Neandertalerne. videnskaben i almindelighed. Dette skyldes, at neandertalerne var de første fossile fortidsmennesker,
|
|
- Helge Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Neandertalerne - istidens hårdføre menneske-art For 150 år siden så det første fund af en uddød menneskeart neandertaleren dagens lys. Ingen viste på daværende tidspunkt, at fundet af en mand, der havde været død i år, for altid skulle ændre historien og vort syn på os selv. Af Peter K. A. Jensen Fundet af neandertalknogler i et kalkbrud uden for Düsseldorf i 1856 markerede starten på den videnskabelige disciplin, der kaldes palæoantropologien. Det var de første knogler, der blev anerkendt som stammende fra en fortidig menneskeart, der ikke længere eksisterer. Neandertalmennesket er uden tvivl det mest berømte og i videnskabelig henseende tillige det bedst beskrevne fortidsmenneske af alle. Udforskningen af neandertalerne startede i midten af 1800-tallet på et tidspunkt, da udviklingstanken netop var blevet skabt i Europa i forbindelse med udgivelsen af Darwins bog om arternes oprindelse (1859). Opdagelsen og den efterfølgende udforskning af neandertalerne skulle vise sig at få stor betydning, ikke blot for palæoantropologien, men også for Kranier af hhv. neandertaler (tv) og moderne menneske. Neandertalkraniet var stort og rummede en hjerne, der i størrelse var sammenlignelig med nutidsmenneskets, men hjernekassen var lav og langstrakt. Betragtet bagfra var hjernekassen rund, næsten cirkulær, i skarp kontrast til den nærmest femkantede form af det moderne menneskes kranium. Svarende til nakkebenet var der hos neandertaleren en karakteristisk fordybning. De mest bemærkelsesværdige træk ved det gennemgående langstrakte ansigtsskelet var den vigende, lave pande, de fremstående øjenbrynsbuer, det fremspringende midteransigt og den manglende hage. videnskaben i almindelighed. Dette skyldes, at neandertalerne var de første fossile fortidsmennesker, man fik kendskab til, også i den brede offentlighed. Opdagelsen af neandertalerne var i virkeligheden det første indicium på, at også mennesket havde gennemgået en evolution! Hvem var neandertalerne? Inden for deres udbredelsesområde var neandertalerne det tidlige moderne menneskes umiddelbare forgængere. Fordi neandertalerne morfologisk og adfærdsmæssigt på mange måder mindede om det moderne menneske, har det endvidere været antaget, at de også rent slægtskabsmæssigt var direkte forløbere for det moderne menneske. I overensstemmelse hermed er neandertalerne blevet opfattet som en underart af Homo sapiens, Homo sapiens neanderthalensis. Imidlertid har de senere års forskning vist, at samtidig med, at neandertalerne levede i Europa
2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b og det vestlige Asien, levede der andre typer mennesker i Fjernøsten og Afrika; og de mennesker, der levede i Afrika, var klart mere moderne end neandertalerne. De afrikanske mennesker er således, alene på dette grundlag, mere sandsynlige forfædre til nutidige mennesker end neandertalere, og der er en stigende tendens til at opfatte sidstnævnte som en evolutionær blindgyde, der kun videregav lidt eller intet af deres arvemasse til det moderne menneske. Af denne grund mener mange i dag, at neandertalerne bør klassificeres som en selvstændig art, Homo neanderthalensis. Neandertalerne levede i den sene del af Kvartærtiden, geografisk afgrænset til Europa og det vestlige Asien fra Gibraltar i vest til Usbekistan i øst; intet tyder på, at neandertalerne var udbredt til Fjernøsten eller Afrika. Der er heller ikke fundet spor efter neandertalere i det centrale Rusland eller Sibirien. Neandertalerne har næppe på noget tidspunkt været særlig talrige, formentlig har antallet af individer aldrig oversteget Befolkningstætheden i udbredelsesområdet har derfor været meget lav, i størrelsesordenen 0,01 pr. km 2. Neandertalerne levede fortrinsvis i perioden fra ca år til ca år før nu svarende til mellemistiden Eem og første del af istiden Weichsel, der således udgjorde den egentlige neandertalperiode. Det er sandsynligt, at neandertalerne er udviklet fra Homo heidelbergensis, der formentlig opstod i Østafrika for år siden eller tidligere. Der er gjort mange fund af Homo heidelbergensis i Europa i tiden fra år siden og fremefter. Europæiske fossiler af Homo heidelbergensis yngre end ca år er morfologisk set klart før-neandertalere, hvorfor det er logisk at postulere en europæisk oprindelse af neandertalerne. Sandsynligvis er de vestasiatiske og de mellemøstlige neandertalerne indvandret hertil fra Europa i begyndelsen af sidste istid for ca år siden. Udbredelsesområde Kort over neandertalernes udbredelsesområde med angivelse af vigtige fundsteder. De ældste neandertal-fossiler er fundet ved Ehringsdorf (Weimar) i det tidligere Østtyskland, i Pontnewydd-hulen i Wales samt ved Saccopastore i Italien. Ehringsdorf og Pontnewydd er måske tæt ved år, mens Saccopastore er ca år gammel og derfor må stamme fra begyndelsen af sidste mellemistid (Eem). Også fossilerne fra Krapina i Kroatien ( år) stammer fra Eem, mens alle andre vigtige europæiske fossiler, inklusive de oprindelige fra Neanderdalen, er fra tidsrummet til år før nu svarende til første del af sidste istid (Weichsel). De absolut yngste neandertal-fossiler stammer fra det sydlige Spanien (Gibraltar og Zafarraya-hulen) og er dateret til lidt under år. De ældste fossiler fra Mellemøsten er fra overgangen Eem/Weichsel (ca år) og er således noget yngre end de ældste europæiske fossiler. Det første fund Udforskningen af neandertalmennesket startede i august 1856, hvor minearbejdere fandt en kraniekalot samt flere andre knogler fra et menneskeskelet i en hule (Kleine Feldhofer Grotte) i Neanderdalen nær Düsseldorf i det vestlige Tyskland. Mineejeren overgav knoglerne til en lokal skolelærer og amatørnaturforsker, Johann K. Fuhlrott. Fuhlrott indså hurtigt, at knoglerne dels måtte have en meget høj alder: de var stærkt mineraliserede og fundstedet var dækket af 1,5 m tykke jordlag; og at de dels måtte stamme fra et usædvanligt menneske: Kranie-kalotten afslørede store øjenbrynsbuer, en lav pande og udbulende sidevægge (hos nutidige mennesker er sidevæggene tilnærmelsesvis parallelle); de øvrige knogler var usædvanligt tykke og robuste. Fuhlrott videregav knoglerne til den kendte tyske professor i anatomi, Herman Schaaffhausen i Bonn, og denne besluttede sig for, at de måtte stamme fra en race, der havde levet i Nordeuropa før germanerne og kelterne. Han indså imidlertid ikke de potentielle, evolutionære implikationer, der lå i denne tanke, selv om det må indrømmes, at han var snublende nær derved. Tiden var dog ingenlunde moden til den slags tanker (Darwins bog om arternes oprindelse blev først publiceret i 1859). Derimod var tiden, som altid, moden til uoverensstemmelser og kontroverser, hvilket i stort tal var, hvad Schaaffhausens beskrivelse affødte. Den kendte engelske geolog Charles Lyell undersøgte fundstedet i 1868 og erklærede, at skelettet med sikkerhed kunne dateres til istiden. Også Darwin havde hørt om neandertal-knoglerne, men undlod at nævne dem i Arternes Oprindelse (1859). Den første, der seriøst diskuterede de evolutionære aspekter, var sandsynligvis Darwins nære ven og støtte, Thomas Huxley, der i sin bog Evidence as to Man s Place in Nature (1863) konkluderede, at Neandertalkraniet repræsenterede et morfologisk primitivt individ, som dog ikke kunne betragtes som et missing link mellem mennesket og aberne. Den irske professor i geologi, William King, foreslog i 1864, at neandertaleren repræsenterede en uddød menneske-
3 12 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Det oprindelige fund fra 1856 i Neanderdalen. Jubilæumsrekonstruktion (Neadertalmuseet, Neanderdalen) i anledning af 150-året for det oprindelige fund. art, som han benævnte Homo neanderthalensis. En englænder hævdede derimod, at det måtte dreje sig om en åndssvag stakkel, der havde levet som eneboer i dalen, mens en anatom i Bonn, August Mayer, mente, at det drejede sig om en kosak, der kæmpede mod Napoleon i 1814; de buede lårbensknogler sås som resultatet af et liv, der fortrinsvist var tilbragt på hesteryg. Endelig mente den franske anatom Franz Pruner-Bey, at det fossile kranium måtte stamme fra en robust bygget kelter, idet det i nogen grad mindede om kraniet hos moderne irere, der, hvad de mentale kvalifikationer angik, jo var de kontinentale europæere underlegne. Men på samme tid, og med større autoritet, fastslog den verdenskendte tyske anatom og patolog Rudolf Virchow, at Neandertalkraniet stammede fra et helt almindeligt menneske, der imidlertid både havde lidt af engelsk syge og af svær gigt og som ydermere havde pådraget sig flere kraniebrud mens han levede. På grund af Virchows store autoritet vandt dette synspunkt udbredt accept ikke mindst fordi evolutionsbegrebet var fremmed og ubehageligt for mange på den tid. Virchow selv var en fremtrædende modstander af evolutionsteorien. Frem mod århundredeskiftet blev der gjort stadig flere fund af fossile rester af neandertalere, og med fundet af to skeletter i Spy nær Namur i Belgien
4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b i 1886 blev der sat et alvorligt spørgsmålstegn ved Virchows fortolkning. Spy-skeletterne blev fundet i uforstyrrede lag i 4 m s dybde sammen med knogler af mammut, næsehorn og rensdyr, der dokumenterede skeletternes høje alder. Fundene fra Spy legitimerede for første gang neandertalerne som fossile mennesker. Anerkendelsen af neandertaleren som et fortidsmenneske var almindelig udbredt omkring år Det skal dog bemærkes, at selv i dag vægrer nogle palæo antropologer sig ved at anerkende neandertaleren som en distinkt menneskeart. Denne vægring har i det mindste delvist historiske årsager og kan føres tilbage til det historiske uheld, at det første neandertalfund blev fortolket i et videnskabeligt miljø, hvor den tanke, at der fandtes fortidige, nu uddøde, menneskearter forskellig fra vor egen, var helt fremmed. I dag har man kendskab til over 275 neandertal-individer, der er fundet på mere end 70 lokaliteter. I skarp kontrast til den situation, der er gældende for tidligere homininer, er neandertalfundene rige på komplette eller næsten komplette skeletter, hvilket verdens ældste gravsteder bærer æren for. Udviklingen af den europæiske neandertaler Neandertalerne var lave, stovte mennesker med en lang krop og korte lemmer. Skelettet var robust og afslører desuden, at neandertalerne besad stor muskelstyrke. De vejede i gennemsnit 25 % mere end et moderne menneske. De fysiske træk ved neandertalerne er så specielle, at de tilsammen tegner et unikt anatomisk billede. Hvorfor og hvordan udvikledes neandertalmennesket? Helt alment gælder det, at ny artsdannelse forudsætter fysisk og biologisk isolation. For at en gruppe organismer skal kunne udvikles til en ny art, er isolation fra moderpopulationen nødvendig. En sådan isolation er i reglen et resultat af en geografisk barriere. Europæiske homininer, der udviklede sig til Sammenligning af kraniet fra en neandertaler (La Ferrasie, Dordogne) og Cro-Magnon (tidlig Homo sapiens, Dordogne) neandertalere, blev fysisk isoleret fra de nærved levende slægtninge i Asien og Afrika. Europa er en lille halvø i den vestlige ende af det kæmpemæssige eurasiske kontinent, og Middelhavet synes at have udgjort en nærmest uoverstigelig barriere i hundrede af tusinde af år. På Millioner år før nu Homininernes stamtræ H. sapiens H. heidelbergensis H. ergaster A. ramidus ramidus A. ramidus kadabba trods af Gibraltar-strædets smalhed har det ikke fungeret som noget væsentligt brohoved for koloniseringen af Europa. Strædet har været meget vanskeligt at krydse på grund af en meget stærk strøm fra vest mod øst. Porten til Europa lå i stedet i øst, og hovedvandringsruten H. neanderthalensis H. erectus A. robustus A. bahrelghazali A. afarensis A. anamensis O. tugenensis S. tchadensis A. boisel H. habillis H. rudolfensis A. aethiopicus A. garhi A. africanus K. platyops forløb over Bosporus-strædet og langs Middelhavets nordlige kyst. I gunstige klimatiske perioder i den mellemste del af Kvartærtiden for ca år siden har bl.a. Homo heidelbergensis kunnet brede sig mod nord fra Mellemøsten og Afrika til Europa. Det må dog formodes, at homininerne atter blev trængt tilbage under klimaforværringer, hvor udstrakte tundraer bredte sig hundredvis af kilometer syd for den europæiske isrand. Homo heidelbergensis begyndte sin udvikling frem mod neandertalerne i en periode, der var karakteriseret ved store klimatiske forandringer. Efter år før nu forøgedes de klimatiske udsving, og perioder med intense nedisninger indtraf. Mellem for og år siden indtraf der to istider, kun afbrudt af et køligt mellemspil, hvor udstrakte gletsjere holdt stand i Nordvesteuropa. Den vigtigste konsekvens i udviklingsmæssig forstand af de periodevise nedisninger var, at den europæiske befolkning blev geografisk isoleret. I disse perioder levede flertallet af før-neandertalerne i det sydlige Europa. Gletsjerne og den dybfrosne tundra i nord, Middelhavet i syd, iskapperne,
5 14 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b der dækkede bjergkæderne, og den voldsomme vækst i udstrækningen af det Kaspiske Hav og Sortehavet i nordvest begrænsede de i forvejen sparsomme muligheder for opblanding af europæerne med befolkninger i naboregionerne. I perioder har der kun været et smalt bælte på 100 km vandret gennem Europa mellem permafrosten i nord og de alpine gletsjere i syd. Den næsten totale isolation af før-neandertalerne fra deres afrikanske og asiatiske naboer under de intense glaciale Neanderdalen perioder befordrede udviklingen hen mod det klassiske neandertalmenneske, der således blev moduleret af Europas barske klima i den sidste del af Kvartærtiden: Deres kropsform og øvrige anatomi var udtryk for en ekstrem kuldetilpasning. Europas isolerede position blev også neandertalernes skæbne. I løbet af sidste istid blev deres råderum gradvist indskrænket, dels på grund af at det moderne menneske (Cro-Magnon mennesket eller Homo sapiens) bredte Maleri af neanderhulen. Neanderdalen nær Düsseldorf var i 1800-tallet sæde for en betydelig brydning af kalksten, der blev anvendt som byggemateriale. Men bortset fra dette havde dalen altid ligget hen i uberørthed, romantisk, frodig og grøn, gennemstrømmet af den lille Düssel, der er en bifl od til Rhinen. Neandertal hed oprindeligt Gesteins eller Hundsklipp. Det nuværende navn på dalen kan føres tilbage til komponisten Joachim Neumann, der levede i 1600-tallet. Neumann, der bl.a. ernærede sig som lærer og organist i Düsseldorf, tilbragte mange stunder Neanderdalen, hvor han kunne finde ro og inspiration til sine kompositioner. Joachim Neumann var en forfængelig person, der mente, at hans navn var for almindeligt til, at han og hans kompositioner kunne gå over i erindringen. Måske hans forfængelighed overgik hans musikalske evner; i det mindste havde han en forventning om, at et navneskifte kunne begunstige overlevelsen af hans hymner og melodier i eftertiden. Måske håbede han, at hans mest kendte værk, Pris Herren, herlighedens mægtige konge, ville gå over i historien som en del af århundredets store kirkemusik? Ville hans kompositioner rangere på linie med Bachs og Buxtehudes? Hvor om alting er, oversatte han sit efternavn til et klassisk sprog, græsk, hvor Neumann oversættes til Neander, græsk for nyt menneske. Hans samtidige elskede hans musik, og de ærede ham ved at opkalde dalen efter ham, Neander Thal. I begyndelsen af 1900-tallet moderniseres det tyske skriftsprog, så h blev udeladt i thal. Symbolikken er åbenlys om end tilfældig, da ingen i 1600-tallet kunne ane, at man netop her i Det Nye Menneskes Dal 200 år senere skulle fi nde et nyt menneske. Det var her, på en solbeskinnet dag i august 1856, at menneskets største udfordring gennem tiderne begyndte, nemlig forsøget på at forene guden og dyret, og at forstå essensen af menneskets natur. sig mere og mere, dels på grund af den tiltagende kulde hen mod sidste istids glaciale maksimum. Europa blev på den måde en blindgyde for neandertalerne. Er der en smule neandertaler i os? I 1997 lykkedes det at udvinde DNA fra det oprindelige fund fra 1856, som formodes at være ca år gammelt. Det udvundne DNA er såkaldt mitokondrie-dna (mtdna), som findes i langt flere kopier end DNA i cellekernen. Selvom dette DNA var stærkt fragmenteret, lykkedes det forskerne at bestemme sekvensen (dvs. rækkefølgen af basepar), og man sammenlignede herefter den fastlagte sekvens med den tilsvarende sekvens fra nulevende mennesker. Man fandt, at de to sekvenser afveg så stærkt fra hinanden, at de måtte hidrøre fra to adskilte populationer. Forskellene var så store, at de ikke kunne rummes inden for den variation, der findes blandt nutidige mennesker. Ud fra sekvensforskellene kunne det endvidere estimeres, at de udviklingslinier, der førte frem til henholdsvis neandertalerne og Homo sapiens adskiltes for mere end år siden. Det er siden lykkedes at udvinde mtdna fra yderligere ca. 15 neandertalfossiler stammende fra hele udbredelsesområdet samt fra syv tidligt moderne (Cro-Magnon) fossiler fra Central- og Vesteuropa. Samtlige undersøgte prøver af neandertal-dna ligner hinanden, og der er ikke fundet sekvenser af neandertal-dna i Cro-Magnon-fossilerne. Cromagnon-DNA er derimod næsten uadskilleligt fra DNA fra nulevende mennesker. Disse nye undersøgelser bekræfter således de oprindelige resultater, og det er herefter meget usandsynligt, at neandertalerne kan have givet ophav til den moderne europæer. Man kan naturligvis ikke med sikkerhed udelukke en vis minimal opblanding; blot må man så konstatere, at neandertalernes gener atter er forsvundet. I maj måned 2006 blev der på et møde i Cold Spring Harbor uden for New York annonceret, at man nu også havde haft held til at udvinde kerne-dna fra neandertalknogler. Det var samme forskergrupper (Svante Pääbo og medarbejdere), som oprindeligt havde udvundet mtdna fra neandertalknogler i Svante Pääbos forskergruppe har i sommeren 2006 initieret The Neandertal Genome Project og håber, at det i løbet af to år vil lykkes at få sekventeret hele arvemassen fra neandertalerne.
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Om forfatteren Peter K.A. Jensen er speciallæge i klinisk genetik Venusvej Randers Foto: Peter K.A. Jensen pkaj@dadlnet.dk Jubilæumssammenkomst på det oprindelige fundsted i Neanderdalen i juli års jubilæet blev bl.a. markeret med en international kongres. Det oprindelige fund er udstillet på Rheinishe Landesmuseum i Bonn. De første resultater, sekventering af ca. 1 million basepar, er allerede publiceret her i november Såfremt projektet lykkes, vil man være i stand til præcist at udpege de genetiske forskelle mellem neandertalerne og Homo sapiens og dermed forhåbentligt afsløre, hvad der i sidste ende gjorde os til fuldt moderne mennesker. Os og dem neandertalernes skæbne Neandertalerne uddøde sammen med de øvrige fortidige mennesketyper i den Gamle Verden inden den sidste kuldeperiode i Weichsel. Efter den tid (de sidste år) har der kun levet én mennesketype, Homo sapiens, på Jorden. Europas neandertalere var ægte istidsspecialister. Måske blev de udkonkurreret, fordi de var for specialiserede og derfor ikke evnede at omstille sig til ændrede livsvilkår. Neandertalernes livsform var præget af rutine, forudsigelighed og ringe mobilitet. Sammenlignet med Homo sapiens var deres adfærd langt mere lokaliseret, og deres aktionsradius var lille. Deres liv var desuden barsk og farligt, hvilket talrige knoglebrud vidner om. Deres foretrukne jagtdyr var vildoksen, som de dræbte med spyd dog ikke ved at kaste med disse, men ved at stikke dem ind i dyret på nært hold. Neandertalerne brugte dobbelt så mange kalorier som et hårdtarbejdende nutidsmenneske dels på grund af deres større kropsvægt, men først og fremmest på grund af kulden og anstrengelserne i forbindelse med jagten, der sled hårdt på dem. I modsætning hertil var Homo sapiens (Cro-Magnon menneskerne) langt mere mobile, og evnen til at planlægge og forudsige begivenheder var langt mere udviklet hos dem. Cro-Magnon menneskerne spredte sig ud over store områder, og de udnyttede området og ressourcerne langt mere effektivt. De var desuden kreative og udviklede konstant bedre og mere effektive redskaber, med hvilke de udnyttede de tilgængelige ressourcer langt bedre end neandertalerne. Cro-Magnon menneskerne udnyttede et varieret udbud af materialer til redskabsfremstilling, og ofte var materialerne hentet langvejs fra. De fangede laks og jagede rensdyr i stor stil. Cro-Magnon menneskerne var sandsynligvis organiseret i store grupper ( stammer ), der lejlighedsvist mødtes og udvekslede ideer. Neandertalernes bytte blev i bogstaveligste forstand taget fra dem af de nytilkomne. Efterhånden blev neandertalerne reduceret til små grupper på måske kun individer, der ikke var i stand til at overleve på det lange sigt. I det sydvestlige Frankrig bukkede de under for ca år siden, måske fordi koncentrationen af Cro- Magnon mennesker var størst her. De overlevede længst på den iberiske halvøs sydlige del Gibraltar har udgjort et sidste tilflugtssted. Redskaber, der med sikkerhed er fremstillet af neandertalere, er fundet i Gorham s Cave på Gibraltar; de er for nylig blevet dateret til år ( år?) før nu, og er dermed det sidste spor vi har af neandertalerne. Fra Gibraltarklippens sydvendte huler kunne de sidste neandertalere fordrive dagen med en sørgmunter stirren over på det kontinent, hvorfra deres forfædre var kommet vandrende til Europa i en meget fjern fortid, som selv stammens ældste ikke længere havde nogen erindring om. Som omtalt var det også dét kontinent, der fostrede det moderne menneske, Homo sapiens, der havde bragt neandertalerne i denne fortvivlende situation, og som i sidste ende skulle blive deres endelige skæbne. Man skal dog på ingen måde undervurdere neandertalerne. De var et enestående folkefærd, der levede i år i istidens grusomme favntag. Man bør snarere undre sig over, at neandertalerne holdt ud så længe som de gjorde, end man bør undre sig over, hvorfor de bukkede under. Det særlige ved neandertalerne er, at de har været her sammen med os og det endda indtil for kort tid siden: Kun omkring generationer er forløbet, siden den sidste neandertaler vandrede rundt i det sydlige Europa. Referencer Fuhlrott JC: Menschliche Überreste aus einer Felsengrotte des Düsselthals. Ein Beitrag zur Frage über die Existenz fossiler Menschen. Vehandl. Naturhist. Ver. Preuss. Rheinlande u. Westphalen 16, 1859, Trinkaus E, Shipman P: The Neandertals. Changing the Image of Mankind. Pimlico, London, Jensen PKA.: Menneskets oprindelse og udvikling. 3. udgave, Gyldendal, Schmidtz RW (ed.): Neanderthal Verlag Philipp von Zabern, Mainz am Rhein, Green, R.E. et al.: Analysis of one million base pairs of Neander thal DNA. Nature 444, , Noonan, J.P. et al.: Sequencing and Analysis of Neanderthal Genomic DNA. Science Vol no. 5802, pp , Neanderthal Museet:
Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark
DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere
Læs mereMoesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter
Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereMennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet
Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet Verden for ca. 300.000 år siden Neandertaler Denisovans Homo erectus Homo sapiens Hobitter
Læs mereDa mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser
4 Da mennesket blev til 2. del genetiske undersøgelser Biaka pygmæ Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles
Læs mereCRO MAGNON- MENNESKET
1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra
Læs merePoul Erik Lindelof. Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst.
Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet Homo Erectus, den længst eksisterende menneskeart, men den, hvorom vi ved mindst. I den arkæologiske litteratur
Læs meremtdna og haplogrupper
mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har
Læs mereMillioner år. H. sapiens. Pt. verus. Pt. vellerosus. Pt. paniscus. Pt. schweinfurthii. Pt. troglodytes
udvekslingsmuligheder, som benytter sig af alle mulige tricks lige fra øgede mutationsfrekvenser i de enkelte aminosyrer over større udskiftninger af DNA-stumper til kæmpe omstruktureringer i hele genomet.
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereNeandertalere i Danmark?
30.04.2014 Neandertalere i Danmark? - Lillebæltsområdet Ph.d. Trine Kellberg Nielsen Aarhus Universitet farktnielsen@cas.au.dk 1 Lidt om mig og mit arbejde 2 Evolution og tidlig kolonisering ca. 800.000
Læs mereVelkommen! Held og lykke! Redaktionen. Redaktionen består af: Karl Kristian Obling Knudsen Rasmussen. Malthe Carl Hougaard Vang. Alfred Hald Buksti
1 2 Indholdsfortegnelse Side 4 Leder Side 5 Evolution Hvad er det? Side 6-7.. En lang og kroget vej Side 8-9 Mennesket De bedste til at tilpasse sig Side 11-13.Derfor blev Homo sapiens den dominerende
Læs mereNy viden om tamkattens oprindelse
Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereDa mennesket blev til
12 Da mennesket blev til - oprindelsen af Homo sapiens De sidste par årtiers intensive forskning har kastet nyt lys over spørgsmålet om oprindelsen af det moderne menneske. Peter K. A. Jensen vil i to
Læs mere700.000 ÅR GAMMELT DNA
Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mere- øvelser i morfologi
Kig på kranier - øvelser i morfologi Opgave 1: Kig på de tre kranier og: AF RASMUS ELVEKJÆR OG NANNA HEINZ Opgave a-d kan laves udelukkende ved at studere tegningerne. Opgave e og f kan kun løses, hvis
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereDEN STORE FAMILIE ET DYR BLANDT ANDRE INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
DEN STORE FAMILIE ET DYR BLANDT ANDRE Du er en abe. Din pels er ikke så synlig. Men den er der. Du er også et pattedyr. Hunnerne blandt os føder levende unger, og babyerne drikker mælk hos deres mor, ligesom
Læs mereLEKTION 4 MODSPILSREGLER
LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereKUN ET TAL? INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
KUN ET TAL? MIN PERSONLIGE HEMMELIGHED Det var en smuk og solrig dag i maj 2015. Det var også den dag, jeg havde nået en alder af tres år. Eller skulle jeg måske sige, at jeg havde opnået en alder af tres
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2
Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereSønderjyllands Symfoniorkester
Sønderjyllands Symfoniorkester Tema 2018 : t r a z o M e k s i g a M Et musikforløb for 4. klasser Forældremateriale 1 Indhold Kære forældre... Brev uddelt på skolerne... Om skolekoncerterne... Børn og
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereHvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Læs mereEt hold danske fra Københavns. har som de nogensinde arvematerialet fra en. , der et folkeslag. Materialet stammer fra en, der blev i
Navn: Flokkur: Eyðkennisstrongur: SKRIVLIG PRÓVTØKA, 9. FLOKKUR DONSK RÆTTSKRIVING OG MÁLUPPGÁVA NOVEMBER 2013 INUK Første del Et hold danske fra Københavns har som de nogensinde arvematerialet fra en,
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs merefam i l i en PETER C. KJÆRGAARD TÆN KE PAU SE R
familien PETER C. KJÆRGAARD ÆN E AU E FAMILIEN» Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauserserien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«henrik
Læs mereNaturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.
Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereStonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget
Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis
Læs mereMALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...
MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereDet Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det?
Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det? Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling Kritias og Timaios beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2500 år siden, og mange har forsøgt
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereHjerne, kost og redskaber i menneskets evolution
Geologisk Museum Hjerne, kost og redskaber i menneskets evolution Bent E. K. Lindow Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Geologisk Museum Oversigt Menneskets evolution de seneste 7 millioner
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs mereEmne: Istidens Kæmper Klassetrin: klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2
TIL UNDERVISEREN ISTIDENS KÆMPER TILBAGE TIL ISTIDEN 2 OPGAVESÆT TIL ISTIDENS KÆMPER Lærervejledning Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: 4. 6. klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereMenneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen
Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver
Læs mereRomaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter
Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereLidt biologisk historik
Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereAlle højerestående organismer
FLASKEHALSE - når genetisk variation går tabt Hvor mange individer af en given art skal der egentlig til for, at en population kan opretholde en tilstrækkelig genetisk variation i det lange løb? Om forfatterne
Læs mereFOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.
FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs merewww.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen
www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs merehøjere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.
Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereEn stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.
Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når
Læs mereProces med DR Radiosymfoniorkestret 2008
Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester
Læs mereLærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg
Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereOpstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi
Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereBeethovens 9. symfoni
Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,
Læs mereJordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum
Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereMennesket. Den genetiske arv
Mennesket Den genetiske arv Mennesket Den genetiske arv Af Peter K.A. Jensen unı vers Mennesket. Den genetiske arv Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereIkke kun mennesket bygger veje
Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der
Læs mereSELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER
SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER Minderne har jeg da lov at ha, lyder refrænet i en gammel dansk slager. I denne lille bog håber jeg imidlertid at overbevise læseren om, at erindringer ikke kun er til for nostalgiens
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereMENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR
ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i
Læs mereHS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Historiens største sammenstød mellem religion og videnskab Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Historiens
Læs mere321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed
Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,
Læs mereKOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.
1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter
Læs mereSpringeren 18. september 2015
Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereMenneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1
Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne opgaver til del 1 Sydamerika Darwin finder et stort fossil. Se om du kan genkende
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereFascismen og nazismen
Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mere