Dette er et elektronisk eksemplar af PL-intro.
|
|
- Magnus Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 D E T D A N K E P E J D E R K O R P PL-intro Dette er et elektronisk eksemplar af PL-intro. Brug det i planlægning og til at kopiere fra, men hvis du eller andre har brug for en trykt udgave, er det billigste og mest miljøvenlige at købe et indbundet eksemplar i pejder port. God fornøjelse! Arbejdsstofudvalget
2 PL-intro D E T D A N K E P E J D E R K O R P
3 D E T D A N K E P E J D E R K O R P
4 P L - I N T R O Forord Denne bog er skrevet ud fra den overbevisning at du ikke bliver en god patruljeleder alene ved at læse en bog. Derimod kan du blive en god patruljeleder ved at kaste dig ud i rollen og løse opgaverne, som du ser dem. Ved at lægge mærke til hvad der går godt og hvad du må gøre bedre næste gang, finder du det du kan bygge videre på. Derfra kan du udvikle dig selv og patruljen. For at blive en god patruljeleder har du også brug for et tæt samarbejde med din tropsleder. PL-intro er skrevet med en praktisk tilgang, så indholdet kan bruges direkte på patruljemøderne og være en hjælp for dig når du kaster dig ud i opgaven. Bogen henvender sig både til dig og til din tropsleder, der vil støtte dig i at komme godt i gang som ny patruljeleder. PL-intro tager udgangspunkt i patruljelederens svære spørgsmål, som er hentet fra mange års erfaringer med patruljeledere på PLan-kursus. Hvert kapitel besvarer et spørgsmål i teorien og kommer med et forslag til hvordan I kan arbejde med emnet på patruljemøderne. Disse forslag er formuleret som forløb eller temamøder. Det er ikke nødvendigt at læse hele bogen for at få udbytte af den. Det er tænkt således at du kan udvælge det der er relevant for dig og patruljen. Det er en god idé at veksle mellem møder fra denne bog og møder fra Forløb eller møder I selv har planlagt. Det kan godt blive for meget at arbejde med udvikling af patruljen hele tiden. Held og lykke med dit arbejde som ny patruljeleder! 3
5 Indhold Hvad er PL s rolle? Hvad siger jeg JA til? 5 Hvem er jeg og hvad kan jeg? 7 Hvordan bliver jeg ved med at udvikle mig? 8 Hvad er et PL-team? 8 Temamøde: PL-start Hvem er min patrulje? Hvorfor arbejder vi i patruljer? 11 Hvorfor er det vigtigt at kende hinanden godt? 12 Hvordan lærer vi hinanden bedre at kende? 12 Hvad kan jeg gøre som patrujleleder? 13 Forløb: Kend din patrulje 13 Hvilken patruljestil skal vi have? Hvad er vigtigt for patruljen? 1 Hvordan gennemfører vi den stil vi har valgt? 2 Hvordan motiverer jeg min patrulje? Hvad kan jeg gøre for at motivere patruljen? 37 Hvordan giver jeg udfordringer til alle? 38 Hvordan bliver aktiviteter motiverende? 3 Hvordan opbygges et motiverende møde? 4 Temamøde: Fri helikopter 41 Hvordan styrker jeg samarbejdet? Hvordan bruger jeg patruljemedlemmernes evner til fordel for patruljen? 45 Hvordan arbejder vi målrettet med samarbejde? 46 Hvordan skaber jeg et godt samarbejdsklima? 47 Hvordan påvirker kommunikationen samarbejdet? 48 Hvordan løser jeg kriser i patruljen? 4 Forløb: At løfte i flok 5 Hvordan danner traditioner ramme om patruljens stil? 2 Forløb: Patruljestil 21 Hvordan laver jeg gode møder? Hvad er PL s rolle i planlægningen? 27 Hvordan planlægger jeg spejderåret? 27 Hvordan laver jeg mål for møderne? 28 Hvordan tager jeg imod nye i patruljen? Hvordan forbereder jeg modtagelsen af de nye? 55 Hvad skal vi lave på de første møder? 56 Patruljens Blå Time 57 Temamøde: Første møde efter oprykning 58 4 Hvilken mødeform skal jeg vælge? 2 Hvordan bruger jeg arbejdsstoffet? 31 Hvordan planlægger vi møder? 32 Hvordan planlægger vi patruljeture? 35 Efterskrift Efterskrift 61
6 N Y P L Hvad er PL s rolle? Når du sidder med denne bog i hånden, er det formentlig fordi du er blevet udpeget til patruljeleder. å opstår spørgsmålet: hvad er det egentlig jeg har sagt JA til? Ofte går rollen som PL i arv, og måske har du lagt mærke til hvordan den forrige PL løste opgaven. Måske var din tidligere PL meget erfaren, og det kan være svært at leve op til. Du skal huske at du kan meget og har mange erfaringer med dig. Erfaringer som du kan bruge i arbejdet som PL. Husk på at ingen forventer du er fejlfri, eller kan klare alle Hvad siger jeg JA til? situationer uden hjælp. Har jeg sagt ja til at være god til alting? Nej, det har du ikke! I er en hel patrulje der skal løse opgaverne sammen. Det vigtigste er at du brænder for at lede patruljen. Det er din opgave at være igangsætter og at opmuntre til at de andre kommer på banen. Opgaverne løses af den i patruljen der er bedst til det. Derfor er der i denne bog et kapitel der hedder Hvem er min patrulje, som hjælper dig til at lære din patrulje rigtigt godt at kende. Har jeg sagt ja til at stå med ansvaret alene? Nej, det har du ikke! Men du har som patruljeleder et ansvar. Du har et ansvar for at det der foregår på patruljemøder og ture, er forsvarligt. Forældrene og tropslederen regner med at du har styringen. Det har den betydning at du nogle gange skal være stærk nok til at gå imod patruljens idéer, selvom du står alene med din holdning. Det gør dog ikke at resten af patruljen kan fraskrive sig ansvar. De andre i patruljen bør have medbestemmelse, men i sidste ende er det dig der har ansvaret for at alt går rigtigt til. I de fleste patruljer er der også en patruljeassistent. Denne er tænkt som en vigtig sparringspartner for dig, så I sammen kan træffe nogle gode og ansvarlige beslutninger. Hvis du kommer i en situation du ikke kan klare, kan du altid kontakte din tropsleder. 5
7 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V A D E R P L R O L L E? Har jeg sagt ja til at være en god rollemodel? Ja, det har du! elvom du måske ikke tror det, vil din opførsel være en model til efterfølgelse for dine patruljemedlemmer. Du vil være en af dem de andre ser op til og lytter til. Det kan føles som en stor forpligtelse, men har også den positive side at du har mulighed for at gøre dit til at de andre i patruljen udvikler sig til at være ansvarlige mennesker. Har jeg sagt ja til at få alle idéerne og planlægge alle møderne? Nej, det har du ikke! Det er bedst for patruljen at I får idéerne i fællesskab. På den måde tager indholdet på møderne afsæt i hvad patruljen har lyst til og bliver dermed motiverende. Det er din og patruljeassistentens opgave at sørge for at idéerne bliver ført ud i livet. At der bliver en god struktur på møderne og at programmet bliver gennemført. Men du kan sagtens lade patruljemedlemmerne stå for en del af planlægningen. Læs om planlægning i kapitlet Hvordan laver jeg gode møder?. Har jeg sagt ja til at sørge for at alle i min patrulje har det godt? Ja, det har du på en måde! Du har i hvert fald et ansvar for at være opmærksom på at alle i patruljen føler sig godt tilpas og har det godt med at være medlem af patruljen. pecielt når man er ny i patruljen, kan det være svært at føle sig tryg. Derfor er der her i bogen et kapitel som handler om at modtage nye: Hvordan modtager jeg nye i patruljen?. For at have det godt sammen i patruljen, er det vigtigt at man samarbejder godt, taler pænt til hinanden og at der er en god stemning. Læs mere om dette i kapitlet Hvordan styrker jeg samarbejdet i patruljen?. Når man har det godt sammen i patruljen, betyder det at alle uanset alder synes at det er motiverende og sjovt at være spejder. Har jeg sagt ja til at føre patruljens traditioner videre? Ikke nødvendigvis! Det kan dog være en rigtig god idé, da traditioner er med til at skabe fællesskabsfølelse og adskille patruljen fra andre patruljer. Det er ikke gjort med traditioner alene. Det er væsentligt at patruljen er enige om hvilken stil patruljen skal have og hvad I vil være kendt for. Læs mere i kapitlet Hvilken patruljestil skal vi vælge?. 6
8 P L - I N T R O Har jeg sagt ja til at bruge al min tid på spejder? Nej, det har du ikke, men det tager tid at være PL. Til gengæld får du en unik mulighed for at udvikle dig som menneske. De færdigheder du tilegner dig som PL, vil du kunne drage nytte af resten af livet. amtidig kan opgaven som PL gøre det sjovt at fortsætte som spejder. Hvem er jeg og hvad kan jeg? Du har set andre være patruljeledere og har dannet dig en mening om hvad du synes var godt og mindre godt ved deres stil. Nu er det din tur til at være PL, med de drømme og idéer du har om hvilken type PL du vil være. Til opklaring af hvad du er god til som PL og hvad du gerne vil blive bedre til som PL, kan du udfylde PL-kompasset herunder. I kompashuset skriver du hvilke stærke sider du har som kan bruges i rollen som PL. Det kan fx handle om leder egen skaber, sociale færdigheder og praktisk kunnen. Ved marchpilen skriver du hvad du vil arbejde på at blive bedre til i rollen som PL. På den måde bliver marchpilen en vejviser for den udvikling som du gerne vil gennemgå som PL - en udvikling som din TL vil støtte dig i. H V A D E R P L R O L L E? PL-kompasset kan hjælpe dig til at finde ud af hvor du er og hvor du skal hen. Kan jeg stille krav til min TL? Patruljeleder og tropsleder er samarbejdspartnere og har gensidige forventninger til hinanden. Det er vigtigt for dig at din tropsleder støtter dig i de opgaver du som patruljeleder finder svære. Det er væsentligt for tropslederen at denne kan have tillid til at du opfylder de forventninger han/hun har til en patruljeleder. Derfor er det en god idé at I har en afklarende snak, så I ved hvilke krav I stiller til hinanden og hvad I hver især skal leve op til. Et sådant krav kan udmøntes i en form for kontrakt. 7
9 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V A D E R P L R O L L E? KONTRAKT Hvilke forventninger har patruljelederen til tropslederen? Hvilke forventninger har tropslederen til patruljelederen? Hvilke forventninger har patruljelederen til sig selv som PL? Hvilke forventninger har tropslederen til sig selv som TL? Hvad skal TL hjælpe PL med at blive bedre til? Hvor megen støtte har patruljelederen brug for? PL underskrift TL underskrift KURER FOR PL er - Plan 1 - Plan 2 - Plan 3 e spejder.dk/plan Hvordan bliver jeg ved med at udvikle mig? om patruljeleder er du både leder for jævnaldrende og for spejdere, der er yngre end dig selv. I starten vil det sikkert være udfordrende nok at være ny PL, men efterhånden får du brug for udfordring og inspiration for at fortsætte din udvikling som leder. Korpsets kurser er et godt sted at hente inspiration og gode oplevelser. Her mødes du med andre patruljeledere og får fornyet energi og glæde til dig selv, og nye ideer med hjem til patruljen. Et andet sted du kan hente sparring og udfordring er i PL-teamet, hvis I har sådan et i jeres trop. 8 Hvad er et PL-team? Et PL-team består af troppens ældste spejdere, patruljeledere, patruljeassistenter og tropslederen. Det kan være en god idé at holde møder jævnligt og tage på ture sammen i PL-teamet. Hvis I er mange, er det muligt at arbejde som en patrulje med TL som patruljeleder. Er I derimod en meget lille trop, kan I lave et PL-PAråd der er sammen om at tage beslutninger for troppen.
10 P L - I N T R O PL-teamet er det sted hvor du kan få indflydelse på hele troppens arbejde og kan hente sparring hvis du har problemer med patruljen, og samtidig dele ud af dine egne guldkorn. Det sjove ved at være i et PL-team er at du får nogle anderledes og mere udfordrende oplevelser sammen med andre på din alder, og du kan få nogle oplevelser du ikke selv er ansvarlig for. I PL-teamet kan I sammen afprøve metoderne fra denne bog med jer i deltagerrollen og jeres leder som ansvarlig og instruktør. Temamøde: PL-start Dette modul er skrevet til tropslederen, der kan bruge det hver gang han eller hun skal hjælpe en ny patruljeleder i gang. Modulet kan medvirke til at patruljelederen får en tryg begyndelse på arbejdet med patruljen. Det kan give tropslederen indblik i hvor patruljelederen er i sin udvikling og hvordan patruljelederen støttes bedst. Hvis TL og PL gør klart hvad de forventer af hinanden undgår de at der opstår for mange misforståelser. H V A D E R P L R O L L E? Modul 1: TL-PL samtaler Forberedelser: kriv sedler med spørgsmålene fra afsnittet Hvad siger jeg ja til? Tid Aktivitet Materialer Instruktør. Mødet startes som sædvanligt? TL.5 Hvad har jeg sagt ja til? pørgsmålskort TL.35 PL-kompas Kopi af PL-kompas TL.55 Kontrakt Kopi af kontrakt TL 1.1 Præsentation af PL-intro TL 1.3 Mødet sluttes som sædvanligt TL Hvad siger jeg ja til? Tropslederen anbringer syv kort på bordet foran patruljelederen. På kortene er skrevet syv spørgsmål der går på hvad patruljelederen har sagt ja til ved at påtage sig patruljelederrollen (se spørgsmål i begyndelsen af dette kapitel). Kortene danner udgangspunkt for en diskussion om hvad henholdsvis tropsleder og patruljeleder mener at patruljelederens opgaver er. Diskussionen skal gerne munde ud i en fælles forståelse af hvad patruljelederens opgaver består af.
11 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V A D E R P L R O L L E? PL-kompas Patruljelederen sættes til at udfylde PL-kompasset, som er beskrevet på side 7. Kompasset hjælper patruljelederen til at erkende sine stærke sider og finde sine udviklingspunkter. Når kompasset er udfyldt, taler tropslederen og patruljelederen om indholdet, og tropslederen får derved indblik i hvor det kan være væsentligt at støtte PL i den nye rolle, og hvilke kurser der kunne være relevante for PL. Du bør følge op på kompasset hvert år, så der sættes nye mål i takt med at patruljelederen udvikler sig. Kontrakt Kontrakten laves for at I som tropsleder og patruljeleder får en afklaring af hvilke krav I stiller til hinanden og hvad I skal leve op til. Det kan være godt at få denne afklaring skrevet ned, således at I senere i forløbet kan evaluere den og sætte nye mål og forventninger for samarbejdet. En sådan afklaring er med til at sikre at PL føler sig mere tryg ved sin nye rolle og ved at der altid er hjælp at hente. PL-intro Tropslederen gennemgår PL-intro og hvordan den kan anvendes bedst muligt. 1
12 N Y P L Hvem er min patrulje? Du er nu blevet patruljeleder og har dermed fået en anden rolle i forhold til dine gamle patruljekammerater. Måske er patruljen sammensat af nye personer og du er derfor ikke så tæt på patruljekammeraterne som tidligere. Det kan være at du i den første tid tager hjem fra møderne med en følelse af at patruljearbejdet ikke er nær så fedt som tidligere, og at der var andre og mere nære venner du hellere ville have tilbragt tiden sammen med. Det er hensigtsmæssigt at du i den første tid planlægger aktiviteter der hjælper patruljen til at lære hinanden at kende. I dette kapitel får du idéer og anvisninger til hvordan du kan gøre det. å kan det let gå sådan at patruljekammeraterne efterhånden bliver lige så vigtige for dig som de venner du selv har valgt. Hvorfor arbejder vi i patruljer? Patruljesystemet giver dig og dine kammerater øvelse i selv at tage initiativ, føre beslutninger ud i livet og arbejde sammen for at nå et mål. Patruljesystemet lærer jer også at arbejde sammen med personer I ikke selv har valgt. Dermed lærer I at tage hensyn til hinandens forskelligheder og respektere dem. Hvis I bruger hinandens styrker og svagheder til fordel for fællesskabet, vil I opdage at I ikke blot er en flok enkeltpersoner, men et fællesskab der kan yde mere end enkeltpersonerne tilsammen. 11
13 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V E M E R M I N P A T R U L J E? BEDTE- MOR LOV - Giv tre positive tilbagemeldinger - Giv én udfordring i positive vendinger - Forklar hvis modtageren ikke forstår Hvorfor er det vigtigt at kende hinanden godt? Der er mange ting som bliver lettere hvis I kender hinanden rigtigt godt i patruljen. Bedre samarbejde på grund af kendskab til styrker og svagheder Fælles forståelse muliggør at I kan nå længere og nå federe og vildere mål sammen I kan støtte og hjælpe hinanden gennem kriserne, hvad enten det er på natløbet, hjemme eller i skolen Fordi alle tør være åbne og ærlige om hvad de har lyst til, er det meget nemmere for dig at planlægge patruljemøder og ture som patruljen gider at deltage i. Hvordan lærer vi hinanden bedre at kende? Hvis du vurderer at din patrulje har brug for at lære hinanden bedre at kende, bør du planlægge aktiviteter der er sjove, træner samarbejde og giver mulighed for bagefter at snakke om hvad den enkelte synes er sjovt og interessant. I kan bruge Bedstemors Lov til at give hinanden personlige tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne bør lægge vægt på det positive i situationen og give udfordringer frem for kritik. I Bedstemors øjne er du altid dygtig og dejlig uanset hvad du gør. Det vigtige i Bedstemors Lov er at give ros. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan styre den personlige evaluering med Bedstemors Lov så den bliver positiv, er det bedre at undlade at bruge den. Bliver stemningen negativ og kritiserende, kan det gøre mere skade end gavn for patruljens sammenhold. Hvis du ikke selv har prøvet Bedstemors Lov før, bør du prøve det sammen med en leder først. 12
14 P L - I N T R O Hvad kan jeg gøre som patruljeleder? om patruljeleder kan du være med til at skabe en stemning som giver grobund for at kammeratskabet kan vokse. En tryg og positiv stemning der gør at alle føler sig hjemme og derfor bidrager til patruljefællesskabet. Da bliver det virkelig fedt at være en patrulje, og du mærker at du får noget igen for dit arbejde som PL. Ved at være et godt eksempel for dine patruljekammerater, viser du dem hvordan du mener at tonen og stemningen i patruljen bør være. Det er vigtigt at du ikke undervurderer dine patruljemedlemmers behov for anerkendelse. Da du er lederen, har de enkelte behov for at mærke at du ser dem og lytter til dem. De skal mærke at de er betydningsfulde for patruljen, at deres idéer og meninger har vægt og at de er nogen som du vil betro dig til. Det kan give dem selvtillid til gavn for fællesskabet. H V E M E R M I N P A T R U L J E? Du er den positive PL som anerkender idéer selvom de ikke ligner dine egne taler positivt om sine kammerater også når de ikke er der lytter til alles meninger og tager dem alvorligt er en opmuntrer mere end en stopper roser når kammeraterne klarer sig godt og opmuntrer dem til at gøre det igen indrømmer når du begår fejl og lover at gøre det bedre en anden gang opbygger gode forbindelser til alle i patruljen stopper bagtaleri og mobning viser patruljen tillid og taler åbent om de ting der er vigtige for dig. Forløb: Kend din patrulje Kend din patrulje er et forløb som kan være godt at bruge når I har arbejdet sammen som patrulje i et stykke tid. Især hvis du føler at I har brug for at lære hinanden bedre at kende, for at få det rigtigt godt og sjovt sammen som patrulje. Forløbet kræver at alle skal være trygge ved at løse opgaver alene og fortælle om sig selv. Formålet med forløbet er at lære hinanden så godt at kende at I vil betro jer til hinanden under personlige fortællinger. 13
15 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V E M E R M I N P A T R U L J E? Modul 1: Hvem er vi? - Edderkoppespind - 1 ting der giver energi Modul 2: Patruljeudvikling - Bedstemors Lov - ms-løb Modul 3: Patruljelejrbål - Bålceremoni - Personlige fortællinger Edderkoppespindet Bed patruljen om at transportere alle medlemmer gennem edderkoppespindet uden at røre snorene. Der må kun komme en person gennem hvert hul. Når et hul er brugt eller snorene omkring hullet berørt, lukker du hullet ved at sætte en klemme fast som peger ind mod hullet. Hvis ikke alle i patruljen er kommet over Modul 1: Hvem er vi? Forberedelser: Lav edderkoppespind mellem to træer af reb og sisal. e tegning. Hullerne skal være af en størrelse så en person kan komme igennem med besvær og der skal være lidt flere huller end der er medlemmer i patruljen. Tid Aktivitet Materialer Instruktør. Mødet startes som sædvanligt?.5 Edderkoppespindet Reb, sisal, klemmer.35 nak om hvordan det gik.45 Leg?.55 1 ting der giver energi 1 A4-papir pr. patruljemedlem 1.1 nak to og to om 1 ting Tegnestifter/- der giver energi elefantsnot Musik 1.25 Praktiske oplysninger 1.3 Mødet sluttes som sædvanligt 14
16 N Y P L på den anden side inden alle huller er lukkede, kan opgaven ikke fuldføres. PL bør også deltage, men undgå at styre. om afslutning på samarbejdsøvelsen kan du spørge patruljen hvad de synes gik godt. Derefter hvad de mener de kunne gøre bedre. Det skal være en positiv snak om den fælles indsats frem for en kritik af enkelte i patruljen. om PL er det en god idé at du selv har tænkt over spørgsmålene og kan hjælpe patruljen på gled om nødvendigt. Ti ting som giver energi Vi er alle forskellige og det kan derfor være meget forskelligt hvad der giver os energi og motivation. Bed hvert patruljemedlem om at skrive ti ting som de godt kan lide at lave. Ting som giver dem energi og kan få dem i godt humør. Det drejer sig ikke kun om ting som foregår til spejdermøderne, men kan være alt fra at hoppe i vandpytter til at høre musik på sin mobiltelefon. H V E M E R M I N P A T R U L J E? Alle hænger deres papir op på væggen i patruljerummet. Lad patruljemedlemmerne gå rundt og læse hinandens sedler. pil eventuelt stille musik imens. Bed patruljemedlemmerne om at fortælle hinanden to og to om de ting der giver dem energi, og hvor ofte de laver de ting. Det er en god øvelse i at fortælle for andre i et lille forum. om patruljeleder kan du bruge sedlerne, når du skal i gang med at planlægge patruljemøder og ture som interesserer alle og giver alle energi. Derudover er det en god idé at huske hvad der kan motivere og opmuntre den enkelte når patruljen er i en presset situation. 15
17 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V E M E R M I N P A T R U L J E? Modul 2: Patruljeudvikling Forberedelser: Lav en kuvert til hvert patruljemedlem med et andet patruljemedlems navn indeni. Hæng poster op i området nær hytten med spørgsmålene til smsløbet. Posterne placeres i en cirkel. Bed patruljemedlemmerne om at huske deres telefoner. Tid Aktivitet Materialer Instruktør. Mødet startes som sædvanligt?.5 Forklar Bedstemors Kuvert til hvert Lov-opgave patruljemedlem.1 ms-løb Poster. Tre svarark til hver.5 To og to snakker om svar Tegnestifter/ elefantsnot Musik 1.5 Giv en Bedstemors Lov 1.3 Mødet sluttes sædvanligt Giv en Bedstemors Lov Ved mødets start gives hvert patruljemedlem en kuvert. I kuverten ligger et navn på en anden i patruljen. Opgaven er at give en Bedstemors Lov til den person ved mødets afslutning. Tilbagemeldingen kan fx tage udgangspunkt i hvordan personen klarede sig i øvelsen med edderkoppespindet i det forrige modul. Instruer grundigt i hvordan man giver en Bedstemors Lov i en positiv tone. e beskrivelsen tidligere i kapitlet. 16 ms-løb Denne aktivitet hjælper jer til at lære noget om jer selv og hinanden og træner jer i at fortælle om jer selv. Inden mødet laves seks døde poster. På hver post er der farveblyanter og et ark papir pr. patruljemedlem med en opgave skrevet øverst på siden. Opgaverne er: 1. kriv eller tegn hvad de andre i patruljen kan gøre for at gøre dig glad 2. kriv eller tegn tre vigtige grunde til at du er spejder 3. Hvad synes du er noget af det bedste du har udført som spejder? 4. Nævn tre ting du er god til
18 P L - I N T R O 4. Nævn tre ting du er god til og en ting du har kæmpet for at blive bedre til 5. kriv og tegn tre ting du godt kan lide ved din patrulje 6. Hvilke tre ting vil du gerne være kendt for? Patruljemedlemmerne starter ved hver sin post og ved ikke hvor de andre poster er. Hvis I er mere end seks i patruljen, må du finde på en ekstra post eller to. Ved løbets start laver I en telefonkæde. Det vil sige at alle udstyres med et mobilnummer på en anden i patruljen, så sms-beskederne vil kunne sendes videre fra person til person indtil alle har fået en besked. Når du vurderer at første post er løst eller at der ikke er mere tid, sender du en sms-besked til den næste i sms-kæden. I beskeden skal stå hvor den post er som du selv står på. Fx Ved flagstangen. Den næste sender videre hvor han står indtil alle ved hvor næste post er og fortsætter videre på løbet. Når alle er nået hele vejen rundt, er løbet slut, og patruljen samles i hytten. vararkene hænges op så svarene på de samme spørgsmål hænger samlet. Lad patruljemedlemmerne gå rundt og læse hinandens sedler. pil eventuelt stille musik imens. Bed patruljemedlemmerne om at fortælle hinanden to og to om deres svar. H V E M E R M I N P A T R U L J E? Modul 3: Patruljelejrbål Forberedelser: Hav bål gjort klar (eventuelt tændt). Medbring papirstrimler. Tid Aktivitet Materialer Instruktør. Mødet startes som sædvanligt?.5 Bålceremoni Bål, papirstrimler.2 ang angbøger.25 Personlige fortællinger Te, kage 1.25 Praktiske oplysninger 1.3 Mødet sluttes som sædvanligt? Bålceremoni Bålceremonien er et stemningsfuldt oplæg til den næste øvelse og understreger for patruljen at alle har et ansvar for patruljens fremtid. Det er bedst om aftenen på patruljeturen eller patrulje mødet hvor der er mulighed for en hyggelig, men seriøs og intens stemning. 17
19 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V E M E R M I N P A T R U L J E? Når bålet er tændt, starter bålceremonien med at du deler en papirstrimmel ud til hvert patruljemedlem. På strimlen skal de i stilhed nedskrive en handling som de personligt vil gøre til gavn for patruljen det næste år (ligesom et nytårsforsæt). Derefter vikles strimmelen om en pind. Når alle er færdige fortæller du dem stilfærdigt at I nu samtidigt skal lægge pindene på bålet og se dem brænde i stilhed og tænke på jeres ønsker. Når de er brændt, kan du fortælle om dit forsæt og lade dine patruljemedlemmer fortælle om deres. Personlige fortællinger Personlige fortællinger fortælles bedst i en hyggelig, afslappet stemning omkring et lejrbål. Lad hver enkelt spejder efter tur fortælle om sin bedste spejderoplevelse. velsen hjælper patruljen til at forstå hvad der er vigtigt for den spejder der fortæller, og spejderen selv oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. Hvis øvelsen går fint, kan I gå endnu tættere på næste gang og fortælle om jeres værste spejderoplevelser. Det er sværere at fortælle om det der gik skidt end det der gik godt. Lyt uden at afbryde. 18
20 N Y P L Hvilken patruljestil skal vi have? Popidoler er kendt for gennemført tøjstil, dyre vaner og specielle væremåder. Hvad vil I gerne være kendt for som patrulje? om patruljeleder har du måske en drøm som du ønsker at gennemføre med patruljen. Det er bare ikke sikkert at dine patruljemedlemmer har de samme tanker om hvad patruljen skal være kendt for. Enighed om en patruljestil gør at patruljen får noget at være fælles om, noget at arbejde for og noget som gør patruljen til noget særligt. En patrulje har ofte særpræg og traditioner der går igen selvom patruljemedlemmerne skiftes ud. Det er vigtigt at holde fast i de gode traditioner der danner rammen om patruljearbejdet, og alligevel give plads til fornyelser og udvikling. Hvad er vigtigt for patruljen? om patrulje kan I sammen beslutte hvad jeres patruljestil skal være. Hvordan ønsker I at andre ser på jer som patrulje når året er omme? Vil I være dem der bygger de største pionerprojekter og tager på de seje natløb? Dem der har den mest outrerede påklædning eller den sejeste hjemmeside, eller vil I hellere være dem der har de sjoveste patruljeture? Det kan være godt for patruljen i fællesskab at vælge en patruljestil som alle er enige om og alle har lyst til at arbejde med. Det kan give indhold og form til patruljemøderne og virker motiverende. REGNORME- PATRULJEN TJEKTEGN Regnormepatruljen har et hemmeligt tegn som de altid skal have på sig. Tegnet skal til enhver tid kunne vises hvis en anden fra patruljen siger tjek! Kan man ikke vise tegnet, skal man betale bøde i form af flødeboller. idsel var fx fuldstændig på den, da hun blev tjekket af Hans i svømmehallen. 1
21 D E T D A N K E P E J D E R K O R P H V I L K E N P A T R U L J E T I L K A L V I H A V E? REGNORME- PATRULJEN TART- CEREMONI Regnormepatruljens tjektegn er gamle nøgler der passer til hver sin hængelås. Når mødet startes, låses ceremonikassen op den kan kun åbnes når samtlige er til stede. urt hvis der mangler én, så ceremonien ikke kan gennemføres. ymbolikken er at patruljen fungerer bedst hvis alle er til stede. Hvordan gennemfører vi den stil vi har valgt? En patruljestil kommer ikke af sig selv. Når I har valgt en stil, er det en god idé at lade den være gennemgående i planlægningen af møderne og omgangen med hinanden. Har I valgt at arbejde med kammeratskabet i patruljen, skal der være tid til samarbejdsøvelser og tilbagemeldinger til hinanden. I skal tænke på tonen når I taler sammen og huske at tænke på hvordan de andre har det. Tænk på at fremhæve det gode frem for det der ikke dur. Har I valgt at I vil være bedst på divisionsturneringen, bør I træne spejderfærdigheder på møderne, træne jer i at finde originale løsninger. I kan også dyste mod andre patruljer. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet. Det er også vigtigt at være god til samarbejde når man vil vinde divi. Du kan bruge de samme aktiviteter med forskellige formål. Hvis I bygger køkkenbord, kan det være en træning i samarbejde eller en træning i pionérfærdigheder. Det afhænger blot af hvilken af delene I evaluerer bagefter. Hvilket fokus vil I prioritere med den patruljestil I har valgt? Hvordan danner traditioner ramme om patruljens stil? Traditioner er patruljens historie, der er skabt af de skøre ting patruljen har fundet på gennem tiden. Det fællesskab som traditioner giver, får I med som en gave fra tidligere patruljemedlemmer. Det er ikke noget som I skal arbejde for at udvikle, men noget som I blot kan vedligeholde og tage med jer. Patruljens hverdag kan være gennemsyret af traditioner. Ofte vil der være en særlig måde som mødet startes og afsluttes på og særlige optagelsesceremonier. Traditionerne har også andre funktioner. tartceremonien kan have den funktion at den kun kan gennem føres hvis alle er til stede og derfor understreger at patruljen er komplet. På den måde kan traditioner blive ramme for patruljestilen hvis de fremhæver det der er vigtigt for patruljen. 2
22 N Y P L Forløb: Patruljestil Dette forløb er velegnet til brug når der er sket forandringer i sammensætningen af patruljen, eller når man starter en ny patrulje op. Det kan bruges til at skabe en fælles identitet, så de nye medlemmer får indflydelse på patruljens stil. Forløbet tager udgangspunkt i de gamle traditioner der er i patruljen og giver mulighed for at finde på nye aktiviteter og traditioner og udvikle patruljens stil. Afslutningen på forløbet er fremstillingen af patruljens hjemmeside. Hjemmesiden fortæller patruljens historie, stil, dagbog, kalender, traditioner og hvad patruljen ellers vælger at lægge i den. Modul 1: Hvad vil vi være kendt for? Traditionsfoto Målsætningsøvelse Formulere patruljestil (mål) Modul 2: Hvordan bliver vi kendt? Idéløb Foto Modul 3: Hjemmeside Opstart af hjemmeside H V I L K E N P A T R U L J E T I L K A L V I H A V E? 21
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereEn god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:
I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps
Læs mereUdfordringen og vejledning hertil
Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,
Læs mereDen lyseblå tråd i FCKG Esbjerg
Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereJeg gi r dig ære. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter
Om lovsang og tilbedelse Mål: At forklare børn, hvorfor og hvordan vi giver Gud ære igennem lovsang. At motivere børn til at deltage aktivt i lovsang og tilbedelse også når hele menigheden samles til at
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.
Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereGruppers brug af arbejdsstof og aldersinddeling og patruljesystem
Gruppers brug af arbejdsstof og aldersinddeling og patruljesystem Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse forår 2016 DDS Program Om undersøgelserne Kvantitativ: Spørgeskema på nettet, ca 40 spørgsmål +
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereModulbeskrivelser for Scout College Explorer
for Scout College Explorer Der vælges moduler, så der booket omtrent 20 moduler pr. person. Banket, Aha-oplevelse og madmoduler er valgt på forhånd og kan ikke ændres. Derudover skal der vælges et tidspunkt
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereUdfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter
Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereTro og etik. Ærlighed
Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Spejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 3 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed, er at
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereAnerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne
Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt Børn og voksne Hvad er anerkendende ledelse Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Anerkendende ledelse
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereom at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1
om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereVejledning til LUS spørgeskema
Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereFastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Læs mereKan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med
Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereMål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole
Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereSådan leder du et forumspil!
Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereDe Pædagogiske Pejlemærker. et projektarbejde for 8. klassetrin
De Pædagogiske Pejlemærker et projektarbejde for 8. klassetrin Kære elever og lærere i 8. klasse 2 Den sidste fredag før vinterferien 2017 skal I afvikle et Pejlemærkeløb for alle elever på jeres skole.
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereTrivselspolitik på Kragsbjergskolen
Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereRefleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR
Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereCIRKEL TIL ELEV START
Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereLoboratorium. Trin for trin. Løboratorium Niveau 2. De overordnede formål med mærket. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: Tre trin + et døgn
Årstid: Hele året Forløbets varighed: Tre trin + et døgn Loboratorium Trin for trin De overordnede formål med mærket Formålet med,, er at udvide pigernes horisont indenfor løb og løbsformer. Pigerne vil
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereINSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.
UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse
Læs mereDa gymnasterne sammen med hjælpetrænerne havde leget nogle lege, kom Johnny og underviste i taekwondo.
I Vorbasse KFUM Idrætsforenings Gymnastikafdeling er Børneweekend blevet en dejlig tradition. En flok af glade gymnaster overnatter en nat inde i hallen, hvor der er gang i mange aktiviteter bl.a lege,
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereTeambuilding på 7. årgang
Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereHvad er det, du siger -2
Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt
Læs mereKom i dybden med arbejdsglæden
Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?
Læs mereI Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket
I Guds hånd -2 I Guds hånd er jeg elsket Mål: At lære børnene, at Gud altid elsker os. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan vi være trygge og behøver ikke være bange. Intet kan skille os fra Guds kærlighed.
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereatelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund
dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereNyhedsbrev fra SFO februar 2012
Nyhedsbrev fra SFO februar 2012 Kære forældre Som skrevet ud til jer tidligere har vi fået et par nye ansigter i SFO. Shannon er vores nye studerende, som er her ½ år. Kristian er medhjælper og er her
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereDeltagerbrev for storspejdere på Superdivi 2015:
Deltagerbrev for storspejdere på Superdivi 2015: Kære spejdere. Tak for jeres tilmelding til vores fantastiske Superdivi. Dette brev indeholder alle de vigtigste informationer om superdivien, så jeres
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs merePost 1. Kig godt på billedet. Ved næste post skal I svare på nogle spørgsmål om billedet.
Post 1 Ved næste post skal I svare på nogle spørgsmål om billedet. Post 2 Var der en engel på det første billede -og hvis der var, hvilken farve var den? Hvilken farve var sommerfuglen? Post 3 Ved sidste
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mere