Bilag 2: Abstract. Title: The Toolbox Copenhagens mobile repair café

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Abstract. Title: The Toolbox Copenhagens mobile repair café"

Transkript

1 Indhold Bilag 1: Resumé... 2 Bilag 2: Abstract... 3 Bilag 3: Projektbeskrivelse... 4 Bilag 5: Logbog... 7 Bilag 4: Billeder af Værktøjskassen Bilag 6: Interview Claus Bech Schmidt, embedsmand i Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 7: Interview med Steen Andersen, daglig Koordinator på PB Bilag 8: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 9: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 10: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 11: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 12: Screenshot af Værktøjskassens Facebookside... 57

2 Bilag 1: Resumé Dette projekt vil, gennem et aktionsforskningsstudie af projekt Værktøjskassen, undersøge hvordan sociale byrumsinitiativer kan udfordre den gængse forståelse af det offentlige rum i Københavns Kommune. Værktøjskassen er et mobilt værksted indrettet i en campingvogn, der rulles ud på forskellige pladser i København, hvor det vil facilitere offentlige arbejdsdage. Værktøjskassen drives af blandt andre forskerne bag projektet og har den eksplicitte ambition at promovere bæredygtighed og opstille et alternativ, til den måde vi normalt bruger det offentlige rum. Projektets analyse er delt op i tre dele, der undersøger hhv. den kommunale planlægningspraksis i forhold til byrumsinitiativer i Københavns Kommune, Værktøjskassens rumlige sammenspil med omgivelserne på pladserne og det sociale rum der opstår omkring Værktøjskassen. Den første analyse tager udgangspunkt i interviews med embedsmand fra Teknik- og Miljøforvaltningen Claus Bech Schmidt og projektmager Steen Andersen, der giver hver deres blik på den kommunale administration af det offentlige rum. Henri Lefebvres triade benyttes her til at forsøge at belyse, hvorvidt man, i forhold til byrumsinitiativer, kan tale om en opblødning af den kommunale suverænitet over det offentlige rum. Anden analysedel undersøger med udgangspunkt i Henri Lefebvres rytmeanalyse, den gensidige påvirkning mellem det rum der etableres omkring værktøjskassen og det offentlige rum. Det empiriske grundlag for analysen dannes hovedsageligt af billedeempiri og deltagende observationer fortaget omkring værkstedet. Tredje analysedel beskæftiger sig med det sociale rum omkring Værktøjskassen. Michel Maffesoli og Zygmund Baumann bidrager her med teoretiske perspektiver på postmoderne socialitet der benyttes til at analysere deltagende observationer og interviews foretaget i felten. Analysen følges op af en diskussion, der forsøger at opstille dilemmaer vores erfaringer med Værktøjskassen, og diskutere sig frem til mulige forbedringer af vores praksis. Projektet forsøger slutteligt i tråd med aktionsforskningens principper, at brede vores kvalificerede erfaringer ud til sociale byrumsinitiativer i et bredere, anvendelsesorienteret perspektiv. Konklusionen understreger nødvendigheden af sammenhæng mellem vision og praksis, for at sociale byrumsinitiativer kan konstituere et modum, der kan siges at udfordre den etablerede forståelse af byrum i Københavns Kommune.

3 Bilag 2: Abstract Title: The Toolbox Copenhagens mobile repair café This study sets out to investigate how social urban initiatives can challenge the common understanding and usage of the metropolitan public space in the municipality of Copenhagen. The main focus will be on Værktøjskassen (the toolbox), a camper rebuild as a mobile workshop with adequate tools for woodworks and bike repair, that shall work in the study as an exemplary case by means of exemplifying a distinct kind of social initiatives in Copenhagen. Værktøjskassen is set up as an open and free-to-all workshop in different public location throughout Copenhagen and has an explicit ambition of opposing the consumption-culture by facilitating and teaching bike and woodworks repair and agitating for reuse and repairprinciples instead of buying new. The project is initiated amongst others by the researchers themselves, and methods and principles of the actions research methodic approach will be drawn upon in the study. The empirical foundation of the study consists primarily of participatory observations around and interviews with participants of Værktøjskassen and interviews with an employee of the Copenhagen municipality s administration of public space and an experienced urban project initiator. The analysis will be split into three parts, inspired by the process of Værktøjskassen from the permission phase to the interaction with public space and the social sphere that is created, thereby staying true to the principles of the action research method. The first part of the analysis will investigate the role of social urban initiatives in the Copenhagen municipality s planning of the public space. Here, the interviews will be viewed through Henri Lefebvre s triad of common space power, giving an understanding whether potential openings can be seen in public space planning of the municipality, in terms of involving the prime project initiators of the city. The second part will investigate the mutual influence between the workshop and the public space and potential dependence of Værktøjskassen on established public spaces of the city, drawing upon Lefebvres rhythmic analytic tools and the observations in the analysis. The third part of the analysis the theoretical views from Bauman and Maffesoli will be used to identify the social space created around Værktøjskassen with primary empirical backing in the participatory observations as well. The analysis will be followed by a discussion, focusing on the possible future improvements for Værktøjskassen, in regard to challenging the common understanding of urban space, establishing a sense of community around the workshop, and spreading the ideas of repairingculture. The conclusion of the study emphasizes the importance of the connection between ideas and practices within the urban social initiatives, in order to create counter-spaces and constitute alternatives to the established spatial planning and practices within the municipality of Copenhagen.

4 Bilag 3: Projektbeskrivelse Værktøjskassen Københavns mobile reparationscafé Projektbeskrivelse 2014

5 Kort om Værktøjskassen Værktøjskassen er en opskaleret værktøjskasse indrettet i en campingvogn, der i perioden fra april-juni vil fungere som en mobil reparationscafé/værksted og dermed skabe rammerne for offentlige arbejdsdage på pladser i København. I forbindelse med arbejdsdagene vil vi arrangere en række workshops med forskellige temaer, som bliver afholdt sammen med relevante fagkyndige personer. Det drejer sig f.eks. om en træworkshop med besøg af tømrere og snedkere, et cykelværksted, hvor cykelsmede hjælper til i Værktøjskassen og et syværksted, der afholdes sammen med sykyndige københavnere. Meningen er, at lokale beboere kan komme og benytte Værktøjskassens faciliteter og værktøj samt få hjælp af andre brugere og af tilknyttede hjælpere. Værktøjskassen er et forsøg på at bygge et socialt rum op omkring et åbent værkstedsfællesskab, hvori medborgere kan mødes for at udveksle tid og kvalifikationer og være sammen om at yde hjælp til selvhjælp. Sammen med campingvognen vil arbejdsdage, der normalt gemmer sig i de københavnske baggårde, rulle ud i det offentlige byrum og skabe social interaktion over praktisk aktivitet. Formål og visioner Værktøjskassen er et forsøg på at udfordre den gængse brug af det offentlige rum ved at muliggøre socialt samvær og kompetenceudveksling mellem forskellige aktører, både beboere og fagkyndige. Ofte bruges pladser som gennemgang eller afslapningsområder, og det er sjældent, man kommunikerer mere end højest nødvendigt med folk, man ikke kender, selvom man bruger det samme rum på samme tid og samme måde. Værktøjskassen vil skabe et socialt rum, hvor folk mødes og er aktive sammen. Det vil bidrage til større social sammenhængskraft hos beboerne i et lokalområde. Forhåbentlig kan det inspirere beboere til at tage ansvar for deres lokalområde ved mere aktivt brug af byrummet, f.eks. ved at arrangere arbejdsdage el.lign. Tankerne om genbrug og reparation i Værktøjskassen bidrager aktivt til den grønne omstilling og udviklingen af en urban bæredygtig livsstil med en transformation fra forbrugskultur mod selvforsyning, uafhængighed og et reduceret ressourceforbrug. Vi er i løbet af processen også blevet opmærksomme på, hvordan Værktøjskassen kan ses som en del af en større Fixer-bevægelse (ifixit.com) med bl.a. reparationscaféer, der, som modspil til brug-og-smid væk-kulturen, bygger på vidensdeling omkring reparation og vedligehold. Der er altså både en social, byudviklende og bæredygtighedsorienteret dimension i Værktøjskassen. Projektet er finansieret gennem støtte fra EUs Youth in Action pulje, og er derigennem tilknyttet en rådgivende konsulent, Anette Køhlert, fra Styrelsen for Videregående Uddannelser. Hvad går brugerne hjem med? Brugerne vil gå hjem med en eller flere positive oplevelser; man har måske hjulpet en underbo, som man ikke endnu kender så godt, med at skifte en cykelslange, eller man har sammen med sin familie eller bofæller endelig fået repareret det gamle spisebord. Man kan have mødt gamle og nye venner og lavet noget meningsfuldt sammen med dem, eller man har hjulpet kvarterets børn med at lave en sæbekassebil. Alt i alt kan Værktøjskassen danne rammen om mange positive sociale oplevelser. Især i de større byer arbejder stadigt flere inden for informations- og servicebrancherne mm. og for mange er hverdagens arbejde dermed fjernt fra den materialitet vores liv også er bygget op om. For mange Københavnere (inklusiv os selv) opleves det ofte frustrerende, at man ikke har de fornødne færdigheder og know-how til simple reparationer og vedligeholdelse. Derfor er det en rigtig fed fornemmelse at føle, at man med sine egne hænder har udrettet og produceret et helt konkret produkt, som man ellers ville ordne med sit

6 kreditkort. Det vil forhåbentlig også give brugerne mod på selv at give sig i kast med mindre gør-det-selv projekter og reparationer. Hvordan kommer pladsen til at se ud? Værktøjskassens (campingvognen) ene side kan åbnes fuldt op og inviterer således indenfor. Værktøjskassen er indrettet som et fuldt udstyret værksted, hvor du kan finde alt fra powertools og småværktøj til slagbænke og byggematerialer. Når Værktøjskassen åbner; åbnes siderne op på vognen og bænke, borde og cykelstandere stilles ud på pladsen. Hermed er banen kridtet op til reparationscafé, byg-selv, leg og socialt samvær. Afrapportering Værktøjskassen kommer til at forløbe i månederne april, maj og juni. Efter denne periode vil vi evaluere processen med henblik på at vurdere, hvordan vi evt. kan forlænge Værktøjskassens levetid og dermed implementere den som en vedvarende bestanddel af det københavnske byliv. Desuden vil evalueringen indeholde en revurdering af projektets forløb, workshops, målgruppe og Værktøjskassen indretning af campingvogn og byrum. Afslutningsvist vil projektets placering i den foregående periode også gentænkes med henblik på at inddrage andre og mindre centrale byrum i en fremtidig proces. Tidsplan Værktøjskassens åbningstider: April: uge 17 (d ) - kl Maj: uge 18 (d. 3-4) og uge 21(d ) - kl Juni: uge 22 (d. 31-1) og uge 25 (d ) og uge 26 (d ) - kl *2 sidste weekender i hver måned hhv. lørdag og søndag i tidsrummet kl

7 Bilag 5: Logbog Følgende logbog er fremstillet som en månedlig tidslinje med korte beskrivelser af processen i et forsøg på at overskueliggøre projekt Værktøjskassens praktiske forløb fra ansøgningsproces til åbningsdage. September I September 2013 bestod projektet af medlemmerne: Louis, Waagner, Søren og Tora, defineret som arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen havde et personligt ønske om et værksted. Her blev vi opmærksomme på, at vi måske ikke var det eneste, der manglede et værksted. Det var udgangspunktet for en fremadrettet diskussion om projektets indhold: Hvordan kunne vi lave et offentligt værksted? I forlængelse af dette kom ideerne om, at inddrage visioner om bæredygtig forbrugskultur og bruge offentlige pladser til et offentligt værksted. På baggrund af denne (kort fortalte) brainstorm mødtes vi en gang om ugen i September og udformede en ansøgning til EU-fonden Aktive Unge, der i dansk kontekst hører ind under Uddannelses- og forskningsministeriet. I September blev ansøgning færdigskrevet. Oktober Deadline for at søge Aktive Unge fonden var d. 1. Oktober - ansøgningen blev sendt afsted. I perioden Oktober til slut December blev der afventet svar fra Aktive Unge og Uddannelsesog forskningsministeriet. December Slut december godkendelse af ansøgning. Projektet blev fondet med 6900 EURO omkring dkk. Januar I starten af Januar modtog vi fondsmidlerne fra Aktive Unge. Arbejdsgruppen mødtes en gang om ugen for, at planlægge projektets forløb mere nøje. Her blev undersøgt muligheder omkring muligheden for et transportabelt værksted, herunder trailer, skurvogn og andre køretøjer der samtidig kunne åbnes op i en af siderne. Vigtigheden i at køretøjet kunne åbnes op bestod i ideen om, at det ville skabe et mere inkluderende rum i samspil med det eksisterende offentlige rum. Desuden en blev der udformet en indkøbsliste over det værktøj m.fl, der var nødvendigt i et fuldt ekviperet værksted. Endvidere blev det diskuteret hvilke workshops, der kunne indgå i værktøjskassens værkstedsdage samt hvilke fagkyndige vi kunne invitere. Arbejdsgruppen kontaktede Prags Boulevard 43 (PB43) og blev en del af arbejdsfællesskabet, så vi kunne parkere vores værksted derude, mens vi byggede det indvendige værksted. Februar I Februar måned mødtes arbejdsgruppen stadig en gang om ugen. Rasmus og Jonathan blev en del af projektet. Vi uddelegerede arbejdsopgaver imellem de to grupper hhv. arbejdsgruppen og ruc-gruppen. Arbejdsgruppen tog sig af de praktiske ting omkring projektet: indkøb af værktøj, køb af køretøj osv. Ruc-gruppen tog sig af de mere formidlingsmæssige teknikaliteter: formidling, ansøgning om tilladelser hos KK osv. Arbejdsgruppen købte en campingvogn, der kunne, hvor den ene side kan åbnes op. Efterfølgende blev der købt værktøj og materiale ind til renovering af campingvognen. Den 19. Januar kørte arbejdsgruppen til Horsens og hentede den købte den gamle campingvogn. Sidenhen er samtlige weekender fra uge 8 til 16 (2014) blevet brugt til, at bygge campingvognen om til et værksted. Ingen af medlemmerne i arbejdsgruppen er fagudlærte håndværkere, så processen

8 omkring ombygningen tog tid, men til gengæld blev der lært en hel del og erhvervet en del erfaring ift. håndværksmæssig praksis. Marts Arbejdsweekender ifb. med renovering af campingvognen. Den 3. Marts modtager vi et afslag fra bylivsrådgiver Peter Dam (på telefon) på vores ansøgning om pladser hos KK. Vi havde ansøgt om hhv. Den Røde Plads, Sønder Boulevard og Festpladsen i Fælledparken. Den primære begrundelse at projektet: dels ville kolliderede med det travle metrobyggeri, dels havde projektet ikke en bred nok værdi for lokalbefolkningen. I forlængelse heraf fik vi arrangeret et møde med Peter Dam d. 25. Marts. I mellemtiden kontaktede vi lokaludvalg, kulturhuse og områdefornyelsesprojekter på hhv. Vesterbro, Nørrebro, Valby og Nordvest (se bilag om projektbeskrivelse). Alle vi kontaktede viste stor interesse for projektet. Tirsdag d. 25. marts: Møde med bylivsrådgiver Peter Dam Mødet med Peter Dam fra Teknik og Miljøforvaltningen kom ikke til at forløbe helt som vi regnede med. Med udgangspunkt i hans tidligere fuldstændige afvisning af projektets offentlige værdi og dermed ret til at bruge byrummet, havde vi forberedt os på at skulle forsvare projektet hårdnakket. Stik mod vores forventning åbnede han mødet som en ren diskussion om placering, og dermed væk fra selve projektet. Der må altså tydeligvis være sket noget i løbet af den forgangne måned, på trods af at vi slet ikke har været i kontakt med kommunen. Han havde vores projektbeskrivelse foran sig til mødet, selvom vi aldrig har sendt ham den - det tyder altså på at nogen fra Nørrebro Lokaludvalg har snakket med ham og videresendt projektbeskrivelsen. Hans pludseligt forandrede attitude tog os lidt på sengen, og det betød også at vi havde svært ved at være særlig kritiske overfor de placeringer han foreslog, og de argumenter han brugte for at udelukke andre. Han havde en underforstået position som den gavmilde uddeler af offentligt rum og vi burde være glade for de pladser vi blev tilbudt. Foreslagene gik hovedsageligt på relativt perifære placeringer, der ville gøre det svært for at skabe tilstrømning nok og det synes dermed svært at projektet ville kunne udefolde sig succesfuldt i praksis. Vi vil derfor udarbejde et modforslag med nye placeringer, eller alternativt forsøge at alliere os med andre aktører der kan gøre vores krav stærkere. Men overordnet er det selvfølgelig positivt at vi er i dialog. April Arbejdsgruppen arbejdede i denne måned intenst på, at få bygget værkstedet færdigt. Vi blev kontaktet af Nørrebro lokaludvalg og projektakademiet Imagine Nørrebro, der havde arrangeret to-dagsfestivalen 48-timers festival. Projekt Værktøjskassen blev en del af programmet til festivalen. Det betød at vi i weekenden uge 17 skulle afholde vores første åbne værkstedsdag på Den Røde Plads på Nørrebro. Desuden fik vi tilladelse af KK og bylivsrådgiver til, at parkere Værktøjskassen på Korsgade i weekenden uge 18. Den 26. April afholdte vi den første åbningsdag for Værktøjskassen, som nævnt på Den Røde Plads. På dagen lejede vi en bil og åbnede Værktøjskassen kl.10 (Se bilag om weekend uge 17). Maj I begyndelsen af Maj afholdte vi den anden åbne værkstedsdag med Værktøjskassen. Lørdag d. 3. Maj var vi blevet inviteret til Visionstræsfestival arrangeret af det grønne netværk Omstilling.nu. Søndag d. 4. Maj var vi på Korsgade (Se bilag om weekend uge 18). I midten af Maj kommunikerede vi med projektleder Trine Malm fra Områdefornyelsen Vesterbro om et muligt samarbejde i forbindelse med at få Værktøjskassen til Vesterbro. Områdefornyelsen kunne ikke ansøge om pladser for os, men Trine Malm gav os en kontakt til Connie, en

9 bylivsrådgiver fra KK. Vi kontaktede hende på mail (dvs. udenom den officielle ansøgning på KK s hjemmeside). Connie sendte os videre til bylivsrådgiver René Andersen. Vi ansøgte om en pladsen ved Sønder Boulevard/Dybbølsgade. Den 21. Maj fik vi afslag (på telefon) på ansøgningen med en begrundelse i tekniske forklaringer (metrobyggeri, ikke plads til passage, græs osv.). I stedet henviste han os til Brønshøj torv, hvilket vi takkede nej til. Afslaget forårsagede at vi ikke kom ud i weekenden uge 21. Vi fik lavet aftale med René Andersen om, at sende materiale om andre pladser (foto og opmålinger) direkte til ham istedet for den officielle ansøgning på hjemmesiden. I weekenden uge 21 tog vi ud og målte op. Det resulterede i at vi onsdag d. 28 fik tilladelse til Liva Weels plads på Vesterbro i weekenderne uge 22 og 23. Desuden er vi blevet inviteret med til MADE-festival af Orange Innovation i August og Kulturnatten i Oktober.

10 Bilag 4: Billeder af Værktøjskassen

11 Den Røde Plads

12 Den Røde Plads

13 Den Røde Plads

14

15 Visionstræsfestival

16 Korsgade

17 Prags Boulevard

18 Værktøjskassen hentes i Horsens

19

20

21 Visionstræsfestival

22 Korsgade

23

24

25

26

27 Bilag 6: Interview Claus Bech Schmidt, embedsmand i Teknik- og Miljøforvaltningen Foretaget den 22. maj 2014 over telefon. Parenteser er benyttet i transskriberingen til at klaregøre indforståetheder, når det synes nødvendigt. (...) repræsenterer talepauser og skråstillet til at markere særlige tryk og vægtning. Forkortelser: KK = Københavns Kommune På linjen er Claus Bech Schmidt (CS) og Rasmus Bjerring Larsen (RL) Vigtigt at bemærke er at interviewet er foretaget in persona tidligere, men at tekniske problemer desværre bevirkede at det gik tabt. Spørgsmålene er derfor ikke de samme som i det oprindelige interview, da de er blevet kvalificeret på baggrund af erfaringen derfra. Spørgsmålene afviger flere steder fra interviewguiden, grundet dialogen og den løbende erfaringer som intervieweren har opnået igennem interviewet (for uddybning, se eventuelt afsnittet semi-struktueret eliteinterview) Interview: RL: Har du et indtryk af på hvilken baggrund bylivsrådgiverne foretager beslutninger om tilladelser (til brug af det offentlige rum)? CS: De foretages på baggrund af nogen retningslinjer (..) og de retningslinjer (..) altså tiden forandrer sig jo, og de retningslinjer kan hurtigt blive forældede. RL: Men de retningslinjer, hvad er det præcis de omhandler? CS: Hvor ting rent fysisk må placeres og at det gerne op skal bidrage til byen med et eller andet (..) den med at det skal bidrage er selvfølgelig svær, for der kommer selvfølgelig nogle subjektive skøn ind over der, det er klart. Der bliver myndighedsrollen svær. Man skal huske at man har en myndighedsrolle og den skal man selvfølgelig leve op til. RL: Hvad er det præcis den myndighedsrolle dækker over? CS: At sagsbehandlingen skal være ensartet (..) og træffe nogen afgørelse der ikke forfordeler.

28 RL: Så det her med at man har en målsætning om, at man skal give tilladelser til projekter der har en værdi. Hvor meget giver det egentlig mening når man holder det sammen med myndighedsrollen? CS: Puh, ja (..) den er svær (..) myndighedsrollen sigter jo mere på at tingene bliver ensartede og du har en administrationsrolle der er ensartet. Den sigter ikke meget på at skabe udvikling kan man sige. Det ligger ikke i selve myndighedsrollen at tilgodese en bestemt udvikling (..) eller nogen strategier. Der er jo vedtaget mange strategier i KK. Man har opgjort det til over 200 forskellige strategier. Hvis man som myndighed skulle træffe nogen afgørelse og samtidigt tage hensyn til alle de strategier, så ville det jo blive lidt svært. RL: Hvad er så kommunalpolitikernes muligheder for at få indflydelse? Ligger det at gå ned i nogen enkeltsager og danne præcedens om hvad der er ønskeligt på den vis? CS: Det kan jo være meget forskelligt. Tit tages der jo udgangspunkt i en enkelt sag. Egentlig burde politikerne bruge mere af deres tid på at skabe de overordnede rammer. Det kan jo godt tage udgangspunkt i en enkeltsag, det bliver bare et problem hvis politikerne blander sig i for meget i myndighedernes sagsbehandling, for så får du et myndighedsapparat som beskytter sig meget mod politikerne. RL: Hvordan det? CS: De (administrationen) gør jo nærmest hvad de kan for at de (politikerne) ikke blander sig (..) og hvis de blander sig har vi folk siddende, som er gode til at strikke svar sammen, hvor man svarer så det (kort udfald i optagelsen) reglerne, så det ikke lugter alt for problematisk. Der kan godt have været nogen sager der ikke har set alt for gode ud, men man kan godt få det til at se ud sådan, at der ikke er nogen problemer her, det er klart. RL: Så hvis der begynder at gå politik i en sag, så beskytter embedsværket sig mod politikerne? CS: Ja det er klart, det er jo mega farligt for embedsværket. Det er jo ikke nemt at have alle mulige politikere rendende der stiller tusindvis af spørgsmål. Så får du arbejde (..) er du gal mand. RL: Lad os sige der sidder en kommunalpolitiker i borgerrepræsentationen, der har en holdning til hvad der sker i det offentlige rum. Hvordan kan den kommunalpolitiker få indflydelse på det? CS: Det nemmeste ville jo være hvis den her politiker ledte de her folk videre til embedsværket. Du skal jo have et embedsværk der kan rumme det, hvis nogen kommer med noget helt nyt.

29 RL: Nu tænker jeg hvad en kommunalpolitiker konkret kan gøre for at ændre på administrationens praksis? CS: Så skal de jo ind og ændre i de retningslinjer (..) altså i administrationsgrundlaget. Men der er selvfølgelig også noget med kulturen i embedsværket. Jeg ved godt det er meget vanskeligt at ændre, men det er meget afgørende. Hvis man har en kultur i et embedsværk, der betinger at man ikke tør at tage nogen chancer så er det klart at i har oplevet det som i har oplevet (se evt. logbog, bilag x). RL: Tænker du her på det du talte om, med at det falder tilbage på den enkelte myndighedsperson, hvis en bestemt tilladelse viser sig at skabe problemer? CS: Ja. Så hvis jeres idé endte med at give problemer derude, ville det være den myndighedsperson der endte med at sidde med hatten til sidst. Højst sandsynligt. Det er det som politikerne burde forsøge at ændre, hvis du spørger mig (..) at arbejde med at prøve at ændre kulturen helt ned i systemet. Det er også det man har lagt frem med at prøve at kigge i tillidsreformer (..) hvilke intentioner der ligger i den. RL: Altså man har prøvet at gøre kulturen mere risikovillig? CS: Ja det skulle gerne gøre at topembedsværket viser mere tillid til resten af systemet (..) så skulle de gerne blive mere risikovillige. Jeg ved også at i Kultur og Fritidsforvaltningen, med den nye tillidsreform, bliver nogen chefer ligefrem belønnet for at begå fejl. Der arbejdes aktivt med at redegøre for strategiske fejl, der har bevirket at man har lært noget nyt. RL: Ja okay, det en meget ny måde at gøre det på. CS: Ja præcis, så bliver de simpelthen belønnet for det (..) med bonus og sådan. Den er god nok. Jeg tror det er nogen af dem der er længst fremme i KK. Men der skal I huske på at de forskellige forvaltninger arbejder på hver deres måde i KK. RL: Ved du, kan man med vores projekt, gå via Kultur- og Fritidsforvaltningen og søge om pladstilladelse? CS: Ja det kan man godt. Hvis man får økonomisk støtte derfra, vel at mærke. Sådan noget som Distortion (..) da de begyndte at få støtte derovre fra (Kultur- og Fritidsforvaltningen), var det meget nemmere for dem at få tilladelse hos os (Teknik- og Miljøforvaltingen), for nu var der jo en anden forvaltning med andre politikere, der synes de var værd at støtte, og så måtte vi hellere følge trop og give tilladelse. Den vej rundt kan man jo sagtens (...) det er der nogen der udnytter bevidst, det er helt sikkert.

30 RL: Det kunne være vi skulle have gjort det, haha. CS: Det ved jeg dem fra Distortion ville sige. RL: En sidste ting. Kan du klargøre din relation til bylivsrådgivningen? CS: Jeg håndterer mange af de klager der kommer ind over de arrangementer som de giver tilladelse til (..) Der er jo naturligt noget der (..) og så har jeg jo prøvet at gå ind og lægge en ramme om nogen af de nye ting, for at beskytte det lidt. Så det kan få lov til at vokse, ligesom Distortion. RL: Ja det er jo egentlig lidt sjovt, når det er dig der håndterer de sure klager og du så samtidigt argumentere for at man skal give nogen af de her nye ting en chance? CS: Det er fordi det interesserer mig (..) jeg synes vi har en dårlig kultur her i KK. Jeg foreslår jo at vi prøve at arbejde mere innovativt med kulturen. Det er nok også grunden til at i møder de problemer som i har mødt (se evt. logbog, bilag x). Jeg arbejder for en kultur i KK som kan beskytte nogen af de nye ting, så de kan få lov at vokse. Vi skulle nødigt være dem der slår det ihjel. Det er jo et problem når problem når København proklamerer at de vil vækste, og vi så slet ikke har en kultur der understøtter det. RL: Hvordan vækste? I kulturel forstand? CS: Økonomisk, men også kulturelt ja. Mange af de kreative ting der vokser frem, dem har vi det sku lidt med at slå ihjel, fordi vi ikke har en kultur i KK, som kan understøtte dem og få dem til at vokse. Det er ikke til at sige, nogengange får det også lov at voske (..) ellers var der jo ikke noget liv på denne jord (..) måske jeres projekt er noget helt andet om fem år. I skal bare ikke møde modstand fra KK hvis i spørger mig. (samtalen afbrydes og genoptages) RL: Vi har faktisk med Værktøjskassen netop fået et afslag på vores ansøgning om at stå på Vesterbro i den kommende weekend. CS: Men der var vel en god begrundelse for det. RL: Jah, det var nogen praktiske hensyn, de mente ikke at der var plads, og den måtte ikke stå på noget græs.

31 CS: Der er desværre ofte nogen praktiske problemer, ja. RL: Nu bevæger jeg mig måske ud på noget dybt vand, men i forlængelse af det du sagde tidligere, men er de tekniske argumenter nemmere at bruge, fordi der måske ligger noget andet bag? CS: Ja det kan det godt. Den rigtige grund kan godt være så problematisk, at den vil man ikke bruge. Det kunne jeg sagtens forestille mig forekom. Men hvad skal man gøre? RL: Måske det samme som du siger: være lidt mere risikovillig? Prøve nogen ting af? CS: Det er også det jeg siger. Men så er man også nødt til at udvikle en kultur der kan det. En form for innovationskultur, der kan se på tingene på den måde de bør ses. Det hjælper ikke noget når kommunen udadtil forsøger at støtte innovation, når de inde i systemet ikke fatter en skid af hvad det er. RL: Jeg tænker da også at den nemme tilgang i virkeligheden er at give lidt mere rum til dem der prøver at lave noget, i stedet for selv at skulle sætte en masse igang? CS: Det er en del af det ja. Vi kan jo slet ikke finde ud af at lave evnents i KK. Der er nok nogen få i Kultur- og Fritidsforvaltningen der kan, de får sat gang i nogen ting. RL: Ja der sker jo også gode ting. Den 48-timers festival vi var med i fungerede godt. CS: Ja Kultur- og Fritidsforvaltningen er sku friske nok. De har også en anderledes kultur internt derovre. Man kunne hente noget inspiration der. Hvis man spørger mig skulle det ligge lige under borgerrepræsentationen, en slags innovationspanel. Der kunne sidde nogen folk, der tænker mere innovativt (..) gerne nogen helt ude fra frontlinjen, hvor jeg også selv sidder (..) så man kan få virkeligheden helt ind til politikerne. RL: Kunne det være det med at få indarbejdet et rum til at kunne lave fiaskoer for eksempel? CS: Ja, men det er jo bare en lille ting. Hvis man virkelig er innovationsmindet så lærer man sig selv at arbejder med prototyper. Det tænker jeg meget i. Hvis der kommer nogen og spørger mig om de kan lave en fest for eksempel (..) så sidder jeg jo på vagt, og skal overvære og handle på de reaktioner der kommer på festen. Distortion har jo hold fest i på Carlsberg og i Den Brune Kødby. Københavns Universitet hold jo også en fest for nylig, ude ved Universitetsparken. Var i med der? (..) Nårh nej, I er jo RUC studerende. RL: Haha jo altså, vi fik faktisk sneget os med der.

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Midlertidighed anno 2011

Midlertidighed anno 2011 Midlertidighed anno 2011 Nicolai Carlberg www.hausenberg.dk nc@hausenberg.dk Tlf. 23 29 02 96 Cultural Planning Fleeting architecture Popup city Ildsjæle Urbane indianere Midlertidige aktiviteter Kreative

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Problem statement Mange beboere i Fuglekvarteret vil gerne hilse på hinanden, men ingen vil være den første til at tage initiativ.

Problem statement Mange beboere i Fuglekvarteret vil gerne hilse på hinanden, men ingen vil være den første til at tage initiativ. Tirsdag d. 9.12. Skitse af hele opgavens opbygning: Vi vil undersøge hvordan man kan mindske segregeringen vha. konkrete, midlertidige møder i et udvalgt byrum m høj grad af segregering. ( I Fuglekvarteret

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

13. April 2010. 1 - Formalia. 2 - Opfølgning. Afbud: Ingen Ikke fremmødt: Jakob og Victor. Valg af dirigent Uffe V. Jensen

13. April 2010. 1 - Formalia. 2 - Opfølgning. Afbud: Ingen Ikke fremmødt: Jakob og Victor. Valg af dirigent Uffe V. Jensen 13. April 2010 Afbud: Ingen Ikke fremmødt: Jakob og Victor 1 - Formalia Valg af dirigent Uffe V. Jensen Valg af referent Kåre M. Kjær 2 - Opfølgning v/kåre Bo - Kontakt banken ang. konti / renter Kontaktet

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Rådsmøde den 31/3 2009 kl. 19.00 i Centerbygningen

Rådsmøde den 31/3 2009 kl. 19.00 i Centerbygningen Rådsmøde den 31/3 2009 kl. 19.00 i Centerbygningen Rådsmedlemmer til stede: Louise Grann Anderson (LGA) 19D Bettina Jørgensen () 20F Kasper Østergaard Linde (KØL) 8A Solvej Hansen (SH) 15F Cecilie Vej-Hansen

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Endnu ikke gjort. Yvonne laver en navneliste og inviterer folk til et inspirationsmøde.

Endnu ikke gjort. Yvonne laver en navneliste og inviterer folk til et inspirationsmøde. 27. Marts 2012 Fremmødt: Kåre, Søren Thorup, Yvonne, Søren Kristian og Uffe Afbud: Parbæk og Jacob Ikke fremmødt: Ingen Formalia Ordstyrer: Yvonne Referent: Kåre 1. Opgavelisten Yvonne tager ansvaret for

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Søndag d. 12.11.06. Referat af: Referat nr. 11. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 07.11.06 kl. 18.30 21.15.

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Søndag d. 12.11.06. Referat af: Referat nr. 11. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d. 07.11.06 kl. 18.30 21.15. DIRIGENT: SUSSIE AD. 1 Fremmødte / Fraværende. Varmemester Claus Kæstel, Freddy, Pia H., Mads, Karin, Pia K., David, Sussie, Knud, Aase. AD. 2 Godkendelse af referat nr. 10. Rettelse til AD. 4 pkt. e.

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende)

Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Konklusioner Om undersøgelsen og respondenterne Antal besvarelser i alt: 39 Besvarelserne er blevet indsamlet ved at gå

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer PLADS GUIDE AMAGER GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park i guiden

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere