10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET"

Transkript

1 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen blev samlet i ventilationsluften, som blev ledt ud via sugepunkt under hver 2. stiadskillelse i slagtesvinestald med drænet gulv. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ANDERS LEEGAARD RIIS MALENE JØRGENSEN PETER HANSEN UDGIVET: 31. MARTS 2014 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Formålet med afprøvningen var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i en produktionsbesætning for at fastlægge, hvor stor en del af staldens ammoniak- og lugtemission der 1

2 kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på ca. 10 m 3 /t pr. gris i en slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Resultaterne fra forsøgssektionen over et år blev sammenlignet med en kontrolsektion uden punktudsugning. I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig ved, at en del af den samlede ventilationsluft ledes ud fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. Resultaterne viste, at det med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektion. Koncentrationerne af ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen uden punktudsugning, hvorved arbejdsmiljøet i sektionen med punktudsugning vurderes at være bedre. I denne afprøvning var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Den andel af staldens samlede ammoniakemission, som blev opsamlet via punktudsugningsanlægget var lavere sammenlignet med afprøvning i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet, hvor der var placeret et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. 2

3 TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden. Aktivitetsnr.: Baggrund Beregninger viser, at omkostningerne til luftrensning kan reduceres ved at rense en del af staldluften (såkaldt delrensning) i forhold til at rense al luft fra stalden [1]. Resultaterne fra flere afprøvninger gennemført i klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj har vist, at en stor del af ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemissionen, via et effektivt punktudsugningsanlæg, kan samles i en begrænset del af ventilationsluften [2],[3],[4]. En rensning af luften, der ledes ud via punktudsugning, vil derfor kunne reducere omkostningerne til luftrensning. Perspektiverne i punktudsugning er således, at hvis 70 % af staldens samlede ammoniakemission samles i punktudsugningen, og der tilkobles en luftrenser med en renseeffektivitet for ammoniak på 90 %, kan ammoniakemissionen reduceres med ca. 65 %. Hvis punktudsugningen opsamler 50 % af lugtemissionen, og der eksempelvis tilkobles en luftrenser, som kan reducere lugtemissionen fra %, kan lugtemissionen fra stalden reduceres med %. I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig på nogle områder. Ved punktudsugning udsuges en del af den samlede ventilationsluft fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. I slagtesvinestalde skal sugepunktet placeres under eller tæt på grisenes lejeareal for at opnå den mest optimale effekt [3]. Ventilationsprincippet punktudsugning er efterfølgende etableret i fuldskala i forskellige staldtyper for dels at fastlægge effekten af hvor meget af staldens samlede emission, der kan samles i punktudsugningen, og dels at vurdere driftssikkerheden af punktudsugningsanlægget. Resultaterne fra en afprøvning af punktudsugningsanlæg med en kapacitet på 10 m 3 /time/gris i et staldsystem med delvist fast gulv i lejearealet viste, at det var muligt at samle henholdsvis 58 og 44 % af staldens ammoniak- og lugtemission i den luft, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget [5]. Tilsvarende blev det i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet vist, at det med 10 % punktudsugning var muligt at samle 65 og 47 % af henholdsvis ammoniak- og lugtemission i den luft, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget [6]. I slagtesvinestalden med 1/3 drænet gulv var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Formålet med denne afprøvning var at fastlægge, hvor meget af ammoniak- og lugtemissionen som kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i en 3

4 slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet, svarende til ca. 25 % af den samlede ventilationsluft fra stalden over året. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Resultaterne fra forsøgssektionen blev sammenlignet med en kontrolsektion uden punktudsugning. Materiale og metode Staldindretning og produktion Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinestald med i alt seks sektioner. I afprøvningen indgik to slagtesvinesektioner, som udgjorde henholdsvis kontrol- og forsøgssektion, jf. tabel 1. Ved opstart af hvert hold blev der i både kontrol- og forsøgssektion indsat samme antal grise med en gennemsnitlig vægt på ca. 30 kg på samme dag. Tabel 1. Forsøgsopstilling i afprøvningen. Ventilation Kontrolsektion Udelukkende loftsudsugning Forsøgssektion Både punkt * - og loftsudsugning * Punktudsugning var indstillet til 10 m 3 /time pr. gris i afprøvningsperioden. Målingerne blev foretaget gennem et år i perioden fra 22. juli 2012 til 3. juli Der indgik i alt fire hold slagtesvin i afprøvningsperioden. Sektionerne var indrettet med 22 stier med plads til 16 grise i hver sti, i alt 352 grise pr. sektion, figur 1. Sektionerne målte 26,3 meter i længden og 10,7 meter i bredden samt en loftshøjde på 2,6 meter. Stierne målte 4,8 meter i længden og 2,4 meter i bredden. Stierne var indrettet med 2,48 meter drænet gulv bagerst i stien samt 2,29 meter spaltegulv i den resterende del af stien. Grisene blev tildelt tørfoder ad libitum via VissingMat, som var placeret på spaltegulvet ved overgang til det drænede gulv. Supplerende drikkenipler var placeret over gødearealet. Inventaret, som var 1 meter højt, var helt lukket fra bagvæggen og frem til foderautomaten og helt åbent i den resterende del. Inventaret i den modsatte side af foderautomaten var helt lukket fra bagvæggen og 2,33 meter ind i stien, mens den resterende del var delvist åben (50/50). Gyllekummerne var 0,70 meter dybe. Der var etableret overbrusning over spaltegulvet samt rumvarme via 1 spiraflexrør langs indervæggene i sektionerne. Der blev ikke tilført varme i sektionerne i afprøvningsperioden. Træklodser i holder blev anvendt som rode- og beskæftigelsesmateriale. 4

5 Figur 1. Billede fra forsøgssektionen. Beskrivelse af ventilation og punktudsugningsanlæg Stalden var etableret med diffust luftindtag over loftarealet gennem 2 x 50 mm glasuld samt 25 mm træbetonplade. Udsugningskapaciteten i hver sektion bestod af et stk. LPC600 trinløs ventilator samt to stk. DA600-1 on/off ventilatorer fra SKOV A/S, som var monteret i loftet henover midtergangen. Derudover var der i forsøgssektionen monteret punktudsugning, som bestod i, at der i hver anden stiadskillelse var monteret et lodretstående Ø160 mm rør, som sugede lige under det drænede gulv ved bagvæggen i lejearealet (se figur 2). I alt var der monteret seks rør i hver side af sektionen. Det vil sige, at der var ca. 4,8 m mellem hvert sugepunkt. I forsøgssektionen blev luften herfra ledt op på loftsrummet, hvor de 12 sugepunkter blev samlet i en samlebrønd via 190 mm flexslanger (se figur 3). Over samlebrønden var monteret et DA74 drejespjæld samt et stk. DA600-5 ventilator. Samlebrønden i loftsrummet var et forsøgssetup for at kunne eftervise punktudsugningsprincippet, og denne udformning anbefales ikke til fremtidige punktudsugningsanlæg. Figur 2. Der var etableret et Ø160 rør ved hver anden sti. Sugepunktet var placeret lige under det drænede gulv. Figur 3. Luften fra punktudsugningsanlægget blev samlet i en samlebrønd på loftet. 5

6 I forsøgssektionen var punktudsugningsanlægget indreguleret således, at punktudsugningen havde første prioritet op til 10 % af den maksimale kapacitet, hvorefter loftudsugningen kunne supplere op til maksimum ventilationskapacitet alt afhængig af ventilationsbehovet i sektionen. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration. De sekundære måleparametre var ventilationsydelse, temperatur, kuldioxidkoncentration, svovlbrintekoncentration, gylledybde, svineri på det drænede gulv samt antallet af dyr og deres vægt, som blev visuelt vurderet. Ammoniak og kuldioxid Koncentrationen af ammoniak og kuldioxid i afgangsluften blev målt kontinuerligt over døgnet med infrarød spektrometri (INNOVA 1412 Photoacoustic gas analyse og 1309 Multipoint sampler, LumaSense Technologies A/S) i 36 dage jævnt fordelt over et år. Koncentrationerne blev målt i punktudsugningsanlæggets samlebrønd og i loftsudsugningen i forsøgssektionen samt i loftsudsugningen i kontrolsektionen og i udeluften. Der blev foretaget 10 gentagne målinger på hver kanal, hvoraf den sidst loggede værdi i hver målerunde blev anvendt. Ved hvert teknikerbesøg og på måledage med lugtmålinger blev koncentrationen af ammoniak og kuldioxid desuden målt i de samme målepunkter med sporgasrør (Kitagawa 105 SD og 126 SF), som kontrolmåling af INNOVA. Lugt Der blev udtaget lugtprøver i begge sektioner i de samme målesteder, som der blev målt ammoniak. Lugtprøverne blev opsamlet ved at indsætte en Teflon-slange i hvert målested. Teflonslangen med en længde på ca. 2,5 meter var forbundet med en 30 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Kassen var tilkoblet en pumpe, som dannede undertryk i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra målestedet. Inden prøverne blev udtaget, blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev fyldt med staldluft og tømt igen, før den endelige opsamling af prøve. Opsamlingsperioden var 30 minutter med et flow på 0,9 liter pr. minut. Der blev opsamlet tre luftprøver pr. dag pr. målested. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl , kl og Kasserne med pumpe blev placeret udenfor sektionerne, så grisene ikke blev forstyrret under prøveudtagningen. Der blev udtaget luftprøver på 15 måledage fordelt gennem afprøvningsperioden. På 8 af måledagene var udetemperaturen over 16 C. Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [7]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet DMRI i Roskilde, hvor de blev analyseret den følgende dag i henhold til Dansk Standard [7]. 6

7 Svovlbrinte Svovlbrintekoncentrationen blev efter hver lugtprøveudtagning målt i de samme målepunkter med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE. Der blev foretaget fire registreringer efter hinanden i hvert målepunkt, hvoraf den første måling konsekvent blev kasseret. Temperaturer og luftmængder Ventilationsydelsen blev på alle ventilationsafkast i forsøg- og kontrolsektion målt med Dynamic Air (SKOV A/S). Ventilationsydelsen i punktudsugningsanlægget blev målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 63. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen, ude- og staldtemperatur samt temperaturen i punktudsugningen registreret elektronisk via PC-log 8.0 fra VengSystem. Temperaturer blev målt med VE10 Temperatur sensorer fra VengSystem. De målte luftydelser med Dynamic Air blev efterkontrolleret én gang i afprøvningsperioden med kalibrerede Fancom målevinger, jf. figur A1 og A2 i appendiks. Herudover blev der efter hver lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed i de enkelte målepunkter med et multimeter af typen TSI VelociCalc Gylledybde og -udslusning Gylledybden blev registreret ca. hver 14. dag i løbet af et hold samt på de dage, hvor der blev udtaget lugtprøver. Der blev udsluset gylle ca. midtvejs og i slutningen af produktionsperioden af et hold grise. På hver måledag blev andelen af svineri på det drænede gulv registreret i både kontrol- og forsøgssektion. Beregning af emissioner Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var lognormal fordelt, og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: 7

8 g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af S, 34,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Statistik Koncentration og emission af ammoniak, lugt og svovlbrinte blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion I afprøvningsperioden indgik der fire hold grise i henholdsvis kontrol- og forsøgssektion. Stalden blev konsekvent anvendt til polte, hvorfor belægningen var lavere end i en traditionel slagtesvinestald. Gennemsnitlig blev der indsat 12 grise i hver sti, for at der også skulle være plads til alle dyr ved en vægt over 110 kg. Dermed blev der produceret færre grise i stalden på årsbasis end i en traditionel slagtesvinestald. Igennem afprøvningsperioden var der i kortere perioder grise med en højere vægt end 110 kg. I disse perioder blev der ikke foretaget målinger i sektionerne. 8

9 Ammoniak Resultaterne for ammoniakkoncentration og -emission målt kontinuerligt er angivet i tabel 2. Resultaterne viser, at den højeste ammoniakkoncentration blev målt i punktudsugningskanalen, hvilket var forventet. Resultaterne viser, at det var muligt at samle gennemsnitligt 52 % af den samlede ammoniakemission fra stalden i den staldluft, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. I appendiks figur A3 er ammoniakemissionen vist på de enkelte måledage. Ud fra normtal 2013 kan det beregnes, at der i slagtesvinestalde med drænet gulv gennemsnitligt kan forventes en fordampning på 0,20 g NH3-N/t pr. gris ved en daglig tilvækst på 900 g. Overordnet set var den målte ammoniakemission i afprøvningsbesætningen på niveau med den forventede emission for den pågældende staldtype ifølge danske normtal for husdyrgødning [8]. Tabel 2. Den gennemsnitlige ammoniakkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg over året målt med INNOVA. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakkoncentration, ppm Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 8,52 14,4 4,91 0,19 0,11 0,10 (7,22 9,82) (13,1 15,7) (3,60 6,21) (0,18 0,21) (0,092 0,12) (0,089 0,12) Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker (P=0,09). I afprøvningsperioden blev der af praktiske årsager ikke byttet rundt på henholdsvis kontrol- og forsøgssektion mellem de enkelte hold, hvorfor det er uvist, om en del af forskellen kan tilskrives afvigelser mellem sektionerne. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektionen. I appendiks tabel A1 er vist den gennemsnitlige ammoniakkoncentration og -emission målt med Kitagawa sporgasrør i forbindelse med de enkelte lugtmålinger. Kitagawamålingerne af ammoniakemissionen er punktmålingerne og altid foretaget midt på dagen. Kitagawamålingerne viser, at der ikke var forskel på ammoniakemissionen fra kontrol- og forsøgssektionen, og samtidig var emissionen på niveau med de kontinuerlige målinger over døgnet. Tidligere resultater med punktudsugningsanlæg på Forsøgsstation Grønhøj viste endvidere, at punktudsugning ikke gav anledning til øget emission af ammoniak [2],[3],[4]. Til gengæld viste afprøvninger af punktudsugning i fuldskala i slagtesvinestalde med henholdsvis delvist fast gulv og 1/3 drænet gulv, at der var højere ammoniakemission fra forsøgssektionen med punktudsugning. En del af denne højere 9

10 ammoniakemission fra forsøgssektionen i disse afprøvninger kunne imidlertid forklares af, at grisene var en uge ældre i forsøgssektionen end i kontrolsektionen [5],[6]. Lugt Resultaterne af luftprøvebestemmelserne er angivet i tabel 3 for henholdsvis kontrol- og forsøgssektionen gennem året. Af resultaterne fremgår det, at 53 % af forsøgssektionens samlede lugtemission blev ledt ud via punktudsugningen. Den gennemsnitlige lugtemission fra forsøgssektionen var numerisk lavere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker (P=0,48). Ligesom for ammoniak var den højeste lugtkoncentration i punktudsugningen, hvilket understreger, at punktudsugningen opsamler den del af luften fra stalden med de højeste koncentrationer. I tabel 4 er vist den gennemsnitlige lugtkoncentration og -emission om sommeren ved udetemperaturer over 16 C fra henholdsvis kontrol- og forsøgssektion. Om sommeren blev 50 % af forsøgssektionens samlede lugtemission ledt ud via punktudsugningen. I appendiks figur A4 er lugtemissionen vist på de enkelte måledage. Tabel 3. Den gennemsnitlige lugtkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg over året (N=45). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Lugtkoncentration, OUE/m 3 Lugtemission, OUE/s pr kg dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft ( ) ( ) ( ) ( ) (54 214) (48 194) Tabel 4. Den gennemsnitlige lugtkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg ved udetemperaturer over 16 C (N=24). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Lugtkoncentration, OUE/m 3 Lugtemission, OUE/s pr kg dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Svovlbrinte I tabel 5 er den gennemsnitlige svovlbrintekoncentration og -emission målt i henholdsvis lofts- og punktudsugning angivet. Resultaterne viser, at 51 % af den samlede svovlbrinteemission fra forsøgssektionen blev samlet i luftmængden, som blev ledt ud via punktudsugningen. Selvom svovlbrinteemissionen fra forsøgssektionen var numerisk lavere end fra kontrolsektionen, var forskellen ikke statistisk sikker forskellig. I appendiks figur A5 er vist svovlbrinteemissionen på de enkelte måledage. 10

11 Tabel 5. Den gennemsnitlige svovlbrintekoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg over året (N=45). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Svovlbrintekoncentration, ppm Svovlbrinteemission, mg H2S/time/dyr Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 0,39 0,89 0,15 35,1 14,8 14,0 (0,30 0,49) (0,67 1,1) (0,13 0,18) (27,6 42,6) (11,4 18,3) (10,1 17,9) Supplerende registreringer Gennem afprøvningsperioden blev der gennemsnitlig ventileret samme luftmængde i kontrol- og forsøgssektionen, jf. tabel 6. Der var i denne afprøvning ikke forskel på staldtemperatur og kuldioxidkoncentration mellem kontrol- og forsøgssektion. I tabel 6 er i øvrigt nævnt antal dyr og gennemsnitlig vægt, gyllehøjden i kummerne samt andel af svineri på det drænede gulv på måledagene. Der var ikke nævneværdig forskel på disse parametre i afprøvningsperioden. Tabel 6. Gennemsnitlige værdier af supplerende registreringsparametre på måledage med kontinuerlige målinger af ammoniakemissionen. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Kontrolsektion Forsøgssektion Punktudsugning Loftsudsugning Ventilationsydelse (m 3 /time) ( ) ( ) ( ) Kuldioxidkoncentration (ppm) ( ) ( ) ( ) Staldtemperatur ( C) 19,2 (17,9 21,2) - 19,1 (17,0 21,7) Udetemperatur ( C) 7,4 (-0,2 16,8) Antal dyr 1 (stk.) 261 ± ± 13 Vægt 1 (kg) 55 ± ± 16 Gyllehøjde i kummerne 1 (cm) 25 ± 8,7 31 ± 9,1 Andel af svineri, drænet gulv 1 (%) 15 ± 8,7 14 ± 9,7 1 På måledage med lugtmålinger. Arbejdsmiljø Koncentrationerne af både ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen med punktudsugning var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen, jf. tabel 2-5. Arbejdsmiljøet i sektionen med punktudsugning må derfor vurderes at være bedre end i kontrolsektionen, selvom koncentrationen af ammoniak og svovlbrinte var væsentlig under arbejdstilsynets grænseværdier i både kontrol- og forsøgssektion [9]. 11

12 Drift af punktudsugningsanlæg I denne afprøvning var punktudsugningsanlægget etableret med et sugepunkt i hver anden stiadskillelse. Den andel af staldens samlede ammoniakemission, som blev opsamlet via punktudsugningsanlægget var lavere sammenlignet med afprøvningen i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv, hvor der var placeret et sugepunkt under lejearealet i hver sti [6]. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald. Samling af punktudsugningsluften i uisolerede rør på loftsrummet gav til gengæld den udfordring, at der i løbet af vinterperioden kom store mængder kondensvand i rørene, som lå henover det diffuse loft. Flexslangerne var imidlertid forsøgt placeret således, at evt. kondensvand ville løbe tilbage i gyllekummerne. Det fungerede desværre ikke, så slangerne skulle med jævne mellemrum i vinterperioden tømmes for kondensvand for at sikre ensartet udsugning fra alle sugepunkter. Samtidig medførte kondensdannelsen i slangerne, at der nogle steder på loftet trak vand ned gennem det diffuse loft med fugtskader til følge. Såfremt punktudsugningsluften skal samles i loftsrummet, bør det ske i isolerede rør eller kanaler. Alternativt bør samling af punktudsugningsluften fra de enkelte sugepunkter ske inde i sektionen, inden den samlet ledes ud via et ventilationsafkast. Resultaterne viser, at det med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. Konklusion Formålet med denne afprøvning var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i en produktionsbesætning for at fastlægge, hvor meget af ammoniak- og lugtemissionen som kan samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på 10 m 3 /time/gris i en slagtesvinestald med 50 % drænet gulv i lejearealet. Punktudsugningsanlægget var etableret med et sugepunkt under hver anden stiadskillelse i lejearealet. Afprøvningen blev gennemført over ét år, hvor målingerne blev foretaget i to identiske sektioner, som udgjorde kontrol og forsøg. I forsøgssektionen blev ca. 10 m 3 /time/gris, svarende til ca. 25 % af den samlede ventilationsluft fra stalden over året, ledt ud via punktudsugningsanlægget. Den resterende staldluft blev ledt ud via loftsudsugningsenheder. 12

13 Resultaterne viser, at det med en kapacitet på ca. 10 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 52 % af ammoniakemissionen og 53 % af lugtemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Resultaterne i denne afprøvning var lavere end sammenlignet med en afprøvning i en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv i lejearealet, hvor der var placeret et sugepunkt midt under lejearealet i hver sti. Resultaterne indikerer således, som forventet, vigtigheden af, at sugepunkterne placeres så tæt på dyrenes lejeareal som muligt. Fordelen ved det afprøvede system er imidlertid, at sugepunkternes placering forhindrer, at der kan komme gylle i punktudsugningsanlægget, og at det kan eftermonteres i en eksisterende stald. Der var tendens til, at den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var højere end fra kontrolsektionen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Punktudsugningen vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Der var ikke forskel på lugt- og svovlbrinteemissionen mellem kontrol- og forsøgssektionen. Koncentrationerne af både ammoniak, lugt og svovlbrinte målt i loftsudsugningen i forsøgssektionen med punktudsugning var ca. halveret sammenlignet med koncentrationerne målt i loftsudsugningen i kontrolsektionen. Arbejdsmiljøet i sektionerne med punktudsugning vurderes derfor at være bedre end i kontrolsektionerne. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 10 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. I forhold til traditionel delrensning kan kapaciteten på luftrenseren derfor reduceres ved at anvende punktudsugning, idet en mindre luftmængde skal renses, men den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. 13

14 Referencer [1] Kai, P., Strom, J., & Jensen, B. E., 2007: Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn viden. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. DJF husdyrbrug nr. 47. September [2] Pedersen, P., Jensen, T.L., Jørgensen, M., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 878, Videncenter for Svineproduktion. [3] Pedersen, P., Jensen, T.L., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode. Meddelelse 883, Videncenter for Svineproduktion. [4] Pedersen, P., Jensen, T.L., 2012: Punktudsugning ved forskellige gulvtyper til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 940, Videncenter for Svineproduktion. [5] Jørgensen, M. & A. L. Riis, 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med fast gulv i lejearealet. Meddelelse 1000, Videncenter for Svineproduktion. [6] Riis, A.L., Jørgensen, M., Hansen, P., 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet. Meddelelse 998, Videncenter for Svineproduktion. [7] Dansk standard (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: [8] Normtal for husdyrgødning [9] Arbejdstilsynet, 2007: AT Vejledning, Stoffer og materialer C.O.1. Deltagere Teknikere: Sally Josefsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Andre: Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr //NP// 14

15 Appendiks Figur A1. Sammenhæng mellem luftydelse målt med henholdsvis Dynamic Air og kalibreret Fancom målevinge i forsøgssektionen. Figur A2. Sammenhæng mellem luftydelse målt med henholdsvis Dynamic Air og kalibreret Fancom målevinge i kontrolsektionen. 15

16 Figur A3. Ammoniakemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. Tabel A1. Den gennemsnitlige ammoniakkoncentration og -emission er angivet for henholdsvis kontrol og forsøg målt med Kitagawa sporgasrør på lugtmåledage (N=45). 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakkoncentration, ppm Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Loft Punktudsugning Loft 5,59 18,1 3,40 0,19 0,11 0,08 (3,92 7,26) (15,3 21,1) (2,49 4,31) (0,18-0,21) (0,10-0,13) (0,07-0,09) 16

17 Figur A4. Lugtemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. Figur A5. Svovlbrinteemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. 17

18 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

DA 600. Teknisk info

DA 600. Teknisk info Teknisk info Teknisk info 3 1 Produktbeskrivelse komponenterne anvendes til udsugning af luft fra stalde. er aerodynamisk og giver stor luftydelse med lille energiforbrug. er fremstillet af en speciel

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Optimal klimastyring til svineproduktion

Optimal klimastyring til svineproduktion Optimal klimastyring til svineproduktion DOL 234F sætter standarden I en moderne svineproduktion er det afgørende, at dyrene har de bedste vilkår for at kunne producere optimalt. SKOV har udviklet staldcomputeren

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006

Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Side 1 Forord Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning er udarbejdet

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Stalde til økologiske slagtesvin

Stalde til økologiske slagtesvin Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS

KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Støvsugere Nilfisk DIY Alt-i-1 150/250

Støvsugere Nilfisk DIY Alt-i-1 150/250 Støvsugere / / er en praktisk løsning og passer til de fleste hjem. Maskinen har selvrensende filter og kan bruges med og uden støvsugerpose (20/25 liter), som kun skal tømmes et par gange om året. Støvet

Læs mere

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual BOLIGVENTILATION CMG-400 Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning DK Instruktionsmanual www.geovent.com Indholdsfortegnelse 1.0 Monteringsanvisning 1.1 El installation 1.2 Anvendelsesområde

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer:

Vejledning. Lexmark Optra K 1220. Indhold: Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Lexmark printer: Lexmark Optra K 1220 Udarbejdet af DTI Miljø for Lexmark International på baggrund af DTI s standardiserede emissionstest, DANAK-akkrediteret

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Støvsugere. Komplet pakke til nem installation af centralstøvsuger. Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD

Støvsugere. Komplet pakke til nem installation af centralstøvsuger. Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD 150/250/LCD 150/250/LCD er en praktisk løsning og passer til de fleste hjem. Maskinen har selvrensende filter og kan bruges med og uden støvsugerpose (20/25 liter), som kun skal tømmes et par gange om

Læs mere

Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD

Nilfisk Alt-i-1 150/250/LCD 150/250/LCD 150/250/LCD er en praktisk løsning og passer til de fleste hjem. Maskinen har selvrensende filter og kan bruges med og uden støvsugerpose (20/25 liter), som kun skal tømmes et par gange om

Læs mere

Meddelelse om tillæg til miljøgodkendelse af slagtesvinebruget

Meddelelse om tillæg til miljøgodkendelse af slagtesvinebruget Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Kultur, Miljø & Erhverv Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 22. 09.2015 Sagsnr.: 14/625 Dok.løbenr.: 216809/15 Kontakt: Susanne Niman Jensen

Læs mere

Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende anlæg på Nedervej 29 og Nedervej 31 samt bedriftens samlede arealer.

Miljøgodkendelsen omfatter hele husdyrbruget. Det vil sige både de eksisterende anlæg på Nedervej 29 og Nedervej 31 samt bedriftens samlede arealer. Kommunen afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Bekendtgørelse om Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 11, på Nedervej 29-31, matr. nr. 23, Ejerlav, Mjels, Oksbøl til ændring

Læs mere

MANUAL HØJTRYKSKØLING. Ver. 01 12-09-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL HØJTRYKSKØLING. Ver. 01 12-09-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! HØJTRYKSKØLING 981 002 190 Ver. 01 12-09-2013 Indhold 1 Introduktion... 4 2 Vigtige oplysninger... 5 2.1 Før ibrugtagning... 5 2.2 Ved anvendelse... 6 2.3 Ved service...

Læs mere

Ventilatorer. Teknisk info

Ventilatorer. Teknisk info Teknisk info 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse 1.1 Generelt for ECT-/DCT-ventilatorer ECT-/DCT-ventilatorene udmærker sig specielt ved en genial lejeopbygning der giver meget lang levetid for lejerne

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Fremover er der godkendelse til en produktion på 353,5 DE, fordelt på 17.000 polte (7,2-75 kg) og 10.000 smågrise (7,2-25 kg).

Fremover er der godkendelse til en produktion på 353,5 DE, fordelt på 17.000 polte (7,2-75 kg) og 10.000 smågrise (7,2-25 kg). Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune meddeler miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12, stk. 2 på Færgevej 64 matr. nr. 124, Mjels, Oksbøl til udvidelse af dyreholdet fra i

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Saltoftevej. Udvidelse af svineproduktionen fra 445,9 dyreenheder til 637,9 dyreenheder

Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Saltoftevej. Udvidelse af svineproduktionen fra 445,9 dyreenheder til 637,9 dyreenheder Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Saltoftevej 2 og 3, 4295 Stenlille Udvidelse af svineproduktionen fra 445,9 dyreenheder til 637,9 dyreenheder Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse.

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner.

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner. Rapport - PigTracker Test af øremærkelæsning på slagterierne 21. december 2011 Proj.nr 2000252. MAHD/CLC/HNH Baggrund I PigTracker-projektet er udviklet et UHF-RFID øremærke, som kan bruges i primærproduktionen

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11

Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 Svineproduktion på Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted. 1.udgave 17 marts 2014 2. udgave 22 april 2014 (ammoniak beregninger) 1/ 39 Indhold Indhold...

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.

Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt. Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at

Læs mere

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30

Montagevejledning. CTS 602 by Nilan. Comfort CT150. Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Montagevejledning CTS 602 by Nilan Comfort CT150 Version: 10.00 13-04-2015 Software-version: 2.30 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)

pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr) Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver:

Læs mere