Bilag 2: Abstract. Title: The Toolbox Copenhagens mobile repair café

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 2: Abstract. Title: The Toolbox Copenhagens mobile repair café"

Transkript

1 Indhold Bilag 1: Resumé... 2 Bilag 2: Abstract... 3 Bilag 3: Projektbeskrivelse... 4 Bilag 5: Logbog... 7 Bilag 4: Billeder af Værktøjskassen Bilag 6: Interview Claus Bech Schmidt, embedsmand i Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 7: Interview med Steen Andersen, daglig Koordinator på PB Bilag 8: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 9: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 10: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 11: Deltagerobservationer og etnografiske interviews d Bilag 12: Screenshot af Værktøjskassens Facebookside... 57

2 Bilag 1: Resumé Dette projekt vil, gennem et aktionsforskningsstudie af projekt Værktøjskassen, undersøge hvordan sociale byrumsinitiativer kan udfordre den gængse forståelse af det offentlige rum i Københavns Kommune. Værktøjskassen er et mobilt værksted indrettet i en campingvogn, der rulles ud på forskellige pladser i København, hvor det vil facilitere offentlige arbejdsdage. Værktøjskassen drives af blandt andre forskerne bag projektet og har den eksplicitte ambition at promovere bæredygtighed og opstille et alternativ, til den måde vi normalt bruger det offentlige rum. Projektets analyse er delt op i tre dele, der undersøger hhv. den kommunale planlægningspraksis i forhold til byrumsinitiativer i Københavns Kommune, Værktøjskassens rumlige sammenspil med omgivelserne på pladserne og det sociale rum der opstår omkring Værktøjskassen. Den første analyse tager udgangspunkt i interviews med embedsmand fra Teknik- og Miljøforvaltningen Claus Bech Schmidt og projektmager Steen Andersen, der giver hver deres blik på den kommunale administration af det offentlige rum. Henri Lefebvres triade benyttes her til at forsøge at belyse, hvorvidt man, i forhold til byrumsinitiativer, kan tale om en opblødning af den kommunale suverænitet over det offentlige rum. Anden analysedel undersøger med udgangspunkt i Henri Lefebvres rytmeanalyse, den gensidige påvirkning mellem det rum der etableres omkring værktøjskassen og det offentlige rum. Det empiriske grundlag for analysen dannes hovedsageligt af billedeempiri og deltagende observationer fortaget omkring værkstedet. Tredje analysedel beskæftiger sig med det sociale rum omkring Værktøjskassen. Michel Maffesoli og Zygmund Baumann bidrager her med teoretiske perspektiver på postmoderne socialitet der benyttes til at analysere deltagende observationer og interviews foretaget i felten. Analysen følges op af en diskussion, der forsøger at opstille dilemmaer vores erfaringer med Værktøjskassen, og diskutere sig frem til mulige forbedringer af vores praksis. Projektet forsøger slutteligt i tråd med aktionsforskningens principper, at brede vores kvalificerede erfaringer ud til sociale byrumsinitiativer i et bredere, anvendelsesorienteret perspektiv. Konklusionen understreger nødvendigheden af sammenhæng mellem vision og praksis, for at sociale byrumsinitiativer kan konstituere et modum, der kan siges at udfordre den etablerede forståelse af byrum i Københavns Kommune.

3 Bilag 2: Abstract Title: The Toolbox Copenhagens mobile repair café This study sets out to investigate how social urban initiatives can challenge the common understanding and usage of the metropolitan public space in the municipality of Copenhagen. The main focus will be on Værktøjskassen (the toolbox), a camper rebuild as a mobile workshop with adequate tools for woodworks and bike repair, that shall work in the study as an exemplary case by means of exemplifying a distinct kind of social initiatives in Copenhagen. Værktøjskassen is set up as an open and free-to-all workshop in different public location throughout Copenhagen and has an explicit ambition of opposing the consumption-culture by facilitating and teaching bike and woodworks repair and agitating for reuse and repairprinciples instead of buying new. The project is initiated amongst others by the researchers themselves, and methods and principles of the actions research methodic approach will be drawn upon in the study. The empirical foundation of the study consists primarily of participatory observations around and interviews with participants of Værktøjskassen and interviews with an employee of the Copenhagen municipality s administration of public space and an experienced urban project initiator. The analysis will be split into three parts, inspired by the process of Værktøjskassen from the permission phase to the interaction with public space and the social sphere that is created, thereby staying true to the principles of the action research method. The first part of the analysis will investigate the role of social urban initiatives in the Copenhagen municipality s planning of the public space. Here, the interviews will be viewed through Henri Lefebvre s triad of common space power, giving an understanding whether potential openings can be seen in public space planning of the municipality, in terms of involving the prime project initiators of the city. The second part will investigate the mutual influence between the workshop and the public space and potential dependence of Værktøjskassen on established public spaces of the city, drawing upon Lefebvres rhythmic analytic tools and the observations in the analysis. The third part of the analysis the theoretical views from Bauman and Maffesoli will be used to identify the social space created around Værktøjskassen with primary empirical backing in the participatory observations as well. The analysis will be followed by a discussion, focusing on the possible future improvements for Værktøjskassen, in regard to challenging the common understanding of urban space, establishing a sense of community around the workshop, and spreading the ideas of repairingculture. The conclusion of the study emphasizes the importance of the connection between ideas and practices within the urban social initiatives, in order to create counter-spaces and constitute alternatives to the established spatial planning and practices within the municipality of Copenhagen.

4 Bilag 3: Projektbeskrivelse Værktøjskassen Københavns mobile reparationscafé Projektbeskrivelse 2014

5 Kort om Værktøjskassen Værktøjskassen er en opskaleret værktøjskasse indrettet i en campingvogn, der i perioden fra april-juni vil fungere som en mobil reparationscafé/værksted og dermed skabe rammerne for offentlige arbejdsdage på pladser i København. I forbindelse med arbejdsdagene vil vi arrangere en række workshops med forskellige temaer, som bliver afholdt sammen med relevante fagkyndige personer. Det drejer sig f.eks. om en træworkshop med besøg af tømrere og snedkere, et cykelværksted, hvor cykelsmede hjælper til i Værktøjskassen og et syværksted, der afholdes sammen med sykyndige københavnere. Meningen er, at lokale beboere kan komme og benytte Værktøjskassens faciliteter og værktøj samt få hjælp af andre brugere og af tilknyttede hjælpere. Værktøjskassen er et forsøg på at bygge et socialt rum op omkring et åbent værkstedsfællesskab, hvori medborgere kan mødes for at udveksle tid og kvalifikationer og være sammen om at yde hjælp til selvhjælp. Sammen med campingvognen vil arbejdsdage, der normalt gemmer sig i de københavnske baggårde, rulle ud i det offentlige byrum og skabe social interaktion over praktisk aktivitet. Formål og visioner Værktøjskassen er et forsøg på at udfordre den gængse brug af det offentlige rum ved at muliggøre socialt samvær og kompetenceudveksling mellem forskellige aktører, både beboere og fagkyndige. Ofte bruges pladser som gennemgang eller afslapningsområder, og det er sjældent, man kommunikerer mere end højest nødvendigt med folk, man ikke kender, selvom man bruger det samme rum på samme tid og samme måde. Værktøjskassen vil skabe et socialt rum, hvor folk mødes og er aktive sammen. Det vil bidrage til større social sammenhængskraft hos beboerne i et lokalområde. Forhåbentlig kan det inspirere beboere til at tage ansvar for deres lokalområde ved mere aktivt brug af byrummet, f.eks. ved at arrangere arbejdsdage el.lign. Tankerne om genbrug og reparation i Værktøjskassen bidrager aktivt til den grønne omstilling og udviklingen af en urban bæredygtig livsstil med en transformation fra forbrugskultur mod selvforsyning, uafhængighed og et reduceret ressourceforbrug. Vi er i løbet af processen også blevet opmærksomme på, hvordan Værktøjskassen kan ses som en del af en større Fixer-bevægelse (ifixit.com) med bl.a. reparationscaféer, der, som modspil til brug-og-smid væk-kulturen, bygger på vidensdeling omkring reparation og vedligehold. Der er altså både en social, byudviklende og bæredygtighedsorienteret dimension i Værktøjskassen. Projektet er finansieret gennem støtte fra EUs Youth in Action pulje, og er derigennem tilknyttet en rådgivende konsulent, Anette Køhlert, fra Styrelsen for Videregående Uddannelser. Hvad går brugerne hjem med? Brugerne vil gå hjem med en eller flere positive oplevelser; man har måske hjulpet en underbo, som man ikke endnu kender så godt, med at skifte en cykelslange, eller man har sammen med sin familie eller bofæller endelig fået repareret det gamle spisebord. Man kan have mødt gamle og nye venner og lavet noget meningsfuldt sammen med dem, eller man har hjulpet kvarterets børn med at lave en sæbekassebil. Alt i alt kan Værktøjskassen danne rammen om mange positive sociale oplevelser. Især i de større byer arbejder stadigt flere inden for informations- og servicebrancherne mm. og for mange er hverdagens arbejde dermed fjernt fra den materialitet vores liv også er bygget op om. For mange Københavnere (inklusiv os selv) opleves det ofte frustrerende, at man ikke har de fornødne færdigheder og know-how til simple reparationer og vedligeholdelse. Derfor er det en rigtig fed fornemmelse at føle, at man med sine egne hænder har udrettet og produceret et helt konkret produkt, som man ellers ville ordne med sit

6 kreditkort. Det vil forhåbentlig også give brugerne mod på selv at give sig i kast med mindre gør-det-selv projekter og reparationer. Hvordan kommer pladsen til at se ud? Værktøjskassens (campingvognen) ene side kan åbnes fuldt op og inviterer således indenfor. Værktøjskassen er indrettet som et fuldt udstyret værksted, hvor du kan finde alt fra powertools og småværktøj til slagbænke og byggematerialer. Når Værktøjskassen åbner; åbnes siderne op på vognen og bænke, borde og cykelstandere stilles ud på pladsen. Hermed er banen kridtet op til reparationscafé, byg-selv, leg og socialt samvær. Afrapportering Værktøjskassen kommer til at forløbe i månederne april, maj og juni. Efter denne periode vil vi evaluere processen med henblik på at vurdere, hvordan vi evt. kan forlænge Værktøjskassens levetid og dermed implementere den som en vedvarende bestanddel af det københavnske byliv. Desuden vil evalueringen indeholde en revurdering af projektets forløb, workshops, målgruppe og Værktøjskassen indretning af campingvogn og byrum. Afslutningsvist vil projektets placering i den foregående periode også gentænkes med henblik på at inddrage andre og mindre centrale byrum i en fremtidig proces. Tidsplan Værktøjskassens åbningstider: April: uge 17 (d ) - kl Maj: uge 18 (d. 3-4) og uge 21(d ) - kl Juni: uge 22 (d. 31-1) og uge 25 (d ) og uge 26 (d ) - kl *2 sidste weekender i hver måned hhv. lørdag og søndag i tidsrummet kl

7 Bilag 5: Logbog Følgende logbog er fremstillet som en månedlig tidslinje med korte beskrivelser af processen i et forsøg på at overskueliggøre projekt Værktøjskassens praktiske forløb fra ansøgningsproces til åbningsdage. September I September 2013 bestod projektet af medlemmerne: Louis, Waagner, Søren og Tora, defineret som arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen havde et personligt ønske om et værksted. Her blev vi opmærksomme på, at vi måske ikke var det eneste, der manglede et værksted. Det var udgangspunktet for en fremadrettet diskussion om projektets indhold: Hvordan kunne vi lave et offentligt værksted? I forlængelse af dette kom ideerne om, at inddrage visioner om bæredygtig forbrugskultur og bruge offentlige pladser til et offentligt værksted. På baggrund af denne (kort fortalte) brainstorm mødtes vi en gang om ugen i September og udformede en ansøgning til EU-fonden Aktive Unge, der i dansk kontekst hører ind under Uddannelses- og forskningsministeriet. I September blev ansøgning færdigskrevet. Oktober Deadline for at søge Aktive Unge fonden var d. 1. Oktober - ansøgningen blev sendt afsted. I perioden Oktober til slut December blev der afventet svar fra Aktive Unge og Uddannelsesog forskningsministeriet. December Slut december godkendelse af ansøgning. Projektet blev fondet med 6900 EURO omkring dkk. Januar I starten af Januar modtog vi fondsmidlerne fra Aktive Unge. Arbejdsgruppen mødtes en gang om ugen for, at planlægge projektets forløb mere nøje. Her blev undersøgt muligheder omkring muligheden for et transportabelt værksted, herunder trailer, skurvogn og andre køretøjer der samtidig kunne åbnes op i en af siderne. Vigtigheden i at køretøjet kunne åbnes op bestod i ideen om, at det ville skabe et mere inkluderende rum i samspil med det eksisterende offentlige rum. Desuden en blev der udformet en indkøbsliste over det værktøj m.fl, der var nødvendigt i et fuldt ekviperet værksted. Endvidere blev det diskuteret hvilke workshops, der kunne indgå i værktøjskassens værkstedsdage samt hvilke fagkyndige vi kunne invitere. Arbejdsgruppen kontaktede Prags Boulevard 43 (PB43) og blev en del af arbejdsfællesskabet, så vi kunne parkere vores værksted derude, mens vi byggede det indvendige værksted. Februar I Februar måned mødtes arbejdsgruppen stadig en gang om ugen. Rasmus og Jonathan blev en del af projektet. Vi uddelegerede arbejdsopgaver imellem de to grupper hhv. arbejdsgruppen og ruc-gruppen. Arbejdsgruppen tog sig af de praktiske ting omkring projektet: indkøb af værktøj, køb af køretøj osv. Ruc-gruppen tog sig af de mere formidlingsmæssige teknikaliteter: formidling, ansøgning om tilladelser hos KK osv. Arbejdsgruppen købte en campingvogn, der kunne, hvor den ene side kan åbnes op. Efterfølgende blev der købt værktøj og materiale ind til renovering af campingvognen. Den 19. Januar kørte arbejdsgruppen til Horsens og hentede den købte den gamle campingvogn. Sidenhen er samtlige weekender fra uge 8 til 16 (2014) blevet brugt til, at bygge campingvognen om til et værksted. Ingen af medlemmerne i arbejdsgruppen er fagudlærte håndværkere, så processen

8 omkring ombygningen tog tid, men til gengæld blev der lært en hel del og erhvervet en del erfaring ift. håndværksmæssig praksis. Marts Arbejdsweekender ifb. med renovering af campingvognen. Den 3. Marts modtager vi et afslag fra bylivsrådgiver Peter Dam (på telefon) på vores ansøgning om pladser hos KK. Vi havde ansøgt om hhv. Den Røde Plads, Sønder Boulevard og Festpladsen i Fælledparken. Den primære begrundelse at projektet: dels ville kolliderede med det travle metrobyggeri, dels havde projektet ikke en bred nok værdi for lokalbefolkningen. I forlængelse heraf fik vi arrangeret et møde med Peter Dam d. 25. Marts. I mellemtiden kontaktede vi lokaludvalg, kulturhuse og områdefornyelsesprojekter på hhv. Vesterbro, Nørrebro, Valby og Nordvest (se bilag om projektbeskrivelse). Alle vi kontaktede viste stor interesse for projektet. Tirsdag d. 25. marts: Møde med bylivsrådgiver Peter Dam Mødet med Peter Dam fra Teknik og Miljøforvaltningen kom ikke til at forløbe helt som vi regnede med. Med udgangspunkt i hans tidligere fuldstændige afvisning af projektets offentlige værdi og dermed ret til at bruge byrummet, havde vi forberedt os på at skulle forsvare projektet hårdnakket. Stik mod vores forventning åbnede han mødet som en ren diskussion om placering, og dermed væk fra selve projektet. Der må altså tydeligvis være sket noget i løbet af den forgangne måned, på trods af at vi slet ikke har været i kontakt med kommunen. Han havde vores projektbeskrivelse foran sig til mødet, selvom vi aldrig har sendt ham den - det tyder altså på at nogen fra Nørrebro Lokaludvalg har snakket med ham og videresendt projektbeskrivelsen. Hans pludseligt forandrede attitude tog os lidt på sengen, og det betød også at vi havde svært ved at være særlig kritiske overfor de placeringer han foreslog, og de argumenter han brugte for at udelukke andre. Han havde en underforstået position som den gavmilde uddeler af offentligt rum og vi burde være glade for de pladser vi blev tilbudt. Foreslagene gik hovedsageligt på relativt perifære placeringer, der ville gøre det svært for at skabe tilstrømning nok og det synes dermed svært at projektet ville kunne udefolde sig succesfuldt i praksis. Vi vil derfor udarbejde et modforslag med nye placeringer, eller alternativt forsøge at alliere os med andre aktører der kan gøre vores krav stærkere. Men overordnet er det selvfølgelig positivt at vi er i dialog. April Arbejdsgruppen arbejdede i denne måned intenst på, at få bygget værkstedet færdigt. Vi blev kontaktet af Nørrebro lokaludvalg og projektakademiet Imagine Nørrebro, der havde arrangeret to-dagsfestivalen 48-timers festival. Projekt Værktøjskassen blev en del af programmet til festivalen. Det betød at vi i weekenden uge 17 skulle afholde vores første åbne værkstedsdag på Den Røde Plads på Nørrebro. Desuden fik vi tilladelse af KK og bylivsrådgiver til, at parkere Værktøjskassen på Korsgade i weekenden uge 18. Den 26. April afholdte vi den første åbningsdag for Værktøjskassen, som nævnt på Den Røde Plads. På dagen lejede vi en bil og åbnede Værktøjskassen kl.10 (Se bilag om weekend uge 17). Maj I begyndelsen af Maj afholdte vi den anden åbne værkstedsdag med Værktøjskassen. Lørdag d. 3. Maj var vi blevet inviteret til Visionstræsfestival arrangeret af det grønne netværk Omstilling.nu. Søndag d. 4. Maj var vi på Korsgade (Se bilag om weekend uge 18). I midten af Maj kommunikerede vi med projektleder Trine Malm fra Områdefornyelsen Vesterbro om et muligt samarbejde i forbindelse med at få Værktøjskassen til Vesterbro. Områdefornyelsen kunne ikke ansøge om pladser for os, men Trine Malm gav os en kontakt til Connie, en

9 bylivsrådgiver fra KK. Vi kontaktede hende på mail (dvs. udenom den officielle ansøgning på KK s hjemmeside). Connie sendte os videre til bylivsrådgiver René Andersen. Vi ansøgte om en pladsen ved Sønder Boulevard/Dybbølsgade. Den 21. Maj fik vi afslag (på telefon) på ansøgningen med en begrundelse i tekniske forklaringer (metrobyggeri, ikke plads til passage, græs osv.). I stedet henviste han os til Brønshøj torv, hvilket vi takkede nej til. Afslaget forårsagede at vi ikke kom ud i weekenden uge 21. Vi fik lavet aftale med René Andersen om, at sende materiale om andre pladser (foto og opmålinger) direkte til ham istedet for den officielle ansøgning på hjemmesiden. I weekenden uge 21 tog vi ud og målte op. Det resulterede i at vi onsdag d. 28 fik tilladelse til Liva Weels plads på Vesterbro i weekenderne uge 22 og 23. Desuden er vi blevet inviteret med til MADE-festival af Orange Innovation i August og Kulturnatten i Oktober.

10 Bilag 4: Billeder af Værktøjskassen

11 Den Røde Plads

12 Den Røde Plads

13 Den Røde Plads

14

15 Visionstræsfestival

16 Korsgade

17 Prags Boulevard

18 Værktøjskassen hentes i Horsens

19

20

21 Visionstræsfestival

22 Korsgade

23

24

25

26

27 Bilag 6: Interview Claus Bech Schmidt, embedsmand i Teknik- og Miljøforvaltningen Foretaget den 22. maj 2014 over telefon. Parenteser er benyttet i transskriberingen til at klaregøre indforståetheder, når det synes nødvendigt. (...) repræsenterer talepauser og skråstillet til at markere særlige tryk og vægtning. Forkortelser: KK = Københavns Kommune På linjen er Claus Bech Schmidt (CS) og Rasmus Bjerring Larsen (RL) Vigtigt at bemærke er at interviewet er foretaget in persona tidligere, men at tekniske problemer desværre bevirkede at det gik tabt. Spørgsmålene er derfor ikke de samme som i det oprindelige interview, da de er blevet kvalificeret på baggrund af erfaringen derfra. Spørgsmålene afviger flere steder fra interviewguiden, grundet dialogen og den løbende erfaringer som intervieweren har opnået igennem interviewet (for uddybning, se eventuelt afsnittet semi-struktueret eliteinterview) Interview: RL: Har du et indtryk af på hvilken baggrund bylivsrådgiverne foretager beslutninger om tilladelser (til brug af det offentlige rum)? CS: De foretages på baggrund af nogen retningslinjer (..) og de retningslinjer (..) altså tiden forandrer sig jo, og de retningslinjer kan hurtigt blive forældede. RL: Men de retningslinjer, hvad er det præcis de omhandler? CS: Hvor ting rent fysisk må placeres og at det gerne op skal bidrage til byen med et eller andet (..) den med at det skal bidrage er selvfølgelig svær, for der kommer selvfølgelig nogle subjektive skøn ind over der, det er klart. Der bliver myndighedsrollen svær. Man skal huske at man har en myndighedsrolle og den skal man selvfølgelig leve op til. RL: Hvad er det præcis den myndighedsrolle dækker over? CS: At sagsbehandlingen skal være ensartet (..) og træffe nogen afgørelse der ikke forfordeler.

28 RL: Så det her med at man har en målsætning om, at man skal give tilladelser til projekter der har en værdi. Hvor meget giver det egentlig mening når man holder det sammen med myndighedsrollen? CS: Puh, ja (..) den er svær (..) myndighedsrollen sigter jo mere på at tingene bliver ensartede og du har en administrationsrolle der er ensartet. Den sigter ikke meget på at skabe udvikling kan man sige. Det ligger ikke i selve myndighedsrollen at tilgodese en bestemt udvikling (..) eller nogen strategier. Der er jo vedtaget mange strategier i KK. Man har opgjort det til over 200 forskellige strategier. Hvis man som myndighed skulle træffe nogen afgørelse og samtidigt tage hensyn til alle de strategier, så ville det jo blive lidt svært. RL: Hvad er så kommunalpolitikernes muligheder for at få indflydelse? Ligger det at gå ned i nogen enkeltsager og danne præcedens om hvad der er ønskeligt på den vis? CS: Det kan jo være meget forskelligt. Tit tages der jo udgangspunkt i en enkelt sag. Egentlig burde politikerne bruge mere af deres tid på at skabe de overordnede rammer. Det kan jo godt tage udgangspunkt i en enkeltsag, det bliver bare et problem hvis politikerne blander sig i for meget i myndighedernes sagsbehandling, for så får du et myndighedsapparat som beskytter sig meget mod politikerne. RL: Hvordan det? CS: De (administrationen) gør jo nærmest hvad de kan for at de (politikerne) ikke blander sig (..) og hvis de blander sig har vi folk siddende, som er gode til at strikke svar sammen, hvor man svarer så det (kort udfald i optagelsen) reglerne, så det ikke lugter alt for problematisk. Der kan godt have været nogen sager der ikke har set alt for gode ud, men man kan godt få det til at se ud sådan, at der ikke er nogen problemer her, det er klart. RL: Så hvis der begynder at gå politik i en sag, så beskytter embedsværket sig mod politikerne? CS: Ja det er klart, det er jo mega farligt for embedsværket. Det er jo ikke nemt at have alle mulige politikere rendende der stiller tusindvis af spørgsmål. Så får du arbejde (..) er du gal mand. RL: Lad os sige der sidder en kommunalpolitiker i borgerrepræsentationen, der har en holdning til hvad der sker i det offentlige rum. Hvordan kan den kommunalpolitiker få indflydelse på det? CS: Det nemmeste ville jo være hvis den her politiker ledte de her folk videre til embedsværket. Du skal jo have et embedsværk der kan rumme det, hvis nogen kommer med noget helt nyt.

29 RL: Nu tænker jeg hvad en kommunalpolitiker konkret kan gøre for at ændre på administrationens praksis? CS: Så skal de jo ind og ændre i de retningslinjer (..) altså i administrationsgrundlaget. Men der er selvfølgelig også noget med kulturen i embedsværket. Jeg ved godt det er meget vanskeligt at ændre, men det er meget afgørende. Hvis man har en kultur i et embedsværk, der betinger at man ikke tør at tage nogen chancer så er det klart at i har oplevet det som i har oplevet (se evt. logbog, bilag x). RL: Tænker du her på det du talte om, med at det falder tilbage på den enkelte myndighedsperson, hvis en bestemt tilladelse viser sig at skabe problemer? CS: Ja. Så hvis jeres idé endte med at give problemer derude, ville det være den myndighedsperson der endte med at sidde med hatten til sidst. Højst sandsynligt. Det er det som politikerne burde forsøge at ændre, hvis du spørger mig (..) at arbejde med at prøve at ændre kulturen helt ned i systemet. Det er også det man har lagt frem med at prøve at kigge i tillidsreformer (..) hvilke intentioner der ligger i den. RL: Altså man har prøvet at gøre kulturen mere risikovillig? CS: Ja det skulle gerne gøre at topembedsværket viser mere tillid til resten af systemet (..) så skulle de gerne blive mere risikovillige. Jeg ved også at i Kultur og Fritidsforvaltningen, med den nye tillidsreform, bliver nogen chefer ligefrem belønnet for at begå fejl. Der arbejdes aktivt med at redegøre for strategiske fejl, der har bevirket at man har lært noget nyt. RL: Ja okay, det en meget ny måde at gøre det på. CS: Ja præcis, så bliver de simpelthen belønnet for det (..) med bonus og sådan. Den er god nok. Jeg tror det er nogen af dem der er længst fremme i KK. Men der skal I huske på at de forskellige forvaltninger arbejder på hver deres måde i KK. RL: Ved du, kan man med vores projekt, gå via Kultur- og Fritidsforvaltningen og søge om pladstilladelse? CS: Ja det kan man godt. Hvis man får økonomisk støtte derfra, vel at mærke. Sådan noget som Distortion (..) da de begyndte at få støtte derovre fra (Kultur- og Fritidsforvaltningen), var det meget nemmere for dem at få tilladelse hos os (Teknik- og Miljøforvaltingen), for nu var der jo en anden forvaltning med andre politikere, der synes de var værd at støtte, og så måtte vi hellere følge trop og give tilladelse. Den vej rundt kan man jo sagtens (...) det er der nogen der udnytter bevidst, det er helt sikkert.

30 RL: Det kunne være vi skulle have gjort det, haha. CS: Det ved jeg dem fra Distortion ville sige. RL: En sidste ting. Kan du klargøre din relation til bylivsrådgivningen? CS: Jeg håndterer mange af de klager der kommer ind over de arrangementer som de giver tilladelse til (..) Der er jo naturligt noget der (..) og så har jeg jo prøvet at gå ind og lægge en ramme om nogen af de nye ting, for at beskytte det lidt. Så det kan få lov til at vokse, ligesom Distortion. RL: Ja det er jo egentlig lidt sjovt, når det er dig der håndterer de sure klager og du så samtidigt argumentere for at man skal give nogen af de her nye ting en chance? CS: Det er fordi det interesserer mig (..) jeg synes vi har en dårlig kultur her i KK. Jeg foreslår jo at vi prøve at arbejde mere innovativt med kulturen. Det er nok også grunden til at i møder de problemer som i har mødt (se evt. logbog, bilag x). Jeg arbejder for en kultur i KK som kan beskytte nogen af de nye ting, så de kan få lov at vokse. Vi skulle nødigt være dem der slår det ihjel. Det er jo et problem når problem når København proklamerer at de vil vækste, og vi så slet ikke har en kultur der understøtter det. RL: Hvordan vækste? I kulturel forstand? CS: Økonomisk, men også kulturelt ja. Mange af de kreative ting der vokser frem, dem har vi det sku lidt med at slå ihjel, fordi vi ikke har en kultur i KK, som kan understøtte dem og få dem til at vokse. Det er ikke til at sige, nogengange får det også lov at voske (..) ellers var der jo ikke noget liv på denne jord (..) måske jeres projekt er noget helt andet om fem år. I skal bare ikke møde modstand fra KK hvis i spørger mig. (samtalen afbrydes og genoptages) RL: Vi har faktisk med Værktøjskassen netop fået et afslag på vores ansøgning om at stå på Vesterbro i den kommende weekend. CS: Men der var vel en god begrundelse for det. RL: Jah, det var nogen praktiske hensyn, de mente ikke at der var plads, og den måtte ikke stå på noget græs.

31 CS: Der er desværre ofte nogen praktiske problemer, ja. RL: Nu bevæger jeg mig måske ud på noget dybt vand, men i forlængelse af det du sagde tidligere, men er de tekniske argumenter nemmere at bruge, fordi der måske ligger noget andet bag? CS: Ja det kan det godt. Den rigtige grund kan godt være så problematisk, at den vil man ikke bruge. Det kunne jeg sagtens forestille mig forekom. Men hvad skal man gøre? RL: Måske det samme som du siger: være lidt mere risikovillig? Prøve nogen ting af? CS: Det er også det jeg siger. Men så er man også nødt til at udvikle en kultur der kan det. En form for innovationskultur, der kan se på tingene på den måde de bør ses. Det hjælper ikke noget når kommunen udadtil forsøger at støtte innovation, når de inde i systemet ikke fatter en skid af hvad det er. RL: Jeg tænker da også at den nemme tilgang i virkeligheden er at give lidt mere rum til dem der prøver at lave noget, i stedet for selv at skulle sætte en masse igang? CS: Det er en del af det ja. Vi kan jo slet ikke finde ud af at lave evnents i KK. Der er nok nogen få i Kultur- og Fritidsforvaltningen der kan, de får sat gang i nogen ting. RL: Ja der sker jo også gode ting. Den 48-timers festival vi var med i fungerede godt. CS: Ja Kultur- og Fritidsforvaltningen er sku friske nok. De har også en anderledes kultur internt derovre. Man kunne hente noget inspiration der. Hvis man spørger mig skulle det ligge lige under borgerrepræsentationen, en slags innovationspanel. Der kunne sidde nogen folk, der tænker mere innovativt (..) gerne nogen helt ude fra frontlinjen, hvor jeg også selv sidder (..) så man kan få virkeligheden helt ind til politikerne. RL: Kunne det være det med at få indarbejdet et rum til at kunne lave fiaskoer for eksempel? CS: Ja, men det er jo bare en lille ting. Hvis man virkelig er innovationsmindet så lærer man sig selv at arbejder med prototyper. Det tænker jeg meget i. Hvis der kommer nogen og spørger mig om de kan lave en fest for eksempel (..) så sidder jeg jo på vagt, og skal overvære og handle på de reaktioner der kommer på festen. Distortion har jo hold fest i på Carlsberg og i Den Brune Kødby. Københavns Universitet hold jo også en fest for nylig, ude ved Universitetsparken. Var i med der? (..) Nårh nej, I er jo RUC studerende. RL: Haha jo altså, vi fik faktisk sneget os med der.

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF

Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF Innovationskultur og borgerperspektiver i KK/TMF KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015.

Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Bilag 1 Transskribering af interview med Emil. d. 4/5/2015. Interviewer: Sådan. Okay. Interviewer: Så skal jeg lige starte med at fortælle dig at vi skriver om Containerbyen, og vil gerne undersøge hvordan

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015 Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser DREAM workshop d. 15. januar 2015 DREAM - Danish Renewable Energy Aligned Market Sammenfatning af resultater i en lille folder (www.teknologisk.dk/ydelser/energiantropologi/33289)

Læs mere

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009 Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Når det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej

Når det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej Når det lykkes at skabe aktive byrum erfaringer fra otte kommuner i projektet En God Omvej Temamøde Middelfart 11. april 2013 Ph.D. stud. Charlotte Pawlowski Disposition Hvad er EGO projektet? Hvem bruger

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere