NOTAT. Argumenter for standsningsted for timemodel-hurtigtog i Trekantområdet og for en midtjysk/hærvejs motorvej DATO:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Argumenter for standsningsted for timemodel-hurtigtog i Trekantområdet og for en midtjysk/hærvejs motorvej DATO: 17.07.2009"

Transkript

1 NOTAT DATO: Argumenter for standsningsted for timemodel-hurtigtog i Trekantområdet og for en midtjysk/hærvejs motorvej Som led i den trafikaftale der den 29. januar 2009 blev indgået mellem alle folketingets partier, bortset fra Enhedslisten, blev det besluttet at gennemføre to store strategiske analyser en Hovedstadsanalyse og en Østjyllandanalyse. De 2 strategiske analyser skal være endeligt færdige i 2013, men allerede i 2011 skal de delafrapporteres. Østjyllandsanalysen drejer sig dels om jernbaner og dels om veje. For jernbanernes vedkommende ser man på, bedre lokal betjening på de eksisterende skinner kombineret med en undersøgelse af en direkte lokal bane mellem Århus og Silkeborg. Desuden undersøges hvordan rejsetiden for hurtige tog kan nedbringes til 1 time mellem Odense og Århus (timemodellen). For vejene er hovedtemaerne sikring af tilstrækkelig kapacitet på hhv. de øst-vest gående landsdelsforbindelser og på langs i Jylland. De øst-vest gående forbindelser dækker bedre kapacitet over Lillebælt - i form af: en ekstra forbindelse parallelt med den eksisterende en ny forbindelse syd om Middelfart/Kolding en ny forbindelse fra Nordfyn til Juelsminde-halvøen Kattegat-forbindelsen direkte fra Sjælland til et sted omkring Århus. For kapaciteten på langs i Jylland er der principielt to varianter - enten alene at satse på videreudbygning af E45 eller supplere og aflaste med en mere vestlig gående motorvej fra Koldingområdet vest om Vejle og videre mod Viborg/Støvring. TREKANTOMRÅDET DANMARK KOLDING ÅPARK 1, 2.TV. DK-6000 KOLDING T: F: ET SAMARBEJDE MELLEM BILLUND, FREDERICIA, KOLDING, MIDDELFART, VEJEN OG VEJLE KOMMUNE WWW. TREKANTOMRAADET.DK

2 Trekantområdet bakker fuldt ud op om intentionerne bag de strategiske undersøgelser, nemlig at forskellige scenarier skal undersøges med henblik på at vurdere hvor de største samlede benefits i forhold til omkostninger kan konstateres. Ved undersøgelserne af scenariernes benefits og omkostninger indgår udover anlægs- og driftsøkonomiske forhold - potentiale for overflytning fra bil til kollektiv trafik, potentiale for aflastning af trængselsplagede strækninger samt natur- og miljømæssige forhold. Trekantområdet har væsentlige interesser forbundet med de forskellige løsningsmodeller, og lægger derfor vægt på at de rette forudsætninger indgår i analyserne. For timemodellens vedkommende er det overordnet set Trekantområdets interesse at sikre den bedst mulige betjening af området, samtidig med at den valgte løsning bedst muligt er i overensstemmelse med øvrige samfundsmæssige interesser. Det er vores opfattelse, at det indebærer at linjeføringen af timemodellens hurtige tog skal gå gennem Trekantområdet, så der kan etableres ét standsningssted i Trekantområdet for de hurtige tog (timemodellen). Herved kan Trekantområdet betjenes både mod syd, nord, øst og vest af de gennemkørende hurtigtog. For vejalternativerne er Trekantområdets hovedinteresse, udover at sikre tilstrækkelig kapacitet på de nuværende hovedstrækninger, at der sikres en bedre vejbetjening af Trekantområdets vestlige dele, ikke mindst Billund området, hvilket vil sige, at alternativet med en midtjysk motorvej efter vores opfattelse bør vurderes seriøst. Dette notat har derfor til formål sagligt at konkretisere de væsentligste argumenter for hhv. linjeføring og et standsningssted i Trekantområdet for timemodellens hurtigtog, og for etablering af en midtjysk/hærvejs motorvej. Argumenter for et standsningssted for timemodellens hurtigtog i Trekantområdet Der er større passagergrundlag i Trekantområdet end i andre påtænkte standsningssteder for hurtigtog, hvorfor det er mindst lige så relevant at de hurtige tog standser i Trekantområdet: Ifølge skitsen til Timemodelplanen for hurtigtog er det planen at binde landets større byområder sammen med hurtige tog, der kører med 1 times kørsel mellem de enkelte standsningssteder. Dvs. 1 time fra København til Odense, 1 time fra Odense til Århus og 1 time fra Århus til Aalborg. Herudover har der fra tid til anden været nævnt at Esbjerg og Herning ligeledes skal knyttes op på timemodellen. Det er uklart om det indebærer 1 time fra Odense til hhv. Esbjerg og Herning. Det er imidlertid ikke umiddelbart planen, at der skal være et standsningssted i Trekantområdet for de hurtige tog, på trods af et stort 2

3 potentiale i Trekantområdet. Indbyggermæssigt har Trekantområdet ca indbyggere mod ca i Esbjerg, ca i Herning, knap i Odense og Aalborg og godt i Århus. Også med hensyn til togrejsende er der et stort potentiale i Trekantområdet. I Trafikstyrelsens Trafikplan for den statslige jernbane , fra februar 2009, dokumenteres det, at der er et større passagergrundlag i Trekantområdet end i flere af de påtænkte standsningssteder. Daglige af-og påstigere med tog Vejle Fredericia Esbjerg Kolding Herning Trafikstyrelsen, Trafikplan Blandt stationerne har såvel Vejle, Fredericia og Kolding hver især flere af- og påstigere end Herning og både Vejle og Fredericia har desuden hver især flere af- og påstigere end Esbjerg. Daglige af-og påstigere med tog Århus Trekantområdet Odense Aalborg Trafikstyrelsen, Trafikplan Trekantområdet= Middelfart, Kolding, Fredericia og Vejle Tilsammen idet det er meget relevant med et fælles standsningssted i Trekantområdet for hurtige tog har de nuværende stationer i Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart flere passager end Aalborg og Odense og næsten lige så mange som Århus. 3

4 Kun med standsningssted i Trekantområdet er der en reel mulighed for at flytte bilister fra de mest belastede strækninger over i hurtige tog, og dermed medvirke til afhjælpning af trængsel på vejene: I regeringens oplæg fra december 2008 til den trafikaftale, der blev indgået i januar 2009, blev der som begrundelse for den såkaldte timemodel anført, at den kan overflytte trafik fra vej til bane samt at den kan begrænse kødannelse og trængsel på de største motorveje, hvor det trafikale pres allerede i dag er betydeligt. De største trafiktal og de værste trængselsproblemer på motorvejsnettet udenfor hovedstadsområdet findes i Trekantområdet, på Vejlefjordbroen og på Vestfyn. Et hurtigtogsnet har imidlertid kun mulighed for at medvirke til afhjælpe denne problematik hvis det får et standsningssted i Trekantområdet, hvilket kan dokumenteres med et kig på de eksisterende rejsestrømme. Der er dagligt ca køretøjer der kører over Vejlefjordbroen fra/til eller gennem Trekantområdet. De kommer fra/til hele Jylland nord og nordvest for Vejle. Størstedelen af disse ca har imidlertid ærinde i Trekantområdet, og der er kun ca af dem der kører gennem Trekantområdet uden stop og mod øst via Lillebæltsbroen. Vejlefjordbroen ca køretøjer pr. døgn Ca biler pr. døgn Ca biler i døgnet uden ærinde i Trekantområdet Trekantom- rådet Ca biler pr. døgn Lillebæltsbroen ca køretøjer pr. døgn 4

5 Tilsvarende er der ca bilister med ærinde i Trekantområdet, der dagligt kører over Lillebæltsbroen til eller fra et mål på Fyn eller Sjælland. Blandt de køretøjer, der således dagligt kører gennem Trekantområdet fra/til Øst,- Nord- eller Nordvestjylland og til/fra Fyn og Sjælland, er der imidlertid kun et begrænset antal, der vil have glæde af et hurtigtogsnet, der kun standser i Odense og Århus. De køretøjer omfatter som nævnt ikke alene rejsende, der skal til/fra Århus eller Odense, men fra/til mange andre steder i Jylland eller Fyn/Sjælland. Dem der skal til/fra Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Herning, Viborg og Nordvestjylland vil næppe tage til Århus for at stå på toget, og dem der skal til eller fra Middelfart, Nyborg og Svendborg vil næppe tage til Odense. Endelig vil dem der skal til/fra hele Vest- og Sydsjælland og dele af Hovedstadsområdet næppe tage til Københavns Hovedbanegård for at stige på hurtigtoget. Overflytnings- og trængselsaflastningspotentialet skal således findes blandt en mindre del af de ca bilister der dagligt kører gennem Trekantområdet uden ærinde her. Hvis der derimod var et standsningssted i Trekantområdet ville dette potentiale blive flerdoblet. Et fælles standsningssted placeret udenfor bycenter, men nær gode vejforbindelser og p-pladser giver god mening i Trekantområdet: Det har traditionelt været tankegangen at togrejsende skal fragtes fra bycentrum til by-centrum, og at de fleste fjernrejsende med tog rejser videre med bus eller færdes pr. cykel eller gang. I den forbindelse henvises til erfaringerne med Høje Taastrup placeret udenfor centrum, der ikke har fået den rolle som den var tiltænkt. Allerede i dag er f.eks. Nyborg station dog et godt eksempel på en regional station, der er placeret umiddelbart ved motorvejen og med gode parkeringsmuligheder, og som tiltrækker store passagertal fra et større område. I Trekantområdet er der også allerede nu, ifølge Trafikstyrelsens tal, væsentligt flere der anvender bil til/fra stationen end på landsplan og færre der anvender bus. Hvordan kommer man til stationen (omtrentlige tal) Bus Bil Andet Trekantområdet 17% 30% 53% Nyborg 19% 45% 36% København 32% 9% 59% Århus 40% 13% 47% Odense 28% 15% 57% Landsgennemsnit 24% 17% 39% Trafikstyrelsen, Trafikplan Andet: S-tog, taxi, cykel, til fods el. andet 5

6 Ovenstående tal dækker over såvel regional- som fjernrejsende, og tendensen for bil som tilbringertrafik er endnu stærkere for fjernrejsende. Dertil kommer at den nye gruppe af rejsende med hurtigtog formentlig er passagergrupper, for hvem bilen vil være det eneste andet alternativ. Dermed er det ikke mindst med et spredt bymønster som Trekantområdets mere relevant at tænke på gode kombinationsmuligheder bil+tog end for bus+tog. I forbindelse med hurtige fjerntog, vil det derfor i Trekantområdet være mere relevant at tænke på én station tæt beliggende ved overordnede veje og med gode parkeringsmuligheder, end på placering i et eller flere bycentre. Det er derfor oplagt at undersøge mulighederne for et fælles standsningssted i Trekantområdet for hurtige tog, placeret ved gode vejforbindelse, f.eks. ved en central motorvej, og med gode parkeringsfaciliteter. Et sådant fælles standsningssted kan betjene hele Trekantområdet, og vil naturligvis også blive betjent med god lokal og regional kollektiv trafik som tilbringer. Det er ikke nødvendigt at tilføre ekstra sporkapacitet på banelinjen mellem Århus og Odense for at kunne øge den lokale pendlertrafik i Østjylland væsentligt: Som et argument for en ny linjeføring mellem Odense og Århus for timemodellens hurtige tog, f.eks. med en bro/linjeføring fra Nordfyn til Juelsminde og dermed intet standsningssted i Trekantområdet, fremføres, at hvis de gennemgående tog kører ad en ny linje, så vil det muliggøre en kraftig forøgelse af den lokale togbetjening på det eksisterende net i Østjylland. En sådan forøgelse, f.eks. med 15-minutters drift Kolding/Fredericia-Århus kan imidlertid sagtens lade sig gøre uden en forøgelse af sporkapaciteten på strækningen. Kun på strækningen Århus Skanderborg kan der evt. være kapacitetsmæssige problemer, men de vil også selv med en Nordfyn- Juelsminde løsning skulle løses ad anden vej. På den øvrige del af strækningen er der pt. kun op til 5-6 tog i hver retning på den mest belastede del (Fredericia-Vejle), inkl. Lyntog, IC-tog, regionaltog og godstog. På den ligeledes dobbeltsporede strækning mellem Københavns Hovedbanegård og Høje-Taastrup kører der pt. op til tog i timen i hver retning, også dækkende fra Lyntog til langsomt kørende godstog. 6

7 I dag begrænses kapaciteten i Østjylland dog i nogen udstrækning af det eksisterende signalanlæg. Signalanlægget står imidlertid, som bekendt, overfor total udskiftning, og frem for meget dyr udvidelse af sporkapaciteten, vil det være væsentligt billigere og mere hensigtsmæssigt at øge kapaciteten på strækningen ved at optimere et nyt signalanlæg til flere tog i forbindelse med udskiftningen. Under alle omstændigheder vil det med den nuværende sporkapacitet være muligt at fordoble togtrafikken på strækningen i Østjylland, og nøglen til at muliggøre dette er primært mere materiel. For Trekantområdets borgere og borgere i andre byer i Jylland/Fyn er det ikke kun relevant at kunne komme hurtigt til og fra Hovedstadsområdet men ligeledes til byer mod nord/syd og vest. Timemodellen er planlagt ud fra tankegangen at det skal være muligt at komme hurtigt til eller fra København uden for mange stop. Det er også en udmærket intention. Men for borgere og virksomheder i Trekantområdet, og andre større provinsbyer, er det også relevant at man hurtigt kan komme hurtigt mod syd mod Flensborg/Hamburg, mod vest mod Esbjerg eller nord eller nord-vest mod Herning, Århus eller Aalborg uden overflødige stop. Derfor er det væsentligt at sikre direkte hurtige forbindelser uden overflødige stop mellem disse rejsemål. Med den danske geografi kan det mest praktisk og hensigtsmæssigt gøres ved linjeføring gennem Trekantområdet og med et standsningssted her med/uden omstigning. En linjeføring for hurtigtog f.eks. direkte Odense-Århus via en broforbindelse Nordfyn-Juelsminde vil gøre alle andre rejserelationer end mellem København og Århus mindre direkte og hurtige. Timemodellen må ikke blive så rigid, at et potentielt stort standsningssted springes over for at kunne opnå en rejsetid på 60 minutter Odense-Århus: Timemodellen har som et mål at opnå en rejsetid på 60 minutter mellem Odense og Århus. Det kan enten nås ved en direkte forbindelse Nordfyn- Juelsminde eller ved at forskellige små eller større forbedringer langs den eksisterende bane (baneforkortelser). En times rejsetid er et pænt rundt tal og fint at stræbe imod, men det må ikke være alt afgørende om rejsetiden bliver 59 eller 62 minutter mellem de 2 byer. Det har været nævnt, at ekstra standsningssted, f.eks. i Trekantområdet vil gøre det endnu sværere at opnå en rejsetid på 1 time. Potentialet ved at standse i Trekantområdet er imidlertid så stort at det vil være et dårligt valg ikke at udnytte det. Desuden kan rejsetidstabet begrænses, hvis der vælges ét standsningssted som kan 7

8 placeres ud fra samlede overvejelser om linjeførings-, rejsetidsmæssige- og passagermængdemæssigeforhold. Argumenter for etablering af midtjysk/hærvejs motorvej Etablering af en midtjysk/hærvejs motorvej vil ikke medføre yderligere byspredning langs denne nye motorvej: Det har været fremført, at etablering af en midtjysk/hærvejs motorvej vil medføre øget byspredning langs en sådan ny motorvej. Der har specielt været henvist til den byspredning der har været langs motorvejene i Trekantområdet og det østjyske bybånd de sidste 10 år. Der er imidlertid ikke noget der tyder på, at eksistensen af motorveje eller nye motorveje i sig selv betyder større byspredning. Nye motorveje betjener eksisterende byer og virksomheder, men medfører ikke i sig selv nye byer, eller at eksisterende byer vokser mere. Den store forøgelse af specielt erhvervsområder langs motorvejene i Trekantområdet og Østjylland skyldes sandsynligvis i langt højere grad etableringen af Storebæltsforbindelsen, og den helt nye logistik situation det medførte (at hele Danmark kan dækkes af et lager, hvis det placeres f.eks. i Trekantområdet). Etablering af motorveje i mere tyndt befolkede egne, der kan sammenlignes med den jyske højderyg, hvor en midtjysk/hærvejsmotorvej tænkes placeret, har således ikke erfaringsmæssigt betydet øget byspredning eller øget byvækst. Byernes vækst før motorvej ( ) Byernes vækst efter motorvej ( ) Hirtshals 1,6 % -8,0 % Hjørring 3,8 % 0,0 % Brønderslev 2,6 % 4,6 % Frederikshavn -0,8 % -4,7 % Sæby 8,3 % 3,4 % Dybvad -3,5 % -6,4 % Hjallerup 10,2 % 11,9 % Nordjyske Motorveje I alt 2,6 % -0,8 % Esbjerg 3,1 % -3,2 % Holsted 2,6 % 3,4 % Brørup 4,1 % 6,7 % 8

9 Vejen 7,9 % 5,5 % Esbjergmotorvejen i alt 3,5 % -3,8 % Landsvækst 2,6 % 3,7 % Danmarks Statistik, Statistikbanken Byerne langs de nordjyske motorveje Nørresundby-Hirtshals, Nørresundby- Frederikshavn og Esbjergmotorvejen Esbjerg-Kolding, har ikke oplevet nogen øget vækst efter åbning af motorvejene, tværtimod. De er desuden vokset langsommere end landsgennemsnittet efter motorvejenes åbning, i modsætning til før deres åbning. Etablering af en midtjysk/hærvejsmotorvej vil næppe medføre at et øget kollektiv udbud langs E45 korridoren anvendes mindre: Bekymringen om hvorvidt en midtjysk motorvej vil medføre, at et øget kollektiv trafikudbud i E45 korridoren ikke vil få den tænkte anvendelse, bygger formentlig på en række fejlantagelser. For det første anvendes kollektiv trafik/toget for langt den største del af dem der bor relativt tæt på en station eller busholdeplads og dernæst har rejsemål relativt tæt ved en station eller busholdeplads. Som redegjort for ovenfor er det ikke nogen grund til at tro at en midtjysk/hærvejsmotorvej vil medføre øget byvækst langs den, eller flytte byvæksten fra den nuværende E45 korridor. En midtjysk/hærvejs motorvej, vil betjene den eksisterende gennemgående trafik fra Nord- og Nordvestjylland mod Sydjylland og videre mod Tyskland. Herudover vil den betjene de eksisterende byområder som Billund/Grindsted, Silkeborg og Viborg for trafik fra syd og øst. Ingen af de to rejsestrømme er et realistisk potentiale for et øget regionalt togudbud mellem Århus og Fredericia/Kolding. En midtjysk/hærvejsmotorvej vil dermed ikke påvirke anvendelse af den regionale togtrafik i E45 korridoren. Dernæst er der desværre ingen grund til at tro at en stor forøgelse i togudbudet i E45 korridoren Kolding/Fredericia til Århus (f.eks. 15-minutters drift) i sig selv vil betyde en stor overflytning/aflastning fra vej til bane. Erfaringsmæssigt betyder en fordobling af frekvensen (f.eks. fra 2 til 4 tog i timen) ca. 50 % flere passagerer på en strækning. Andre sammenlignelige erfaringer (bl.a. fra Svendborgbanen) viser, at når passagertallet på en togstrækning stiger pga. serviceforbedringer, så er det mindre end 20 % af de nye passagerer, der kommer fra bil. Hovedparten af de nye passagerer vil være eksisterende passagerer der tager flere rejser samt helt nye rejsende. 9

10 Hvis disse tal overføres til Østjylland, hvor der p.t. kører togpassagerer dagligt i et typisk strækningssnit, vil en fordobling af frekvensen betyde ca rejsende flere pr. dag på en typisk del af strækningen. Af dem vil knap 1200 rejsende ellers have kørt i bil, hvilket svarer til biler færre på en given strækning pr. dag. Af de færre biler vil ca havde kørt ad motorvejen og resten ad lokale veje (ud fra den nuværende fordeling i Østjylland). Det skal tilføjes, at der allerede i dag kører 2-4 tog pr. retning pr. time i Østjylland. Fast 15-minutters drift, dvs. 4 tog pr. time, vil dermed ikke helt være en fordobling af frekvensen i den østjyske korridor, og de anførte tal for aflastning af vejnettet ( for motorvejen) må derfor antages at være i overkanten. En aflastning af motorvej E45 med biler i døgnet skal sammenlignes med at den nuværende trafik på E45 mellem Vejle og Århus, der ligger i intervallet biler pr. døgnet, og desuden at trafikken gennem de senere år er steget med ca pr. år. Aflastningen som følge af en fordobling af antallet af tog/frekvensen (15-minutters drift) vil derfor næppe svare til mere end 6-9 mdr. normal trafikstigning på motorvej E45, og vil i realiteten ikke kunne mærkes. Et meget stærk forøgning (fordobling) af den kollektive trafik i Østjylland er dermed på ingen måde et realistisk alternativ til øgning af vejkapaciteten i E45 korridoren og en midtjysk/hærvejsmotorvejs korridor. Ensidig satsning på E45 vil medføre en uhensigtsmæssig ekstra forøgelse af kapacitet på E45 samt belastning af det lokale vejnet i denne korridor: Der er næppe tvivl om, at det under alle omstændigheder vil være nødvendigt at udbygge E45 til 6 spor fra Trekantområdet til Århus/Randers. Alene væksten i den regionale trafik tilsiger dette. Problemet er at den forventede vækst i biltrafikken medfører at 6 spor ikke er nok i et års perspektiv. Iflg. den VVM undersøgelse af udbygning af strækningen henover Vejlefjord, som Vejdirektoratet har fremlagt i juli 2009, vil der allerede fra årene være begyndende trængsel med 6 spor mellem Skærup sammenfletningen i Trekantområdet og Hornstrup nord for Vejle. Fra 2022 hhv vil der på selve Vejlefjordbroen og tilstødende strækninger være det Vejdirektoratet betegner som kritisk trængsel (hyppige trafiksammenbrud og kødannelser) med 6-spor. På de øvrige strækninger mod Århus vil hhv. begyndende eller kritisk trængsel indtræffe ca. samtidig eller ganske får år senere. Det betyder at i løbet af år vil det være nødvendigt at 10

11 videreudbygge E45 yderligere til 8 spor mellem Trekantområdet og Århus/Randers. En sådan trafikmaskine er af mange årsager ikke særlig ønskværdigt eller hensigtsmæssig. Dels vil den i sig selv være meget arealkrævende og dels vil en så stor trafikmængde på selve motorvejen medføre så megen trafik, der via til- og frakørsler skal ud på det lokale vejnet, at det lokale vejnet i forbindelse med til- og frakørsler skal udbygges ganske væsentligt. En sådan udbygning vil kunne forvride de lokale trafikstrukturer uhensigtsmæssigt. En udbygning til 8 spor vil desuden, som noget af det første medføre enten en meget kompliceret udbygning af Vejlefjordbroen eller en ny bro parallel med den eksisterende. Det vil af natur- og støjmæssige årsager være meget lidt hensigtsmæssigt. Desuden vil endnu en udbygning af E år efter den første medføre endnu en længere årrække med byggegener, noget der helt kan undgås hvis den anden udbygning erstattes af en midtjysk/hærvejsmotorvej. En midtjysk motorvej vil være relativ billigere at anlægge end en ekstra udbygning af E45 fra 6 til 8 spor: Som nævnt er en midtjysk motorvej ikke en erstatning for en udbygning af E45 fra fra Trekantområdet til Århus/Randers fra 4 til 6 spor. En udbygning fra 4 til 6 spor er alene nødvendig af hensyn til den stærke vækst i den regionale trafik. En midtjysk motorvej vil til gengæld kunne være et alternativ til en udbygning af E år senere fra 6 til 8 spor eller evt. en ny forbindelse via Nordfyn-Juelsminde. Pris pr. kilometer motorvej (2009 priser) Rute 18: Brande-Give, ny 4-sporet motorvej (ca. 8 km.) 40 mio.kr. Rute 9: Odense-Svendborg, ny 4-sporet motorvej (ca. 35 km.) 48 mio. kr. E45: Skærup-Vejle N, udvidelse fra 4 til 6 spor (ca. 13 km.) 100 mio. kr. E20: Middelfart-Odense V, udvidelse fra 4 til 6 spor (ca. 32 km.) 140 mio. kr. Ring 4: Taastrup-Frederikssundmotorvejen fra 4 til 6 spor (ca. 4 km.) 80 mio. kr. E47: Greve S-Køge, udvidelse fra 6 til 8 spor (ca. 14 km.) 180 mio. kr. E47: Øverød-Isterød, udvidelse fra 4 til 6 spor (ca. 7 km.) 370 mio. kr Kattegatforbindelse: ny 4-sporet motorvej enhedspris 42 mio. kr. Kattegatforbindelse: lavbro som Vestbroen på Storebælt, kombineret 550 mio. kr. vej/bane enhedspris (motorvejens andel anslået til halvdelen af prisen) Vejdirektoratet, diverse VVM Transportministeriet, Screening af fast forbindelse over Kattegat,

12 En midtjysk motorvej vil, hvis den f.eks. skulle gå fra Kolding-området til E45 ved Støvring (syd for Aalborg) være ca. 200 km. Den vil fortrinsvist skulle placeres i relativt tyndt befolket område væk fra større byer, i et område der kan sammenlignes med den strækning af Rute 18 motorvejen mellem Brande og Give, der er under bygning. Prisen på Brande-Give motorvejen er ca. 40 mio. kr. pr. kilometer. Prisen for en midtjysk motorvej kan derfor meget skønsmæssigt anslås til 8-9 mia. kr. Alternativet er som nævnt en udbygning af E45 strækningen fra Kolding/Trekantområdet til Randers en strækning på ca. 120 km. Udbygning af eksisterende motorveje med et ekstra spor er generelt meget dyrt. Vejdirektoratet har netop afsluttet et 4 VVM er for udbygning af strækningerne Middelfart-Odense V, Skærup-Vejle N, Taastrup-Frederikssundmotorvejen og Øverød-Isterød (Helsingørmotorvejen) med et spor i hver retning og Greve S- Køge, hvor VVM en der er næsten færdig. Ved disse udbygninger er beregnet en pris pr. kilometer på mellem mio. kr. Den billigste udbygning af Ring 4 er kendetegnet ved at den nuværende strækning er forberedt for udbygning, og der skal således ikke ændres/udbygges broer. Det er derfor realistisk at anslå at en udbygning af E45 fra Kolding/Trekantområdet fra 6-8 spor vil koste mindst 100 mio. kr. pr. km, dvs. i alt mia. kr., hvortil kommer en meget dyr udvidelse af Vejlefjordbroen eller en hel ny bro parallel hermed. Et andet alternativ kunne være en ny forbindelse Nordfyn-Juelsminde (ca. 16 km. lavbro) med 4-sporede motorveje til hhv. Odense og Horsens (hhv. ca. 20 km og ca. 20 km.) samt en udvidelse af E45 fra Horsens til Randers (ca. 70 km udvidelse med et spor i hver retning). Med ovenstående enhedspriser vil en sådan forbindelse (alene vejdelen) skønsmæssigt koste ca. 17 mia. kr. Under alle omstændigheder vil alternativet med en midtjysk/hærvejs motorvej være et væsentligt billigere alternativ end udvidelse af E45 fra Trekantområdet til Århus/Randers eller en ny forbindelse Nordfyn-Juelsminde. En midtjysk motorvej vil give en tiltrængt robusthed i det nord-syd gående vejnet i Jylland: Den nuværende jyske vejinfrastruktur, hvor det er begrænset hvad der er af alternativ ruter, er ikke særlig robust f.eks. i forbindelse med store ulykker. En midtjysk/hærvejs motorvej, der køre udenom det østjyske område Trekantområdet-Århus, men som er forbundet i flere punkter med E45 korridoren kan gøre, at den jyske vejinfrastruktur vil blive meget mere robust i tilfælde af større ulykker eller ved større vejarbejder. Hvis der i dag sker større ulykker f.eks. på eller omkring Vejlefjordbroen, eller der er større vejarbejder 12

13 på strækningen, er der udover den gamle vej gennem købstæderne ingen reelt alternativ rute. Det betyder en eller flere gange i løbet af året, at trafikken i det østjyske område kan være fuldstændig blokeret i kortere eller længere perioder. Det samme kunne være gældende i det tilfælde f.eks. Vejlefjordbroen blev beskadiget, så den ikke kan anvendes i en periode. Sådanne situationer kunne stort set afhjælpes med en midtjysk/hærvejs motorvej. Billund-området med Vestdanmarks største internationale lufthavn, store turistmagneter og stor industri har behov for bedre vejbetjening: Allerede i dag har Billund Lufthavn op mod 2,5 mio. passagerer årligt, og turistfaciliteterne i Billund før åbning af Lalandia medfører yderligere ca. 1,6 mio gæster. Over en årrække forventes passagertallet i Billund Lufthavn at stige til op mod 4 mio. passagerer og antallet af turister til områdets faciliteter forventes at stige til ca. 5 mio. årligt. Passagerer og turister kommer til Billund fra alle retninger, men specielt antallet af rejsende i retningen fra/til syd, sydøst og øst er store, og vejene i disse retninger er alle karakteriseret ved relativ lav standard, herunder med flere by-gennemkørsler. Etablering af en midtjysk motorvej, der passerer relativ tæt på Billund, og som knytter sig på det eksisterende motorvejsnet omkring Kolding, vil sikre området en god vejmæssig betjening mod såvel syd, syd-øst og mod nord, og vil være til stor gavn for de mange rejsende til/fra området og de mange arbejdspladser der herved bedre kan sikres i området. En midtjysk motorvej vil kunne give en tiltrængt bedre vejbetjening af større byer som Silkeborg og Viborg: Bortset fra Næstved, der heller ikke ligger umiddelbart ved motorvejsnettet, er Viborg og Silkeborg de eneste danske byer/kommuner med mere end indbyggere, der ikke er forbundet med de store internationale motorvejskorridorer. Silkeborg bliver ganske vist forbundet med en motorvej til Århus, men for vejforbindelse mod syd og mod øst (Fyn/Sjælland), vil Silkeborg stadig være henvist til almindelige landevejsforbindelser. Viborg har ingen motorvejsforbindelse, og har ingen udsigt til nogen motorvejsforbindelse mod syd og øst (Fyn/Sjælland). En midtjysk/hærvejs motorvej i hovedvej 13 korridoren vil kunne give begge store byer en virkelig god forbindelse med motorvejen mod syd og mod øst (Fyn/Sjælland). 13

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET

TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 32 Offentligt 15. marts 2013 TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET Argumenter for at Trekantområdet skal betjenes af timemodellens hurtige tog og for

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Transportudvalget Folketinget

Transportudvalget Folketinget har i brev af 17. december 2013 stillet min forgænger Spørgsmål nr. 222: Ministeren bedes bekræfte, at konklusionerne i ministeriets resume af Vejdirektoratets rapport om Midtjysk Motorvejskorridor, vedrørende

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016 Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016 Skagen Hvorfor en Hærvejsmotorvej? Hirtshals Frederikshavn Hanstholm Logik og sund fornuft Timing det haster!

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Trekantområdet og trafikplanlægning. Susanne Krawack

Trekantområdet og trafikplanlægning. Susanne Krawack Trekantområdet og trafikplanlægning Susanne Krawack 6 store kommuner Ca. 350.000 indbyggere Et pulserende erhvervsliv International lufthavn Det vigtigste vejkryds i Danmark Man kan nå hele landet på 2

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Timemodellen og baneplan for Østjylland hvilke potentialer er der for fremtidens togtrafik? Lasse Winterberg, kontorchef, Transportministeriet

Timemodellen og baneplan for Østjylland hvilke potentialer er der for fremtidens togtrafik? Lasse Winterberg, kontorchef, Transportministeriet Timemodellen og baneplan for Østjylland hvilke potentialer er der for fremtidens togtrafik? Lasse Winterberg, kontorchef, Timemodellen Baggrund Aftale om En grøn transportpolitik fra 2009. Visionen er

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Bilag 1: Sammenligning af Lillebælt-alternativer

Bilag 1: Sammenligning af Lillebælt-alternativer 29. september 2011 Bilag 1: Sammenligning af Lillebælt-er Resume Dette notat indeholder en sammenligning af de 4 er for mere vejkapacitet over Lillebælt, som Transportministeriet har peget på i den screeningsrapport,

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK DEN KORTE VERSION: Efter Infrastrukturkommissionens betænkning skal der vedtages en investeringsplan. En plan, der omfatter statslige investeringer i fortrinsvis

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Vejdirektoratet. 8 maj 2017

Vejdirektoratet. 8 maj 2017 Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1

LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1 LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1 Udfordringer: Timemodel, seks spor på E20, Storebæltstakster og Parallel lillebæltsforbindelse SYDFYNKORRIDOREN Tog, motorvej og

Læs mere

Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017

Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017 Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017 Motorvejsmafia uden mafiametoder Meget åbent og transparent arbejde Stærkt fokus på saglige og seriøse input Høj troværdighed i analyser og argumenter Politiske og

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

DET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE

DET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE DET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE Infrastrukturstrategi 2015-35 VEJLE NAKSKOV FEMERN LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1 Udfordringer: Timemodel, seks spor

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010 Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse INDHOLD Pendlingsanalyse Indhold Intro... Trafik i Danmark... Pendlingsstrømme... Kommuner og byer... 3 4 8 12 2 Landsdele

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Svend Torp Jespersen og Ole Kveiborg 1 Indhold Metode Overordnede resultater Resultater på kommuneniveau Resultater på kvadratkilometerniveau 2 Metode GIS

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere