Kommune Kujalleq. Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet.

Transkript

1 Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Handleplaner for Gamle Nanortalik Kommune i forhold til udvikling af Skolevæsenet. En forudsætning for, at vi kan skabe en god skole er, at vi kan rekruttere uddannede dygtige lærere og fastholde dem. Det kræver gode velholdte skoler, gode lærerboliger og sikring af, at personelet har mulighed for daginstitutionsplads til deres børn. 1. Rejselærerordning 2. Brug af testresultater til højnelse af læringsniveauet. 3. Videre- og efteruddannelse af lærerne også i bygderne. 4. Hjemmeunderviser-støtteordning. Ad.1: Mål: At forbedre kundskaber hos eleverne i bygder og på fåreholdersteder og at styrke lærernes/timelærernes undervisningskompetancer. Indikatorer for målopfyldelse: Mere selvstændige elever, der opnår bedre resultater i skolen. Mere kompetente undervisere, der føler sig bedre i stand til at udføre deres arbejde.

2 Forudsætning for, at vi kan starte denne ordning: At der bevilges oprettet to rejselærerstillinger, der besættes med ansatte, der dækker fagligt bredt. Der skal sørges for, at rejselærerne har gode indkvarteringsmulig-heder. Hvilke aktiviteter: der startes med at besøge alle bygder og hjemmeumdervisningssteder i 1 uge hvert sted. Hvis der er mulighed for det, kommer børn og undervisere fra nærliggende fåreholdersteder til bygden og deltager. Derefter planlægges 3 uger ophold på hvert sted efterfulgt ef en uges evaluering. Ansvarsperson: Projektet koordineres af kommunens tre skoleinspektører samt forvaltningschefen, der har det overordnede ansvar.

3 Gruppe nr. 2 (Qaqortoq) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Hvad skal vi opnå? Hvordan skal vi nå dem? Hvem skal gøre det? Fåreholdersteder, der ligger langt væk og bygder med få elever, elever og lærere og timelærere, bør køre efter samme regler, der er lavet af hovedskolen. (Udvalget skal sørge for at dette realiseres). Elever fra bygder og fåreholdersteder bør mødes jævnligt, for at få større sammenhold. Ved disse begivenheder kan køres forskellige kurser. I Kommune Kujalleq skal ansættes en bygdekonsulent, der ikke laver andet end dette. Rejsende lærere. Hjemmeundervisning: Børn, der modtager hjemmeundervisning eller anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. jfr Landstingforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen 25 stk. 3. Enhver, som vælger hjemmeundervisning ifølge ovenstående paragraf skal vide, at vedkommende har det fulde ansvar for at gennemføre undervisningen uden løn, da det er udenfor folkeskolens rammer.

4 En paragraf omhandlende undervisning af elever på afsides beliggende fåreholdersteder og i bygder med meget få elever mangler i forordningen for folkeskolen. Vi har følgende forslag til en ordlyd: For at sikre at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne forordning, oprettes undervisning på fåreholdersteder og i bygder med meget få elever i samarbejde med et undervisningscenter. Klare læringsmål for m.m. klasser. Klare mål og prioriteringer for hele kommunen, og mål samt prioriteringer for hver enkelt skole Gensidigt samarbejde. F.eks. succeshistorien fra Qassiarsuk, hvordan kan vi bruge den i Qaqortoq? Hvordan kan vi være til gavn for hinanden? Der bør laves et debatforum,ligesom det eksisterende: Gennem Attat kunne man i kommune Kujalleq lave en skolekonference. På den måde kunne man sætte ind alle de ting, der kan være til gavn. Avisi succeshistorier kan indsendes og være forum for debat omkring problemer. Fjernundervisning skal indføres, og de personer, der skal klargøre det, skal ansættes, de skal også udvikle den tekniske side. Forældresamarbejde, lærere og forældre skal mødes på lige fod. De skal også mødes uformelt. Da samfundet synes, børn er vigtige, skal man kræve af arbejdspladserne, at forældre uden at tabe penge skal kunne besøge skolen, når det behøves.

5 Gruppe nr. 2 (Qaqortoq) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: Handleplan for restgrupper særligt indlæg Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul H. Jørgensen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Kikkunuku qanoq suliuniuteqarumaartut Restgruppe indsats Dem i folkeskole 1. Hver byskole udpeger to personer, der laver en arbejdsplan sammen med to fra hver Piareersarfik: RESTGRUPPEAGTENTERNE (RGA). 2. Dem der er på vej ud af folkeskolen, der ikke har planer om videreuddannelse eller andet eller ikke bliver optaget på søgt uddannelse listes op med henblik på kontakt og afdækning af status og udarbejdelse af handleplan (hos Piareersarfik). Her får vi et grundlag for at for at komme videre. 3. Da alle afgangselever går på byskoler, er det rimelig simpelt. 4. Meget viden hos skolerådgiverne og meget meget viden hos vejlederne i Piareersarfik skal lægges sammen for at få overblik over, hvem er på ud i uddannelse, og det giver mulighed for at følge op over for dem, der ikke er på vej i videreuddannelse, og dermed kan invitere dem til rådgivning. 5. Vi skal så vidt muligt gå 5 år tilbage. 6. Spørge dem der ikke skal videreuddanne sig og forklarer sig om evt. fremtidsplanen. Hvilke årsager? 7. Laver Inerisaavik samme opgave? Samarbejde mellem FS og PIA 1. Hvad skal vi prøve at lave som opfølgning lige før sommerferien og følge op efter ferien.

6 2. Lav en plan for vores samarbejde for det kommende skoleår i hver by, denne plan skal justeres og følges op efter sommerferien. Dem der gik ud af folkeskolen 2010 (restgruppen) 1. Hvad ved Inerisaavik allerede? (Navneliste cpr nr.?) 2. Hvad ved AFS, og hvad ved Piareersarfik? Forebyggelse af restgruppers opståen 1. Hvornår i skoleforløbet opstår den tilsyneladende forskel for skolemotivationen for drenge (7/8 kl.)? a. Hvordan underviser vi motiverende for drenge også? Idékatalog 1. Gruppen (rådg.lærere/piareersarfik (RESTGRUPPEAGTENTERNE!) taler sammen før sommerferien om konkrete planer for fælles aktiviteter om uddannelsesvalg og uddannelsesvejledning for det kommende skoleår. 2. Planer konkretiseres mere detaljeret i august måned f.eks. Pouls oplæg med kl. tilsvarende skitser til planer er allerede i støbeskeen i Nanortalik og Narsaq. 3. Piareersarfik indkalder personer i restgruppen fra forrige år til vejledningssamtale med henblik på at udarbejde en handlingsplan sammen med dem hver især. 4. Afdække årsager til, at den enkelte indgår i restgruppen for at samle fælles kommunal viden med henblik på at sikre en koordineret og effektiv indsats. F.eks. RGA telefonmøde i august, hvis formål er at udveksle erfaringer og status mellem de 3 byer, og lægge planer for byvise og kommunevise aktiviteter for de næste 12 mdr. 5. Idéudveksling mellem alle kommuner og centrale myndigheder: IIN, ISN, Inerisaavik 6. Højskole kompetencegivende uddannelser for elever med ringe skoleresultater efter campus konceptet, evt. i samarbejde i med de lokale skoler. de økonomiske midler findes i uddannelsespuljer under INN og ISN!

7 Gruppe nr. 3 (Narsaq) Dato: 15/4 11 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Maria E.Isbosethsen Referent: Johanne Biilmann Egede Fremlægger: Johanne Biilmann Egede Kommune Kujalleq Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Hvor går vi hen? Hvilken vej? Vi skal bruge uddannede lærer bedre Samarbejde mellem skole og hjem skal styrkes Boglige og udviklingsmæssige forhold i Kommune Kujalleq Større medbestemmelse til elever Inerisaavik Materialer der er up to date Ændring af undervisningsmetoder Rejsende lærere Undervisning i yderdistrikter Fjernundervisning Kursusvirksomhed Formål: Formålet med lærernes kurser bør være at tilvejebringe det, vi har brug for, og det eleverne har brug for.

8 Det bør tilstræbes, at skoler der er i samme område, samarbejder til fælles bedste. Før man starter skal man kontakte hinanden (telefonisk) for at lægge planer, og finde ud af hvad der er brug for af kurser, og dette meddeler hver enkelt skole. Arbejdsgang: 1. Opgave: Før ansøgninger, drøftes hvad skolen har brug for. Man må medtage, hvilke kurser der kan køres samlet (by/bygd). Man må også finde ud af, om der findes personer i byen eller bygderne, der kan køre kurser, for at udnytte de uddannede bedre. 2. Den afsatte tid: Skal medtages i årsplanen. Men umiddelbart efter Inerisaaviks kursustilbud udkommer, skal arbejdet startes. Den ansvarlige: Skolelederen. Det skal tilrettelægges sådan, at møderne foregår telefonisk, hvor lederen deltager. Bedre udnyttelse af konsulenter Skolebestyrelser/ bygdebestyrelser Telefonmøder Bygdekonsulent Bygderne kan hjælpe hinanden ved samarbejde