Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS
|
|
- Benjamin Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger til udviklingslande maksimalt, og samtidig kalde sig samfundsansvarlig. I de seneste årtier er virksomheders sociale og miljømæssige ansvar i stigende grad blevet en del af virksomhedernes CSR-politik. Gennem den seneste tid har også det økonomiske aspekt af virksomheders samfundsansvar i form af skattebetalinger presset sig ind på CSRdagsordenen herhjemme og internationalt. Det er på tide, for skattebetalinger er, sammen med beskæftigelse og know-how, noget af det væsentligste en virksomhed kan bidrage med til samfundet omkring sig. Virksomheders skattebetalinger er ressourcer, som det enkelte land kan bruge til at finansiere uddannelse, sundhed og infrastruktur det gør sig gældende herhjemme, men mindst lige så meget i fattige udviklingslande. Her udgør skatteindtægter fra virksomheder et kæmpe udviklingspotentiale, da de giver mulighed for, at landene selv kan finansiere deres udvikling på en bæredygtig måde. Virksomheders tredobbelte bundlinje CSR er virksomhedens samfundsansvar og bliver ofte forstået som virksomhedens frivillige bidrag til de samfund den opererer i, hvilket betyder at hver virksomhed selv vælger om og hvordan den ønsker at integrere CSR-elementer i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter i. Samfundsansvaret deles ofte op i tre kategorier: en social, en miljømæssig og en økonomisk. Dette er også kendt som den tredobbelte bundlinje ii. Traditionelt set har der været mest fokus på virksomhedernes sociale og miljømæssige samfundsansvar såsom arbejdstager- og menneskerettigheder, spildevandsreducering, energiforbrug og lignende. Når det kommer til virksomhedernes økonomiske samfundsansvar er det igennem tiden primært blevet forstået som korruptions - og bestikkelsespolitik eller virksomhedens finansielle performance iii. Det økonomiske samfundsansvar indeholder dog flere aspekter end disse, og der er i den seneste tid også begyndt at komme fokus på hele virksomhedens økonomiske fingeraftryk, forstået som virksomhedens økonomiske indvirkning på og bidrag til det omkringliggende samfund og globalt iv. Det økonomiske samfundsansvar omfatter altså hele virksomhedens økonomiske aftryk fra anti-korruption og gennemsigtighed til investeringer i infrastruktur, arbejdspladser, teknologioverførsel og skattebetalinger. En virksomheds skattepolitik og skattebetalinger til de lande den opererer i, skal derfor forstås som en delmængde af virksomhedens økonomiske fingeraftryk, og dermed som et vigtigt element af virksomhedens økonomiske samfundsansvar. Skat på CSR dagsorden Når skat skal forstås som en del af CSR skyldes det overordnet to forhold: Skattetænkning og skattestrategi. 1
2 1. Skat som skattetænkning: Selskabsskat er en vigtig del af virksomhedens samfundsansvar, fordi det er en central del af det bidrag en virksomhed kan og bør give til de samfund den er en del af. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at en virksomheds selskabsskat er særegen, fordi den ikke er en udgift på lige fod med virksomhedens andre udgifter fx lønomkostninger, eller husleje. Sidstnævnte er udgifter virksomheden har uanset hvordan forretningen ellers går (medmindre den vælger at afskedige nogle ansatte). Selskabsskat derimod betales på baggrund af virksomhedens overskud, hvilket betyder, at hvis virksomheden ikke har overskud skal den ikke betale selskabsskat. Dette forhold åbner op for, at virksomheder har indflydelse på betalingen af skat samt hvem skatten betales til noget som virksomheden ellers principielt og retsligt set ikke burde have v. Hvis en skattepligtigs handlen er styret af et ønske om at opnå skattefordele, der ikke er forudsat eller tilsigtet i skattelovgivningen, kaldes den skatteudnyttelse, hvor inden for, der skelnes mellem tre former for handlen: 1) Skattetænkning, der efter retlig vurdering ikke er i strid med lovgivningen. 2) Skatteunddragelse, der er i strid med gældende lovgivning og som resulterer i ny selvangivelse og efterbetaling af skyldig skat. 3) Skattesvig, der er både er i strid med gældende skattelovgivning og pådrager den skattepligtige et strafansvar vi. I og med de to sidste kategorier er ulovlige, og den ene ligefrem strafbar, og derved hører under myndighedernes og domstolenes ansvarsområde, er det kun den første kategori, skattetænkning, der er relevant i forhold til virksomheders CSR-politik. Problemet er dog, at grænsedragningen imellem de tre kategorier af skatteudnyttelse ikke er entydig, og der herved opstår en gråzone vii. To eksempler, der viser denne gråzone er: Transfer pricing og multinationale selskabers virksomhedsstruktur. Transfer pricing er den fuldt lovlige prisfastsættelse af varer, der handles internt imellem et multinationalt selskabs datterselskaber. De fleste multinationale selskaber bruger armslængdeprincippet til at fastsætte prisen i deres interne handel. Efter denne metode bliver prisen på en vare, der handles mellem to datterselskaber, fastsat efter den pris en uafhængig køber ville skulle betale for en identisk vare, hvis den blev handlet på et åbent marked. Hvis det multinationale selskab ikke kan dokumentere, at armslængdeprincippet er blevet overholdt i den interne handel, er der tale om transfer mis-pricing, hvilket er ulovligt og dermed uden for skattetænkningen og virksomhedernes CSR-sfære. Problemet er dog, at nogle varer er meget svære at fastsætte prisen på efter armslængdeprincippet, hvilket muliggør en aggressiv skatteplanlægning inden for transfer pricing. Det er særligt vanskeligt at prisfastsætte immaterielle rettigheder som fx et selskabs brand (McDonalds), et patent (Medicinsk; Google s søgealgoritme), marketing og konsulentydelser.. Det betyder, at det multinationale selskab i praksis ofte er relativt frit stillet til selv at fastsætte den interne pris på en række af varer, der stort set ikke har identiske varer på et åbent marked som de kan sammenlignes med. Igennem prisfastsættelsen kan en virksomhed således flytte overskud fra et datterselskab i ét land til et datterselskab i et andet land, hvilket igen betyder, at multinationale selskaber kan spekulere i, hvilke lande det skattemæssigt vil være mest profitabelt at have overskud i, og hvilke lande det er mest profitabelt at have underskud i, og derfor ikke skal betale skat til. Konsekvensen af de uklare grænser mellem de tre kategorier af skatteudnyttelse er, at selvom betaling af skat og til hvem principielt ikke er et forhold et selskab har indflydelse på, kan et selskab via skatteplanlægning reducere eller helt minimere sin skattebetaling viii. I praksis er det derfor ikke unormalt, at et selskab på bestyrelsesniveau beslutter, hvilken skatteprocent det ønsker at betale, og derefter når dette mål gennem skattetænkning eller aggressiv skatteplanlægning. 2
3 Et andet eksempel på gråzonen inden for den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse er når multinationale selskaber har bevidst uigennemsigtige koncernstrukturer delvist i skattely. Et eksempel på dette er et selskab med mange ejerlag, såsom et selskab med en kæde af tomme skuffeselskaber tilknyttet, hvori ejerskab og transaktioner fortaber sig indtil de til sidst ender i skattely-lande. På det seneste er der i de danske medier kommet en række sager frem om virksomheder, der gennem lån til opskruede renter flytter overskuddet til skattely gennem flere lag af holdingselskaber. En sådan bevidst kompleks og uigennemsigtig koncernstruktur, der ikke åbenlyst har en erhvervsmæssig begrundelse, og som gør det svært for de nationale skattemyndigheder at finde ud af hvad der skal beskattes hvor, er ikke nødvendigvis ulovlig. Men det er en aggressiv og samfundsmæssig uansvarlig skatteplanlægning, der bevæger sig i gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse. Forholdet mellem de forskellige kategorier af skatteudnyttelse og CSR er illustreret i figuren nedenfor. CSR Skattetænkning Gråzone Aggressiv skatteplanlægning Lovgivning Skatteunddragelse og skattesvig Ex: Transfer pricing Ex: Maksimal spekulation i skattereduktion gennem transfer pricing og bevidst uigennemsigtig koncernstruktur Ex: Transfer mispricing Gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse åbner altså op for, at et multinationalt selskab selv kan vælge hvor aggressiv en skatteplanlægning den vil udføre: Om den vil udnytte gråzonen ved at spekulere i maksimal skattereduktion og gøre brug af bevidst uigennemsigtige koncernstrukturer, eller om den vil holde sig en armslængde fra gråzonen og derved være økonomisk samfundsansvarlig. En virksomhed er sat i verden for at tjene penge og man kan ikke fortænke dens ledelse i at gøre brug af skattetænkning, men hvis virksomheden har en aktiv CSRprofil inden for sociale og miljømæssige områder og ønsker at fremstå samfundsansvarlig, så kan den ikke samtidig udøve en aggressiv skatteplanlægning. Selskabsskat er et af de væsentligste bidrag en virksomhed kan give til det samfund den er en del af. Det gælder herhjemme men i mindst lige så høj grad i udviklingslande. Beskæftigelse, know-how og infrastruktur er andre helt væsentlige bidrag, men modsat disse går selskabsskatten direkte ind i statskassen og giver landet ressourcer til at finansiere eksempelvis uddannelse, sundhed og infrastruktur. Denne måde at finansiere udvikling på er langt mere bæredygtig end bistand og giver landet mulighed for selv at prioritere, hvad skatteindtægterne bruges til. Eksempelvis kan virksomheders skattebetalinger, hvis de bliver forvaltet godt, bruges til at bygge en vej, der hvor et land har mest brug for den og ikke bare der, hvor en virksomhed bygger én fordi, den har gavn af den. 3
4 En samfundsansvarlig virksomhed kan derfor ikke se bort fra det ansvar den har qua hele sit økonomiske aftryk, men må have en holistisk tilgang til sin CSR-politik. Kun en virksomhed med en holistisk CSR-politik, der indbefatter alle tre bundlinjer og hele virksomhedens økonomiske aftryk, inklusiv selskabsskat, har en bæredygtig CSR-politik. 2. Skat som strategi: Det andet forhold, der gør, at skat kan betragtes som en del af CSR er, at skat i stigende grad er blevet et strategisk element for virksomheder. I dag er der ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem dét, at en virksomhed overskudsmaksimerer og dét, at den holder sig ude af gråzonen for aggressiv skatteplanlægning, idet der er en omdømmerisiko for virksomhederne, hvis de ikke betaler skat. Skat er med andre ord gradvist kommet på samme hylde som virksomhedernes CSR-politik for miljø, menneskerettigheder og børnearbejde, hvilket betyder, at en skattesag kan få tilsvarende negative konsekvenser for virksomheden. Mandag Morgen kaldte i en artikel skattefusk for det nye børnearbejde ix. Eksempelvis har Q8, Nestlé og Københavns Lufthavn inden for det sidste år oplevet at havne på forsiden af aviser med en historie om manglende skattebetalinger. Skat er generelt i offentligheden en tabt sag for virksomheder: Forbrugerne og medierne dømmer hurtigere end domstolene og dømmer som regel virksomheden skyldig uden denne har mulighed for at forklare, hvorfor den betaler ingen eller meget lidt selskabsskat i det givne land x. For at undgå omdømmerisikoen i forbindelse med skat kan det derfor også være strategisk for en virksomhed at holde sig en armslængde fra den aggressive skatteplanlægning. En måde at gøre dette på er, at virksomheden implementerer en såkaldt bæredygtig skattepolitik. En bæredygtig skattepolitik er en politik, der xi : 1) Besluttes og monitoreres af bestyrelsen, 2) Inkorporeres som et element i virksomhedens politikker for CSR, 3) Udmøntes i form af transparens over for offentligheden 4) Kædes sammen med risikostyring af virksomhedens renommé, 5) Indlejres i virksomhedens corporate governance retningslinjer, 6) Forholder sig til institutionelle investorers politikker for socialt ansvarlige investeringer. En bæredygtig skattepolitik indebærer med andre ord, at virksomheden helt op til bestyrelsesniveau forholder sig til skat samt lægger kortene på bordet og giver omverden informationer om sin skattepolitik og skattebetalinger. Herved får virksomheden også mulighed for at gøre rede for hvilke andre økonomiske bidrag virksomheden yder; altså hele dens økonomiske fingeraftryk. Problematikker relateret til skat som CSR Der er to argumenter, der går igen, når spørgsmålet falder på skat som en del af virksomheders CSR-politik, især i forbindelse med udviklingslande: 1) At skattebetalinger alligevel bare havner i lommerne på korrupte regeringer, og 2) At en virksomhed ikke kan betale mere i skat end et lands lovgivning kræver det, uanset hvor lav skatteprocenten er. 4
5 Korruption er et alvorligt og stort problem i mange ulande, og virksomheder, der opererer i lande med stor korruption, bør følgelig have en aktiv politik på området, som bekæmper brugen og udbredelsen af korruption. En korrupt regering er dog ingen undskyldning for at minimere selskabsskattebetalingerne gennem aggressiv skatteplanlægning i et givent land. En virksomhed bør ikke på denne måde gøre sig til dommer over, om regeringer forvalter sine skatteindtægter på en god eller dårlig måde. Hvis virksomheden ønsker at gøre noget ved korruptionen kan den i stedet oplyse offentligt hvor meget den betaler i skat til det givne land, og derved give civilsamfundet et instrument til at kræve ansvarlighed af regeringen, fordi befolkningen nu ved hvad der er af indtægter, men kan se, at de indtægter ikke bliver forvaltet på en måde, der kommer befolkningen til gode og reducerer fattigdommen. Det er dette princip det verdensomspændende initiativ EITI (Extractive Industry Transparency Initiative) er bygget op omkring, dog kun med fokus på lande med naturressourcer og virksomheder, der udvinder disse xii. Hvad angår konkurrencen blandt mange ulande om at have den laveste skatteprocent for herved at tiltrække udenlandske investeringer, det såkaldte race to the bottom, må det pointeres, at skat som en del af CSR-politik ikke nødvendigvis handler om at betale mere i selskabsskat, men om at være åben om sin skattepolitik og aktivt vise, at man ikke udøver en aggressiv skatteplanlægning. En virksomhed kan ikke betale mere i skat end loven i et givet land angiver, uanset om landet har en meget lav skatteprocent, men en virksomhed kan have en gennemsigtighed i sin skattepolitik og skattebetalinger, der viser, at virksomheden holder sig en armslængde fra gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse. I ulande kan virksomheder derudover undlade at søge at presse meget favorable skatteaftaler igennem over for svage lande og regeringer. Det er hverken CSRmæssigt acceptabelt eller strategisk smart, når store selskaber gennem mange år er friholdt fra skat i lande, hvor et flertal af befolkningen ikke har adgang til basale ydelser som skoler, sundhed og mad. Anbefalinger En virksomheds selskabsskattebetaling er noget af det væsentligste en virksomhed kan bidrage med til samfundet omkring sig, da skattebetalingerne er ressourcer det enkelte land kan bruge til at finansiere bæredygtig udvikling. En samfundsansvarlig virksomhed bør derfor: Have en holistisk CSR-politik, der inkorporerer hele virksomhedens økonomiske aftryk, inklusiv dens selskabsskattebetalinger, som en del af dens ansvar over for samfundet. Udarbejde en bæredygtig skattepolitik vedtaget på bestyrelsesniveau, der er transparent og over for offentligheden viser, hvordan virksomheden holder sig en armslængde fra gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse, og betaler selskabsskatten i de lande, hvor den reelle produktion finder sted. Undlade at gennemføre transaktioner eller opbygge virksomhedsstrukturer, der primært er begrundet i skatteplanlægningsmæssige hensyn, fx at flytte overskud fra et land til et andet for derved at flytte skattebetalingen. 5
6 Yderligere information: Lars Koch, Politisk rådgiver, IBIS Tlf : Mob: Slutnoter i Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 3 ii Landolf, U. & Symons, S.: Applying corporate responsibility to tax, Tax management in companies: 1. iii Landolf, U. & Symons, S.: Applying corporate responsibility to tax, Tax management in companies: 1. iv Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 6, Wiegand 2010: 1 v Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 4 vi Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 3 vii Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 3 viii Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 4 ix MandagMorgen (2010): Skattefusk er det nye børnearbejde, Nye risici: 7. x Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 2 xi Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp : 2 xii 6
PensionDanmarks skattepolitik udgør en del af den overordnede finansielle strategi for koncernen.
Skattepolitik Baggrund og ramme PensionDanmark forvalter i dag pensionsopsparinger for mere end 738.000 danske lønmodtagere og spiller en betydelig rolle som investor i både det danske og det internationale
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereIBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?
IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet
Læs mereIBIS Analyse December 2009
IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,
Læs mereCSR & Tax Transparency Revisordøgnet Ann-Charlotte Beierholm, PwC Erhvervs Ph.d.-studerende. Revision. Skat. Rådgivning.
Revisordøgnet 2012 Ann-Charlotte Beierholm, Erhvervs Ph.d.-studerende Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Hvorfor er det relevant at tale om Tax Transparency? Nuværende og kommende krav til skatterapportering
Læs mereAftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,
Læs mereØGET ÅBENHED I SKATTERÅDGIVNINGEN. Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer Maj 2017
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 203 Offentligt ØGET ÅBENHED I SKATTERÅDGIVNINGEN Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer Maj 2017 AGENDA a. Det reelle problem b. Skattely vs aggressiv
Læs mereVirksomheders samfundsansvar
Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer
Læs merePolitik for skat for unoterede investeringer i ATP Koncernen
Områdeansvarlig: BF Erstatter politik af: 1. januar 2018 Gældende fra: 1. januar 2019 Politik for skat for unoterede investeringer i ATP Koncernen Indhold 1. Baggrund, formål, anvendelsesområde og strategiske
Læs mereSæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS
Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt
Læs mereCorporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change
Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager
Læs mereFiguren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.
Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereIBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding
En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-16
.. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereTalepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereVejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet
18. juli 2018 Nyhedsbrev Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet Introduktion I januar sendte Finanstilsynet et udkast til vejledning om
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereReferat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30
Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 25. juni2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinje Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen
Læs mereBilag 6. Ansvarlig investeringspolitik
Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den
Læs mereVelkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011
Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan
Læs mereFinansiel Politik 2008 Information til ledere og medarbejdere
Finansiel Politik Forord Kommunen er en stor og mangeartet virksomhed og ligesom hos en privat husholdning har kommunen også både formue og gæld. Den finansielle politik lægger rammerne for en professionel
Læs mereIBIS Analyse. En Global indsats mod skattely
En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat.
Læs mereCSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen
CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i
Læs mereSkatteplanlægning. Trafiklyset. Industrivej Lemvig Tlf Mail:
Skatteplanlægning Trafiklyset Skattens trafiklys Grøn: Lovlig skatteplanlægning Gult: Vi bevæger os i en gråzone Rødt: Klart ulovligt. Grønt lys Her handler vi inden for lovens regler. Vi ved vi er inden
Læs mereKlaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010
Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010 SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 P w C Meningsundersøgelse Hvad er Transfer Pricing? TP anno 2010 PricewaterhouseCoopers Slide 3 Hvad
Læs mereRegeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.
Læs meresociale samfundsansvar
(B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker
Læs mereFor: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:
For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereCSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning
Læs mereSkattespekulation og samfundsansvar
Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.
Læs mereSkattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?
Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt 7. december 2016 SUHB DI-2016-13952 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendes pr. e-mail: jlv@skm.dk; nk@skm.dk cc juraogsamfundsoekonomi@skm.dk
Læs mereSkatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering
Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.
Læs mereCorporate Communication
Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største
Læs mereSamfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN
19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereShells generelle forretningsprincipper
Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES
Læs mereRedegørelse om samfundsansvar 2012
Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereNulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget
Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig
Læs mereBekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner
Skatteministeriet J.nr. 2018-1810 Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner I medfør af 423 B, stk. 5, 5. pkt. i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereReferat 10. rådsmøde den 6. februar 2015 Kl. 9.00-12.00
Referat 10. rådsmøde den 6. februar 2015 Kl. 9.00-12.00 12. februar 2015 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo åbnede mødet
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1803 Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) I medfør af 523 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15351264 af 19. december 2017 af 31. oktober
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
BEK nr 1304 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. august 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2018-1803 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om land
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereDækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal
Læs mereCode of Conduct for leverandører til GlobalConnect
Code of Conduct for leverandører til GlobalConnect 2018 Code of Conduct for GlobalConnects leverandører GlobalConnect er en virksomhed, som kontinuerligt bestræber sig på at opretholde høje etiske standarder
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereBekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner
Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner I medfør af 3 B, stk. 5, 5. pkt. i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fastsættes:
Læs mereANSVARLIG SKAT FOR GLOBALE VIRKSOMHEDER
September 2016 Sammenfatning af Getting to Good Towards Responsible Corporate Tax Behaviour ANSVARLIG SKAT FOR GLOBALE VIRKSOMHEDER forslag til valg af en mere ansvarlig praksis Diskussionsoplæg om hvorfor
Læs mereSCA Forretningsetiske principper
SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks
Code of Conduct / Adfærdskodeks DK For HCS A/S er det vigtigt at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder for alle medarbejdere hos HCS, og dækker arbejdstagernes rettigheder,
Læs mereSamfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som
Læs mereA8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))
20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning
Læs mereLigningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning
18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har
Læs mereRedegørelse for aktivt ejerskab 2017 Regnskabsperiode
Redegørelse for aktivt ejerskab 2017 Regnskabsperiode 1.1.2017-31.12.2017 Redegørelsen vedrører følgende selskaber (I det følgende kaldet SEB i Danmark): Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereKan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010
Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0121/3. Ændringsforslag. Marco Valli, Laura Agea, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen
19.4.2017 A8-0121/3 3 Punkt 8 a (nyt) 8a. bemærker, at der kan opnås en stigning i EIB's udlånsaktivitet gennem en bedre og mere afbalanceret allokering af ressourcerne, hvilket skal ses i lyset af de
Læs mereEN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU
18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i
Læs mereForundersøgelse om udvikling af en europæisk Fair Tax standard. Albertslund Kommune og Københavns Kommune
Forundersøgelse om udvikling af en europæisk Fair Tax standard Albertslund Kommune og Københavns Kommune September December 2017 Deltagerne i denne forundersøgelse har udtalt sig uforpligtende for de respektive
Læs mereSKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE
SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette
Læs mereStatus på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes
Læs mereVærdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen
Værdiansættelse af IP og transfer pricing v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen 2 TRANSFER PRICING Transfer pricing eller mere præcist koncerninterne afregningspriser angår prisfastsættelsen af
Læs mereCOPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015
COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereCSR-politik for Danske Andelskassers Bank A/S
CSR-politik for Danske Andelskassers Bank A/S Indledning Danske Andelskassers Bank A/S (DAB) har gennem mange år haft principper som god opførsel, etik og lokalt engagement som et ikke nedskrevet men væsentligt
Læs mereSkattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse
- 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale
Læs merePOLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK
POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK Skatteunddragelse og skatteplanlægning er ikke et nyt problem, men med den globale økonomi og den teknologiske udvikling
Læs mereCODE OF CONDUCT
CODE OF CONDUCT Indledning Draware A/S code of conduct angiver de grundlæggende principper for Draware A/S professionelle, sociale og etiske ansvar, og er dermed en rettesnor for vores daglige arbejde
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING GENVEJEN TIL AT KOMME I MÅL
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen
1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser
Læs mereEU-valget. Der er 4 temaer
EU-valget. Der er 4 temaer 1 ET SOCIALT EUROPA 2 ET EUROPA MED FAIR SKATTEBETALING OG BÆREDYGTIG ØKONOMI 3 ET GRØNT EUROPA 4 ET EUROPA DER I FÆLLESSKAB HÅNDTERER FLYGTNINGE OG MIGRATION 1. tema Et venstreorienteret
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereH Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.
Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H
Læs mereNGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer
NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder
Læs mereInterview med Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke d. 6/11-15
Interview med Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke d. 6/11-15 Den interviewede: - Hannah Brejnholt Tranberg, Politisk rådgiver på Mellemfolkeligt Samvirkes skattekampagne - Julie Nørgaard
Læs mereCSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...
CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING AT DRIVE VIRKSOMHED ER AT TAGE ANSVAR FOR SAMFUNDET Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift.
Læs mereUndersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010
Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereSKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE
SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB ATP Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til danske institutionelle investorer, der
Læs merePolitik for samfundsansvar i Sampension CSR
Bestyrelsesmøde 23. oktober 2015 Sampension KP Livsforsikring a/s Politik for samfundsansvar i Sampension CSR Sampension administrerer pensionsordninger for knap 300.000 danskere. Hovedparten af kunderne
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information
Læs merePolitik for ansvarlige investeringer
Bestyrelsen for PFA Asset Management A/S tiltræder hermed vedhæftede. Politikken træder i kraft for PFA Asset Management A/S ved bestyrelsens godkendelse. ---o0o--- Således godkendt af bestyrelsen for
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mere