A/S NYT. Mød Mads Øvlisen på A/S-topmødet, hvor han fortæller om Rådet for Samfundsansvar. Nr. 2 - Oktober A/S NYT nr.

Transkript

1 Nr. 2 - Oktober 2010 A/S NYT Mød Mads Øvlisen på A/S-topmødet, hvor han fortæller om Rådet for Samfundsansvar A/S NYT nr. 2,

2 Indhold Leder...side 3 A/S-Topmøde...side 4-5 Enighed om CSR...side 6-9 En god forretning...side Kursus udsat...side 14 Grundkursus...side 15 Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi også gerne vide det, evt. med oplysning om, hvem der har afløst dig. Mail til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og virksomhed) 2 A/S NYT nr. 2, 2010

3 Krisen er ikke forbi Selv om der er få positive nyheder indimellem om en svag bedring, er krisen ikke forbi. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (15. oktober 2010) er der ca. 11 ledige for hvert ledigt job i september Det nytter derfor ikke blot at sige at, de ledige bare skal søge nogle job. Der er simpelthen ikke ledige job nok. Vi har altså ikke kun brug for vækst generelt set vi har brug for vækst, der genererer job. Det er en af grundene til, at det er så vigtigt at få taget mere fat på forholdet mellem udvikling og produktion. Eller måske snarere omvendt: produktion som forudsætning for udvikling. Der er mange faktorer i dette spil: forskning, uddannelse, efteruddannelse, investeringer, infrastruktur. Skaber vi produktion og produktionsjob, vil det også skabe job i servicesektoren, blandt underleverandører og andre altså en positiv spiral. En spiral der også skal bidrage til flere skatteindtægter og færre udgifter til dagpenge. Hvad kan vi gøre i den enkelte virksomhed, og hvad skal samfundet bidrage med? Den diskussion er værd at tage i den enkelte virksomhedsbestyrelse ud fra de forudsætninger, der er i den enkelte virksomhed. Hvordan kan vi lave en strategi for vores egen virksomhed? det er sikkert en diskussion du allerede har deltaget i før. På A/S-topmødet kan du hente inspiration til blandt andet den diskussion. Derfor opfordrer vi dig til at deltage i Odense den 23. november. Du har allerede modtaget en invitation, så har du ikke allerede fået sendt din tilmelding, så kan du nå det endnu. Se her i A/S Nyt, hvordan du tilmelder dig. Vi ses i Odense! A/S NYT nr. 2,

4 Topmøde: Hvad har krisen lært os? Når medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer mødes til topmøde på Odense Congress Center den 23.november, skal de blandt andet høre kolleger fra Vestas fortælle, hvad krisen har lært dem og kollegerne på deres arbejdsplads. Advokat Lars Kjeldsen fortæller, hvor langt tavshedspligten rækker efter sagen mod medlemmer af Finansforbundet. Efter frokost kan deltagerne vælge mellem tre forskellige workshops, hvor de kan: Stille spørgsmål til CO-industris to jurister, Jesper Kragh-Stetting og Azad Cakmak i det juridiske spørgehjørne Høre teknologichef på Grundfos Torben Buch Rasmussen fortælle om produktion som grundlag for udvikling af nye produkter eller Høre konsulent Arne Jensen, Dansk Metal, fortælle om indførelse af standarder i forbindelse med CSR virksomhedernes sociale ansvar. Dagen slutter med, at Mads Øvlisen, der er formand for Rådet for Samfundsansvar, giver et bud på rådets arbejde og hvad virksomhederne kan gøre. Du kan stadig tilmelde dig Topmødet. Det sker ved at indsende den tilmeldingsblanket, du modtager sammen med dette nummer af A/S Nyt. Medarbejdervalgte, der er tilknyttet et af de 4 karteller, kan deltage. Deltagelse er gratis. Tabt arbejdsfortjeneste og dagløntab skal søges dækket i den afdeling/det forbund man er medlem af. På Topmødet vil du møde mange andre medarbejdervalgte bestyrelseskolleger, så mødet giver også mulighed for at dele erfaringer, problemer og gode ideer med kolleger fra andre virksomheder. 4 A/S NYT nr. 2, 2010

5 Program for A/S-Topmødet den 23. november 2010 på Odense Congress Center Hovedtema: Hvad har krisen lært os? - har krisen ændret virksomhedernes fokus og vilkårene for virksomhedens drift? - giver det nye muligheder/begrænsninger? Program: Indskrivning (kaffe/rundstykker) Velkomst og præsentation af dagens program Har krisen ændret bestyrelsens fokus og arbejdsvilkår? Indledere: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Kim Hvid Thomsen og Michael Abildgaard Lisbjerg, Vestas Kaffepause Tavshedspligten hvor langt rækker den? Indleder: Advokat Lars Kjeldsen, Nyborg & Rørdam Advokatfirma Frokost Workshops Kaffepause Virksomhedernes samfundsansvar Indleder: Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar Herefter afslutning og afrejse Du kan stadig nå at tilmelde dig. Udfyld og indsend den tilmeldingsblanket, der følger med dette nummer af A/S Nyt. På gensyn i Odense! A/S NYT nr. 2,

6 Enighed om CSR Det har taget fem år og mange møder, men nu er verdens lande enige om, hvad virksomhedernes sociale ansvar som minimum skal indeholde Af Ingrid Pedersen Menneskerettigheder og internationale konventioner skal respekteres, ledelsesstrukturen skal være gennemskuelig, man skal indgå i dialog med sine interessenter. Det er nogle af de principper, der indgår i en ny fælles, international standard for CSR, Corporate Social Responsibility, eller som vi normalt siger på dansk: Virksomhedernes sociale ansvar. Det har hidtil været et fuldstændig flygtigt begreb, som virksomhederne kunne lægge det i, de ville og der var ingen ensartede retningslinjer for, hvad en CSR-politik skulle indeholde. En international arbejdsgruppe med over 600 eksperter og observatører har siden 2002 arbejdet med at lave en standardisering på området, og i sommer blev de på et møde i København enige om standarden ISO Frivillig ordning En af de danske repræsentanter i arbejdsgruppen er konsulent i Dansk Metal Arne Jensen. Han siger, at ideen om at lave en standardiseringsordning stammer fra forbrugerbevægelsen. Man laver en frivillig ordning om, hvad virksomhedens sociale ansvar skal indeholde, og er forpligtet til at overholde ordningen, hvis man vælger at tilslutte sig den. Kunderne og forbrugerne har tillid til, at virksomhederne overholder bestemmelserne. Der er ikke tale om lovgivning på området, og det har deltagerne bevidst fravalgt, fordi lovgivning kommer fra toppen og skal kontrolleres af myndigheder. En standardisering vokser op nedefra og kan hele tiden udvikle sig. Fra dansk side har der længe været et ønske om en fælles standard, der stiller krav om, hvilke principper, emner og processer man skal leve op til, hvis man vil kunne dokumentere, at man agerer samfundsmæssigt ansvarligt. Standardisering vil gøre det lettere for virksomheder og organisationer at fokusere på de relevante emner og håndtere emnerne på en systematisk og effektiv måde. Forskellige forhold Arne Jensen kalder standardiseringen et konkret eksempel på, at fagbevægelsens dagsorden har bredt sig, så man har mulighed for at kontrollere, hvilke forhold varerne er produceret under. 6 A/S NYT nr. 2, 2010

7 Arne Jensen: Fagbevægelsens dagsorden har bredt sig. Nu kan man kontrollere, hvilke forhold varer er produceret i. A/S NYT nr. 2,

8 Men han understreger, at produktionsforholdene fortsat vil være meget forskellige i verdens lande. Når man producerer eller sælger varer i andre lande, skal man følge den nationale lovgivning, medmindre varerne eller stofferne er reguleret af international lovgivning. Det betyder for eksempel, at Cheminova fortsat godt må sælge sprøjtemidler i Sydamerika, selv om disse midler i en årrække har været forbudt i Danmark. - Det er jo ikke den danske miljøbevægelse eller myndigheder, der afgør, hvad der skal være lovligt at bruge i Argentina. Det afgør de argentinske myndigheder. Det andet ville jo være en slags imperialisme, selv om den er velment, konstaterer han. Arne Jensen fortæller også, at selv indlysende formuleringer i teksten ikke altid var så nemme at blive enige om. - De fleste kan nok være enige om, at man ikke må have forbud mod at ansætte folk med en bestemt religion eller en bestemt seksuel orientering. Men en sådan formulering kunne forhindre Danmark i at kræve straffeattest for at undgå, at pædofile får arbejde i en børneinstitution, siger han. - Formuleringen måtte af den og flere andre grunde ændres til seksuel identifikation, forklarer han og tilføjer, at et af principperne er, at virksomheden skal have et rummeligt arbejdsmarked, og det er ikke nok, at man laver en kvote for ansatte på særlige vilkår. Man skal indrette arbejdspladsen, så den er tilgængelig for handicappede. Arne Jensen vurderer, at ingen danske virksomheder vil få problemer med ISO 26000, hvis de i forvejen overholder den danske lovgivning og kun arbejder i Danmark. Moderselskaber, der har datterselskaber i andre lande, skal sørge for at få clearet, hvordan lovgivningen er i de andre lande, og danske firmaer skal sørge for at stille krav til sine underleverandører og sørge for at følge op, så man er sikker på, at kravene bliver opfyldt. Han understreger, at standarden ISO ikke giver svar på alle spørgsmål, men giver mulighed for en diskussion af, hvordan man vil forholde sig til dem. Især ulandene I forbindelse med mødet i København i forsommeren sagde ISO s vicegeneralsekretær Kevin McKinley, at standarden især vil få betydning for udviklingslandene, fordi den opstiller nogle ensartede krav, som virksomhederne over hele verden kan orientere sig efter, så man undgår de mange forskelligartede krav, som kommer fra virksomhederne. Han mener, at de to parter i fremtiden vil forholde sig kvalificeret til, hvad der fungerer i forskellige sammenhænge i stedet for bare at sætte kryds ved forskellige punkter på virksomhedens code of conduct. Han understreger, at ISO skal være en forståelig og anvendelig vejledning for enhver virksomhed. I Danmark arbejdes der videre med at lave strengere nationale standarder. Det har flere andre lande allerede gjort. 8 A/S NYT nr. 2, 2010

9 ISO er et langt skrift på 110 sider. Det indeholder blandt andet bestemmelser om: Gennemskuelig ledelsesstruktur Respekt for menneskerettighederne og internationale konventioner Pligt til dialog med interessenter Transparens Man skal kunne dokumentere, hvad man har gjort ved bestemte problemstillinger Respekt for national lovgivning Arbejdstagerforhold, respekt for ILO-konventioner Forbrugerhensyn. Forbrugerne må ikke vildledes, varen må ikke indeholde skadelige stoffer Miljøkrav, klimahensyn Lokal involvering, brug af lokal arbejdskraft, uddannelsesmuligheder Filantropi Udvikling af infrastruktur Ansvarlig forretningsgang, afvisning af korruption I sommer mødtes 430 eksperter og 173 observatører fra mere end 90 lande og 40 internationale organisationer for at afslutte arbejdet med at lave faste standarder for, hvad en CSR-politik (virksomhedens sociale ansvar) skal indeholde. Derefter blev retningslinjerne sendt til afstemning og er blevet vedtaget med 94 procent af stemmene. A/S NYT nr. 2,

10 En god forretning Virksomhedens sociale ansvar er ikke kun et spørgsmål om moral og anstændighed. Der kan også være god økonomi i det, og der er hjælp at hente i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Af Ingrid Pedersen Laver man brændeovne, skal man måske fokusere på, at de skal forurene mindre. Laver man dyre luksusdametasker, skal man nok fokusere på, at der ikke bliver brugt børnearbejde hos underleverandørerne i Asien. Så forskellige hensyn kan der være tale om, når en virksomhed vil lave en CSR-politik. - Det er en strategisk udfordring at udforme sin CSR-politik, og der er 160 forskellige emner, man kan kaste sig over, når man skal lave sådan en politik, siger Carsten Ingerslev, kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har oprettet et særligt kontor for Samfundsansvar. Men selv om kontoret har 15 ansatte, der skal hjælpe virksomhederne med at udforme en politik, der gør dem samfundsbevidste, understreger Carsten Ingerslev, at kontorets opgave ikke er at give individuel rådgivning til de enkelte virksomheder, for der er små og mellemstore virksomheder i Danmark. Tegnefilm Derfor er kontorets opgave at lave værktøjer og hjælpemidler, som virksomhederne selv kan bruge. Det findes alt sammen på og desuden deltager kontorets medarbejdere gerne i møder og konferencer bare der er tilmeldt mindst 20 forskellige virksomheder. En af mulighederne er GO CSR, der henvender sig til mindre virksomheder i form af en 10 A/S NYT nr. 2, 2010

11 tegnefilm, der vejleder dem igennem processen med at identificere deres værdier og formulere en politik. Filmen anbefaler, at man inddrager medarbejderne i at beskrive virksomheden, sætte billeder på den og fokusere på gode og dårlige sider ved virksomheden, så den kan sætte ind der, hvor virksomheden ikke klarer sig godt. Carsten Ingerslev understreger, at regeringen i 2008 lavede en handlingsplan for virksomhedernes sociale ansvar, og at det er noget der bliver prioriteret højt. Krav fra leverandører Han mener også, at interessen hos virksomhederne er stor, hjemmesiden har haft over hits, og han kan se, at de bruger materialerne. - Det kan virke som et stort, ukonkret og uhåndterligt emne at gå i gang med, siger han og tilføjer, at en undersøgelse blandt 1000 administrerende direktører viste, at 93 procent af dem mente, at socialt ansvar og samfundsengagement var afgørende for fremtiden. - Otte ud af ti virksomheder oplever, at leverandørerne stiller krav til dem om forskellige former for samfundsengagement, og 80 procent af de akademiske medarbejdere siger, at CSR er vigtigere end løn, siger han og tilføjer, at derfor er CSR også vigtigt, når man skal rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. - Virksomhederne kan tjene penge på det her, så det er ikke bare noget de gør, fordi regeringen har pålagt dem det, siger Carsten Ingerslev. Samme forhold i Kina Bjarne Rolsted Jensen, Dansk Metal, er medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i A/S NYT nr. 2,

12 SFK-Systems i Kolding, der laver slagterimaskiner, blandt andet robotter, til slagterierne. Allerede for 5-6 år siden begyndte virksomheden at udforme en politik for socialt ansvar. Det betyder, at kollegerne på virksomhedens fabrik i Kina har arbejdsforhold som de danske. - Lønnen er selvfølgelig lavere, siger Bjarne Rolsted Jensen. Han mener, at det i begyndelsen var sikkerhedsrepræsentanterne, der stillede spørgsmål til arbejdsforholdene på den kinesiske fabrik. De var også bekymrede for, om de galvaniserede emner, der kom tilbage fra fabrikken i Kina, kunne indeholde skadelige stoffer. - Men i dag er det sådan, at fabrikken i Kina lige så godt kunne ligge i Horsens, siger Bjarne Rolsted Jensen. Han har også selv glæde af, at virksomheden tager et socialt ansvar. - Jeg har en skade i ryggen, og den betyder, at jeg kunne have svært ved at arbejde i en almindelig smedevirksomhed, siger han. Han mener også, at virksomheden passer på sine ansatte, de har en sundhedsordning, de bliver ikke udsat for tunge løft og det medfører, at de kun har et sygefravær på under to procent. Men han siger også, at de seneste par år har CSR ikke fyldt meget på bestyrelsesmøderne. - Alt har drejet sig om økonomi. Det sociale ansvar er noget man drøfter, når der økonomisk er overskud til det, indrømmer han. 12 A/S NYT nr. 2, 2010

13 Det gør andre En række andre virksomheder har valgt at fokusere på andre emner i deres CSR-politik: NKT har tilsluttet sig Global Compact og skal rapportere til FN, hvor meget CO 2, der udledes, og direktører skal skrive under på, at der ikke betales bestikkelse og at der ikke forekommer børnearbejde heller ikke hos underleverandører. Slikfabrikken TOMS har bl.a. lavet en sundhedspolitik for de ansatte. Polyvision, der laver tavler og whiteboards, har lavet en vugge-til-vugge certificering af 30 delkomponenter i sin produktion. InterFlor, der laver gulvbelægning, har sat sig for at fjerne alle negative miljøpåvirkninger inden 2020 og samarbejder med indiske eksperter i bæredygtige naturmaterialer. Innocent Smoothies er på ti år vokset til at være en millionindustri ved kun at bruge ren, pesticidfri frugt (ingen sukker, vand eller ekstrakter) og sørge for miljøvenlig transport og ordentlige forhold for frugtavlerne. Rice, der sælger skåle, kopper og andet af plastic, blev skræmt af den negative omtale af NIKE i 90 erne og satte sig for at lave en CSR-politik. Det har medført positiv medieomtale, loyale leverandører og nemmere samarbejde med kunderne. Desuden har det medført lavere sygefravær og lavere medarbejderomsætning både i Danmark og i Thailand, hvor varerne produceres. Få inspiration og hjælp til at udforme en CSR-politik på og hør mere på topmødet for A/S-bestyrelsesmedlemmer den 23 nov. i Odense Congres Center A/S NYT nr. 2,

14 Kursus for erfarne bestyrelsesmedlemmer udsat Cefal, Center for arbejdsliv og læring, på LO-skolen har udsat kurset for erfarne medlemmer af A/S-bestyrelser. Kurset var planlagt til september måned i år, men bliver i stedet holdt marts næste år. Kurset henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, der har været med i mindst et par år og som har lært det grundlæggende om bestyrelsesarbejdet på et tidligere kursus. Men det kan være svært at holde sig ajour med regler og lovgivning, så derfor tilbydes et kursus for de erfarne. Niels Erik Thorsen, der underviser på kurset, siger, at blandt emnerne vil være: informationspligt, kommunikation, CSR og god selskabsledelse. Han nævner også, at mange på det tidligere kursus efterlyste tid til systematisk erfaringsudveksling. Det vil der være tid til på kurset til marts. Kursusprogrammet kan ses på og ønsker du at deltage, skal du kontakte din fagforening. 14 A/S NYT nr. 2, 2010

15 Grundforløb for A/S- og ApS-bestyrelser - 1. del - Hold 1 Kurset afholdes på Konventum i Helsingør (LO-skolen) Tidsplan & kursusnumre Kursusnr del Kursusnr del Samlet tilmelding til begge dele. Det kan du forvente / kursets mål Du er grundlæggende godt klædt på til de opgaver og udfordringer, som bestyrelsesarbejdet i en moderne virksomhed kræver. Du har et grundigt indblik i, hvad det kræver at sidde som medarbejdervalgt, og du kender til dine retlige og lovgivningsmæssige forpligtelser og rettigheder. Du får et indblik i, hvordan du opstiller et regnskab, og hvordan du efterfølgende knækker det. Du har styr på din rolle, du kan omsætte din viden til praksis og du har konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, du måtte møde som bestyrelsesmedlem. I modsætning til mange andre tillidshverv, hvor den tillidsvalgte orienterer om, hvad der er sket, vil der være mange situationer, hvor du ikke kan videreformidle, hvad du har erfaret. Vi kommer derfor ind på, hvordan du håndterer tavshedspligten og hvilke muligheder der er for, at dine kolleger kan blive informeret. Indhold - grundforløb Selskabslovgivning. Rettigheder og pligter for medarbejderrepræsentanten. Faldgruber og risici fx ved tavshedspligt. Forstå og analyser grundlæggende et regnskab. Arbejd med egne regnskaber, vedtægter og forretningsorden. Medarbejderrepræsentantens rolle og egen udvikling. Ledelse og strategi du er medlem af selskabets ledelse. Vejledning Målgruppen er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og lignende. Kurset strækker sig over 2 dele a 5 dage. Tilmelding til Grundforløbets 1. og 2. del skal foregå samlet. Kurset kan med fordel efterfølges af Aktionslæring for A/S- og ApS.bestyrelsesmedlemmer. Kontakt eventuelt den kursusansvarlige Niels Erik Thorsen, Center for arbejdsliv og læring A/S LO-skolen (net@cefal.dk). Deltagertype Alle medarbejdervalgte medlemmer og suppleanter i A/S- eller ApS-bestyrelser. Tilmelding Er du medlem af et LO-forbund tilsluttet FIU-samarbejdet, kan du melde dig til uddannelserne ved at henvende dig til din fagforening. I din fagforening kan du søge om at få dækket udgifterne til uddannelserne. Hvis du har andre finansieringsmuligheder end dit forbund fx din arbejdsplads, fonde eller andet, så kontakt os. Vi hjælper dig på vej. A/S NYT nr. 2,

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotograf: Harry Nielsen, Rune Johansen, Palle Peter Skov, arkiv Layout: Lise Trampedach Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/ Oktober 2010 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2010/089 ISSN: A/S NYT nr. 2, 2010