Maj Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2013. Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder"

Transkript

1 Maj 2013 Best-in-class-analyse af danske bygge- og anlægsvirksomheder

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 2 Deskriptiv analyse Omsætning Eksport Uddannelse Beskæftigelse 8 3 Best-in-class Virksomhedsbeskrivelse Overlevelsesgrad Arbejdskraftproduktivitet Eksport Medarbejdersammensætning Aldersfordeling Erhvervserfaring Uddannelse Beskæftigelse Indkomst 15 4 Bilag Metode Virksomheder i analysen 16 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 3

4 1 Sammenfatning Denne analyse præsenterer en beskrivelse af bygge- og anlægsvirksomheder samt en dybdegående analyse af kendetegn ved højproduktive, middelproduktive hhv. lavproduktive virksomheder i bygge- og anlægssektoren i Danmark. Det giver bl.a. en unik mulighed for at kortlægge særlige kendetegn ved de stærkeste virksomheder (best-inclass), der defineres som de mest produktive virksomheder inden for de enkelte delbrancher. De overordnede konklusioner er: En højproduktiv bygge-virksomhed har en signifikant højere overlevelsesgrad end lavproduktive, hvilket vil sige, at de er bedre til at opretholde produktionen på længere sigt. 62 pct. af de højproduktive virksomheder i 2002 eksisterede fortsat i Det samme gælder for 56 pct. af de lavproduktive. Se figur 1.1. FIGUR 1.1 Overlevelsesgrad i 2010 for høj, middel og lavproduktive virksomheder 65%...har 50 pct. højere produktivitet end lavproduktive. Spændet mellem høj- og lavproduktive virksomheder er dog blevet mindre under lavkonjunkturerne 1. Se figur 1.2. FIGUR 1.2 Arbejdskraftproduktivitet kr. Lav middel Høj Kilde: DAMVAD 2013 pba registerdata i Danmarks Statistik Note: Niveau for værditilvækst pr. årsværk, median for hver gruppe...har markant højere produktivitet end de lavproduktive i alle byggeriets delbrancher. I alle delbrancher er arbejdskraftproduktiviteten mindst 40 pct. højere i de højproduktive virksomheder set i forhold til lavproduktive virksomheder. Se figur % 63% 61% 59% 59% 62% FIGUR 1.3 Forskel i arbejdskraftproduktivitet mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for delbrancher 90% 80% 81% 57% 55% Note: Eksisterende virksomheder med min. 5 årsværk i perioden forbliver højproduktiv i mange år. Af de højproduktive virksomheder i 2002 var knap 30 pct. fortsat højproduktive i Af de lavproduktive virksomheder var kun 3 pct. blevet højproduktive i % % 60% 50% 40% 30%, Median 57% 52% 46% Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsfærdiggørelse Bygningsinstallation Murere mv. 1 Analysen sammenligner alene niveauforskelle mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for samme delbrancher, og siger ikke noget om, hvorvidt udviklingen i produktiviteten i bygge- og anlægssektoren har været stigende eller faldende. Dette er pga. måleproblemer vanskeligt at opgøre jfr. Produktivitetskommissionen. 4 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

5 ...er mere eksportorienteret. Det er særligt de mest produktive virksomheder, der eksporterer. Forskellen mellem lav- og middelproduktive virksomheder er mindre udtalt. FIGUR 1.5 Erhvervserfaring, gennemsnit 20 År 19 19,0...har markant flere ansatte med en mellemlang, videregående uddannelse. Der er et relativt højere uddannelsesniveau i højproduktive virksomheder. Forskellen drives primært af flere med faglærte og mellemlange videregående uddannelser. Særligt erhvervsuddannelser inden for jern og metal eller teknik er et kendetegn i højproduktive virksomheder. Se figur , , Lav Middel 15 Høj FIGUR 1.4 Type videregående uddannelser, gennemsnitlige andele i % 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2,8% 4,7% Korte VU Mellemlange VU Lange VU...har en erhvervsindkomst, der er kr., eller 13 pct. højere end de lavproduktive i Se figur 1.6. Erhvervsindkomst er højere i de højproduktive virksomheder inden for alle delbrancher. Forskellen mellem høj- og lavproduktive er størst inden for byggeentreprenører. FIGUR 1.6 Erhvervsindkomst, 2010-priser kr har færre ufaglærte og flere faglærte beskæftiget. Sammenhængen mellem højere produktivitet og en større andel faglærte findes inden for næsten alle delbrancher har beskæftigede med en højere gennemsnitsalder og har godt 1,5 års længere erhvervserfaring end de lavproduktive. Erhvervserfaring er særligt relevant blandt ufaglærte, men også blandt faglærte er der en større erhvervserfaring blandt de højproduktive virksomheder. Se figur 1.5. Kilde: DAMVAD 2013 pba registerdata i Danmarks Statistik Note: Median Afsnit 2 præsenterer beskrivende nøgletal for branchen og delbrancher. Afsnit 3 giver en oversigt over flere af resultaterne fra analysen af Best-inclass i byggeriet. Bilaget beskriver metoden og oversigt over brancheafgrænsninger for analysens virksomheder. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 5

6 Mio. kr. 2 Deskriptiv analyse I dette afsnit gives en kort oversigt over centrale nøgletal, der beskriver branchen. 2.1 Omsætning Omsætningen har i faste priser for alle delbrancher været stigende frem til 2008, herefter svagt faldende. Det er byggeentreprenører, der har oplevet det største fald siden Se figur 2.1. FIGUR 2.1 Omsætning pr. årsværk, opgjort på brancher, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 FIGUR 2.2 Eksportintensitet opgjort på brancher, % 5% 4% 3% 2% 1% 0% BE Note: Eksportintensiteten beregnes som eksport/omsætning. BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. AE BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. 2010, faste priser 2.2 Eksport De fleste delbrancher i byggeriet er kendetegnet ved relativt lave eksportintensiteter, der er eksportens andel af omsætningen. De største eksportintensiteter finder vi blandt anlægsentreprenører, se figur 2.2. Herudover udgør de eksporterende virksomheder mellem 2,5 pct. og 12 pct. af virksomhederne i delbrancherne - med en svagt stigende tendens siden 2008, se figur 2.3. Det skal dog bemærkes, at flere byggevirksomheder med internationale aktiviteter i høj grad udfører disse via etablerede datterselskaber i udlandet, hvilket ikke fanges i eksporttallene. FIGUR 2.3 Eksporterende virksomheder som andel af total opgjort på branche, % 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. 6 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

7 2.3 Uddannelse Frem til 2007 har de ufaglærte udgjort en nogenlunde uændret andel af de beskæftigede i alle delbrancher. Herefter er andelen faldet i alle delbrancher, hvilket betyder, at det først og fremmest er de ufaglærte, der er blevet afskediget som følge af krisen. Andelen af ufaglærte er ca. dobbelt så stor blandt anlægsentreprenører ift. bygningsinstallation, hvilket kan forklares ved, at bygningsinstallation dækker over autoriserede fag, som er underlagt uddannelseskrav. Se figur 2.4. FIGUR 2.4 Ufaglærte, gennemsnitlig andel opgjort på branche, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Der er et relativt stort spænd i andelen af faglærte i de analyserede virksomheder. Således udgør faglærte ca. 40 pct. af de beskæftigede i anlægsentreprenører, hvorimod det er hele 67 pct. i bygningsfærdiggørelse. Som nævnt kan det forklares ved, at fx bygningsinstallation dækker over autoriserede fag, som er underlagt uddannelseskrav. Se figur 2.5. FIGUR 2.5 Faglærte, gennemsnitlig andel opgjort på branche, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. BE AE BI BF Murere o.a. Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. I modsætning til de ufaglærte har virksomhederne øget andelen af faglærte under krisen. Det understreger igen, at det primært er de ufaglærte, der har mistet jobbet som følge af krisen. Udviklingen i andelen af faglærte har dog ikke været markant over perioden. Krisen har virket forskelligt på andelen med en videregående uddannelse imellem de forskellige delbrancher. Siden 2008 er andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse steget blandt alle delbrancher, men er vokset mest markant blandt byggeentreprenører. Andelen af videreuddannede varierer fra ca. 5 pct. i bygningsfærdiggørelse til ca. 20 pct. i byggeentreprenører. Se figur 2.6. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 7

8 FIGUR 2.6 Videreuddannede, gennemsnitlig andel opgjort på branche % 20% 15% 10% 5% 0% BE AE BI BF Murere o.a. Kilde: DAMVAD Note: BE = Byggeentreprenører, AE = Anlægsentreprenører, BI = Bygningsinstallation, BF= Bygningsfærdiggørelse, Murere o.a. = Murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde 2.4 Beskæftigelse For at opnå robuste resultater i analysen og for at undgå misvisende resultater som følge af ringe datakvalitet i de mindste virksomheder, er der kun medtaget virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte. Virksomhederne i analysen dækker dog 75 pct. af de beskæftigede i branchen. Beskæftigelsen er steget frem til 2008 for alle delbrancher i analysen på nær byggeentreprenører, der har oplevet mindre udsving frem til Herefter har alle delbrancher oplevet et fald som følge af krisen frem til Delbranchen bygningsfærdiggørelse har oplevet det største fald siden Se figur 2.7. FIGUR 2.7 Beskæftigede i analysen, årsværk Årsværk Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsfærdiggørelse Murere mv. Bygningsinstallation 8 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

9 3 Best-in-class I dette afsnit gives en kort oversigt over centrale resultater af best-in-class analysen. 3.1 Virksomhedsbeskrivelse Produktivitet beregnes ud fra forholdet mellem værditilvækst (output) og arbejdskraft og anlægsaktiver (input). Den beregnes vha. regressionsmodeller, hvor der opstilles en model for hver af flg. fem brancher: byggeentreprenører, anlægsentreprenører, byggeinstallation, bygningsfærdiggørelse samt murere og andet forberedende eller specialiseret arbejde. I hver model tages der højde for årstal, stordriftsfordele og mere detaljeret branchegruppering (6-cifret DB07-kode). Produktiviteten er beregnet ud fra et gennemsnit over tre år og kun for virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte. Dette er gjort med henblik på at øge robustheden af resultaterne og undgå, at de bliver misvisende som følge af ringe datakvalitet i de mindste virksomheder. De stærkeste virksomheder (best-in-class) defineres som de mest produktive virksomheder inden for hver enkelt delbranche. Produktiviteten beregnes som et gennemsnit over tre år. De 25 pct. mest produktive virksomheder klassificeres som højproduktive, mens de 25 pct. mindst produktive klassificeres som lavproduktive og de resterende 50 pct. som middelproduktive. Se yderligere metodebeskrivelse i bilaget. Det er særligt inden for bygningsfærdiggørelse og - installation, at der er mange højproduktive virksomheder. I 2010 var der 458 hhv. 433 af sådanne virksomheder i de to delbrancher. Blandt murere o.a., byggeentreprenører samt anlægsentreprenører var der 226, 146 hhv. 64 højproduktive virksomheder. Mønstret for middel- og lavproduktive er tilsvarende. Se figur 3.1. FIGUR 3.1 Virksomheder fordelt efter produktivitet og branche, Antal Overlevelsesgrad Overlevelsesgraden defineres som andelen af virksomheder fra 2002, der fortsat eksisterede i De højproduktive virksomheder overlever i lidt højere grad end de øvrige virksomheder. Forskellen i overlevelsesgraden for de højproduktive ift. de lavproduktive er signifikant. Således var der 62 pct. af de højproduktive virksomheder fra 2002, der eksisterede i 2010, mens det for de middel- og lavproduktive var 59 hhv. 56 pct., jf. figur 3.2. Der er i mindre grad sket en udskiftning i de højproduktive virksomheder siden 2002, hvilket fremgår nedenfor. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 9

10 Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsinstallation Bygningsfærdiggørelse Murere og anden forbredende eller specialiseret arbejde FIGUR 3.2 Overlevelsesgrad i 2010 for høj-, middel- og lavproduktive virksomheder. 65% 63% 61% 59% 57% 55% Note: Eksisterende virksomheder med min. 5 årsværk i perioden Virksomhederne bevæger sig i begrænset omfang mellem produktivitetsgrupperne fra 2002 til Blandt de højproduktive virksomheder fra 2002 er hovedparten af de overlevende fortsat højproduktive i Det gælder således for 28 pct. af virksomhederne, mens kun 5 procent er lavproduktive. Blandt de lavproduktive virksomheder fra 2002 er hovedparten af de overlevende i 2010 enten lav- eller middelproduktive. Kun 3 pct. er rykket op blandt højproduktive. Ikke alle virksomheder er dog varigt højproduktive. I den undersøgte periode er det 28 pct. af de højproduktive i 2002, der fortsat er højproduktive i Se figur 3.3. FIGUR 3.3 Virksomhedernes bevægelse mellem produktivitetsgrupperne Produktivitets status i % 59% % Produktivitetsstatus i 2010 Ikke klassificeret Note: Status for ikke klassificeret er ukendt i Lukket Fordelt på brancher er det især anlægsentreprenørerne, der overlever både blandt høj- og lavproduktive virksomheder, jf. figur 3.4. Overlevelsesraten I alt Høj 5% 16% 28% 13% 38% 100% Middel 10% 27% 10% 12% 41% 100% Lav 19% 21% 3% 13% 44% 100% blandt de højproduktive varierer således fra 57 pct. (murere o.a.) til 71 pct. (anlægsentreprenører). For de lavproduktive er forskellen stort set den samme, idet den laveste overlevelsesgrad findes blandt byggeentreprenører med 54 pct. mod anlægsentreprenørernes 67 pct. Sammenhængen mellem høj produktivitet og overlevelsesgrad findes i alle fem brancher. Forskellen i overlevelsesgraden mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for en branche er mindst blandt murere o.a. med en forskel på 2 procentpoints. Det afspejler altså, at overlevelsesgraden generelt er relativt lav inden for denne branche. Omvendt er den største forskel at spore i bygningsfærdiggørelse, hvor de højproduktive virksomheder overlevede i 63 pct., af tilfældene mod 56 pct. af de lavproduktive. FIGUR 3.4 Overlevelsesgrad opgjort på delbrancher i Virksomheder som er overlevet fra % 70% 65% 60% 55% 50% 54% 60% 67% 71% 57% 63% 63% Arbejdskraftproduktivitet 56% 57% 55% Arbejdskraftproduktiviteten er ca. 50 pct. større i de højproduktive virksomheder ift. de lavproduktive, jf. figur 3.5. Forskellen mellem høj- og lavpro- Lav Høj 10 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

11 duktive er blevet mindre i perioden og større i perioden Generelt har udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten dog har været forholdsvist konstant i perioden for alle tre kategorier. I 2009 steg produktiviteten lidt både blandt høj-, mellem- og lavprodutkive virksomheder efter at være faldet en smule i 2008 og er i 2009 på niveau med Det kan bl.a. forklares ved, at virksomhederne har beholdt deres medarbejdere i starten af lavkonjunkturen, men efterhånden begynder at afskedige i 2009, hvilket har hævet arbejdskraftproduktiviteten. I 2010 er der igen sket en normalisering. FIGUR 3.6 Forskel i arbejdskraftproduktivitet mellem høj- og lavproduktive virksomheder inden for delbrancher 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 57% 52% 46% Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Bygningsfærdiggørelse Bygningsinstallation Murere mv. 81% Kilde: DAMVAD pba registerdata i Danmarks Statistik, forskel i medianen for hhv højproduktive og lavproduktive. FIGUR 3.5 Arbejdskraftproduktivitet (værditilvækst pr. årsværk), medianen i hver gruppe kr. Lav middel Høj Note: Dataetiketterne i figuren angiver arbejdskraftproduktiviteten i For alle delbrancher gælder det, at de højproduktive virksomheder er markant mere produktive end de lavproduktive. Der er med andre ord stor spredning mellem de mest og de mindst produktive i alle delbrancher. Således er niveauet for arbejdskraftproduktiviteten i alle delbrancher mindst 40 pct. højere i de højproduktive virksomheder set i forhold til lavproduktive virksomheder. Se figur 3.6. Byggeentreprenører har haft størst spredning i begyndelsen af perioden. Anlægsentreprenører har haft størst spredning i slutningen af perioden % Eksport Det er særligt de mest produktive virksomheder, der eksporterer, jf. figur 3.7. Forskellen mellem lavog middelproduktive er mindre udtalt. Således var der 9 pct. af de højproduktive virksomheder mod 6 pct. af de middelproduktive og 5 pct. af lavproduktive, der eksporterede i Sammenhængen mellem produktivitet og eksportaktivitet kan forklares ud fra to vinkler: virksomhederne bliver mere produktive af at eksportere, hvilket fx kan skyldes, at de bliver præsenteret for andre produktionsprocesser på eksportmarkedet. Alternativt kan forskellen være drevet af, at kun de bedste har ressourcer til at etablere sig på eksportmarkedet. Jfr. tidligere skal det dog også her fremhæves, at flere byggevirksomheder med internationale aktiviteter i høj grad udfører disse via etablerede datterselskaber i udlandet, hvilket ikke fanges i eksporttallene. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 11

12 År År FIGUR 3.7 Eksportvirksomheder, andel af alle virksomheder i gruppe 10% 8% 6% 4% 2% 0% FIGUR 3.8 Gennemsnitsalder for beskæftigede Medarbejdersammensætning Aldersfordeling Højproduktive er i stigende grad karakteriseret ved en ældre medarbejdersammensætning, jf. figur 3.8. Gennemsnitsalderen blandt medarbejderne i de højproduktive virksomheder var 40,7 år i Dette skal ses ift. 40,0 år i middelproduktive og 39,1 år i lavproduktive virksomheder. I 2002 var de tilsvarende tal 38,7, 38,8 og 38,0 år. Fra faldt gennemsnitsalderen i både lav- og middelproduktive virksomheder. I 2009 steg gennemsnitsalderen i alle grupper. Dette antyder, at det hovedsageligt var de yngste medarbejdere, der blev afskediget som følge af krisen Erhvervserfaring Den støt stigende gennemsnitsalder gav udslag i en tilsvarende stigende erhvervserfaring, jf. figur 3.9. Således var forskellen i medarbejdernes gennemsnitlige erhvervserfaring relativt lille i 2002 på tværs af produktivitetsklassificeringer: 16,2 års erhvervserfaring i højproduktive mod 16,2 år i middelproduktive og 15,7 år i lavproduktive virksomheder. I 2010 var forskellen større med en gennemsnitlig erhvervserfaring på 19,0 år i højproduktive, 18,3 år i middelproduktive og 17,4 år i lavproduktive virksomheder. FIGUR 3.9 Gennemsnitlig erhvervserfaring BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

13 3.2.3 Uddannelse Ufaglærte Ufaglærte udgør en relativt stor andel i lavproduktive og en mindre andel i højproduktive virksomheder, jf. figur I 2010 var 31,8 pct. af medarbejderne ufaglærte i lavproduktive virksomheder mod 28,6 hhv. 24,8 pct. blandt de middel- og højproduktive. Andelen af ufaglærte har været forholdsvist stabil i de lavproduktive virksomheder, mens den var mere volatil i de middel- og højprodutkive virksomheder. Dette ses særligt under konjunkturopsvinget fra I var andelen af ufaglærte faldende i alle grupper. Faldet i andelen begyndte i 2007 for de middelproduktive og i 2006 for de højproduktive. Det er da også i de højproduktive virksomheder, at andelen faldt mest. Krisen er dermed primært gået ud over ufaglærte. i de middel- og lavproduktive virksomheder, jf. figur Set over hele perioden er forskellen mellem høj- og lavproduktive virksomheder ca. 3,5 procentpoints. Andelen af faglærte falder i alle grupper fra Dvs., samme periode som andelen af ufaglærte stiger. Andelen af faglærte har været aftagende i hele perioden blandt de lavproduktive. Kurven knækker 2 år tidligere for middelproduktive og 3 år tidligere for højproduktive. Udviklingen antyder, at produktive virksomheder i høj grad har haft succes med med at rekruttere uddannet arbejdskraft i perioden, hvor ledigheden nåede det strukturelle niveau. Samlet tegner det et billede af, at virksomhederne under krisen i højere grad har holdt fast i de faglærte, og at det i højere grad er de ufaglærte, der har mistet jobbet. FIGUR 3.10 Ufaglærte, gennemsnitlig andel 40% 35% 30% 25% 20% FIGUR 3.11 Faglærte, gennemsnitlig andel 65% 63% 61% 59% 57% 55% Note: andele er udregnet som simple gennemsnit Note: andele er udregnet som simple gennemsnit Faglærte Faglærte udgør en større andel af medarbejdersammensætningen i højproduktive virksomheder. Her var 63,2 pct. af medarbejderne faglærte i 2010, mens det var tilfældet for 61,1 hhv. 57,7 pct. Videreuddannede Ansatte med en videregående uddannelse udgjorde 11,0 pct. af medarbejderstaben i højproduktive virksomheder i 2010, jf. figur Dette er mere BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 13

14 end i de middel- og lavproduktive, hvor andelen var stort set ens på 8,9 pct. Set over hele perioden er forskellen i andelen mellem høj- og lavproduktive virksomheder ca. 2 procentpoint. FIGUR 3.12 Videreuddannede (VU), gennemsnitlig andel 12% 11% 10% 9% 8% 7% Note: andele er udregnet som simple gennemsnit FIGUR 3.13 Type videregående uddannelser, gennemsnitlige andele i % 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: andele er udregnet som simple gennemsnit Beskæftigelse 2,8% 4,7% Korte VU Mellemlange VU Lange VU Beskæftigelsesgraden omfatter uger, hvor den ansatte ikke er på dagpenge, kontanthjælp, ledigheds- eller revalideringsydelse, uddannelse, voksenlærling, barsel, orlov, efterløn o.l. Det er bemærkelsesværdigt, at det særligt er iblandtde mellemlange videregående uddannelser, at de højproduktive adskiller sig fra lav- og middelproduktive, jf. figur Der er således markant flere ansat med en mellemlang, videregående uddannelse i de højproduktive virksomheder end i de lav- og mellemproduktive. Der er ingen bemærkelsesværdige forskelle mht. korte og lange videregående uddannelser. Særligt erhvervsuddannelser inden for jern og metal eller teknik er et kendetegn i højproduktive virksomheder. I 2010 var beskæftigelsesgraderne for de høj-, middel- og lavproduktive virksomheder 85,8, 84,4 hhv. 83,7 pct., jf. figur Højproduktive har således en lidt større beskæftigelsesgrad. Hvis en virksomhed har behov for at sende sine medarbejdere på dagpenge, dvs. har en lav beskæftigelsesgrad, vil den formentlig have en ringe ordrebog. På den anden side skulle en lav beskæftigelsesgrad gerne give udslag i færre årsværk. Dermed vil arbejdskraftproduktiviteten ikke være påvirket direkte af ændringer i beskæftigelsesgrad, da både tæller (værditilvækst) og nævner (årsværk) reduceres. At en høj beskæftigelsesgrad alligevel primært ses blandt de højproduktive virksomheder antyder, at der er omkostninger forbundet med at sende medarbejdere ind og ud af dagpengesystemet. Dvs., at de lavproduktive virksomheder er utilbøjelige til at 14 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

15 1.000 kr. mindske medarbejderstablen trods en ringe ordrebog. Dermed vil produktiviteten blive påvirket, idet værditilvæksten falder for uændret årsværk. Krisen har betydet et markant fald i beskæftigelsesgraderne for alle virksomheder. FIGUR 3.14 Beskæftigelsesgrad for ansatte, gennemsnit 91% 89% 87% 85% 83% FIGUR 3.15 Erhvervsindkomst, 2010-priser, median Kilde: DAMVAD 2013 Note: Erhvervsindkomst er kun beregnet for personer, der har været i beskæftigelse hele året. Erhvervsindkomst er omregnet til 2010-priser. Note: Beskæftigelsesgrad omfatter uger, hvor ansatte bl.a. ikke er på dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, revalideringsydelse, uddannelse, voksenlærling, barsel, orlov, efterløn o.l Indkomst Beskæftigede i højproduktive virksomheder er karakteriseret ved en højere erhvervsindkomst, jf. figur Erhvervsindkomsten i de højproduktive virksomheder var knap 380 tkr. i 2010 målt på medianen. Den var knap 360 tkr. i middelproduktive og ca.335 tkr. i lavproduktive virksomheder. Der er altså en betydelig forskel mellem høj- og lavproduktive virksomheder, hvilket i 2010 udgør ca. 45 tkr. pr. beskæftiget eller 13,5 pct. Udviklingen har været jævnt stigende i høj- og middelproduktive virksomheder, mens der er større udsving i de lavproduktive virksomheder. Dette ses særligt i perioden Fra 2003 til 2005 falder erhvervsindkomsten i de lavproduktive virksomheder, mens den er stigende i andre virksomheder.det omvendte billede ses i perioden , hvor der er større udsving i mellem- og højproduktive virksomheder. Det bør pointeres, at dele af lønforskellen forklares af forskelle i medarbejdersammensætningen (uddannelse og erfaring) og geografisk placering. Erhvervsindkomst er kun beregnet for personer med beskæftigelse hele året, hvorved forskelle ikke er drevet af forskelle i beskæftigelsesgraden. BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM 15

16 4 Bilag 4.1 Metode Produktivitet er beregnet ud fra forholdet mellem værditilvækst (output) og arbejdskraft og anlægsaktiver (input). Produktivitet beregnes vha. regressionsmodeller. Der opstilles en separat model for hver af de fem delbrancher. I hver model tages der også højde for stordriftsfordele, mere detaljeret branchegruppering (6-cifret DB07-kode) og årstal. Produktivitet er beregnet ud fra et gennemsnit over tre år og kun for virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte. Dette er gjort med henblik på at opnå mere robuste resultater og undgå misvisende resultater som følge af ringe datakvalitet i de mindste virksomheder. Virksomhederne i analysen dækker 75 pct. af de beskæftigede i branchen. Beregningerne er baseret på produktivitetsniveauer, og er derfor ikke påvirket af udfordringerne med de inputbaserede deflateringer af udviklingen i værditilvæksten i byggeriet, hvilket, jfr. Produktivitetskommissionen, gør det vanskeligt at sige noget om udviklingen i produktiviteten. Klassificeringen foretages inden for hvert år (og branche). Der er således samme antal høj- og lavproduktive virksomheder hvert år. Det betyder, at højproduktive ikke er de samme virksomheder i hele perioden, da virksomheder kan hoppe ind og ud mellem grupperne. Dertil er der også virksomheder, som starter, mens andre lukker ned. Eftersom produktivitetsberegningen tager højde for både virksomhedsstørrelse (antal årsværk) og kapitalanvendelse, vil der efterfølgende ikke være nogen forskelle med hensyn til disse faktorer mellem høj- og lavproduktive virksomheder. Derfor giver analysen ingen karakteristik af højproduktive virksomheder mht. virksomhedsstørrelse og kapitalapparat (som er blevet udlignet af i den statistiske model). Dette betyder ikke, at hverken kapitalapparat eller virksomhedsstørrelse er uden betydning for produktiviteten. Tværtimod. Virksomheder med et stort kapitalapparat har generelt en højere arbejdskraftproduktivitet. Tilsvarende drager store virksomheder nytte af stordriftsfordele. Dette betyder, at store og kapitalintensive virksomheder skal have en relativt større produktion, før de bliver klassificeret som højproduktive. Med denne tilgang reduceres sandsynligheden for at drage uhensigtsmæssige konklusioner. F.eks. er store virksomheder karakteriseret ved at være mere produktive og beskæftige flere højtuddannede. Sammenhængen mellem produktivitet og uddannelse kan derfor potentielt være genereret af underlæggende forskelle i virksomhedsstørrelse. Dette undgår denne analyse, idet den statistiske model har taget højde for virksomhedsstørrelse. 4.2 Virksomheder i analysen I figur 4.1 fremgår brancheoversigten, herunder delbrancher samt antallet af virksomheder i analysen i hhv og i FIGUR 4.1 Virksomheder i analysen Branche Detaljeret branche : - Byggeentreprenører : Gennemførelse af byggeprojekter NA : Opførelse af bygninger : - Anlægsentreprenører : Anlæg af veje og jernbaner : Anlæg af ledningsnet : Anden anlægsvirksomhed : - Bygningsinstallation : El-installation : VVS- og blikkenslagerforretninger : Anden bygningsinstallationsvirksomhed : - Bygningsfærdiggørelse : Stukkatørvirksomhed NA NA : Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed : Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning : Malerforretninger : Glarmestervirksomhed : Anden bygningsfærdiggørelse : - Murere mv : Nedrivning : Forberedende byggepladsarbejder : Funderingsundersøgelser NA NA : Tagdækningsvirksomhed : Murere : Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering I alt Note: Grå markeringer: diskretion pga. for få virksomheder 16 BEST-IN-CLASS-ANALYSE AF DANSKE BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER DAMVAD.COM

17 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Januar 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2010 Byggeriets forventninger er faldet i forhold til sidste måned

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7

Læs mere

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011

Februar Med kilde i Danmarks Statistik. Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2011 Februar 2 Med kilde i Danmarks Statistik Konjunkturbarometer for bygge- og anlæg januar 2 Byggeriets forventninger forbliver på samme niveau. Den sammensatte konjunkturindikator er -33 i januar mod -32

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Juni Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber. Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme

Juni Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber. Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme Juni 2016 Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme For information on obtaining additional copies, permission

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet

Konjunkturoversigt for byggeriet København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Eksport af biogasteknologi

Eksport af biogasteknologi Eksport af biogasteknologi Samfundsmæssige effekter af øget eksport 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Effekter af eksport af biogasteknologi 4 1.1 Effekter af nuværende eksport 5 1.2 Forventninger til fremtidig

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK SEPTEMBER 2011

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK SEPTEMBER 2011 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK SEPTEMBER 2011 Ver01 27. oktober 2011 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 5 1.1 Resultaterne af undersøgelsen

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 1 2013 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft

Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft Overgangen fra kontanthjælp til job er næsten uændret trods loft Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der får job og dermed forlader kontanthjælpssystemet, er nogenlunde uændret siden 1. Antallet af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere