Betonanlæg til Øresundsbroen mio tons højstyrkebeton, der skal holde i mindst 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betonanlæg til Øresundsbroen - 216 mio tons højstyrkebeton, der skal holde i mindst 100 år"

Transkript

1 DANSK :i'3.;':t ì

2 BLanderen når kvalitet er i fokus... Betonanlæg til Øresundsbroen mio tons højstyrkebeton, der skal holde i mindst 100 SKAKO tus. DK-5600 FAABORG. TEL FAX E-MAL:

3 x N 6 o a z Bëton Nr ãrgang August 199E i ]kornnrer -1 gangc arli$ r Èbruar ntal augl st og novenrber l)istribueret oplag 15 febru r 1q9/ 6556 \4ecllern al l)ansk Fagpresse l)ansk llelon henvet tlet sig til,rlþ der har i llelesst',rg /re/rrrr t, t,tl rc ltx \tp tvr( t)tt,ìt'l Ònì den betonleknlske t.r iriustrreilr' ur./- vikltng i l)attntark lladet lnt vnn lil tnàl,tt.j krc J belr)nk(ttslruktittner. h.ygnit tget og protlukter làt el,grx/t orrclornrre i o/ièlr líglteden og at beton urlnytfes tekai.s/i o rrkrrncrnl.sk ttpti r na h Udgìvere )ansk Belon lndustrililrertrrrg lletonelenrer r[- l-or err ingen l);rnsì< lìetoniot'erri rrg )ansk Fabrì kshetonforening Redoktion Por,tl Høegh Østergaarrl ransvarsh velde\ e-nrai al lapouì(ðcvbernel clk )ansk lìeton Gribskovvej llül Københ vn Ø l ll 19 ì Fax 19 lb 25 l() Tegnínger J3irgitte,\hlrlann Produktíon og onnoncer tljørn Quistgaard Pailtas Cr fik r\ S Crìbskovvel 2 21(10 København Ø llf.lq 1b l.ax l() Abonnementsprìs lndland kr excl trronrs,4 nuntre' {.ldland kr 210 excl nìorìrs (4 )rurìrrel l,øssalg kr 5l r()excl rroms lndhold Kotl rì) rr nernt' opr pp(.r l< oa krentrveri rrgernc Sìaget onr klo kkerne '\albo q i ltont rrerl kloaksatrt.rrrrger err krrrll uner r luld gang Jrrriersøgelse al ældr e betor ta tløbsrørs ti lst ntl Jetonror vinder pa poìrrtr liden er nretl belclnrørr.l Velvistr til )anlr rks belonskattt, J c ttvc tr' tt bladt- onr beton-atløtrsr lr L lotte boligvejt- nted betonbel.rgnrr rger l.( Å- r lvsc al bel.rgnrrrgsstel F,urop.tisli uriljøarbeide pâ abri ksorr r àdet Køt elrhavns r rvt- havr rrrpr rrrnerratle 'Stor t' rnransler <lag lleonvejc toltjener c'l con rc.- L:ack llet ooelenrer rt-for el ri ngen \vt lra lìelor.ìcentret q Fra ('t() s rbeirlsnrarli ) nsli lìe'l t n (Ìt rtrl rr:ertng ). nsli (i 'us (.cr tificc'rrng )ansk llettlrrlor r:nilrg nttariekalentìer Forsiden Nr havneprornenatle pa Kalvebod ßr'ygge Fotogral: f esper l.udvigsen l0 )2 25 t7 ]E ì(j -1l 5 9 O ]E lg Nye klookker t l Dsnmark TEMA * 11 el Ge -+ 'r** Under Danmark ligger der mere end km kloakker. At de bliver ordentlig vedligeholdt og løbende fornyet er ikke bare et spørgsmål om at fastholde den hygiejniske standard og holde rotterne fra døren. Det af afgørende for vores vandmiljø. For rensningsanlæggenes effektivitet. Og i en vis udstrækning også for kvaliteten af vore grundvandsressourcer. At der er problemer med kloaknettet er forlængst dokumenteret og erkendt. Tilstanden er varierende. Der ÍÌndes afløbsledninger fra begyndelsen af århundredet, der fungerer upåklageligt, og der er ledninger fra 7960'erne, der ikke gør det længere [Jnder ét er der imidlertid et ans]ået renoveringsbehov på mia. kr, som kommunerne skubber foran sig. For ansvaret for kloaknettet er kommunernes, og de har da også forlængst lovet at sætte skub i kloakrenoveringerne, så vedligeholdelsesefterslæbet kan indhentes over en 15-årig periode. En aftale med miljøministeren har endda givet dem adgang til fordelagtig finansiering. Til gengæld lovede de så at forcere indsatsen i årene Det er bare ikke sket! Både Miljøstyrelsens egne opgørelser og en undersøgelse fra Danske Entreprenører viser, at kloakinvesteringerne i perioden har holdt sig stabilt på samme lave niveau. Kommunernes Landsforening undskylder sig med, at finansministeren i mellemtiden har pålagt dem at reducere investeringerne i kloaknettet. Meget tyder imidlertid på, at kommunerne i de kommende år vil optrappe renoveringsindsatsen. Mange af dem har nu fået Lavet en grundig inspektion og regktrering af aíløbsnettets tilstand - og det forhold, at de har fået afdækket problemerne og kender deres omfang, vil automatisk føre til en øget indsats i jorden. Så kan man bare håbe på, at de lige som i Aalborg tager skridtet fuldt: Graver labyrinten af gamle og udtjente ledninger op - og lader det udskifte med et nyt og fremtidssikret afløbsnet. Og helst, selvfølgelig, i betonrør. Så er man sikker på, at det stadig fungerer om hundrede år. Uden at belaste miljøet! ËÉ phø

4 cement & onbyggeri Þ H éa::i 'r+ i :il ÐF,... t ï ll Hvide betonelementer fremstillet med HV cement g ver et klart og rent udtryk og en elegant lethed V cement anvendes overalt i byggeriet Til lyse, hvide eller farvede betonkonstruktioner og facadeelementer. Til gadebelægninger, kantsten m v, i slidstærk, lys beton. Til puds og tyndpuds i klare farver tfvl cement åbner for en verden af æstetiske løsninger med beton og mørtel UDEFUVVET BETONBYGGER FACADER KUNST AABORG PORT.AÐA Telefon Fax nternet: www aalborg-portland dk dk

5 TEMA.TS*- \Þ =+ d; i r'an ':'' é ç r*:;! {:Y;ftg{:yt si? "t;i,t l rr siillcr i l k* i,i/3i:{{ {: i.:t þíc i<re**u{riiì ii{it{ì, i,,iit:r r;fí 7:r:" *t i<* t;'' {:{t';( :;r:{u siilfe û {üii i ti' : 'd ry:r:ti {É *{}lr{tti{t iy tl:; ;ís*: 4 \ Regeringen er i åben strid med sig selv, når det gælder den stærkt tiltræn$e renovering af det danske kloaknet. maj 1998 indskærper Miljøministeren over for kommunerne, at en aftale fra 1994 om at fremskynde kloaksaneringerne skal overholdes. Måneden efter aftaler Finansministeren med kommunerne, at de skal dæmpe anlæginvesteringerne for at undgå overophedning af byggesektoren. For andet år i træk er kloakrenoveringer udtrykkelig nævnt i rammeaftalen som et af de områder, hvor aktiviterne skal udskydes. Bare en måned senere er Miljøministeren så igen på banen. et svar til Folketingets Miljøudvalg, dateret 1,7. juli, gentager ministeren, at han har indskærpet kommunerne at overholde den gamle aftale. Han oplyser samtidig, at han har bedt Kommunernes Landsforening om en landsdækkende redegørelse for ledningernes aktuelle tilstand og renoveringsbehov. Redegørelsen skal udarbejdes i 1999 på grundlag af kommunernes spildevandsplaner. En lov fra 1997 fastslår nemlig, at de kommunale spildevandsplaner fremover skal gøre rede for kloaknettets tilstand og for kommunens planer for fornyelsen af nettet. í* saa {.à t*r Der er bare det ved det, at loven ikke fastsætter nogen tidsfrist for, hvornår kommunerne skal have udarbejdet disse redegørelser, når det gæìder kloakker i byområderne. Der er derfor ingen grund til at tro, at kommunerne vil prioritere denne opgave, før de alligevel skal revidere deres spildevandsplaner. hvert fald ét amt har direkte udmeldt til sine kom- Ø t l F q Ø F & o tr ;.. r. l: '-:,:: :::j j,:::::,i:r:. ji :_:i: 5

6 K\ralitetssikring rtl muner, at man ikke vil igangsætte nogen særlig planprocedure i den forbindelse. Hvordan Kommunernes Landsforening så skal bære sig ad med at redegøre for kloaknettenes tilstand og renoveringsplanerne i de 275 kommuner er et åbent spørgsmål. Den ansvarlige medarbejder i KL var på ferie, da vi ville spørge ham, 8{.$ 8ÅrÊæ & $pü' 8v A-mærket på betonvarerne fortæller, at fabrikken, som har fremstillet produkterne, er tilsluttet Betonvarekontrollen, BVK, A-mærket er samtidig fabrikkens erklæring om, at kravene i gæ1- dende normer og standarder er opfyldt Som mediem af BVK forpligter producenten sig til at følge BVK's kvalitetsbestemmelser, d.v. s fabrikl<en skal løbende dokumentere sjne produkters kvalitet og fabrikkens egnethed som produktionsvirksomhed. BVK fører ti1s1m med den løbende kontrol og supplerer tilsynet med udtagrlng og prørming af stiþrøver fra fabrikkens lager. A-mærket er derfor bmgerens sikkerhed for, at betonvarernes egenskaber er i overensstemmelse med forskifterne, Kontrolordningen omfatter følgende betonvarer: Älløbs- og afvandinqsr ør, br øndkomponenter, fliser, belægningssten og kantsten samt byggeblold<e og betontagsten, Se efter godkendte produktionssteder i BVK's medlemsliste -og hold øje med A-mærket, det betaler sig, BETONTÃREKOYTRO.T.EN DT Byggeri Postboks 41, 2630 Taastrup Telefon Telefax ; Meget tyder imidlertid på, at kommunerne stille og roligt - og helt uanfægtet af de skiftende udmeldinger fra regeringen - er i gang med at optrappe renoveringen af kloakkerne. En rundspørge til en lille håndfuld kommuner, som Dansk Beton foretog i begyndelsen af august, viste samstemmende, at der alle steder var gennemført registreringer af ledningsnettenes tilstand og la$ planer for renoveringen. Næsten alle forventede en forøgelse af investeringerne i opgaven i de kommende år. Rundspørgen bekræfter en undersøgelse, som Danske Entreprenører offentliggjorde i januar. Foreningen havde spurgt landets 63 største kommuner uden for København/Frederiksberg - og konkluderede på den baggrund' "Der er intet, der tyder på, at kommunerne overordnet set har reduceret renoveringsindsatsen som følge af regeringens henstilling om at holde igen... Meget få kommuner angav at have reduceret udgifterne til kloakrenovering som følge af regeringens henstilling, Tværtimod ser det ud til, at kommunernes større viden om kloakkernes tilstand trækker i modsat retning," " &&tg #" â tæ r8æ*, Undersøgelsen hæfter sig i den forbindelse også ved, at mange kommuner er langt fremme med at lægge planer for en langsi$et renoveringsindsats, Er der således ved at komme styr på vedligeholdelsen af de offentlige kloakker, kan der meget vel gemme sig "en mindre miljømæssige bombe" i de private kloaknet, påpeger Danske Entre- 6

7 prenører med henvisning til en undersøgelse fra Høje Tåstrup. Her undersøgte man 700 ejendomme og fandt ikke færre end 271 fejltilsluttede ledninger, hvor spildevandsledningen var tilsluttet regnvandsledningen eller omvendt, "Den øvrige tilstand af den private del af kloaknettet kendes ikke, idet disse kloakker ikke inspiceres", konstateres det lakonisk. : tz A{î {} ;tef {* De 63 kommuner i DE-undersøgelsen forventede i 1998 at bruge 182 kr pr. indbygger på kloakrenoveringer. Det er pænt over niveauet i 1994, hvor tallet var L45 kr pr. indbygger, men endnu langt fra de 250 kr pr. indbygger, som Miljøstyrelsen har skønnet nødvendigt. - feg kan helt ærligt ikke se nogen holdbar begrundelse for, at man endnu ikke har nået niveauet, siger cheføkonom i Danske Entreprenører, Curt Liliegreen, i en kommentar. - Når Lykketoft er bange for flaskehalse i byggesektoren, så holder det jo ikke, lor i det omfang der overhovedet er risiko for flaskehalse, så gælder det faglærte bygningsarbejdere. De ufaglærte, som der er typisk er tale om her, har tværtimod udsigt til stigende ledighed. - Og når kommunerne gør det til et økonomisk spørgsmå, så er det simpelthen for billigt. Det kan godt være, at der ikke er mange stemmer at hente pä kloakrenoveringer. Men kloakkerne er et kommunalt ansvarsområde, kommunerne har kendt problemstillingen længe og i mange tillælde allerede indkasseret pengene i kloakbidrag. Der er ingen undskyldning for at skubbe problemet foran sig, siger Curt Liliegreen. ît í çss:âr * *ë c{ Overfor dagbladet Politiken har formanden for miljø- og teknikudvalget i Kommunernes Landsforening, ]ohannes Poulsen, da også erklæret sig parat til at fremskynde kloakrenoveringen, hvis regeringen ellers kan blive enig med sig selv om at give grønt lys. Hvis ikke kan det være, den får besked på det. Kristeligt Folkepartis milyøordfører, Ole M, Nielsen - som startede den seneste debatrunde om spørgsmålet - har bebudet et nyt initiativ til efteråret, hvor han vil forsøge at samle flertal i Folketingssalen at optrappe kloakrenoveringen. '" " e rr c &.* J :røn t c phø i dag ville.det kræve en Z00tnia.ltr- De ædste dele af ld:oaknettet er rnere end hundfede år gamnrelt og arrlagt under helt andre forudsætninger og i en helt anden kvalitet end den, der udføres i dag. Samlinger, der helt op til 1960erne udførtes med pakgam, tjære og mørtel, er ikke længere tætte. De gamle rør, der er udføft i langt ringere materialekvaliteter end der kendes i dag, bærer præg af årenes slid og udefrakommende belastninger Også ledninger fra 1960erne og 7Oerne - nedlagt uden tilstrækkelig kvaìitetskontrol - er visse steder renoveringsmodne i dag en'd s vand. opå' af,overløb. af ur:enset qpíldevar,ìdì når:kr re får afløbssy-- stememe til at løbe sammen. På grundlag af redegørelser f a lan, deb kommuner foretog Miþstyrelsen i 1993 en sanrlet vurdering af, hvordan det star til med de danske kloaknet. Re' degørelsen viste, at kommunerne generelt havde ringe kendskab til kloakkernes tilstand. Af dem, man havde undersøgt, havde ca 7}o/o behov for renovering. På det grundlag skønnede Miljøstyrelsen, at kommunerne over de kommende tyve år skulle bruge mia kr tiì at renovere kloaknettet. og kommunerne lovede at sætte indsatsen i gang 1994 aftaìte miljøminister Svend Auken og Kommunernes Landsforeneme 3.00.miC. kr årliigt i kleakrenoveringen oveni de 1.C00 mio kr, som vurderedes at være det aktuelle niveau. Den aftale holdt kornmu,nerne ikke..alleredei 1996 viste en statusopgørelse, at kommuneme i 1994 og 1995 kun havde brugt 800 mio kr til formålet, De kommunale budgetter for 1996 og 1997 indikerede en stigning til ca. 1 mia. kr årligt En undersøgelse, foretaget af Danske Entreprenører ultimo 1997, tyder på at de faktiske investeringer i 1992 blev lige knapt en mia kr - og at aktiviten i 1998 vil ligge på samme nlvealt phø 7

8 G Fremtidens pigment. lkke puluer, ikke slurry. Dog både tørt, støvfrit og fritflydende. l / * * i * ì, / * -z : G ' o Universelt anvendelig. Fritflydende som granulat. God dispergérbarhed. Støvfrit som granulat. Billigt som pulver Nyhed (Compact): Granulatfordele til pulverpris! er den nye, kompakte leveringsform for pigmenter. Specielt udviklet til indfarvning af byggematerialer - heru nder beton, mørel, kal ksandsten, ørmørtel, asfalt m.v. er et kornet, løst og fritflydende materiale, der forener granulatets fortrin - flydeegenskaber og støvfrihed - med pulverpigmentets økonomiske fordele og brede anvendelsesområde. Ring på '1 00 eller fax på for yderligere oplysninger. G - det rene og s kre ualg Rådgivning og salg: Produktion og udvikling: YGÆA

9 lrlcir man alligeuel er i gang, Lean man lige så gadt udskifte de udtjente kloakledninger med nye og fremtidssiìerede, mener de : i Nordjyllands houedstad, der er godt i gang z o ö F o med en l oordineret og ueltilrettelagt fornyelse af ledningsnettene '"!rrrccu a J nøn Aslborg + front med klookssneringer Aalborg er man ikke til lappeløsninger. Siden 1990 har landets fjerdestørste by konsekvent og målrettet arbejdet med at renovere og opdatere kloaknettet. Og man nøjes ikke med at stoppe plastikstrømper i udtjente afløb. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, foretrækker Aalborg at lægge helt nye ledninger til afløsning for den knopskudte labyrint af overbelastede og nedslidte kloakafløb, der i århundredets løb er vokset frem under byen. - Det er vores vurdering, at det i det lange løb er den mest økonomiske løsning. Mange steder er det alligevel nødvendigt at øge kapaciteten, og når vi ægger nye ledninger opnår vi samtidig at forenkle ledningsstrukturen, så vi får en driftsmæssigt bedre fungerende kloak, siger afdelingschef i Aalborg kommune, Bo Laden, Renoveringsindsatsen koordineres med andre ledningsejere og den kommunale vejafdeling, så trafikanter, beboere og handlende generes mindst muligt af opgravningerne. Så kan omkostningerne samtidig deles, så det ikke bliver uforholdsmæssigt meget dyrere at udskifte afløbsnettet i stedet for at reparere på det gamle. Det er en investering i fremtiden, for når man engang når til vejs ende med det planlagte renoveringsprogram, vil Aalborg have et Aalborg i gang med at udskifte kloaknette - her foran Jeris Bangs Stenhus velfungerende kloaknet mange, mange år frem. Optrapper indsatsen - Men det er unægtelig en stor opgave, medgiver Bo Laden: - Vi har i Aalborg et samlet ledningsnet på km, disse år renoverer vi op mod 100 km om året, og med den rytme vil det tage os mindst tyve år at nå igennem. - Men vi vil gerne sætte tempoet lidt op. de senere är har vi haft mio. kr til rådighed om året, og det er bestemt ikke for meget. Vi har bydele som fx. Vejgaard, hvor der er store opstuvningsproblemer - dvs. at afløbsnettet ikke længere har kapacitet til at klare de heftige regnskyl, så der står vand op i kældrene, Teknikerne har derfor i et oplæg til politikerne lagt op til, at indsatsen intensiveres, Over et par år vil man gerne op på at have dobbelt så mange penge til formålet som i dag. Det samlede investeringsbehov til renoveringen af Aalborgs kloakker er anslået til ca. L,5 mia. kr. lngen slíngrekurs Efterårets budgetlægning vil vise, om byrädet er med på idéen. Det plejer dog at at være mere lydhør over for sine egne teknikere end over for pålæg udefra. Hverken Miljøstyrelsens opfordring i 1994 til at optrappe kloaksaneringsindsatsen eller Finansministerens senere henstillinger om det modsatte har indflueret nævneværdigt på Aalborgs saneringsrytme. Som Bo Laden siger: - Det ville jo være fuldstændigt umuligt at arbejde med, hvis hvis vi det ene år skulle sætte en masse mere i gang, for så at sætte det hele i stå året efter. Vi arbejder efter en langsigtet planlægning og har fået oparbejdet et godt samarbejde med vore rådgivere og entreprenører. Det ville da være kedeligt, hvis vi skulle sætte det overstyrl phø Dønsk Beton, Nr. 3, August

10 Fem komm Disse fem spørgsmål stillede Dansk Beton i begmdelsen af august til de ansvarlige for kloakvedligeholdelsen i landets to største byer samt i tre tilfældigt udvalge købstadskommuner. Her er SVâÍ oe: NBK var med til at udvikle betonen til såvel Vest- som Østbroen på Storebælt. 6 år samarbejdede vi tæt med entreprenørerne ESG og GBC om at skabe verdens bedste beton. Det blev til godt og vel m3 specialbeton, hvoraf en del blev pumpet 250 m lodret op i pylonerne! Det var en ny grænse for det mulige. Arbejdet på Storebæltsforbindelsen har givet os uvurderlige erfaringer - og et klart forspring, som vi vil udnytte til at sætte nye normer for betonfremstilling og - holdbarhed Og selvfølgelig stopper festen ikke her. Ved et samarbejde med NBK får du en god forbindelse til såvel disse edaringer som kommende landvindinger. Med tilsætningsstoffer og reparationsprodukter fra NBK går produkter, service og engagement op i en højere enhed. Blt,SO 90Ol c'ertificeret sltw-ìtbr cotsr ucrron chemtcats! t T-:l r' NORDSK BYGGE KEM A./S Hallandsvej 1 DK-6230 RØdekro Telefon Telefax 'l ww nbk dk ßøbenhovn: gong længe - Siden 1982 har vi i København arbejdet med en målrettet vedligeholdelsesindsats, som indebærer en løbende renovering og fomyelse af kloaknettet, fortæller afdelingsingen\ør Jør - gen Carbel. - Det har ikke været nogen forkromet plan, men sådan en er vi i gang med at lave nu i forbindelse med den kommende Spildevandsplan ndholdet bliver imidlertid det samme Vi har godt overblik over ledningsnettet og hvor problemerne er, og igennem de sidste fem-seks år har vi haft et stabilt investeringsniveau på ca. 35 mio. kr til at vedligeholde og fomy kloaknettet. Det er mindre end andre store kommuner i landet, der blev dannet ved kommunesammenlægninger, men problemstillingen i København er også en anden. Vi har mange gamle kloakker, de ældste er 150 år gamle og la$ med glaserede lerrør eller som murede kloakker. De sidste er i fin stand, det samme er mange gamle betonrør, og hvorimod lerrørene i mange tilfælde er knust under vægten af langt større belastninger, end de var beregnet til. Til gengæld har vi ikke så mange ledninger fra "de travle tressere", der giver problemer i mange andre kommuner. Jørgen Carbel vurderer, at det aktuelle investeringsniveau er tilstrækkeligt til at opretholde et velfungerende kloaksystem, og der er ikke planer om at øge indsatsen Arhus: LøngsÍgtet sanerlngsplon - Vi har gennemført en grundig registrering og inspektion af vores kloaknet, og på det grundlag har vi lavet en kloaksaneringsplan, der rækker mange år frem i tiden, fortæller afdelingsingeniør løm Andersen. 10 Dotsh Eeton - Na t. Aug6a. l99e

11 remlvrgâu uner fuld gung L rsi -j t: Har kommunen skaffet s g overblik over tilstanden i ktoaknettet? Er der lagt en plan for renoyeringsindsatsen, og e? den indarbejdet i kommunens spildevandsplan? 'j Hvor stort er problemet - og hyof langt er man nået? ':= Har indsatsen i de seneste år været påvirket af regeringens skiftende udmeldinger om at fremskynde og udskyde aktiviteterne? u-u Forventes der en faldende eller stigende aktivitet på området t l næste og de følgende år? - Planen er forelagt byrådet, der sidste år godkendte en investeringsplan lor de kommende fire år. Her er afsat 65 mio. kr årligt, så vi ved, hvad vi kan planlægge efter. Det er lidt mere end vi har haft til rådighed i de foregående år, så i de forstand er planen udtryk for en optrapning. - Færdige bliver vi aldrig. At vedligeholde kloakker er jo en løbende proces, og man kan ikke sige at vi har noget egentlig efterslæb. De problemer, der har været, har vi klaret hen ad vejen, og med den igangsatte renoveringsplan er jeg rimelig iryg ved, at vi kan opretholde et tilfredsstillende niveau i vores kloakker, siger Jørn Andersen i Arhus. Sløgelse: Nu ts'r vê fst! - løbet af de sidste fire år har vi gennemført en grundig inspektion og registrering afkloaknettet og på det grundlag har vi udarbejdet en plan for renoveringsindsatsen og en prioriteringsliste, fortæller afdelingsingeniør i Slagelse kommune, Uffe Juul. Planen er dog ikke indarbejdet i den kommunale spildevandsplan - det afuenter en senere ordinær revision. Til gengæld er Slagelse klar til at gøre noget ved problemerne' - Det har vi selvfølgelig gjort hele tiden, men til næste år begynder vi for alvor med at føre vores renoveringsplan ud i marken, Vi har i de foregående år haft 4-5 mio. kr at arbejde med, i år er vi nede på 2 mio kr, men til næste år er der i budgetforslaget afsat 6,2 mio kr plus ekstraordinære 5 mio, kr til et målrettet indsats omkring grundvandsbeskyttelse, den rullende planlægning opererer vi med 6 mio kr i år 2000 stigende til 10 mio. kr i hvert af de følgende år, lortæller Uffe Juul Det samlede investeringsbehov til kloaksaneringen i Slagelse er opgjort til ca. 100 mio. kr. Svendborg: Gadt ígong - Vi har en handlingsplan for kloakfornyelsen, ogvi synes da selv, at vi er nået ret langt, siger sektionsleder i Svendborgs tekniske forvaltning, Preben Gilling: - Vi har i Svendborg registreret 550 km offentlig kloak, og vi har været igennem de 100 km med TV-inspektion Der ligger saneringsplaner for en femtedel af vores kloaksystem, og vi er allerede godt rgang med at føre dem ud ilivet. år har vi ganske vist fået beskåret vores budget med 6 mio. kr, men vi har lagt op til, at vi i de kommende år kommer tilbage på det niveau på ca. 20 mio kr årligt, vi har lagt på i de foregående år, fortæller Preben Gilling Det samlede investeringsbehov til kloakfomyelsen i Svendborg er opgjort til 250 mio. kr. Saneringsbehovet findes i alle dele af nettet, men det er typisk ledninger fra 1960'eme, der ikke har det så godt i dag. Skive: Op ígen! Lykketofts formaninger og en presset kommunekasse har fået Skive til at skrue ned for blusset med anlægsinvesteringerne. Der er også mindre til kloakrenoveringerne, 5 mio. kr i år mod mio kr for et par år siden, Men står det til teknisk udvalg, skal niveauet til næste år og de følgende igen op på de 10 mio. kr, der svarer til ca. 300 kr pr. indbygger i Skive. - Vi har foretaget W-inspektion og opmålinger af samtlige 250 km offentlig kloak i kommunen. Kloakfornyelsesplanen er næsten færdig så til næste år ha vi en gennemarbejdet og prioriteret plan for indsatsen. Vi arbejder med en tidshorisont på år, for det er jo mange penge, der skal bruges. Det samlede investeringsbehov i vores kommune er anslået til mio. kr, fortæller projektleder i Skives tekniske forvaltning, André Jensen. phø Donsk Beton, Nr. 3. Augus '

12 FOTOS.,ARS HORN FLEMMNG LAPERTS NELLEMANN, NELSEN & RAUSCHELLBERGER A/S (NNR) dsreøgs s eü$#r' DER ER HTMMELvTD FoRsKel på camle oc NyE BETONRøR, KONKTUDERER ERHVERVSFORSKER EFTER TABORATOREUNDERSøGELSER AF 57 FORSKELTGE BETONRøR TNA ANXUNDREDESKFTET FREM TL DAG. RøR FRA FøR 960 ER AF STÆRKT VARERENDE BESKAFFENHED, MENS NYERE BETONRøR BETEGNES SOM KVALTETSRøR MED MEGET LANG LEVETD Med den viden, der i dag eksisterer omkring det danske betonafløbsnet, kan det være svært at forudsige, hvor og hvornar der i den nærmeste fremtid vil blive et behov for renoveringer af af- 1øbsnettet. et forsøg på at skabe et analyseværktøj, som kan rette op på denne mangel på viden, har det rådgivende ingeniørfirma NNR i samarbejde med Aalborg Universitet, nstitut for bygningsteknik, samt betonrørsproducenterne ved ig- og Eurorørsgruppen taget initiativ til erhvervsforskerprojektet Bedømmelse af betonnafløbsledningers restlevetid. En vigig del af erhvervsforskerprojektet er udførelsen af laboratorieforsøg på ældre betonafløbsrør, og det er nogle af resultaterne fra disse undersøgelser, som vil blive præsenteret i denne artikel. Fra forskellige kommuner i Nord- og Midtjylland blev der i perioden aprilaugust sidste år indsamlet 57 betonrør fra 25 forskellige afløbsstrækninger, de fleste tilfælde blev betonrørene gravet op af driftsmæssige årsager. Aldersmæssigt fordelte betonrørene sig som vist i vedstående figur. Generelt var der en mangel på viden om de pågældende afløbsstrækningers alder, så derfor blev anlægsåret ofte angivet som et interval på 5 år. Blandt de 57 undersøgte betonyør var der 2 betonafløbsrør produceret i 1988, samt 2 helt nye ig-betonrør. Resultaterne fra disse 4 betonrør gør det muligt at sammenligne kvaliteten af æ1- dre rør med nyere/helt nye betonrør. ã 20 t5 t l 9 U at d ersøg el ses p ro g rø sn m et t, Da indsamlingen var overstået, blev der foretaget en visuel inspektion af betonrørene, hvorefter de så forsi$igt som l l l a muligt blev spulet fri for sand og slam. Efter rengøringen af betonrørene blev der boret prøveemner ud af betonrørene. Prøveemnerne udtages fra både muffe- og spidsende. Ved hver ende blev der udboret prøveemner fra betonrørenes bundløb, side og top. alt blev der fra hver betonrør udboret 77 prøveemner. Prøveemnerne blev udsat for et forsøgsprogram, som bl.a. omfattede måling af karbonatiseringsdybde, vandabsorption til bestemte tidspunkter, sug-, makro- og totalporøsitet, trykstyrkemålinger, brudlastmålinger, tyndslibsundersøgelser samt undersøgelse af betonens kemiske sammensætning ved udførelse af Elektron Probe Mikro Analyse (EPMA). Denne artikel koncentrerer sig om resultatere af vandabsorptionsmålingerne. Sammeniignet med de øvrige undersøgelsesmetoder er måling af betonens absorptionsevne en meget billig og simpel forsøgsmetode, som giver mange oplysninger omkring betonrørenes evne til at modstå de aggressive omgivelser, de udsættes for under brug. Da resultaterne fra de øvrige forsøgsmetoder 12 Donsk Befon, Nr.. August. l99e

13 '"'åuo uuo J nøra,j e n s ttand samtidig har vist sig at stemme overens med vandabsorptionsmålingerne, er det valgt at koncentrere denne artikel omkring disse. Måling af betonens vandabsorption sker ved at udtørre prøveemnerne, til de er vægtkonstante, hvorefter de neddykkes i et vandbad. Ved fastlagte tidspunkter tages emnerne op og vejes. Vandabsorptionen beregnes ud fra de registrerede vægte. Laboratorieundersøgelserne viste, at vandabsorptionen er fuldt korreleret med betonens sug-, makro- og totalporøsitet samt tørdensitet. T/ømdc&sorpüioe eyt sfdgrer sned síúeyen Betonens vandabsorption blev målt efter 10 minutter og efter 24 timer. Undersøgelserne viste, at begge målinger var fuldt korrelerende - dvs. at det er den samme information om betonens absorptionsevne, som opnås efter 10 minutter som efter 24 timer - så vi kan nøjes med at vise måleresultaterne efter 24timer. 928 lz+ E ïzo 'å t6 Erz rl ii ì'i rí i tlll t Vandabsorption efter 24 timer angivet i volumen-procent t.l Anlægsår Som resultaterne i figuren viser er der en tendens til højere vandabsorption med alderen. Mere markant er det dog, at variationen mellem højeste og laveste vandabsorptionsmåling inden for de enkelte aldersgrupper stiger betydeligt med alderen, hvilket indikerer en større variation i betonens kvalitet på de ældre betonafløbsrør i forhold til de nyere rør. Forbedringen af betonafløbsrørenes kvalitet op gennem dette århundrede er en naturlig konsekvens afbedre kontrol med betonblandingerne, samt løbende forbedringer i den anvendte støbeteknik. Det ses i figuren, at betonrør produceret i 'erne har en lavere vandabsorption end de nyere,zhelt nye rør. Dette betyder dog ikke, at der i dag produceres dårligere betonrør end i 50-70'erne. årerne efter produktionstidspunktet sker der en fortsat hydratisering af cementpartikler i betonen. Samtidig kan der ske visse omdannelsesprocesser, hvor reaktionsprodukterne fylder mere end de oprindelige reaktanter, hvilket betyder at betonen kan blive tættere med alderen. Nye rør kør lø,ng feyeûs'd Den store variation i betonrørenes kvalitet kunne allerede konstateres ved den visuelle inspektion afrørene. Ved en del af betonafløbsrørene var der næsten ikke brugt større tilslag end sand, hvilket på produktionstidspunktet har resulteret i nogle meget pæne betonrør, men som i længden bevirker at rørene ikke er egnet som afløbsrør. Det mä betragtes som falsk varebetegnelse at kalde disse afløbsrør som betonrør. En mere korrekt betegnelse vil være "mørtelrør". Næsten alle disse mørtelrør havde meget høj vandabsorptionsværdier, samt overflader som smuldrede ved berøring. Resten af afløbsrørene havde betonblandinger med tilsyneladende velgraderet tilslag, og ved næsten alle disse betonafløbsrør var der hverken legn på slid eller korrosion. Moderne betonafløbsrør lider til stadighed under den dårlige omtale, som de ædrelgamle dårlig udførte betonrør forårsager. Det må derfor anses som en vigtig opgave i fremtiden at adskille de gamle betonrør og de nye betonrør i folks bevidsthed. Norge har Seniorforsker Sveinung Sægrov med flere udført undersøgelser på nye og gamle betonaf- Løbsrørs kvalitel Sveinung Sægrov er nået frem til, at moderne betonafløbsrør under moderat aggressive miljøbetingelser har en levetid som overskrider 100 år. 0pbygnîng ø{ cwû{tíyse tøfet forhold til erhvervsforskerprojektet har målet med laboratorieundersøgelserne været at fastlægge hvilke undersøgelsesmetoder, som på bedste og billigste måde giver de nødvendige oplysninger om betonens tilstand og evne til at modstå de forskellige nedbrydningsmekanismer. Resultaterne skal, sammen med oplysninger om bl,a. spildevandssammensætningen, rørenes alder og de fusiske forhold i afløbssystemet, bruges som indgangsparametre ved opbygningen af det endelige analyseværktøj. Erhvervsforskerprojektet ventes afsluttet 1. august Donsk Beton, Nr. 3. August,

14 TEMA + r+ câê J nøn.j il tf øscreentng AF BEToNRøR vs. pl.asrs Betonrør vinder psp Ãt, oínt på væsentlrce rttlf øparatrtetre ER BETONRøR ì ERE ìttlføventtce END PLAST, KONKLUDERER FøRSTE UV tdge LVSCYKTUS-UNDERSøGELSE Afløbsinstallationer i betonrør er på væsentlige områder mere miljøvenlige end konkurrerende rør i forskellige plastmaterialer som PVC, polyethylen (HDPE) og polypropylen (PP). Det kan man læse ud af den første uvildige undersøgelse i spørgsmålet, der er foretaget i Danmark og med udgangspunkt i danske data. Undersøgelsen - en miljømæssig vugge-til-grav screening, der er udarbejdet i et samarbejde mellem DTl-institutterne Miljø og Byggeri og repræsentanter for henholdsvis plastindustrien og betonindustrien, er selv forsigig med at drage alt for bastante konklusioner. Men selv om den anfører, at "screeningen kan ikke anvendes som dokumentation for, om den ene slags afløbskomponent er miljømæssi$ at foretrække fremfor den anden", sä fremhæver den samtidig, at rapporten giver et fingerpeg om "de væsentligste miljømæssige forhold", og at den derved kan være nyttig for såvel kommuner og bygherrer i beslutningsprocessen, som for rådgivende ingeniører i forbindelse med miljørigtig projektering. Rapporten udpeger to forhold som de tunge poster i afløbsrørenes miljøregnskab, Energiforbruget ved fremstillingen og energiforbruget i forbindelse med nedlægning af rørene. På begge områder vinder betonrørene på point. Fremstillingen Undersøgelsen er udført som en screening (Life Cycle Assessment) - dvs. en oversigtsmæssig udredning af alle de miljømæssige aspekter ved afløbskomponenterne og deres anvendelse fra fremstilling til bortskaffelse, Det er det nærmeste, man på nuværende tidspunkt kan komme fast grund for en egentlig miljøvurdering, og det er heller ikke så lidt, den 135 sider lange rapport kommer rundt om. Fase for fase beskriver den miljøbelastningerne, fra fremstillingen af råvarerne til bortskaffelsen af de udtjente rør. Helt centralt står energiforbruget. Dels fordi det samlet set er den mest fremtrædende miljøparameter i sammenligningen, dels fordi den berører centrale miljømæssige aspekter som forbrug al knappe ressourcer og emission af drivhusgasser. Både for beton og plast er der et betydeligt energiforbrug ved fremstillingen af råmaterialerne. Når det gælder små rørstørrelser, er plastproduktionen kun lidt mere energiforbrugende end beton (cement), men forskellene bliver mere udpræget jo større rørene bliver, Helt galt er det ved de store rør i Ø 1400 klassen, hvor der til fremstillingen af plastrør er medgået mere end dobbelt så meget energi som til de tiisvarende betonrør. Írønsport og lægníng Først og fremmest energiforbruget til indvinding, transport og håndtering af grus og fyldmaterialer er med til at gøre lægningsfasen til den anden store energisluger i afløbsrørenes livscyklus. Det er derfor afgørende for det samlede energiforbrug, at tilkørslen af nye fyldmaterialer begrænses og at det opgravede fyldmateriale så vidt muligt genanvendes. Og på det punkt har betonrørene et klart fortrin frem for plastrør, fremhæver rapporten. På grund af de begrænsede muligheder for at komprimere omkringfyldningen, når der lægges plastrør, er det i de fleste tilfælde er nødvendigt at bortfjerne opgravet jord og tilkøre nye fyldmaterialer. Når der lægges betonrør, er det derimod næsten altid muligt at genbruge den opgravede jord til omkringfyldingen, skriver rapporten, der også sætter tal pä: Det opgravede jord kan Senanvendes i 500/o afprojekterne ved betonrør - men kun ved 70o/o af projekterne med plastrørl Undersøgelsen kan til gengæld ikke umiddelbart konstatere nogen forskel i energiforbruget ved udlægningen af forskellige typer rør. Brugsfosen For en miljømæssig vurdering af plastog betonrør er det overordentlig vigtigt også at kunne belyse brugsfasen, men det anses for tvivlsomt, om det i dag er muligt at fremskaffe kvantitative data, der belyser brugsfasen, hedder det i rapporten, der derfor begrænser sig til en kvalitativ vurdering af brugsfasen. 14 Donsk Beton. Nn t. August. l99e

15 PVC-rør, Ø25O HDPE-rør, øl4oo MJ 200 MJ s t t Total energiforbrug Prod afpvcsuspension Prod alrør laai,iu". Lægningafrør san-.,ng"! T."nrpo* Prod afhdpe Total energiforbrug Prod afsbr-ringe Prod. af rør Lægningalrør,."nrpo* Mellemstore betonrør, Ø25O MJ V v V v Y Energiforbruget ved fremstilling og lægning udgør en stor del de samlede miljøbelastninger ved afløbsrørene - og på begge felter vinder betonrørene på point. Bemærk at skalaen ved de store rør er forskellige: Energiforbruget ved fremstilling af store plastrør er dobbelt så stor som ved store betonrør, Store betonrør, øl4oo MJ ts0 t500 t Her er det ikke så meget de enkelte komponenter, der skal bedømmes, men snarere de driftsmæssige egenskaber ved det sammenbyggede afløbssystem - herunder dets kapaci tet, selvrensningsevne, tæthed, bæreevne og resistens. Og hvad disse forhold angår kniber det med dokumentation en, anfører rapporten. Systemer opbygget af henholdsvis stive (beton)røy og fleksible (plast)rør har forskellige egenskaber, men rapporten har ikke kunne finde belæg for, at det ene system er bedre end det andet. Der er til gengæld heller ingen praktiske erfaringer med, hvor længe afløbssystemer i plast kan holde, fremgår det af rapporten, der anfører at de ældste betonrør i dag er 80 år gamle, mens plastrør kun har været anvendt i 30 år. Bo tskoffelse Udtjente afløbsystemer lider forskellig skæbne, og rapporten opererer i den henseende med to scenarier: Enten får Råvarelase SBR Råvarefase Beron Total energ forbrug de lov at blive liggende - og i så fald sættes miljølastningen til nul - eller ogsä graves de op i forbindelse med lægning af nye rør i samme trace. Her bliver genanvendelsen interessant. Beton genanvendes i stor udstrækning, typisk ved nedknusning, hvorpå det anvendes som fyld, stabilgrus eller som tilslag i ny beton. PVC-branchen har etableret et retursystem for PVC-skrot og udtjente rør. Materialet genanvendes ved produktionen af nye rør, Hvor store dele af PVC-skrottet, der rent faktisk kommer retur, er imidlertid Produkrions-fase Lægn ngs-fase tvivlsomt. Branchens egne tal siger, at 600/o af PVC røraffaldet kommes i genbrugscontainere. Total energ forbrug Råvarelase SBR Produkriondfase Råvãrefâse BeLon Rapporten omtaler ikke genbrugsproblemerne ved de Øyrige plasttyper. Rapporten " Miljømæssig screening af afløb skomp one nt er af for slzelli g e materiq.er (PVC, HDPE, PP og beton) i liuscykluf' er i tryleleen hos Mijøstyrelsen og foruentes snarest udgiuet i serien af Miljørapporter. LægningsJ"s" phø Donsk Beton. Nr, 3. August t)

16 TÍden er med betonrøret De store plastrørsprod.ucenter er hårde at bide skeer med - men totaløleonomien, miljøhensyn og mangeårige erfaringer er med betonrørene,, mener formanden for Dansle Beton ndustrþrening, Suend Aage Nielsen - Vi må jo erkende, at plastfolkene er dvgtige til at markedsføre deres produkt. Det kunne vi nok lære noget af, medgiver Svend Aage Nielsen i Unicon Beton. Han,er direktør for Unicons Division Betonprodukter - og sarntidig formand for Dansk Beton ndustrifor,ening, der er brancheforening for de danske producenter af betonrør. nden for de sidste år har br,anchen gradvist rnåtte afgive dele af rnarkedet til forskellige former for plastrør. Og Svend Aage Nielsen kan godt pege på en forklaring: - Plastbranchen er helt domineret af to store virksomheder, hver med et so' lidt kapitalgrundlag i ryggen, som sælger deres produkter på et globalt marked. Det betyder, at de kan sælte store ressourcer ind på både produktudvikl,tng.rg markedsføring. Betonbranchen denmod består af mange små virksomheder, og vores marked er lokalt. Også i Unicon, hvor vi jo ellers er del af en stor familie, må rri erkende, at vores rnarked er begrænset til det clanske Så det er i høj grad gennem branchesamarbejdet, at vi kan tage kampen op mod plastgrganteme. Bedre morkedsførìng - Plastrørene har formået at tage en stor marl edsandel pa de små rørstørrelser. Huad gør i branchen for at uinde den tilbage? - Vi er overbevist om, at vi har det bedste prodr-rkt, og vi ved, at entrepre- nørerne gerne vil lægge det, Men vi må også se i øjnene at betonrørene, noget urimeligt, har et imageproblem, ford,i der i sin tid er lagt rør, der ikke havde den kvalitet, der kendetegner betonrør i dag. - Så det er klart, at vi har en opgave med markedsføringen, som vi må løse dygtigere end hidtil. Det har br.anchen taget fat på - over for rådgiverne, entreprenørerne og de offentlige bygherrer - med den serie af temablade, som DB Afløbsfraktionen udgiver. Publikationer som nøgternt og redeligt gør rede for, hvorfor betonrør på en række pu.nkter er den bedste løsning. - Kualiteten til trods må offe ffinde jer med, qt det alene er prisen, der afgør ualget af produkt. Er det tilfredsstillende? - Det er det bestemt ikke, og det er ogsà kortsynet Men vi kender jo kommunernes økonomislçe situation. Når der er lawalde i kassen, må man prøve at få pengene tiì at strække, og så vælger man mange steder at repatere de eksisterende afløbsnet med no-dig metoder, som da i nogle tilfælde også kan være udmærkede Det er det klassiske diler ma Man ved jo godt, at det er en midlertidig løsning. Den holder måske i 20 år. Hvis man istedet sagde: ''Når vi nu er i gang, skal vi ogsä gøre det rigtig", og så lagde de nedslidte l<loakker helt om med nye betonrør, så ville mau få en løsrung, der kunne holde i 100 år. Men det er jo også lidt dyrere. i hveft her og nu. MllJømæssige fortrln - Terudensen i samfundet går jo netop i retning af at uægte totaløkanomi i s[edet for anleegsøkonami - og med Mijørigtig Projektering er der løgt op til, øt giue miljøaspekterne større uægt. Er de't ikke uand p,fi betonrørenes møe? - Betonrørene har jo klart nogìe fortrin, når vi taler miljø, og jeg tror da også at det med tiden viì blive tillagt større værdi. Men vi har endnu til gode at se det - og jeg har min skepsis over for, om man også i praksìs vil vægte totaløkonomi og miljøhensyn, når det kommer til de benhårde økonomiske realiteter. - En anden ting er, at det ville være klogt at gøre det. Man må jo også tage i betragtning, aí betonrør er et gennemprøvet produkt. Der ligger betonledninger i jorden mange steder, der har ligget der i 100 år, og som stadig fungerer upåklageligt. Den erfaring har man jo slet ikke med plastledningerne, - Stive betonledninger er en yderst robust konstruktion. som er meget lidt påvirkelig over for opgravninger og tilfyldninger i jorden rundt om ledningerne. Derimod bevarer flexible ledninger som plast kun faconen - og dermed de hydraul,iske egenskaber - såfremt de omgivende jordlag forbliver uforstyrrede. Vi kender ikke resultatet endnu, men der kan meget vel ligge en regning her til eftertiden, siger Svend Aage Nielsen phø 76 Dø sk Beton ' Nr. 3. Augutt. 1998

17 versitetscenter, der med sine seneste tilbygninger i sig selv er et monument over betonbyggeriets udvikling fra 1970'erne frem til i dag. Ðøsrffrl,{fr ffi r$# Noahs Ark står i Aalborg. Et andet Arken er strandet ved Køge Bugt. Og under Kronborg døser Holger Danske, Tre af Danmarks seværdigheder, Fælles for dem alle tre er, at de er lavet af beton. Skulpturen i Aalborg, kunstmuseet i shøj og sagnhelten i Helsingør eksemplificerer dermed hver især, at beton kan bruges til meget andet end broer, boligbyggerier og belægninger. Og det er der mange andre eksempler på rundt i landet. Fra Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle til Rodolf Steiner seminariet i Skanderborg er Danmark begavet med en mangfoldighed af bygværker, skulpturer og konstruktioner i beton, som nok er en rejse værd. Eller i al fald en mindre omvej, når man nu alligevel er på de kanter. Det er tanken med en helt ny "rejseguide", der viser vej til spændende bygog kunstværker i beton i alle dele af landet. /lllrffgå Esbjergs nye, Utzon-tegnede musikhus er en af de mange spændende seværdigheder i guiden. efføffie trü Ê8ß ík&e æ të8 rærl.sææøxflæg Hvert amt har således fået sit opslag i den handy guidebog, der lige passer til bilens handskerum. Så er den ved hånden, når ens vej falder forbi andre hjørner af landet og man alligevel har en time til overs. Hvorfor så ikke slå et smut forbi Sædding Strand ved Esbjerg og se Svend Wiig Hansens ni meter høje skulpturgruppe "Mennesker ved havet". Eller byens ny musik- og teaterhus, tegnet af to generationer Utzon. Et kraftvarmeværk kan også sagtens være en omvej værd. Se bare Boje Larsen og Lene Tranbergs udgave i Horsens - elìer Viborgs nye elegante naturgasfyr. Og i Roskilde er det ikke bare Vikingeskibsmuseet og Unicons iøjnefaldende hovedsæde, der er værd at kigge på, Også renseanlægget ude ved Boserupskoven har fundet vej til guiden - sammen med Amtsgården og Roskilde Uni- Ð ø st wø ø rflg.s swr sß 8 { æ fu ræ e r Som København kendes på sine tårne, kendes Danmark på sine broer, der binder kongeriget sammen fra Blåvand til Dragør - og snart videre til Sverige. Så selvfølgelig er Danmarks smukke broer også rigt repræsenteret i rejseguiden. Fra Amtmand Hoppes Bro (ved Langå) fra 1905 til den netop indviede Storebælts Østbro har beton spillet en hovedrolle i Danmarks brobyggerier. Enten i kombinationer med brodæk i stål - som ved Lillebælt, Farøbroerne og den nye Storebælt Østbro. Eller i form af rene jernbetonbroer som Storebælt Vestbroen og halvfjersernes enkle broføringer over Sallingsund, Alssund og Vejle Fjord. En helt ny generation afvejbroer har vi fäet i kraft af de senere års massive udbygning af motorvejsnettet. Adskillige af dem har med fuld ret fundet vej til rejseguiden. "Porten til Frederikshavn", for eksempel - en slank og spændstig buebro i højstyrkebeton, der spænder over motorvejen ved indkørslen til byen. De flotte "Tvillingebroer" på Kolding-Esbjerg motorvejen: To parallelle buebroer med et 92 meter frit spænd. Eller Danmarks længste dalbro meter lang - der fører Skives nye sydlige omfartsvej over Skive Âdd, og som udover at indpasse sig meget smukt i landskabet gør sig bemaerket ved at være spændt sammen til een lang bjælke. 'Ta' på tur og se det selv", lyder opfordringen i undertitlen på den veloplagte rejseguide. Den være hermed givet videre. Rejseguiden "Beton til kunst og nytte" er udgivet af Dansk Betonforening i anledning af foreningens 50 års jubilæum sidste år, En række virksomheder og fonde har støttet udgivelsen, så et enkelt eksemplar af guiden kan rekvireres gratis ved henvendelse til medlemsbutikken i ngeniørhuset på tlf lokal phø Dsnsk Beton, Nn 3, August

18 ..KORREKT LÆGNNG AF BETONRøR'' iltrå *i.,: il * il { 'Ë F= E á.! éå rt?"f ê 5!': E ;,å å..i i'ã # Þê a $_Þ fi 5-, 4'+ * s *3 e e i1å E "{ E li ff åèi:3"f ã'fc få.e ã3þi i'3 à.t ãå '"'; ã'é geê1ã Tre nye temsblsde om beton-ofløbsrør også lettere at genbruge opgravede materialer, når der lægges betonrør. Endelig taler hydrauliske forhold også for en stiv ledning i beton, der ikke er eftergivende over for ujævnheder i underlaget. Det gør det lettere for rørlæggeren at lægge en afløbsledning med god hydraulik, dvs. uden lunker og med ensartet fald. #*å'c=ga eéfic ê;+:ë,5sée ''v#sf åå$ "' Med tre nye temablade fortsætter Afløbsfraktionen under Dansk Beton ndustriforening sine udgivelser af instruktive pjecer om betonrør til afløbssystemer. Det syvende i rækken kom lige før sommerferien og adskiller sig fra tidligere temablade ved at være udformet som en egentlig anvisning. "Korrekt lægning af betonrør" beskriver udlørligt hvilke forhold, der skal tages i betragtning under planlægningen af arbejdet. Temabladet gennemgår normgrundlaget efter den seneste revision af normerne og beskriver de forskellige 1ægningsklasser. Etablering af støttelag og krav til materialer i ledningszonen bliver behandlet i hvert sit afsnit og ende- lig gøres der rede for kravene til komprimering og kontrol af denne. F*.5*c' åssrcg da<c,**:;*,''fggsa*'fæçl Temablad 8 tager fat i problematikken omkring komprimering. En tung og fast komprimering er selvsagt afgørende for, atrørene bliver liggende, hvor de skal, og i den henseende har betonrørene indlysende fortrin. De er lette for entreprenøren at arbejde med, tåler en fast komprimering - og deres egenvægt gør, at de ikke selv ligger og flytter sig nede i jorden. En særlig fordel har betonrør derfor under befæstede arealer, fx. veje, hvor det er vigtigt at undgå sætninger. Det er Hydraulikken kommer nærmere under behandling i temablad 9, der gennemgår de forhold, som påvirker afløbssystemers vandføringskapacitet og selvrensningsevne. Her kan man bl.a. læse, at et Ø 250 rør ikke nødvendigvis er et Ø 250 rør. Når det gælder befonrør henviser betegnelsen nemlig til den indvendige diameter, hvorimod PVC-rørene bruger det om den udvendige diameter. Et Ø 250 betonrør er dermed en langt bedre "vandflytter" end et PVC-rør af tilsvarende dimensioner. Temabladet fremlører også, at betonrørets større ruhed i praksis er uden betydning for ledningens hydrauliske egenskaber i driftsituationen. Her er forhold som deformationer, lunker og aflejringer af langt større betydning.. :...1 ' "' :, j'" =." a'. Tidligere temablade i serien har bl.a omhandlet betonrørets historie, forskellen mellem gamle og nye betonrør, miljøforhold, betonrørssamlinger og de nye fleksible brøndsystemer. Temabladene kan rekvireres vederlagsfrit ved henvendelse til Dansk Beton ndustriforening, Afløbsfraktionen - tlf: , e-mal: phø TEM \.ltge b3 -'+ Temablad 7: "KorreLet lægning af b e t onr ør - Læ gnin g sanuisning" Temablad 8: "Betonrør silerer god komprimering o g hydr aulik - fordele ued lægning af betonrør" Temablad 9: " Betonrøret er den bedste uandflytt er" (udl<ommer september 1ee 8). 18 Dansk Beton. Nn 3. August. 1998

19 TET A r15å É., l::ê å?e rf LCA-anolyse af belægníngssten Flotte boligve e med betonbelægninger De mange forskellige typer, mønstre og farver har gjort belægningssten i beton populære blandt villaejerne. Men stenene har mange andre anvendelsesmuligheder end terrasser og gangarealer. Tyskland er betonsten således den mest benyttede belægning på boligveje. Det er der mange gode grunde til, og dem kan man læse mere om i et nyt temablad fra Belægningsfraktionen i DB. "Betonbelægninger til boligveje er titlen, og Belægningsfraktionen håber her med gode argumenter og illustrative eksempler at inspirere kommuner og grundejerforeninger til selv at lege med betonbelægningens muligheder. For netop mangfoldigheden er en af de åbenlyse fortrin ved betonbelægninger. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne, Belægningen kan koloristisk afstemmes med omgivelserne, og samtidig giver sten i forskellige typer og farver mulighed for at kommunikere forskellige funktioner som køre- og gangareal, parkering osv. 'indbygget' i belægningen uden niveauspring. Belægningssten er nemme at lægge - og lerne igen, når man skal ned til rørføringer og installationer ijorden. De er fleksible og lette at tilpasse forskellige typer gadeinventar. Og så er de med til at skabe et rart og trygt boligmiljø, også efter solnedgang. modsætning til asfalt giver de nemlig en høj lysrefleksion, og det indebærer i øvrigt også, at man kan spare den halve lysstyrke i gadebelysningen. Både drifts- og anlægsøkonomi er således med belægsstenene. Så der er masser af gode grunde til at tage dem med i overvejelserne, når nye boligområder anlægges - eller når belægningen i eksisterende boligområder alligevel skal udskiftes. Temabladet " B e t onb eæ gnin g er i boligueje" er gratis og rekvireres på eller via phø Miljøbelastningerne,i brugsfasen overstiger langt miljøpåvirkningerne ved produktion og efterfølgende ved bortskaffelse, konkluderer en livscuklusanalyse af belægningssten i beton, som er udført på Chalmers ndustriteknik i Gøteborg. Undersøgelsen er udført på en funktionel enhed defineret som 100m2 gade belagt med betonsten i 7 cm's lykkelse samt 5 cm afretningsgrus og fugesand Trafikken på vejen 1trafikklasse 2-3) og bel,ysning er medregnet i undersøgelsen, og på den baggrund kan konklusionen vel næppe overraske Alene belysning i belægningens levetid forbruger mere end tre gange så meget energi som fremstillingsog lægningsfasen - trafikken syv gange så meget. Ser man bort fra disse faktorer og alene på belægningen, er det også her energiforbruget, der springer i øjnene Heraf kan ha'lvdelen henføres til cementproduktionen - fremstilling, transport og lægning af stenene følger efter i nævnte rækkefølge. Nærmere oplysninger om LCA-undersøgelsen hos civilingeniør Steffen Hvorslev, SBH-consult, tlf Donsk Beton. Nr. 3. August

20 Europærs o k på fa Mll" wxdhru skan- ßR&.r6ES pösåtawt 06 dbktnwt, skktvem JAe 0B mjë RE ñ ÞHh{ñË ßXRËThlilt{G 0M klð ;JøSAn{ARmHJü}mT å HRMCß, ü'ü/e.m DET KgMM ilüme *qm R T\&"SMAND Ðü hð6kmëskh $VT\åSPq,üÛ*KT"MK Siden efteråret 1996 har Dansk Fabriksbetonforening været repræsenteret direkte i den europæiske fabriksbetonorganisations miljøarbejde. Arbejdet er organiseret i en miljøkomite, der refererer til den europæiske organisation, ERMCO's bestyrelse. Som dansk medlem af komiteen deltager undertegnede i ca. 2 årlige møder, hvor beton-miljøspørgsmål drøftes og opsummeres, og hvor tiltag i form af publikationer til brug for medlemsorganisationerne udarbejdes. Komiteen er gennem de seneste år blevet større, idet de østeuropæiske lande har vist interesse for at deltage i arbejdel samtidig med, at flere af de vestlige lande har mandet op på miljøområdet. dag består komiteen derfor af ialt 25 personer fra 18 forskellige lande. Arbejdet styres af komiteens formand og sekretær mellem møderne, og i de enkelte møder deltager desuden ERMCO's generalsekretær. &e sçor f*e $wspefe Da både produktionsforhold, teknologi og miljøtankegang er meget ens i de nordiske lande, udgør den nordiske gruppe i komiteen en stærk enhed, der har gode muligheder for at præge komiteens arbejde og dermed den europæiske miljøindsats på betonområdet. De nordiske lande er nået nogenlunde lige lang m.h.t. fabrikkemes produktionsudstyr og styringsniveau. Herved er man også sporet ind på de samme baner m.h.t. håndtering af miljøspørgsmål generell At der så ind imellem alligevel er forskelle i opfattelserne, feks. ved debatten om Svanemærkning, er nok undtagelsen, der bekræfter reglen, Generelt er der i alle landene en positiv holdning til miljømærkning eller miljødeklarering, blot der fokuseres på teknisk set relevante parametre for den færdigsammensatte beton, ikke på enkelte delmaterialer. De nordiske landes deltagere udgør således en vigig undergruppe i ERMCO's miljøkomite, da de væsentlige emner vendes i den nordiske gruppe inden komite-møderne og der derfor ofte kan fremlægges fælles synspunkter ved komitemøderne. Hidtil har den nordiske undergruppes "talsmand" været det svenske komitemedlem, da det fra starten alene var svenskerne, der var repræsenteret i ERMCO-komiteen blandt de nordiske lande. Det er nu besluttet, at lade den nordiske "førerlrøje" gå på omgang, og her vil undertegnede lægge ud med den første periode, Min første opgave bliver her, at samle op på de nordiske synspunkter forud for komiteens næste møde i dü'eepas {åf $ f?ddfåd e srdëø*es" Miljøkomiteens arbejde har hidtil spredt sig over en række områder. Dels bruges der meget tid i form af registrering og orientering om miljøtiltag, lovgivning og erfaringer i de enkelte lande m.v. Dels arbejdes der, med baggrund i medlemmernes erfaringer, på at udarbejde publikationer i form af konkrete dokumenter, der på relevante miljøområder belyser betonproducenternes muligheder for at håndtere aktuelle problemer eller beskriver den generelle status på aktuelle miljøområder. Disse udgivelser afspejler på glimrende vis hele formålet med komiteens arbejde. Der er nemlig flere formål at tilgodese: ð Oels at vejlede ERMCO's medlemsvirksomheder om, hvad der må anses for det aktuelle miljø-niveau i Europa for produktion af fabriksbeton - og samtidig inspirere til, at 20 Donsk Beton. Nn 3. August. l99e

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år. Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger.

Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år. Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Uponor Ultra: Spildevandsløsninger der holder i over 100 år Sikre, langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. Udfordring: Sikre spildevandsløsninger Problemerne forsvinder ikke bare, fordi de umiddelbart

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne TV-Inspektionsgruppen består af TV-inspektionsfirmaer, der løbende kontrolleres

Læs mere

MILJØ OG AFLØB Konstruktioner. rc-beton.dk

MILJØ OG AFLØB Konstruktioner. rc-beton.dk MILJØ OG AFLØB Konstruktioner rc-beton.dk RC BETON A/S ISO14001 certificeret som den eneste betonvareproducent i Danmark. Hos RC Beton har vi miljø overvejelserne med i alle aspekter af virksomheden, så

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

BEDØMMELSE AF BETONAFLØBSLEDNINGERS

BEDØMMELSE AF BETONAFLØBSLEDNINGERS Erhvervsforsker Ph.D. afhandling BEDØMMELSE AF BETONAFLØBSLEDNINGERS RESTLEVETID HOVEDRAPPORT Udarbejdet af Flemming Lapertis I samarbejde med: Aalborg Universitet Instituttet for Bygningsteknik ig-gruppen

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Generelt om forslag: Gårdanlægget Sydkarreen er etableret ved gårdsaneringsprojekt, afsluttet i 1983. Gårdlauget er selvadministrerende og driver

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

icopal Tagpap Leverandør af den indre ro Fornyelse af gamle bølge- og skifertage

icopal Tagpap Leverandør af den indre ro Fornyelse af gamle bølge- og skifertage icopal Tagpap Fornyelse af gamle bølge- og skifertage Leverandør af den indre ro Hold øje med taget Det kan godt betale sig at se efter faresignalerne i de ældre tage. Især de gamle bølge- og skifertagplader

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Referat Afdelingsbestyrelsens møde i fælleslokalerne tirsdag 8. januar 2013, kl. 16.30 20.00

Referat Afdelingsbestyrelsens møde i fælleslokalerne tirsdag 8. januar 2013, kl. 16.30 20.00 Referat Afdelingsbestyrelsens møde i fælleslokalerne tirsdag 8. januar 2013, kl. 16.30 20.00 http://www.islandsplads.dk Tilstede: Tony (dirigent), Vagn, Ulla, Frederikke, Svend, Henning og Niels (referent)

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

Omsætninger af længdemål

Omsætninger af længdemål > Indhold Kapitel 1 Faglig regning msætning af længdemål Målforhold Arealberegning Spørgsmål Skråningsanlæg (grøftesider) Beregning af overbredde B Rumfangsberegning Nivelleringsopgave Koteopgave (kælder)

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1 BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070

Læs mere

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger

Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Fernco Koblinger - skaber tætte rørsamlinger Til nyanlæg og reparationer Universelle rørsamlinger Godkendte løsninger edre økonomi Den bedste løsning Ambolten 1 DK-6800 Varde Telefon: +45 7516 9029 Fax:

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Til bestyrelsen i Christiansgave 1 Kikkertundersøgelse

Læs mere

Betonafløbssystemer har gode miljødata

Betonafløbssystemer har gode miljødata 16 16 Betonafløbssystemer har gode miljødata Temablad 16. Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.betonrør.com Miljøvurderinger af afløbsrør I dette temablad gives information om miljødata for

Læs mere

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.

4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4. 4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan.

E/F Rosagården 1-5. Rosagården, 4000 Roskilde. Drift- og vedligeholdelsesplan. E/F Rosagården 1-5 Rosagården, 4000 Roskilde Drift- og vedligeholdelsesplan. Oktober 2008 Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S Algade 43 Telefon: 46 32 04 70 4000 Roskilde Fa: 46 32 04 77 Side 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Fjernelse af seks tons filtersand uden at få sved på panden

Fjernelse af seks tons filtersand uden at få sved på panden Tørsugning af filtersand fra vandværker og svømmehaller Fjernelse af seks tons filtersand uden at få sved på panden Når man skal fjerne 6 tons filtersand er den nemmeste måde at suge det ud. Så får man

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

MEARIN - afløbsrende NYHED. niss sørensen & søn trading a-s. Den rigtige løsning. Rist med indbygget ristsikring

MEARIN - afløbsrende NYHED. niss sørensen & søn trading a-s. Den rigtige løsning. Rist med indbygget ristsikring MEARIN - afløbsrende NYHED Rist med indbygget ristsikring Den rigtige løsning niss sørensen & søn trading a-s DK 7860 Balling tlf. +45 97564222 fax. +45 97564614 www.niss-soerensen.dk Indhold MEARIN Tekniske

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

Retningslinier for vurdering af nylagte og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion

Retningslinier for vurdering af nylagte og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion Acceptkriterier Retningslinier for vurdering af nylagte og fornyede ledninger ved hjælp af TV-inspektion Inge Faldager, Projektdeltagere Roskilde Kommune Kolding Kommune Svendborg Kommune Silkeborg Kommune

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning tag-eksperten compara www.compara.dk Kom sikkert i hus, når taget skal skiftes Det er en stor beslutning at få skiftet tag. Der er mange ting

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Husejerforeningen Humleby Ekstraordinær Generalforsamling. Vedr. Kloakprojektet. 20. juni, 2012

Husejerforeningen Humleby Ekstraordinær Generalforsamling. Vedr. Kloakprojektet. 20. juni, 2012 Husejerforeningen Humleby Ekstraordinær Generalforsamling Vedr. Kloakprojektet 20. juni, 2012 Dagsorden 1. Velkomst v. Husejerforeningens formand, Gustav Jensen 2. Valg af dirigent 3. Baggrund for den

Læs mere

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer

VINDUER med STIL. Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer VINDUER med STIL Vinduer. Døre. Facader. Skydedøre. Foldedøre. Specialelementer 2 mejan - fremtidens VINDUER Fremtidens bolig skabes i dag. Hver eneste dag arbejder dygtige ingeniører, arkitekter, designere,

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN Referat GENERALFORSAMLING Tid : Tirsdag den 28. april 2009 kl. 19.00. Sted : Medborgerhuset, 4760 Vordingborg. Formand Preben Schou bød velkommen. A: VALG AF DIRIGENT Poul

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014 Intern overvågning Årsberetning til regnskab 2014 Indhold Indledning... 4 Væsentlige aftaler... 5 Aftaler med kommunerne... 6 Indledning Dette er den 2. udgave af en samlet årsberetning for Forsyningen

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Kvalitetssikring og produkttest

Kvalitetssikring og produkttest Kvalitetssikring og produkttest 33 3.0 Kvalitetssikring og produkttest Uponors kvalitetsstyringssystem omfatter alle faser i et produkts levetid. Systemet sikrer således ikke kun det enkelte produkts kvalitet,

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere