Vi gør en forskel. for de småtspisende ældre mennesker på Ellen Mariehjemmet. HJEMMET Vesterbrogade 3C 3250 Gilleleje ELLEN

Transkript

1 Et inspirationshæfte om mad, pleje, omsorg og ernæring til ældre mennesker Vi gør en forskel for de småtspisende ældre mennesker på Ellen Mariehjemmet ELLEN HJEMMET Vesterbrogade 3C 3250 Gilleleje

2 Køkkenet er drejepunktet Hvad skal gamle mennesker have at spise, når de bor på et plejehjem? Hvordan undgår ældre mennesker en dårlig ernæringstilstand? Hvad er konsekvenserne af vægttab? Det er nogle af spørgsmålene, som Ellen Mariehjemmet har taget fat på i forhold til kostprojektet. Ellen Mariehjemmet er et lille plejecenter med 26 beboere, som tilbereder maden i eget køkken. Køkkenet er omdrejningspunktet på det lille plejehjem, og de sidste par år er der udviklet et unikt samarbejde mellem plejen og køkken. Medarbejderne i køkkenet har holdninger til måltidet, og maden indtages i gode rammer. Der tages udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker. Måltidet giver trivsel HJEMMET ELLEN Hvad skal der til for, at beboerne spiser deres mad? Vi har med en gruppe mennesker at gøre, som ikke føler sult eller tørst og som ikke selv er i stand til at spørge efter mad. Det er væsentligt, at rammerne omkring måltidet indbyder til hygge, madens udseende og konsistens er indbydende. Det nytter ikke, at maden er ernæringsrigtig, hvis den ikke bliver spist. Medarbejderne fra køkkenet var på kursus i 2007: Mad til ældre mennesker, det blev startskuddet til at udvikle projektet. Kostprojektet har især sat ekstra fokus på at målrette tværfagligheden, øge opmærksomheden og herunder udvikle kosten, så trivslen øges. Der har været arbejdet med kostprojektet i to år, og der er løbende implementeret nye metoder ud fra den viden, som er høstet. Ellen Mariehjemmet har haft glæde af kostprojektet. Vi har oplevet et tværfagligt fokus omkring kosten, og ikke mindst at indsatsen kan nytte i forhold til de småtspisende beboere! Ellen Mariehjemmets intention med hæftet er, at den erfaring og viden, der er opnået, skal spredes til andre plejehjem. Køkkenet og måltiderne er alfa & omega på Ellen Mariehjemmet. 2

3 Hvorfor taber de ældre sig på plejehjemmet? Mange ældre på plejehjem er underernærede; forklaringerne på dette kan være mange. Beboerne har ofte nedsat funktionsniveau eller en kronisk sygdom, når de flytter på plejehjem. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan kosten kan bidrage til øget trivsel og velvære. HJEMMET Beboere med f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har ofte dårlig ernæringstilstand, som medfører større risiko for infektioner. De har behov for særlig energirig kost, da de bruger ekstra kræfter på at trække vejret. Andre beboere kan have problemer med protesen eller egne tænder, ringe spisefærdigheder, ændret smagssans og madlyst. Andre forklaringer kan være smerter, virus og urinvejsinfektioner og problemer fra fordøjelseskanalen. ELLEN Manglende livslyst og bekymringer, mobning under måltidet og madens kvalitet samt savn af et langt liv, hvor man selv stod for maden, kan ligeledes være en del af årsagen. 3

4 En historie om trivsel og mistrivsel Vi har oplevet det igen og igen! Det at modtage en ny beboer, som har ventet længe på at blive tilbudt en plejehjemsplads. Beboeren har i de fleste tilfælde boet alene med hjælp til personlige og praktiske opgaver fra kommune og familie. Ved indflytning kunne vi se, at beboerens tøj var alt for stort, at vedkommende fremstod afmagret, huden var gusten, neglene flossede, håret i hvert fald i kvindernes tilfælde, var tyndt og pjusket og humøret var i bund. Efter et stykke tid kunne vi se, at tøjet begyndte at passe bedre, beboerens humør blev bedre og efter der noget galt med tænderne eller protesen? Var det fordi beboeren havde mistet færdighederne med spiseredskaberne? Kunne beboeren ikke lide maden? Årsagerne blev undersøgt, og det, der kunne gøres noget ved, blev gjort. Men hvad var det, vi gjorde? Effekten af det blev ikke nærmere beskrevet. Vi kunne jo se at indsatsen bar frugt, hvis beboeren stadig havde livsgnist tilbage. Hvis det ikke var tilfældet, måtte vi se til at beboeren langsomt gav op og døde. Ikke af sult eller mangel på omsorg, men fordi det var naturens gang. Men hvad gør vi så? Når der flytter en ny beboer på Ellen Mariehjemmet bliver beboeren vejet, fordi vægten er en præcis indikator på, om beboeren har behov for en særlig indsats. nogle måneder havde håret fået fylde og en anden glans. Hvad var så årsagen? Var det fordi beboeren havde fået sagt farvel til livet i eget hjem og vænnet sig til et liv på plejehjem? Ikke længere skulle tænke på de praktiske gøremål? Havde vænnet sig til de nye omgivelser, personalet, huset, maden? Der er mange årsager, som har indflydelse på bedre trivsel. Tiden gik. Der kunne gå år, hvor alt var uforandret. Men så begyndte beboeren at skrante lidt. Det kneb med appetitten, det kneb med humøret, kræfterne blev mindre og efterhånden faldt vægten. Vi kunne se det på tøjet. Og hvad kunne årsagerne være. Var Det kan være svært at vurdere ernæringstilstanden hos den enkelte beboer, og derfor vejer vi alle nye beboere og beregner BMI 1. Vi sætter fokus fra første dag, så vi har en eksakt viden om, hvad der er særligt vigtig i forhold til kost. Hvis beboeren taber sig, kan det betyde tab af funktionsevne, og det kan bidrage til dårlig sårheling, mindre muskelmasse, dårlig humør og hermed manglende livslyst. Tynde ældre har som regel dårlig modstandskraft, så moralen er, at ældre gerne må være runde. Beboerne bliver ofte vejet på Ellen Mariehjemmet, og ved sygdom gerne en gang om ugen. Det tager 4 6 måneder at vinde et vægttab ind igen, så det er betydningsfuldt med rettidigt omhu. 1 (Footnotes) 1 BMI betyder kropsmasseindeks. Det ideelle BMI for ældre er højere end for yngre, nemlig Den må gerne være mere end 30 for ældre med KOL eller andre lignende sygdomme. BMI fremkommer ved at personens vægt divideres med højden gange højden; ex. personen vejer 89,1 kg og er 1,8 meter høj giver BMI = 89,1 : (1,8 x1,8) = 27,5. 4

5 Eget køkken Ellen Mariehjemmet producerer beboernes mad i plejehjemmets eget køkken Køkkenet er centralt placeret og det gør, at maden er et naturligt samtaleemne, ligesom det var i eget hjem. : Maden skal ose af at være hjemmelavet Maden skal være lækker, dufte og være tilpas varm. Der skal være mulighed for spontanitet, så individuelle ønsker kan indfris. Beboerne har medbestemmelse med hensyn til ønsker til menuen og eftermiddagskaffen. Plejepersonalet spiser sammen med beboerne og hjælper de beboere, som har brug for hjælp til spisning. Der er rummelighed og tid omkring måltiderne, så der er plads til alle. Det prioriteres at spise og drikke kaffe ude, når vejret er godt. Køkkenet har fokus på at fremstille en kost, som er rig på fedt og proteiner. : Sanserne skal stimuleres Der tænkes på udvikling af de daglige tilbud. Der lægges stor vægt på at stimulere sanserne ved hjælp af duft og smag. Udvalget af mad og drikke er varieret. Jeanette er køkkenleder og brænder for køkkenet på plejehjemmet og prioriterer, at beboerne har indflydelse på kosten. : Køkkenet skaber liv og atmosfære Køkkenet kan altid diske op med et eller andet og imødekomme mad ønsker, det kan være små mundrette sandwich, suppe og energidrikke. Der produceres blød kost med brug af hakker, så kosten stadigvæk er appetitlig og har smag og en ordentlig konsistens. Køkkenet og personalet er opmærksom på at undgå ulødige føde- og drikkevarer som øger mæthedsfølelsen. Jeanette er køkkenleder og brænder for køkkenet på plejehjemmet 5

6 Mellemmåltider Ellen Mariehjemmet har udarbejdet et mellemmåltidskatalog, som tilgodeser de småtspisende. Kataloget består af et varieret sortiment med energirig mad og drikke, som er tilberedt på forhånd, så plejepersonalet kan hente retterne i køkkenet. Der er suppe, dessert, mundrette sandwich, boller, chokolade, chips, øllebrød, havregrød og proteindrik. Mellemmåltider er en ydelse, som man bliver visiteret til af kontaktperson eller gruppeleder. Den livgivende kontakt kalder den svenske psykolog Lars Lorentzon for resonans. Han beretter: Det, jeg har lært, er, at findes der en resonansmulighed mellem to mennesker, så opstår den straks. Findes den ikke, så hjælper hverken tid, kompetence eller gode hensigter (Vredens pædagogik, Raben Prisma 1991). Køkkenet og plejepersonalet arbejder tæt sammen om at finde gode individuelle løsninger, for at undgå yderligere vægttab Den livgivende kontakt Det har ledelsen og medarbejderne været meget bevidste om på Ellen Mariehjemmet. Der bruges personaleressourcer på at guide og spise sammen med beboerne, der hygges og snakkes, hvilket er væsentlige metoder til at skabe livgivende miljøer under måltidet. De små forskelle! Der er dækket med pæne duge og blomster i spisestuen. Det vækker glæde hos beboerne at spise ved et veldækket bord. For at undgå uro og unødig forstyrrelse under måltidet, er toiletbesøg klaret før maden. 6

7 Motivation, rammer og opmærksomhed I forbindelse med kostprojektet iværksatte Ellen Mariehjemmet to forløb á 14 dage, hvor der blev arbejdet med værtinde-rollen Værtindens opgaver var at skabe hyggelige rammer om de ældre og tilbyde de småtspisende små retter. Inden middagen blev der tilbudt en drink i form af sherry, madeira eller portvin, da det øger appetitten. Mange af beboerne havde glæde af et sådant mentalt rum for hygge, da det gav ekstra opmærksomhed/tryghed og lidt mad. Et andet tilbud var varm kakao, kaffe, is, proteindrik. Begge forløb har været meget positive og skabte øget trivsel og forventninger hos beboerne. Værtinderollen er implementeret i aktivitetsmedarbejderens daglige arbejde for at bevare den positive opmærksomhed og tilbud i spisestuen. I det daglige er rammen omkring morgenmåltidet ro og hygge. De småtspisende beboere indtager morgenmad i dagligstuen; her kan de få tid og ro og hjælpen til at spise. Med aktivitetsmedarbejderens indsats ser vi flere, endog dårlige beboere spise og drikke langt mere end tidligere. Enkelte har taget flere kilo på i løbet af projektperioden. Aktivitetsmedarbejderen formår at inddrage beboerne aktivt f.eks. ved at skrælle æbler sammen til eftermiddagskagen, det lokker en ekstra bid ned, når kagen er bagt og duften breder sig. Værtindens opgaver var at skabe hyggelige rammer om de ældre og tilbyde de småtspisende små retter. 7

8 Det lærte vi I projekt Kost til småtspisende blev plejepersonalet meget mere opmærksomme på at beskrive den indsats, de gør i forhold til observationer omkring manglende fødeindtag. Vi er nu opmærksomme på, at det er vigtigt at måle beboerens BMI ved indflytningen og kontrollere målingerne efter en måned. Når en godt spisende beboer pludselig spiser mindre eller taber i vægt, er vi nu opmærksomme på, at der tages tværfaglig hånd om problemet. ernæring, kræver det medarbejderressourcer til at være omkring dem, hygge om dem, nøde og lokke. For de fleste mennesker er måltidet forbundet med noget rart. Man samles om bordet, man snakker og hygger og drøfter dagens oplevelser. Det er et mønster, som burde følge med, lige meget hvor, man bor. Vi er nu opmærksomme på, at det sociale arbejde med ældre mennesker med plejebehov ofte handler om at udvikle hverdagen, så der er tid nok og mange højdepunkter i løbet af en dag. Vi er nu opmærksomme på, at hvis det skal lykkes at give de småtspisende bedre HJEMMET ELLEN Fra venstre ses på billedet Sygehjælper Susan Christiansen, Køkkenleder Jeanette Pedersen og Kontorassistent Elisabeth Vibe. Inspirationshæftet er udarbejdet af Ellen Mariehjemmet i samarbejde med Fonden Mariehjemmene. Ansvarshavende redaktør: Forstander Kirsten E. Schaumburg. Tilrettelæggelse og redaktion: Jette Pedersen, Jeanette Pedersen, Elisabeth Vibe, Susan Christiansen og Kate Jersbøl. Grafisk tilrettelæggelse og layout: Arne Skovgaard Nielsen. Oplag:300. Inspirationshæftet er udgivet med støtte fra Social- og Indenrigsministeriet. Ellen Mariehjemmet, Vesterbrogade 3C, 3250 Gilleleje Telefon