DANSK JOURNALISTFORBUND FAGBLAD OG FORBUND SAMEKSISTENS MELLEM FORBUND OG FAGBLADE I SYV FAGLIGE ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK JOURNALISTFORBUND FAGBLAD OG FORBUND SAMEKSISTENS MELLEM FORBUND OG FAGBLADE I SYV FAGLIGE ORGANISATIONER"

Transkript

1 DANSK JOURNALISTFORBUND FAGBLAD OG FORBUND SAMEKSISTENS MELLEM FORBUND OG FAGBLADE I SYV FAGLIGE ORGANISATIONER Ingeniørforeningen i Danmark, IDA/Ingeniøren Danmarks Lærerforening, DLF/Folkeskolen Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL/Børn & Unge Danske Fysioterapeuter, DF/Fysioterapeuten Dansk Sygeplejeråd, DSR/Sygeplejersken Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF/DJØF Bladet Teknisk Landsforbund, TL/Teknikeren RAPPORT TIL HB MAJ 2005 PÅ ANMODNING FRA ORGANISATIONSUDVALGET FORFATTER: ESBEN ØRBERG I SAMARBEJDE MED KOLLEGER I DE SYV ORGANISATIONER

2 INDLEDNING SÅDAN GRADBØJES REDAKTIONEL FRIHED Det er ofte sagt, at redaktionel frihed ikke kan gradbøjes akkurat som man ikke kan være halvt gravid. Den halve graviditet er ganske givet ikke mulig. Men det er helt forkert at hævde, at redaktionel frihed ikke kan gradbøjes. Det er denne rapports indhold blandt andet et udtryk for. Den omhandler en række danske fagblade, som har redaktionel frihed, men alligevel er underlagt nogle redaktionelle principper fra deres udgiveres side. Bladene har vagthundens frihed og visse pligter til at informere. Rapporten er bestilt af DJs organisationsudvalg som led i en kommende HB-beslutning om forbundets kommunikationsstrategi og politik, incl. medlemsbladet Journalisten. Rapporten er således det andet trin mod nyformulering af DJs kommunikationspolitik i efteråret Første trin mod en ny kommunikationspolitik var at se på situationen med medlemsøjne. Hvad disse øjne så og ønskede at se - fremgik af den undersøgelse blandt medlemmerne om forbund og fagblad, som HB 1. behandlede i april og 2. behandler i maj. Organisationsudvalget har ønsket en beskrivelse af sameksistensen mellem forbund og fagblade i flere sammenlignelige faglige organisationer. Der er tale om fagblade, som i større eller mindre omfang udfører best practice på fagbladsområdet og erfaringer herfra således burde således være lærerige for enhver fagbladsudgiver. 324 fagblade er medlem af Dansk Fagpresse. 2 ud af 3 af disse er såkaldte organisationsblade. Det vil sige fagblade, der udgives af en organisation, som har til formål at varetage fællesskabet om en bestemt interesse, holdning, aktivitet, fag m.v. De beskrevne blade er alle af denne karakter. Det tilnærmelsesvis fuldendte billede af forholdet mellem de beskrevne forbund og deres fagblade ville have betydet, at denne rapport skulle være baseret på bidrag fra både organisationen og fagbladet og en redaktionel sammenskrivning af disse. Dette har ikke været muligt og forfatteren har derfor ladet organisationen (udgiveren) beskrive forholdet. Bortset fra Danmarks Lærerforening. Syv organisationer indgår i rapporten. Fire bidrag er leveret gennem samtale (IDA, DSR, TL og BUPL). De øvrige bidrag (DF, Folkeskolen/DLF, DJØF, TL) er modtaget skriftligt. To bidragydere (DJØF og Folkeskolen) har svaret konkret på de stillede spørgsmål og spørgsmål/svar er derfor gengivet som stillede/besvarede. En af de adspurgte organisationer (Dansk Magisterforening) har ikke ønsket at svare. 2

3 Rapporten koncentrerer sig om fagblad-forbund og medtager kun forbundskommunikation i øvrigt, hvis denne anses for at fremme forståelsen for forholdet mellem udgiver-medlemsblad (forbund/fagblad). Rækkefølgen af de beskrevne organisationer og deres sameksistens med fagbladet/medlemsbladet er tilfældig, bort fra de to første; Ingeniøren/IDA og Danmarks Lærerforening/Folkeskolen. I disse to tilfælde er der tale om helt adskilte forhold. I øvrigt skal henvises til den skala, som angives af Danske Fysioterapeuters informationschef Mikael Mølgaard (Se Danske Fysioterapeuter) i beskrivelsen af den dobbelthed, som alle redaktører af et organisationsblad kender: I den ene ende af skalaen, lad os kalde den venstre side, er idealforestillingen om et fagblad, hvor man har tilstræbt så stor løsrivelse fra organisationen som mulig (fysisk placering væk fra organisationen, egen økonomi og det erklærede mål at være læsernes vagthund overfor embedsmænd og politikere). I den anden ende af skalaen, lad os kalde den højre side, er idealforestillingen om fagbladet som serviceorgan for de valgte politikere (hvor alle artikler er clearet af eller skrevet på bestilling af politikere og udvalgte embedsmænd, og hvor opgaven er at sørge for så lidt friktion som mulig i organisationen). De fleste fagblade ligger formentlig et sted til venstre for midten i denne akse, afhængig af hvilket stofområde og emner der behandles og i hvor stort omfang organisationens politikere, ansatte og medlemmer sættes i et kritisk lys. På baggrund af samtalerne og gennemgangen af en lang række redaktionelle retningslinier, kan konkluderes: Det daglige samspil/samarbejde mellem mennesker er vigtigere end nedskrevne samspilsregler. Tre forhold bør iagttages: I organisationer hvor den fysiske kontakt i form af orienteringsmøder mellem forbund og fagblad er tæt (systematisk og vedvarende) skabes en synergi, som giver stort redaktionelt udbytte og skaber baggrund for øget læser/medlemstilfredshed. I organisationer, hvor fagbladets redaktionelle målsætning er forankret i organisationens målsætning og kommunikationspolitik, reduceres potentielle konflikter uden at den redaktionelle frihed ser ud til at blive belastet. I organisationer hvor personerne i redaktionsledelse og forbundsledelse oplever en god indbyrdes kemi og respekt for hinandens roller, reduceres potentielle konflikter uden at der lægges låg på uundgåelige modsætningsforhold. Svarpersonerne har alle modtaget identiske spørgsmål, men som nævnt har flere ønsket at lade en samtale ligge til grund for besvarelsen. Spørgsmålene gengives i afsnittene vedr. Folkeskolen og DJØF. 3

4 Følgende har stillet sig til rådighed i forbindelse med rapportens tilblivelse: IDA: informationschef Anne Schoen Folkeskolen (DLF): ansvarshavende chefredaktør Thorkild Thejsen BUPL: informationschef Lone Karkov DF: informationschef Mikael Mølgaard DSR: kommunikationschef Erik Harr DJØF: kommunikationschef Christian Ahlefeldt-Laurvig, ansvarshavende red. Lis Issa TL: afdelingschef for Kompetence & Kommunikation Judi Olsen 4

5 Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Medlemstal: Medlemsblad: Ingeniøren (udkommer hver uge) Web: ida.dk Medlemsbladet Ingeniøren udgives og ejes af Ingeniøren A/S. Bladets bestyrelse er rekrutteret af et konsulentfirma blandt erhvervsledere med Jens Carsten Nielsen, CBS som formand. IDA har et medlem af bestyrelsen, men er dog flertalsaktionær. Bladets uafhængighed blev indført i Den ansvarshavende chefredaktør er også administrerende direktør. DIEU (efteruddannelse) er udskilt i en selvstændig virksomhed på samme vilkår, men dog fondsejet. Det formelle samspil mellem IDA og medlemsbladet er beskrevet i to aftaler; en aftale om redaktionel frihed og en aftale om forretningsmæssig uafhængighed. Dertil kommer en abonnementsaftale, som aktuelt betyder at IDA køber abonnementer for 13 mio. kr. om året. Medlemsbladet er en del af foreningens kommunikationsstrategi ( ). Det hedder bl.a.: Den troværdighed Ingeniøren har oparbejdet, skyldes i høj grad, at bladet har total redaktionel frihed det giver samlet set IDA en fantastisk platform for at udfylde sin kommunikationsstrategi: Dels vil ingeniøren frit og uafhængigt gå efter historier ud af en ekstern bladverdens vurdering. Dels vil IDA selv bringe historier og meninger ud fra en intern foreningsmæssig vurdering. Samlet set får IDA en eksponering af medlemmernes og foreningens arbejdsliv og holdninger, som er enestående. Med IDAs egne historier og meninger menes de to sider, som IDA køber hver uge til foreningsinformation og til regionernes information. IDA er altså bevidst om, at man vil underminere troværdigheden og det stærke brand ved at lægge sin klamme hånd på bladet, som kommunikationschef Anne Schoen udtrykker det. Ingeniøren er først og fremmest et nyhedsmagasin, som i disse år arbejder på at brede målgrupper ud til at omfatte også andre end ingeniører, men som dog også en særlig rolle som medlemsblad, hvilket fremgår af aftalen om redaktionel frihed: Bladet skal understøtte IDAs formålsbestemte opgaver, herunder arbejde med at påvirke den teknologiske udvikling og fremme ingeniørers standsmæssige og arbejdsmæssige interesser. Bladet skal gennemføre en løbende og nuanceret dækning af, hvad der rører sig inden for foreningen. Denne bestemmelse indebærer, at bladet ofte udsættes for kritik, hvilket betyder at de redaktionelle medarbejdere ofte bånder interviews og i det hele taget arbejder efter journalistiske kriterier. 5

6 Det er også aftalebestemt, at der holdes regelmæssige kontaktmøder på direktør og/eller formandsniveau med redaktionsledelsen. Mødernes formål er at orientere gensidigt. Det samme gælder det redaktionelle kontaktmøde mellem kommunikationsafdeling og redaktionen, som finder sted hver 14. dag på skift hos hinanden. Hensigten med mødet er at skabe den bedst mulige synergi mellem bladets og foreningens aktiviteter. Til daglig er der forholdsvis tæt, uformel kontakt, idet bladet er afhængig af kommunikationsafdelingens kendskab til foreningen og dermed mulighed for forsyninger af stof/tip. Bladet har også andre modydelser. I aftalen om forretningsmæssig uafhængighed fremgår det, at alle ydelser mellem forening og blad afregnes til markedspris. Desuden afstår IDA fra kommerciel medievirksomhed, der konkurrerer med Ingeniøren. 6

7 Danmarks Lærerforening Medlemstal: Medlemsblad: Folkeskolen (44 årlige udgivelser) Web: dlf.org og folkeskolen.dk Foreningens informationschef ønskede ikke at medvirke. Følgende er en gengivelse af det skriftlige svar, som den ansvarshavende chefredaktør for Folkeskolen, Thorkild Thejsen i stedet blev bedt om at afgive: Kommunikationsstrategi og medlemsblad. Hvad er nedfældet?: Om bladet og bladets web står der i Danmarks Lærerforenings kommunikationsstrategi: Folkeskolen skal give læserne nyheder, baggrund og perspektiv, så de selv kan tage stilling til forhold om undervisning, læring og arbejde i folkeskolen. Både blad og netversion redigeres efter journalistiske relevanskriterier. Hovedmålgruppen er lærere, børnehaveklasseledere, ledere og lærerstuderende. Fagbladet Folkeskolen udkommer hver torsdag - 44 gange om året. På Internettet bringer Folkeskolen.dk skolenyheder mv. Folkeskolen udgives af Danmarks Lærerforening. Det er chefredaktøren, der har det fulde ansvar for både artikler og ledere. Lederne udtrykker bladets - og altså ikke nødvendigvis Danmarks Lærerforening - synspunkter. Har bladet en art "frihedsbrev" eller andre tilsvarende rammer for at have ret til at være medlemmernes vagthund overfor administrationen? "Den pædagogiske udvikling og den faglige linje - eller de faglige linjer - skal beskrives og debatteres i Folkeskolen. Alle problemer skal søges blotlagt. Der må aldrig være en sag, der ikke kan omtales, hvis den vedkommer Danmarks Lærerforenings medlemmer. Manglende omtale af kritisable forhold - både i folkeskolen, på seminarierne, blandt politikere og i DLF - ødelægger bladets troværdighed. Folkeskolen skal være alsidigt, debatskabende og kritisk". (Fra DLF's kongresberetning, 1993.) Er der fastsat nogen form for "public service" forpligtelser for redaktionen til at informere om forbundets virke? Hvordan er bladets formål og rammer beskrevet i love eller andre vedtagelser? Folkeskolen Medlemsbladet Folkeskolen redigeres efter journalistiske kriterier og bladets leder udtrykker ikke nødvendigvis foreningens politik. Det er chefredaktøren, der har ansvaret både for bladets ledere og artikler. Folkeskolen udkommer 44 gange om året. Medlemsbladet Folkeskolen skal: Bidrage til belysning og diskussion af lærernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser. Sørge for, at DLF's medlemmer til enhver tid har det bedst mulige grundlag for at 7

8 vurdere og tage stilling til skole- og uddannelsesproblemer. Informere medlemmerne om DLF's politik, beslutninger og synspunkter, så de har det nødvendige grundlag for at kunne forstå disse og deres udmøntning. Støtte kommunikationen mellem foreningens medlemmer og ledelse og medlemmerne imellem. Være alsidigt og debatskabende og støtte foreningens demokratiske proces og frie meningsdannelse gennem en åben redaktionel linje. Folkeskolen skal desuden: Informere bredt om konsekvenserne af skole- og samfundspolitiske tiltag og udviklingstendenser, så også offentlighed og myndigheder har mulighed for at forholde sig til skolens og lærernes samfundsmæssige betydning og til Danmarks Lærerforenings politik. Er redaktøren ansvarshavende efter medieansvarsloven, eller er det forbundsformanden? Redaktøren. Refererer redaktøren til direktionen/administrationen, informationschefen, den valgte forbundsledelse, til hovedbestyrelsen eller til en selvstændig bestyrelse? Til hovedbestyrelse og kongres Er redaktionen underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra valgte eller ansatte i forhold til indhold i bladet? Nej Er der samme ledelse af redaktion og informationsafdeling? Nej, det er to helt uafhængige afdelinger. Inf.afd. er en del af foreningens sekretariat, det er redaktionen ikke. Er arbejdsdelingen mellem redaktion og informationsafdeling nærmere beskrevet? Nej. Bladet laver journalistik, informationsafd. informerer om foreningens politik. Er der medarbejdere, der både arbejder for bladet og for informationsafdelingen? Nej. Er der sammenhæng i web-løsninger til information og for bladet? Nej Har bladet et selvstændigt budget, og hvorledes fastsættes dette? Ja. Fastsættes af hovedbestyrelsen. Hvordan er forholdet mellem resurser (budget/mandskab) til bladet i forhold til informationsafdeling? Har redaktionen referat-ret og/eller referat-pligt ved forbundets HB-møder? Ja, men forbud mod referat fra strategi- og mandatgivende møder. 8

9 Er forholdet mellem redaktion og sagsbehandlere som ethvert andet redaktion/kildeforhold, eller holdes der fælles møder til inspiration, planlægning eller efterkritik? Som til andre kilder. Har der været "sager" mellem blad og forbundsadministration, der afspejler mere konkret, hvor balancen/grænsen går mellem friheden som vagthund/pligten til information? Ja. Aflægger bladet en årlig beretning - i givet stilet mod hvem? Nej, ikke ud over den, der aflægges i hvert blad, hver uge Foretager bladet læserundersøgelser af effekt/kvalitet? Ja 9

10 Forbundet for pædagoger og klubfolk BUPL Medlemstal: Medlemsblad: Børn & Unge Web: bupl.dk Børn & Unge skal være kritisk, nyhedsorienteret, seriøst, dybdeborende, vidensskabende og redigeres efter journalistiske kriterier. Bladets ansvarshavende redaktør er også kommunikationschef i forbundet. BUPL var i 2003/2004 rystet af sagen om de gyldne håndtryk til bl.a. den afgående forbundsformand. Efterfølgende blev bladet massivt kritiseret. Konsekvensen er et meget tættere samarbejde med forbundet end hidtil, men ingen indskrænkning i den redaktionelle frihed. Bladet afgiver årligt en beretning til HB om den økonomiske situation, året der gik og tiden der kommer. Et eksternt firma måler læsertilfredsheden hvert 3. år. I forbindelse med hver udgivelse udarbejder bladets bibliotekar en optælling af alle bladets spalter fordelt på stofområder. Dette skyldes en passus i bladets redaktionelle målsætning om, at Børn & Unge skal indeholde lige mængder pædagogisk og fagligt stof (stof der handler om fagpolitik og BUPLs virke). Bladets daglige ledelse er redaktionschefen. Blad og forbund har hver sin hjemmeside. Nogle medarbejdere leverer stof til både forbundssite og til bladets site. Bladets målsætning er senest revideret i juli 2003 og yderligere revision er på vej i løbet af Selvom målsætningen er fra før sagerne om gyldne håndtryk vurderes det ikke, at en ny målsætning vil påvirke den redaktionelle frihed negativt. I den overordnede målsætning hedder det bl.a., at fagbladet aktivt skal understøtte forbundets bestræbelser på at sætte dagsordenen for den samfundsmæssige debat og politiske beslutninger på det pædagogiske område og daginstitutionsområdet. Fagbladet vil aktivt medvirke til at synliggøre medlemmernes og fagets betydning og dermed højne fagets anseelse og den pædagogiske debat.bladet er først og fremmest de almindelige pædagogers medie, og deres ønsker til indhold skal være bærende for, hvad bladet indeholder. Blandt de mere detaljerede målsætninger (10 del-målsætninger i alt) hedder det bl.a. under overskriften Sikre demokratiet i BUPL : Bladet er medlemmernes eneste reelle chance for at holde sig ajour med, hvad der sker i BUPL. Bladet skal derfor åbent og kritisk skrive om det arbejde, organisationen leverer for kontingentkronerne. Under del-målsætningen Udfordre hedder det: Pædagogerne skal ikke kun stryges med hårene. De har krav på at blive udfordret, så fastgroede tankegange eller fordomme gøres synlige. Det kan ske ved at trække ny viden fra bl.a. omverdenen ind i bladet, vise upopulære holdninger og måske pege på områder, hvor pædagogerne bør opkvalificeres. 10

11 I del-målsætningen Være vagthund påpeges, at Både pædagoger, arbejdsgivere og beslutningstagere (også i BUPL) skal vide, at bladet skriver utilsløret om emner, hvor pædagogerne kommer i klemme, behandles urimeligt eller får forringet deres arbejdsvilkår. En del-målsætning handler om at information fra forbundet: Børn & Unge skal informere om, hvad der sker i forbundet og A-kassen - hvilke politikker der vedtages, og hvordan de skal føres ud i livet. Forbundsledelsens holdninger og arbejde skal gøres synligt, så medlemmerne får mulighed for at vurdere, hvad BUPL står for, og hvad de støtter med deres kontingentkroner. Holdninger og politikker skal også udfordres gennem professionel journalistik. I bladets samarbejdsaftale med forbundet fremgår det, at FU-medlemmer kan deltage efter tur i redaktionsmøder og FU ser redaktionsplanen for det kommende nummer. Hensigten med disse møder er at etablere gensidig sparring og skabe overblik over, hvad der sker politisk i forbundet. Den er også hensigten, at politikerne skal lære at forstå bladet og forstå kommunikation som ledelsesværktøj. Bladets og forbundets økonomi er tæt forbundne, idet alle bladindtægter (heraf overvejende de tre mio. kr. for stillingsannoncer) går i forbundets kasse. 11

12 Dansk Sygeplejeråd (DSR) Medlemsblad: Sygeplejersken Medlemstal: (ingen arbejdsløshed!) Web: dsr.dk Sygeplejersken er lovmæssigt fæstet til DSRs love - 1 og 2, hvorefter bladet skal bidrage til at samle Danmarks sygeplejersker til varetagelse af disses faglige, løn- og ansættelsesmæssige og organisatoriske interesser. Dette formål opnås bl.a. ved at udgive et tidsskrift for sygeplejersker. Bladets seneste mission og vision er fra sommeren 2002, hvor HB vedtog en indstilling fra en bredt sammensat arbejdsgruppe. HB vedtog bl.a., at bladet er et væsentligt redskab til at organisationen får markeret sygeplejefaglige synspunkter i dansk sundhedspolitik. DSRs love pålægger HB at foranledige udgivelse af bladet og fastsætter retningslinier for bladets redaktion og administration. Lovene knæsætter at HB ansætter (og afskediger) den ansvarshavende chefredaktør. DSR har et presseudvalg, hvis kompetence dog udelukkende er af rådgivende karakter over for chefredaktøren og HB. Udvalget består af to HB-medlemmer, seks repræsentanter fra praksis og én repræsentant fra de sygeplejestuderende. HB har vedtaget, at bladet fastholder sig journalistisk og uafhængigt til forhold og problemstillinger inden for DSR. Uafhængigheden beskrives i et særskilt afsnit under målsætning for bladet. Det hedder: Chefredaktøren har det endelige ansvar, kompetencen og den redaktionelle frihed til at træffe beslutning om bladets indhold. Beslutninger træffes således efter journalistiske relevanskriterier samt under ansvar for bladets vision, mission og mål.med til uafhængigheden hører også det forhold, at bladets journalister og skrivende medarbejdere ikke kan pålægges opgaver, der strider mod hans/hendes samvittighed eller overbevisning. Videre beskrives de journalistiske mål, hvor det hedder at bladet vil understøtte DSRs bestræbelser på at sætte dagsordener og perspektiver i den offentlige debat for de beslutninger, der berører sygeplejerskernes arbejde (..) bladets journalistiske del udarbejdes udelukkende på baggrund af journalistiske relevanskriterier. Eventuelle emneforslag fra DSR til bladet indgår på lige fod med øvrige forslag og ønsker. Bladet består af fire hoved-dele: En journalistisk del, en sygeplejefaglig del, en organisatorisk del og en debat-del. Om den organisatoriske del hedder det i bladets målsætning, at bladet behandler emner, artikler, oplysninger mv., som DSR ønsker bragt i forbindelse med DSRs aktiviteter. Endelig har bladet netop genbesat deltidsstillingen som Læsernes redaktør. 12

13 I efteråret 2004 lancerede DSR et politisk (elektronisk HTML-baseret) nyhedsbrev med titlen Synergi. Hovedområderne er det organisatoriske, det fagpolitiske og det sundhedspolitiske. Synergi er i høj grad et nyhedsbrev, der forsøger at afspejle hele organisationens holdninger og arbejde. Således kommer historierne både fra DSR's formandsskab og sekretariat, DSR's lokale afdelinger samt den enkelte tillidsrepræsentant." Nyhedsbrevet udgives af kommunikationsafdelingen og henvender sig primært til TR, politiske beslutningstagere og presse. Det udkommer hver 14. dag i de uger, hvor tidsskriftet ikke udkommer. Synergi har nu ca modtagere og omsætter hver gang én til to historier i ét eller flere eksterne medier. De to redaktioner arbejder selvstændigt. Dog afholdes ca. hver 3. uge et koordinationsmøde mellem ledende medarbejdere i redaktionen, kommunikationsafdelingen, formandskabet og analyseafdelingen for at diskutere relevante emner, og hvordan emnerne kan håndteres kommunikationsmæssigt. I den sammenhæng vurderes det, hvilke historier der har størst relevans i de respektive medier set i relation til de primære målgrupper for DSR samlet set: medlemmerne, udvalgte medlemsgrupper (f.eks. TR og organisatorisk valgte), professionelle interessenter, pressen og den øvrige befolkning. Da Sygeplejersken arbejder under sin egen vision og mission i modsætning til Synergi, der ønsker sætte en dagorden for hele organisationen, sker det i respekt for mediernes forskellige roller. Hvis det vurderes, at en historie, der som udgangspunkt er planlagt til Synergi, vil stå bedre i TfS for på den måde at ramme en bredere målgruppe, er det oplagt, at historien overgives til tidsskriftets redaktion frem for, at den står i Synergi. Endelig kan Synergi også følge op på historier eller temaer i tidsskriftet, som kan tilføjes nye vinkler og perspektiver. 13

14 Dansk Fysioterapeuter Medlemstal: Medlemsblad: Fysioterapeuten (22 årlige udgivelser) Web: fysio.dk Fagbladets rammer og formål beskrives i kommunikationspolitikken og i de redaktionelle retningslinier. Fagbladet Fysioterapeuten udgives af Danske Fysioterapeuter, der varetager faglige og fagpolitiske interesser for godt fysioterapeuter i Danmark. Ifølge kommunikationspolitikken er hovedformålet at understøtte arbejdet for at virkeliggøre foreningens vision. Dette skal ske ved at synliggøre overfor interne og eksterne interessenter, hvilke mål, handlinger og holdninger Danske Fysioterapeuter og fysioterapeuter har og står for. Det vil sige, at al kommunikation skal understøtte det fælles mål, nemlig at opfylde visionen. Eller sagt på anden vis, skal organisationen tale med én stemme, som det beskrives i kommunikationspolitikken (corporate communication). Derfor er fagbladet Fysioterapeuten som udgangspunkt et blandt flere medier, som organisationen benytter i bestræbelserne på at nå det fælles mål. Informationschefen er også ansvarshavende redaktør. Informationschef Mikael Mølgaard skriver bl.a. som følger i en artikel, der vil blive trykt hos CFJE og i Fagpressen: FAGBLADETS KULTUR OG SPILLEREGLER Fysioterapeuten har sin egen identitet, kultur og egne spilleregler, der er opbygget gennem mange år. Redaktøren og redaktionen har stor grad af autonomi og har lov og pligt til selvstændigt at sætte faget og organisationen til debat. Udgangspunktet er i stort omfang pressens ideelle formål, at varetage demokratiet og ytringsfriheden, som det er formuleret i Dansk Fagpresses etiske retningslinier (Bilag 1). Altså at fagbladet skal fremme saglig og fri informationsformidling og meningsdannelse, og at indholdet er opbygget over de journalistiske opdelinger og genrer, som er udviklet i dagspressen. Redaktøren har frihed til at behandle og sætte alle væsentlige emner og spørgsmål til debat. Disse retningslinier er nedskrevet og godkendt af Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse. Politikere og embedsmænd i organisationen er i princippet underlagt de samme regler, som almindelige læsere, f.eks. vedr. optagelse af læserindlæg. I praksis har de dog større mulighed for at få indflydelse på emner, vinkling, kildebrug m.v. Både fordi de har stor viden om de forhold, som fagbladet beskæftiger sig med, og ofte direkte eller inddirekte er parter i sagerne. Her er det så op til redaktøren og redaktionen at finde en balance, så 14

15 det ideelle formål kan opretholdes samtidig med, at der tages hensyn til embedsmænd og politikere, der per definition alle (bør) arbejde for at bringe organisationen tættere på det overordnede mål. Dermed har såvel politikere, embedsmænd som redaktør og skribenter det samme overordnede mål, om end forskellige roller og måder at fortolke opgaven på. Denne dobbelthed kender alle redaktører af et organisationsfagblad. Der er forskellige måder at tackle dobbeltheden på, afhængig af faglige-, fagpolitiske og organisatoriske traditioner, kulturer m.v. I den ene ende af skalaen, lad os kalde den venstre side, er idealforestillingen om et fagblad, hvor man har tilstræbt så stor løsrivelse fra organisationen som mulig (fysisk placering væk fra organisationen, egen økonomi og det erklærede mål at være læsernes vagthund overfor embedsmænd og politikere). I den anden ende af skalaen, lad os kalde den højre side, er idealforestillingen om fagbladet som serviceorgan for de valgte politikere (hvor alle artikler er clearet af eller skrevet på bestilling af politikere og udvalgte embedsmænd, og hvor opgaven er at sørge for så lidt friktion som mulig i organisationen). De fleste fagblade ligger formentlig et sted til venstre for midten i denne akse, afhængig af hvilket stofområde og emner der behandles og i hvor stort omfang organisationens politikere, ansatte og medlemmer sættes i et kritisk lys. Sådan er det i hvert fald for fagbladet Fysioterapeuten. Fagbladet har som medie udviklet sig til organisationernes flagskib. Nogle fagblade har endog formået at brande sig selv så effektivt som medie, at de formentlig er mere nærværende blandt medlemmerne og bedre kendt i offentligheden end den organisation, hvis interesser de varetager. Dermed også sagt, at fagbladet har vist sin slidstyrke og værd. Men spørgsmålet er, om fagbladet som medie også fremover vil blive ved med at indtage denne fremtrædende rolle? I hvert fald i den form, som vi kender i dag. Mølgaard fortsætter her med interessante (men i denne sammenhæng ikke relevante) visioner om digitale udgivelsers større og større betydning for fagforbundene. Sammenhæng mellem medier Redaktionen er ikke underlagt nogen instruktionsbeføjelser i den forstand, at politikere, faglige sekretærer eller andre på egen hånd kan bestille indrykninger af bestemte sager, synspunkter m.v. Ud over formandens leder på side 3, er der ikke andre faste sider, som foreningen frit kan råde over. Fysioterapeuterne lægger stor vægt på at skabe sammenhæng mellem de forskellige medier, først og fremmest fagbladet Fysioterapeuten og de forskellige hjemmesider. Eksempelvis ved at bringe et kort interview med en fysioterapeut, der fortæller om en bestemt faglig metode, i fagbladet, give læserne mulighed for at downloade hele hendes videnskabelige afhandling for metoden på forbundets hjemmeside samt give adgang til instruktionsvideo, hvor man kan se metoden i praktisk brug. Forholdet mellem redaktionen og sagsbehandlere er både tæt og professionelt adskilt. Forstået på den måde, at redaktionen er lydhør overfor gode ideer, og bruger tit sagsbehandlere til at give baggrund og til at sikre sig, at faglige eller fagpolitiske problemstillinger er korrekt beskrevet. Men det er ikke det samme som, at der er fri 15

16 adgang til spalterne, eller at redaktionen automatisk beskriver et problem på samme måde, som sagsbehandlere oplever det. Det betyder heller ikke, at redaktionen undlader at indhente synspunkter fra kilder, der har modsatrettede synspunkter eller repræsenterer andre interesser. Ind i mellem opfatter sagsbehandlerne utvivlsomt, det er irriterende, besværligt og underligt, at redaktionen ikke trække på samme hammel, men i det store hele er der forståelse for, at det tjener alle parter bedst, at lade alle komme til orde. Der har ikke været sager under den nuværende informationschef Mikael Mølgaard. Han siger selv om den mulige årsag: Det skyldes formentlig en kombination af, at organisationen accepterer, at der er et stort frirum for redaktøren og fagbladet - og at jeg forsøger at klare de organisatoriske problemer, der måtte opstå, på en måde, at det ikke giver anledning til ballade. Dermed også sagt, at der selvfølgelig er en dobbelthed i både at skulle rådgive formand og hovedbestyrelse strategisk og være redaktør for et fagblad, der kritisk skal kunne beskrive væsentlige forhold for fysioterapeuter. Om snitflade og balancen så er den rigtige, er jeg i virkeligheden ikke den rigtige til at vurdere. Hovedbestyrelsen har et ønske om at diskutere fagbladet en gang om året. Fremover bliver dette dog såvel fagblad som hjemmesider, fordi det bliver sværere og sværere at adskille disse to aktiviteter. DF foretager læseranalyser af såvel fagblad som de andre medier. Fremover vil foreningen i stadig større omfang kvalitetsteste foreningens forskellige aktiviteter, herunder medierne. 16

17 Danmarks Jurist- og Økonomforbund Medlemstal: Medlemsblad: DJØF Bladet (udkommer hver 14. dag) Web: djoef.dk Har forbundet en beskrevet kommunikationsstrategi? Svar: Ja i forhold til de enkelte medier, som DJØF Blad, hjemmeside, presse etc. Og i givet fald, hvordan indgår medlemsbladet heri? Svar: Bladet indgår som en del af DJØFs medier med et særskilt beskrevet formål. Har bladet en art "frihedsbrev" eller andre tilsvarende rammer for at have ret til at være medlemmernes vagthund overfor administrationen? Svar: Bladets formål og rammer er beskrevet og godkendt af Hovedbestyrelsen, der også har godkendt Bladets overordnede koncept. Der ligger ikke i formålet en særskilt opgave, som medlemmernes vagthund over for administrationen. Er der fastsat nogen form for "public service" forpligtelser for redaktionen til at informere om forbundets virke? Svar: DJØF Bladets indhold er opdelt i en journalistisk redigeret del og i medlemssider der redigeres af Kommunikationsafdelingen i DJØF. I redigeringen af medlemssiderne indgår en vurdering læsernes interesse og behov, men siderne indeholder mange elementer af public service karakter. Hvordan er bladets formål og rammer beskrevet i love eller andre vedtagelser? Svar: Ja Er redaktøren ansvarshavende efter medieansvarsloven, eller er det forbundsformanden? Svar: Redaktøren Refererer redaktøren til direktionen/administrationen, informationschefen, den valgte forbundsledelse, til hovedbestyrelsen eller til en selvstændig bestyrelse? Svar: Redaktøren refererer til den administrerende direktør i DJØF Er redaktionen underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra valgte eller ansatte i forhold til indhold i bladet? Svar: Nej. Redaktøren er ansvarlig over for den administrerende direktør, og redaktionen er ansvarlig over for redaktøren. Er der samme ledelse af redaktion og informationsafdeling? Svar: Nej, det er to selvstændige afdelinger. Er arbejdsdelingen mellem redaktion og informationsafdeling nærmere beskrevet? Svar: Ja i rammerne for DJØF Bladet ellers ikke. 17

18 Er der medarbejdere, der både arbejder for bladet og for informationsafdelingen? Svar: Nej Er der sammenhæng i web-løsninger til information og for bladet? Svar: Bladets artikler indgår som en del af DJØFs hjemmeside. Har bladet et selvstændigt budget, og hvorledes fastsættes dette? Svar: Ja, bladet har et selvstændigt udgiftsbudget. Budgettet fastlægges ved normal budgetprocedure. Hvordan er forholdet mellem ressourcer (budget/mandskab) til bladet i forhold til informationsafdeling? Svar: Bladet har 5 ansatte, Kommunikationsafdelingen har 13 ansatte inklusive marketingfolk og web-programmører. Har redaktionen referat-ret og/eller referat-pligt ved forbundets HB-møder? Svar: Nej Er forholdet mellem redaktion og sagsbehandlere som ethvert andet redaktion/kildeforhold, eller holdes der fælles møder til inspiration, planlægning eller efterkritik? Svar: Forholdet mellem journalister og sagsbehandlere er i princippet som ethvert andet journalist/kilde-forhold, dog med en noget tættere relation. De enkelte journalister mødes jævnligt med sagsbehandlere til inspirationsmøder. Har der været "sager" mellem blad og forbundsadministration, der afspejler mere konkret, hvor balancen/grænsen går mellem friheden som vagthund/pligten til information? Svar: Ikke i nyere tid. Aflægger bladet en årlig beretning - i givet stilet mod hvem? Svar: Nej Bladet indgår i DJØFs almindelige beretning Foretager bladet læserundersøgelser af effekt/kvalitet? Svar: Ja VENLIG HILSEN Christian Ahlefeldt-Laurvig, kommunikationschef Lis Issa, ansvarshavende redaktør 18

19 Teknisk Landsforbund (TL) Medlemstal: Medlemsblad: Teknikeren (udkommer månedligt) Web: tl.dk TL og Teknikeren lever i et relativt harmonisk forhold, hvor redaktionen altid og hele tiden oplever et pres for at komme 'på' i bladet. Men der er ikke formelle slagsmål mellem eks. politikere og redaktion. TL har et såkaldt 'rent snit' mellem administrativ og politisk ledelse. Bladets ansvarshavende redaktør refererer til afdelingschefen for Kompetence & Kommunikation - Judi Olsen, som igen refererer til forbundets administrerende direktør. Forbundsformanden varetager det politiske arbejde og styring i forhold til de politiske udvalg. Bladets formål beskriver, at medlemsgrupperne som forbundsmedlem skal profileres og at bladet desuden skal beskrive 'medlemmets (designeren, teknikeren, konstruktøren)rolle i arbejde, uddannelse og samfund. Der er tale om pligtstof i begrænset omfang. Det gælder f.eks. ferielov og nyt fra lokalafdelingernes generalforsamlinger. Men bladets journalistiske linie afgøres af journalistisk faglighed og relevans for medlemsgrupper. Det vil f.eks. sige, at bladet beskriver faglige sager af en vis tyngde/relevans - med fokus på medlemmet Judi Olsen oplever, at kritikken af bladet ofte er baseret på følelser/fornemmelser. Derfor vil hun fremover i højere grad - via de kommende læserundersøgelser - få dokumenteret, i hvor stort omfang bladet evner at dække forbundets forskellige faggrupper. Hun forventer, at undersøgelserne vil vise, at der dækkes bredt, men har brug for dokumentation. TL lægger stor vægt på, at bladets indhold koordineres i forhold til organisationens elektroniske medier, hvor forbundssitet tl.dk er det vigtigste. Bladet udgives i dag blot som paralleludgivelse på nettet. Bladet er altså forbundets vigtigste trykte medie, mens forbundssitet er det vigtigste elektroniske - og der er ofte samspil mellem de to udgivelser. Bladet undergår jævnligt læserundersøgelser, som viser meget stor læsertilfredshed. Redaktionen mener, at den høje tilfredshed navnlig skyldes bladets vægtning af faglighed og integritet. Judi Olsen mener også, at bladets store netværk af freelancere, som udgør en vigtig nyhedsfødekanal, bidrager til bladets relativt høje anseelse. Den faste redaktion udgøres af en redaktør, en redaktionssekretær og en journalist. 19

20 Bilag: 1. Ifølge de etiske retningslinier fra Dansk Fagpresse, er det en pligt for redaktøren: altid at have pressens ideelle mål for øje. Redaktøren skal varetage ytringsfriheden og efter bedste evne arbejde for det, som efter hans eller hendes mening tjener samfundet. Gennem sit blad skal redaktøren fremme saglig og fri informationsformidling og meningsdannelse. Han eller hun skal efterstræbe en journalistik, som gør det klart for læseren, hvad der er reportage og formidling af information og fakta, og hvad der er bladets egne meninger og vurderinger. En redaktør forudses at dele sit blads grundsyn, idegrundlag og formålsbestemmelser. Men inden for denne ramme skal redaktøren have en fri og uafhængig ledelse af redaktionen og fuld frihed til at forme bladets meninger, selv om disse i enkelte spørgsmål ikke deles af udgiveren eller ledelsen. 20

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Repræsentantskabsmøde 18. november 2013. Beretning Margit Roed

Repræsentantskabsmøde 18. november 2013. Beretning Margit Roed Repræsentantskabsmøde 18. november 2013 Beretning Margit Roed 2013 Hvad var det vi gerne ville? Øget kontakt med medlemmerne Faglige Selskaber Mere synlige - indflydelse Udvikling af den professionelle

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Hovedbestyrelsens forretningsorden Hovedbestyrelsens forretningsorden 2 Hovedbestyrelsens forretningsorden 1 Indkaldelse og dagsorden Stk. 1. Forretningsudvalget har ansvaret for indkaldelse af hovedbestyrelsen og for udarbejdelse af dagsorden.

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Snitflader og funktionsbeskrivelse for HK MidtVest

Snitflader og funktionsbeskrivelse for HK MidtVest Stillingsbetegnelse Afdelingsformanden Kontorchef (A-niveau) Reference Repræsentantskabsgeneralforsamlingen Afdelingsbestyrelsen Nærmeste overordnede Ansvarsområde Øverste politiske leder af afdelingen

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Handlekraft og sammenhold

Handlekraft og sammenhold Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv Velkommen til Bibliotekarforbundet. Denne folder giver dig et overblik over dine medlemsfordele Velkommen til

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk

- om branding for begyndere. TEKSTPERTEN Københavnsvej 69, 1. 4000 Roskilde Tlf. 6068 1939 www.tekstperten.dk TEKSTperten workshopkatalog WORKSHOPS: TEKSTperimentariet - om pressemeddelelser der virker - om salgsmateriale der sælger - om branding for begyndere - om at blive fundet på nettet - om at kende sine

Læs mere

Lægeforeningens medier med særligt fokus på Ugeskrift for Læger og øvrige printmedier

Lægeforeningens medier med særligt fokus på Ugeskrift for Læger og øvrige printmedier Lægeforeningens medier med særligt fokus på Ugeskrift for Læger og øvrige printmedier Status Lægeforeningen udgiver i øjeblikket Ugeskrift for Læger 42 gange om året i en trykt udgave på gennemsnitligt

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Web governance model for SSI

Web governance model for SSI Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014-2015. Dansk Firmaidrætsforbund

Kommunikationsstrategi 2014-2015. Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2014-2015 Dansk Firmaidrætsforbund Revision 1 Dato 050813 Udarbejdet af Knud Johansen og Jesper Ræbild Revision Godkendelse Strategien revideres i forbindelse med budgetlægningen

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG DET HANDLER OM DIN HVERDAG Indholdsfortegnelse: Dagsorden Fastlæggelse af forretningsorden

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Forretningsorden for URK s landsstyrelse

Forretningsorden for URK s landsstyrelse Forretningsorden for URK s landsstyrelse 2011-2012 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen er på

Læs mere

alh@langelandkommune.dk Oplæg til midlertidig organisering af arbejdet vedr. nyt museum Langeland indtil ophør af samdriftsaftale med Faaborg-Midtfyn Kommune. Overgangsperioden. 1 Udgangspunktet Udgangspunktet

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere