbejdet. Undersøge l- sen kan dog pege på interessante tendenser. Undervejs i rapporten er der henvist til erfaringer med arbejdsmiljøet og sikkerhedsorganisationerne på virksomhederne. Erfaringerne, der henvises til, stammer fra Teknologisk Instituts mange kontakter i form af undersøgelser, rådgivning og undervisning i offentlige og private virksomheder. Under enkelte afsnit er der et lille afsnit, der kort beskriver resultaterne fra en særlig analyse vedrørende virksomhedsstørrelser. Imidlertid er virksomhedsstørrelserne kun beskrevet i de tilfælde, hvor forskellen mellem virksomhederne er mere end 10 procentpoint. Med andre ord betyder det, at hvis der mangler en beskrivelse af virksomhedsstørrelsen, skyldes det, at der ikke har været nogen særlig forskel mellem virksomhederne. 12

15 Undersøgelsens størrelse (antallet af respondenter) betyder, at der ikke er gennemført statistiske beregninger. I rapporten bliver der kun bemærket forskelle mellem ledere og medarbejdere og mellem virksomheder med forskellige størrelser, hvis forskellen er mere end 10 procentpoint. 13

16 5 Beslutningsstruktur og beslutningskompetence i arbejdsmiljøarbejdet I dette kapitel belyses hvor og hos hvem kompetencen ligger, når der skal tages beslutninger om sikkerhed og sundhed. Sker der ændringer i beslutningskredsen og i beslutningsstrukturen? Udgangspunktet for undersøgelsen har været sikkerhedsorganisationen og om denne har beslutningskompetence i forhold til sikkerhed og sundhed. Herunder er det belyst om ledelsen, HR- funktionen og konstruktionsafdelingerne inddrager sikkerhedsorganisationen i spørgsmål, der vedrører sikkerhed og sundhed. Grundlaget for arbejdsmiljøarbejdet - beslutningsforum Grundlaget for at kunne få indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet på de private og offentlige virksomheder er fastlagt i bekendtgørelsen om Virksomhedernes Sikkerheds- og sundhedsarbejde. Bekendtgørelsen fastlægger, at virksomheder med over 10 ansatte skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en sikkerhedsorganisation. Lovgivningen fastlægger således rammerne for og indholdet i de sikkerheds- og sundhedsmæssige beslutninger, medarbejdere og ledere skal deltage i på virksomhederne. Resultatet af denne undersøgelse viser - som det fremgår af tabel at omkring 70 % har en formel sikkerhedsorganisation, og omkring 30 % mangler en sådan formel organisering af sikkerhedsarbejdet. Tabel 5.1: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der har svaret ja eller nej til, om der er en formel organisering af arbejdsmiljøarbejdet på virksomheden. Er der en formel organisering af arbejdsmiljøarbejdet? Ja i % Nej i % Total Antal medarbejdere 71 % 29 % 201 Antal ledere 67 % 33 % 224 I alt har 425 besvaret spørgsmålet. Ikke alle virksomheder lever altså op til bekendtgørelsens bestemmelser. Således kommer 110 af de telefoninterviewede fra virksomheder med under 10 ansatte, der i henhold til lovgivningen ikke skal have en sikkerhedsorganisation. Det svarer til, at ca. 21 % ikke er forpligtigede til at have en sikkerhedsorganisation. Da omkring 30 % har svaret, at de ikke har en formel organisering af sikkerhedsarbejdet, betyder det, at omkring 10 % kommer fra virksomheder, der ikke lever op til lovens krav. Virksomhedsstørrelse: Hovedparten af virksomheder med mere end 50 ansatte har en sikkerhedsorganisation (96 %). 85 % af virksomheder med ansatte, 72 % af virksomheder med ansatte og 35 % af virksomheder med under 10 ansatte har en sikkerhedsorganisation. 27 % af de deltagere, der har oplyst, hvor stor deres virksomhed 14

17 er, har bekræftet, at de har en sikkerhedsorganisation. Det kan konstateres, at især de mellemstore virksomheder har vanskeligheder med at overholde arbejdsmiljøloven. Sikkerhedsorganisationens beslutningskompetence Sikkerhedsorganisationen har ifølge arbejdsmiljøloven kompetence til at planlægge, lede og koordinere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes. Derfor kan sikkerhedsorganisationens mulighed for at anvende den kompetence, de har til at øve indflydelse på sikkerheds- og sundhedsarbejdet, afhænge af hvorvidt arbejdsgiveren lever op til intentionerne i loven. Sikkerhedsorganisationen er lovgivningsmæssigt designet til at sikre, at alle spørgsmål, der vedrører sikkerhed og sundhed, bliver drøftet i dette forum, hvor der er repræsentation af både ledere og medarbejdere. Hovedparten af de telefoninterviewede er enige i, at lovgivningen overholdes i praksis. Som det fremgår af tabel 5.2, er 85 % af medarbejderne og 94 % af lederne enige i, at de altid inddrages i beslutninger, der har betydning for sikkerheden og sundheden. Der er altså færre medarbejdere end ledere, der enige i udsagnet. Tabel 5.2: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagnet om, hvorvidt sikkerhedsorganisationen bliver inddraget i beslutninger om sikkerhed og sundhed. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig SiO bliver altid inddraget i beslutninger, der har betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet 85 % 9 % 94 % 3 % I alt har 315 besvaret. Heraf var 156 medarbejdere og 159 ledere. 6 % af medarbejderne og 3 % af lederne har svaret ved ikke. Et andet spørgsmål til de telefoninterviewede har været, om sikkerhedsorganisationen bliver taget med på råd eller med i beslutningsprocessen, hvis der planlægges forandringer på arbejdsstedet. Som det fremgår af tabel 5.3, har 88 % af medarbejderne og 94 % af lederne svaret bekræftende på, at sikkerhedsorganisationen spiller en rolle ved forandringer på arbejdsstedet. 15

18 Tabel 5.3: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der har svaret ja eller nej til om de bliver taget med på råd eller med i beslutningsprocessen, hvis der planlægges forandringer på arbejdsstedet. Bliver SiO taget med på råd eller med i beslutningsprocessen, hvis der planlægges forandringer på arbejdsstedet? Ja i % Nej i % Total Antal medarbejdere 88 % 8 % 156 Antal ledere 94 % 4 % 159 I alt har 315 besvaret. 4 % af medarbejderne og 1 % af lederne har svaret, at de ikke ved om SiO bliver taget med på råd. På det mere generelle plan er hovedparten enig i, at sikkerhedsorganisationen altid bliver inddraget og at de tages med på råd, hvis der planlægges forandringer på arbejdsstedet. Der er dog færre medarbejdere end ledere, der har denne opfattelse. Undersøgelsen viser, at sikkerhedsorganisationen opfattes som et væsentligt forum for ledelsen til at drøfte arbejdsmiljøforhold. I og med at ledelsen begynder at inddrage bredere og flere temaer om sikkerhed og sundhed i sikkerhedsorganisationen, er vurderingen, at der er blevet mere samarbejde og bedre mulighed for at øve indflydelse. Men som vi skal se i det følgende, er der stadig mange virksomheder, hvor dette ikke er tilfældet. Ændringer det sidste års tid Når vi spørger om ledere og medarbejdere mener, at der er sket en ændring det sidste års tid i inddragelsen af sikkerhedsorganisationen, giver omkring halvdelen af både ledere og medarbejdere udtryk for, at de er blevet mere inddraget end tidligere. Lidt under 40 % er af den opfattelse, at dette ikke er tilfældet. Hvilket kan indikere, at de ikke mener, at der er sket ændringer i forhold til tidligere. Lidt mere end en tredjedel er dog ikke enige, hvilket kan indikere, at sikkerhedsorganisationen bliver inddraget mindre eller som den plejer (se tabel 5.4). Tabel 5.4: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt sikkerhedsorganisationen det sidste års tid er blevet inddraget mere i beslutningerne om sikkerhed og sundhed end de blev tidligere. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig SiO er det sidste års tid blevet inddraget mere i beslutninger om sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet end tidligere 53 % 37 % 54 % 39 % I alt har 315 besvaret udsagnet. Heraf var 156 medarbejdere og 159 ledere. 10 % af medarbejderne og 8 % af lederne har svaret ved ikke. 16

19 Resultatet indikerer, at der har været større aktivitet i sikkerhedsorganisationen det sidste års tid, hvilket formodentlig kan skyldes, at mange virksomheder har rustet sig til Arbejdstilsynets screeningsrunder. Teknologisk Institut har erfaret, at der på mange virksomheder har været afholdt flere møder for at sikre, at APV en var i orden. Andre har afholdt møder med emner som sygefravær, rummelighed og planlægning af nyt byggeri. Hvem har beslutningskompetencen? I denne undersøgelse er der særligt fokus på, om ledelsen inddrager sikkerhedsorganisationen i spørgsmål vedrørende arbejdsorganisering. Ligeledes er der fokus på, om HR eller personalefunktionen og konstruktionsafdelingen (der hvor en sådan findes) inddrager sikkerhedsorganisationen. For at sikkerhedsorganisationen kan få indflydelse på væsentlige forhold, der påvirker det psykiske såvel som det fysiske arbejdsmiljø, er det af betydning, at de afdelinger eller områder i en virksomhed, der fastlægger væsentlige rammer omkring medarbejdernes arbejdsforhold, har forståelse for sikkerhedsorganisationens betyd ning og forudsætninger for at fremme sikkerhed og sundhed forbundet med de projekter, som disse afdelinger er ansvarlige for. I den forbindelse har ledelsen et særligt ansvar for, at disse afdelinger synliggør beslutninger om forandringer og konkrete planer. I telefoninterviewene er det blevet belyst, om ledelsen inddrager sikkerhedsorganisationen, når der skal træffes beslutninger om måden arbejdet er organiseret på, og om HRfunktionen eller personaleafdelingen inddrager sikkerhedsorganisationen, når de f.eks. udformer trivselsundersøgelser, og om konstruktionsafdelingen gør det samme, når de f.eks. skal udforme en ny produktionslinie. Ledelsens inddragelse af sikkerhedsorganisationen Ledelsen skal - som nævnt tidligere - etablere, udvikle og vedligeholde arbejdet med sikkerhed og sundhed. Det er derfor op til ledelsen i hvor høj grad og i hvor stort et omfang de vil inddrage sikkerhedsorganisationens kompetence vedrørende sikkerhed og sundhed i forhold til forandringer eller nyanskaffelser. Ledelsen skal sikre, at alle aktører i en virksomhed inddrager sikkerhedsorganisationen. Som det fremgår af tabel 5.5, er en tredjedel enig i, at ledelsen ikke inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger om måden arbejdet er organiseret på. Imidlertid har flere en anden opfattelse, idet to tredjedele af deltagerne mener, at lederne inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger om måden, arbejdsstedet er organiseret på. En stor del har altså den holdning, at lederne faktisk gør en indsats for at inddrage sikkerhedsorganisationen i organisatoriske forhold, men at der er forholdsvis t mange virksomheder, hvor dette ikke er tilfældet. 17

20 Tabel 5.5: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt ledelsen inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig Ledelsen inddrager ikke SiO i beslutninger om måden, arbejdsstedet er organiseret på 27 % 66 % 30 % 66 % I alt har 315 besvaret spørgsmålene. Heraf var 156 medarbejdere og 159 ledere. 6 % af medarbejderne og 3 % af lederne har ikke svaret på udsagnet. Virksomhedsstørrelse: Flere på de små og store end på de mellemstore virksomheder mener, at lederne inddrager sikkerhedsorganisationen i organisering af arbejdet på arbejdsstedet. En forklaring kan være, at de mellemstore virksomheder ikke har udviklet deres sikkerhedsorganisation så effektivt med deltagelse af ledere med beslutningskompetence, som de store virksomheder har, og at den øverste ledelse ikke er så tæt på medarbejderne, som ledelsen er i de mindre virksomheder. HR-funktionens inddragelse af sikkerhedsorganisationen I forhold til en række nye indsatsområder i arbejdsmiljøarbejdet som sygefravær, rummelighed på arbejdspladsen og sundhedsfremme er det vigtigt, at sikkerhedsorganisationen arbejder sammen med HR-funktionen eller med dem, der har ansvar for personaleforholdene i virksomheden. Dertil kommer, at HR- eller personaleafdelingen ofte varetager en række opgaver, der har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt for sikkerhedsorganisationen, at der etableres et samspil med HR-funktionen. 66 % af medarbejderne og 75 % af lederne (se tabel 5.6) mener, at HR-funktionen inddrager sikkerhedsorganisationen, når de gennemfører trivselsundersøgelser og planlæ g- ger forbedringer af medarbejdernes sundhed. Imidlertid er færre medarbejdere end ledere enige i dette udsagn. Tabel 5.6: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt HR-funktionen inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig HR-funktionen eller personalefunktionen inddrager SiO, når de gennemfører trivselsundersøgelser eller planlægger forbedringer, der vedrører medarbejdernes sundhed 66 % 15 % 78 % 10 % I alt har 315 besvaret spørgsmålene. Heraf var 156 medarbejdere og 159 ledere. 19 % af medarbejderne og 12 % af lederne har ikke svaret på udsagnet. 18

21 Teknologisk Institut har erfaret, at mange personale- og HR-afdelinger udfører trivselsundersøgelser uden at inddrage sikkerhedsorganisationen. Meget sjældent samarbejdes der om at koordinere APV-skemaer og trivselsundersøgelser, selv om der kunne være god grund til at afstemme spørgsmål vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. På flere virksomheder viser erfaringen desuden, at sikkerhedsorganisationen stort set har overladt arbejdet med psykisk arbejdsmiljø til HR. Mange steder er der derfor behov for at præcisere, at sikkerhedsorganisationen skal inddrages i forhold, der kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø, og at HR skal gennemføre forbedringer i henhold til APVs handlingsplan på området. Der er derfor i mange virksomheder behov for at afklare beslutningskompetence og arbejdsgange mellem HR og sikkerhedsorganisationen. Konstruktionsafdelingens inddragelse af sikkerhedsorganisationen Konstruktionsafdelingerne har et særligt ansvar for at præsentere de projekter, de udvikler for sikkerhedsorganisationen, på en forståelig og gennemskuelig måde, så deltagerne i det sikkerheds- og sundhedsmæssige arbejde kan forstå, hvad det er for jobtyper og arbejdsmiljø, projekterne får, når de bliver omsat fra tegninger og til produktionen. Som det fremgår af tabel 5.7, har mere end to tredjedele af de telefoninterviewede ikke været i stand til at tage stilling til udsagnet om, hvorvidt konstruktionsafdelingen inddrager sikkerhedsorganisationen. Årsagen er sandsynligvis, at de telefoninterviewede kommer fra private og offentlige virksomheder, der ikke har en konstruktionsafdeling og derfor ikke har været i stand til at tage stilling til udsagnet. Blandt dem, der har svaret, er godt og vel 20 % af den opfattelse, at konstruktionsafdelingen inddrager dem, når der skal ombygges maskiner og opstilles produktionslinier. Dog er der omkring 10 %, der ikke mener, at det er tilfældet. Tabel 5.7: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt ledelsen, HR-funktionen og konstruktionsafdelingen inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig Konstruktionsafdelingen har ekspertisen i ombygninger af maskiner og opstilling af produktionslinier, så derfor inddrager de ikke SiO i beslutninger vedrørende produktionen. 10 % 24 % 9 % 19 % I alt har 315 besvaret spørgsmålene. Heraf var 156 medarbejdere og 159 ledere. 67 % af medarbejderne og 72 % af lederne har ikke svaret på udsagnet. Selv om de få besvarelser indikerer, at resultatet skal vurderes med stor forsigtighed, er det alligevel interessant, at så mange oplever, at de bliver inddraget af konstruktionsafdelingerne. Erfaringer fra virksomhederne viser nemlig, at netop disse afdelinger har været tilbageholdende med at inddrage sikkerhedsorganisationerne. 19

22 Opsamling og konklusion Undersøgelsen viser - at den opbyggede beslutningsstruktur i forbindelse med sikkerhedsorganisationen (sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper) bliver anvendt og - at hovedparten af virksomhederne inddrager sikkerhedsorganisationen i arbejdet med at fremme sunde arbejdsforhold. Undersøgelsen bekræfter - at grundlaget er til stede for, at ledere og medarbejdere kan blive inddraget i beslutninger - at de kan udnytte sikkerhedsorganisationens kompetence og - at de kan øve indflydelse på sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne. Hovedparten af virksomhederne lever op til kravet om, at de i henhold til lovgivningen skal have en sikkerhedsorganisation. De fleste deltagere i undersøgelsen har svaret, at de er af den opfattelse, at de altid bliver inddraget i sikkerheds- og sundhedsspørgsmål på virksomhederne. Dette gælder både for ledere og medarbejdere. En stor del af lederne på virksomhederne inddrager sikkerhedsorganisationen omkring sikkerheds- og sundhedsspørgsmål. Der er dog også mange ledere i virksomhederne, der ikke gør det. Det gælder især på de mellemstore virksomheder. Mere end to tredjedele mener, at HR-funktionen inddrager sikkerhedsorganisationen, når der gennemføres trivselsundersøgelser, eller når de planlægger forbedringer, der vedrører medarbejdernes sundhed. Ledere og medarbejdere er dog ikke enige om dette synspunkt, idet færre medarbejdere deler opfattelsen af, at HR inddrager sikkerhedsorganisationen. Når det gælder inddragelse af medarbejderne i de projekter, som konstruktionsafdelingerne gennemfører, er det forholdsvist få, der bliver inddraget. Alligevel er det værd at bemærke, at flere virksomheder har fået øjnene op for, at sikkerhedsorganisationen har en kompetence, der bør anvendes i forbindelse med forandringer i produktionen. Afslutningsvist kan det fastslås, at selv om hovedparten af ledere og medarbejdere oplyser, at de altid inddrages i sikkerheds- og sundhedsarbejdet, viser andre resultater, at det ikke sker altid. Således mener to tredjedele af de interviewede, at ledere og HRfunktioner inddrager sikkerhedsorganisationen i beslutninger, der vedrører arbejdsforholdene. Dermed får sikkerhedsorganisationen ikke altid mulighed for at øve indflydelse på forhold, der vedrører medarbejdernes sikkerhed og sundhed. 20

23 6 Inddragelse af sikkerhedsrepræsentanter I dette kapitel belyses en række udsagn, der kan sige noget om, hvorvidt der sker ændringer i den reelle inddragelse af sikkerhedsrepræsentanterne i arbejdsmiljøarbejdet, og i givet fald, hvad ændringerne består i. Undersøgelsen er afgrænset til at se nærmere på, om der er sket ændringer i inddragelsen af sikkerhedsrepræsentanterne i forhold til det traditionelle arbejdsmiljøarbejde, arbejdsorganisering og teknologi. Sikkerhedsrepræsentanten og det traditionelle arbejdsmiljø Medarbejderinddragelsen er fastlagt i arbejdsmiljøloven gennem beskrivelse af sikkerhedsgruppens opgaver og funktion. Medarbejderinddragelsen er repræsentativ gennem de valgte sikkerhedsrepræsentanter. Sikkerhedsrepræsentanterne er - historisk set - først og fremmest blevet inddraget i det traditionelle arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Senere års undersøgelser viser, at de traditionelle arbejdsmiljøtemaer: støj, kemiske stoffer, ergonomi m.m. stadig er temaer, der står højt på dagsordenen i arbejdsmiljøarbejdet, hvilket denne undersøgelse også bekræfter. Som det ses af tabel 6.1, er ca. 85 % af samtlige telefoninterviewede af den opfattelse, at sikkerhedsrepræsentanterne bliver inddraget lige så meget i arbejdet med det fysiske, ergonomiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljø, som de gjorde for et år siden. Tabel 6.1: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt sikkerhedsrepræsentanterne bliver inddraget mindre i arbejdet med det fysiske, ergonomiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljø end for et år siden. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig Srp bliver inddraget mindre i arbejdet med det fysiske, ergonomiske, kemiske og biologiske arbejdsmiljø end for et år siden 5 % 84 % 6 % 85 % I alt har 379 besvaret udsagnet. Heraf var 190 medarbejdere og 189 ledere. 12 % af medarbejderne og 9 % af lederne har svaret ved ikke. Der er altså stadig meget fokus på de arbejdsmiljøområder, som sikkerhedsrepræsentanterne erfaringsmæssigt har det største kendskab til og som der har været tradition for at arbejde mest med i sikkerhedsarbejdet. 21

24 Sikkerhedsrepræsentanterne og arbejdsorganisation Som det tidligere er konstateret (se tabel 5.5), er 66 % af medarbejderne og lederne af den opfattelse, at lederne inddrager sikkerhedsorganisationen om beslutninger, der vedrører arbejdets organisering og dermed i væsentlige forhold, der først og fremmest har særlig betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man mere specifikt beder om en holdning til om sikkerhedsrepræsentanterne har tilstrækkelig viden om organisatoriske forhold, giver 67 % af medarbejderne og 57 % af lederne udtryk for, at de har tilstrækkelig viden. Der er forholdsvist færre ledere end medarbejdere, der giver udtryk for denne holdning. Omkring 20 % mener ikke, at sikkerhedsrepræsentanterne har den fornødne viden (se tabel 6.2). Tabel 6.2: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt sikkerhedsrepræsentanterne har viden om organisatoriske forhold, og derfor ikke bliver inddraget i beslutninger om måden, arbejdet er organiseret på. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig Srp har ikke tilstrækkelig viden om organisatoriske forhold, så derfor bliver de ikke inddraget i beslutninger om måden, arbejdsstedet er organis eret på. 20 % 67 % 19 % 57 % I alt har 425 besvaret udsagnet. Heraf var 201 medarbejdere og 224 ledere. 5 % af medarbejderne og 16 % af lederne har svaret ved ikke. Resultatet er interessant, fordi erfaringerne viser, at netop arbejdets organisering har været vanskelig at få inddraget i sikkerhedsorganisationens arbejde, netop fordi ledere og mange medarbejdere har haft vanskeligt ved at håndtere sammenhængen mellem organisatoriske forhold og arbejdsmiljø. Teknologisk Instituts erfaringer peger på, at der er virksomheder, der har satset mere på intern uddannelse i de senere år, og at der er blevet afholdt flere møder om blandt andet arbejdets organisering. Det har flere steder medvirket til at skærpe opmærksomheden imod et mere forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Imidlertid er det langt fra alle, der har været igennem denne udvikling. Således er der en gruppe af virksomheder, hvor der er behov for meget mere uddannelse af ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø i virksomhederne. Som det fremgår af tabel 6.3, giver en stor del af de telefoninterviewede udtryk for, at de ikke blev inddraget mere i beslutninger om arbejdets organisering for et år siden. Denne holdning giver 68 % af medarbejderne og 79 % af lederne udtryk for. Lidt flere ledere end medarbejdere har denne holdning. 19 % af medarbejderne og 14 % af lederne mener, at sikkerhedsrepræsentanterne for et år siden blev inddraget mere i arbejdets organisering end de bliver nu. 22

25 Tabel 6.3: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt sikkerhedsrepræsentanterne for et år siden blev inddraget mere i beslutninger om arbejdets organisering end de bliver nu. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig Srp blev for et år siden inddraget mere i beslutninger om arbejdets organisering end de bliver nu 19 % 68 % 14 % 79 % I alt har 379 besvaret udsagnet. Heraf var 190 medarbejdere og 189 ledere. 12 % af medarbejderne og 8 % af lederne har svaret ved ikke. Det kan konstateres, at der i langt de fleste virksomheder ikke er sket en forandring, idet mere end to tredjedele af virksomhederne inddrager sikkerhedsrepræsentanterne i beslutninger om arbejdets organisering. Det harmonerer med resultatet i tabel 5.5; nemlig at over to tredjedele af sikkerhedsorganisationerne bliver inddraget af ledelsen i beslutninger om måden, arbejdet er organiseret på. Sikkerhedsrepræsentanten og teknologi Arbejdsmiljøloven foreskriver, at sikkerhedsorganisationen skal inddrages, når der skal ændres på teknologien eller indkøbes nyt edb-system. Undersøgelsen bekræfter - som det fremgår af det næste kapitel (kapitel 7) - at en stor del (godt 75 % jvf. tabel 7.1) af de telefoninterviewede kommer fra virksomheder, hvor sikkerhedsorganisationen bliver inddraget, når der skal anskaffes ny teknologi. Når spørgsmålet lyder, om det har en positiv effekt på produktiviteten, at sikkerhedsrepræsentanterne inddrages, er lidt flere end halvdelen enige i (se tabel 6.4), at det har en positiv effekt på produktiviteten, at sikkerhedsrepræsentanterne inddrages i beslutninger om teknologiske forandringer og anskaffelse af nye edb-systemer. Omkring en fjerdel er ikke enig i, at sikkerhedsrepræsentanterne kan bidrage med noget positivt i teknologibeslutningerne. Samtidig skal det tilføjes, at en fjerdedel af de telefoninterviewede ikke har nogen holdning til udsagnet. 23

26 Tabel 6.4: Andel af ledere og medarbejdere - opgjort i % - der er enige eller uenige i udsagn om, hvorvidt det har en positiv effekt på produktiviteten, at sikkerhedsrepræsentanten inddrages i beslutninger, der vedrører teknologiske forandringer eller anskaffelsen af nye edb-systemer. Medarbejdere Ledere Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Helt/ overvejende enig uenig enig uenig Det har en positiv effekt på produktiviteten, at SR inddrages i beslutninger, der vedrører teknologiske forandringer eller anskaffelsen af nye edb-systemer. 55 % 23 % 55 % 21 % I alt har 380 besvaret udsagnet. Heraf var 190 medarbejdere og 190 ledere. 22 % af medarbejderne og 24 % af lederne har svaret ved ikke. Det skal bemærkes, at forholdsvist mange ledere i denne undersøgelse har givet udtryk for, at det kan have en positiv effekt på produktiviteten at inddrage sikkerhedsrepræsentanterne. Selv om resultatet viser, at flere sikkerhedsorganisationer er blevet bedre til at drøfte teknologi, er der stadig mange både ledere og medarbejdere, der er i tvivl eller ikke mener, at sikkerhedsrepræsentanterne kan bidrage til teknologidebatten på en tilstrækkeligt effektiv måde. Der er således stadig behov for, at sikkerhedsrepræsentanterne bliver klædt bedre på til at indgå i debatten, når der drøftes teknologi eller edb-systemer. Samtidig er der behov for, at ledelsen og teknikerne bliver bedre til at anvende ekspertisen fra gulvet i kvalificeringen af teknologiprojekterne. Opsamling og konklusion Det kan konstateres i denne undersøgelse, at en overvejende del af arbejdsmiljøarbejdet er forankret i det fysiske, ergonomiske og kemiske arbejdsmiljø. Dermed bliver sikkerhedsrepræsentanterne stadig inddraget mest i det traditionelle arbejdsmiljøarbejde. Når det gælder inddragelse omkring arbejdets organisering, er der en stor del af virksomhederne, der inddrager sikkerhedsrepræsentanterne i beslutninger, der i væsentlig grad har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det skal dog bemærkes, at det er overraskende - i forhold til tidligere erfaringer - at så mange ledere giver udtryk for, at sikkerhedsrepræsentanterne har betydning for beslutninger om arbejdets organisering. Over halvdelen af ledere og medarbejdere i denne undersøgelse giver udtryk for, at sikkerhedsrepræsentanterne har en positiv effekt på produktiviteten, når de deltager i beslutninger om teknologiske forandringer. Det er især værd at bemærke, at så mange ledere er af denne opfattelse. Imidlertid er der også mange ledere og medarbejdere, der ikke ser så positivt på, om det har en positiv effekt, at sikkerhedsrepræsentanterne har indflydelse på teknologiske forandringer. 24