Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag"

Transkript

1 Arkitekturramme for Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Projektets baggrund...4 OIO EA...5 Matrikulære data er referencedata...5 Bruger-analyse...6 Forretning...8 Kontekstdiagram...8 KMS forretningsprocesser...8 Hvilken forretning er KMS?...10 Arkitekturforståelse...11 Det overordnede billede...11 Arkitektur for anvendelsen af matriklen som reference...11 Ad 1 Data (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 )...12 Ad 2 Services (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 )...13 Ad 3 Forretningspolitikker (læs mere om dette i Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag )...13 Ad 4 Anvendelser (læs mere om dette i nærværende rapport i næste kapitel)...13 Cases...15 Udvælgelse...15 Case Stedfæstelse af servitutter...17 Forretning...17 Udfordringer og løsningsmuligheder...20 Opsamling...21 Case SKAT...22 Indledning...22 Forretning...22 Udfordringer og løsningsmuligheder...23 Opsamling...24 Case PlanDK...25 Forretning...26 Udfordringer og løsningsmuligheder...28 Opsamling...32 Case Administrative grænser (DAGI)...33 Indledning...33 Baggrund...33 Procesdiagram

3 Udfordringer og løsningsmuligheder...35 Opsamling...36 Case Stedfæstelse af jordforurening via DKJord...38 Indledning...38 Forretning...40 Udfordringer og løsningsmuligheder...42 Opsamling...48 Opsamling...49 Data (data, datakvalitet og metadata)...49 Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur)...49 Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information)...50 Bilag 1 Projektbeskrivelse...51 Bilag Figurer...61 Bilag Brugerundersøgelser

4 Indledning Projektets baggrund De matrikulære ejendomsdata anvendes i dag hovedsageligt til opgaver indenfor ejendomsret og arealforvaltning herunder registrering af rådighedsindskrænkninger i den offentlige sektor. Herudover benyttes de matrikulære ejendomsdata også i mange sammenhænge indenfor den private sektor. Traditionelt anvendes dataene på mange måder, bl.a. som vurderingsgrundlag i diverse afklarings- og beslutningsprocesser, og som analyse- og beregningsgrundlag i GIS-sammenhænge indenfor både den offentlige og private sektor. De senest år er der dog sket en yderligere udvikling omkring anvendelse af de matrikulære data i forbindelse med opbygning af en digital forvaltning. Vi ser det bl.a. indenfor tinglysningen, hvor servitutterne nu skal geografisk stedfæstes, indenfor byggeforvaltningen, hvor der foretages stedfæstelse af BBR ejendom og indenfor lokalplanlægning, hvor lokalplaner tilknyttes de matrikulære grænser alle eksempler på anvendelse af de matrikulære data som referencegrundlag. Et referencegrundlag, der stiller store krav til en løbende ajourføring af matrikulære data i tæt sammenhæng med andre institutioners datasæt. Anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre data forventes at yderligere øges i takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus. KMS skal i tråd med organisationens rolle som infrastrukturvirksomhed i forhold til at facilitere digital forvaltning fremover være klar til at understøtte og rådgive omkring nye behov for anvendelse af matrikulære data som reference. Både i forhold til når nye forretningsmæssige og/ eller når nye tekniske muligheder peger i den retning. På den baggrund har projektgruppen udarbejdet et oplægspapir for indsatsområder frem mod 2012 med fokus på den fremtidige anvendelse af matriklen som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng. Fokus til udarbejdelsen af oplægget skal rette sig mod 1) at definere de eksisterende forretningsmæssige behov, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 2) at definere de fremtidige krav, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 3) at holde disse op imod hinanden, for herigennem 4) at kunne definere de nødvendige, overordnede forandringsaktiviteter på området. Projektet er gennemført via 5 faser: 1. Projektdesign 2. KMS orienteret infrastrukturundersøgelse 3. Bruger orienteret undersøgelse 4. GAP-analyse 5. Strategioplæg Projektorganisationenen er som følger: - Projektejer: Udstykningschef Pia Dahl Højgaard (MAJ) - Projektleder: Christian Thellufsen (MAJ) - Projektgruppe: o Lars Erik Storgaard (MAJ) o Jørgen Skrubbeltrang (MAJ) (fratrådt fra KMS december 2008) o Henriette Lisbjerg (MAJ) (fratrådt fra KMS maj 2009) o Jakob Stig Hansen (MAJ) o Poul Bengtson (GIF) o Jens Bo Rykov (LAN) - Styregruppe: o Pia Dahl Højgaard (MAJ) 4

5 o Marianne Bengtson (MAJ) o Kim Ingemann Christensen (MAJ) (fratrådt fra KMS juni 2009) o Thorben Brigsted Hansen (GIF) o Jens Hollænder (ANV) Få nærmere information om projektet i Bilag 1 (Projektbeskrivelse). OIO EA OIO EA metoden fra IT- og Telestyrelsen har været brugt som det overordnede styringsværktøj i forbindelse med analyserne i projektet. Læs i bilag 4 mere om metoden, og om hvordan den er brugt i dette projekt. Matrikulære data er referencedata Projektets fokus ligger på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. I forhold til at definere hvad et referencegrundlag er, tager dette afsnit udgangspunkt i nedenstående model fra Kort & Matrikelstyrelsens strategiske indsatspapir Stedet som indgang til digitalforvaltning, der bl.a. belyser definitionen af referencedata. Sektordata: Sektordata er data, som udelukkende anvendes inden for én sektor, fx patientjournaldata i sundhedssektoren. Multisektordata: Multisektordata er data, som er vigtige for udførelsen af aktiviteter, forretningsprocesser og lignende i flere sektorer, fx årsindkomst, der indgår i beregningsgrundlag i mange processer. Referencedata: Referencedata er de grundlæggende data og geodætiske referencesystemer, som bl.a. kan give brugerens data en entydig identifikation og stedbestemmelse og kan anvendes i alle sektorer. Dele af matrikulære data er et eksempel på referencedata. Metadata: Informationer, der beskriver datasæt og datatjenester, og som gør det muligt at finde, vise og bruge dem. Fx information om hvem der har foretaget registrering, kvaliteten af data, betingelser for adgang og anvendelse. Basisdata: Basisdata er det samlende begreb for metadata, multisektordata og referencedata. Dele af de matrikulære data er således at opfatte som referencedata, hvortil data fra en eller flere sektorer kan stedfæstes. Referencearkitekturen opstiller følgende anvisninger for definitionen og anvendelsen af referencedata: 5

6 For referencedata gælder, at der skal kunne foretages en præcis identifikation af de geoobjekttyper, og geodætiske referencesystemer, som indgår i modellen. Data er multisektordata hvis og kun hvis de er relateret til de grundlæggende referencedata. Herved sikres det, at der kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af data. Entydige sammenhænge skal sikres, og usikkerhed og tvivl om nøjagtighed og datagrundlag undgås. Referencedata skal derfor være autoriserede og veldokumenterede. Referencedata skal have en kendt kvalitet, fordi det er data med flere anvendelser, som anvendes af flere brugere med forskellige formål. Kvaliteten skal gengives gennem metadata. Styregruppen for Servicefællesskabet for Geodata nedsatte i 2003 et udvalg, der skulle komme med konkrete anbefalinger vedr. sammenstilling og genbrug af data. Dette arbejde resulterede i 2004 i en rapport med en forståelsesramme og en analysemodel til identificering og kategorisering af basisdata. Udvalget opstillede tre kategorier af referencedata: 1. Geografiske og geodætiske referencesystemer dvs. koordinatsystemer, højdesystemer mm. 2. Georelaterede identifikationer og inddelinger f.eks. kommuner, postnumre, adresser, matrikelskel og -numre. 3. Ortofotos samt andre kort, der bl.a. anvendes som kulisse for registrering eller præsentation. Matrikeldata tilhører således kategori 2. Matriklen er referencegrundlaget, når den bruges til registrering af andre data. Matrikelnummeret er en unik identifikation (eller nøgle), som fødes i matriklen. Denne identifikation kan på linje med adresser, cpr-numre, ejendomsnumre og andre nøgler anvendes som grundlag for andre data. Tilhørende identifikationen er den geografiske repræsentation i form af centroide koordinaten. Dertil kommer matrikelfladerne, der ud fra skellene geografisk afgrænser ejendomsgrænsen. Ud fra definitionen kan matriklen betegnes som reference data. Referencedata i forhold til at anvende matriklen som referencegrundlag indbefatter således følgende geoobjekter 1 : 1. den unikke identifikation som matrikelbetegnelsen udgør, 2. centroidekoordinaten, hvortil andre data kan stedfæstes indirekte, 3. matrikelfladen og skellene, hvortil andres data kan stedfæstes direkte. Bruger-analyse Fundamentet i dette projekt har været vores bestræbelser på at undersøge HVORDAN matriklen anvendes som referencegrundlag. Dette er sket ud fra en omfattende brugerundersøgelse, hvor vi har besøgt en række brugere af matriklen som referencegrundlag. Udover at opnå indsigt i, hvordan de bruger matriklen som reference, har vi også spurgt ind til, hvilke forbedringsmuligheder de så mht. matriklen herunder 1 Rapporten Stedet som nøgle - Referencearkitektur for stedbestemt information, beskriver Geoobjekter eller geografiske objekter som værende fx en bygnings geometri, et adressepunkt eller et matrikelnummers polygon. Gennem en nøgle kan geoobjekter skabe sammenhængen mellem en række forskellige forretningsobjekter. 6

7 nøjagtighed af kortet, tilgængeligheden, fuldstændigheden og meget andet. Hensigten med analysen har således været dels at belyse den eksisterende tilstand ( AS IS -analyse) og dels at illustrere en række overordnede fremtidige fokusområder ( TO BE -analyse). Følgende brugere er undersøgt via interview enten hos de enkelte brugere eller her i KMS (fx i tilfældet med Administrative grænser og Stedfæstelse af servitutter ). Bruger By & Landskabsstyrelsen Region Hovedstaden Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Skov & Naturstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen Erhvervs & Byggestyrelsen SKAT LIFA Landinspektører Grontmij Carl Bro Vejdirektoratet Kort & Matrikelstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen Fødevareministeriet Anvendelse (eksempel) PlanDK Forurenede grunde Planregistrering Planregistrering og miljøregistrering Skovadministration Administrative grænser (DAGI) Digital byggesagsbehandling Analyser og sagsbehandling internt Leverandør af løsninger Leverandør af løsninger Projekteringsanalyser og sagsbehandling Stedfæstelse af servitutter Beregning af EU-hektarstøtte 7

8 Forretning Hvilken forretning er KMS? Det vil det efterfølgende forsøge at belyse - her lægges vægt på at synliggøre, hvilke forretningsgange KMS udfører mht. matrikeldata og navnlig ift. anvendelsen af matriklen som referencegrundlag. Kapitlet består hovedsageligt af en række figurer, som på oversigtsniveau viser en række af forretningsprocesserne i forbindelse med anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Kontekstdiagram Nedenstående kontekstdiagram illustrerer indledningsvis de overordnede forretningsgange ift. anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. KMS forretningsprocesser Nedenstående figurer går mere i dybden med forretningsprocesserne i KMS, dels ift. en AS IS situation, dels ift. en TO BE situation. Først har projektgruppen i nedenstående figur forsøgt at illustrere den overordnede forretningsarkitektur for KMS. Det kan iagttages at projektgruppen identificerer en række områder i den midterste kasse, som kan karakteriseres som kerneområder for KMS i et infrastrukturperspektiv, kassen til venstre illustrerer de opdragsgivere der er for KMS i denne sammenhæng, mens kassen til højre illustrerer de anvendere der er til KMS som infrastrukturvirksomhed i en bred forstand. 8

9 Nedenstående figurer illustrerer dernæst den overordnede AS IS (tv.) og TO BE (th.) forretningsarkitektur for KMS med specifikt fokus på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Figurerne illustrerer overordnet, at i forbindelse med anvendelsen af matrikulære data er alle hovedforretningsområder i KMS berørt, hvilket også indikerer at dette projekt har store tværorganisatoriske implikationer. Endeligt illustrerer TO BE forretningsarkitekturen, at der er særligt behov for strategisk fokus på anvendelsen af matriklen som referencegrundlag. 9

10 Hvilken forretning er KMS? I takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus, forventes det at anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre myndigheders data yderligere øges. Særligt på det administrative område forventes det at der sker en udvikling i forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Et godt eksempel er stedfæstelsen af servitutter, hvor servitutter fra tingbogen nu administreres på baggrund af matrikelkortet. Sammenspillet med andre myndigheder stiller store krav til Kort & Matrikelstyrelsens forretningsmæssige fokus på området. Hvilken rolle ønsker Kort & Matrikelstyrelsens at spille i fremtiden? I forhold til en diskussion af de forretningsmæssige udfordringer ved anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag kan man tage udgangspunkt i fem niveauer af ydelser på området: 1. Dataleverandør Kort & Matrikelstyrelsens leverer matrikulære data der kan anvendes som referencegrundlag 2. Serviceleverandør Kort & Matrikelstyrelsens leverer ydelser, der muliggør en analytisk brug af matrikulære data som referencegrundlag 3. Infrastrukturfacilitator Kort & Matrikelstyrelsens leverer ydelser, der indebærer forretningsmæssig rådgivning omkring anvendelsen af matrikulære data i en referencesammenhæng 4. Infrastrukturudvikler Kort & Matrikelstyrelsens leverer løsninger i forhold til samarbejdspartneres konkrete anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag 5. Alliancepartner Kort & Matrikelstyrelsens leverer løsninger, hvor Kort & Matrikelstyrelsens og samarbejdspartens opgaveløsning fletter sammen på en måde, der går videre end et traditionelt kunde-leverandørforhold, og hvor processer (og til tider organisationer) smelter sammen så det ikke altid giver mening at identificere skarpe skillelinjer mellem "deres" og "vores" Nedenstående figur illustrerer hvorledes de forskellige niveauer relaterer sig til dels omfanget af samarbejde, og dels typen af relation. Type af relation Simpel Umiddelbart skal de forskellige niveauer ikke forstås som en trinfølge, hvor de nedenstående niveauer skal være til fuldt opfyldt, førend man kan bevæge sig til et højere niveau. Man kan godt agere som rådgivningsvirksomhed, uden at opfylde rollen perfekt som dataleverandør. I forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag kan man således også iagttage at Kort & Matrikelstyrelsen i dag leverer ydelser på alle fem niveauer. Kort & Matrikelstyrelsen leverer fx rene dataleverancer til præsentationsanvendelser, leverer en række services i form af WMS og WFS til analyseanvendelser, leverer forretningsmæssig rådgivning i forhold til stedfæstelsen af servitutter, står for udviklingen af konkrete løsninger, hvor stedfæstelsesdatabasen igen er et godt eksempel, og sidst, men ikke mindst, kan flere tilfælde af noteringerne og temahåndteringerne, fx landbrugspligt, opfattes som en alliance, hvor andre myndigheder og styrelsens processer er smeltet sammen. Kompleks 10

11 Arkitekturforståelse Nedenstående opstilles en arkitektur for, hvordan matriklen kan anvendes som referencegrundlag. Arkitekturen illustrerer flere forskellige anvendelser af matriklen som referencegrundlag. Det overordnede billede Arkitekturmæssigt adskiller anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag sig grundlæggende ikke fra enhver anden geografisk infrastruktur. Arkitekturen består således af Data (data og metadata), Applikation (Service-, informations-, applikationsarkitektur), Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information), Forretning (Myndighedsrolle, organisation, ansvarsområde) og Teknologi (systemvalg m.m.). Nedenstående figur forklarer rollen for matriklen som referencegrundlag i en KMS sammenhæng: Forretningen Digital Forvaltning i Kort & Matrikelstyrelsen Matriklen som referencegrundlag Teknologien med systemer etc. Det øverste lag er hele forretningen for det digitale Danmark projekt Digital Forvaltning, hvor Matriklen som referencegrundlag er et af mange forretningsområder under KMS som statens infrastrukturvirksomhed. Det mellemste lag er Matriklen som referencegrundlag, som har til mål at hjælpe med at realisere KMS som infrastrukturvirksomhed. Nederst finder vi teknologilaget, som er den grundlæggende teknologi, der understøtter alt det overlæggende. Det er her vi finder principperne med SOA etc, systemvalg, infrastrukturelementerne mm. Allerøverst (ikke med på figuren) er de trends, som påvirker al udvikling af den digitale forvaltning dette kunne eksempelvis være INSPIRE og GI-loven, som sætter en europæisk ramme for opbygningen af de nationale infrastrukturer for stedbestemt information heriblandt selvfølgelig også den danske. Arkitektur for anvendelsen af matriklen som reference Nedenstående model illustrerer i et anvendelsesmæssigt perspektiv et generelt billede af den samlede arkitektur for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Modellen består grundlæggende af to dele anvendelsen af matriklen som referencegrundlag (den yderste ring) samt de forhold i KMS, der muliggør denne anvendelse (de inderste ringe). 11

12 Ad 1 Data (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 ) Matrikulære data er i centrum i modellen. Dataene skal her forstås som matrikulære data i en bred forstand - kortdata med tilhørende registerinformationer og metadata. De matrikulære er i centrum i modellen da de danner grundlaget i forhold til at anvende matrikulære data som referencegrundlag. Overordnet set handler en succesfuld anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag således om at dataene kommer i spil i samfundet. I modellen handler det om hvordan matrikeldataene i centrum kan komme ud til anvenderne i det yderste lag. En række undersøgelser foretaget hos anvenderne af matrikulære data som referencegrundlag belyser således at anvenderne forventer en nem adgang til relevante, ajourførte matrikulære data i en form, der på en enkel måde kan benyttes som referencegrundlag med fokus på et uproblematisk sammenspil med andre datasæt. Herudover forventer anvenderne også en nem adgang til metadata for de matrikulære data, i en form, der gør disse anvendelige i deres forretningsprocedurer. 12

13 Dette stiller store krav til det underliggende datagrundlag i forhold til særligt de overordnede punkter tilgængelighed, aktualitet og nøjagtighed, som synes at være de bærende søjler i forhold til at få data i spil. Tilgængelighed er således vigtig da anvenderne stiller store krav til adgang til data og metadata og til levering af disse data i forskellige former og formater. Aktualitet spiller en væsentlig rolle i forhold til at give anvenderne mulighed for at få adgang til opdaterede data. Nøjagtighed er central da anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag ofte sker i sammenspil med andre geografiske datasæt. Ad 2 Services (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 ) Adgangen til data sker gennem en række anvendelsesservices. Services, der både er generelle for alle data og specifikke for de forskellige anvendelser som data vil have. Ad 3 Forretningspolitikker (læs mere om dette i Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag ) For at matrikeldata kan anvendes som referencegrundlag gennem anvendelsesservicene, er en række forretningspolitikker centrale Helt grundlæggende skal der indgås aftale med KMS om anvendelsen af data og services. Herudover er en del af KMS forretning at rådgive om anvendelsen af matriklen som reference samt løbende informere anvenderne om eksempelvis status for tilgængeligheden til matrikeldata. Ad 4 Anvendelser (læs mere om dette i nærværende rapport i næste kapitel) Matrikulære data anvendes i dag som referencegrundlag i en række forskellige henseender. Grundlæggende viste strategiprojektets brugerundersøgelser, at man kan tale om tre hovedanvendelsesområder, der hver især har en række forskellige, generelle karakteristika. 1. Administration Matrikulære data anvendes som administrationsgrundlag. Anvendelsen kan deles op i to alt efter hvem der har ansvaret for administrationen: a. Administration af data i Kort & Matrikelstyrelsen Matrikulære data anvendes som administrations- og registreringsgrundlag i forhold til de offentligretlige rådighedsindskrænkninger (temaregistreringer) og de administrative inddelinger (DAGI), der er registreret matriklen og som opdateres af matrikulære sagsbehandlere o.a. i sammenhæng med de generelle opdateringsprocedurer i Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempler er strandbeskyttelseslinjer, fredskov og kommuneinddelinger under DAGI. b. Administration af relaterede data Matrikulære data anvendes som administrations- og registreringsgrundlag i andre myndigheders løbende administration af egne datasæt. Myndighederne har selv ansvaret for at opdatere egne data ved matrikulære ændringer. Kort & Matrikelstyrelsen er ikke involveret i opdateringen af datasættene i forbindelse med de generelle matrikulære opdaterings procedurer i Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempler er Plansystem.dk og Stedfæstelse af servitutter. 2. Analyse Matrikulære data anvendes som analyse- og beregningsgrundlag i GISsammenhænge. 13

14 Eksempler er SKAT s analyser af vurderingsområder og visualisering af fx byggeprocenter, boligstørrelse m.v. 3. Præsentation Matrikulære data anvendes som et præsentationsgrundlag hvor fokus er en visuel formidling af et datasæts geografiske relation. Eksempler er en række kommuners anvendelse af matrikulære data i sammenhæng med ortofoto o.l. i forhold til at illustrere fx fredninger, skoledistrikter m.v. Anvendere indenfor hvert af disse generelle anvendelsesområder, har alt efter deres forretningsmæssige fokus og deres anvendelse af data forskellige krav til de tre strategiske indsatsområder: Tilgængelighed, aktualitet og nøjagtighed. Det er dog meget vanskeligt at generalisere disse krav i forhold til fx at udtale, at der er i alle tilfælde er større krav til nøjagtigheden ved en administrativ anvendelse end ved en præsentationsanvendelse. Det kommer helt an på den forretningsmæssige anvendelse. Anvendes de matrikulære data således i en borgerløsning i sammenhæng med et ortofoto kan nøjagtigheden spille en stor rolle i forhold til borgerens oplevelse af løsningen. 14

15 Cases Brugerundersøgelsen gav et bredt billede af de forretningsmæssige og teknologiske krav, der kan være til at benytte matrikulære data som referencegrundlag. Udarbejdelsen af et egentligt GAP mellem en AS IS og en TO BE situation kræver dog en mere til bunds førende undersøgelse. Dette afsnit vil derfor gennem en række nærmere undersøgelser af de allerede udførte brugeranalyser rette sig mod at levere et mere uddybende undersøgelsesmateriale. Materialet skal ligge til grund for de GAP diskussioner, der skal være fundamentet for udarbejdelsen af de strategiske indsatsområder for Kort & Matrikelstyrelsen, som projektet overordnet retter sig i mod. Udvælgelse Et kriterium i en udvælgelse af cases er at have repræsentanter fra alle fire anvendelsesområder. Nedenfor kan man se de udvalgte brugere og eksempler på deres anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag, samt hvor i figuren anvendelserne er placeret. Bruger Anvendelse (eksempel) Anvendelsesområde By & Landskabsstyrelsen PlanDK 1b Region Hovedstaden Forurenede grunde 1a/1b Gladsaxe Kommune Planregistrering 1b/3 Lyngby-Taarbæk Kommune Planregistrering og miljøregistrering 1b/3 Skov & Naturstyrelsen Skovadministration 1a/1b Kort & Matrikelstyrelsen Administrative grænser (DAGI) 1a Erhvervs & Byggestyrelsen Digital byggesagsbehandling 1b SKAT Analyser og sagsbehandling internt 2 LIFA Landinspektører Leverandør af løsninger - Grontmij Carl Bro Leverandør af løsninger - Vejdirektoratet Kort & Matrikelstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen Projekteringsanalyser og sagsbehandling Stedfæstelse af servitutter 1b/2 1b Fødevareministeriet Beregning af EU-hektarstøtte 1a 1a Administration af temaregistreringer o.a. i Kort & Matrikelstyrelsen 1b Administration af relaterede data uden for KMS 2 Analyse 3 Præsentation Case-undersøgelserne retter sig yderligere mod en nærmere analyse af tre kerneemner omkring anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag: 1. Konsekvenserne ved at lade temaer blive opdateret udenfor de matrikulære processer i Kort & Matrikelstyrelsen. 15

16 2. Mulighederne for automatisk opdatering af eksterne datasæt i forbindelse med ændringer i det matrikulære datagrundlag ved matrikulære sager og kortforbedringer. 3. Konsekvenser ved en svingende geometrisk nøjagtighed i det matrikulære datasæt. Ud fra disse hensyn er følgende cases valgt til analyse: 1. Håndteringen af forurenet jord, da man her er på vej med et nyt system DKJord, der betyder ændringer for Kort & Matrikelstyrelsens temahåndtering 2. Håndteringen af lokalplaner i PlanDK, da der her umiddelbart synes at være muligheder for at forbedre kommunernes håndtering af ændringer i deres datasæt i forbindelse med matrikulære ændringer 3. Håndteringen af administrative grænser (DAGI), da der umiddelbart synes at være store rationaliseringsgevinster ved i højere grad at benytte det matrikulære grundlag som administrations/referencegrundlag, og dermed automatisere den meget tunge manuelle sagsgang, der er på området i dag 4. Håndteringen af stedfæstelse af servitutter, da der umiddelbart er en meget stor efterspørgsel efter at automatisere dette i forbindelse med matrikulære ændringer, ydermere berøres den geometriske nøjagtighed i denne case 5. Håndteringen af analyseservices i SKAT, da der her er et eksempel på hvordan de matrikulære data anvendes i sammenhæng med andre data i diverse GIS-systemer. De udvalgte cases er markeret i nedenstående kontekstdiagram. Herved er det tydeligt at se, hvilke myndigheder der foruden KMS er involveret i den pågældende forretningsgang. 16

17 Case Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter er eksempel på en case hvor der sker en administration af data uden for KMS. Ændringer i tinglysningsloven har således betydet, at der skal ske stedfæstelse af de tinglyste servitutter. Disse stedfæstelser skal angives i en GML-fil, som skal lægges i en speciel udviklet database, SFDB, som KMS drifter og vedligeholder, men som Domstolsstyrelsen har ansvaret for. Ansvaret for at stedfæstelsen udarbejdes er placeret hos anmelderen af servitutten (nye servitutter stedfæstes) eller servituterklæringen (eksisterende servitutter stedfæstes). Der er derfor tale om en ekstern anvendelse af matrikelkortet som referencegrundlag. Størstedelen af brugerne af SFDB må forventes at være de praktiserende landinspektører. En servitut kan stedfæstes til matrikelkortet ved forskellige metoder. En servitut kan gælde for en hel ejendom (metode E), et helt matrikelnummer (metode M) eller en del af et matrikelnummer. Her kan stedfæstelsen være angivet med absolutte koordinater (metode A) eller være angivet relativt til matrikelkortet (metode R). Unøjagtighederne i kortet kan medføre, at absolutte koordinater for en servitut er placeret forkert på den ejendom, hvorpå servitutten er lyst i tingbogen. Her er det nødvendigt, at der angives to koordinatsæt til stedfæstelsen: Ét med de absolutte koordinater og ét med relative koordinater, som viser stedfæstelsen korrekt på matrikelkortet. Denne metode kaldes RA. Når der sker ændringer i det matrikulære referencegrundlag ved matrikulære sager og kortforbedringer er det vigtigt, at stedfæstelserne også efter ændringen viser den korrekte placering af servitutterne. Der ligger derfor en vedligeholdelsesopgave i, at ajourføre/flytte de stedfæstelser, som er angivet med metode R eksempelvis en byggelinje 2,5 fra et givent skel. Værdien i at anvende matrikelkortet som referencegrundlag for de stedfæstede servitutter ligger i, at de altid vises i sammenhæng med den aktuelle ejendomssituation, som den fremgår af Matriklen. Der knyttes således en tæt sammenhæng mellem det tinglyste i tingbogen (servitutterne) og det stedfæstede (i SFDB), som benytter matrikelkortet som referencegrundlag. For at denne sammenhæng altid afspejler det retligt gældende er det vigtigt, at ændringer i servitutten også medfører ændringer i dens stedfæstelse. Hos brugerne findes værdien i, at man nemt og fra én landsdækkende database kan få et overblik over, hvad der er tinglyst på en ejendom. Stedfæstelsen vedrører hele ejendommen (E) eller hele matr.nr.et (M). Stedfæstelsen omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ved ændringer i skelbilledet. Benyttes ved direkte stedfæstelse hvor stedfæstelsen pga. unøjagtigheder i matrikelkortet ikke vil fremstå som beliggende på det berørte matr.nr. Stedfæstelsen omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ikke ved ændringer i skelbilledet. 4 jk jm 5b 4 k 6 g 6 f 6h 6 k Forretning Følgende vises tre procesdiagrammer. Et for processen for stedfæstelse af en ny servitut, en for afgivelse af servituterklæring, hvormed en del af de eksisterende servitutter stedfæstes og endelige en for processen for ajourføring af stedfæstelser ved kortforbedringer. 17

18 Stedfæstelse af en ny servitut Der optræder tre parter i processen: En anmelder af servitutten, det elektroniske tinglysningssystem (e-tl) og KMS, som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. Processen starter hos anmelderen, der ønsker at anmelde en servitut med stedfæstelse. Først hentes matrikeldata for det pågældende område i KMS Kortforsyningen. Herefter laves anmeldelsen enten på e- TLs anmelderportal eller via en s2s-adgang til e-tl. Stedfæstelsen generes ud fra det objekt, som anmelderen har tegnet i sit CAD eller GIS-miljø. Stedfæstelsen skal angives i en GML-fil, hvor geometrien sammen med en række attributoplysninger står. Udover stedfæstelsen skal der laves et erids, som også viser servituttens geografiske placering. I tilfælde af tvivl om servituttens beliggenhed er det erids, der udgør den juridiske dokumentation. GML-filen og eridset skal uploades til e-tls Bilagsbank en modtagerdatabase til bilag vedlagt en anmeldelse. Retur fra Bilagsbanken får anmelderen en nøgle til bilagene. Det er en UUID, som er en entydig nøgle. Denne nøgle skal påsættes anmeldelsen, som derefter kan sendes til tinglysningen. Tinglysningsmotoren modtager anmeldelsen, og der sker en prøvelse af anmeldelsen. Som et led i denne prøvelse undersøges det, om der er overensstemmelse mellem den geometri, der er angivet i GML-filen og det matrikelnummer, der er angivet i anmeldelsen. Ligger stedfæstelsen på det rigtige matrikelnummer? Går prøvelsen godt, tinglyses servitutten, og SFDB får besked om dette og henter GML-filen ned fra Bilagsbanken til SDFB. Herefter kan stedfæstelserne hentes gennem KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Afgivelse af servituterklæring Der optræder tre parter i processen: En praktiserende landinspektør der afgiver servituterklæringen, det elektroniske tinglysningssystem (e-tl) og KMS som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. 18

19 Anmeldelse af servituterklæring med stedfæstelse Landinspektør Hent matrikeldata Hent servitutter Besked Akt Fordel servitutter Lav stedfæstelse med nøgler til servitutter Bilag Angiv metode, nøjagtighed, kategori(er), dato, producent Lav servituterklæring Upload stedfæstelse (GML-fil) til Bilagsbanken Enten via e-tlportalen eller via s2s Nøgle modtages og påsættes erklæringen Erklæringen sendes Nøgle (UUID) Akten Find akten Besked Afvisning Kvittering Data Tinglysning Motor Bilagsbank Besked UUID GML-fil Bilag modtages og nøgle sendes retur ValiderBilagsbankDokument Erklæring modtages Liste UUID Erklæring prøves Ok? Nej Ja KopiAnmeldelseSvar Servitutter fordeles GML-fil Afvisning generes og sendes KMS Kortforsyn. SFDB GML-fil hentes Liste med matrikelnumre genereres Geometri Matr.nre Returner matrikeldata Liste med matrikelnumre sendes KopiAnmeldelse Svar modtages Nøgle (UUID) findes GML-fil hentes GML-fil Stedfæstelse gemmes Returner stedfæstelser WFS-tjeneste eller hjemmeside Processen starter hos den praktiserende landinspektør, som henter matrikeldata for det pågældende område i KMS Kortforsyningen. Herudover henter han de tinglyste servitutter i tingbogen, som skal fordeles med erklæringen. Fordelingen og stedfæstelsen foretages, og servituterklæringen og GML-filen udarbejdes. Landinspektøren kan vælge kun at foretage stedfæstelse af de servitutter, som er beliggende på det matrikelnummer, hvorpå den matrikulære ændring foretages. Ellers kan stedfæstelsesopgaven være meget omfattende, idet en servituterklæring kan omfatte mange servitutter. GML-filen med nøgler til de enkelte servitutter uploades til Bilagsbanken. Herfra modtager landinspektøren en nøgle til bilaget, som han påsætter anmeldelsen. Erklæringen sendes til e-tl (via portal eller s2s), hvorefter den prøves. Heriblandt kontrolleres for overensstemmelse mellem geometri i GML-filen og anmeldelsens matrikelnumre. Hvis prøvelsen går godt, fordeles servitutterne i tingbogen, og GML-filen hentes ned i SFDB. Stedfæstelserne kan efterfølgende hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Ajourføring af stedfæstelser ved kortforbedringer I denne proces optræder der kun to parter: Parten der laver kortforbedringen, dvs. den praktiserende landinspektør eller MAJ-medarbejderen i KMS, og KMS som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. Grunden til, at e-tl ikke optræder i denne proces, er, at geometriske forbedringer af matrikelkortet og ajourføring af de stedfæstede servitutter ikke medfører ændringer af ejendomssituationen. Det er udelukkende kortgrundlaget, der forbedres. Derfor kan ændringen ske uden, at e-tl er indblandet. 19

20 Processen starter hos kortforbedreren, der henter matrikeldata i KMS Kortforsyningen for det pågældende område. Herefter indlæses målinger, og kortforbedringen foretages. De stedfæstede servitutter hentes via KMS Kortforsyningen med WFS-tjenesten og lægges ind på det forbedrede matrikelkort. Kortforbedreren har nu fokus på stedfæstelser, der er angivet med metoderne R og RA. R-stedfæstelserne er bestemt til at ligge relativt i forhold til skelbilledet eksempel skal der være en vis afstand mellem stedfæstelsen og skellet. Det er vigtigt, at denne afstand også er der, efter at kortforbedringen er foretaget. Kortforbedreren skal derfor flytte stedfæstelsen, så den ligger korrekt. RA-stedfæstelsen indeholder to koordinatsæt absolutte og relative. Efter at kortet er forbedret, så det stemmer bedre overens med de fysiske grænser i marken, skal det undersøges, om de absolutte koordinater ligger korrekt på matrikelkortet. Når stedfæstelserne er opdateret hos kortforbedreren kaldes en services i SFDB med de nye GML-filer. De oprindelige stedfæstelser gemmes i historiktabellen i SFDB, og de opdaterede indlægges i databasen, hvorefter de kan hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Udfordringer og løsningsmuligheder Her skal nævnes to udfordringer, hvis løsninger vil optimere processen for stedfæstelse af en servitut med absolutte koordinater og ajourføring af relativt bestemte stedfæstelser ved kortforbedring af matrikelkortet. Data(data, datakvalitet og metadata) Matrikelkortets nøjagtighed har gjort det nødvendigt at indføre stedfæstelsesmetode RA. Grundlæggende arbejdes der med det princip, at en stedfæstelse skal vises på det matrikelnummer, hvorpå servitutten er lyst. Der kan være tilfælde, hvor eksempelvis en landinspektør har målt servituttens beliggenhed ude i marken og derved fået absolutte systemkoordinater. Når disse koordinater lægges ind på matrikelkortet, kan de pga. kortets nøjagtighed komme til at ligge forkert måske endda på nabomatrikelnummeret. Landinspektøren skal for at efterleve ovennævnte princip flytte stedfæstelsen, så den ligger korrekt ift. matrikelkortet. Denne proces er uhensigtsmæssigt, fordi en ellers rigtig stedfæstelse skal ændres til noget unøjagtigt, så den ligger rigtigt på kortet. Ovennævnte taler for, at der arbejdes på en løsning, så matrikelkortets nøjagtighed forbedres. En løsning kan være, at landinspektøren får adgang til at ajourfører kortet på en nem måde udenom en matrikulær sag. Landinspektøren er alligevel i marken for at indmåle servitutten og kan herved også tage stilling til skellets beliggenhed og efterfølgende forbedre kortet. Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur) Stedfæstelser angivet relativt til matrikelkortet (metode R) skal ændres manuelt, når der foretages ændringer af matrikelkortet eksempelvist ved forbedringer af kortets geometriske nøjagtighed. Dette kan være et omfattende stykke arbejde, idet der kan være mange R-stedfæstelser i det pågældende område. 20

Stedfæstelse af servitutter

Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter v/ Peter Jensen Landinspektørfirmaet Vestergade 8 Århus C Lov nr. 539 af 08/06/2006 om ændring af lov om tinglysning mv. 10, stk. 5. desuden skal servituttens geografiske udstrækning

Læs mere

Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning 2009-2013

Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning 2009-2013 Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning 2009-2013 (15. marts 2013, version 2.7) Ændringer fra 25. juni 2010 er markeret med rødt Ændringer fra 15. marts 2013 er martkeret

Læs mere

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Julemøde i Vest 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Konsolidering i de autoritative registre Grunde i matriklen incl. ejerlejligheder og bygninger på lejet grund Præmatrikel Bygninger i

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Enkel og effektiv ejendomsregistrering Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens ejendomsregistrering 3 Tre vigtige forbedringer

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning)

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) ver. 16.02.2010 WWW.GeoCAD.dk Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) I denne vejledning beskrives, hvilke krav og forudsætninger der stilles i forbindelse med dannelse af

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Stedfæstelsen af servitutter

Stedfæstelsen af servitutter Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 30 Offentligt Stedfæstelsen af servitutter et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse INTRODUKTION Med Lov 539 af 08-06-2006 om ændring af lov om tinglysning (TL)

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012 SKG møde 9. møde 7. maj 2012 Dagsorden SKG møde 7. maj 2012 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden samt referat fra sidste møde v/ Vicedirektør Kåre Clemmesen, KMS 2. Meddelelser orienteringspunkt a)

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 1 - Processer ift. ejendomsdannelse

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Ny selvbetjeningsløsning med DIADEM hvad betyder det for kommunen?

Ny selvbetjeningsløsning med DIADEM hvad betyder det for kommunen? Til Kommunerne Att. - Den tekniske direktør - Den digitaliseringsansvarlige - Den ansvarlige for det kommunale ejendomsoplysningsskema Dato: 28. juni. 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler:

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne De registre, der videregives oplysninger fra gennem OIS, indeholder i vidt omfang personoplysninger. Ved personoplysninger

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Der er penge i service Elektronisk tinglysning

Der er penge i service Elektronisk tinglysning Der er penge i service Elektronisk tinglysning IT Arkitekturkonferencen 2008 Forfatter og projektchef Henrik Hvid Jensen, Devoteam Consulting, henrik.hvid@devoteam.dk Blogs og kommentarer på www.soanetwork.dk

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 5 - Processer ift. ejendomsvurdering

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 12. august 2008, j.nr. 08/00535 BBR-tilsynsrapport for Århus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Århus kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed KOMBIT kommunedage 1.-3. juni 2015 3 Aftalen en del af Økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal forenkles Grundregistrering som et

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Servitut. Udgivet 1. september 2010 version 2.1

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Servitut. Udgivet 1. september 2010 version 2.1 Digital Tinglysning Vejledning til Servitut Udgivet 1. september 2010 version 2.1 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste, for at sikre,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 Landsplanafdelingen Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Forord...4 1.2 Behovet for og nytteværdien af PlanDK2...4

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Titel Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan Udgivet af Miljøministeriet Naturstyrelsen Redaktion: Henrik Larsen Helle

Læs mere

Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata

Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata 1. Indledning Denne hjælpefil beskriver applikationens formål, dens opbygning samt, hvordan man indberetter en fejl/mangel/ajorføringsdata. Den Fælles IndberetningsPortal

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

Bilag B. Interessentanalyse og gevinster EBST. - undersøgelse af gevinster ved bygningsgeokodning. Notat

Bilag B. Interessentanalyse og gevinster EBST. - undersøgelse af gevinster ved bygningsgeokodning. Notat Bilag B til notat om samfundsgevinster ved geokodning af bygninger i Bygnings- og Boligregisteret, BBR EBST Interessentanalyse og gevinster - undersøgelse af gevinster ved bygningsgeokodning Notat Januar

Læs mere

Socioøkonomisk kortlægning

Socioøkonomisk kortlægning LIFA A/S Landinspektører, rådgiver og informationsformidler Socioøkonomisk kortlægning Brian Damsgaard Fredericia Kommune Allan Larsen - LIFA I did not do it Men det har godt nok været spændende at overtage.

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Thorbjørn Vang Søndergaard, GISkonsulent, Kolding Kommune Rasmus Klog, GIS-administrator, Vejle Kommune Baggrund Vi har deltaget i s pilotprojekt

Læs mere

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Pantebrev. Udgivet 24. september 2010 version 1.4

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Pantebrev. Udgivet 24. september 2010 version 1.4 Digital Tinglysning Vejledning til Pantebrev Udgivet 24. september 200 version.4 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste for at sikre, at

Læs mere

Pensioneringsprocessen/Statens Administration

Pensioneringsprocessen/Statens Administration PENSAB Pensioneringsprocessen/Statens Administration Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 5 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag...

Læs mere

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør Offentligt-privat it-samarbejde - en forudsætning for dyb digitalisering Hans Jayatissa Løsningsdirektør CSC i Norden 3.700 medarbejdere Omsætning $ 900M (FY09) Consulting, System Integration & IT Outsourcing

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 2: Processer ift. ejerskifte

Læs mere

Faglig ajourføring Efteråret 2008

Faglig ajourføring Efteråret 2008 Undgå tab på retursager Minimer omkostningerne Betaling for udgifterne 5. Kreds Februar 2009 Forudsætning for betaling Enten formidlingsaftale efter regning + Udgifterne er nøje specificerede Eller Udgiften

Læs mere

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006

Brugervejledning til SAVE V. 5.01 Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og formål... 3 Systemets indhold... 3 1. Opslag via adresse... 4 2. Informationer fra ejendomsregistrene... 5 3. Vurdering af bevaringsværdi... 6 4. Fotos...

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune

BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen December 2009, j.nr. 09/00155 BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Frederiksberg

Læs mere

Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune. Spildevandsplan. Opgaveoplæg - Tilbud

Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune. Spildevandsplan. Opgaveoplæg - Tilbud Viden der bringer mennesker videre--- nordfyns kommune Spildevandsplan Opgaveoplæg - Tilbud April 2007 nordfyns kommune Spildevandsplan Opgaveoplæg - Tilbud April 2007 Ref 07akk629 F00029-1-MLN(1) Version

Læs mere

Matrikulære data. Data version 1.0 September 2008. 2. Maj 2011. Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms.

Matrikulære data. Data version 1.0 September 2008. 2. Maj 2011. Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms. P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Matrikulære data Data version 1.0 September 2008 2. Maj 2011 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: kms@kms.dk Data version 1.0 - November

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Vejledning i brug af Natur-GIS - vildtreservater, fredninger, matrikelafgrænsning, skov, m.m.

Vejledning i brug af Natur-GIS - vildtreservater, fredninger, matrikelafgrænsning, skov, m.m. Vejledning i brug af Natur-GIS - vildtreservater, fredninger, matrikelafgrænsning, skov, m.m. Biodiversitet og arter Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 1. Brug info -knappen.2 2. Zoom ind på kortet...

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Ishøj Kommune

BBR-tilsynsrapport for Ishøj Kommune BBR-tilsynsrapport for Ishøj Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010, j.nr. 10/01354 BBR-tilsynsrapport for Ishøj kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Ishøj kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Netværk om digitale kommuneplaner - projektplan 1. Baggrund for projektet

Netværk om digitale kommuneplaner - projektplan 1. Baggrund for projektet Netværk om digitale kommuneplaner - projektplan 1. Baggrund for projektet Kommunalreformen og kommunernes nye plankompetencer er en god anledning for kommunerne til at udarbejde den nye kommuneplan digitalt.

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Vejledning: Korrekte fakturadata i matrikulære sager - rigtig placering af flueben i MIA

Vejledning: Korrekte fakturadata i matrikulære sager - rigtig placering af flueben i MIA Vejledning: Korrekte fakturadata i matrikulære sager - rigtig placering af flueben i MIA Matrikel og Jura J.nr. Ref. jl/lahni Den 12. oktober 2012 Både landinspektørfirmaer og KMS bruger tid på fejlagtige

Læs mere

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1 Copyright: Naddon version 201009

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1 Copyright: Naddon version 201009 Markedsinfo Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i

Læs mere

Online data fra Miljøportalen

Online data fra Miljøportalen Online data fra Miljøportalen Generelt er to betegnelser for eksterne data hentet via internet ind i Næsgaard Markkort. WMS WMS står for Web Map Services og er en standard til at udveksle data mellem en

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Endeligt Skøde. Udgivet 1. september 2010 version 1.3

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Endeligt Skøde. Udgivet 1. september 2010 version 1.3 Digital Tinglysning Vejledning til Endeligt Skøde Udgivet. septemer 200 version.3 Inden du starter (/2) Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du enytte følgende tjekliste for at sikre,

Læs mere

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret. Side 1 Copyright: Naddon version 201009

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret. Side 1 Copyright: Naddon version 201009 Markedsinfo Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Side 1 Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

PORTFOLIO Version 2.0

PORTFOLIO Version 2.0 Nikolaj Lisberg Hansen Løsningsarkitekt og partner nikolaj.hansen@empisto.dk Tlf. 22 90 91 22 PORTFOLIO Version 2.0 Kvalitetsstyring med sags og dokumenthåndtering Teknisk revision af energimærker Portfolio

Læs mere

Mobile Digital Forvaltning

Mobile Digital Forvaltning Mobile Digital Forvaltning Jysk fynsk GIS konference 12. juni 2014 Bent Gaardsvig Kjeldsen Geodatastyrelsen Anvendelsesområdet Land og by, LAB Agenda 12. juni 2014 1. Mobil Digital Forvaltning i MIM historien

Læs mere

Digital Tinglysning. Vejledning til Endelig bodeling. Udgivet 10. februar 2010 version 1.0

Digital Tinglysning. Vejledning til Endelig bodeling. Udgivet 10. februar 2010 version 1.0 Digital Tinglysning Vejledning til Endelig odeling Udgivet 0. feruar 200 version.0 Vejledning Endelig odeling v.0, 0. feruar 200 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan

Læs mere

Vejledning til brug af KortVordingborg

Vejledning til brug af KortVordingborg Vejledning til brug af KortVordingborg På Vordingborg Kommunes interaktive kort har du mulighed for at se en række af de oplysninger kommunen registrerer på kort. Denne vejledning giver en kort introduktion

Læs mere

710;Favrskov Kommune;6ag;1061451;Voldby By, Voldby;18920;Jens Hansen;;Vej 99;Sted;8450 Hammel

710;Favrskov Kommune;6ag;1061451;Voldby By, Voldby;18920;Jens Hansen;;Vej 99;Sted;8450 Hammel NYHEDSBREV 1-2011 WWW.GeoCAD.dk Dato: 10. marts 2011 GEOCAD NYHEDSBREV Hermed fremsender jeg GeoCAD s nyhedsbrev, der omhandler de seneste ændringer i GeoCADprogrammerne. Vi opfordrer til at benytte lejligheden

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Procesoptimering mellem konkurrerende virksomheder i finanssektoren. CFIR og InfinIT seminar 23. oktober 2014 - Jesper Grona

Procesoptimering mellem konkurrerende virksomheder i finanssektoren. CFIR og InfinIT seminar 23. oktober 2014 - Jesper Grona Procesoptimering mellem konkurrerende virksomheder i finanssektoren CFIR og InfinIT seminar 23. oktober 2014 - Jesper Grona Mine emner Finanssektoren Konkurrenter og samarbejdspartnere Udviklingen e-nettet

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.

Læs mere

Geoservices og åbne kommunikationsstandarder

Geoservices og åbne kommunikationsstandarder Geoservices og åbne kommunikationsstandarder Introduktion til geografiske webservice opbygning og anvendelse Thor Jessen, Softwarearkitekt, COWI A/S Aske Butze-Ruhnenstierne, GIS-udvikler, COWI A/S September

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04)

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04) Side 1/28 Brugermanual SIF (33069-04) Godkendt af: Dato: Side 3/28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 1.1 Fangster, sporbare enheder og salg... 4 2 GENEREL NAVIGERING... 4 2.1 Login... 4 2.2 Log ud...

Læs mere

DAR OIO vejledning Version 1.2

DAR OIO vejledning Version 1.2 DAR OIO vejledning Version 1.2 Indhold 1 Ændringer i forhold til forrige version... 2 2 Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Læsevejledning... 3 3 Beskrivelse... 3 3.1 Fælles elementer og strukturer...

Læs mere

inger og prøvesteder aja A. Hansen

inger og prøvesteder aja A. Hansen inger og prøvesteder aja A. Hansen 2 Indhold Projektets formål Organisering Indhold og plan 3 B-boringer og prøvesteder projektets formål Projektet går ud på at opsamle prøvedata fra B-boringer og prøvesteder,

Læs mere

uddybende beskrivelse af processen i forbindelse med fremsøgning af sagsakter?

uddybende beskrivelse af processen i forbindelse med fremsøgning af sagsakter? UDBUD AF BYGGESAGSSYSTEM OFFENTLIGT UDBUD, OFFENTLIGGJORT DEN 3. JULI 2015. SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 (17/08/2015) NR. 1. 2. REFERENCE SPØRGSMÅL SVAR Bilag 1. Krav 9 Bilag 1. Krav 17 Er det muligt at få

Læs mere

GIS Handlingsplan. April 2007. Skoven. Sigerslevvester Kvinderup. Græse. Jægerspris. Slangerup. Frederikssund. Sundbylille.

GIS Handlingsplan. April 2007. Skoven. Sigerslevvester Kvinderup. Græse. Jægerspris. Slangerup. Frederikssund. Sundbylille. 1 Kulhuse e Skoven Sigerslevvester Kvinderup Jægerspris Græse e Hørup Slangerup Over r Dråby Strand Frederikssund Sundbylille Gerlev Strandpark Jørlunde Kyndby Huse e Dalby Huse e Lyngerup Tørslev Hage

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 6. oktober 2010

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 6. oktober 2010 NYHEDSBREV 1-2010 WWW.GeoCAD.dk Dato: 6. oktober 2010 GEOCAD NYHEDSBREV Hermed fremsendes GeoCAD s nyhedsbrev, der omhandler de seneste ændringer i GeoCAD-programmerne. Benyt gerne lejligheden til at få

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt . Ejerskab Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere