Plast Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y. Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4
|
|
- Poul Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4 Plast Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich Dansk Teknologisk Institut Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde mellem Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter Risø
2 Plast Sa ndwichkonstruktioner 1. udgave, 1. oplag 1994 Undervisningsministeriet - Lov 271 Grafisk design: Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI Grafik Sats: Repro-Sats Nord, Skagen Tryk: Omslag: Reproset, København Indhold: DTI Tryk, Taastrup DTI Forlag Dansk Teknologisk Institut ISBN Kopiering i uddrag er tilladt med kildeangivelse
3 Plast Sandwichkonstruktioner Forord 9 Forord til W Benævnelser Symboler Indekser Forkortelser Ordforklaringer., Hvorfor sandwichkonstruktioner? Indledning Sandwichprincippet Historie Karakteristiske sandwichegenskaber Virkemåde Litteratur Lovgivning og standarder Dansk byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementer Brandmæssige forhold Brandprøvning Termisk isolering Anvendelseseksempler Tysk byggelovgivning Brandteknisk klassifikation Øvrig international byggelovgivning Litteratur
4 4 Dimensionering af sandwichkonstruktioner Bjælker Bøjning af sandwichbjælker med tynde skaller Bøjning af sandwichbjælker med tykke skaller Torsion af sandwichbjælker Plader Bøjning af plader med tynde skaller Bøjning af plader med tykke skaller Skaller Stabilitet Global stabilitet af sandwichbjælker med tynde skaller Global stabilitet af sandwichbjælker med tykke skaller Global stabilitet af sandwichplader Lokal stabilitet af sandwichbjælker og -plader Tidsafhængige, mekaniske laster Periodiske laster Impulser Udmattelse Optimering Spændingskoncentrationer Indførelse af koncentrerede laster Huller og kærve Revner og brud Termiske forhold Spændinger og deformationer Varmetransmission Akustiske forhold Brandmæssige forhold Vanddampdiffusion Viskoelastiske og viskoplastiske effekter Krybning Relaksation Modeller Viskoelastiske egenskaber af sandwichkonstruktioner... 87
5 Avancerede analyseværktøjer. Finite element-metoden Litteratur. Materialevalg. Generelt Metodik for materialevalg. Projektspecifikation. Kravspecifikation. Konvertering. Materialevalg. Skalmaterialer. Skallernes funktion. Materialer. Karakteristiske materialeegenskaber Kernematerialer Kernens funktion Egnede kernematerialer Karakteristiske materialeegenskaber Grænselaget Grænselagets betydning Egnede materialer Kantbegrænsninger Egnede materialer Materialevalg Langtidsværdier Specielle anvendelsestekniske krav Materialedatabaser Litteratur Fremstillingsmetoder Limede konstruktioner Lim Forbehandlingafplader 118
6 6.1.3 Påføring Kontinuerlig limning Fiksering Presning Procesparametre Laminering på skumkerner Kontinuerlig laminering Celleplast-plankemetoden Formstøbte sandwich Injicerede kernematerialer, ægte sandwich Procesbeskrivelse Skalmaterialer Skumsystemer Udstyr Fyldning, flydning og pakning Kontinuerlig injektion Processtyring Injicerede skaller Integralskum Indsatse i sandwichkonstruktioner Litteratur Sammenføjning af sandwichelementer Lasttyper i sammenføjninger Sammenføjningsmetoder Stumpsammenføjninger Hjørnesammenføjninger T-sammenføjninger Afslutninger Dimensionering af sammenføjninger Litteratur 160
7 8 Reparation af sandwichkonstruktioner Typiske skader på sandwichkonstruktioner Skader på skaller Kernematerialet Grænselag Fejl- og skadesfinding Undersøgelse af skaller Undersøgelse af kerne og grænselag Reparationsmetoder Reparation af metalskaller Reparation af kompositskaller Reparation af skaller af andre plast Reparation af kerne Anvendelse Landtransport Søtransport Lufttransport Byggeri Sport og fritid Industriprodukter Kontrol og prøvning Kvalitetsstyring Kontrol Råvarekontrol Proceskontrol Færdigvarekontrol Prøvning Metoder til destruktiv og ikke destruktiv prøvning af sandwichkonstruktioner Ikke standardiserede prøvningsmetoder Litteratur 206
8 11 Arbejdsmiljø- og miljøforhold Tildannelse af skalmaterialer Tildannelse af kernematerialer Sammenføjning af skal og kerne Tildannelse af sandwichelementer Generelle risici Medicinske faremomenter Hudkontakt 210 Personlige værnemidler 211 Luftforurening 211 Støjbelastning Helbredsrisici ved udvalgte materialer Grænseværdier Brandmæssige forhold 217 Arbejdsstedets indretning Arbejdsmiljølovgivningen Miljøministeriets bekendtgørelser 223 Justitsministeriets bekendtgørelser Bestemmelser om stoffer og materialer Presser Eksternt miljø Litteratur Appendiks Standarder nævnt i kapitel 10 Stikord
9 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget system af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til at arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessystem er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighed for at sammensætte et kursusforløb, som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybden med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sine kvalifikationer til flere materialetyper fx inden for et emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos den enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet med mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekster og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være skrevet med andre typer, samt forsynet med en grå streg langs margen som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdsrnappe indeholdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, opgaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RISØ samt en række danske virksomheder. En række medarbejdere i virksomhederne har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ved 9
10 deltagelse i følgegrupper. Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse), og herunder har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referees ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, marts 1994 På konsortiets vegne Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 10
11 Forord tii W4 Sandwichkonstruktioner forventes i årene fremover at få stærkt stigende anvendelse. I relation til kurserne under lov 271 er det derfor naturligt at behandle denne type konstruktioner. Denne bog kan bortset fra kapitel 4 læses uden særlige forudsætninger; men da mange af de omhandlede konstruktioner er fremstillet af celleplast og plastkompositskaller, er det en fordel at have et vist forudgående kendskab til sådanne materialer. Hvad den sidstnævnte materialegruppe angår, kan der bl.a. henvises til lærebøgerne hørende til modulerne P7 Plast - Konstruktion, F4 Avancerede fiberkompositter Fremstilling og ikke-destruktive undersøgelser og F2 Fiberforstærket plast. I denne bog beskrives bl.a. princippet i sandwichopbygninger, almindeligt anvendte materialer og kombinationer af disse, dimensionering af sandwichkonstruktioner og metoder til kontrol og prøvning af de færdige konstruktioner. Derudover gennemgås visse af de love, der regulerer anvendelsen af plastbaserede sandwichkonstruktioner, og de regler, der har relevans for selve fremstillingen. Århus, marts 1994 Carl Østervig Ole Kiilerich Jørgen Kloster Jesper Abell 11
12
13 Benaevneiser 1 Symboler 1.1 I denne bog anvendes nedenstående symboler, der specielt knytter sig til kapitel 4 vedrørende dimensionering af sandwichkonstruktioner: A B D E F G J M N p Q R T V W Z a d f h j k l m n p q r u Forskydningsstivhed af kernemateriale Bøjningsstivhed Stivhed; torsionsvinkel Elasticitetsmodul Flade Forskydningsmodul Inertimoment Bjælkebøjningsmoment Bjælkenormalkraft Kraft Bjælkeforskydningskraft; varmemængde Forholdet mellem største og mindste last ved udmatteisesprøvning Torsionsstivhed; temperatur Volumen Modstandsmoment Diffusionsmodstandstal Afstand mellem tyngdepunktslinier i skaller; bølgelængde Vægtykkelse Frekvens Tykkelse af kernemateriale Imaginær enhed Tællevariabel Tællevariabel Bjælkelængde Pladebøjningsmoment; pladetorsionsmoment; masse Pladenormalkraft; pladeforskydningskraft Fladelast, partialtryk Pladeforskydningskraft; linielast; fugtstrøm Radial, polær koordinat Skaltykkelse; tid Deformation i x-retning 13
14 v w x y z Deformation i y-retning Deformation i z-retning Retvinklet koordinat Retvinklet koordinat Retvinklet koordinat a Varmeovergangstal at Varmeudvidelseskoefficient ~ Drejningsvinkel E Tøjning 'A Varmeledningstal; geometrisk konstant f..l Masse pr længdeenhed v Poissons forhold, tværkontraktionsforholdet ~ Dimensionsløs, retvinklet koordinat (J Normalspænding 'T Forskydningsspænding <I> Krybemodul Ul Egenfrekvens 1.2 Indekser B D F K L M Q S Brud Skal Fladetryk Kerne Luft Hidrørende fra bøjningsmoment Hidrørende fra forskydningskraft Tyngdepunkt; forskydning a d j k m o u x y z Ydre Tryk Indre Nummereringsindeks Nummereringsindeks Middel Øvre Nedre x-retning y-retning z-retning (j = l, 2, 3 ) (k = 1,2,3 ) 14
15 Forkortelser 1.3 Ud over de nævnte symboler anvendes en række forkortelser for plastmaterialemes navne og benævnelser. I teksten anvendes følgende forkortelser: ABS Acry1nitril/butadien/styren EP Epoxyplast EPS Ekspanderet polystyren G/EP Glasfiberforstærket epoxyplast G/PF Glasfiberforstærket phenolplast G/PUR Glasfiberforstærket polyurethan GMT Glass fibre mat reinforced thermoplastics GUP Glasfiberforstærket umættet polyester MF Melaminplast PF Phenolplast PI Polyimid PIR Polyisocyanurat PMI Polyacrylimid PMMA Polymethylmethacrylat PP Polypropylen PS Polystyren PUR Polyurethan PVC Polyvinylchlorid UP Umættet polyester Ordforklaringer 1.4 Afbinde Det, at en lim reagerer eller tørrer. Anisotropi Et anisotropt materiale er et materiale, der har forskellige egenskaber i forskellige retninger. Binder Harpiks eller plast, der anvendes som bindemiddel i en lim eller maling. Blokskum Celleplast, udstøbt i blokke, ofte ved en kontinuerlig proces. Blæsemiddel Stof, anvendt til at skabe ekspansion under fremstilling af hule emner eller emner med cellestruktur. 15
16 Cargocontainer Løs eller fastmonteret kasse til varetransport, der kan sættes på lastvognchassis, togvogn eller lignende. Celleplast Plast, hvis massefylde er reduceret af talrige små, åbne eller lukkede celler, fordelt i hele massen. Cellulær Om et materiale, hvis struktur er opbygget af celler. CFC Blæsemiddel, baseret på klorerede fluorcarboner, eksempelvis R11 og R12. Coil Rulle af eksempelvis karosseriplade. Drivmiddel Det samme som blæsemiddel. Eksoterm Det, at der udvikles varme under en given proces. Eksotermtop Den højeste temperatur, der forekommer ved hærdereaktionen af en hærdeplast. Grænselag I denne bog anvendes ordet om laget mellem skallen og kernen i en sandwichkonstruktion. Harpiks Organisk polymert materiale, der er basis for et plastmateriale. HCFC Såkaldte bløde fluorcarboner, eksempelvis R143a. Honeycomb Kernemateriale til fremstilling af sandwichkonstruktioner; består oftest af celler med heksagonalt tværsnit. Cellevæggene kan eksempelvis være af phenolplastimprægneret papir, aluminium eller polyethylen. 16
17 Integro-differentialligning Ligning, hvori der indgår både integraler og differentialer. Intern audit Intern revision af et kvalitetsstyringssystem. Isotropi Et isotropt materiale er et materiale, der har samme egenskaber i alle retninger. Iterativ (proces) Proces, der gentages. Konstitutiv En konstitutiv betingelse er i styrkelæren en relation, som sammenkæder spændinger og tøjninger, eksempelvis Hookes lov. Kontaktmåtte En glasfibermåtte, beregnet til at blive lagt mellem et laminat og kernen i en sandwichkonstruktion med det formål at forbedre kernens forankring til laminatet. Matrix Et materiale, der anvendes til at fastholde et fiberarrangement i den ønskede geometri; anvendes ofte om materialerne epoxyplast, polyester og phenolplast i kompositmaterialer. Mikroballoner Små, hule kugler af glas eller phenolplast; anvendes eksempelvis som fyldstof i lim og i spartelmasse. Monolitisk En monolitisk konstruktion er en konstruktion, der kun består af et materiale. NDT-metode (Non Destructive Test) Ikke destruktiv prøvningsmetode. Opskumningsmiddel Det samme som blæsemiddel. Ortrotopi Et ortotropt materiale er et materiale, hvori der findes en vis grad af symmetri af egenskaber. 17
18 Peak exotherm Det engelske udtryk for eksotermtop; anvendes ofte også på dansk. Peel Afrivning. Adskillelse af limemner ved kraftpåvirkning vinkelret på limemnernes plan. Peelstyrke En lims styrke bestemt ved afrivning vinkelret på limemnernes plan. Plastskum Det samme som celleplast. Prepreg Et halvfabrikat af forstærkningsfibre og matrixmateriale, hvor plasten endnu ikke har reageret. Sagging Engelsk for synkende eller hængende: Den nedbøjning med deraf følgende spændinger, der opstår i et skib, når det bæres af en bølge i hver ende. Skumplast Det samme som celleplast. SMC (Sheet Moulding Compound) Halvfabrikat i pladeform bestående af forstærkningsfibre, der er imprægneret med et matrixmateriale; ofte bestående af glasfibre og polyester. SMC-anlæg Anlæg til fremstilling af forimprægnerede fiberarrangementer. Transcendent ligning En ikke algebraisk ligning. En transcendent ligning kan ikke løses ved et endeligt antal algebraiske operationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). Åbentid Den tid, der er til rådighed, fra en lim påføres, tillimemnerne skal være sammenføjet for at opnå korrekt klæbning. 18
19 Hvorfor sandvvichkonstruktioner? 2 Indledning Alle materialer, der anvendes i ingeniørmæssig henseende, har deres begrænsninger på de områder, hvor de ønskes anvendt. 2.1 Alle materialer har deres begrænsninger på de områder, hvor de ønskes anvendt Det gælder både de naturligt forekommende materialer og de menneskeskabte. Materialernes pris, deres styrke, stivhed, tilgængelige dimensioner, levetid osv. er alle faktorer, der sætter grænser for de slutprodukter, der ønskes tilvejebragt. Antikkens tempel-, bro- og kuppelkonstruktioner, der hovedsageligt blev udført af naturligt forekommende eller brændte stenblokke, viser os gennem den strenge og snævre, modulære opbygning og de begrænsede spændvidder (ca. 10 m for de længste buespænd og knapt 45 m for de største kuppeldiametre) begrænsningerne af de dengang kendte, ypperste byggematerialer. Eiffeltårnet i Paris fremstod også i mange år som eksponent for den højeste konstruktion, der kunne opnås ved anvendelse af en nittet gitterkonstruktion med anvendelse af valsede stålprofiler. Vejen frem mod opbygning af større, hurtigere og billigere konstruktioner består i at anvende kompositmaterialer (eksempelvis jernbeton og fiberforstærket plast) og/eller kompositkonstruktioner (fx hængebroer, automobiler, fly, højhuse), og netop den sandwichopbyggede enhed er et typisk og udbredt eksempel herpå. Vejen frem består i at anvende kompositmaterialer og/eller kompositkonstruktioner Sandwichprincippet Grundprincippet i alle sandwichkonstruktioner består i at anordne to samarbejdende "skaller" også betegnet overfladelag i en forudbestemt indbyrdes afstand, se figur 2.1. Overfladelagenes udstrækning er normalt relativt stor i deres eget (lokale) plan, dvs.overfladelagene er ofte relativt tynde. 2.2 Grundprincippet i alle sandwichkonstruktioner består i at anordne to samarbejdende "skaller" i en forudbestemt indbyrdes afstand 19
20 Overfladelagene kan udføres af forskellige materialer, og de kan have forskellige tykkelser, uanset hvilke materialer der anvendes. I særlige tilfælde kan det ene eller endog begge overfladelag selv være opbygget som en sandwich; i andre tilfælde er der indlagt særlige materialelag i sandwichkonstruktionen, således at der eksempelvis fremkommer en "triple-sandwich". Figur 2.1 Eksempler på sandwich-udformninger a b c d e f g h k Skallerne er typisk plane (a på figur 2.1), men de kan også være enkeltkrumme og dobbeltkrumme (b og c på figur 2.1). Skallernes detailudformning er normalt plan, men korrugerede overfladelag forekommer ofte (d på figur 2.1). Den indbyrdes afstand mellem de samarbejdende overfladelag er normalt konstant, men det behøver ikke at være tilfældet, hvor konstruktive forhold betinger tykkelsesvariationer i kernelaget (e og f på figur 2.1), og hvor det ene overfladelag er udført som en korrugeret plade (d på figur 2.1). 20
21 Skallernes begrænsninger udgør normalt også sandwichkonstruktionens afslutning, dvs. kernelagets afslutning afstemmes til overfladelagenes afslutninger (a på figur 2.1). Ofte anordnes der dog kantbegrænsninger for at sikre, at overfladelagene "samarbejder" (g på figur 2.1); i andre tilfælde indbygges sådanne "sikringer" på nogle på forhånd fastlagte steder inde i sandwichkonstruktionen (h på figur 2.1). I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at lade overfladelag og kernelag afsluttes hver for sig, således at der skabes mulighed for specielle sammenføjninger mellem sandwich-elementer, der i øvrigt er ens (i på figur 2.1). Som et helt specielt tilfælde "fanger" det ene overfladelag det andet i en rumlig sandwichkonstruktion, således at der kun bliver en skal tilbage, der omgiver kernelaget. Herved dannes der profil- og rørformede opbygninger (j og k på figur 2.1), der svarer til naturens egne frembringelser i form af fugleknogier, strå-, siv- og træstammeudformninger. Historie Sandwichopbygningens udformning har, som ovenfor beskrevet, eksisteret i naturen i millioner af år; men de menneskefremstillede udgaver rækker kun nogle få årtusinder tilbage. 2.3 Sandwichopbygningens udformning har eksisteret i naturen i millioner af år Ægyptiske fremstillinger fra det 18. dynasti (14. årh. f.kr.) viser sivopbyggede flåder med et indvendigt og et udvendigt afstivende overfladelag (Ref. 2.1). I enkelte af Leonardo da Vincis mange skitserede "opfindelser" (Ref. 2.2) ses der konstruktive tilløb til "moderne" konstruktioner fra rene gitterkonstruktioner til egentlige sandwichopbygninger. Normalt tilskrives den første egentlige og målrettede beskrivelse af sandwichopbygningen - anvendt som konstruktionsprincip ved brobygning - Fairbairn (Ref. 2.3); men det er først efter flyvemaskinens udvikling i begyndelsen af det 20. årh. og især under og efter de to verdenskrige, at dette konstruktionsprincip har vundet almen industriel udbredelse. Til disse anvendelser er det især de "rumlige" sandwichudformninger, som har fundet anvendelse, og denne udvikling 21
22 ses her omkring det 20. århundredes afslutning at forløbe i sektorerne for landbaseret transport (Ref. 2.4), mens plane sandwichelementer især finder anvendelse i byggesektoren. 2.4 De resulterende specifikke sandwichegenskaber er bredspektrede Kernelaget bibringer konstruktionen dens varme- og lyddæmpende egenskaber. Overfladelagene giver stivhed og vejrbestandighed Karakteristiske sandwichegenskaber Da sandwichkonstruktioner normalt indeholder mindst to væsentligt forskellige materialer, må det forventes, at de resulterende specifikke sandwichegenskaber er mere bredspektrede end de enkelte indgående materialers tilsvarende egenskaber. Eksempelvis er det overvejende kernelaget, der bibringer konstruktionen dens varme- og lyddæmpende egenskaber, mens det især er overfladelagene, som giver stivhed og vejrbestandighed. Nu er sandwichkonstruktioner sædvanligvis opbygget af relativt tynde og stive overfladelag og med anvendelse af kerne med lav massefylde; i disse tilfælde får konstruktionen følgende egenskaber og fordele: Lav resulterende massefylde Højt stivhed/vægt-forhold Stor bæreevne på tværs af konstruktionen (bjælkefunktion) i forhold til egenvægten Relativt stor bæreevne i konstruktionens eget plan (søjlefunktion) i forhold til egenvægten Høj udmattelsesstyrke ved vekselpåvirkning God lydisolering i sammenligning med homogene konstruktioner med samme vægt eller samme stivhed God varmeisoleringsevne Lille varmekapacitet Fuldstændig vand- og vanddampafvisning ved brug af metalliske overfladelag 2.5 Virkemåde Som anført i afsnit 2.2, består alle sandwichkonstruktioner af mindst to samarbejdende overfladelag, der er anordnet i en vis indbyrdes afstand. 22
23 Den simpleste sandwichkonstruktion er opbygget af to tynde, stive og stærke (men derfor også relativt tunge) plader, der holdes adskilt af et tykt lag letvægtsmateriale, som besidder langt mindre styrke og generel stivhed, men som dog overalt er i fast fysisk kontakt med begge overfladelag, og hvormed den faste afstand mellem de to overfladelag bevares. Den simpleste sandwichkonstruktion er opbygget af to tynde plader, der holdes adskilt af et tykt lag letvægtsmateriale Et sådant arrangement besidder en væsentligt højere bøjningsstivhed end en konstruktion med samme vægt, men som udelukkende består af overfladematerialet. Figur 2.2 viser, hvorledes et emnets bøjningsstivhed øges markant ved skift fra en "homogen" konstruktion til en sandwichudformning, uden at materialeforbruget vokser væsentligt. Figur 2.2 Homogen opbygning (tr. sandwichudformning (GUP med 40 vægt-o,lo CSM + PUR 40 kg/m 3 ) Bøjningsstivhed 100 Vægt Forskellen beror på den særlige fordeling af snitkræfterne i sandwichkonstruktionen under påvirkning af eksempelvis et bøjende moment. Eftersom kernelaget i modsætning til overfladelagene har et relativt lille træk-e-modul, vil stort set hele bøjemomentet blive overført til overfladelagene i form af kraftpar, der resulterer i en- eller fleraksede henholdsvis tryk- og trækspændingstilstande i lagene. På den anden side kan overfladelagene betragtes som membraner, der ikke kan optage forskydningskræfter vinkelret på membranfladen, hvorfor kernelaget tvinges til at optage og videreføre kræfterne. Kernelagets evne til at overføre de forskydende kræfter betinger i realiteten sandwicheffekten. Kernelagets evne tii at overføre de forskydende kræfter betinger sandwicheffekten 23
24 I en sandwichopbygning indeholdende en fleksibel eller en semi-fleksibel kerne vil snitkræfterne tendere mod en fordeling, som var overfladelagene alene, dvs. det bøjende moment skulle optages af de svage bøjningsreaktioner fra de tynde overfladelag, der imidlertid ofte ikke kan bære deres egen vægt. Tilsvarende betragtninger kan anstilles ved sandwichkonstruktioner, der er påvirket af torsion (vridning) eller søjletryk eller kombinationer heraf. 2.6 Litteratur 2.1 Howard Carter, Tut-Ankh-Amons Grav, bind III Tv ff, Nordisk Forlag E. Winternitz, Leonardo da Vinci as a Musician, Yale Vniversity Press W. Fairbairn, An Account of the Construction of the Britannia and Conway Tubular Bridges, London B. Lee, The first fibre-composite bus in the world, Conf. Verbundwerk, Demat Exposition Managing
25 Lovgivning og standarder 3 Til visse anvendelser af sandwichkonstruktioner er der lovgivning og standarder, der indskrænker eller regulerer brugen. I det følgende gives eksempler på områder, hvor sådan regulering forekommer med primær vægt lagt på anvendelse inden for byggeriet. Dansk byggelovgivning 3.1 Dansk byggelovgivning består af flere love, der tilsammen danner en helhed. Sammenhængen mellem de enkelte love er illustreret i figur 3.1. Tillæg Andre love I---- Byggeloven I--- BM-fortolkninger Cirkulærer I BR-82 eller BRS I I I I DI F-normer SBI-anvisninger MK-godkendelser og DS (ETA) I Prøvning Fremmed overvågning I BYG-ERFA Alment kendt viden I I Brancheanvisninger Firmaanvisninger Figur 3.1 Sammenhængen i dansk byggelovgivning (BM =Boligministeriet, SBI = Statens Byggeforskningsinstitut, MK=materialer og konstruktioner, ETA =European Technical Approval) Byggeloven Lovbekendtgørelse nr. 357 af 3. juni 1993 gælder for alle bebyggelser og tilbygninger til bebyggelser. Kapitel 2 "Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelser og ejendommes ubenyttede arealer" er det mest interessante, da det indeholder en bestemmelse om, at boligministeren skal 25
26 udfærdige et bygningsreglement med henblik på bl.a. varetagelse af sikkerhedsmæssige, brandmæssige og sundhedsmæssige hensyn Bygningsreglementer Bygningsreglement af 1982 (BR-82) gælder for alt byggeri, der ikke er omfattet af Bygningsreglement for småhuse af 1985 (BRS-85). (BR-82 er i skrivende stund (oktober 1993) under revision og forventes at udkomme i år som BR-93. Hvor der i det følgende henvises til bygningsreglementet, menes BR-82; men alt det omtalte forventes at forblive uændret i den reviderede udgave). Reglementet gælder ikke for en lang række særlige konstruktioner fx broer og elmaster. Mest interessant med henblik på plastbaserede konstruktioner er vel, at gadetelefonskabe, telefonbokse/ læskærme ved stoppesteder, transformatorstationer 0.1. med et areal på højst 30 m 2 og en højde på højst 3 m heller ikke er omfattet af bygningsreglementet, hvilket åbner mulighed for anvendelse af sandwichkonstruktioner til de nævnte formål uden forudgående godkendelse. Bygningsreglement for småhuse (BRS-85) gælder for huse med en helårsbolig, sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse/ kolonihavehuse, campinghytter, garager, udhuse o.l. Bestemmelserne i de to reglementer med hensyn til konstruktionsmæssige/ fugttekniske og varmeisoleringsmæssige forhold er ens. Brandmæssigt er der en del lempelser i BRS 85 i forhold til BR-82. Materialer og konstruktioner ska I være omfattet af en af Boligministeriet godkendt kontrolordning I begge reglementer er det anført, hvilke normer og standarder der skal anvendes, og at en del materialer og konstruktioner skal være omfattet af en af Boligministeriet godkendt kontrolordning. Endelig er det anført, at forskrifter og anvisninger/ der er godkendt af Boligministeriet, kan anvendes. Sådanne forskrifter er bl.a. SBI-anvisning nr. 147 Konstruktioner i småhuse. Styrke - Fugt - Isolering - Brand. De bestemmelser, som har relevans for plastbaserede konstruktioner/ vil blive nævnt og kommenteret i det følgende. 26
En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereBeklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereIndretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.
Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereBrandteknisk Vurdering
Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE
Læs mereTema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri
Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december
Læs mereSkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet
SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereSystemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele
MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereTrækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt
Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.
Læs mereIkke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn
MK 6.00/010 9. udgave Juli 2018 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon eta@etadanmark.dk DK-2150 Nordhavn 7224 5900 Forudsætninger... 2 MK-godkendelsesordningen...
Læs mereVEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold
VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.
Læs mereTagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax
MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereAnvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i
Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet
Læs mereUddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og
Læs mereVEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-20
Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoriopgave Spørgsmål til hærdeplast Hærdeplast 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: GUP Trin 1 Henvisning til hjælpemidler:
Læs mereBygningsreglementets funktionskrav
Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,
Læs mereGarager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998
Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereMK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S
MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereTagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20
MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereDette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.
Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse
Læs mereVejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker
Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR
Læs mereI dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles
2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i
Læs mereTRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget
1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på
Læs mereBrandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer
Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer ANDERS BACH VESTERGAARD BRANDRÅDGIVER MASTER I
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereog at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.
BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er
Læs mereBYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE
BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + STUDERENDE PÅ MASTER I BRANDSIKKERHED (DTU) + ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER DER STILLES
Læs mereDS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Læs mereBRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der
Læs mereA2.05/A2.06 Stabiliserende vægge
A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereNye håndbøger fra DBI
Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,
Læs mereBrandmodstandsevne & Brandbeskyttelse
Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette
Læs mereVejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd
Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende
Læs mereGodkendelse MK 6.10/1488
MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Bærende og ikke-bærende BS-ydervægge 30 og 60. GODKENDELSESINDEHAVER: Gyproc A/S Hareskovvej 12 4400 Kalundborg Telefon 59 57 03 30 Telefax 59 57 03 01. MÆRKNING: Hver enkelt
Læs mereNye perspektiver for en bæredygtig fremtid
Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid Rigidur Rigidur H fremtidens beklædningsplade Rigidur H, den nye homogene fibergipsplade fra Rigips, opfylder alle de krav som byggeindustrien stiller til en
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereSikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk
Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner
Læs mereNotat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Læs mereGeberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information
Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereStatik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereProgram. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)
Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereCarporte og garager.
Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?
Læs mereBygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer
Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye
Læs mereEksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav
Bilag 3 103 Brandtekniske eksempler Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereTrapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning
Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.
Læs mereMK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8
Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD
dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Læs mereTEKNISKE BESKRIVELSER
TEKNISKE BESKRIVELSER SYSTEMLØSNING AF/ARMAFLEX MED FØLGENDE PRODUKTER: AF/ArmaFlex cellegummi isolering ArmaFix AF isoleret rørbærer ArmaFlex Protect brandtætning rørgennemføring ArmaFlex tilbehør - lim
Læs mereOVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro
OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereTEKNISKE BESKRIVELSER
TEKNISKE BESKRIVELSER SYSTEMLØSNING ARMAFLEX ULTIMA MED FØLGENDE PRODUKTER: ArmaFlex Ultima cellegummi isolering Armafix Ultima isoleret rørbærer ArmaFlex Protect brandtætning rørgennemføring ArmaFlex
Læs mereDS/EN DK NA:2013
COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord
Læs mereDS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner
DANSK STANDARD 1. UDGAVE 2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet
Læs mereVejledninger Ansøgningsmateriale
Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereBrand. Branddimensionering
Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske
Læs mereFundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER
Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.
Version: 3 Notat Init.: AVE E-mail: ave@brandogsikring.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Notat vedr.: Vurdering af lejlighedsskel Bodil Ipsensvej 23 Efter henvendelse fra grundejerforeningen har DBI
Læs mereStabilitet af rammer - Deformationsmetoden
Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereNationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl.
ETAG 022 del 1 Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. malingsystemer Forord I forbindelse med implementeringen af ETAG 022
Læs mereRØNDE BORGER- OG KULTURHUS
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-
Læs mereGulvbelægninger til vådrum
Gulvbelægninger til vådrum MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser 1 Forudsætninger... 3 MK-godkendelsesordningen... 3 Ansøgning om MK-godkendelse... 3 Prøvning... 4 Krav... 6 Mærkning... 6 Kontrol...
Læs mereBrandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner
BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mere