Handlingsoplæg om implementering af Holdning og ansvar på. bedriftsniveau
|
|
- Alma Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Landbrug august 2008 Medlems- og foreningsservice Handlingsoplæg om implementering af Holdning og ansvar på bedriftsniveau Dokumentets indhold 1. Indledning 2. Baggrund 3. Formål 4. Handlingsplanens elementer 5. En formulering af den indsats inden for CSR, som primærlandbruget allerede gør 6. En kortlægning af landbrugets væsentligste udfordringer, svagheder og uudnyttede potentialer i relation til CSR og Holdning og ansvar på bedriftsniveau 7. De centrale begrundelser for at danske landmænd skal tage stilling til, med hvilken holdning og hvilket ansvar de driver deres bedrift 8. Konkrete forslag til initiativer som sætter Holdning og ansvar på bedriftsniveau i fokus 9. Koncepter for hvordan landmændene gøres opmærksom på at arbejde med Holdning og ansvar 10. Koncepter for hvordan landmændene arbejder med Holdning og ansvar 11. Initiativer hvor Dansk Landbrug støtter op om landmændenes arbejde med Holdning og ansvar 1. Indledning Dette dokument indeholder resultaterne af arbejdet i styregruppen omkring Holdning og ansvar på bedriftsniveau, som er nedsat af Dansk Landbrugs bestyrelse. Fra bestyrelsesmødet i Dansk Landbrug 4. marts 2008 hedder det, at styregruppen omkring Holdning og ansvar på bedriftsniveau skal: Lave koncepter til landmænd, der vil udarbejde deres egen politik for holdning, handling og ansvar på deres bedrift Udarbejde oplæg til hvordan koncepterne kan formidles gennem rådgivning og/eller temaarrangementer i de lokale foreninger Styregruppen ønsker på baggrund af sit arbejde at omformulere målsætningerne for projektet til følgende: At vise landmændene, pressen og det omkringliggende samfund hvad erhvervet allerede gør inden for CSR og skabe ejerfornemmelser og stolthed omkring dette At vise landmændene hvilke muligheder de har for at tage hånd om Holdning og ansvar på deres egen bedrift, samt hvilke fordele det vil give dem At yde support til landmanden i forhold til at gennemføre CSR på bedriftsniveau At se på de politiske og samfundsmæssige krav og forventninger, der er på vej og i den kontekst sikre samarbejde om frivillige løsninger, f.eks. med. NGO er Det er ovenstående målsætning, som danner grundlag for det følgende. AMH/UBN
2 Baggrund Det er arbejdet med CSR (Corporate Social Responsiblety) i mange virksomheder, organisationer og nationer rundt om i verden og ikke mindst i Danmark, som danner grundlag for det reviderede begreb Holdning og ansvar, som er sat på dagsordenen i Dansk Landbrug. CSR har som intet andet værktøj formået at give virksomheder mulighed for at skabe et imagemæssigt turnaround, hvor de ved at definere og følge en samfundsmæssig og miljømæssig ansvarlig politik for virksomheden, har været med til at definere de ofte normative forventninger, som omverdenen stiller til virksomheden. Ligeledes kan virksomheden via sin CSR-politik vise ansvarlighed i praksis, f.eks. ved at vælge en leverandør fra, der ikke lever op til den ønskede standard. CSR er på denne måde en kontrakt indgået mellem virksomheden og omverdenen, som brugt på den rigtige måde giver et imagemæssigt afkast. CSR imødekommer på den ene side en del af forbrugernes forventninger, men sikrer samtidig forbrugernes bevidsthed om, at der er behov for en produktionsorienteret og økonomisk tilgang. Dermed forsøger landbruget ikke via CSR at vinde kapløbet med forbrugerne, som stiller stadig større etiske forventninger til erhvervet, men det er et spørgsmål om at skabe gennemsigtighed og vise, hvad landbruget allerede gør inden for sin forretningsmæssige ramme. Landbruget er i dag et erhverv fanget i en kløft mellem erhvervets produktionsmæssige udvikling og samfundets forventninger, og derfor er CSR et relevant værkstøj, som kan fungere som brobygger. 3. Formål Styregruppen har tre overordnede formål, som vedrører landmanden i relation til omverdenen, landmandens forretningsmæssige grundlag og organisationerne inden for fødevareerhvervet. Målsætningerne er følgende: At landmandens arbejde med Holdning og ansvar på bedriftsniveau skal være en mulighed frem for en hæmsko. Holdning og ansvar skal bl.a. via den øgede gennemsigtighed projektet skaber, være et virkemiddel til at gøre landbruget til en del af den samlede løsning udadtil i forhold til relevante samfundsmæssige problemstillinger og dermed blive en nødvendig spiller i samfundet og således opnå sin licence to operate. I forhold til landmandens forretningsmæssige grundlag, er formålet med initiativerne omkring Holdning og ansvar, at det bliver trendy at arbejde med Holdning og ansvar på bedriftsniveau. Landmændene skal forholde sig til, hvad de gør, og hvordan de gør det og dermed måden de tjener deres penge på. Holdning og ansvar skal være et projekt for alle på bedriften, og det skal populært sagt, være noget man har lyst til at fortælle om i baren på svine- eller kvægkongressen, fordi det er med til at sikre det nødvendige rekrutterings- og forretningsgrundlag. I relation til fødevareerhvervets organisatoriske struktur, hvor landmændene ansvaret for både produktionen på landbruget og i forarbejdningen, er det vigtigt, at Dansk Landbrugs initiativ om Holdning og ansvar på bedriftsniveau har en klar politisk forankring i andre relevante organisationer med relation til primærlandbruget, samt at initiativerne hænger sammen med de øvrige initiativer i hele fødevareerhvervet, som er under udvikling i en arbejdsgruppe forankret i Landbrugsraadet. 4. Handlingsplanens Elementer På baggrund af ovenstående indeholder en handlingsplan for implementeringen af Holdning og ansvar på bedriftsniveau følgende elementer: En formulering af den indsats inden for CSR, som primærlandbruget allerede gør En kortlægning af landbrugets væsentligste udfordringer og uudnyttede potentialer i relation til CSR 2
3 - 3 - En formulering og synliggørelse af hvorfor danske landmænd bør forholde sig til hvilken holdning og hvilket ansvar de driver deres bedrift med Udvikling af koncepter for hvordan landmændene gøres opmærksom på at arbejde med Holdning og ansvar Udvikling af koncepter for hvordan landmændene arbejder med Holdning og ansvar Initiativer hvor Dansk Landbrug støtter op om landmændenes arbejde med Holdning og ansvar 5. En formulering af den indsats indenfor CSR, som primærlandbruget allerede gør Første skridt på vejen i forhold til at arbejde aktivt med Holdning og ansvar på bedriftsniveau og med CSR mere overordnet i det samlede fødevareerhverv, er at kommunikere en række af de ting, som virksomhederne allerede gør inden for rammen af CSR. Mange virksomheder og erhverv oplever nemlig, at de allerede lever op til en lang række af de handlemåder, som foreskrives af CSR. Dermed kan man sige, at CSR på en række områder er gammel vin på nye flasker, fordi første skridt er at kommunikere de ting, som virksomhederne allerede gør og derefter identificere, hvordan virksomheden inden for rammerne af sin forretningsmæssige målsætning kan engagere sig samfundsmæssigt i overensstemmelse med de gældende normer. Inden for primærlandbruget foretages der allerede i dag en lang række initiativer. En central pointe er således, at dansk landbrug og de landmandsejede forarbejdnings- og leverandørvirksomheder spiller en væsentlig erhvervs-, udviklings- og beskæftigelsesmæssig rolle i udkantsområderne i Danmark. Beskæftigelsen tegner sig samlet set for mennesker, som vel at mærke repræsentere alle uddannelsestrin, hvilket er centralt for landdistrikterne. I relation til innovation og miljø er det vigtigt at se, hvordan landmændene har bevæget sig væk fra den rolle, de hovedsagligt har været kendt for i befolkningen, nemlig deres konventionelle husdyrproduktion typisk af enten kvæg eller svin samt planteavl. Denne produktion har i løbet af de seneste 20 år gjort bemærkelsesværdige fremskridt miljømæssigt og teknologisk. Reduktionen i landbrugets miljøbelastning er siden 1985 således faldet markant inden for kvælstof- og fosforoverskuddet, ammoniak. Desuden er brugen af bekæmpelsesmidler målt i aktivt stof faldet med mellem ca. 50 og 70 procent. Dertil kommet et øget fokus på den meget store del af dansk natur, som landbruget forvalter. Som et eksempel kan det nævnes, at landbruget sikrer afgræsningen af ha, svarende til 4 pct. af Danmarks samlede areal bestående af enge, overdrev og strandenge, og at disse områder derved bevares som en meget central del af den danske natur og undgår at springe i skov. Yderligere har halvdelen af landbrugsbedrifterne etableret ny natur siden 2006, og en lidt mindre andel agter at etablere natur i Som eksempel er der de seneste 10 år udtaget ha landbrugsjord til skovrejsning. I relation direkte til forbrugerne er det helt centralt, at de fødevarer, som danske landmænd producere, repræsenterer en meget høj fødevarekvalitet. Det betyder, at foder, produktionsform, dokumentation, sporbarhed og hygiejne er i top. Dette sikre gennem samarbejdet mellem landmændene og de andelsbaserede forarbejdningsselskaber, hvor kvalitetssikring er i højsæde. Det er ligeledes gennem forarbejdningsselskaberne, at landbruget i høj grad har markeret sig som en global aktør med eksport til stort set hele verden og produktionsanlæg og handelsselskaber ligeledes fordelt over hele kloden. Primærlandbruget har i dag en samfundsmæssig interesse, som går langt udover en høj fødevarekvalitet, høj globaliseringsgrad og bæredygtig produktion. I dag tænker mange landmænd også i, hvordan de med udgangspunkt i deres landbrugsproduktion kan skabe nye erhvervsområder. Det har f.eks. betydet, at landbruget i dag er den største leverandør af vedvarende energi i Danmark, ligesom mange landmænd har valgt at skabe merværdi via en styrket kontakt til forbrugerne gennem etablering af f.eks. gårdmejeri, eget slagteri eller gårdbutik. 3
4 - 4 - Af nedenstående figur ses landmændenes tendens til at tænke i nye forretningsområder tydeligt. Ligeledes spiller mange landmænd og deres foreninger en meget aktiv rolle lokalt. Der kan her være tale om, at lokale landmænd går sammen om initiativer i deres lokalområde, om Landbo- og familielandboforeningernes initiativer, om enkelte landmænds involvering i lokale aktionsgrupper og direkte initiativer i forhold til naboer og andre i lokalområdet. Det CSR-orienterede fokus indenfor det primære landbrug er ikke udelukkende baseret på landmændenes eget arbejde ude lokalt, men har ligeledes sit fundament i landmændenes fælles arbejde gennem deres organisation Dansk Landbrug. Det er her den overordnede koordinering skal finde sted. Således fokuserer Dansk Landbrug i sit arbejde på, at Danmark bevarer et alsidigt landbrug, at landmanden producerer i en helhedstænkning i forhold til samfundet, samt at selvstændigheds- og iværksætterkulturen styrkes med henblik på at fremme attraktive og levende landdistrikter. Herudover er globaliseringen og den bæredygtige udvikling indenfor landbruget i fokus sammen med at sikre gode landbrugsuddannelser og erhvervets positive omdømme. 4
5 - 5 - I forhold til det fremadrettede arbejde med CSR og med henblik på at gennemføre CSR-aktiviteter i praksis, er det vigtigt, at initiativerne indenfor det primære landbrug enkeltvis analyseres for herved at afdække: Hvad er den samfundsmæssige gevinst ved initiativet? Hvordan afrapporteres/dokumenteres initiativet, f.eks. via talmateriale? Hvilke mulige alliancepartnere findes der? (f.eks. aktører tættere på forbrugerne) Hvilken rolle spiller landmanden og hvilken rolle spiller erhvervet? Hvordan kommunikeres initiativet helt ud til forbrugeren? 6. En kortlægning af landbrugets væsentligste udfordringer, svagheder og uudnyttede potentialer i relation til CSR og Holdning og ansvar på bedriftsniveau Ligesom landbruget har meget at være stolte over i relation til CSR, har erhvervet ligeledes en række udfordringer og uudnyttede potentialer, som man i fremtiden kan fokusere på. Således er det en svaghed i en CSR-sammenhæng og i forhold til at kommunikere primærlandbrugs styrker inden for CSR, at landmand befinder sig i starten af produktionskæden, og dermed langt fra den endelige forbruger. Landmændene har en væsentlig opgave i at kommunikere direkte til forbrugerne og ikke overlade denne platform til en kritisk presse og NGO er, som kritiserer erhvervet. Det primære landbrug fokuserer således i dag på dialogen med professionelle aktører, og dermed er landmændene og deres foreninger hovedsageligt synlige politisk i forhold til lokalpolitiske organer, aktionsgrupper og landdistriktsinitiative,r og fagligt overfor forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt myndigheder. I forlængelse af dette samarbejde er innovationen og den faglig professionalisme høj inden for landbruget, men der mangler et fokus på at kommunikere samfundsnytten i disse initiativer. Landbruget har ligeledes indtil nu forsømt sin opgave i at fortælle om de gode initiativer, hvor landbruget gør det rigtige, og dermed er landbruget nu bagud i forhold til andre erhverv. Der findes dog en gruppe af danskerne, som kender og benytter en række af de gode initiativer, som findes inden for landbruget, men der er her tale om et mindre udsnit af forbrugerne, som selv orienterer sig mod landbruget. Specifikt i forhold til landmændenes arbejde med Holdning og ansvar på bedriftsniveau findes der ligeledes en række barrierer. En af disse er, at erhvervet i dag er økonomisk trængt, og det kan være en barriere for, at landmændene kan se fornuften i, samt vil prioritere at starte et projekt om Holdning og ansvar. Ligeledes må det forventes at landmændene vil have meget forskellige niveauer i deres Holdning og ansvars standard, ligesom tilgangen til en standard vil variere mellem forskellige produktionsformer. I denne sammenhæng gør det sig ligeledes gældende, at landmændene ikke har en tradition for at brande sig selv og deres virksomhed, og det kan virke fjert og svært for dem at gøre dette, og at tage ved lære af andres strategi og påtage sig det ledelsesmæssige ansvar for en sådan proces. 7. De centrale begrundelser for at danske landmænd skal tage stilling til, med hvilken holning og hvilket ansvar de driver deres bedrift En del landmænd har allerede valgt på den ene eller anden måde at forholde sig til deres samfundsansvar og gennemfører systematisk initiativer, som enten helhedsorienteret eller mere specifikt viser, at de har taget stilling til, med hvilken holdning og med hvilket ansvar de driver deres bedrift. Der kan være tale med en formuleret medarbejder- og nabopolitik, eller en fast tradition om at sende en sms til alle naboer to dage før man kører gylle ud. Der findes helt klare og meget nære begrundelser for, hvorfor landmænd vælger at/bør definere, med hvilken holdning og med hvilket ansvar de driver deres bedrift og de er: 5
6 - 6 - En Holdning og ansvars standard er allerede - og vil i høj grad i fremtiden - blive et parameter for at tiltrække kreditorer og investorer til danske landbrug En Holdning og ansvars standard giver en øget accept fra myndigheder og lokalsamfund og er derved med til at sikre bedriftens udviklingsmuligheder En standard for Holdning og ansvar er en vigtigt del af en attraktiv arbejdsplads og giver mulighed for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft En Holdning og ansvars standard er ikke kun en investering inden for bl.a. natur, miljø og direkte kontakt til forbrugerne, men er også en forretningsmæssig mulighed En Holdning og ansvars standard skaber gennemsigtighed og åbenhed på det enkelte landbrug og gør det muligt at vise, hvad man allerede har gjort på bedriften, der imødekommer samfundets forventninger Gennem initiativer inden for en Holdning og ansvars strategi er det muligt for landmanden at blive synlig for den enkelte forbruger, at blive en samfundsspiller lokalt og dermed opnå legitimitet og accept som naturforvalter og fødevareproducent 8. Konkrete forslag til initiativer som sætter Holdning og ansvar på bedriftsniveau i fokus Nedenstående afsnit kommer på baggrund af styregruppens drøftelser med en række forslag til, hvordan landmændene dels gøres opmærksom på arbejdet med Holdning og ansvar på bedriftsniveau, samt hvordan de konkret griber arbejdet an. Under forslagene nævnes ligeledes de idéer til aktiviteter, der arbejdes med i CSR-gruppen nedsat under Landbrugsraadet, ligesom der er gjort opmærksom på. Listen skal ses som et foreløbigt udkast, som er til inspiration og drøftelse i styregruppen. 9. Koncepter for hvordan landmændene gøres opmærksom på at arbejde med Holdning og ansvar Tre initiativer skal tune landmændene ind på, at CSR i fødevareerhvervet/holdning og ansvar på bedriftsniveau er sat på dagsordenen: En kortlægning af det danske fødevareerhvervs CSR-relaterede arbejde, skal synliggøre CSRindsatsen i hele værdikæden fra primærlandbruget og gennem forarbejdningen. Dermed vil det ligeledes fremgå, hvordan landbruget engagerer sig samfundsmæssigt i overensstemmelse med de gældende normer. Kortlægningen sker med henblik på at skabe stolthed omkring landbruget i en CSR-sammenhæng, og gøde jorden for at landmændene selv har lyst til at arbejde med Holdning og ansvar på bedriftsniveau. Projektet gennemføres i regi af Landbrugsraadet. I regi af det samlede fødevareerhverv sættes der fokus på CSR på en konference i november 2008, som gør opmærksom på CSR i det samlede fødevareerhverv og sætter emnet på dagsordenen. Projektet gennemføres i regi af Landbrugsraadet. Nedsættelsen af en CSR-tænketank eller et CSR-råd inden for fødevareerhvervet skal ligeledes skabe opmærksomhed omkring den eksisterende CSR-indsats og analysere aktuelle problemstillinger samt mulighederne for fremtidige initiativer. I rådet skal der bl.a. findes repræ- 6
7 - 7 - sentanter for meningsdannere, forskere, erhvers- og arbejdsmarkedsorganisationer og forbrugerorganisationer. Projektet gennemføres i regi af Landbrugsraadet. På svinekongressen den 21. og 22. oktober 2008 taler Erik Poulsen til deltagerne under overskriften: CSR i svineproduktionen, dit eller mit ansvar. Oplægget har ligeledes til formål at sætte CSR på dagsordenen i landbruget og ikke mindst blandt danske svineproducenter. Projektet ledes af Dansk Svineproduktion. 10. Koncepter for hvordan landmændene arbejder med Holdning og ansvar Den overordnede målsætning med at få danske landmænd til at definere sin standard for med hvilken holdning og med hvilket ansvar han/hun driver sin bedrift, er, at landmanden indretter sin virksomhed, så den møder omverdenens krav og gør en dyd ud nødvendigheden af at efterleve - og ikke mindst synliggøre at man efterlever - de krav, som omverdenen stiller. Dermed er Holdning og ansvar på bedriftsniveau et spørgsmål om at agere normativt rigtigt både inden og udenfor, hvad lovgivningen kræver. I og med at CSR defineres af de normer for rigtig opførsel, som findes i samfundet, er begrebet under stadig udvikling. Det bevirker, at CSR bliver et levende grundlag, hvorpå landmanden kan skabe den strategiske og praktiske ramme, virksomheden skal drives inden for, og i takt med udviklingen og responsen på sin strategi kan tilpasses under vejs. Via strategi og ledelsesrådgivning sættes Holdning og ansvar på dagsordenen hos landmanden. I den forbindelse kan Holdning og ansvar på bedriftsniveau ikke selvstændigt blive et forretningsområde for rådgivningen, men Holdning og ansvar skal implementeres som en del af den rådgivning vedrørende ledelse og strategi, som ydes til den enkelte landmand. Målsætningen er her at udvikle en spørgeramme og andet kvalificeret grundlag, som hjælper rådgiveren i forbindelse med strategisamtaler med landmanden, at spore ham ind på, hvordan han kan arbejde med Holdning og ansvar og gøre det til en del af sin strategi. Samtalen skal således hjælpe landmanden med følgende: Via f.eks. en billeddialog at afklare, i hvilket billede han ser sin bedrift, samt hvor han ønsker, den skal være i fremtiden, i relation til det ansvar bedriften har i forhold til samfundet og miljøet. Dernæst afklares det, hvordan landmanden ser sig selv skabe denne virkelighed. Dette gøres med udgangspunkt i, hvilken rolle landmanden ønsker at have i sit lokalsamfund, hvad landmanden allerede gør, hvilken initiativer og tiltag landmanden ønsker at igangsætte, og i den sammenhæng hvad der interesserer ham, og hvad han er god til. Dette skal udmønte sig i en Holdnings- og ansvars strategi, som f.eks. beskriver: o værdierne på arbejdspladsen o hvordan landmanden ser sig selv som værdiskaber i forhold til natur og miljø o hvordan landmanden ønsker at involvere sig og tage aktivt og positivt hensyn til det samfund han/hun er en del af Efter overstående afdækning er afklaret, skal landmanden sættes i gang med at implementere Holdning og ansvar på sin bedrift, og i den sammenhæng vælge omfang og metode. Styregruppen lægger vægt på, at landmanden selv vælger, hvad han vil arbejde med ud fra en erkendelse af sine egne behov, betingelser og forudsætninger. Styregruppen anbefaler dog at landmanden fokuserer på at berøre følgende emner, som de mest centrale: 7
8 - 8 - Sociale og samfundsrettede initiativer Miljø initiativer Økonomisk orienterede initiativer Internt Fokus på godt arbejdsmiljø på bedriften omhandlende: Inddragelse og information af medarbejdere Plads til arbejdsmarkedets svage parter Overenskomst, ansættelsesog lønforhold Uddannelse og erfaringsudveksling Sociale arrangementer på bedriften og udflugter Integration af udenlandske medarbejdere Skabe rammerne om det gode liv på landet Internt Fokus på bæredygtig produktion og dyrevelfærd via en stillingtagen til: Anstændige levevilkår for produktionsdyr Bæredygtig udnyttelse af produktionsdyr Udnyttelse af landbrugsland og natur Spild og affald Vandmiljø Genanvendelse Næringsstofhåndtering Energiforbrug Støj, lugt og støv Internt Fokus på god ledelse omhandlende: Imødekomme kreditorer og myndigheder med en social og miljømæssig ansvarlighed Forretningsudvikling inden for miljø og samfunds rettede initiativer At gøre et ansvarligt tankesæt en del af den daglige ledelse og den fremadrettede forretningsudvikling Eksternt Fokus på positiv hensynstagen til bedriftens interessenter ved at: Understøtte social samhørighed og muligheder for økonomisk udvikling i lokalsamfundet Vise hensyn og gøre bedriften til en attraktiv nabo Involvere sig selv og sine medarbejdere i lokale foreninger og andre fællesskaber Imødekommende samarbejde med lokale myndigheder Eksternt Fokus på lokale miljøhensyn ved at: Tage ansvar overfor individuelle miljøforhold på bedriften Tage ansvar overfor lokale miljøforhold påvirket af landbrugsproduktion Stillingtagen til samfundets miljømæssige målsætninger Bæredygtig produktion i udlandet Eksternt Fokus på at skabe gunstige rammevilkår for produktion ved at: Være aktiv omkring lokale vilkår i landdistrikterne Være med til at sikre at subsidier arbejder positivt for udviklingen af erhvervet og landdistrikterne Overholde gældende regler Bidrage til erhvervets kollektive arbejde omkring politikudvikling, forskning og udvikling Rådgivere indenfor strategi og ledelse skal via et kursusforløb introduceres til CSR og Holdning og ansvar på bedriftsniveau og lære at arbejde aktivt med emnet ude hos de enkelte landmænd. 8
9 - 9 - Projektet ledes af en styregruppe på Landscentret. Finansieringen kan ske via Landscentrets promillefondsmidler til CSR. For at sikre at Holdning og ansvar på bedriftsniveau er tilgængeligt for samtlige landmænd, skal der udvikles en modul på internettet, som gør det muligt for landmanden ud fra nogle generelle fakta om sin egen bedrift at identificere hvordan han kan arbejde med Holdning og ansvar på bedriftsniveau, samt hvilke emner det f.eks. kunne være relevant at tage hånd om. Projektet ledes af en styregruppe på Landscentret. Finansieringen kan ske via Landscentrets promillefondsmidler til CSR. En styregruppe skal nedsættes, som ser på, hvordan Holdning og ansvar på bedriftsniveau bliver et tema på Landbrugsskolerne og udarbejde relevant materiale. Dette skal ske med henblik på at sikre, at de kommende driftsledere og faglærte landmænd får en forståelse af, hvordan en Holdnings- og ansvarsstrategi bliver en del af fremtidens produktionsbetingelser. Projektet ledes af en styregruppe bestående af Landscentret, de danske landbrugsskoler og Dansk Landbrug. 11. Initiativer hvor Dansk Landbrug støtter op om landmændenes arbejde med Holdning og ansvar Der skal igangsættes en pressemæssig kommunikationsindsats målrettet landmændene, som skal fokusere på at fortælle de gode historier dels om kortlægningen af fødevareerhvervets CSR-indsats og dels om fordelene ved at sætte CSR/Holdnings og ansvars-relaterede emner på dagsordenen på bedriften. Projektet ledes af en styregruppe i Dansk Landbrugs sekretariat. Finansieringen kan ske via Dansk Landbrug. Dansk Landbrug udarbejder en et koncept til Landbo- og Familielandboforeningerne som gør det nemt at gennemføre en temaaften om Holdning og ansvar på bedriftsniveau i de enkelte foreninger. Møderne skal sætte Holdning og ansvar på dagsordenen i foreningernes bestyrelser og i særliggrad blandt medlemmerne, som ligeledes skal introduceres til, hvordan konceptet kan bruges aktivt. Konceptet skal dels kunne gennemføres individuelt af foreningerne, men i tilbuddet skal det ligeledes indgå, at Dansk Landbrug mod betaling svarende til udgifterne til projektet hjælper foreningerne med at gennemføre aftenen. Temaarrangementerne kan udover debat om emnet blandt deltagerne indeholde indlæg fra f.eks. o en repræsentant fra Fødevareministeriet og eller en repræsentant fra fødevareerhvervet, som med udgangspunkt i scenarierne og tankerne i Dansk landbrug 2022 ser primærlandbrugets fremtid i en CSR-mæssig kontekst o En repræsentant fra fødevareerhvervet som taler om CSR-kortlægningen og fremtidens udfordringer for det samlede erhverv o En repræsentant fra en realkredits-/investeringsvirksomhed, som taler om betydningen af CSR fra et investeringssynspunkt o En repræsentant fra Dansk Landbrugsrådgivning som taler om Holdning og ansvarsstrategier i landbruget o En repræsentant fra en lokalaktionsgruppe eller NGO som taler om mulige samarbejdsflader, partnerskaber og frivillige aftaler med landbruget. 9
10 o En landmand som har erfaring med at arbejde med Holdning og ansvar på bedriftsniveau Udviklingen af konceptet ledes af en styregruppe i Dansk Landbrugs sekretariat, og udrulles i samarbejde med de lokale foreninger. 10
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereFra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats
Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af
Læs mereDANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi
DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,
Læs mereMOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016
MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor
Læs mereLovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014
Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereKan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010
Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-
Læs mereWorkshop Overskud med omtanke
Workshop Overskud med omtanke Dansk Kvæg Jesper Højberg Christensen Advice A/S jesper@adviceas.dk Aftenens spilleregler Vi skal lytte på indlæg men vi har kun selv svaret for egen bedrift/virksomhed Så
Læs mereHoldning og ansvar på din bedrift
Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereOPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation
OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereIntroduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3
Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereCSR Strategi for Vejen Forsyning A/S
CSR Strategi for Vejen Forsyning A/S 2019 2022 Indhold Indledning... 3 1. Strategi for samfundsansvar for Vejen Forsyning i perioden 2019-2022... 4 1.2 Processen frem mod strategien... 4 1.3 Driftsikkerhed
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereForretningsdrevet samfundsansvar
Forretningsdrevet samfundsansvar - Eller hvordan en virksomhed får overblik over deres aktiviteter indenfor samfundsansvar og vurderer behovet for en regelmæssig gennemgang af aktiviteter og behov Fuldmægtig
Læs merePFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund
PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar
Læs mereRedegørelse om samfundsansvar 2012
Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereFødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereAarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder
Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder Kort om Aarhus Vand A/S o o o o o Aarhus Vand er et aktieselskab
Læs mereOVERSKUD MED OMTANKE
EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder
Læs mereNår dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer
Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereRapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar
Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.
Læs mereLederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter
Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereVision. - fordi viden forpligter
Vision - fordi viden forpligter Mission Danske Advokater er den forening, hvor danske advokatvirksomheder i fællesskab arbejder for at udvikle og styrke advokatbranchen og den enkelte virksomhed til gavn
Læs mereSamfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som
Læs mereVISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereAM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed
AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller
Læs merePlads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug
H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg
Læs mereForretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5
Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i
Læs merePersonalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune
Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereINVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereUdviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune
Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune Baggrund På baggrund af møde fremsendes oplæg til forløb, der styrker udviklingen af og væksten i udvalgte fremstillingsvirksomheder i
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København
Læs mereCsr. Vores samfundsansvar
Csr Vores samfundsansvar Adm. direktør Jørgen Udby vi mener det Vestforsynings CSR-politik er ikke bare en skåltale. Derfor vil vi hvert år afgive en statusredegørelse for, hvordan vi har ageret i forhold
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereMedlemsmøde 11. juni 2012
Medlemsmøde 11. juni 2012 Indhold 1.Mål 2.Fakta om Landbrug & Fødevarer 3.Politisk interessevaretagelse/rådgivning nationalt 4.Politisk interessevaretagelse/rådgivning internationalt 5.Netværk 6.Ansættelse
Læs mereVelkommen til en rådgivningsvirksomhed for landbrug og andre virksomheder
Velkommen til en rådgivningsvirksomhed for landbrug og andre virksomheder NYETABLERET - med succes! FORÅRSKONFERENCE 2014 v. virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Hvem er Heden & Fjorden? Rådgivningscenter
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereMILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Danmarks Idræts-Forbund Årsmøde 2008 INDLEDNING Danmarks Idræts-Forbund og en række specialforbund har siden 1997, hvor den første kodeks blev vedtaget af repræsentantskabet,
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSpor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereOrientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)
Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP
Læs mere