Plast Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y. Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plast E@S. Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y. Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4 Plast Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich Dansk Teknologisk Institut Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde mellem Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter Risø

2 Plast Sa ndwichkonstruktioner 1. udgave, 1. oplag 1994 Undervisningsministeriet - Lov 271 Grafisk design: Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI Grafik Sats: Repro-Sats Nord, Skagen Tryk: Omslag: Reproset, København Indhold: DTI Tryk, Taastrup DTI Forlag Dansk Teknologisk Institut ISBN Kopiering i uddrag er tilladt med kildeangivelse

3 Plast Sandwichkonstruktioner Forord 9 Forord til W Benævnelser Symboler Indekser Forkortelser Ordforklaringer., Hvorfor sandwichkonstruktioner? Indledning Sandwichprincippet Historie Karakteristiske sandwichegenskaber Virkemåde Litteratur Lovgivning og standarder Dansk byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementer Brandmæssige forhold Brandprøvning Termisk isolering Anvendelseseksempler Tysk byggelovgivning Brandteknisk klassifikation Øvrig international byggelovgivning Litteratur

4 4 Dimensionering af sandwichkonstruktioner Bjælker Bøjning af sandwichbjælker med tynde skaller Bøjning af sandwichbjælker med tykke skaller Torsion af sandwichbjælker Plader Bøjning af plader med tynde skaller Bøjning af plader med tykke skaller Skaller Stabilitet Global stabilitet af sandwichbjælker med tynde skaller Global stabilitet af sandwichbjælker med tykke skaller Global stabilitet af sandwichplader Lokal stabilitet af sandwichbjælker og -plader Tidsafhængige, mekaniske laster Periodiske laster Impulser Udmattelse Optimering Spændingskoncentrationer Indførelse af koncentrerede laster Huller og kærve Revner og brud Termiske forhold Spændinger og deformationer Varmetransmission Akustiske forhold Brandmæssige forhold Vanddampdiffusion Viskoelastiske og viskoplastiske effekter Krybning Relaksation Modeller Viskoelastiske egenskaber af sandwichkonstruktioner... 87

5 Avancerede analyseværktøjer. Finite element-metoden Litteratur. Materialevalg. Generelt Metodik for materialevalg. Projektspecifikation. Kravspecifikation. Konvertering. Materialevalg. Skalmaterialer. Skallernes funktion. Materialer. Karakteristiske materialeegenskaber Kernematerialer Kernens funktion Egnede kernematerialer Karakteristiske materialeegenskaber Grænselaget Grænselagets betydning Egnede materialer Kantbegrænsninger Egnede materialer Materialevalg Langtidsværdier Specielle anvendelsestekniske krav Materialedatabaser Litteratur Fremstillingsmetoder Limede konstruktioner Lim Forbehandlingafplader 118

6 6.1.3 Påføring Kontinuerlig limning Fiksering Presning Procesparametre Laminering på skumkerner Kontinuerlig laminering Celleplast-plankemetoden Formstøbte sandwich Injicerede kernematerialer, ægte sandwich Procesbeskrivelse Skalmaterialer Skumsystemer Udstyr Fyldning, flydning og pakning Kontinuerlig injektion Processtyring Injicerede skaller Integralskum Indsatse i sandwichkonstruktioner Litteratur Sammenføjning af sandwichelementer Lasttyper i sammenføjninger Sammenføjningsmetoder Stumpsammenføjninger Hjørnesammenføjninger T-sammenføjninger Afslutninger Dimensionering af sammenføjninger Litteratur 160

7 8 Reparation af sandwichkonstruktioner Typiske skader på sandwichkonstruktioner Skader på skaller Kernematerialet Grænselag Fejl- og skadesfinding Undersøgelse af skaller Undersøgelse af kerne og grænselag Reparationsmetoder Reparation af metalskaller Reparation af kompositskaller Reparation af skaller af andre plast Reparation af kerne Anvendelse Landtransport Søtransport Lufttransport Byggeri Sport og fritid Industriprodukter Kontrol og prøvning Kvalitetsstyring Kontrol Råvarekontrol Proceskontrol Færdigvarekontrol Prøvning Metoder til destruktiv og ikke destruktiv prøvning af sandwichkonstruktioner Ikke standardiserede prøvningsmetoder Litteratur 206

8 11 Arbejdsmiljø- og miljøforhold Tildannelse af skalmaterialer Tildannelse af kernematerialer Sammenføjning af skal og kerne Tildannelse af sandwichelementer Generelle risici Medicinske faremomenter Hudkontakt 210 Personlige værnemidler 211 Luftforurening 211 Støjbelastning Helbredsrisici ved udvalgte materialer Grænseværdier Brandmæssige forhold 217 Arbejdsstedets indretning Arbejdsmiljølovgivningen Miljøministeriets bekendtgørelser 223 Justitsministeriets bekendtgørelser Bestemmelser om stoffer og materialer Presser Eksternt miljø Litteratur Appendiks Standarder nævnt i kapitel 10 Stikord

9 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget system af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til at arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessystem er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighed for at sammensætte et kursusforløb, som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybden med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sine kvalifikationer til flere materialetyper fx inden for et emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos den enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet med mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekster og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være skrevet med andre typer, samt forsynet med en grå streg langs margen som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdsrnappe indeholdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, opgaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RISØ samt en række danske virksomheder. En række medarbejdere i virksomhederne har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ved 9

10 deltagelse i følgegrupper. Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse), og herunder har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referees ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, marts 1994 På konsortiets vegne Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 10

11 Forord tii W4 Sandwichkonstruktioner forventes i årene fremover at få stærkt stigende anvendelse. I relation til kurserne under lov 271 er det derfor naturligt at behandle denne type konstruktioner. Denne bog kan bortset fra kapitel 4 læses uden særlige forudsætninger; men da mange af de omhandlede konstruktioner er fremstillet af celleplast og plastkompositskaller, er det en fordel at have et vist forudgående kendskab til sådanne materialer. Hvad den sidstnævnte materialegruppe angår, kan der bl.a. henvises til lærebøgerne hørende til modulerne P7 Plast - Konstruktion, F4 Avancerede fiberkompositter Fremstilling og ikke-destruktive undersøgelser og F2 Fiberforstærket plast. I denne bog beskrives bl.a. princippet i sandwichopbygninger, almindeligt anvendte materialer og kombinationer af disse, dimensionering af sandwichkonstruktioner og metoder til kontrol og prøvning af de færdige konstruktioner. Derudover gennemgås visse af de love, der regulerer anvendelsen af plastbaserede sandwichkonstruktioner, og de regler, der har relevans for selve fremstillingen. Århus, marts 1994 Carl Østervig Ole Kiilerich Jørgen Kloster Jesper Abell 11

12

13 Benaevneiser 1 Symboler 1.1 I denne bog anvendes nedenstående symboler, der specielt knytter sig til kapitel 4 vedrørende dimensionering af sandwichkonstruktioner: A B D E F G J M N p Q R T V W Z a d f h j k l m n p q r u Forskydningsstivhed af kernemateriale Bøjningsstivhed Stivhed; torsionsvinkel Elasticitetsmodul Flade Forskydningsmodul Inertimoment Bjælkebøjningsmoment Bjælkenormalkraft Kraft Bjælkeforskydningskraft; varmemængde Forholdet mellem største og mindste last ved udmatteisesprøvning Torsionsstivhed; temperatur Volumen Modstandsmoment Diffusionsmodstandstal Afstand mellem tyngdepunktslinier i skaller; bølgelængde Vægtykkelse Frekvens Tykkelse af kernemateriale Imaginær enhed Tællevariabel Tællevariabel Bjælkelængde Pladebøjningsmoment; pladetorsionsmoment; masse Pladenormalkraft; pladeforskydningskraft Fladelast, partialtryk Pladeforskydningskraft; linielast; fugtstrøm Radial, polær koordinat Skaltykkelse; tid Deformation i x-retning 13

14 v w x y z Deformation i y-retning Deformation i z-retning Retvinklet koordinat Retvinklet koordinat Retvinklet koordinat a Varmeovergangstal at Varmeudvidelseskoefficient ~ Drejningsvinkel E Tøjning 'A Varmeledningstal; geometrisk konstant f..l Masse pr længdeenhed v Poissons forhold, tværkontraktionsforholdet ~ Dimensionsløs, retvinklet koordinat (J Normalspænding 'T Forskydningsspænding <I> Krybemodul Ul Egenfrekvens 1.2 Indekser B D F K L M Q S Brud Skal Fladetryk Kerne Luft Hidrørende fra bøjningsmoment Hidrørende fra forskydningskraft Tyngdepunkt; forskydning a d j k m o u x y z Ydre Tryk Indre Nummereringsindeks Nummereringsindeks Middel Øvre Nedre x-retning y-retning z-retning (j = l, 2, 3 ) (k = 1,2,3 ) 14

15 Forkortelser 1.3 Ud over de nævnte symboler anvendes en række forkortelser for plastmaterialemes navne og benævnelser. I teksten anvendes følgende forkortelser: ABS Acry1nitril/butadien/styren EP Epoxyplast EPS Ekspanderet polystyren G/EP Glasfiberforstærket epoxyplast G/PF Glasfiberforstærket phenolplast G/PUR Glasfiberforstærket polyurethan GMT Glass fibre mat reinforced thermoplastics GUP Glasfiberforstærket umættet polyester MF Melaminplast PF Phenolplast PI Polyimid PIR Polyisocyanurat PMI Polyacrylimid PMMA Polymethylmethacrylat PP Polypropylen PS Polystyren PUR Polyurethan PVC Polyvinylchlorid UP Umættet polyester Ordforklaringer 1.4 Afbinde Det, at en lim reagerer eller tørrer. Anisotropi Et anisotropt materiale er et materiale, der har forskellige egenskaber i forskellige retninger. Binder Harpiks eller plast, der anvendes som bindemiddel i en lim eller maling. Blokskum Celleplast, udstøbt i blokke, ofte ved en kontinuerlig proces. Blæsemiddel Stof, anvendt til at skabe ekspansion under fremstilling af hule emner eller emner med cellestruktur. 15

16 Cargocontainer Løs eller fastmonteret kasse til varetransport, der kan sættes på lastvognchassis, togvogn eller lignende. Celleplast Plast, hvis massefylde er reduceret af talrige små, åbne eller lukkede celler, fordelt i hele massen. Cellulær Om et materiale, hvis struktur er opbygget af celler. CFC Blæsemiddel, baseret på klorerede fluorcarboner, eksempelvis R11 og R12. Coil Rulle af eksempelvis karosseriplade. Drivmiddel Det samme som blæsemiddel. Eksoterm Det, at der udvikles varme under en given proces. Eksotermtop Den højeste temperatur, der forekommer ved hærdereaktionen af en hærdeplast. Grænselag I denne bog anvendes ordet om laget mellem skallen og kernen i en sandwichkonstruktion. Harpiks Organisk polymert materiale, der er basis for et plastmateriale. HCFC Såkaldte bløde fluorcarboner, eksempelvis R143a. Honeycomb Kernemateriale til fremstilling af sandwichkonstruktioner; består oftest af celler med heksagonalt tværsnit. Cellevæggene kan eksempelvis være af phenolplastimprægneret papir, aluminium eller polyethylen. 16

17 Integro-differentialligning Ligning, hvori der indgår både integraler og differentialer. Intern audit Intern revision af et kvalitetsstyringssystem. Isotropi Et isotropt materiale er et materiale, der har samme egenskaber i alle retninger. Iterativ (proces) Proces, der gentages. Konstitutiv En konstitutiv betingelse er i styrkelæren en relation, som sammenkæder spændinger og tøjninger, eksempelvis Hookes lov. Kontaktmåtte En glasfibermåtte, beregnet til at blive lagt mellem et laminat og kernen i en sandwichkonstruktion med det formål at forbedre kernens forankring til laminatet. Matrix Et materiale, der anvendes til at fastholde et fiberarrangement i den ønskede geometri; anvendes ofte om materialerne epoxyplast, polyester og phenolplast i kompositmaterialer. Mikroballoner Små, hule kugler af glas eller phenolplast; anvendes eksempelvis som fyldstof i lim og i spartelmasse. Monolitisk En monolitisk konstruktion er en konstruktion, der kun består af et materiale. NDT-metode (Non Destructive Test) Ikke destruktiv prøvningsmetode. Opskumningsmiddel Det samme som blæsemiddel. Ortrotopi Et ortotropt materiale er et materiale, hvori der findes en vis grad af symmetri af egenskaber. 17

18 Peak exotherm Det engelske udtryk for eksotermtop; anvendes ofte også på dansk. Peel Afrivning. Adskillelse af limemner ved kraftpåvirkning vinkelret på limemnernes plan. Peelstyrke En lims styrke bestemt ved afrivning vinkelret på limemnernes plan. Plastskum Det samme som celleplast. Prepreg Et halvfabrikat af forstærkningsfibre og matrixmateriale, hvor plasten endnu ikke har reageret. Sagging Engelsk for synkende eller hængende: Den nedbøjning med deraf følgende spændinger, der opstår i et skib, når det bæres af en bølge i hver ende. Skumplast Det samme som celleplast. SMC (Sheet Moulding Compound) Halvfabrikat i pladeform bestående af forstærkningsfibre, der er imprægneret med et matrixmateriale; ofte bestående af glasfibre og polyester. SMC-anlæg Anlæg til fremstilling af forimprægnerede fiberarrangementer. Transcendent ligning En ikke algebraisk ligning. En transcendent ligning kan ikke løses ved et endeligt antal algebraiske operationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). Åbentid Den tid, der er til rådighed, fra en lim påføres, tillimemnerne skal være sammenføjet for at opnå korrekt klæbning. 18

19 Hvorfor sandvvichkonstruktioner? 2 Indledning Alle materialer, der anvendes i ingeniørmæssig henseende, har deres begrænsninger på de områder, hvor de ønskes anvendt. 2.1 Alle materialer har deres begrænsninger på de områder, hvor de ønskes anvendt Det gælder både de naturligt forekommende materialer og de menneskeskabte. Materialernes pris, deres styrke, stivhed, tilgængelige dimensioner, levetid osv. er alle faktorer, der sætter grænser for de slutprodukter, der ønskes tilvejebragt. Antikkens tempel-, bro- og kuppelkonstruktioner, der hovedsageligt blev udført af naturligt forekommende eller brændte stenblokke, viser os gennem den strenge og snævre, modulære opbygning og de begrænsede spændvidder (ca. 10 m for de længste buespænd og knapt 45 m for de største kuppeldiametre) begrænsningerne af de dengang kendte, ypperste byggematerialer. Eiffeltårnet i Paris fremstod også i mange år som eksponent for den højeste konstruktion, der kunne opnås ved anvendelse af en nittet gitterkonstruktion med anvendelse af valsede stålprofiler. Vejen frem mod opbygning af større, hurtigere og billigere konstruktioner består i at anvende kompositmaterialer (eksempelvis jernbeton og fiberforstærket plast) og/eller kompositkonstruktioner (fx hængebroer, automobiler, fly, højhuse), og netop den sandwichopbyggede enhed er et typisk og udbredt eksempel herpå. Vejen frem består i at anvende kompositmaterialer og/eller kompositkonstruktioner Sandwichprincippet Grundprincippet i alle sandwichkonstruktioner består i at anordne to samarbejdende "skaller" også betegnet overfladelag i en forudbestemt indbyrdes afstand, se figur 2.1. Overfladelagenes udstrækning er normalt relativt stor i deres eget (lokale) plan, dvs.overfladelagene er ofte relativt tynde. 2.2 Grundprincippet i alle sandwichkonstruktioner består i at anordne to samarbejdende "skaller" i en forudbestemt indbyrdes afstand 19

20 Overfladelagene kan udføres af forskellige materialer, og de kan have forskellige tykkelser, uanset hvilke materialer der anvendes. I særlige tilfælde kan det ene eller endog begge overfladelag selv være opbygget som en sandwich; i andre tilfælde er der indlagt særlige materialelag i sandwichkonstruktionen, således at der eksempelvis fremkommer en "triple-sandwich". Figur 2.1 Eksempler på sandwich-udformninger a b c d e f g h k Skallerne er typisk plane (a på figur 2.1), men de kan også være enkeltkrumme og dobbeltkrumme (b og c på figur 2.1). Skallernes detailudformning er normalt plan, men korrugerede overfladelag forekommer ofte (d på figur 2.1). Den indbyrdes afstand mellem de samarbejdende overfladelag er normalt konstant, men det behøver ikke at være tilfældet, hvor konstruktive forhold betinger tykkelsesvariationer i kernelaget (e og f på figur 2.1), og hvor det ene overfladelag er udført som en korrugeret plade (d på figur 2.1). 20

21 Skallernes begrænsninger udgør normalt også sandwichkonstruktionens afslutning, dvs. kernelagets afslutning afstemmes til overfladelagenes afslutninger (a på figur 2.1). Ofte anordnes der dog kantbegrænsninger for at sikre, at overfladelagene "samarbejder" (g på figur 2.1); i andre tilfælde indbygges sådanne "sikringer" på nogle på forhånd fastlagte steder inde i sandwichkonstruktionen (h på figur 2.1). I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at lade overfladelag og kernelag afsluttes hver for sig, således at der skabes mulighed for specielle sammenføjninger mellem sandwich-elementer, der i øvrigt er ens (i på figur 2.1). Som et helt specielt tilfælde "fanger" det ene overfladelag det andet i en rumlig sandwichkonstruktion, således at der kun bliver en skal tilbage, der omgiver kernelaget. Herved dannes der profil- og rørformede opbygninger (j og k på figur 2.1), der svarer til naturens egne frembringelser i form af fugleknogier, strå-, siv- og træstammeudformninger. Historie Sandwichopbygningens udformning har, som ovenfor beskrevet, eksisteret i naturen i millioner af år; men de menneskefremstillede udgaver rækker kun nogle få årtusinder tilbage. 2.3 Sandwichopbygningens udformning har eksisteret i naturen i millioner af år Ægyptiske fremstillinger fra det 18. dynasti (14. årh. f.kr.) viser sivopbyggede flåder med et indvendigt og et udvendigt afstivende overfladelag (Ref. 2.1). I enkelte af Leonardo da Vincis mange skitserede "opfindelser" (Ref. 2.2) ses der konstruktive tilløb til "moderne" konstruktioner fra rene gitterkonstruktioner til egentlige sandwichopbygninger. Normalt tilskrives den første egentlige og målrettede beskrivelse af sandwichopbygningen - anvendt som konstruktionsprincip ved brobygning - Fairbairn (Ref. 2.3); men det er først efter flyvemaskinens udvikling i begyndelsen af det 20. årh. og især under og efter de to verdenskrige, at dette konstruktionsprincip har vundet almen industriel udbredelse. Til disse anvendelser er det især de "rumlige" sandwichudformninger, som har fundet anvendelse, og denne udvikling 21

22 ses her omkring det 20. århundredes afslutning at forløbe i sektorerne for landbaseret transport (Ref. 2.4), mens plane sandwichelementer især finder anvendelse i byggesektoren. 2.4 De resulterende specifikke sandwichegenskaber er bredspektrede Kernelaget bibringer konstruktionen dens varme- og lyddæmpende egenskaber. Overfladelagene giver stivhed og vejrbestandighed Karakteristiske sandwichegenskaber Da sandwichkonstruktioner normalt indeholder mindst to væsentligt forskellige materialer, må det forventes, at de resulterende specifikke sandwichegenskaber er mere bredspektrede end de enkelte indgående materialers tilsvarende egenskaber. Eksempelvis er det overvejende kernelaget, der bibringer konstruktionen dens varme- og lyddæmpende egenskaber, mens det især er overfladelagene, som giver stivhed og vejrbestandighed. Nu er sandwichkonstruktioner sædvanligvis opbygget af relativt tynde og stive overfladelag og med anvendelse af kerne med lav massefylde; i disse tilfælde får konstruktionen følgende egenskaber og fordele: Lav resulterende massefylde Højt stivhed/vægt-forhold Stor bæreevne på tværs af konstruktionen (bjælkefunktion) i forhold til egenvægten Relativt stor bæreevne i konstruktionens eget plan (søjlefunktion) i forhold til egenvægten Høj udmattelsesstyrke ved vekselpåvirkning God lydisolering i sammenligning med homogene konstruktioner med samme vægt eller samme stivhed God varmeisoleringsevne Lille varmekapacitet Fuldstændig vand- og vanddampafvisning ved brug af metalliske overfladelag 2.5 Virkemåde Som anført i afsnit 2.2, består alle sandwichkonstruktioner af mindst to samarbejdende overfladelag, der er anordnet i en vis indbyrdes afstand. 22

23 Den simpleste sandwichkonstruktion er opbygget af to tynde, stive og stærke (men derfor også relativt tunge) plader, der holdes adskilt af et tykt lag letvægtsmateriale, som besidder langt mindre styrke og generel stivhed, men som dog overalt er i fast fysisk kontakt med begge overfladelag, og hvormed den faste afstand mellem de to overfladelag bevares. Den simpleste sandwichkonstruktion er opbygget af to tynde plader, der holdes adskilt af et tykt lag letvægtsmateriale Et sådant arrangement besidder en væsentligt højere bøjningsstivhed end en konstruktion med samme vægt, men som udelukkende består af overfladematerialet. Figur 2.2 viser, hvorledes et emnets bøjningsstivhed øges markant ved skift fra en "homogen" konstruktion til en sandwichudformning, uden at materialeforbruget vokser væsentligt. Figur 2.2 Homogen opbygning (tr. sandwichudformning (GUP med 40 vægt-o,lo CSM + PUR 40 kg/m 3 ) Bøjningsstivhed 100 Vægt Forskellen beror på den særlige fordeling af snitkræfterne i sandwichkonstruktionen under påvirkning af eksempelvis et bøjende moment. Eftersom kernelaget i modsætning til overfladelagene har et relativt lille træk-e-modul, vil stort set hele bøjemomentet blive overført til overfladelagene i form af kraftpar, der resulterer i en- eller fleraksede henholdsvis tryk- og trækspændingstilstande i lagene. På den anden side kan overfladelagene betragtes som membraner, der ikke kan optage forskydningskræfter vinkelret på membranfladen, hvorfor kernelaget tvinges til at optage og videreføre kræfterne. Kernelagets evne til at overføre de forskydende kræfter betinger i realiteten sandwicheffekten. Kernelagets evne tii at overføre de forskydende kræfter betinger sandwicheffekten 23

24 I en sandwichopbygning indeholdende en fleksibel eller en semi-fleksibel kerne vil snitkræfterne tendere mod en fordeling, som var overfladelagene alene, dvs. det bøjende moment skulle optages af de svage bøjningsreaktioner fra de tynde overfladelag, der imidlertid ofte ikke kan bære deres egen vægt. Tilsvarende betragtninger kan anstilles ved sandwichkonstruktioner, der er påvirket af torsion (vridning) eller søjletryk eller kombinationer heraf. 2.6 Litteratur 2.1 Howard Carter, Tut-Ankh-Amons Grav, bind III Tv ff, Nordisk Forlag E. Winternitz, Leonardo da Vinci as a Musician, Yale Vniversity Press W. Fairbairn, An Account of the Construction of the Britannia and Conway Tubular Bridges, London B. Lee, The first fibre-composite bus in the world, Conf. Verbundwerk, Demat Exposition Managing

25 Lovgivning og standarder 3 Til visse anvendelser af sandwichkonstruktioner er der lovgivning og standarder, der indskrænker eller regulerer brugen. I det følgende gives eksempler på områder, hvor sådan regulering forekommer med primær vægt lagt på anvendelse inden for byggeriet. Dansk byggelovgivning 3.1 Dansk byggelovgivning består af flere love, der tilsammen danner en helhed. Sammenhængen mellem de enkelte love er illustreret i figur 3.1. Tillæg Andre love I---- Byggeloven I--- BM-fortolkninger Cirkulærer I BR-82 eller BRS I I I I DI F-normer SBI-anvisninger MK-godkendelser og DS (ETA) I Prøvning Fremmed overvågning I BYG-ERFA Alment kendt viden I I Brancheanvisninger Firmaanvisninger Figur 3.1 Sammenhængen i dansk byggelovgivning (BM =Boligministeriet, SBI = Statens Byggeforskningsinstitut, MK=materialer og konstruktioner, ETA =European Technical Approval) Byggeloven Lovbekendtgørelse nr. 357 af 3. juni 1993 gælder for alle bebyggelser og tilbygninger til bebyggelser. Kapitel 2 "Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelser og ejendommes ubenyttede arealer" er det mest interessante, da det indeholder en bestemmelse om, at boligministeren skal 25

26 udfærdige et bygningsreglement med henblik på bl.a. varetagelse af sikkerhedsmæssige, brandmæssige og sundhedsmæssige hensyn Bygningsreglementer Bygningsreglement af 1982 (BR-82) gælder for alt byggeri, der ikke er omfattet af Bygningsreglement for småhuse af 1985 (BRS-85). (BR-82 er i skrivende stund (oktober 1993) under revision og forventes at udkomme i år som BR-93. Hvor der i det følgende henvises til bygningsreglementet, menes BR-82; men alt det omtalte forventes at forblive uændret i den reviderede udgave). Reglementet gælder ikke for en lang række særlige konstruktioner fx broer og elmaster. Mest interessant med henblik på plastbaserede konstruktioner er vel, at gadetelefonskabe, telefonbokse/ læskærme ved stoppesteder, transformatorstationer 0.1. med et areal på højst 30 m 2 og en højde på højst 3 m heller ikke er omfattet af bygningsreglementet, hvilket åbner mulighed for anvendelse af sandwichkonstruktioner til de nævnte formål uden forudgående godkendelse. Bygningsreglement for småhuse (BRS-85) gælder for huse med en helårsbolig, sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse/ kolonihavehuse, campinghytter, garager, udhuse o.l. Bestemmelserne i de to reglementer med hensyn til konstruktionsmæssige/ fugttekniske og varmeisoleringsmæssige forhold er ens. Brandmæssigt er der en del lempelser i BRS 85 i forhold til BR-82. Materialer og konstruktioner ska I være omfattet af en af Boligministeriet godkendt kontrolordning I begge reglementer er det anført, hvilke normer og standarder der skal anvendes, og at en del materialer og konstruktioner skal være omfattet af en af Boligministeriet godkendt kontrolordning. Endelig er det anført, at forskrifter og anvisninger/ der er godkendt af Boligministeriet, kan anvendes. Sådanne forskrifter er bl.a. SBI-anvisning nr. 147 Konstruktioner i småhuse. Styrke - Fugt - Isolering - Brand. De bestemmelser, som har relevans for plastbaserede konstruktioner/ vil blive nævnt og kommenteret i det følgende. 26

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Finnforest Spruce den stærke allround plade

Finnforest Spruce den stærke allround plade Finnforest Spruce den stærke allround plade Finnforest Spruce allround pladen til dansk byggeri Finnforest Spruce er en krydsfinerplade af høj kvalitet til indvendig og udvendig anvendelse i byggeriet.

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 PAROC Hvac Fire Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 Teknisk Isolering November 2013 Indhold Brandsikring med PAROC Stenuld... 3 PAROC Hvac Fire Mat Cirkulær kanal...

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Vor ref.: DK11573. Nordtronic Holding ApS Aalborgvej 86 9300 Sæby. Indbygningslampe

Vor ref.: DK11573. Nordtronic Holding ApS Aalborgvej 86 9300 Sæby. Indbygningslampe Vor ref.: DK1173 Ansøger: Nordtronic Holding ApS Aalborgvej 86 90 Sæby Indbygningslampe 1 Indbygningslampe. Frembringelsen angår en indbygningslampe til montering i bygningselementer såsom lofter, hvor

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt

FERMACELL fibergips. Konstruktionsoversigt FERMACELL fibergips Konstruktionsoversigt Fastgørelse af genstande af genstande på væg og loft på væg og loft Fastgørelse af af genstande på på væg og og loft Enkeltgenstande på væg Enkeltgenstande på

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE

BETALINGSVEDTÆGT BYGGESAGSBEHANDLING KOLDING KOMMUNE BYGGESAGSBEHANDLING Indhold Afsnit A Simple konstruktioner. Kategorien omfatter garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, dvs. bebyggelser omfattet af kap.1.3.1, stk. 1, nr. 1-2 og kap. 1.5,

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

BeamLine TM. Brugsvejledning Feb 2002. BeamLine TM type 285001025-021

BeamLine TM. Brugsvejledning Feb 2002. BeamLine TM type 285001025-021 Brugsvejledning Feb 2002 BeamLine TM BeamLine TM type 285001025-021 MDT A/S, Værkstedsvej 2, DK-6000 Kolding 2 Anvendelse af Beamline TM -produkter i kompositindustrien. BeamLine TM er et nyt produkt med

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning 3M Industri Tape og Lim VHB tape Det afprøvede alternativ til skruer, nitter og svejsning Kvaliteten er afprøvet igennem 30 år 3M VHB tape blev opfundet af 3M for over 30 år siden. Tapen har vist sig at

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

Modulrum til køl og frys Celltherm

Modulrum til køl og frys Celltherm Modulrum til køl og frys Moderne og fleksibel produktionsteknologi I mere end 30 år har navnet stået for høj tysk kvalitet inden for køle- og fryserum. Som en af de førende europæiske producenter er kendt

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

DEKO PV. den klassiske systemvæg

DEKO PV. den klassiske systemvæg DEKO PV den klassiske systemvæg 2 DEKO PV når det skal være nemt og fleksibelt I nutidigt byggeri er det afgørende at indrette sig med fleksible løsninger, der er nemme og hurtige at montere, og som kan

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner Brandisolering Af bærende stålkonstruktioner Glasroc F FireCase Flot og brandsikker beklædning af stålkonstruktioner Glasroc F Firecase er et effektivt system til beklædning og passiv brandbeskyttelse

Læs mere

Lysbånd, rytterlys og atria med VELUX ovenlysmoduler

Lysbånd, rytterlys og atria med VELUX ovenlysmoduler Lysbånd, rytterlys og atria med VELUX ovenlysmoduler modulært ovenlys 4.1 Orientering bips B2.285, Basisbeskrivelse glasfacader og tage er sammen med denne detaljeprojektbeskrivelse gældende

Læs mere

9/11/2002. Statik og bygningskonstruktion. Introduktion. Introduktion. Kursus-sammenhæng: Projekt Enhedskursus (PE).

9/11/2002. Statik og bygningskonstruktion. Introduktion. Introduktion. Kursus-sammenhæng: Projekt Enhedskursus (PE). Statik og bygningskonstruktion Program lektion 1 8.30-9.15 Introduktion Planlovgivning Byggelovgivning 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Konstruktionsnormerne Grænsetilstande Partialkoefficientmetoden 10.15 10.45

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Dato: Marts 2013 - Blad: 290 - Side: 1/11 Fastgørelse med fischer i Ytong porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11, Ørum 8721 Daugaard Telefon.: 75 89 50 66 Fax: 75 89 60 30 www.xella.dk Dato: Marts

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60)

fermacell Konstruktionsoversigt REI 60 EI 60 EI 30 -s1, d0 A 1 A 2 (BD 60) (BS 60) Konstruktionsoversigt REI 60 K 60 2 K 10 1 (BD 60) (BS 60) EI 60 EI 30 A 2 -s1, d0 A 1 2 Indhold Fastgørelse af genstande på væg og loft Enkeltgenstande på væg 3 Enkeltgenstande i loft 3 Tabel A: Lette

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere