Plast Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y. Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plast E@S. Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y. Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus W4 Plast Sandwichkonstruktioner ) /9/ Y Jesper Abell Carl Østervig Jørgen Kloster Ole Kiilerich Dansk Teknologisk Institut Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde mellem Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter Risø

2 Plast Sa ndwichkonstruktioner 1. udgave, 1. oplag 1994 Undervisningsministeriet - Lov 271 Grafisk design: Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI Grafik Sats: Repro-Sats Nord, Skagen Tryk: Omslag: Reproset, København Indhold: DTI Tryk, Taastrup DTI Forlag Dansk Teknologisk Institut ISBN Kopiering i uddrag er tilladt med kildeangivelse

3 Plast Sandwichkonstruktioner Forord 9 Forord til W Benævnelser Symboler Indekser Forkortelser Ordforklaringer., Hvorfor sandwichkonstruktioner? Indledning Sandwichprincippet Historie Karakteristiske sandwichegenskaber Virkemåde Litteratur Lovgivning og standarder Dansk byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementer Brandmæssige forhold Brandprøvning Termisk isolering Anvendelseseksempler Tysk byggelovgivning Brandteknisk klassifikation Øvrig international byggelovgivning Litteratur

4 4 Dimensionering af sandwichkonstruktioner Bjælker Bøjning af sandwichbjælker med tynde skaller Bøjning af sandwichbjælker med tykke skaller Torsion af sandwichbjælker Plader Bøjning af plader med tynde skaller Bøjning af plader med tykke skaller Skaller Stabilitet Global stabilitet af sandwichbjælker med tynde skaller Global stabilitet af sandwichbjælker med tykke skaller Global stabilitet af sandwichplader Lokal stabilitet af sandwichbjælker og -plader Tidsafhængige, mekaniske laster Periodiske laster Impulser Udmattelse Optimering Spændingskoncentrationer Indførelse af koncentrerede laster Huller og kærve Revner og brud Termiske forhold Spændinger og deformationer Varmetransmission Akustiske forhold Brandmæssige forhold Vanddampdiffusion Viskoelastiske og viskoplastiske effekter Krybning Relaksation Modeller Viskoelastiske egenskaber af sandwichkonstruktioner... 87

5 Avancerede analyseværktøjer. Finite element-metoden Litteratur. Materialevalg. Generelt Metodik for materialevalg. Projektspecifikation. Kravspecifikation. Konvertering. Materialevalg. Skalmaterialer. Skallernes funktion. Materialer. Karakteristiske materialeegenskaber Kernematerialer Kernens funktion Egnede kernematerialer Karakteristiske materialeegenskaber Grænselaget Grænselagets betydning Egnede materialer Kantbegrænsninger Egnede materialer Materialevalg Langtidsværdier Specielle anvendelsestekniske krav Materialedatabaser Litteratur Fremstillingsmetoder Limede konstruktioner Lim Forbehandlingafplader 118

6 6.1.3 Påføring Kontinuerlig limning Fiksering Presning Procesparametre Laminering på skumkerner Kontinuerlig laminering Celleplast-plankemetoden Formstøbte sandwich Injicerede kernematerialer, ægte sandwich Procesbeskrivelse Skalmaterialer Skumsystemer Udstyr Fyldning, flydning og pakning Kontinuerlig injektion Processtyring Injicerede skaller Integralskum Indsatse i sandwichkonstruktioner Litteratur Sammenføjning af sandwichelementer Lasttyper i sammenføjninger Sammenføjningsmetoder Stumpsammenføjninger Hjørnesammenføjninger T-sammenføjninger Afslutninger Dimensionering af sammenføjninger Litteratur 160

7 8 Reparation af sandwichkonstruktioner Typiske skader på sandwichkonstruktioner Skader på skaller Kernematerialet Grænselag Fejl- og skadesfinding Undersøgelse af skaller Undersøgelse af kerne og grænselag Reparationsmetoder Reparation af metalskaller Reparation af kompositskaller Reparation af skaller af andre plast Reparation af kerne Anvendelse Landtransport Søtransport Lufttransport Byggeri Sport og fritid Industriprodukter Kontrol og prøvning Kvalitetsstyring Kontrol Råvarekontrol Proceskontrol Færdigvarekontrol Prøvning Metoder til destruktiv og ikke destruktiv prøvning af sandwichkonstruktioner Ikke standardiserede prøvningsmetoder Litteratur 206

8 11 Arbejdsmiljø- og miljøforhold Tildannelse af skalmaterialer Tildannelse af kernematerialer Sammenføjning af skal og kerne Tildannelse af sandwichelementer Generelle risici Medicinske faremomenter Hudkontakt 210 Personlige værnemidler 211 Luftforurening 211 Støjbelastning Helbredsrisici ved udvalgte materialer Grænseværdier Brandmæssige forhold 217 Arbejdsstedets indretning Arbejdsmiljølovgivningen Miljøministeriets bekendtgørelser 223 Justitsministeriets bekendtgørelser Bestemmelser om stoffer og materialer Presser Eksternt miljø Litteratur Appendiks Standarder nævnt i kapitel 10 Stikord

9 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget system af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til at arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessystem er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighed for at sammensætte et kursusforløb, som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybden med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sine kvalifikationer til flere materialetyper fx inden for et emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos den enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet med mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekster og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være skrevet med andre typer, samt forsynet med en grå streg langs margen som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdsrnappe indeholdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, opgaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RISØ samt en række danske virksomheder. En række medarbejdere i virksomhederne har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ved 9

10 deltagelse i følgegrupper. Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse), og herunder har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referees ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, marts 1994 På konsortiets vegne Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 10

11 Forord tii W4 Sandwichkonstruktioner forventes i årene fremover at få stærkt stigende anvendelse. I relation til kurserne under lov 271 er det derfor naturligt at behandle denne type konstruktioner. Denne bog kan bortset fra kapitel 4 læses uden særlige forudsætninger; men da mange af de omhandlede konstruktioner er fremstillet af celleplast og plastkompositskaller, er det en fordel at have et vist forudgående kendskab til sådanne materialer. Hvad den sidstnævnte materialegruppe angår, kan der bl.a. henvises til lærebøgerne hørende til modulerne P7 Plast - Konstruktion, F4 Avancerede fiberkompositter Fremstilling og ikke-destruktive undersøgelser og F2 Fiberforstærket plast. I denne bog beskrives bl.a. princippet i sandwichopbygninger, almindeligt anvendte materialer og kombinationer af disse, dimensionering af sandwichkonstruktioner og metoder til kontrol og prøvning af de færdige konstruktioner. Derudover gennemgås visse af de love, der regulerer anvendelsen af plastbaserede sandwichkonstruktioner, og de regler, der har relevans for selve fremstillingen. Århus, marts 1994 Carl Østervig Ole Kiilerich Jørgen Kloster Jesper Abell 11

12

13 Benaevneiser 1 Symboler 1.1 I denne bog anvendes nedenstående symboler, der specielt knytter sig til kapitel 4 vedrørende dimensionering af sandwichkonstruktioner: A B D E F G J M N p Q R T V W Z a d f h j k l m n p q r u Forskydningsstivhed af kernemateriale Bøjningsstivhed Stivhed; torsionsvinkel Elasticitetsmodul Flade Forskydningsmodul Inertimoment Bjælkebøjningsmoment Bjælkenormalkraft Kraft Bjælkeforskydningskraft; varmemængde Forholdet mellem største og mindste last ved udmatteisesprøvning Torsionsstivhed; temperatur Volumen Modstandsmoment Diffusionsmodstandstal Afstand mellem tyngdepunktslinier i skaller; bølgelængde Vægtykkelse Frekvens Tykkelse af kernemateriale Imaginær enhed Tællevariabel Tællevariabel Bjælkelængde Pladebøjningsmoment; pladetorsionsmoment; masse Pladenormalkraft; pladeforskydningskraft Fladelast, partialtryk Pladeforskydningskraft; linielast; fugtstrøm Radial, polær koordinat Skaltykkelse; tid Deformation i x-retning 13

14 v w x y z Deformation i y-retning Deformation i z-retning Retvinklet koordinat Retvinklet koordinat Retvinklet koordinat a Varmeovergangstal at Varmeudvidelseskoefficient ~ Drejningsvinkel E Tøjning 'A Varmeledningstal; geometrisk konstant f..l Masse pr længdeenhed v Poissons forhold, tværkontraktionsforholdet ~ Dimensionsløs, retvinklet koordinat (J Normalspænding 'T Forskydningsspænding <I> Krybemodul Ul Egenfrekvens 1.2 Indekser B D F K L M Q S Brud Skal Fladetryk Kerne Luft Hidrørende fra bøjningsmoment Hidrørende fra forskydningskraft Tyngdepunkt; forskydning a d j k m o u x y z Ydre Tryk Indre Nummereringsindeks Nummereringsindeks Middel Øvre Nedre x-retning y-retning z-retning (j = l, 2, 3 ) (k = 1,2,3 ) 14

15 Forkortelser 1.3 Ud over de nævnte symboler anvendes en række forkortelser for plastmaterialemes navne og benævnelser. I teksten anvendes følgende forkortelser: ABS Acry1nitril/butadien/styren EP Epoxyplast EPS Ekspanderet polystyren G/EP Glasfiberforstærket epoxyplast G/PF Glasfiberforstærket phenolplast G/PUR Glasfiberforstærket polyurethan GMT Glass fibre mat reinforced thermoplastics GUP Glasfiberforstærket umættet polyester MF Melaminplast PF Phenolplast PI Polyimid PIR Polyisocyanurat PMI Polyacrylimid PMMA Polymethylmethacrylat PP Polypropylen PS Polystyren PUR Polyurethan PVC Polyvinylchlorid UP Umættet polyester Ordforklaringer 1.4 Afbinde Det, at en lim reagerer eller tørrer. Anisotropi Et anisotropt materiale er et materiale, der har forskellige egenskaber i forskellige retninger. Binder Harpiks eller plast, der anvendes som bindemiddel i en lim eller maling. Blokskum Celleplast, udstøbt i blokke, ofte ved en kontinuerlig proces. Blæsemiddel Stof, anvendt til at skabe ekspansion under fremstilling af hule emner eller emner med cellestruktur. 15

16 Cargocontainer Løs eller fastmonteret kasse til varetransport, der kan sættes på lastvognchassis, togvogn eller lignende. Celleplast Plast, hvis massefylde er reduceret af talrige små, åbne eller lukkede celler, fordelt i hele massen. Cellulær Om et materiale, hvis struktur er opbygget af celler. CFC Blæsemiddel, baseret på klorerede fluorcarboner, eksempelvis R11 og R12. Coil Rulle af eksempelvis karosseriplade. Drivmiddel Det samme som blæsemiddel. Eksoterm Det, at der udvikles varme under en given proces. Eksotermtop Den højeste temperatur, der forekommer ved hærdereaktionen af en hærdeplast. Grænselag I denne bog anvendes ordet om laget mellem skallen og kernen i en sandwichkonstruktion. Harpiks Organisk polymert materiale, der er basis for et plastmateriale. HCFC Såkaldte bløde fluorcarboner, eksempelvis R143a. Honeycomb Kernemateriale til fremstilling af sandwichkonstruktioner; består oftest af celler med heksagonalt tværsnit. Cellevæggene kan eksempelvis være af phenolplastimprægneret papir, aluminium eller polyethylen. 16

17 Integro-differentialligning Ligning, hvori der indgår både integraler og differentialer. Intern audit Intern revision af et kvalitetsstyringssystem. Isotropi Et isotropt materiale er et materiale, der har samme egenskaber i alle retninger. Iterativ (proces) Proces, der gentages. Konstitutiv En konstitutiv betingelse er i styrkelæren en relation, som sammenkæder spændinger og tøjninger, eksempelvis Hookes lov. Kontaktmåtte En glasfibermåtte, beregnet til at blive lagt mellem et laminat og kernen i en sandwichkonstruktion med det formål at forbedre kernens forankring til laminatet. Matrix Et materiale, der anvendes til at fastholde et fiberarrangement i den ønskede geometri; anvendes ofte om materialerne epoxyplast, polyester og phenolplast i kompositmaterialer. Mikroballoner Små, hule kugler af glas eller phenolplast; anvendes eksempelvis som fyldstof i lim og i spartelmasse. Monolitisk En monolitisk konstruktion er en konstruktion, der kun består af et materiale. NDT-metode (Non Destructive Test) Ikke destruktiv prøvningsmetode. Opskumningsmiddel Det samme som blæsemiddel. Ortrotopi Et ortotropt materiale er et materiale, hvori der findes en vis grad af symmetri af egenskaber. 17

18 Peak exotherm Det engelske udtryk for eksotermtop; anvendes ofte også på dansk. Peel Afrivning. Adskillelse af limemner ved kraftpåvirkning vinkelret på limemnernes plan. Peelstyrke En lims styrke bestemt ved afrivning vinkelret på limemnernes plan. Plastskum Det samme som celleplast. Prepreg Et halvfabrikat af forstærkningsfibre og matrixmateriale, hvor plasten endnu ikke har reageret. Sagging Engelsk for synkende eller hængende: Den nedbøjning med deraf følgende spændinger, der opstår i et skib, når det bæres af en bølge i hver ende. Skumplast Det samme som celleplast. SMC (Sheet Moulding Compound) Halvfabrikat i pladeform bestående af forstærkningsfibre, der er imprægneret med et matrixmateriale; ofte bestående af glasfibre og polyester. SMC-anlæg Anlæg til fremstilling af forimprægnerede fiberarrangementer. Transcendent ligning En ikke algebraisk ligning. En transcendent ligning kan ikke løses ved et endeligt antal algebraiske operationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). Åbentid Den tid, der er til rådighed, fra en lim påføres, tillimemnerne skal være sammenføjet for at opnå korrekt klæbning. 18

19 Hvorfor sandvvichkonstruktioner? 2 Indledning Alle materialer, der anvendes i ingeniørmæssig henseende, har deres begrænsninger på de områder, hvor de ønskes anvendt. 2.1 Alle materialer har deres begrænsninger på de områder, hvor de ønskes anvendt Det gælder både de naturligt forekommende materialer og de menneskeskabte. Materialernes pris, deres styrke, stivhed, tilgængelige dimensioner, levetid osv. er alle faktorer, der sætter grænser for de slutprodukter, der ønskes tilvejebragt. Antikkens tempel-, bro- og kuppelkonstruktioner, der hovedsageligt blev udført af naturligt forekommende eller brændte stenblokke, viser os gennem den strenge og snævre, modulære opbygning og de begrænsede spændvidder (ca. 10 m for de længste buespænd og knapt 45 m for de største kuppeldiametre) begrænsningerne af de dengang kendte, ypperste byggematerialer. Eiffeltårnet i Paris fremstod også i mange år som eksponent for den højeste konstruktion, der kunne opnås ved anvendelse af en nittet gitterkonstruktion med anvendelse af valsede stålprofiler. Vejen frem mod opbygning af større, hurtigere og billigere konstruktioner består i at anvende kompositmaterialer (eksempelvis jernbeton og fiberforstærket plast) og/eller kompositkonstruktioner (fx hængebroer, automobiler, fly, højhuse), og netop den sandwichopbyggede enhed er et typisk og udbredt eksempel herpå. Vejen frem består i at anvende kompositmaterialer og/eller kompositkonstruktioner Sandwichprincippet Grundprincippet i alle sandwichkonstruktioner består i at anordne to samarbejdende "skaller" også betegnet overfladelag i en forudbestemt indbyrdes afstand, se figur 2.1. Overfladelagenes udstrækning er normalt relativt stor i deres eget (lokale) plan, dvs.overfladelagene er ofte relativt tynde. 2.2 Grundprincippet i alle sandwichkonstruktioner består i at anordne to samarbejdende "skaller" i en forudbestemt indbyrdes afstand 19

20 Overfladelagene kan udføres af forskellige materialer, og de kan have forskellige tykkelser, uanset hvilke materialer der anvendes. I særlige tilfælde kan det ene eller endog begge overfladelag selv være opbygget som en sandwich; i andre tilfælde er der indlagt særlige materialelag i sandwichkonstruktionen, således at der eksempelvis fremkommer en "triple-sandwich". Figur 2.1 Eksempler på sandwich-udformninger a b c d e f g h k Skallerne er typisk plane (a på figur 2.1), men de kan også være enkeltkrumme og dobbeltkrumme (b og c på figur 2.1). Skallernes detailudformning er normalt plan, men korrugerede overfladelag forekommer ofte (d på figur 2.1). Den indbyrdes afstand mellem de samarbejdende overfladelag er normalt konstant, men det behøver ikke at være tilfældet, hvor konstruktive forhold betinger tykkelsesvariationer i kernelaget (e og f på figur 2.1), og hvor det ene overfladelag er udført som en korrugeret plade (d på figur 2.1). 20

21 Skallernes begrænsninger udgør normalt også sandwichkonstruktionens afslutning, dvs. kernelagets afslutning afstemmes til overfladelagenes afslutninger (a på figur 2.1). Ofte anordnes der dog kantbegrænsninger for at sikre, at overfladelagene "samarbejder" (g på figur 2.1); i andre tilfælde indbygges sådanne "sikringer" på nogle på forhånd fastlagte steder inde i sandwichkonstruktionen (h på figur 2.1). I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt at lade overfladelag og kernelag afsluttes hver for sig, således at der skabes mulighed for specielle sammenføjninger mellem sandwich-elementer, der i øvrigt er ens (i på figur 2.1). Som et helt specielt tilfælde "fanger" det ene overfladelag det andet i en rumlig sandwichkonstruktion, således at der kun bliver en skal tilbage, der omgiver kernelaget. Herved dannes der profil- og rørformede opbygninger (j og k på figur 2.1), der svarer til naturens egne frembringelser i form af fugleknogier, strå-, siv- og træstammeudformninger. Historie Sandwichopbygningens udformning har, som ovenfor beskrevet, eksisteret i naturen i millioner af år; men de menneskefremstillede udgaver rækker kun nogle få årtusinder tilbage. 2.3 Sandwichopbygningens udformning har eksisteret i naturen i millioner af år Ægyptiske fremstillinger fra det 18. dynasti (14. årh. f.kr.) viser sivopbyggede flåder med et indvendigt og et udvendigt afstivende overfladelag (Ref. 2.1). I enkelte af Leonardo da Vincis mange skitserede "opfindelser" (Ref. 2.2) ses der konstruktive tilløb til "moderne" konstruktioner fra rene gitterkonstruktioner til egentlige sandwichopbygninger. Normalt tilskrives den første egentlige og målrettede beskrivelse af sandwichopbygningen - anvendt som konstruktionsprincip ved brobygning - Fairbairn (Ref. 2.3); men det er først efter flyvemaskinens udvikling i begyndelsen af det 20. årh. og især under og efter de to verdenskrige, at dette konstruktionsprincip har vundet almen industriel udbredelse. Til disse anvendelser er det især de "rumlige" sandwichudformninger, som har fundet anvendelse, og denne udvikling 21

22 ses her omkring det 20. århundredes afslutning at forløbe i sektorerne for landbaseret transport (Ref. 2.4), mens plane sandwichelementer især finder anvendelse i byggesektoren. 2.4 De resulterende specifikke sandwichegenskaber er bredspektrede Kernelaget bibringer konstruktionen dens varme- og lyddæmpende egenskaber. Overfladelagene giver stivhed og vejrbestandighed Karakteristiske sandwichegenskaber Da sandwichkonstruktioner normalt indeholder mindst to væsentligt forskellige materialer, må det forventes, at de resulterende specifikke sandwichegenskaber er mere bredspektrede end de enkelte indgående materialers tilsvarende egenskaber. Eksempelvis er det overvejende kernelaget, der bibringer konstruktionen dens varme- og lyddæmpende egenskaber, mens det især er overfladelagene, som giver stivhed og vejrbestandighed. Nu er sandwichkonstruktioner sædvanligvis opbygget af relativt tynde og stive overfladelag og med anvendelse af kerne med lav massefylde; i disse tilfælde får konstruktionen følgende egenskaber og fordele: Lav resulterende massefylde Højt stivhed/vægt-forhold Stor bæreevne på tværs af konstruktionen (bjælkefunktion) i forhold til egenvægten Relativt stor bæreevne i konstruktionens eget plan (søjlefunktion) i forhold til egenvægten Høj udmattelsesstyrke ved vekselpåvirkning God lydisolering i sammenligning med homogene konstruktioner med samme vægt eller samme stivhed God varmeisoleringsevne Lille varmekapacitet Fuldstændig vand- og vanddampafvisning ved brug af metalliske overfladelag 2.5 Virkemåde Som anført i afsnit 2.2, består alle sandwichkonstruktioner af mindst to samarbejdende overfladelag, der er anordnet i en vis indbyrdes afstand. 22

23 Den simpleste sandwichkonstruktion er opbygget af to tynde, stive og stærke (men derfor også relativt tunge) plader, der holdes adskilt af et tykt lag letvægtsmateriale, som besidder langt mindre styrke og generel stivhed, men som dog overalt er i fast fysisk kontakt med begge overfladelag, og hvormed den faste afstand mellem de to overfladelag bevares. Den simpleste sandwichkonstruktion er opbygget af to tynde plader, der holdes adskilt af et tykt lag letvægtsmateriale Et sådant arrangement besidder en væsentligt højere bøjningsstivhed end en konstruktion med samme vægt, men som udelukkende består af overfladematerialet. Figur 2.2 viser, hvorledes et emnets bøjningsstivhed øges markant ved skift fra en "homogen" konstruktion til en sandwichudformning, uden at materialeforbruget vokser væsentligt. Figur 2.2 Homogen opbygning (tr. sandwichudformning (GUP med 40 vægt-o,lo CSM + PUR 40 kg/m 3 ) Bøjningsstivhed 100 Vægt Forskellen beror på den særlige fordeling af snitkræfterne i sandwichkonstruktionen under påvirkning af eksempelvis et bøjende moment. Eftersom kernelaget i modsætning til overfladelagene har et relativt lille træk-e-modul, vil stort set hele bøjemomentet blive overført til overfladelagene i form af kraftpar, der resulterer i en- eller fleraksede henholdsvis tryk- og trækspændingstilstande i lagene. På den anden side kan overfladelagene betragtes som membraner, der ikke kan optage forskydningskræfter vinkelret på membranfladen, hvorfor kernelaget tvinges til at optage og videreføre kræfterne. Kernelagets evne til at overføre de forskydende kræfter betinger i realiteten sandwicheffekten. Kernelagets evne tii at overføre de forskydende kræfter betinger sandwicheffekten 23

24 I en sandwichopbygning indeholdende en fleksibel eller en semi-fleksibel kerne vil snitkræfterne tendere mod en fordeling, som var overfladelagene alene, dvs. det bøjende moment skulle optages af de svage bøjningsreaktioner fra de tynde overfladelag, der imidlertid ofte ikke kan bære deres egen vægt. Tilsvarende betragtninger kan anstilles ved sandwichkonstruktioner, der er påvirket af torsion (vridning) eller søjletryk eller kombinationer heraf. 2.6 Litteratur 2.1 Howard Carter, Tut-Ankh-Amons Grav, bind III Tv ff, Nordisk Forlag E. Winternitz, Leonardo da Vinci as a Musician, Yale Vniversity Press W. Fairbairn, An Account of the Construction of the Britannia and Conway Tubular Bridges, London B. Lee, The first fibre-composite bus in the world, Conf. Verbundwerk, Demat Exposition Managing

25 Lovgivning og standarder 3 Til visse anvendelser af sandwichkonstruktioner er der lovgivning og standarder, der indskrænker eller regulerer brugen. I det følgende gives eksempler på områder, hvor sådan regulering forekommer med primær vægt lagt på anvendelse inden for byggeriet. Dansk byggelovgivning 3.1 Dansk byggelovgivning består af flere love, der tilsammen danner en helhed. Sammenhængen mellem de enkelte love er illustreret i figur 3.1. Tillæg Andre love I---- Byggeloven I--- BM-fortolkninger Cirkulærer I BR-82 eller BRS I I I I DI F-normer SBI-anvisninger MK-godkendelser og DS (ETA) I Prøvning Fremmed overvågning I BYG-ERFA Alment kendt viden I I Brancheanvisninger Firmaanvisninger Figur 3.1 Sammenhængen i dansk byggelovgivning (BM =Boligministeriet, SBI = Statens Byggeforskningsinstitut, MK=materialer og konstruktioner, ETA =European Technical Approval) Byggeloven Lovbekendtgørelse nr. 357 af 3. juni 1993 gælder for alle bebyggelser og tilbygninger til bebyggelser. Kapitel 2 "Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelser og ejendommes ubenyttede arealer" er det mest interessante, da det indeholder en bestemmelse om, at boligministeren skal 25

26 udfærdige et bygningsreglement med henblik på bl.a. varetagelse af sikkerhedsmæssige, brandmæssige og sundhedsmæssige hensyn Bygningsreglementer Bygningsreglement af 1982 (BR-82) gælder for alt byggeri, der ikke er omfattet af Bygningsreglement for småhuse af 1985 (BRS-85). (BR-82 er i skrivende stund (oktober 1993) under revision og forventes at udkomme i år som BR-93. Hvor der i det følgende henvises til bygningsreglementet, menes BR-82; men alt det omtalte forventes at forblive uændret i den reviderede udgave). Reglementet gælder ikke for en lang række særlige konstruktioner fx broer og elmaster. Mest interessant med henblik på plastbaserede konstruktioner er vel, at gadetelefonskabe, telefonbokse/ læskærme ved stoppesteder, transformatorstationer 0.1. med et areal på højst 30 m 2 og en højde på højst 3 m heller ikke er omfattet af bygningsreglementet, hvilket åbner mulighed for anvendelse af sandwichkonstruktioner til de nævnte formål uden forudgående godkendelse. Bygningsreglement for småhuse (BRS-85) gælder for huse med en helårsbolig, sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse/ kolonihavehuse, campinghytter, garager, udhuse o.l. Bestemmelserne i de to reglementer med hensyn til konstruktionsmæssige/ fugttekniske og varmeisoleringsmæssige forhold er ens. Brandmæssigt er der en del lempelser i BRS 85 i forhold til BR-82. Materialer og konstruktioner ska I være omfattet af en af Boligministeriet godkendt kontrolordning I begge reglementer er det anført, hvilke normer og standarder der skal anvendes, og at en del materialer og konstruktioner skal være omfattet af en af Boligministeriet godkendt kontrolordning. Endelig er det anført, at forskrifter og anvisninger/ der er godkendt af Boligministeriet, kan anvendes. Sådanne forskrifter er bl.a. SBI-anvisning nr. 147 Konstruktioner i småhuse. Styrke - Fugt - Isolering - Brand. De bestemmelser, som har relevans for plastbaserede konstruktioner/ vil blive nævnt og kommenteret i det følgende. 26

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn MK 6.00/010 9. udgave Juli 2018 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon eta@etadanmark.dk DK-2150 Nordhavn 7224 5900 Forudsætninger... 2 MK-godkendelsesordningen...

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i

Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Manuskript udarbejdet i 2001-2003 Arbejdsmiljøinstituttet Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DELTA Akustik & Vibration By og Byg Udviklingsprogrammet

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-20

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-20 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoriopgave Spørgsmål til hærdeplast Hærdeplast 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: GUP Trin 1 Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S MK 6.00/001 8. udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer

Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer ANDERS BACH VESTERGAARD BRANDRÅDGIVER MASTER I

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er

Læs mere

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + STUDERENDE PÅ MASTER I BRANDSIKKERHED (DTU) + ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER DER STILLES

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse Lovgivning Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 1.2 Dokumentation af byggevares og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Beregning Brandprøvning efter gældende

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette

Læs mere

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd Vejledning Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet, kan anvendes således, at gældende

Læs mere

Godkendelse MK 6.10/1488

Godkendelse MK 6.10/1488 MATERIALE ELLER KONSTRUKTION: Bærende og ikke-bærende BS-ydervægge 30 og 60. GODKENDELSESINDEHAVER: Gyproc A/S Hareskovvej 12 4400 Kalundborg Telefon 59 57 03 30 Telefax 59 57 03 01. MÆRKNING: Hver enkelt

Læs mere

Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid

Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid Rigidur Rigidur H fremtidens beklædningsplade Rigidur H, den nye homogene fibergipsplade fra Rigips, opfylder alle de krav som byggeindustrien stiller til en

Læs mere

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Statik og styrkelære

Statik og styrkelære Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav

Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav Bilag 3 103 Brandtekniske eksempler Eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2015 (BR15) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fælles adgangsveje og flugtveje 1000 mm (BR15 vejl. 3.2.2.

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner

Læs mere

TEKNISKE BESKRIVELSER

TEKNISKE BESKRIVELSER TEKNISKE BESKRIVELSER SYSTEMLØSNING AF/ARMAFLEX MED FØLGENDE PRODUKTER: AF/ArmaFlex cellegummi isolering ArmaFix AF isoleret rørbærer ArmaFlex Protect brandtætning rørgennemføring ArmaFlex tilbehør - lim

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

TEKNISKE BESKRIVELSER

TEKNISKE BESKRIVELSER TEKNISKE BESKRIVELSER SYSTEMLØSNING ARMAFLEX ULTIMA MED FØLGENDE PRODUKTER: ArmaFlex Ultima cellegummi isolering Armafix Ultima isoleret rørbærer ArmaFlex Protect brandtætning rørgennemføring ArmaFlex

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner DANSK STANDARD 1. UDGAVE 2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet

Læs mere

Vejledninger Ansøgningsmateriale

Vejledninger Ansøgningsmateriale Vejledninger Ansøgningsmateriale BR10: 1.3.1, 1.3.2, 1.5 stk. 1 nr. 1-3, stk. 5 Begrænset kompleksitet Ansøgning om byggetilladelse Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse, samt om- og tilbygninger

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Brand. Branddimensionering

Brand. Branddimensionering Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske

Læs mere

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018. Version: 3 Notat Init.: AVE E-mail: ave@brandogsikring.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Notat vedr.: Vurdering af lejlighedsskel Bodil Ipsensvej 23 Efter henvendelse fra grundejerforeningen har DBI

Læs mere

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden Lars Damkilde Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer Danmarks Tekniske Universitet DK-2800 Lyngby September 1998 Resumé Rapporten omhandler beregning

Læs mere

Betonkonstruktioner Lektion 7

Betonkonstruktioner Lektion 7 Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last

Læs mere

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl.

Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. ETAG 022 del 1 Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. malingsystemer Forord I forbindelse med implementeringen af ETAG 022

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Gulvbelægninger til vådrum

Gulvbelægninger til vådrum Gulvbelægninger til vådrum MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser 1 Forudsætninger... 3 MK-godkendelsesordningen... 3 Ansøgning om MK-godkendelse... 3 Prøvning... 4 Krav... 6 Mærkning... 6 Kontrol...

Læs mere

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere