Mykologisk lejr Thy & Hanherred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mykologisk lejr 1993. Thy & Hanherred"

Transkript

1 Mykologisk lejr 1993 Thy & Hanherred

2 Mykologisk lejr 1993 Thy & Hanherred 1. udgave 1994 af Jens H. Petersen Fuglesangsallé 88 DK-8210 Århus V. med bidrag af Morten Christensen Sonnesgade 15 IV tv. DK-8000 Århus C. og Erik Rald Viborggade 15 st. tv. DK-2200 København N. Low Budget Publishing Fuglesangsallé 88 DK-8210 Århus V., Denmark ISBN Abstract During the 1993 mycological camp at Thy and Hanherred in Northern Jutland, about 540 species of fungi were recorded. Of these 46 species are found at the Danish red-list (Vesterholt 1994). This report contains a short description of the nature of Thy and Hanherred and separate reports on the species found at the Fosdal-area, the grasslands of Thy and Hanherred and the distribution of the stipitate Thelephoraceae of Northern Jutland. It also contains an short, commented list of findings of interesting or red-listed species and a complete list of the registrations made during the camp. De mykologiske lejre er arrangementer der henvender sig til de af vore dygtigste svampefolk, der er interesserede i praktisk svampebestemmelse og feltarbejde. Er du interesseret i at arbejde med svampebestemmelse på et højt niveau, er du velkommen til at kontakte Jens H. Petersen og høre om du kan deltage på kommende lejre. Forsidebilledet viser skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus), der i Thy var så hyppig at den samledes i kasser! Foto Jan Vesterholt.

3 Forord I efterårsferien 1991 og 1992 afholdtes mykologisk lejr på henholdsvis Anholt og Bornholm (Petersen 1993a & b). I 1993 fulgtes op med en lejr i de lidet udforskede vestlige dele af Nordjylland: Thy og Hanherred. Lejrens base var en lejrskole ved Bulbjerg, der ligger lige på grænsen mellem de to landsdele, og lejren gennemførtes med et rekordstort deltagerantal. Følgende deltog i lejren: AM AP CL DB ER IB JHC JHP JM JV KN KS MC Arne Møller Aage Pedersen Christian Lange David Boertmann Erik Rald Inga Bergholt Jacob Heilmann-Clausen Jens H. Petersen Jens Mårbjerg Jan Vesterholt Klaus Bo Nielsen Klaus Sørensen Morten Christensen MGN Marianne Gerd Nielsen MH Mogens Holm MJ Mikael Jeppson (S) MKMaarit Kaukonen (SF) PJ Pia Jakobsen PR Peder Rabenborg RE Rasmus Ejrnæs RP Roar Poulsen SAE Steen A. Elborne & Lilian Anderson TL Thomas & Jytte Læssøe UN Ulla Nørskov VS Vibeke Sünksen Under lejren besøgtes i fællesskab de tre hovedlokaliteter Fosdal-området, Svinkløv Plantage samt Nystrup Plantage (inklusiv Kridtstien). Desuden besøgtes et stort antal andre lokaliteter af mindre grupper det drejer sig om bl.a. Tved Plantage, Visbøl Plantage, Lild Klitplantage, Torup Plantage, Klim Bjerg samt Tranum Klitplantage. På lejren var medbragt to Macintosh-computere hvorpå deltagerne indlagde totallister fra de tre hovedlokaliteter samt mere spredte angivelser fra resten af området. Hvor det var muligt blev fundene angivet med 1 1 kilometers nøjagtighed efter UTM systemet. Databasen er siden blevet udbygget og redigeret og ligger til grund for den totalliste der findes bag i denne rapport. Listen omfatter i sin nuværende form ingen dubletter dvs. angivelser af samme art fra samme 1 1 km UTM-kvadrat. Hvis der oprindelig fandtes dubletter, er de overflødige angivelser luget ud således at kun angivelsen fra den mest erfarne mykolog står tilbage. På denne måde skulle listen have den størst mulige troværdighed. Ved redaktionens slutning omfattede Thy-basen 1440 angivelser. Komplette uddrag af Thy-basen samt af databaserne fra de tidligere lejre på Anholt og Bornholm kan fås ved henvendelse til Jens H. Petersen, tlf.: Lejrens deltagere takkes for det store arbejde med at samle og registrere de mange data. Jørgen Albertsen (JA) takkes for bestemmelse af slimsvampe (Mycetozoa) og Christian Lange og Jan Vesterholt takkes for korrekturlæsning. Det er en væsentlig del af idéen bag efterårslejrene at sammenføre unge og/eller geografisk isolerede svampeinteresserede, og det er derfor yderst vigtigt at holde et lavt omkostningsniveau. Det var derfor med stor glæde at vi endnu engang modtog støtte fra Jacob E. Langes fond til dækning af husleje samt leje af en minibus.

4 Skagen Hirtshals Rubjerg Knude Hjørring Frederikshavn VENDSYSSEL Sæby Bulbjerg Brønderslev THY Hanstholm Thisted Fjerritslev HANHERRED Nørresundby Indhold Forord...3 Indledning...5 Fosdal-områdets svampe...7 Udbredelsesmønstre hos nordjyske pigsvampe af Morten Christensen...10 Overdrev og overdrevssvampe i Thy og Hanherred af Erik Rald...16 Rødlistede arter og andre interessante fund gjort på lejren...23 Artsliste...27 Litteratur...41

5 Indledning Ved ankomsten til lejren om eftermiddagen den 17. oktober var svampene på marker og overdrev stivfrosne. Frosten fortsatte de følgende to nætter med det resultat at svampene på overdrevslokaliteterne var meget langt nede. Følgelig koncentrerede vi i høj grad energien om dels plantagerne dels de muldrige krat omkring Fosdalen og Svinkløv. Her følger først en kort karakteristik af Nordjyllands natur ud fra et mykologisk sysnpunkt, hvorefter følger separate omtaler af nordjyske løvkrat, plantager (pigsvampe) og overdrev. Nordjyllands natur Det der gør mest umiddelbart indtryk ved mødet med Nordjyllands natur er landskabets stadige vekslen mellem bakkeøer og hævet havbund. Efter istiden lå store dele af området især Thy og Hanherred hen som småøer omgivet af Yoldiahavet. Ved den senere hævning af landskabet i Nordjylland er den gamle havbund Yoldiafladen blevet til de vældige, plane landskaber, der støder op til de gamle kystskrænter. Netop i disse sammenstød mellem havbund og bakkeøer finder man en række af de mest spændende lokaliteter for planter og svampe. Nordjyllands undergrund består i hovedtræk af kalkaflejringer dels skrivekridt, dels danien kalk og på et antal steder når denne kalk helt op til overfladen. Det er fx tilfældet på Thisted-egnen, hvor de efterårspløjede marker er ganske hvide af kalk. Af større Tornby Klitplantage Hjørring Kommunes Klitplantage Bunken Klitplantage Tversted Plantage Uggerby Klitplantage Skagen Klitplantage Ålbæk Klitplantage Bagterp Plantage Fosdal Plantage Blokhus Klitplantage Lild Klitplantage Torup Plantage Tranum Klitplantage Hjardemål Plantage Tved Plantage Vilsbøl Plantage Nystrup Plantage Tvorup Plantage Tingskov Svinkløv Plantage Østerild Klitplantage Vandet Plantage Stenbjerg Klitplantage Hvidbjerg Klitplantage Lodbjerg Klitplantage Figur 2. Kort over vigtige Nordjyske skove og plantager.

6 interesse for svampesamlere er imidlertid de steder hvor Yoldiahavet har eroderet sig ind i bakkeøerne og efterladt kalken blottet i de stejle skrænter. Den mykologisk set bedst kendte af disse kalkblottelser finder man ved Kridtstien i Nystrup Plantage, der kan tjene som eksempel. Kridtstien Går man i Nystrup Plantage af stien mod sydøst fra P-pladsen hvor Vangsåvej møder Kystvejen, har man på højre hånd den gamle kystskrænt. Mange steder i denne skrænt er undergrundens kalk blottet, hvilket især ses en lille kilometer inde, hvor en sti skærer sig skråt ned over skrænten. Ved denne sti, samt mange steder på skræntens top, findes et sjældent flor af kalkelskende svampe. Langs toppen løber den sti vi kalder Kridtstien. Den dominerende vegetation langs kridtstien er gran (Picea) og ædelgran (Abies), men lige på kanten af skrænten findes der desuden lidt løvskov. På de mest kalkrige steder vokser store mængder af en art af vintergrøn (Pyrola sp.). Ved vort besøg sås langs selve kridtstien de kalkelskende svampearter kakao-tåreblad (Hebeloma edurum), læderørebæger (Otidea alutacea), æsel-ørebæger (O. onotica), brun ørebæger (O. umbrina), mørk læderpigsvamp (Phellodon niger) samt fæl stilkskorpe (Sistotrema confluens). Tidligere er desuden fundet sjældne arter som sorthvid foldhat (Helvella leucomelaena), H. solitaria, og stjernebæger (Sarcosphaera coronata) (Vesterholt 1994). Anderledes ser det ud hvis man stiger ned på den hævede havbund nedenfor skrænten. Her findes områder med flyvesand og småklitter bevokset med gran og fyr (Pinus), og svampefloret er domineret af typiske arter for relativt sur sandbund, fx flere arter af sjældne pigsvampe (se artiklen side 10) Dette mønster med kalkarter på skrænterne og sand/surbunds arter nedenfor på Yoldiafladen genfinder man mange steder i Thy og Hanherred, fx i Vilsbøl Plantage, Tved Plantage og Svinkløv Plantage. På ingen af disse lokaliteter er der fundet tilnærmelsesvis så mange spændende svampe som i området ved Kridtstien, der hører blandt vore aller fineste kalklokaliteter. Der er imidlertid næppe tvivl om, at de få fund i hvert fald delvis skyldes, at det er yderst sjældent at Thy og Hanherred besøges af mykologer. Fig. 3. Thomas Læssøe og Morten Christensen fotograferer svampe på Kridtstien. Foto: Jens H. Petersen.

7 Fosdal-områdets svampe I området ved Lien/Fosdalen samt ved Svinkløv har vandløb eroderet dybe, muldrige dale ned i de kalkholdige kystskrænter fra Yoldiahavet. Her findes en vegetation af planter og svampe, der er ganske speciel for det ellers barske Nord- og Vestjylland. Artiklen her vil koncentrere sig om området ved Lien/Fosdalen, men Faldet i Svinkløv Plantage er på mange måder lignende. Den gamle kystskrænt i Fosdal-området kaldes Lien og Lien Bakker. Starter man fra øst, møder man først Langdal, derefter Fosdalen og Nøddedal og sidst Dybdal. Imellem disse er der desuden en række smådale. Fig. 4. Et kik ned gennem Nøddedal, en lang kratbevokset dal, der ligger mellem Dybdal og Fosdalen. Foto: Jens H. Petersen. På turen i 1993 besøgtes Langdal, Fosdalen og Nøddedal. Store dele af områderne har tidligere ligget hen som græssede og ene-bevoksede overdrev, men er nu tilgroede i en blanding af eg (Quercus), hassel (Corylus) og tiloversblevne ener (Juniperus). Der er desuden er meget tæt og høj bundvegetation af bl.a. mangeløv (Dryopteris), gederams (Chamaenerion) og dueurt (Epilobium). Da dalene mange steder skærer sig meget stejlt ind i kystskrænten, ydes der ganske megen læ og beskyttelse til vegetationen. Dette, kombineret med tilstedeværelsen af fugt fra de små bække og kilder i bunden af dalene, gør området meget spændende fra et svampemæssigt synspunkt. Der er især tre spændende habitater for svampe: Rigelige mængder af dødt løvtræ, rigelige mængder af døde plantestængler samt en løs og muldrig/kalkrig jordbund.

8 Svampene på dødt træ De store mængder af dødt løvtræ, især hassel (Corylus), eg (Quercus) og bævreasp (Populus tremula) gav anledning til en række spændende fund. Især var det interessant at se kastaniebrun stilkporesvamp (Polyporus badius) i både Fosdalen og Nøddedal. Ifølge databasen over rødlistede svampe (Vesterholt 1994) er den kendt fra 25 danske lokaliteter, hvoraf de fleste er beliggende i de fede egne (fx Østjylland, Lolland-Falster og Sydsjælland). Der er angivet to lokaliteter i Nordjylland, dels Børglumkloster Skov (ca. 15 km vest for Frederikshavn) samt Fosdalen(!) hvor den er fundet i 1974 og Kastaniebrun stilkporesvamp er uden tvivl en god indikator for værdifulde muldrige løvkrat/skove. Også de store forekomster af pilfinger (Hypocreopsis lichenoides) i Langdal og Nøddedal var spændende. Pilfinger vokser altid selskabeligt med tobaksbrun ruslædersvamp (Hymenochaete tabacina), der var smurt over haslerne overalt i området. Dens danske udbredelse er sær: Den forekommer næsten ikke på de fede østjyske og sjællandske jorder, men trænger man ind i ufremkommeligt tætte midt- eller vestjyske pilemoser finder man den ofte (Læssøe 1989). Det er ikke umiddelbart til at gennemskue nogen økologisk årsag til at den findes i Fosdals-området, men ikke i fx Østjylland. Måske er den virkelig under udbredelse, som diskuteret i artiklen af Thomas Læssøe. Af andre fundne svampe, der er karakteristiske for løvkrat, kan bl.a. nævnes poresvampene gulrandet sejporesvamp (Antrodiella hoehnelii) (Nøddedal), Ceriporia excelsa (Fosdalen), Junghuhnia nitida (Fosdalen), koralpigsvampen hvid hængepig (Mucronella calva) (Fosdalen), bladhatten vifteblad (Cheimonophyllum candidissimum) (Fosdalen) samt bævresvampene hvidlig bævresvamp (Exidia thuretiana) (Fosdalen, Nøddedal) og kruset bævresvamp (Tremella foliacea) (Fosdalen). På døde grene af ene (Juniperus ) fandtes køllesvampen kødfarvet grenkølle (Lentaria byssiseda). Det er en sjælden svamp, der kun er kendt fra tre andre danske lokaliteter, Figur 5. Steen Elborne samler svampe i et højstaudesamfund af bl.a. lådden dueurt (Epilobium hirsutum) i bunden af Langdalen. Foto: Jens H. Petersen.

9 nemlig Rubjerg Knude, Vandplasken og Hou Skov ved Mariager Fjord. Alle danske fund er gjort på døde grene af forskellige nåletræer, hyppigst ene, og altid på kalkholdig eller basisk jordbund (illustration og beskrivelse, se Petersen 1989). Svampene på døde urtestængler De såkaldte højstaudesamfund man finder i fx Norge og Sverige er noget af en sjældenhed i Danmark. Det skyldes naturligvis til dels at iøjnefaldende arter som bregnen strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) og ranunkulacéen nordisk stormhat (Aconitum septentrionalis), der danner tætte bevoksninger under nordligere himmelstrøg, ikke findes vildtvoksende i Danmark. På stængler af netop disse arter finder man nordpå i Skandinavien talrige spændende svampe der endnu ikke er kendt fra Danmark, fx arter af trådkølle (Typhula) samt diverse skivesvampe og slimsvampe. Noget af det nærmeste vi herhjemme kommer på de nordiske højstaudesamfund er tætte bevoksninger af bregnen mangeløv (Dryopteris) samt af onagracéerne gederams (Chamaenerion angustifolium) og de højtvoksende arter af dueurt, fx lådden dueurt (Epilobium hirsutum). Netop de store forekomster af disse tre arter i Fosdals-området gav store forventninger om spændende fund. Ihærdig eftersøgning gav en del interessant materiale, først og fremmest fund af en lang række slimsvampe fra især gederams (se artslisten bag i rapporten). Der var desuden på forhånd udsat dusør på et dansk førstegangsfund af Typhula corallina Quél. & Pat., og sandelig om ikke Steen Elborne ordnede den sag i Langdalen! Efter ihærdig indsats må man nok konkludere at danske højstaudesamfund næppe er så frodige som de nordligere. Det skal dog bemærkes at stænglerne led en del under udtørring på grund af den stive blæst, og under gunstigere forhold vil der givetvis være en del mere at hente. Svampene på kalkrig muldbund Jordbunden i Fosdalen er en fin, løs, nærigsrig og kalkholdig muld lige sagen for fx parasolhatte, foldhatte og trøfler og selv om floret af jordboende svampe generelt var gået ned på grund af frost og udtørring blev der gjort adskillige fine fund. Af hatsvampe sås bl.a. muldbundsarterne pindsvine-parasolhat (Lepiota echinacea), Lepiota setulosa og Gyldenhat (Phaeolepiota aurea). Også en sjælden foldhat, Helvella chinensis, blev det til. Og så var der trøflerne ikke mindre end fire arter blev kradset frem. De to var ascotrøflerne håret halvtrøffel (Genea hispidula) og plettet trøffel (Tuber maculatum). Desuden fandtes basidietrøflen stinkende knoldtrøffel (Hymenogaster arenarius) samt zygomyceten Glomus macrocarpum, en meget lille sag, der sikkert snarere er overset end sjælden. Trøflerne er jo mykorrhizadannere, og dalene vrimlede med gode mykorrhiza-partnere, især hassel og eg. Andre mykorrhizadannende svampe var det imidlertid sløjt med. Dog var hasselmælkehat (Lactarius hortensis) hyppig, og i Nøddedal sås også en del sværtende skørhat (Russula nigricans). Svampene på nåledække under ene Nåledække under ene (Juniperus) udgør en ganske særlig niche. Under Fosdal-områdets talrige gamle ener blev der fundet flere karakteristiske arter for enenåle. Den mest spændende er køllesvampen trompetkølle (Clavicorona taxicola), der kun tidligere er fundet ganske få gange i Danmark. Desuden fandtes tre arter af koralsvamp, nemlig spinkel koralsvamp (Ramaria flaccida), peber koralsvamp (R. myceliosa) og den sjældne R. suecica. De to sidstnævnte findes i Danmark næsten udelukkende under ene.

10 Udbredelsesmønstre hos nordjyske pigsvampe Af Morten Christensen Blandt de mest bemærkelsesværdige fund på 1993 s efterårslejr i Thy var de mange fund af sjældne pigsvampe. Der blev i alt fundet ikke mindre end 10 arter inden for slægterne duftpigsvamp (Bankera), korkpigsvamp (Hydnellum), læderpigsvamp (Phellodon) og kødpigsvamp (Sarcodon). Dette er over halvdelen af de ca. 18 arter der findes i Danmark. Ud over disse specielle pigsvampe blev der selvfølgelig fundet almindelig pigsvamp (Hydnum repandum) på flere lokaliteter. Sidstnævnte er ikke videre behandlet i dette indlæg på grund af dens almindelighed og afvigende systematiske tilhørsforhold (se evt. Petersen 1991, Christensen 1993). Da alle arter indenfor de 4 behandlede slægter er på den danske rødliste (Vesterholt & Knudsen 1990), må en så stor forekomst anses for at være højst usædvanlig for landet. Der er ingen tvivl om, at der i området nord for Limfjorden findes nogle af Danmarks bedste lokaliteter for disse sjældne svampe. Det er ikke kun en enkelt faktor der gør, at det nordjyske område er bedre pigsvampeland end det øvrige Danmark. I det følgende har jeg derfor forsøgt at opdele de nordjyske pigsvampe i 3 grupper efter deres krav til voksestedet. Da alle pigsvampene må antages at kunne danne mykorrhiza (Danielson 1984, Otto 1989, Agerer 1991), findes de typisk på jorde, hvor der er meget få tilgængelige næringstoffer for træerne. Træerne har her behov for at leve i symbiose med svampe for at overleve. Den ringe tilgængelighed til næringstofferne kan groft sagt skyldes to ting: 1. At der er meget få næringstoffer i jorden. Dette er ofte tilfældet på meget sandede jorde. 2. At jorden er basisk, hvilket gør, at mange af næringstofferne er bundet meget hårdt til jordpartiklerne, så det ikke er muliget for Fig. 6. Udbredelsen af flyvesand og af arterne pjusket duftpigsvamp (Bankera fuligineoalba), tragtformet læderpigsvamp (Phellodon tomentosus), bitter korkpigsvamp (Hydnellum peckii) og rust-korkpigsvamp (H. ferrugineum). Omridset af flyvesandsområderne er markeret med en tyk grå linje arter

11 Fig. 7. Flyvesandsklitter med bjergfyr (Pinus mugo) fotograferet i Bunken Klitplantage. Foto: Morten Christensen. planterne at optage dem. Dette er tilfældet på især meget kalkrige jorde. Pigsvampene underbygger ovennævnte teorier udmærket. Ser man på den samlede udbredelse af pigsvampene i Danmark (se evt. Christensen 1993), vil man se, at arterne næsten helt mangler på den typiske danske muldrige morænejord i det østlige Jylland, på Fyn og på det sydvestlige Sjælland. Derimod findes arterne typisk i de sandede områder i Nord-, Midt og Vestjylland, på Nordsjælland og Bornholm samt i de kalkrige egne på Møn, Stevns og i Thy. Den nedenstående analyse er af praktiske grunde begrænset til området nord for Limfjorden. Materialet, der ligger til grund for det følgende, stammer fra studier af herbariemateriale fra alle tilgængelige herbarier i Danmark, suppleret med egne og andres indsamlinger og iagtagelser fra , herunder også indsamlingerne fra 1993 s efterårslejr i Thy. Personligt har jeg gennem de seneste 5 år besøgt størstedelen af de nordjyske lokaliteter og gjort iagttagelser om bl.a. den øvrige flora på stederne. Arter specielt knyttet til flyvesands klitter tilplantet med bjergfyr Arter af pigsvampe: Pjusket duftpigsvamp (Bankera fuligineoalba), tragtformet læderpigsvamp (Phellodon tomentosus), bitter korkpigsvamp (Hydnellum peckii) og rustkorkpigsvamp (H. ferrugineum). Beskrivelse af vegetationstypen: Trævæksten består af bjergfyr (Pinus mugo) plantet på flyvesand (fig 7). Beplantningen er ofte op i mod 100 år gammel, men de meget dårlige vækstbetingelser har gjort, at træerne er buskformede og kun sjældent over 2 meter høje. Plantningen er meget lysåben med store træfrie områder. Under træerne er bunden dækket af et 3-10 cm tykt lag nåle. Mellem de buskede træer er bunden dækket af rensdyrog bægerlaver (Cladonia spp.) og forskellige mosser. Den meget sparsomme urtevækst

12 Fig. 8. Vellugtende læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) fra grøfteopgrav i Rind Plantage. Foto Jens H. Petersen. består af sandskæg (Corynephorus canescens), tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) og Hedelyng (Calluna vulgaris). Andre typiske svampe: Grovporet rørhat (Suillus bovinus), ægte ridderhat (Tricholoma auratum), halsbånd-ridderhat (T. robustum), kantet ridderhat (T. sejunctum var. coniferanum) og frost-sneglehat (Hygrophorus hypothejus). Vigtigste nordjyske lokaliteter: Skagen Klitplantage (Kirkemilen), Rødstens Klit, Bunken Klitplantage, Vester Torup Plantage (Valbjerg Sande), Tved Plantage, Vandet Plantage og Nystrup Plantage. Arter specielt knyttet til kalk- og/eller lerrig jordbund, typisk under ædelgran Arter af pigsvampe: Violetbrun duftpigsvamp (Bankera violascens), mørk læderpigsvamp (Phellodon niger), blålig korkpigsvamp (Hydnellum caeruleum) samt eventuelt bæltet korkpigsvamp (H. concrescens). Beskrivelse af vegetationstypen: Lokaliteterne er ofte små og afhængige af meget lokale forekomster af kalk eller ler i overfladejorden. Området er typisk beplantet med Ædelgran (Abies alba) og ofte med små partier af løvtræ (f.eks. bøg (Fagus silvatica)). Træernes alder er omkring 50 år. Skovbunden er mørk og er enten dækket af nåledække eller af forskellige mosser. Jordbunden er kalk- eller lerrig eller som i Rubjerg Plantage påvirket af (basisk?) ler, der fyger ind over området fra kystskrænterne. Andre typiske svampe: Orangegul ridderhat (Tricholoma aurantium), kakao-tåreblad (Hebeloma edurum) og mild mælkehat (Lactarius mitissimus). Vigtigste lokaliteter: Tornby Klitplantage, Hjørring Kommunes Klitplantage, Svinkløv Plantage og Kridtstien i Nystrup Plantage.

13 1 2 3 arter Fig. 9. Øverst udbredelsen af pigsvampe knyttet til kalk- eller lerrig jordbund (arterne violetbrun duftpigsvamp (Bankera violascens), mørk læderpigsvamp (Phellodon niger), blålig korkpigsvamp (Hydnellum caeruleum) og korkpigsvamp (H. concrescens). Nedenfor udbredelsen af generalisterne hos pigsvampene: Vellugtende læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) og skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus).

14 Fig. 10. Bitter korkpigsvamp (Hydnellum peckii) fra Skagen Klitplantage. Foto: Morten Christensen. Fig. 11. Skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus). Foto Morten Christensen.

15 Arter der stiller mindre specifikke krav til deres voksested Arter af pigsvampe: Vellugtende læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) og skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus). Disse arter kan findes under forskellige arter af nåletræer. Ikke sjældent optræder disse arter også sammen med andre pigsvampe fra begge de ovenfor nævnte grupper. Vellugtende læderpigsvamp syntes at have en forkærlighed for at sætte frugtlegmer på det opgravede jord langs grøfter og veje. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette fænomen, men det er velkendt, at andre svampearter induceres til at danne frugtlegmer, når jorden forstyrres (stenmorkler etc.). Skællet kødpigsvamp findes hyppigst på ret sure steder, med hedeagtig vegetation mellem træerne. Diskussion Den ovennævnte opdeling af pigsvampene i økologiske grupper skal opfattes som en beskrivelse af forholdene i Nordjylland og ikke som en generel opdeling, der kan bruges i det øvrige Europa. Således har man i Norge inddelt pigsvampene i lignende grupper (Gulden & Hanssen 1992). Her angives blålig korkpigsvamp at gro på næringsfattig bund under fyr mens bitter korkpigsvamp angives at foretække mere nærringsrig bund under gran altså lige modsat af mine observationer fra det nordjyske. Går man mod syd til Tyskland angives mørk læderpigsvamp at gro på næringsfattig bund i lavlandet, mens den i det mere bjergrige sydøstlige Tyskland forekommer på kalkbund (Kreisel 1987). Da denne art også i Sverige og Norge gror på kalkrig eller næringsrig bund (egne observationer og Gulden & Hanssen 1992), kan det tænkes at arten kan skifte økologi afhængigt af klimaet. Fig. 12. Violet duftpigsvamp (Bankera violascens). Foto Jan Vesterholt.

16 Overdrev og overdrevssvampe i Thy og Hanherred Af Erik Rald Det var med store forventninger, vi drog mod Thy i efterårsferien 1993 med næsen sat op efter overdrevssvampe. Egnens topografi med de mange kalkrige højdedrag stikkende op fra en lavereliggende mere udvasket tidligere havbund lover godt for de mange arter af bl. a. vokshatte, der foretrækker kalkrig jordbund. Ganske vist havde der ikke været noget særligt at finde på Sjælland igennem hele sæsonen, men forlydender fra Jylland havde fortalt om et godt flor af vokshatte. Desværre kom vi noget for sent. Svampesæsonen 1993 var temmelig kold, og netop i dagene, før vi ankom til det nordvestjyske, havde det sat ind med frost på udsatte steder, som de siger i vejrudsigten. Uheldigvis er de udsatte stede netop de åbne græsningsoverdrev, hvor bl. a. vokshattene holder til, mens svampene på skovlokaliteterne ikke havde lidt overlast af den tidlige frost. Så vores vokshattefund bestod for en dels vedkommende af udsmattede, halvrådne eksemplarer, som næppe ville kunne bestemmes efter de officielle nøgler (hvordan kan man forklare, at papegøjevokshat kendes på, at den bliver kridhvid, når den rådner, mens andre arter bliver skidengule?). Alligevel fik vi set mange gode overdrev og da også fundet nogle af de sjældne kalkelskende arter. Der var dog også forskel på forekomsten af de enkelte grupper af overdrevssvampe, dvs. svampe som har den specielle og mere eller mindre fælles økologi, at deres hovedforekomst og for mange arters vedkommende eneste forekomst er på arealer, der har kort vegetation, som oftest som følge af græsning af kvæg, heste, får eller hjorte og som ikke har været udsat for oppløjning og gødskning med kunstgødning i længere tid. vokshattene (Hygrocybe og Camarophyllopsis) var som ventet den mest artsrige gruppe. Rødblade (Entoloma) af underslægten blåhat (Leptonia) blev kun fundet i et enkelt ubestemmeligt eksemplar, som ikke blev bevaret (fra Lien). Den sidstnævnte gruppe har sin hovedforekomst i juli-august, mens vokshattene er fænologisk mere bredspektrede og derfor mere fremtrædende sent på året. Køllesvampe (Clavaria, Clavulinopsis og Ramariopsis) og jordtunger (Geoglossum, Trichoglossum, Microglossum og Thuemenidium) er grupper, som i Danmark har relativt færre arter, men de var talmæssigt pænt repræsenterede på efterårslejren 1993, hvorfor vi har fået et rimeligt godt indtryk af disse gruppers forekomst i Thy og Hanherred. Nonnehat (Dermoloma) blev ikke set. Puppe-snyltekølle (Cordyceps militaris) er også en overdrevssvamp, som er medtaget i tabel 1. I det følgende vil jeg omtale de lokaliteter, hvor der blev fundet overdrevssvampe, samt nogle besøgte lokaliteter, hvor der mod forventning ikke blev fundet overdrevssvampe, men lad mig først nævne de mennesker, som mest udholdende var med på vognen med at drøne rundt i landskabet og opsøge de forskellige lokaliteter (og som til dels lagde vogn til): David Boertmann, Jacob Heilmann-Clausen, Aage Pedersen og Vibeke Sünksen. Tak for ihærdigheden, fundoplysningerne og behageligt selskab undervejs! De enkelte lokaliteter I det følgende refererer tallene og bogstaverne i parentes efter lokalitetens navn til kortene hhv. figur 13 og 14 og tabellerne hhv. tabel 1 og 2. Desuden angives UTM-koordinaterne for 10 kmkvadrater. I tabel 1 og 2 er de enkelte lokaliteter i Thy og Hanherred vurderet ud fra forekomsten af vokshattearter efter en firetrinsskala, som er defineret i en artikel i Svampe 11 (Rald 1985). Lokaliteterne i tabel 2 er vurderet efter enkeltbesøgsskalaen i artiklen, men denne vurdering falder, hvor der foreligger flere besøg på samme lokalitet, i hvert eneste tilfælde sammen med vurderingen efter flerbesøgsskalaen.

17 Fig. 13. Placeringen af de lokaliteter, der blev undersøgt i 1993, og som er omtalt i teksten: 1: Bjerre. 2: Bulbjerg. 3: Dybdal. 4: Eshøj Plantage. 5: Febbersted. 6: Grenbakke-Hammersdal. 7: Grønnestrand. 8: S f. Grønnestrand. 9: Hanstholm Fyr. 10: Hingelbjerge. 11: Hov Dås. 12: Kvolsbjerge. 13: Lien. 14: Nystrup Klitplantage. 15: Svinkløv Klitplantage. 16: Blegsøbjerg. 17: Vesten Bjerget. 18: Vester Torup Klitplantage. 19: Vester Torup: Kløv. 20: Kløv (ved Østerild). 21: Tved Kirkegård. 22: Hjortdal: Skovbryn. 23: Hjortdal Kirke. A,E,F M N K I J O L P Q D B R S T U G H C Fig. 14. Placeringen af de lokaliteter, hvorpå der tidligere er fundet vokshatte, og som er medtaget i tabel 2: A: Abelli. B: Bulbjerg. C: Dover Plantage: Kilen. D: Eshøj Plantage. E: Hanstholm Fyr. F: Hanstholm Kirkegård. G: Lien. H: Lodbjerg Kirkegård. I: Sårup Bakker. J: Tved Kirkegård. K: Tved Plantage. L: Vandet Plantage. M: Vigsø Klithede. N: Vigsø Plantage. O: Ørhale. P: Atterhøj. Q: Møllebakke. R: Klim Bjerg. S: Grønnestrand. T: Ågård Skov. U: Svinkløv Klitplantage.

18 Bjerre (1). MJ82. Lokaliteten udgøres af en ret stejl sydvendt skrænt ud mod landevejen; området er kvæggræsset, og vegetationen er her ret spredt, og jorden er præget af kalk. Mod øst drejer dette kvæggræssede overdrev over i mere flade græssede arealer op mod Hesseldal Bjerg, hvor vegetationen er sammenhængende og stedvis hedepræget. Overdrevssvampene er fundet på det mere flade stykke, bortset fra den sjældne og kalkelskende art gråbrun vokshat (Hygrocybe fornicata), som blev fundet neden for kalkskrænten. På selve den tørre skrænt fandtes kun få svampe, men til gengæld en meget bemærkelsesværdig art, nemlig mørksporet skivebold (Disciseda bovista), en meget sjælden art, der er karakteristisk for meget tørre skrænter. Bulbjerg (2/B). NJ03. Den klitprægede vegetation er på toppen af dette turistmål slidt ned på stier og parkeringspladser, hvilket giver grobund for en række svampearter, som kræver kort vegetation. Der blev kun fundet nogle få og ikke særlig interessante arter af overdrevssvampegrupperne. Dybdal (3). Den vestligste af de skovklædte dale i Fosdal Plantage, som munder ud i Lien, her Lien Bakker, som er næsten helt dækket af skov og krat. Det enlige fund af cinnober vokshat (Hygrocybe coccinea) er uden økologiske angivelser. Eshøj Plantage (4/D). MJ81. En plantet løv- og blandskov på ret næringsrig jordbund. Et sjældent syn i disse egne af Jylland, og derfor potentielt interessant for svampe. David Boertmann har tidligere fundet et par vokshattearter på muldbund under thuja midt i denne skov; det enlige fund af eng-vokshat (Hygrocybe pratensis) blev gjort under tjørn på toppen af skrænten mod havet. Febbersted (5). MJ82. Klithede på fladt terræn og kalkprægede skrænter mod stranden, kvæggræsset område. Stærkt kalkholdige partier veksler med udvaskede småområder og giver en afvekslende overdrevssvampeflora. Desuden fandt David Boertmann rødbladen poleret rødblad (Entoloma coeruleopolitum), der kun er fundet nogle få steder i Nordeuropa; den synes at foretrække kort vegetation, men det er endnu uvist, om den kan regnes med til overdrevssvampene. Klitheden ved Febbersted går mod øst over i klithedeområderne ved Vigsø, som tidligere er undersøgt af David Boertmann, og vegetation og svampeflora er sikkert fælles for hele dette interessante overdrevs- og kalkklitområde. Grenbakke-Hammersdal (6). NJ23. Et stort kvæggræsset område, der består af en ret stejl kvæggræsset skrænt (Grenbakke) ned mod vejen og en sidedal (Hammersdal) ind i landet. Lokaliteten minder om Lien og ligger da også som en vestlig forlængelse af dette område. Der er buskadser af bl. a. havtorn hist og her på skrænten, som til dels fjernes i plejeøjemed. Hammersdal er mere hedepræget med enebær og stedvis lyng. På toppen af skrænten kvæggræsset mark med gødskningspåvirkning. Overdrevssvampefloraen er sikkert rigere, end dette besøgs registreringer lader formode. Grønnestrand (7/S). NJ13. Et stort, fladt kvæggræsset område ud mod stranden. En del af overdrevssvampene blev fundet på arealerne ind mod hotellet. Den sjældne art gråbrun vokshat (Hygrocybe fornicata) blev på turen kun fundet i Grønnestrand-området og på Bjerre-lokaliteten. Køllesvampen Clavulinopsis cinereoides er også en stor sjældenhed i Danmark, hvor den kun er kendt fra fire lokaliteter. Tidligere har Thomas Brandt-Pedersen her fundet adskillige arter af blåhat (Entoloma underslægt Leptonia), bl. a. den sjældne brunskællet rødblad (Entoloma sodale) og ikke mindst porfyrgrå rødblad (E. porphyrogriseum), der i hele verden kun er kendt fra denne ene lokalitet. Begge arter er illustreret i Svampe 21:25. Syd for Grønnestrand (8). NJ13. Mens vi andre gik ude ved havet, gik Jens H. Petersen længere ind i landet og fandt et overdrev ved vejen mod Andrup. Svampefloraen på de to lokaliteter eller dellokaliteter var da heller ikke så forskellig, bl. a. blev gråbrun vokshat (Hygrocybe fornicata) og Clavulinopsis cinereoides fundet begge steder. Hanstholm Fyr (9). MJ72. På de tørre, sandede arealer neden for skrænten ved fyret var vegetationen klitpræget, og der blev kun fundet et par enkelte arter i overdrevssvampegrupperne - som er typiske for klitter. Det var også i nærheden af Hanstholm Fyr, at David Boertmann fandt dadelbrun vokshat (Hygrocybe spadicea) som ny for Danmark. Han bestemte den efter Handbuch für Pilzfreunde, og det var fundet af denne flotte og let kendelige for Danmark nye art, der satte ham i gang med at kikke nærmere på vokshattene.

19 Hingelbjerge (10). NJ13. Et stort, blødt bakket, kvæggræsset, stedvis hedepræget overdrev med enebærbuskadser. Til trods for områdets potentielle udseende blev der kun fundet en enkelt, helt banal vokshatart, og det kun på stierne og på parkeringspladsen. Hov Dås (11). MJ81. En mindre, nordvendt skrænt med sluttet vegetation, der for en dels vedkommende er kvæggræsset. Denne lokalitet skuffede noget, men må vel alligevel være artsrig i bedre svampesæsoner. Turens eneste fund af den sjældne og kalkelskende vokshatteart randstribet vokshat (Hygrocybe colemanniana) blev gjort her; fra Thy og Hanherred er den tidligere kun kendt fra Grønnestrand. Kvolsbjerge (12). NJ03. Området udgøres dels af et ret lille, lavt bakket, noget hedepræget kvæggræsningsområde, dels af en blandet kratbevoksning. På det førstnævnte område, som jeg selv besøgte, var der en forbløffende svamperigdom, men ingen overdrevssvampe. I det andet delområde, som Christian Lange besøgte, fandt han fire arter i overdrevssvampegrupperne, blandt andet latrin-vokshat (Camarophyllopsis foetens), som ikke er fundet andre steder i Thy og Hanherred. Lien (13/G). NJ23. Det store område med stejle, nordvendte skrænter mellem Fosdal og Langedal er delvis krat-, skov- og plantageklædt, men der er også store, smukke kvæggræssede skrænter med forskellig hældning og eksponering. Området er såvel landskabeligt som hvad antallet af overdrevssvampe angår (der er ialt fundet 17 arter vokshatte her) sammenligneligt med de bedste danske vokshattelokaliteter. En virkelig perle i den nordvestjyske natur! Nystrup Klitplantage (14). MJ71. På parkeringspladsen i det korte græs ved de opstillede rekreative støttepunkter i form af borde og bænke var småskællet jordtunge (Geoglossum fallax) ganske talrig. Inde i skoven blev liden vokshat (Hygrocybe insipida) fundet. Svinkløv Klitplantage (15/U). I kort græs langs vejkanter og rastepladser blev abrikos-køllesvamp (Clavulinopsis luteoalba) fundet. Eng-køllesvamp (C. corniculata) tilsvarende på en lille sti i det fredede og tilgroede område øst for Sletteå. Kær-vokshat (Hygrocybe substrangulata) blev fundet i en klitlavning ved havet. Tved Klitplantage: Blegsøbjerg (16). MJ72. Christian Lange og Carsten Brandt var på jagt i Tved Klitplantage; muligvis er de fem overdrevssvampearter, de fandt i plantagen, fundet på den vest- og nordvendte skrænt ud mod Blegsø i plantagens vestside. Vesten Bjerget (17). MJ93. Stejl kvæggræsset skrænt på god, noget optrådt muldjord, med til dels høj, til dels mosrig græsvegetation. En sådan lokalitet ville på Sjælland huse 3-5 vokshattearter, men ved denne lejlighed blev kun fundet et enkelt eksemplar af eng-vokshat (Hygrocybe pratensis)! Vester Torup Klitplantage (18). NJ03. I denne store plantage blev der to forskellige steder (ved kiosken og ved Stuen) fundet slank og småskællet jordtunge (Geoglossum umbratile og G. fallax), begge steder i kort græs i vejkant. Vester Torup: Kløv (19). NJ03. Lille, hestegræsset, kalkpræget overdrev, bestående af en skrænt med ±spredt vegetation og flade arealer forneden og foroven. Kløv (ved Østerild) (20). MJ82. Kvæggræset/fåregræsset, ret stejlt, stærkt kalkpræget skræntparti ned mod vejen, hvoraf en mindre del er afgravet, det øvrige med ±sluttet vegetation. På denne lokalitet blev der trods grundig søgen ikke fundet nogen som helst frugtlegemer af svampe! Tved Kirkegård (21/J). MJ82. En lille kirkegård med meget kortklippede, stærkt mosrige græsplæner. Fra lokaliteten er tidligere kendt 13 arter vokshatte, men i efterårsferien 1993 blev der trods grundig søgning ikke fundet en eneste overdrevssvamp! Hjortdal: skovbryn (22). NJ23. Et lille område med spredte enebærbuske med kvæggræsning beliggende som en smal zone mellem et skovbryn og en gødsket og pløjet græsningsmark. Ingen overdrevssvampe fundet. Hjortdal Kirke (23). NJ23. Et stort kvæggræsset overdrev mellem de to veje, op mod kirken. Størstedelen af området er småbakket med ±tæt ene- og havtornkrat. Et mindre, fladt stykke er mere kulturpræget. Området ser godt ud og er meget svamperigt, men der blev ikke fundet nogen overdrevssvampe.

20 Overdrevssvampenes fordeling på lokalitetstyper I tabellerne er medtaget alle fund af de pågældende arter. Det medfører, at der medtages en del lokaliteter, som ikke er egentlige overdrevslokaliteter. Som andetsteds i landet kan man også i Thy og Hanherred observere, at arter tilhørende de grupper, som jeg her kalder overdrevssvampe, også findes på lokaliteter, som ikke er overdrev. På nedslidte stier og langs vejkanter i plantager finder man enkelte arter. I området gælder det særlig arter som slank jordtunge, småskællet jordtunge og bred jordtunge (Geoglossum umbratile, G. fallax og G. cookeanum), eng-køllesvamp, abrikos-køllesvamp og orangegul køllesvamp (Clavulinopsis corniculata, C. luteoalba og C. helvola). Disse arter udnytter her den lave vegetation og den autentiske jordbund. Det gælder lokaliteter som Vester Torup Klitplantage, Svinkløv Klitplantage, Nystrup Klitplantage og måske Tved Klitplantage og Bulbjerg. En anden type falske overdrevslokaliteter er lokaliteter med uforstyrret, muldrig skovbund med ringe førnpålejring. Områdets eneste eksempel er Eshøj Plantage, som til trods for sit navn overvejende er en løvskov på muldbund. I klitter finder man også enkelte arter af de her behandlede grupper. Det gælder keglevokshat (Hygrocybe conica) og kær vokshat (H. substrangulata) samt klit-jordtunge (Geoglossum arenarium). Forekomsterne af disse arter ved Hanstholm Fyr og i Svinkløv Klitplantage skyldes dette klitpræg. Fælles for alle de nævnte lokaliteter er imidlertid, at de kun huser få arter af den her definerede gruppe af overdrevssvampe. De lokaliteter i Thy og Hanherred, som er virkeligt rige på overdrevssvampe, er også rigtige overdrev, dvs. afgræssede og med uforstyrret jordbund. Det prægtigste eksempel er Lien mellem Fosdal og Langdal, et stort, landskabeligt imponerende skræntkompleks med mange eksponeringsretninger, hældnings-vinkler, græsningstryk og grader af trævækst. Dette område rangerer blandt de bedste danske overdrevslokaliteter. Umiddelbart under Liens særklasse kommer overdrev som Grønnestrand og Grenbakke-Hammersdal, som imidlertid efter kriterierne, der er fastsat i min artikel i Svampe 11 (1985), lige netop ikke når op i klassen af lokaliteter af national betydning. I Thy og Hanherred findes desuden en lang række græsningsoverdrev, mange af dem på skrænter, som er kendt for at rumme en artsrig og/eller spændende flora af overdrevssvampe. Dette gælder Febbersted og Vigsø Klithede, En særlig nysgerrighed knyttede sig på forhånd til de stærkt kalkprægede skrænter, som Thy og Hanherred er så rige på. Gode eksempler er den nordvendte skrænt ved Kløv (ved Østerild) og den sydvendte skrænt ved Bjerre. Ikke mindst fordi mange overdrevssvampe er særligt knyttet til kalkholdig jordbund. Men det var en skuffelse. Skrænterne ved Kløv var endda fuldstændig svampetomme. Ved Bjerre fandt vi en sjælden, tørkeelskende bugsvamp, mørksporet skivebold (Disciseda bovista), som helt klart solede sig i det lokalt særdeles varme klima, den fandt her. Man må konstatere, at overdrevssvampene også kan få for meget kalk i jorden! Kirkegårde ligner overdrev i kraft af deres korte græstæppe, som ofte plejes uden brug af kunstgødning. I området er Tved Kirkegård, Hanstholm Kirkegård og Lodbjerg Kirkegård kendt som voksested for overdrevssvampe. Kun Tved Kirkegård blev besøgt, men det var en skuffelse: der blev ikke fundet en eneste overdrevssvamp. Skylden må skydes på vejret som sædvanlig. Ligeledes var følgende overdrevslokaliteter skuffende, selvom de så gode ud: Hjortdal Kirke, Vesten Bjerget, Kvolsbjerge, Hingelbjerge, Vester Torup: Kløv og Hov Dås. Måske skyldes det vejret og sæsonen, at jeg ikke fandt særlig meget af interesse på disse lokaliteter.

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

VisitJammerbugten FERIE I JAMMERBUGTEN CYKEL VANDRE KORT VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE

VisitJammerbugten FERIE I JAMMERBUGTEN CYKEL VANDRE KORT VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE FERIE I JAMMERBUGTEN Inspiration til gode oplevelser i Jammerbugten danskernes foretrukne destination tion! VisitJammerbugten.dk -fyldt med ferie... Gratis VI SÆTTER PRIS PÅ DIN FERIE Tjek aktuelle ferietilbud

Læs mere

Stald Vinur. islandske heste veninder klitter strand vand mor-datter oplevelser

Stald Vinur. islandske heste veninder klitter strand vand mor-datter oplevelser - i Da n ma rks sidste vildmark Rideferie langs Vesterhavet islandske heste veninder klitter strand vand mor-datter oplevelser Stald Vinur Hamborgvej 95. DK-7730 Hanstholm. Tel. +45 97 96 51 98. www.hanstholm-camping.dk

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Klitplantagerne ved Vandet Sø

Klitplantagerne ved Vandet Sø Hanstholm Klitplantagerne ved Vandet Ørhage Hanstholm Reservatet Isbjerg Tved Nors Klitmøllervej Vesterhavet Trøjborg Trøjborgvej Klitmøller Vangsåvej Kystvejen 181 Klitmøller Å 557 Tørvekær Raspkær Fayes

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

SVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen

SVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPE 61 2010 Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPEATLAS.DK Danmarks svampeatlas blev sat i gang i forbindelse med svampedagen den 28. februar 2009, så ved årsskiftet

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august.

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august. SVAMPE 39 1999 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Trekantsområdets kystlejrpladser

Trekantsområdets kystlejrpladser Gl.Å bo v Selum Stederup Søderskov De østyske forde,, og forde, byder på uikke atur ser lags kyste. Alle e. Favetræspladse Jorde er god, og skove er derfor frodig og varieret. De markerede rute, der går

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

SVAMPE Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE SVAMPE REDAKTIONEN

SVAMPE Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE SVAMPE REDAKTIONEN SVAMP 33 1996 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Hammer Bakker foreningens naturperle

Hammer Bakker foreningens naturperle Hammer Bakker foreningens naturperle Camilla S. Brok og Signe Nepper Larsen I Vendsyssel nord for Aalborg ligger naturområdet Hammer Bakker. Hvad de færreste medlemmer måske ved, ejer Dansk Botanisk Forening

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Grundejerforeningen "Under Lien" Slettestrand, Johan Langes Vej 15, 8000 Århus C

Grundejerforeningen Under Lien Slettestrand, Johan Langes Vej 15, 8000 Århus C Grundejerforeningen "Under Lien" Slettestrand, Johan Langes Vej 15, 8000 Århus C BESTYRELSENS BERETNING på ordinær generalforsamling på Hotel Klitrosen lørdag den 18. maj 2013 Bestyrelsen har følgende

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

SVAMPE 1-50 REGISTER

SVAMPE 1-50 REGISTER SVAMPE 1-50 REGISTER Register for Svampe 1-50 (1980-2004) Oversigt A Artikler, ordnet efter forfatter 3 B Artikler, ordnet efter titel 16 C Anmeldelser, ordnet efter værkets forfatter 29 D Anmeldelser,

Læs mere

Grundejerforeningen Store Vangen

Grundejerforeningen Store Vangen Grundejerforeningen Store Vangen Generalforsamling 10. april 2013 Referat Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Foreningens regnskab (vedlagt). 4. Indkomne forslag. 5. Budget 2013

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen

Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Lysets land Strandvandring Rubjerg Knude - Hirtshals - Skagen Mandag den 17. til fredag den 21. august 2015 Bliv blæst igennem fra de høje skrænter ved Hirtshals fyr Tag dig en dukkert i det friske Vesterhav

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO Ansøgning til Legepladspuljen for Åby Skole og SFO Begrundelse for ansøgningen Åby Skole er en skole i tre spor med 700 elever. Børnene kommer primært fra den del af Åbyhøj, der ligger syd for Silkeborg

Læs mere

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society SVAMPE 31 1995 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk med hensyn til svampenes anvendelse

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Adianthum pedatum Keywords: Bregner Filename: DSCF4344.JPG. Adianthum venustum

Adianthum pedatum Keywords: Bregner Filename: DSCF4344.JPG. Adianthum venustum Adianthum pedatum, Bunddække Filename: DSCF4216.JPG Description: Adianthumslægten er på ca.150 forskellige arter. Den er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle, selv om der er store "hvide pletter"

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121

Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013. Leif M. Larsen, Gitte Hansen, Torben Morel. Samlet deltagerantal på kurset: 121 Kursusnummer 1122 Kursusnavn ERFA Gaffeltruck konferencen 2013 Afholdelsessted Hotel Faaborg Fjord Startdato 15/08-13 Slutdato 16/08-13 Mødetid Kursusleder AMUkursus Fuldt booket Leif M. Larsen, Gitte

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Casa Lucentum. Denne lille guide har til formål at give dig nogle praktiske oplysninger og gode fif:

Casa Lucentum. Denne lille guide har til formål at give dig nogle praktiske oplysninger og gode fif: Casa Lucentum Kære gæster! Vi byder Jer hermed velkommen til huset: Casa Lucentum! Området du nu befinder dig i, hedder Gran Alacant, og bebyggelsen hedder Brisas Del Faro. Adressen er: Calle Brisas Del

Læs mere

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013.

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Deltagere: Afbud: Poul Hansen PH, Finn Gertov FG, Alf Abildgaard AA, Johnny Vilsen (greenkeeper), Børge Larsen BL (ref.) Knud Erik Kristensen KEK, Hans Jørgen Andersen HJA.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere