10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET"

Transkript

1 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen blev samlet i ventilationsluften, som blev ledt ud via sugepunkt under hver 2. stiadskillelse i slagtesvinestald med drænet gulv. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ANDERS LEEGAARD RIIS MALENE JØRGENSEN PETER HANSEN UDGIVET: 31. MARTS 2014 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Formålet med afprøvningen var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i en produktionsbesætning for at fastlægge, hvor stor en del af staldens ammoniak- og lugtemission der 1

2 kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på ca. 10 m 3 /t pr. gris i en slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Resultaterne fra forsøgssektionen over et år blev sammenlignet med en kontrolsektion uden punktudsugning. I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig ved, at en del af den samlede ventilationsluft ledes ud fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. Resultaterne viste, at det med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektion. Koncentrationerne af ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen uden punktudsugning, hvorved arbejdsmiljøet i sektionen med punktudsugning vurderes at være bedre. I denne afprøvning var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Den andel af staldens samlede ammoniakemission, som blev opsamlet via punktudsugningsanlægget var lavere sammenlignet med afprøvning i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet, hvor der var placeret et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. 2

3 TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden. Aktivitetsnr.: Baggrund Beregninger viser, at omkostningerne til luftrensning kan reduceres ved at rense en del af staldluften (såkaldt delrensning) i forhold til at rense al luft fra stalden [1]. Resultaterne fra flere afprøvninger gennemført i klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj har vist, at en stor del af ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemissionen, via et effektivt punktudsugningsanlæg, kan samles i en begrænset del af ventilationsluften [2],[3],[4]. En rensning af luften, der ledes ud via punktudsugning, vil derfor kunne reducere omkostningerne til luftrensning. Perspektiverne i punktudsugning er således, at hvis 70 % af staldens samlede ammoniakemission samles i punktudsugningen, og der tilkobles en luftrenser med en renseeffektivitet for ammoniak på 90 %, kan ammoniakemissionen reduceres med ca. 65 %. Hvis punktudsugningen opsamler 50 % af lugtemissionen, og der eksempelvis tilkobles en luftrenser, som kan reducere lugtemissionen fra %, kan lugtemissionen fra stalden reduceres med %. I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig på nogle områder. Ved punktudsugning udsuges en del af den samlede ventilationsluft fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. I slagtesvinestalde skal sugepunktet placeres under eller tæt på grisenes lejeareal for at opnå den mest optimale effekt [3]. Ventilationsprincippet punktudsugning er efterfølgende etableret i fuldskala i forskellige staldtyper for dels at fastlægge effekten af hvor meget af staldens samlede emission, der kan samles i punktudsugningen, og dels at vurdere driftssikkerheden af punktudsugningsanlægget. Resultaterne fra en afprøvning af punktudsugningsanlæg med en kapacitet på 10 m 3 /time/gris i et staldsystem med delvist fast gulv i lejearealet viste, at det var muligt at samle henholdsvis 58 og 44 % af staldens ammoniak- og lugtemission i den luft, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget [5]. Tilsvarende blev det i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet vist, at det med 10 % punktudsugning var muligt at samle 65 og 47 % af henholdsvis ammoniak- og lugtemission i den luft, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget [6]. I slagtesvinestalden med 1/3 drænet gulv var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Formålet med denne afprøvning var at fastlægge, hvor meget af ammoniak- og lugtemissionen som kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i en 3

4 slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet, svarende til ca. 25 % af den samlede ventilationsluft fra stalden over året. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Resultaterne fra forsøgssektionen blev sammenlignet med en kontrolsektion uden punktudsugning. Materiale og metode Staldindretning og produktion Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinestald med i alt seks sektioner. I afprøvningen indgik to slagtesvinesektioner, som udgjorde henholdsvis kontrol- og forsøgssektion, jf. tabel 1. Ved opstart af hvert hold blev der i både kontrol- og forsøgssektion indsat samme antal grise med en gennemsnitlig vægt på ca. 30 kg på samme dag. Tabel 1. Forsøgsopstilling i afprøvningen. Ventilation Kontrolsektion Udelukkende loftsudsugning Forsøgssektion Både punkt * - og loftsudsugning * Punktudsugning var indstillet til 10 m 3 /time pr. gris i afprøvningsperioden. Målingerne blev foretaget gennem et år i perioden fra 22. juli 2012 til 3. juli Der indgik i alt fire hold slagtesvin i afprøvningsperioden. Sektionerne var indrettet med 22 stier med plads til 16 grise i hver sti, i alt 352 grise pr. sektion, figur 1. Sektionerne målte 26,3 meter i længden og 10,7 meter i bredden samt en loftshøjde på 2,6 meter. Stierne målte 4,8 meter i længden og 2,4 meter i bredden. Stierne var indrettet med 2,48 meter drænet gulv bagerst i stien samt 2,29 meter spaltegulv i den resterende del af stien. Grisene blev tildelt tørfoder ad libitum via VissingMat, som var placeret på spaltegulvet ved overgang til det drænede gulv. Supplerende drikkenipler var placeret over gødearealet. Inventaret, som var 1 meter højt, var helt lukket fra bagvæggen og frem til foderautomaten og helt åbent i den resterende del. Inventaret i den modsatte side af foderautomaten var helt lukket fra bagvæggen og 2,33 meter ind i stien, mens den resterende del var delvist åben (50/50). Gyllekummerne var 0,70 meter dybe. Der var etableret overbrusning over spaltegulvet samt rumvarme via 1 spiraflexrør langs indervæggene i sektionerne. Der blev ikke tilført varme i sektionerne i afprøvningsperioden. Træklodser i holder blev anvendt som rode- og beskæftigelsesmateriale. 4

5 Figur 1. Billede fra forsøgssektionen. Beskrivelse af ventilation og punktudsugningsanlæg Stalden var etableret med diffust luftindtag over loftarealet gennem 2 x 50 mm glasuld samt 25 mm træbetonplade. Udsugningskapaciteten i hver sektion bestod af et stk. LPC600 trinløs ventilator samt to stk. DA600-1 on/off ventilatorer fra SKOV A/S, som var monteret i loftet henover midtergangen. Derudover var der i forsøgssektionen monteret punktudsugning, som bestod i, at der i hver anden stiadskillelse var monteret et lodretstående Ø160 mm rør, som sugede lige under det drænede gulv ved bagvæggen i lejearealet (se figur 2). I alt var der monteret seks rør i hver side af sektionen. Det vil sige, at der var ca. 4,8 m mellem hvert sugepunkt. I forsøgssektionen blev luften herfra ledt op på loftsrummet, hvor de 12 sugepunkter blev samlet i en samlebrønd via 190 mm flexslanger (se figur 3). Over samlebrønden var monteret et DA74 drejespjæld samt et stk. DA600-5 ventilator. Samlebrønden i loftsrummet var et forsøgssetup for at kunne eftervise punktudsugningsprincippet, og denne udformning anbefales ikke til fremtidige punktudsugningsanlæg. Figur 2. Der var etableret et Ø160 rør ved hver anden sti. Sugepunktet var placeret lige under det drænede gulv. Figur 3. Luften fra punktudsugningsanlægget blev samlet i en samlebrønd på loftet. 5

6 I forsøgssektionen var punktudsugningsanlægget indreguleret således, at punktudsugningen havde første prioritet op til 10 % af den maksimale kapacitet, hvorefter loftudsugningen kunne supplere op til maksimum ventilationskapacitet alt afhængig af ventilationsbehovet i sektionen. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration. De sekundære måleparametre var ventilationsydelse, temperatur, kuldioxidkoncentration, svovlbrintekoncentration, gylledybde, svineri på det drænede gulv samt antallet af dyr og deres vægt, som blev visuelt vurderet. Ammoniak og kuldioxid Koncentrationen af ammoniak og kuldioxid i afgangsluften blev målt kontinuerligt over døgnet med infrarød spektrometri (INNOVA 1412 Photoacoustic gas analyse og 1309 Multipoint sampler, LumaSense Technologies A/S) i 36 dage jævnt fordelt over et år. Koncentrationerne blev målt i punktudsugningsanlæggets samlebrønd og i loftsudsugningen i forsøgssektionen samt i loftsudsugningen i kontrolsektionen og i udeluften. Der blev foretaget 10 gentagne målinger på hver kanal, hvoraf den sidst loggede værdi i hver målerunde blev anvendt. Ved hvert teknikerbesøg og på måledage med lugtmålinger blev koncentrationen af ammoniak og kuldioxid desuden målt i de samme målepunkter med sporgasrør (Kitagawa 105 SD og 126 SF), som kontrolmåling af INNOVA. Lugt Der blev udtaget lugtprøver i begge sektioner i de samme målesteder, som der blev målt ammoniak. Lugtprøverne blev opsamlet ved at indsætte en Teflon-slange i hvert målested. Teflonslangen med en længde på ca. 2,5 meter var forbundet med en 30 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Kassen var tilkoblet en pumpe, som dannede undertryk i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra målestedet. Inden prøverne blev udtaget, blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev fyldt med staldluft og tømt igen, før den endelige opsamling af prøve. Opsamlingsperioden var 30 minutter med et flow på 0,9 liter pr. minut. Der blev opsamlet tre luftprøver pr. dag pr. målested. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl , kl og Kasserne med pumpe blev placeret udenfor sektionerne, så grisene ikke blev forstyrret under prøveudtagningen. Der blev udtaget luftprøver på 15 måledage fordelt gennem afprøvningsperioden. På 8 af måledagene var udetemperaturen over 16 C. Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [7]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet DMRI i Roskilde, hvor de blev analyseret den følgende dag i henhold til Dansk Standard [7]. 6

7 Svovlbrinte Svovlbrintekoncentrationen blev efter hver lugtprøveudtagning målt i de samme målepunkter med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE. Der blev foretaget fire registreringer efter hinanden i hvert målepunkt, hvoraf den første måling konsekvent blev kasseret. Temperaturer og luftmængder Ventilationsydelsen blev på alle ventilationsafkast i forsøg- og kontrolsektion målt med Dynamic Air (SKOV A/S). Ventilationsydelsen i punktudsugningsanlægget blev målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 63. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen, ude- og staldtemperatur samt temperaturen i punktudsugningen registreret elektronisk via PC-log 8.0 fra VengSystem. Temperaturer blev målt med VE10 Temperatur sensorer fra VengSystem. De målte luftydelser med Dynamic Air blev efterkontrolleret én gang i afprøvningsperioden med kalibrerede Fancom målevinger, jf. figur A1 og A2 i appendiks. Herudover blev der efter hver lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed i de enkelte målepunkter med et multimeter af typen TSI VelociCalc Gylledybde og -udslusning Gylledybden blev registreret ca. hver 14. dag i løbet af et hold samt på de dage, hvor der blev udtaget lugtprøver. Der blev udsluset gylle ca. midtvejs og i slutningen af produktionsperioden af et hold grise. På hver måledag blev andelen af svineri på det drænede gulv registreret i både kontrol- og forsøgssektion. Beregning af emissioner Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var lognormal fordelt, og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: 7

8 g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af S, 34,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Statistik Koncentration og emission af ammoniak, lugt og svovlbrinte blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion I afprøvningsperioden indgik der fire hold grise i henholdsvis kontrol- og forsøgssektion. Stalden blev konsekvent anvendt til polte, hvorfor belægningen var lavere end i en traditionel slagtesvinestald. Gennemsnitlig blev der indsat 12 grise i hver sti, for at der også skulle være plads til alle dyr ved en vægt over 110 kg. Dermed blev der produceret færre grise i stalden på årsbasis end i en traditionel slagtesvinestald. Igennem afprøvningsperioden var der i kortere perioder grise med en højere vægt end 110 kg. I disse perioder blev der ikke foretaget målinger i sektionerne. 8

9 Ammoniak Resultaterne for ammoniakkoncentration og -emission målt kontinuerligt er angivet i tabel 2. Resultaterne viser, at den højeste ammoniakkoncentration blev målt i punktudsugningskanalen, hvilket var forventet. Resultaterne viser, at det var muligt at samle gennemsnitligt 52 % af den samlede ammoniakemission fra stalden i den staldluft, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. I appendiks figur A3 er ammoniakemissionen vist på de enkelte måledage. Ud fra normtal 2013 kan det beregnes, at der i slagtesvinestalde med drænet gulv gennemsnitligt kan forventes en fordampning på 0,20 g NH3-N/t pr. gris ved en daglig tilvækst på 900 g. Overordnet set var den målte ammoniakemission i afprøvningsbesætningen på niveau med den forventede emission for den pågældende staldtype ifølge danske normtal for husdyrgødning [8]. Tabel 2. Den gennemsnitlige ammoniakkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg over året målt med INNOVA. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakkoncentration, ppm Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 8,52 14,4 4,91 0,19 0,11 0,10 (7,22 9,82) (13,1 15,7) (3,60 6,21) (0,18 0,21) (0,092 0,12) (0,089 0,12) Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker (P=0,09). I afprøvningsperioden blev der af praktiske årsager ikke byttet rundt på henholdsvis kontrol- og forsøgssektion mellem de enkelte hold, hvorfor det er uvist, om en del af forskellen kan tilskrives afvigelser mellem sektionerne. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektionen. I appendiks tabel A1 er vist den gennemsnitlige ammoniakkoncentration og -emission målt med Kitagawa sporgasrør i forbindelse med de enkelte lugtmålinger. Kitagawamålingerne af ammoniakemissionen er punktmålingerne og altid foretaget midt på dagen. Kitagawamålingerne viser, at der ikke var forskel på ammoniakemissionen fra kontrol- og forsøgssektionen, og samtidig var emissionen på niveau med de kontinuerlige målinger over døgnet. Tidligere resultater med punktudsugningsanlæg på Forsøgsstation Grønhøj viste endvidere, at punktudsugning ikke gav anledning til øget emission af ammoniak [2],[3],[4]. Til gengæld viste afprøvninger af punktudsugning i fuldskala i slagtesvinestalde med henholdsvis delvist fast gulv og 1/3 drænet gulv, at der var højere ammoniakemission fra forsøgssektionen med punktudsugning. En del af denne højere 9

10 ammoniakemission fra forsøgssektionen i disse afprøvninger kunne imidlertid forklares af, at grisene var en uge ældre i forsøgssektionen end i kontrolsektionen [5],[6]. Lugt Resultaterne af luftprøvebestemmelserne er angivet i tabel 3 for henholdsvis kontrol- og forsøgssektionen gennem året. Af resultaterne fremgår det, at 53 % af forsøgssektionens samlede lugtemission blev ledt ud via punktudsugningen. Den gennemsnitlige lugtemission fra forsøgssektionen var numerisk lavere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker (P=0,48). Ligesom for ammoniak var den højeste lugtkoncentration i punktudsugningen, hvilket understreger, at punktudsugningen opsamler den del af luften fra stalden med de højeste koncentrationer. I tabel 4 er vist den gennemsnitlige lugtkoncentration og -emission om sommeren ved udetemperaturer over 16 C fra henholdsvis kontrol- og forsøgssektion. Om sommeren blev 50 % af forsøgssektionens samlede lugtemission ledt ud via punktudsugningen. I appendiks figur A4 er lugtemissionen vist på de enkelte måledage. Tabel 3. Den gennemsnitlige lugtkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg over året (N=45). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Lugtkoncentration, OUE/m 3 Lugtemission, OUE/s pr kg dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft ( ) ( ) ( ) ( ) (54 214) (48 194) Tabel 4. Den gennemsnitlige lugtkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg ved udetemperaturer over 16 C (N=24). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Lugtkoncentration, OUE/m 3 Lugtemission, OUE/s pr kg dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Svovlbrinte I tabel 5 er den gennemsnitlige svovlbrintekoncentration og -emission målt i henholdsvis lofts- og punktudsugning angivet. Resultaterne viser, at 51 % af den samlede svovlbrinteemission fra forsøgssektionen blev samlet i luftmængden, som blev ledt ud via punktudsugningen. Selvom svovlbrinteemissionen fra forsøgssektionen var numerisk lavere end fra kontrolsektionen, var forskellen ikke statistisk sikker forskellig. I appendiks figur A5 er vist svovlbrinteemissionen på de enkelte måledage. 10

11 Tabel 5. Den gennemsnitlige svovlbrintekoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg over året (N=45). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Svovlbrintekoncentration, ppm Svovlbrinteemission, mg H2S/time/dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 0,39 0,89 0,15 35,1 14,8 14,0 (0,30 0,49) (0,67 1,1) (0,13 0,18) (27,6 42,6) (11,4 18,3) (10,1 17,9) Supplerende registreringer Gennem afprøvningsperioden blev der gennemsnitlig ventileret samme luftmængde i kontrol- og forsøgssektionen, jf. tabel 6. Der var i denne afprøvning ikke forskel på staldtemperatur og kuldioxidkoncentration mellem kontrol- og forsøgssektion. I tabel 6 er i øvrigt nævnt antal dyr og gennemsnitlig vægt, gyllehøjden i kummerne samt andel af svineri på det drænede gulv på måledagene. Der var ikke nævneværdig forskel på disse parametre i afprøvningsperioden. Tabel 6. Gennemsnitlige værdier af supplerende registreringsparametre på måledage med kontinuerlige målinger af ammoniakemissionen. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Kontrolsektion Forsøgssektion Punktudsugning Loftsudsugning Ventilationsydelse (m 3 /time) ( ) ( ) ( ) Kuldioxidkoncentration (ppm) ( ) ( ) ( ) Staldtemperatur ( C) 19,2 (17,9 21,2) - 19,1 (17,0 21,7) Udetemperatur ( C) 7,4 (-0,2 16,8) Antal dyr 1 (stk.) 261 ± ± 13 Vægt 1 (kg) 55 ± ± 16 Gyllehøjde i kummerne 1 (cm) 25 ± 8,7 31 ± 9,1 Andel af svineri, drænet gulv 1 (%) 15 ± 8,7 14 ± 9,7 1 På måledage med lugtmålinger. Arbejdsmiljø Koncentrationerne af både ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen med punktudsugning var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen, jf. tabel 2-5. Arbejdsmiljøet i sektionen med punktudsugning må derfor vurderes at være bedre end i kontrolsektionen, selvom koncentrationen af ammoniak og svovlbrinte var væsentlig under arbejdstilsynets grænseværdier i både kontrol- og forsøgssektion [9]. 11

12 Drift af punktudsugningsanlæg I denne afprøvning var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt i hver anden stiadskillelse. Den andel af staldens samlede ammoniakemission, som blev opsamlet via punktudsugningsanlægget var lavere sammenlignet med afprøvningen i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv, hvor der var placeret et sugepunkt under lejearealet i hver sti [6]. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald. Samling af punktudsugningsluften i uisolerede rør på loftsrummet gav til gengæld den udfordring, at der i løbet af vinterperioden kom store mængder kondensvand i rørene, som lå henover det diffuse loft. Flexslangerne var imidlertid forsøgt placeret således, at evt. kondensvand ville løbe tilbage i gyllekummerne. Det fungerede desværre ikke, så slangerne skulle med jævne mellemrum i vinterperioden tømmes for kondensvand for at sikre ensartet udsugning fra alle sugepunkter. Samtidig medførte kondensdannelsen i slangerne, at der nogle steder på loftet trak vand ned gennem det diffuse loft med fugtskader til følge. Såfremt punktudsugningsluften skal samles i loftsrummet, bør det ske i isolerede rør eller kanaler. Alternativt bør samling af punktudsugningsluften fra de enkelte sugepunkter ske inde i sektionen, inden den samlet ledes ud via et ventilationsafkast. Resultaterne viser, at det med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. Konklusion Formålet med denne afprøvning var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i en produktionsbesætning for at fastlægge, hvor meget af ammoniak- og lugtemissionen som kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på 10 m 3 /time/gris i en slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Afprøvningen blev gennemført over ét år, hvor målingerne blev foretaget i to identiske sektioner, som udgjorde kontrol og forsøg. I forsøgssektionen blev ca. 10 m 3 /time/gris, svarende til ca. 25 % af den samlede ventilationsluft fra stalden over året, ledt ud via punktudsugningsanlægget. Den resterende staldluft blev ledt ud via loftsudsugningsenheder. 12

13 Resultaterne viser, at det med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Resultaterne i denne afprøvning var lavere end sammenlignet med en afprøvning i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet, hvor der var placeret et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald. Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektionen. Koncentrationerne af både ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen med punktudsugning var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen. Arbejdsmiljøet i sektionerne med punktudsugning vurderes derfor at være bedre end i kontrolsektionerne. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. 13

14 Referencer [1] Kai, P., Strom, J., & Jensen, B. E., 2007: Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn viden. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. DJF husdyrbrug nr. 47. September [2] Pedersen, P., Jensen, T.L., Jørgensen, M., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 878, Videncenter for Svineproduktion. [3] Pedersen, P., Jensen, T.L., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode. Meddelelse 883, Videncenter for Svineproduktion. [4] Pedersen, P., Jensen, T.L., 2012: Punktudsugning ved forskellige gulvtyper til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 940, Videncenter for Svineproduktion. [5] Jørgensen, M. & A. L. Riis, 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med fast gulv i lejearealet. Meddelelse 1000, Videncenter for Svineproduktion. [6] Riis, A.L., Jørgensen, M., Hansen, P., 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet. Meddelelse 998, Videncenter for Svineproduktion. [7] Dansk standard (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: [8] Normtal for husdyrgødning [9] Arbejdstilsynet, 2007: AT Vejledning, Stoffer og materialer C.O.1. Deltagere Teknikere: Sally Josefsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Andre: Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr //NP// 14

15 Appendiks Figur A1. Sammenhæng mellem luftydelse målt med henholdsvis Dynamic Air og kalibreret Fancom målevinge i forsøgssektionen. Figur A2. Sammenhæng mellem luftydelse målt med henholdsvis Dynamic Air og kalibreret Fancom målevinge i kontrolsektionen. 15

16 Figur A3. Ammoniakemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. Tabel A1. Den gennemsnitlige ammoniakkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg målt med Kitagawa sporgasrør på lugtmåledage (N=45). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakkoncentration, ppm Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 5,59 18,1 3,40 0,19 0,11 0,08 (3,92 7,26) (15,3 21,1) (2,49 4,31) (0,18-0,21) (0,10-0,13) (0,07-0,09) 16

17 Figur A4. Lugtemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. Figur A5. Svovlbrinteemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. 17

18 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej 18,

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR MEDDELELSE NR. 927 Elektronisk partikelioniseringsudstyr i en smågrisestald halverede koncentrationen af inhalerbart støv. Den

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport

TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD. Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Intern rapport TEST AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. I EN SLAGTESVINESTALD Udarbejdet af Amparo Gómez,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Lugtemission fra minkhaller

Lugtemission fra minkhaller Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra naturligt ventilerede minkhaller RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen AGROTECH November 2013 Lugtemission fra minkhaller Måling af lugtemission fra

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK

TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK TEST AF DETOXY COLOR TIL REDUKTION AF AMMONIAK ERFARING NR. 1512 Detoxy Color malingsprodukterne i denne pilottest viste ingen ammoniakreducerende effekt. Ud fra testen kan det derved ikke forventes, at

Læs mere

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

INTELLIGENT OVERDÆKNING I 2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere