Mejeriforeningens afregningsmodel. Januar 2008

Transkript

1 Mejeriforeningens afregningsmodel Januar 2008

2

3 1. Baggrund Pr. oktober 2003 er der foretaget ændringer i afregningsmodellen. Tidligere har afregningsmodellen alene haft til formål at fordele mejeriets økonomiske resultat mellem leverandørerne på en retfærdig måde. Med denne model søger man også at styre mælkeproduktionen i en markedsorienteret retning. Erfaringer viser, at mælkeproducenterne reagerer på de signaler en afregningsmodel sender. På baggrund af den viden skal denne afregningsmodel anvendes offensivt og markedsorienteret med henblik på at påvirke mælkesammensætningen i en retning, der harmonerer med forbrugernes efterspørgsel. Som hidtil baseres afregningen på analyser af mælkens indhold af fedt og protein. Det er vurderet, at værdien af mælkens øvrige tørstof fortsat ligger på et niveau, som ikke berettiger til en særskilt betaling. Mens priserne for fedt og protein tidligere var beregnet ud fra EU s interventionspriser for smør og skummetmælkspulver, bestemmes de fremover udfra de enkelte mejeriers råvareværdier, kg-afhængige omkostninger samt værdiforholdet. Denne model lægger således op til at præmiere koncentreret mælk, især mælk med højt proteinindhold. Med henblik på at skabe øget forståelse for højt udviklede produkters betydning for mejeriernes indtjeningsevne, opdeles afregningen i en råvareværdi og et forædlingstillæg. Afregningsmodellen skal endvidere stimulere til produktion af mælk af høj kvalitet, fordi det er en forudsætning for at kunne fremstille højkvalitetsprodukter med en god indtjening.

4 2. Elementerne i afregningsmodellen Anbefalinger fra Mejeriforeningen i Værdiforholdet mellem protein og fedt (p/f) 1,7 - Kg-afhængige omkostninger 12 øre pr. kg - Medlemsafhængige omkostninger 355 kr pr. 2 uger Eksempel på afregning af mælk (hvis der ønskes en råvareværdi på 222 øre/kg (gns. mælkepris i 2006)) Afregningselementer Øre pr. enhed Øre pr. kg mælk med 4,20% fedt og 3,40% protein Fedtværdi 23,45 98,49 + Proteinværdi 39,87 135,56 - Kg-afhængige omk. -12,00 = Råvareværdi 222,05 +/- Kvalitetstillæg/fradrag % af råvareværdi x - Medlemsafhængige omk. 355 kr./14 dg x = Acontopris x + Efterbetaling % af råvareværdi x Eksempel = Samlet afregningspris x Værdiforholdet Analyser af markedsforholdene viser, at der langsigtet er størst efterspørgsel efter og lønsomhed i mælkeprotein. Det modsatte gælder fedt, hvor alt tyder på en fortsat faldende efterspørgsel. Mere end 80% af den indvejede mælk i Danmark anvendes til andre produkter end drikkemælk. I disse produkter spiller indholdet af protein en afgørende rolle for produktudbyttet. Som følge heraf vil et øget proteinindhold i mælken kunne forbedre den samlede lønsomhed. For de sidste knap 20% af indvejningen, som anvendes til drikkemælk, har proteinindholdet ikke samme direkte betydning. Til gengæld er mælkens indhold af kalcium knyttet til indholdet af protein, og derfor har et øget proteinindhold

5 også positiv effekt på drikkemælk. Mælkens rolle som kalciumkilde er et vigtigt element i markedsføringen. Det kan forventes, at værdiforholdet på sigt vil øges, da den langsigtede afsætningssituation for proteinrige produkter fortsat er væsentlig bedre end for fedtrige. Råvareværdi Råvareværdien bestemmes individuelt af hvert enkelt mejeri. Det er ud fra råvareværdien, at de procentvise tillæg og fradrag beregnes. Dette vil præmiere koncentreret mælk, idet de reelle fedt- og proteinenhedspriser øges samtidig med, at værdiforholdet mellem protein og fedt fastholdes. Kg-afhængige omkostninger Denne omkostning svarer til summen af de variable omkostninger ved mælkens indtransport og omkostninger i forbindelse med mælkens modtagelse, opbevaring, standardisering og varmebehandling på mejeriet. Fedt- og proteinværdier Fedt- og proteinenhedspriserne er bestemt ud fra råvareværdien, de kg-afhængige omkostninger og det fastlagte værdiforhold. Medlemsafhængige omkostninger Fradraget har til formål at dække en række omkostninger, som er ens uanset leverancens størrelse. Det drejer sig om den faste del af omkostningerne ved mælkens afhentning, kvalitetsanalyser, afregning m.m. Efterbetaling Efterbetalingen beregnes i procent af de enkelte leverancers råvareværdi. Herved fordeles også efterbetalingen i samme forhold mellem fedt og protein, som er gældende i den løbende afregning.

6 Kvalitetsbetaling Kvalitetstillæg og -fradrag beregnes i procent af råvareværdien. Mælk klassificeres og kvalitetsafregnes som følger: Analyse Analyse- Klasser Grænser Tillæg & fradrag hyppighed % af råvareværdi Celletal 1 pr. uge 1 S % 1000 celler pr. ml 1 E % 1 B % % 1 Kimtal 1 hver 2. uge 2 1 E % 1000 kim pr. ml 1 B % % Anearobe sporer 1 hver 4. uge 3 1 E % pr. liter 1 B % % Frysepunkt 1 pr. uge 1B < - 0,510 C 0 3 > - 0,509 C -10% Syrningshæmmere/ 1 pr. uge Fejlfri 0 antibiotika 3-10% 4 Synlig forandret 1 pr. uge Fejlfri 0 mælk 3-10% Ved tre gange klasse 3 i træk: -20% og ved fire gange klasse 3 og derover i træk: -30%. Ved klasse 1B, 2 og 3: Opfølgningsanalyse i den efterfølgende uge. Ved klasse 1B, 2 og 3: Opfølgningsanalyse i næste 14-dags periode. Sanktioner ved fund af antibiotika: se næste side.

7 Sanktioner ved fund af syrningshæmmere/antibiotika Påvisning af syrningshæmmere/antibiotika medfører: 1. Ved første fund fradrag for værdien af to dages mælkeleverance plus en bod fra mejeriet på kr. 2. Ved andet fund indenfor 12 måneder rullende, fordobles fradraget til værdien af 4 dages mælkeleverance plus en bod på kr. Desuden skal gården have et obligatorisk rådgivningsbesøg, som betales af leverandøren. 3. Ved tredie tilfælde indenfor 12 måneder rullende fordobles fradraget yderligere til værdien af 8 dages mælkeleverance plus en bod på kr. Også her skal gården have rådgivningsbesøg. Mælken indhentes i separat tankbil i 14 dage efter at tilfældet er konstateret og der foretages antibiotikakontrol på mælken inden indvejning på mejeriet. Leverandøren betaler alle omkostninger. 4. Ved hvert yderligere tilfælde indenfor 12 måneder rullende fordobles fradraget på boden yderligere. Rådgivningsbesøg og separat indhentning af mælken som ved 3. tilfælde. Det enkelte mejeri bør fastsætte en øvre grænse for sanktionens størrelse. Sæsonprisdifferentiering Med det formål at tilskynde til øget sæsonudligning af mælkeproduktionen anbefales følgende prisdifferentiering (beregnet som procent af råvareværdien på mejeriet ved hver leverance): Januar-marts: 0% April-juni: - 10% Juli: 0% August-november + 10% December: 0% Sæsontillægget i august-november bortfalder, når de beløb, som er akkumuleret i april til juni, er brugt. Det er vigtigt at understrege, at prisdifferentiering skal være af permanent karakter for at producenterne kan tage højde for det i deres produktionsplaner.

8 Mejeriforeningen Danish Dairy Board Frederiks Allé 22 DK-8000 Århus C Telefon Fax ddb@mejeri.dk