Referat. Leif Wilson Laustsen, EBU Lone Akselsen, EBU Poul Poulsen, EBU Liselotte Godtmark, LBR Vivi Bjørnmose, LBR

Transkript

1 AcadreUserId Referat Forum Fællesmøde mellem EBU og LBR Tid Tirsdag 1. april kl Sted Gl. Avernæs Deltager Dan Gørtz, fmd. EBU og LBR Charlotte Vincent Pedersen, EBU Erik Klindt Andersen, EBU Jens Henrik Thulesen Dahl, EBU Lars Kristian Pedersen, fmd. BUU Bjarne Didriksen, LBR Egon Nielsen, LBR Erland Møss Christoffersen, LBR Karsten Edal, LBR Kirsten Hedegaard, LBR Lars Elfvengren LBR Merethe Larsen, LBR Brian Dybdahl Korsgaard, administrationen Julie Tang, administrationen Jytte A. Pedersen, administrationen Marion Linke, administrationen Merete Gommesen, administrationen Michael Bjørn, administrationen Morten Madsen, administrationen Ulla S. Drejer 03. april 2014 Kontaktperson: Julie Tang Dir. tlf.: Afbud Leif Wilson Laustsen, EBU Lone Akselsen, EBU Poul Poulsen, EBU Liselotte Godtmark, LBR Vivi Bjørnmose, LBR Mødeleder Niels Kristoffersen Referent Marion Linke og Julie Tang Årligt møde mellem Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd: Oplæg til det kommende arbejde med beskæftigelsesplanen og planlægning af beskæftigelsesindsatsen i 2015 Formål med mødet Drøfte udviklingen på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i Assens kommune Udpege og drøfte de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder i Assens kommune Input til beskæftigelsesplanen for 2015

2 For at imødekomme formålet med mødet, blev der gennemgået fire temaer ved oplægsholder Niels Kristoffersen fra Mploy og efterfølgende drøftelse ved bordene: 1. De beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer 2. Indsatsen for at styrke samarbejdet med virksomhederne 3. Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse 4. Indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed Tema 1: De beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer v/ Niels Kristoffersen, Mploy Ministermålene for 2014 Ministermålene for 2015 er endnu ikke offentliggjorte, men det forventes at det bliver stort set de samme som sidste år: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Udviklingen i beskæftigelsen i Assens og region Syddanmark Beskæftigelsen er faldet siden 2008, men der er tendenser der peger mod, at dette vender i løbet af Dette er dog meget svært at forudsige, da den danske beskæftigelse er meget påvirkelig af internationale forhold fx kan konflikten på Krim komme til at spille negativt ind på den danske eksport, hvilket også vil påvirke beskæftigelsen negativt. Det er en fordel med en langsom stigning i beskæftigelsen, frem for et stort beskæftigelsesboom, da man så bedre kan følge med ift. at opkvalificere arbejdsstyrken. Udviklingen i brancher i Assens og region Syddanmark I alt har der været et fald i beskæftigelsen i alle brancher på 10% i regionen i perioden Der har dog været en stigning i branchen offentlig sektor, mens branchen privat sektor har oplevet et lille fald. Denne branche er dog ved at nærme sig samme niveau som før krisen. Industri og Byggeri er de brancher der har været hårdest ramt under krisen og oplevet størst fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen indenfor Byggeri er begyndt at stige igen og beskæftigelsen indenfor industri har stabiliseret sig. Lønmodtagere og arbejdspladser i Assens kommune 2

3 Der har været et fald i antallet af lønmodtagere med bopæl i Assens i 2013 ift på 3,4% Faldet er indenfor brancherne industri, handel og transport samt offentlig service. Ligeledes har der været et fald i antallet af arbejdspladser i perioden på 0,2%. Jobåbninger Arbejdsmarkedet i Danmark er yderst fleksibelt med mange jobåbninger. Hvert 5. job skiftes ud på et år. Der er jobåbninger indenfor alle brancher og uddannelsesniveau der efterspørges også ufaglært arbejdskraft. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen sikrer, at ledige kommer med i jobrotationen. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke skabe nye jobs, men kan sikre, at de ledige er relevante og attraktive ift. de jobåbninger der opstår. Dette er dog problematisk, idet mange jobs ikke bliver synliggjorte på Jobnet og flere kommuner er begyndt at arbejde med Emnebanker kun med egne borgere. Jobcentret har 2 opgaver i forbindelse med jobåbninger og rekruttering; 1) at få de svage grupper ind på arbejdsmarkedet her skal jobcentrene varetage interesserne for egne borgere og 2) når virksomhederne efterspørger arbejdskraft og rekrutteringsservice skal jobcentrene kiggere bredere og udover kommunegrænser målet er her at bistå virksomhederne med at finde de bedst mulige nye medarbejdere. Kommende infrastrukturprojekter efterspørgsel på arbejdskraft Der er en stigning i efterspørgsel på arbejdskraft, grundet de store infrastrukturprojekter over hele landet. Endvidere vil der de kommende år være en stor tilbagetrækning fra branchen Bygge og Anlæg grundet alder. Sammenlagt medfører disse to udviklingstendenser, at efterspørgslen indenfor Bygge og Anlæg vil stige markant de kommende år. Tendensen er den samme nationalt, så der kan ikke hentes arbejdskraft i andre dele af landet. Der er således stort behov for at lede anden arbejdskraft samt ledige over i denne branche. Udviklingen i ledigheden Ledigheden og langtidsledigheden er faldende. Dette skyldes bl.a. at beskæftigelsen er forbedret, seniorjobs, flere har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, halvering af dagpengeperioden. Ledigheden er dog fortsat høj blandt ufaglærte og nyuddannede. Beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at disse grupper kommer med når beskæftigelsen begynder at stige igen. Nye reformer på beskæftigelsesområdet Reform af førtidspension og fleksjob: Reformen er endnu ikke fuldt implementeret. Det er lykkes at stoppe for tilgangen til 3

4 førtidspension, men spørgsmålet er om et tilstrækkeligt antal borgere får ressourceforløb. Kontanthjælpsreform: Har stort fokus på unge ydelsesmodtagere. Ny sygedagpengereform: Har bl.a. fokus på ydelsesdelen og virksomhedsindsatsen. Carsten Koch udvalget fase 1: Fokus på forsikrede ledige. Refusionsreform: Endnu ikke vedtaget. Der ligges op til at refusionen aftrappes over tid, hvilket vil få stor betydning for den kommunale økonomi. Carsten Koch udvalget fase 2: Denne vil være i form af et reform-eftersyn af de hidtidige reformer. Alle disse reformer sætter rammen for beskæftigelsesindsatsen. Det kræver ressourcer hele tiden at implementere nye reformer, hvorfor det er nødvendigt at prioritere ressourcerne. Fællestræk ved reformerne: Tidlig indsats, screening, fokus på at kunne afdække hvilke borgere der kan klare sig selv og hvilke borgere beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, indsatsen skal være individuel, målrettet og differentieret, større valgfrihed for borgere for at øge motivationen. Samtaler er centrale, styrket virksomhedsindsats, tværfaglighed. Desuden et større fokus på resultatkrav, hvilket medfører større lokal frihed i at tilrettelægge indsatserne Tema 2: Indsatsen for at styrke samarbejdet med virksomhederne v/ Niels Kristoffersen, Mploy Kerneopgaver i virksomhedssamarbejdet Jobcentret har 4 kerneopgaver ift. virksomhedsindsatsen 1. Skaffe plads til ledige og sygemeldte der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 2. Synliggøre jobåbninger og understøtte at ledige og virksomheder mødes. 3. Understøtte virksomhedernes rekruttering 4. Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet De seneste år har der mest været fokus på kerneopgaverne 1 og 4, men fremover vil der komme større fokus på 2 og 3. Dog må man ikke glemme de 2 andre af den grund. Succeskriterier for et godt samarbejde Succeskriteriet for samarbejdet med virksomhederne er bl.a. at Jobcentret opnår viden og overblik over hvad der sker i virksomhederne og hvad de efterspørger. De seneste reformer medfører, at flere borgere skal i virksomhedsrettede indsatser i nogle tilfælde i meget få timer ugentligt. Dette medfører et øget behov for et godt og tæt samarbejde med virksomhederne og et øget behov for service fra virksomhederne. 4

5 Logikken bag samarbejdet er noget-for-noget Jobcentret skal bistå virksomhederne med rekrutteringsservice til gengæld skal virksomhederne bistå Jobcentret i at skabe plads til de svage grupper på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes ønsker til samarbejde med Jobcentret 4 grupper I Undersøgelsen af virksomhedernes kendskab og forventninger til Jobcenter Assens ble det synligt, at virksomhederne kan deles op i 4 grupper ift. hvordan og hvor meget de ønsker at samarbejde med Jobcentret: 1. Ønsker samarbejdsaftale 18% 2. Ønsker løbende kontakt 26% 3. Ønsker situationsbestemt kontakt 41% 4. Ønsker ikke samarbejde 15% I beskæftigelsesindsatsen skal der træffes beslutning om hvordan Jobcentret skal samarbejde med og servicere virksomhederne i de forskellige grupper og hvordan ressourcefordelingen skal være skal man prioritere at samarbejde med de virksomheder, der tilkendegiver at de gerne vil et tæt samarbejde eller skal man prioritere at opdyrke den gruppe der ikke ønsker samarbejde eller noget helt tredje? I disse overvejelser er det vigtigt at have fokus på de virksomheder der har mange jobåbninger. Opsamling på drøftelser ved bordene omkring tema 2 Pba. spørgsmål på s. 56 og 57 Jobcentret skal koncentrere indsatsen om, at samarbejde med de virksomheder, der ønsker at samarbejde (gruppe 1 og 2). Der skal også leveres en tilstrækkelig service til virksomhederne i gruppe 3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at grupperingerne af virksomhederne kan ændre sig over tid, hvorfor det kan blive nødvendigt at supplere med en strategi ift. virksomheder, der umiddelbart ikke er interesserede i at samarbejde. Derudover skal der være fokus på en professionel betjening af virksomhederne og afstemning af hvad dette indebærer - hvad Jobcentret kan og ikke kan levere. Hjemmesiden bør styrkes Vigtigt at markedsføre Jobcentret overfor virksomhederne og sælge de gode historier. Den første kontakt med virksomheder bør være face-to-face, fx ved oplæg til erhvervsgrupper, hvor man kan nå ud til mange på en gang. Herefter kan man overgå til kontakt pr. tlf/mail. Det tværkommunale samarbejde skal indtænkes i virksomhedsindsatsen især indenfor Bygge og Anlæg. Det er vigtigt at administrationen og politikere har afstemt om hvad Jobcentrets rolle er og hvad Jobcentret skal kunne levere, således at der er overensstemmelse i hele kommunen ift. udmeldinger om Jobcentret. 5

6 Det er vigtigt at afgøre hvor mange af Jobcentrets samlede ressourcer, der skal bruges på virksomhedsindsatsen, da dette er afgørende for hvilken form for virksomhedsindsats der kan iværksættes. Tema 3: Indsatsen for de unge i Assens kommune v/ Niels Kristoffersen, Mploy Status på uddannelsesgraden Uddannelsesgraden er lidt mindre i Assens end i regionen (hhv. 68% og 73%). Dette skyldes især at der er flere ufaglærte unge på offentlig forsørgelse i Assens. Dvs. der er potentiale for at øge uddannelsesgraden blandt de unge offentligt forsørgede i Assens. I Assens går 13% af de unge på offentlig forsørgelse i gang med en uddannelse indenfor et år. Men 46% falder fra igen. Dvs. få unge går i gang med uddannelse og heraf falder mange fra igen. Dette et et landsdækkende problem. Nogle af årsagerne hertil er, at Assens har mistet en del uddannelsessteder de seneste år og at der er mangel på praktikpladser. Der er markant større ledighed blandt nyuddannede efter et års ledighed (langtidsledige) end i 2008, det er derfor en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Der er 4 overordnede udfordringer ift. ungeindsatsen: 1. For få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse 2. For mange af de der gør, falder fra igen 3. Der er mangel på praktikpladser 4. Der er høj ledighed blandt nyuddannede unge Opsamling på drøftelser ved bordene om tema 2 Pba. spørgsmål på s. 71 og 75: Indsatser for unge med uddannelse (EBU) Fokus på opkvalificering korte kurser, der gør at de unge før de nødvendige konkrete kompetencer. Fokus på praktik og løntilskud for de unge, da de har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Unge der har en uddannelse der ikke efterspørges skal vejledes og guides til at gå i gang med anden uddannelse der er større efterspørgsel efter. Indsatser for årige forsikrede unge uden uddannelse (EBU) Fokus skal også være på uddannelse for denne gruppe. Dette kan kræve et vist motivationsarbejde for at de unge kan se sig selv i dette. Voksenlærlingeordningen er oplagt for denne gruppe og skal indtænkes i indsatsen. 6

7 Dog skal man være opmærksom på, at der faktisk stadig efterspørges ufaglærte, så nogle af disse unge kan også ledes over i de brancher der efterspørger ufaglært arbejdskraft. Der er nogle projekter i Jobcentret, hvor man har opnået nogle gode erfaringer med denne gruppe bl.a. Vejen til nyt job og Jobrettet opkvalificering af langtidsledige. Disse erfaringer skal udbredes. Indsatser for uddannelsesparate unge (BUU) Vigtigt med god uddannelsesvejledning, så de unge ikke går i gang med den forkerte uddannelse og frafalder. Fokus på behovet for mentorer til at støtte de unge i overgange til og opstart i uddannelse. Aktivitetsparate (BUU) Det er vigtigt med en tidlig indsats, så man opdager de unge der har behov for støtte inden de bliver 18 år. Dette er netop formålet med den nyetablerede ungeenhed, der omfatter unge fra 15 år og op. Man kan evt. samtænke indsatsen for den enkelte unge med en indsats for hele familien lig kommunens integrationsindsats. Tema 4: Indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed v/ Niels Kristoffersen, Mploy Udviklingen i langtidsledighed Langtidsledigheden er faldet i Dette er der flere årsager til bl.a. er en del langtidsledige kommet i job eller seniorjob og ledige har trukket sig ud af arbejdsstyrken. Langtidsledigheden i Assens er på 1,9%. I regionen er den på 1,7% Det er primært ufaglærte voksne (over 30 år), som er langtidsledige i Assens og som trækker procenten op de andre grupper ligger på niveau med regionen. Carsten Koch udvalgets anbefalinger Carsten Koch udvalget er kommet med nogle anbefalinger ift. at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Bl.a. er det afgørende at ledige i risiko for langtidsledighed opdages tidligt i deres ledighedsforløb gennem en screening. Screeningen skal ikke blot identificere om ledige er i risikogruppen, men også afdække hvorfor de er det, således at de rigtige indsatser kan iværksættes. Screening ift. langtidsledighed Der kan arbejdes med screening på flere forskellige måder screening ift. at blive langtidsledig eller screening ift. at forblive langtidsledighed. Desuden kan der benyttes forskellige kombinationer af objektive og subjektive screeningskriterier. Pba. en screening kan de ledige deles op i forskellige indsatsgrupper, der hver modtager en specifik indsatspakke. 7

8 Opsamling på drøftelser ved bordene om tema 4 Pba. spørgsmål på s. 95: Jobåbninger i Bygge og Anlæg skal indtænkes i indsatsen for langtidsledige fx skal nogle langtidsledige have en realkompetencevurdering, nogle opkvalificeres, andre har forældede uddannelser og har behov for kurser for at blive opdaterede. En screening skal føre til at man målrettet iværksætter de indsatser screeningen viser at borgeren har behov for. Der er behov for at oplyse om og hvilke muligheder der er indenfor opkvalificering og AMU-kurser. Projektet Jobrettet opkvalificering af langtidsledige har givet nogle gode erfaringer ift. at hyppige samtaler og coaching kan bidrage til at langtidsledige kommer i job. Disse erfaringer skal videreføres. Der er behov for at en given screeningsmodel målrettes forskellige målgrupper modellen kan ikke være universel. Bilag til mødet Program Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens kommune Bemærkning Beskæftigelsesministerens ministermål var endnu ikke offentliggjorte på mødedagen. 8