Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag"

Transkript

1 Arkitekturramme for Anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Projektets baggrund...4 OIO EA...5 Matrikulære data er referencedata...5 Bruger-analyse...6 Forretning...8 Kontekstdiagram...8 KMS forretningsprocesser...8 Hvilken forretning er KMS?...10 Arkitekturforståelse...11 Det overordnede billede...11 Arkitektur for anvendelsen af matriklen som reference...11 Ad 1 Data (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 )...12 Ad 2 Services (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 )...13 Ad 3 Forretningspolitikker (læs mere om dette i Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag )...13 Ad 4 Anvendelser (læs mere om dette i nærværende rapport i næste kapitel)...13 Cases...15 Udvælgelse...15 Case Stedfæstelse af servitutter...17 Forretning...17 Udfordringer og løsningsmuligheder...20 Opsamling...21 Case SKAT...22 Indledning...22 Forretning...22 Udfordringer og løsningsmuligheder...23 Opsamling...24 Case PlanDK...25 Forretning...26 Udfordringer og løsningsmuligheder...28 Opsamling...32 Case Administrative grænser (DAGI)...33 Indledning...33 Baggrund...33 Procesdiagram

3 Udfordringer og løsningsmuligheder...35 Opsamling...36 Case Stedfæstelse af jordforurening via DKJord...38 Indledning...38 Forretning...40 Udfordringer og løsningsmuligheder...42 Opsamling...48 Opsamling...49 Data (data, datakvalitet og metadata)...49 Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur)...49 Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information)...50 Bilag 1 Projektbeskrivelse...51 Bilag Figurer...61 Bilag Brugerundersøgelser

4 Indledning Projektets baggrund De matrikulære ejendomsdata anvendes i dag hovedsageligt til opgaver indenfor ejendomsret og arealforvaltning herunder registrering af rådighedsindskrænkninger i den offentlige sektor. Herudover benyttes de matrikulære ejendomsdata også i mange sammenhænge indenfor den private sektor. Traditionelt anvendes dataene på mange måder, bl.a. som vurderingsgrundlag i diverse afklarings- og beslutningsprocesser, og som analyse- og beregningsgrundlag i GIS-sammenhænge indenfor både den offentlige og private sektor. De senest år er der dog sket en yderligere udvikling omkring anvendelse af de matrikulære data i forbindelse med opbygning af en digital forvaltning. Vi ser det bl.a. indenfor tinglysningen, hvor servitutterne nu skal geografisk stedfæstes, indenfor byggeforvaltningen, hvor der foretages stedfæstelse af BBR ejendom og indenfor lokalplanlægning, hvor lokalplaner tilknyttes de matrikulære grænser alle eksempler på anvendelse af de matrikulære data som referencegrundlag. Et referencegrundlag, der stiller store krav til en løbende ajourføring af matrikulære data i tæt sammenhæng med andre institutioners datasæt. Anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre data forventes at yderligere øges i takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus. KMS skal i tråd med organisationens rolle som infrastrukturvirksomhed i forhold til at facilitere digital forvaltning fremover være klar til at understøtte og rådgive omkring nye behov for anvendelse af matrikulære data som reference. Både i forhold til når nye forretningsmæssige og/ eller når nye tekniske muligheder peger i den retning. På den baggrund har projektgruppen udarbejdet et oplægspapir for indsatsområder frem mod 2012 med fokus på den fremtidige anvendelse af matriklen som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng. Fokus til udarbejdelsen af oplægget skal rette sig mod 1) at definere de eksisterende forretningsmæssige behov, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 2) at definere de fremtidige krav, der eksisterer ved brugen af matrikulære data som referencegrundlag i en digital forvaltningssammenhæng, 3) at holde disse op imod hinanden, for herigennem 4) at kunne definere de nødvendige, overordnede forandringsaktiviteter på området. Projektet er gennemført via 5 faser: 1. Projektdesign 2. KMS orienteret infrastrukturundersøgelse 3. Bruger orienteret undersøgelse 4. GAP-analyse 5. Strategioplæg Projektorganisationenen er som følger: - Projektejer: Udstykningschef Pia Dahl Højgaard (MAJ) - Projektleder: Christian Thellufsen (MAJ) - Projektgruppe: o Lars Erik Storgaard (MAJ) o Jørgen Skrubbeltrang (MAJ) (fratrådt fra KMS december 2008) o Henriette Lisbjerg (MAJ) (fratrådt fra KMS maj 2009) o Jakob Stig Hansen (MAJ) o Poul Bengtson (GIF) o Jens Bo Rykov (LAN) - Styregruppe: o Pia Dahl Højgaard (MAJ) 4

5 o Marianne Bengtson (MAJ) o Kim Ingemann Christensen (MAJ) (fratrådt fra KMS juni 2009) o Thorben Brigsted Hansen (GIF) o Jens Hollænder (ANV) Få nærmere information om projektet i Bilag 1 (Projektbeskrivelse). OIO EA OIO EA metoden fra IT- og Telestyrelsen har været brugt som det overordnede styringsværktøj i forbindelse med analyserne i projektet. Læs i bilag 4 mere om metoden, og om hvordan den er brugt i dette projekt. Matrikulære data er referencedata Projektets fokus ligger på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. I forhold til at definere hvad et referencegrundlag er, tager dette afsnit udgangspunkt i nedenstående model fra Kort & Matrikelstyrelsens strategiske indsatspapir Stedet som indgang til digitalforvaltning, der bl.a. belyser definitionen af referencedata. Sektordata: Sektordata er data, som udelukkende anvendes inden for én sektor, fx patientjournaldata i sundhedssektoren. Multisektordata: Multisektordata er data, som er vigtige for udførelsen af aktiviteter, forretningsprocesser og lignende i flere sektorer, fx årsindkomst, der indgår i beregningsgrundlag i mange processer. Referencedata: Referencedata er de grundlæggende data og geodætiske referencesystemer, som bl.a. kan give brugerens data en entydig identifikation og stedbestemmelse og kan anvendes i alle sektorer. Dele af matrikulære data er et eksempel på referencedata. Metadata: Informationer, der beskriver datasæt og datatjenester, og som gør det muligt at finde, vise og bruge dem. Fx information om hvem der har foretaget registrering, kvaliteten af data, betingelser for adgang og anvendelse. Basisdata: Basisdata er det samlende begreb for metadata, multisektordata og referencedata. Dele af de matrikulære data er således at opfatte som referencedata, hvortil data fra en eller flere sektorer kan stedfæstes. Referencearkitekturen opstiller følgende anvisninger for definitionen og anvendelsen af referencedata: 5

6 For referencedata gælder, at der skal kunne foretages en præcis identifikation af de geoobjekttyper, og geodætiske referencesystemer, som indgår i modellen. Data er multisektordata hvis og kun hvis de er relateret til de grundlæggende referencedata. Herved sikres det, at der kan skabes sammenhæng mellem forskellige typer af data. Entydige sammenhænge skal sikres, og usikkerhed og tvivl om nøjagtighed og datagrundlag undgås. Referencedata skal derfor være autoriserede og veldokumenterede. Referencedata skal have en kendt kvalitet, fordi det er data med flere anvendelser, som anvendes af flere brugere med forskellige formål. Kvaliteten skal gengives gennem metadata. Styregruppen for Servicefællesskabet for Geodata nedsatte i 2003 et udvalg, der skulle komme med konkrete anbefalinger vedr. sammenstilling og genbrug af data. Dette arbejde resulterede i 2004 i en rapport med en forståelsesramme og en analysemodel til identificering og kategorisering af basisdata. Udvalget opstillede tre kategorier af referencedata: 1. Geografiske og geodætiske referencesystemer dvs. koordinatsystemer, højdesystemer mm. 2. Georelaterede identifikationer og inddelinger f.eks. kommuner, postnumre, adresser, matrikelskel og -numre. 3. Ortofotos samt andre kort, der bl.a. anvendes som kulisse for registrering eller præsentation. Matrikeldata tilhører således kategori 2. Matriklen er referencegrundlaget, når den bruges til registrering af andre data. Matrikelnummeret er en unik identifikation (eller nøgle), som fødes i matriklen. Denne identifikation kan på linje med adresser, cpr-numre, ejendomsnumre og andre nøgler anvendes som grundlag for andre data. Tilhørende identifikationen er den geografiske repræsentation i form af centroide koordinaten. Dertil kommer matrikelfladerne, der ud fra skellene geografisk afgrænser ejendomsgrænsen. Ud fra definitionen kan matriklen betegnes som reference data. Referencedata i forhold til at anvende matriklen som referencegrundlag indbefatter således følgende geoobjekter 1 : 1. den unikke identifikation som matrikelbetegnelsen udgør, 2. centroidekoordinaten, hvortil andre data kan stedfæstes indirekte, 3. matrikelfladen og skellene, hvortil andres data kan stedfæstes direkte. Bruger-analyse Fundamentet i dette projekt har været vores bestræbelser på at undersøge HVORDAN matriklen anvendes som referencegrundlag. Dette er sket ud fra en omfattende brugerundersøgelse, hvor vi har besøgt en række brugere af matriklen som referencegrundlag. Udover at opnå indsigt i, hvordan de bruger matriklen som reference, har vi også spurgt ind til, hvilke forbedringsmuligheder de så mht. matriklen herunder 1 Rapporten Stedet som nøgle - Referencearkitektur for stedbestemt information, beskriver Geoobjekter eller geografiske objekter som værende fx en bygnings geometri, et adressepunkt eller et matrikelnummers polygon. Gennem en nøgle kan geoobjekter skabe sammenhængen mellem en række forskellige forretningsobjekter. 6

7 nøjagtighed af kortet, tilgængeligheden, fuldstændigheden og meget andet. Hensigten med analysen har således været dels at belyse den eksisterende tilstand ( AS IS -analyse) og dels at illustrere en række overordnede fremtidige fokusområder ( TO BE -analyse). Følgende brugere er undersøgt via interview enten hos de enkelte brugere eller her i KMS (fx i tilfældet med Administrative grænser og Stedfæstelse af servitutter ). Bruger By & Landskabsstyrelsen Region Hovedstaden Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Skov & Naturstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen Erhvervs & Byggestyrelsen SKAT LIFA Landinspektører Grontmij Carl Bro Vejdirektoratet Kort & Matrikelstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen Fødevareministeriet Anvendelse (eksempel) PlanDK Forurenede grunde Planregistrering Planregistrering og miljøregistrering Skovadministration Administrative grænser (DAGI) Digital byggesagsbehandling Analyser og sagsbehandling internt Leverandør af løsninger Leverandør af løsninger Projekteringsanalyser og sagsbehandling Stedfæstelse af servitutter Beregning af EU-hektarstøtte 7

8 Forretning Hvilken forretning er KMS? Det vil det efterfølgende forsøge at belyse - her lægges vægt på at synliggøre, hvilke forretningsgange KMS udfører mht. matrikeldata og navnlig ift. anvendelsen af matriklen som referencegrundlag. Kapitlet består hovedsageligt af en række figurer, som på oversigtsniveau viser en række af forretningsprocesserne i forbindelse med anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Kontekstdiagram Nedenstående kontekstdiagram illustrerer indledningsvis de overordnede forretningsgange ift. anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. KMS forretningsprocesser Nedenstående figurer går mere i dybden med forretningsprocesserne i KMS, dels ift. en AS IS situation, dels ift. en TO BE situation. Først har projektgruppen i nedenstående figur forsøgt at illustrere den overordnede forretningsarkitektur for KMS. Det kan iagttages at projektgruppen identificerer en række områder i den midterste kasse, som kan karakteriseres som kerneområder for KMS i et infrastrukturperspektiv, kassen til venstre illustrerer de opdragsgivere der er for KMS i denne sammenhæng, mens kassen til højre illustrerer de anvendere der er til KMS som infrastrukturvirksomhed i en bred forstand. 8

9 Nedenstående figurer illustrerer dernæst den overordnede AS IS (tv.) og TO BE (th.) forretningsarkitektur for KMS med specifikt fokus på anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Figurerne illustrerer overordnet, at i forbindelse med anvendelsen af matrikulære data er alle hovedforretningsområder i KMS berørt, hvilket også indikerer at dette projekt har store tværorganisatoriske implikationer. Endeligt illustrerer TO BE forretningsarkitekturen, at der er særligt behov for strategisk fokus på anvendelsen af matriklen som referencegrundlag. 9

10 Hvilken forretning er KMS? I takt med at den offentlige forvaltning digitaliseres, opgaver integreres på tværs af serviceområder og nye borgerservices kommer i fokus, forventes det at anvendelsen af matrikulære data i sammenspil med andre myndigheders data yderligere øges. Særligt på det administrative område forventes det at der sker en udvikling i forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Et godt eksempel er stedfæstelsen af servitutter, hvor servitutter fra tingbogen nu administreres på baggrund af matrikelkortet. Sammenspillet med andre myndigheder stiller store krav til Kort & Matrikelstyrelsens forretningsmæssige fokus på området. Hvilken rolle ønsker Kort & Matrikelstyrelsens at spille i fremtiden? I forhold til en diskussion af de forretningsmæssige udfordringer ved anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag kan man tage udgangspunkt i fem niveauer af ydelser på området: 1. Dataleverandør Kort & Matrikelstyrelsens leverer matrikulære data der kan anvendes som referencegrundlag 2. Serviceleverandør Kort & Matrikelstyrelsens leverer ydelser, der muliggør en analytisk brug af matrikulære data som referencegrundlag 3. Infrastrukturfacilitator Kort & Matrikelstyrelsens leverer ydelser, der indebærer forretningsmæssig rådgivning omkring anvendelsen af matrikulære data i en referencesammenhæng 4. Infrastrukturudvikler Kort & Matrikelstyrelsens leverer løsninger i forhold til samarbejdspartneres konkrete anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag 5. Alliancepartner Kort & Matrikelstyrelsens leverer løsninger, hvor Kort & Matrikelstyrelsens og samarbejdspartens opgaveløsning fletter sammen på en måde, der går videre end et traditionelt kunde-leverandørforhold, og hvor processer (og til tider organisationer) smelter sammen så det ikke altid giver mening at identificere skarpe skillelinjer mellem "deres" og "vores" Nedenstående figur illustrerer hvorledes de forskellige niveauer relaterer sig til dels omfanget af samarbejde, og dels typen af relation. Type af relation Simpel Umiddelbart skal de forskellige niveauer ikke forstås som en trinfølge, hvor de nedenstående niveauer skal være til fuldt opfyldt, førend man kan bevæge sig til et højere niveau. Man kan godt agere som rådgivningsvirksomhed, uden at opfylde rollen perfekt som dataleverandør. I forhold til anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag kan man således også iagttage at Kort & Matrikelstyrelsen i dag leverer ydelser på alle fem niveauer. Kort & Matrikelstyrelsen leverer fx rene dataleverancer til præsentationsanvendelser, leverer en række services i form af WMS og WFS til analyseanvendelser, leverer forretningsmæssig rådgivning i forhold til stedfæstelsen af servitutter, står for udviklingen af konkrete løsninger, hvor stedfæstelsesdatabasen igen er et godt eksempel, og sidst, men ikke mindst, kan flere tilfælde af noteringerne og temahåndteringerne, fx landbrugspligt, opfattes som en alliance, hvor andre myndigheder og styrelsens processer er smeltet sammen. Kompleks 10

11 Arkitekturforståelse Nedenstående opstilles en arkitektur for, hvordan matriklen kan anvendes som referencegrundlag. Arkitekturen illustrerer flere forskellige anvendelser af matriklen som referencegrundlag. Det overordnede billede Arkitekturmæssigt adskiller anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag sig grundlæggende ikke fra enhver anden geografisk infrastruktur. Arkitekturen består således af Data (data og metadata), Applikation (Service-, informations-, applikationsarkitektur), Styring (Lovgivning, kontrakt- og aftaleforhold, rådgivning, information), Forretning (Myndighedsrolle, organisation, ansvarsområde) og Teknologi (systemvalg m.m.). Nedenstående figur forklarer rollen for matriklen som referencegrundlag i en KMS sammenhæng: Forretningen Digital Forvaltning i Kort & Matrikelstyrelsen Matriklen som referencegrundlag Teknologien med systemer etc. Det øverste lag er hele forretningen for det digitale Danmark projekt Digital Forvaltning, hvor Matriklen som referencegrundlag er et af mange forretningsområder under KMS som statens infrastrukturvirksomhed. Det mellemste lag er Matriklen som referencegrundlag, som har til mål at hjælpe med at realisere KMS som infrastrukturvirksomhed. Nederst finder vi teknologilaget, som er den grundlæggende teknologi, der understøtter alt det overlæggende. Det er her vi finder principperne med SOA etc, systemvalg, infrastrukturelementerne mm. Allerøverst (ikke med på figuren) er de trends, som påvirker al udvikling af den digitale forvaltning dette kunne eksempelvis være INSPIRE og GI-loven, som sætter en europæisk ramme for opbygningen af de nationale infrastrukturer for stedbestemt information heriblandt selvfølgelig også den danske. Arkitektur for anvendelsen af matriklen som reference Nedenstående model illustrerer i et anvendelsesmæssigt perspektiv et generelt billede af den samlede arkitektur for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag. Modellen består grundlæggende af to dele anvendelsen af matriklen som referencegrundlag (den yderste ring) samt de forhold i KMS, der muliggør denne anvendelse (de inderste ringe). 11

12 Ad 1 Data (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 ) Matrikulære data er i centrum i modellen. Dataene skal her forstås som matrikulære data i en bred forstand - kortdata med tilhørende registerinformationer og metadata. De matrikulære er i centrum i modellen da de danner grundlaget i forhold til at anvende matrikulære data som referencegrundlag. Overordnet set handler en succesfuld anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag således om at dataene kommer i spil i samfundet. I modellen handler det om hvordan matrikeldataene i centrum kan komme ud til anvenderne i det yderste lag. En række undersøgelser foretaget hos anvenderne af matrikulære data som referencegrundlag belyser således at anvenderne forventer en nem adgang til relevante, ajourførte matrikulære data i en form, der på en enkel måde kan benyttes som referencegrundlag med fokus på et uproblematisk sammenspil med andre datasæt. Herudover forventer anvenderne også en nem adgang til metadata for de matrikulære data, i en form, der gør disse anvendelige i deres forretningsprocedurer. 12

13 Dette stiller store krav til det underliggende datagrundlag i forhold til særligt de overordnede punkter tilgængelighed, aktualitet og nøjagtighed, som synes at være de bærende søjler i forhold til at få data i spil. Tilgængelighed er således vigtig da anvenderne stiller store krav til adgang til data og metadata og til levering af disse data i forskellige former og formater. Aktualitet spiller en væsentlig rolle i forhold til at give anvenderne mulighed for at få adgang til opdaterede data. Nøjagtighed er central da anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag ofte sker i sammenspil med andre geografiske datasæt. Ad 2 Services (læs mere om dette i Forslag til indsatsområder frem mod 2012 ) Adgangen til data sker gennem en række anvendelsesservices. Services, der både er generelle for alle data og specifikke for de forskellige anvendelser som data vil have. Ad 3 Forretningspolitikker (læs mere om dette i Diskussionsoplæg vedr. det forretningsmæssige fokus for anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag ) For at matrikeldata kan anvendes som referencegrundlag gennem anvendelsesservicene, er en række forretningspolitikker centrale Helt grundlæggende skal der indgås aftale med KMS om anvendelsen af data og services. Herudover er en del af KMS forretning at rådgive om anvendelsen af matriklen som reference samt løbende informere anvenderne om eksempelvis status for tilgængeligheden til matrikeldata. Ad 4 Anvendelser (læs mere om dette i nærværende rapport i næste kapitel) Matrikulære data anvendes i dag som referencegrundlag i en række forskellige henseender. Grundlæggende viste strategiprojektets brugerundersøgelser, at man kan tale om tre hovedanvendelsesområder, der hver især har en række forskellige, generelle karakteristika. 1. Administration Matrikulære data anvendes som administrationsgrundlag. Anvendelsen kan deles op i to alt efter hvem der har ansvaret for administrationen: a. Administration af data i Kort & Matrikelstyrelsen Matrikulære data anvendes som administrations- og registreringsgrundlag i forhold til de offentligretlige rådighedsindskrænkninger (temaregistreringer) og de administrative inddelinger (DAGI), der er registreret matriklen og som opdateres af matrikulære sagsbehandlere o.a. i sammenhæng med de generelle opdateringsprocedurer i Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempler er strandbeskyttelseslinjer, fredskov og kommuneinddelinger under DAGI. b. Administration af relaterede data Matrikulære data anvendes som administrations- og registreringsgrundlag i andre myndigheders løbende administration af egne datasæt. Myndighederne har selv ansvaret for at opdatere egne data ved matrikulære ændringer. Kort & Matrikelstyrelsen er ikke involveret i opdateringen af datasættene i forbindelse med de generelle matrikulære opdaterings procedurer i Kort & Matrikelstyrelsen. Eksempler er Plansystem.dk og Stedfæstelse af servitutter. 2. Analyse Matrikulære data anvendes som analyse- og beregningsgrundlag i GISsammenhænge. 13

14 Eksempler er SKAT s analyser af vurderingsområder og visualisering af fx byggeprocenter, boligstørrelse m.v. 3. Præsentation Matrikulære data anvendes som et præsentationsgrundlag hvor fokus er en visuel formidling af et datasæts geografiske relation. Eksempler er en række kommuners anvendelse af matrikulære data i sammenhæng med ortofoto o.l. i forhold til at illustrere fx fredninger, skoledistrikter m.v. Anvendere indenfor hvert af disse generelle anvendelsesområder, har alt efter deres forretningsmæssige fokus og deres anvendelse af data forskellige krav til de tre strategiske indsatsområder: Tilgængelighed, aktualitet og nøjagtighed. Det er dog meget vanskeligt at generalisere disse krav i forhold til fx at udtale, at der er i alle tilfælde er større krav til nøjagtigheden ved en administrativ anvendelse end ved en præsentationsanvendelse. Det kommer helt an på den forretningsmæssige anvendelse. Anvendes de matrikulære data således i en borgerløsning i sammenhæng med et ortofoto kan nøjagtigheden spille en stor rolle i forhold til borgerens oplevelse af løsningen. 14

15 Cases Brugerundersøgelsen gav et bredt billede af de forretningsmæssige og teknologiske krav, der kan være til at benytte matrikulære data som referencegrundlag. Udarbejdelsen af et egentligt GAP mellem en AS IS og en TO BE situation kræver dog en mere til bunds førende undersøgelse. Dette afsnit vil derfor gennem en række nærmere undersøgelser af de allerede udførte brugeranalyser rette sig mod at levere et mere uddybende undersøgelsesmateriale. Materialet skal ligge til grund for de GAP diskussioner, der skal være fundamentet for udarbejdelsen af de strategiske indsatsområder for Kort & Matrikelstyrelsen, som projektet overordnet retter sig i mod. Udvælgelse Et kriterium i en udvælgelse af cases er at have repræsentanter fra alle fire anvendelsesområder. Nedenfor kan man se de udvalgte brugere og eksempler på deres anvendelse af matrikulære data som referencegrundlag, samt hvor i figuren anvendelserne er placeret. Bruger Anvendelse (eksempel) Anvendelsesområde By & Landskabsstyrelsen PlanDK 1b Region Hovedstaden Forurenede grunde 1a/1b Gladsaxe Kommune Planregistrering 1b/3 Lyngby-Taarbæk Kommune Planregistrering og miljøregistrering 1b/3 Skov & Naturstyrelsen Skovadministration 1a/1b Kort & Matrikelstyrelsen Administrative grænser (DAGI) 1a Erhvervs & Byggestyrelsen Digital byggesagsbehandling 1b SKAT Analyser og sagsbehandling internt 2 LIFA Landinspektører Leverandør af løsninger - Grontmij Carl Bro Leverandør af løsninger - Vejdirektoratet Kort & Matrikelstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen Projekteringsanalyser og sagsbehandling Stedfæstelse af servitutter 1b/2 1b Fødevareministeriet Beregning af EU-hektarstøtte 1a 1a Administration af temaregistreringer o.a. i Kort & Matrikelstyrelsen 1b Administration af relaterede data uden for KMS 2 Analyse 3 Præsentation Case-undersøgelserne retter sig yderligere mod en nærmere analyse af tre kerneemner omkring anvendelsen af matrikulære data som referencegrundlag: 1. Konsekvenserne ved at lade temaer blive opdateret udenfor de matrikulære processer i Kort & Matrikelstyrelsen. 15

16 2. Mulighederne for automatisk opdatering af eksterne datasæt i forbindelse med ændringer i det matrikulære datagrundlag ved matrikulære sager og kortforbedringer. 3. Konsekvenser ved en svingende geometrisk nøjagtighed i det matrikulære datasæt. Ud fra disse hensyn er følgende cases valgt til analyse: 1. Håndteringen af forurenet jord, da man her er på vej med et nyt system DKJord, der betyder ændringer for Kort & Matrikelstyrelsens temahåndtering 2. Håndteringen af lokalplaner i PlanDK, da der her umiddelbart synes at være muligheder for at forbedre kommunernes håndtering af ændringer i deres datasæt i forbindelse med matrikulære ændringer 3. Håndteringen af administrative grænser (DAGI), da der umiddelbart synes at være store rationaliseringsgevinster ved i højere grad at benytte det matrikulære grundlag som administrations/referencegrundlag, og dermed automatisere den meget tunge manuelle sagsgang, der er på området i dag 4. Håndteringen af stedfæstelse af servitutter, da der umiddelbart er en meget stor efterspørgsel efter at automatisere dette i forbindelse med matrikulære ændringer, ydermere berøres den geometriske nøjagtighed i denne case 5. Håndteringen af analyseservices i SKAT, da der her er et eksempel på hvordan de matrikulære data anvendes i sammenhæng med andre data i diverse GIS-systemer. De udvalgte cases er markeret i nedenstående kontekstdiagram. Herved er det tydeligt at se, hvilke myndigheder der foruden KMS er involveret i den pågældende forretningsgang. 16

17 Case Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter er eksempel på en case hvor der sker en administration af data uden for KMS. Ændringer i tinglysningsloven har således betydet, at der skal ske stedfæstelse af de tinglyste servitutter. Disse stedfæstelser skal angives i en GML-fil, som skal lægges i en speciel udviklet database, SFDB, som KMS drifter og vedligeholder, men som Domstolsstyrelsen har ansvaret for. Ansvaret for at stedfæstelsen udarbejdes er placeret hos anmelderen af servitutten (nye servitutter stedfæstes) eller servituterklæringen (eksisterende servitutter stedfæstes). Der er derfor tale om en ekstern anvendelse af matrikelkortet som referencegrundlag. Størstedelen af brugerne af SFDB må forventes at være de praktiserende landinspektører. En servitut kan stedfæstes til matrikelkortet ved forskellige metoder. En servitut kan gælde for en hel ejendom (metode E), et helt matrikelnummer (metode M) eller en del af et matrikelnummer. Her kan stedfæstelsen være angivet med absolutte koordinater (metode A) eller være angivet relativt til matrikelkortet (metode R). Unøjagtighederne i kortet kan medføre, at absolutte koordinater for en servitut er placeret forkert på den ejendom, hvorpå servitutten er lyst i tingbogen. Her er det nødvendigt, at der angives to koordinatsæt til stedfæstelsen: Ét med de absolutte koordinater og ét med relative koordinater, som viser stedfæstelsen korrekt på matrikelkortet. Denne metode kaldes RA. Når der sker ændringer i det matrikulære referencegrundlag ved matrikulære sager og kortforbedringer er det vigtigt, at stedfæstelserne også efter ændringen viser den korrekte placering af servitutterne. Der ligger derfor en vedligeholdelsesopgave i, at ajourføre/flytte de stedfæstelser, som er angivet med metode R eksempelvis en byggelinje 2,5 fra et givent skel. Værdien i at anvende matrikelkortet som referencegrundlag for de stedfæstede servitutter ligger i, at de altid vises i sammenhæng med den aktuelle ejendomssituation, som den fremgår af Matriklen. Der knyttes således en tæt sammenhæng mellem det tinglyste i tingbogen (servitutterne) og det stedfæstede (i SFDB), som benytter matrikelkortet som referencegrundlag. For at denne sammenhæng altid afspejler det retligt gældende er det vigtigt, at ændringer i servitutten også medfører ændringer i dens stedfæstelse. Hos brugerne findes værdien i, at man nemt og fra én landsdækkende database kan få et overblik over, hvad der er tinglyst på en ejendom. Stedfæstelsen vedrører hele ejendommen (E) eller hele matr.nr.et (M). Stedfæstelsen omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ved ændringer i skelbilledet. Benyttes ved direkte stedfæstelse hvor stedfæstelsen pga. unøjagtigheder i matrikelkortet ikke vil fremstå som beliggende på det berørte matr.nr. Stedfæstelsen omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes ikke ved ændringer i skelbilledet. 4 jk jm 5b 4 k 6 g 6 f 6h 6 k Forretning Følgende vises tre procesdiagrammer. Et for processen for stedfæstelse af en ny servitut, en for afgivelse af servituterklæring, hvormed en del af de eksisterende servitutter stedfæstes og endelige en for processen for ajourføring af stedfæstelser ved kortforbedringer. 17

18 Stedfæstelse af en ny servitut Der optræder tre parter i processen: En anmelder af servitutten, det elektroniske tinglysningssystem (e-tl) og KMS, som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. Processen starter hos anmelderen, der ønsker at anmelde en servitut med stedfæstelse. Først hentes matrikeldata for det pågældende område i KMS Kortforsyningen. Herefter laves anmeldelsen enten på e- TLs anmelderportal eller via en s2s-adgang til e-tl. Stedfæstelsen generes ud fra det objekt, som anmelderen har tegnet i sit CAD eller GIS-miljø. Stedfæstelsen skal angives i en GML-fil, hvor geometrien sammen med en række attributoplysninger står. Udover stedfæstelsen skal der laves et erids, som også viser servituttens geografiske placering. I tilfælde af tvivl om servituttens beliggenhed er det erids, der udgør den juridiske dokumentation. GML-filen og eridset skal uploades til e-tls Bilagsbank en modtagerdatabase til bilag vedlagt en anmeldelse. Retur fra Bilagsbanken får anmelderen en nøgle til bilagene. Det er en UUID, som er en entydig nøgle. Denne nøgle skal påsættes anmeldelsen, som derefter kan sendes til tinglysningen. Tinglysningsmotoren modtager anmeldelsen, og der sker en prøvelse af anmeldelsen. Som et led i denne prøvelse undersøges det, om der er overensstemmelse mellem den geometri, der er angivet i GML-filen og det matrikelnummer, der er angivet i anmeldelsen. Ligger stedfæstelsen på det rigtige matrikelnummer? Går prøvelsen godt, tinglyses servitutten, og SFDB får besked om dette og henter GML-filen ned fra Bilagsbanken til SDFB. Herefter kan stedfæstelserne hentes gennem KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Afgivelse af servituterklæring Der optræder tre parter i processen: En praktiserende landinspektør der afgiver servituterklæringen, det elektroniske tinglysningssystem (e-tl) og KMS som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. 18

19 Anmeldelse af servituterklæring med stedfæstelse Landinspektør Hent matrikeldata Hent servitutter Besked Akt Fordel servitutter Lav stedfæstelse med nøgler til servitutter Bilag Angiv metode, nøjagtighed, kategori(er), dato, producent Lav servituterklæring Upload stedfæstelse (GML-fil) til Bilagsbanken Enten via e-tlportalen eller via s2s Nøgle modtages og påsættes erklæringen Erklæringen sendes Nøgle (UUID) Akten Find akten Besked Afvisning Kvittering Data Tinglysning Motor Bilagsbank Besked UUID GML-fil Bilag modtages og nøgle sendes retur ValiderBilagsbankDokument Erklæring modtages Liste UUID Erklæring prøves Ok? Nej Ja KopiAnmeldelseSvar Servitutter fordeles GML-fil Afvisning generes og sendes KMS Kortforsyn. SFDB GML-fil hentes Liste med matrikelnumre genereres Geometri Matr.nre Returner matrikeldata Liste med matrikelnumre sendes KopiAnmeldelse Svar modtages Nøgle (UUID) findes GML-fil hentes GML-fil Stedfæstelse gemmes Returner stedfæstelser WFS-tjeneste eller hjemmeside Processen starter hos den praktiserende landinspektør, som henter matrikeldata for det pågældende område i KMS Kortforsyningen. Herudover henter han de tinglyste servitutter i tingbogen, som skal fordeles med erklæringen. Fordelingen og stedfæstelsen foretages, og servituterklæringen og GML-filen udarbejdes. Landinspektøren kan vælge kun at foretage stedfæstelse af de servitutter, som er beliggende på det matrikelnummer, hvorpå den matrikulære ændring foretages. Ellers kan stedfæstelsesopgaven være meget omfattende, idet en servituterklæring kan omfatte mange servitutter. GML-filen med nøgler til de enkelte servitutter uploades til Bilagsbanken. Herfra modtager landinspektøren en nøgle til bilaget, som han påsætter anmeldelsen. Erklæringen sendes til e-tl (via portal eller s2s), hvorefter den prøves. Heriblandt kontrolleres for overensstemmelse mellem geometri i GML-filen og anmeldelsens matrikelnumre. Hvis prøvelsen går godt, fordeles servitutterne i tingbogen, og GML-filen hentes ned i SFDB. Stedfæstelserne kan efterfølgende hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Ajourføring af stedfæstelser ved kortforbedringer I denne proces optræder der kun to parter: Parten der laver kortforbedringen, dvs. den praktiserende landinspektør eller MAJ-medarbejderen i KMS, og KMS som drifter SFDB og udstiller stedfæstelserne gennem KMS Kortforsyningen. Grunden til, at e-tl ikke optræder i denne proces, er, at geometriske forbedringer af matrikelkortet og ajourføring af de stedfæstede servitutter ikke medfører ændringer af ejendomssituationen. Det er udelukkende kortgrundlaget, der forbedres. Derfor kan ændringen ske uden, at e-tl er indblandet. 19

20 Processen starter hos kortforbedreren, der henter matrikeldata i KMS Kortforsyningen for det pågældende område. Herefter indlæses målinger, og kortforbedringen foretages. De stedfæstede servitutter hentes via KMS Kortforsyningen med WFS-tjenesten og lægges ind på det forbedrede matrikelkort. Kortforbedreren har nu fokus på stedfæstelser, der er angivet med metoderne R og RA. R-stedfæstelserne er bestemt til at ligge relativt i forhold til skelbilledet eksempel skal der være en vis afstand mellem stedfæstelsen og skellet. Det er vigtigt, at denne afstand også er der, efter at kortforbedringen er foretaget. Kortforbedreren skal derfor flytte stedfæstelsen, så den ligger korrekt. RA-stedfæstelsen indeholder to koordinatsæt absolutte og relative. Efter at kortet er forbedret, så det stemmer bedre overens med de fysiske grænser i marken, skal det undersøges, om de absolutte koordinater ligger korrekt på matrikelkortet. Når stedfæstelserne er opdateret hos kortforbedreren kaldes en services i SFDB med de nye GML-filer. De oprindelige stedfæstelser gemmes i historiktabellen i SFDB, og de opdaterede indlægges i databasen, hvorefter de kan hentes via KMS Kortforsyningen eller ses på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Udfordringer og løsningsmuligheder Her skal nævnes to udfordringer, hvis løsninger vil optimere processen for stedfæstelse af en servitut med absolutte koordinater og ajourføring af relativt bestemte stedfæstelser ved kortforbedring af matrikelkortet. Data(data, datakvalitet og metadata) Matrikelkortets nøjagtighed har gjort det nødvendigt at indføre stedfæstelsesmetode RA. Grundlæggende arbejdes der med det princip, at en stedfæstelse skal vises på det matrikelnummer, hvorpå servitutten er lyst. Der kan være tilfælde, hvor eksempelvis en landinspektør har målt servituttens beliggenhed ude i marken og derved fået absolutte systemkoordinater. Når disse koordinater lægges ind på matrikelkortet, kan de pga. kortets nøjagtighed komme til at ligge forkert måske endda på nabomatrikelnummeret. Landinspektøren skal for at efterleve ovennævnte princip flytte stedfæstelsen, så den ligger korrekt ift. matrikelkortet. Denne proces er uhensigtsmæssigt, fordi en ellers rigtig stedfæstelse skal ændres til noget unøjagtigt, så den ligger rigtigt på kortet. Ovennævnte taler for, at der arbejdes på en løsning, så matrikelkortets nøjagtighed forbedres. En løsning kan være, at landinspektøren får adgang til at ajourfører kortet på en nem måde udenom en matrikulær sag. Landinspektøren er alligevel i marken for at indmåle servitutten og kan herved også tage stilling til skellets beliggenhed og efterfølgende forbedre kortet. Teknologi (Service-, informations, applikations- og teknologiarkitektur) Stedfæstelser angivet relativt til matrikelkortet (metode R) skal ændres manuelt, når der foretages ændringer af matrikelkortet eksempelvist ved forbedringer af kortets geometriske nøjagtighed. Dette kan være et omfattende stykke arbejde, idet der kan være mange R-stedfæstelser i det pågældende område. 20

Stedfæstelse af servitutter

Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter - en opgave i e-tinglysning, marts 2010 Lars Storgaard Kort & Matrikelstyrelsen laers@kms.dk 1 Indhold 10.00 til 12.00 E-tinglysning og stedfæstelsesdatabasen - procedurer for

Læs mere

Stedfæstelse af servitutter

Stedfæstelse af servitutter Stedfæstelse af servitutter v/ Peter Jensen Landinspektørfirmaet Vestergade 8 Århus C Lov nr. 539 af 08/06/2006 om ændring af lov om tinglysning mv. 10, stk. 5. desuden skal servituttens geografiske udstrækning

Læs mere

Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning 2009-2013

Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning 2009-2013 Vejledning i stedfæstelsesopgaver i relation til den digitale tinglysning 2009-2013 (15. marts 2013, version 2.7) Ændringer fra 25. juni 2010 er markeret med rødt Ændringer fra 15. marts 2013 er martkeret

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

PlanDK og Kommuneplanen. Chefkonsulent Henrik Larsen, By- og Landskabsstyrelsen

PlanDK og Kommuneplanen. Chefkonsulent Henrik Larsen, By- og Landskabsstyrelsen PlanDK og Kommuneplanen Chefkonsulent Henrik Larsen, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriets data og kort Følger fælles standarder og IT-arkitektur INSPIRE - fælles europæiske standarder FM, MVTU og

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Julemøde i Vest 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Konsolidering i de autoritative registre Grunde i matriklen incl. ejerlejligheder og bygninger på lejet grund Præmatrikel Bygninger i

Læs mere

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Side 1 af 8 Indledning Dette skriv er tænkt, som et hjælpeværktøj til at gå i gang med opgaven geokodning af kommunens bygninger. Hjælpeværktøjet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 3 - Processer ift. BBRregistrering

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark

SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark Henrik Larsen Chefkonsulent By- og Landskabsstyrelsen Nuuk, Juni 2010 SDI hovedprincipper (disposition) Intro - PlansystemDK

Læs mere

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1)

Gevinster ved grunddataforbedringer på ejendomsdataområdet. Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1) Gevinster ved grunddataforbedringer på Peter Lindbo Larsen, Programleder: Ejendomsdataprogrammet (GD1) 1 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ejendom og bygning Adresser Publiceret 19. august 2011 2 Grunddataprogrammets

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Informationsbrev - bilag 13 Dato: 26. juni 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: The Dok id: Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Sager i medfør af lov om forurenet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af

samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven

Læs mere

Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund

Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund Stedfæstelsesprojektgruppen i regi af Kort & Matrikelstyrelsen Praktiserende Landinspektørers Forening Aalborg Universitet Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet

Læs mere

Dagsorden. Stedfæstelse af servitutter. 1) Bagrund og formål - Et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse. 2) Stedfæstelsen hvor er vi?

Dagsorden. Stedfæstelse af servitutter. 1) Bagrund og formål - Et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse. 2) Stedfæstelsen hvor er vi? Dagsorden Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 371 Offentligt 1) Bagrund og formål - Et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse 2) Stedfæstelsen hvor er vi? - Status et juridisk og digitalt problembarn

Læs mere

GIS-DAG - WORKSHOP 23. JANUAR 2013

GIS-DAG - WORKSHOP 23. JANUAR 2013 GIS-DAG - WORKSHOP 23. JANUAR 2013 PROGRAM 9.30 9.45 Velkomst - formål 9.45 10.30 Grundlæggende principper 10.30 10.45 Pause 10.45 11.15 Koncept- og systemskitse geodata i vejman.dk og GIS 11.15 12.00

Læs mere

Introduktion til matrikulære data

Introduktion til matrikulære data Introduktion til matrikulære data Matrikulære data kan deles op i tre grupper: - elementer i basismatriklen - temaer - øvrige elementer Elementer i basismatriklen omfatter elementer, der indgår i den matrikulære

Læs mere

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Spørgsmål og kommentarer rettes til Miljøministeriets hotline: 72544804 eller plansystemdk@blst.dk 1. Indledning - Panorér --hvad gælder for arealet 2. Visning

Læs mere

Et nyt plansystem. Et nyt plansystem. Projekt for Servicefællesskabet for Geodata. 5. april 2004. Servicefællesskabet for Geodata 1

Et nyt plansystem. Et nyt plansystem. Projekt for Servicefællesskabet for Geodata. 5. april 2004. Servicefællesskabet for Geodata 1 Et nyt plansystem Projekt for Servicefællesskabet for Geodata 5. april 2004 Servicefællesskabet for Geodata 1 1 Indhold 1 INDHOLD... 2 2 INDLEDNING... 4 3 GENERELLE BEHOV FOR OG KRAV TIL PLANDATA... 5

Læs mere

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT Digital kommuneplan 28. aug 2008 Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT 1 Grontmij Carl Bro, GIS & IT Hvem er vi? 45 + medarbejdere i DK IT-specialister, Ingeniører, Planlæggere - Konsulenter, Projektledere,

Læs mere

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering

Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering 28. oktober 2009 Rev. 6./11. november 2009 Svar på spørgsmål om Nyt BBRs adresser og adressekonvertering Sag 07/ mli 1. Indledning Dette notat skal søge at svare på en række spørgsmål som KL har modtaget,

Læs mere

Jysk-Fynsk GIS konference 2013

Jysk-Fynsk GIS konference 2013 Ejendomsdataprogrammet Jysk-Fynsk GIS konference 2013 Spor: Digitaliseringsstrategi Titel: Ejendomsområdet forbedrede arbejdsgange og datagrundlag til gavn for kommunerne Peter Knudsen Projektleder Matriklens

Læs mere

Det digitale M a t r i k e l k o r t

Det digitale M a t r i k e l k o r t Det digitale M a t r i k e l k o r t - den administrative løsning produktblad, september 1999 Et administrativt grundlag Det digitale Matrikelkort er det kortværk, der viser ejendomsforholdene i Danmark.

Læs mere

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet.

Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet. FAQ GD1, Ejendomsdataprogrammet Denne FAQ giver svar på de oftest stillede spørgsmål angående GD1, Ejendomsdataprogrammet. FAQ en er inddelt i fire dele: først spørgsmål/svar om række generelle emner,

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Fremtidens digitale forvaltning. Opsamling og perspektivering Inge Flensted

Fremtidens digitale forvaltning. Opsamling og perspektivering Inge Flensted Fremtidens digitale forvaltning Opsamling og perspektivering Inge Flensted Digital planlægning set i lyset af digital forvaltning Digital planlægning og den digitale forvaltning Erfaringer Opsamling Perspektivering

Læs mere

Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer

Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer Januar 2000 1 q 5 a 5 b 4 l 2 ag 4 k 2 c 24 b For at opnå en entydig betegnelse af alle jordlodder i Danmark har Kort & Matrikelstyrelsen besluttet,

Læs mere

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen

Geokodning af BBR-data. Integration i den kommunale sagsbehandling. Gevinster. Sten Frandsen Geokodning af BBR-data Integration i den kommunale sagsbehandling Gevinster Sten Frandsen Teknisk Assistent Kortteknikker GIS-medarbejder 1989 Odense Tekniske Skole 1990 GeoMasters / Kampsax 1997 Nyborg

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur - Bilag A Servicebeskrivelser og integrationer

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur - Bilag A Servicebeskrivelser og integrationer Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Generelle bemærkninger Formen på standarden er så teknisk og kompliceret, at

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2133 BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune...

Læs mere

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Enkel og effektiv ejendomsregistrering Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens ejendomsregistrering 3 Tre vigtige forbedringer

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister april 2014

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister april 2014 NOTAT VERSION 0.6 Dato: 31. marts 2014 Kontor: By/Land/Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: MLI Dok id: Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister april 2014 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning)

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) ver. 16.02.2010 WWW.GeoCAD.dk Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) I denne vejledning beskrives, hvilke krav og forudsætninger der stilles i forbindelse med dannelse af

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012 SKG møde 9. møde 7. maj 2012 Dagsorden SKG møde 7. maj 2012 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden samt referat fra sidste møde v/ Vicedirektør Kåre Clemmesen, KMS 2. Meddelelser orienteringspunkt a)

Læs mere

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK

Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Hjælp til visning af planer i PlansystemDK Opdateret 05-03-2010 Indhold 1. Indledning...2 2. Visning af planer...3 3. Baggrundskort...5 4. Oversigtskort...5 5. Målestok...5 6. Funktioner (Trykknapper)...6

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.

Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007. Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,

Læs mere

Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02

Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02 Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02 1 INDLEDNING... 2 GENERELT... 3 2.1 FILFORMATER... 3 2.2 PROJEKTIONER... 3 2.3 DATAMODEL... 3 2.4 KOLONNER OG FELTER... 3 2.5 GEOMEDIA TABELNAVNE...

Læs mere

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder 16. april 2012 Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder Resultatet af Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012, som blev foretaget i de sidste 2 uger af januar, foreligger

Læs mere

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang

Læs mere

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen.

Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Videregivelsesregler for KMD e-distribution Videregivelsesregler angivet i dette dokument, er regler fastlagt af Erhvervs- og byggestyrelsen. Efter en tilmelding til KMD e-distribution, vil du modtage

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling

Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling Kontor Forvaltningsdata Dato 16. februar 2016 Databeskrivelse: DAGI Kommuneinddeling 1. Indledning Dette datasæt repræsenterer Danmarks inddeling i 98 kommuner, således som de blev fastlagt i forbindelse

Læs mere

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur - Bilag C Processer

Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur - Bilag C Processer Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Retningslinjer ved indberetning til PlansystemDK - Korrekt registrering af planer omfattet af PlanDK2

Retningslinjer ved indberetning til PlansystemDK - Korrekt registrering af planer omfattet af PlanDK2 Retningslinjer ved indberetning til PlansystemDK - Korrekt registrering af planer omfattet af PlanDK2 Dette dokument er lavet på baggrund af række tvivlspørgsmål i forhold til korrekt registrering af planer

Læs mere

fr :12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen

fr :12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen fr 09-11-2007 15:12 Til Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen har bedt om Kort & Matrikelstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om videregivelse af data fra Bygnings- og

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

Stedfæstelsen af servitutter

Stedfæstelsen af servitutter Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 30 Offentligt Stedfæstelsen af servitutter et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse INTRODUKTION Med Lov 539 af 08-06-2006 om ændring af lov om tinglysning (TL)

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014 Lovsekretariatet Dato: Februar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2137 BBR-tilsynsrapport for Københavns Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Københavns kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport

Læs mere

Vejledning til søgning af naturdata

Vejledning til søgning af naturdata Vejledning til søgning af naturdata Søgning via Naturdata og Danmarks Arealinformation Fotograf: Kaare Thyregod Madsen Med denne vejledning vil Danmarks Miljøportal give en kort introduktion til, hvordan

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Vejledning for metadatabasen

Vejledning for metadatabasen Vejledning for metadatabasen Version 1.0, d. 20. juni 2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LOG IND... 4 ABONNERE PÅ RETTELSER OG ÆNDRINGER I DATASÆT VIA GEORSS... 4 SØGNING EFTER METADATA I METADATABASEN...

Læs mere

Kvalitetssikring af ESR data ift. GD1 og GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012-2015

Kvalitetssikring af ESR data ift. GD1 og GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012-2015 Kvalitetssikring af ESR data ift. GD1 og GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012-2015 22. juni 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 1: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne De registre, der videregives oplysninger fra gennem OIS, indeholder i vidt omfang personoplysninger. Ved personoplysninger

Læs mere

Byggeri fra vugge til grav

Byggeri fra vugge til grav Der var en gang.. Byggeri fra vugge til grav Samspil med: Anlæg Drift, vedligehold og renovering (ejerskifte) Ide & Planlægning Projektering Byggesagsbebehandling Demontering også relevant for: Energi

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne

Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Bilag 6: Oversigt over videregivelsesreglerne Side 2 af 6 Oversigt over videregivelsesreglerne I det følgende anføres det, i hvilket omfang de enkelte registre er omfattet af bestemmelserne i lov om behandling

Læs mere

Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger. Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger?

Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger. Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger? Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger? Stednavne og adresser som frie data Anvendelsen af frie

Læs mere

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Servitut. Udgivet 1. september 2010 version 2.1

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Servitut. Udgivet 1. september 2010 version 2.1 Digital Tinglysning Vejledning til Servitut Udgivet 1. september 2010 version 2.1 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste, for at sikre,

Læs mere

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case

10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case Fællesoffentlig Digitaliseringsstrategi 2012 2015 10.2a Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata - Kvalificering af business case EBST-REF: 602-18098 SPOR: 1 Arbejdspakke 1 - Processer ift. ejendomsdannelse

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2134 BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune... 2

Læs mere

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister februar 2014

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister februar 2014 NOTAT VERSION 0.5 Dato: 17. februar 2014 Kontor: By/Land/Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: MLI Dok id: Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister februar 2014 1. Indledning

Læs mere

Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017

Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Indhold Fremsøgning af ejendom... 2 Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet... 2 Forklaring af lister og BBR-ikoner... 5 Sådan gemmer du

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere.

Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger til private, halv- og heloffentlige brugere. ADMINISTRATIV INFORMATION BA/1 1. ADMINISTRATIV INFORMATION 1.1. Videregivelse af ejendomsrelaterede oplysninger Via Kommunedata's Videregivelsessystem er det muligt at videregive ejendomsrelaterede oplysninger

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil

Læs mere

GeoDanmark. Ny FOT-systemunderstøttelse. Reno Lindberg, Silkeborg Kommune

GeoDanmark. Ny FOT-systemunderstøttelse. Reno Lindberg, Silkeborg Kommune GeoDanmark Ny FOT-systemunderstøttelse Reno Lindberg, Silkeborg Kommune Ny FOTsystemunderstøttelse Projektledere Brian Pilemann Olsen, GST Reno Lindberg (Silkeborg Kommune) Projektgruppe Niels Kjær (GST)

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015

Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data

Læs mere

Strategi og Vision for fremtidens GIS og geodata i FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

Strategi og Vision for fremtidens GIS og geodata i FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Strategi og Vision for fremtidens GIS og geodata i FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Fødevareministeriet Strategi og Vision for fremtidens GIS og geodata i FERV 2 FødevareErhverv Strategi

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune

BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 1. februar 2008, j.nr. 07/07401 BBR-tilsynsrapport for Lyngby- Taarbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk

Læs mere

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA)

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4 Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) udarbejdet af LSA arbejdsgruppen april 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Tilblivelse...

Læs mere

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister november-december 2013

Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister november-december 2013 NOTAT VERSION 0.4 Dato: 19. december 2013 Kontor: By/Land/Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: MLI Dok id: Adresseprogrammet Vejledning til adressemyndigheden om opgavelister november-december 2013 1.

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Bygninger i FOT & BBR

Bygninger i FOT & BBR Bygninger i FOT & BBR indlæg ved FOTdanmarks repræsentantskabsmøde 18. april 2013 / Lars Misser Arkitektur for geokodning af bygninger En arbejdspakke under Grunddataprogrammet Vores mål er at skabe en

Læs mere

Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata v/ Peter Lindbo Larsen 15-02-2016 1 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ejendom og bygning Adresser

Læs mere

Vejledning til kommunen vedr. indberetning af oplysninger til DIA- DEM (SAL)

Vejledning til kommunen vedr. indberetning af oplysninger til DIA- DEM (SAL) til kommunen vedr. indberetning af oplysninger til DIA- DEM (SAL) Denne vejledning er henvendt til kommunale medarbejdere, som skal beskæftige sig med indberetning af oplysninger til DIADEM gennem SemiAutomatisk

Læs mere

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse

Læs mere

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Pantebrev. Udgivet 24. september 2010 version 1.4

Digital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Pantebrev. Udgivet 24. september 2010 version 1.4 Digital Tinglysning Vejledning til Pantebrev Udgivet 24. september 200 version.4 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste for at sikre, at

Læs mere