Elreformen - Nye VE-baserede anlæg

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SG(2001) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 278/2001 Danmark Elreformen - Nye VE-baserede anlæg 1. Sagsforløb Ved brev af 15. maj 2001, indgået samme dato, anmeldte de danske myndigheder ordningen "Elreform - Nye VE-baserede anlæg" til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk Detaljeret beskrivelse af foranstaltningerne Formål og baggrund Elreformens formål med hensyn til anlæg, der anvender vedvarende energikilder, er at afvikle de direkte statstilskud til fordel for et system med såkaldte VE-beviser. Systemet med VE-beviser forventes at være fuldt gennemført i løbet af Der vil gælde overgangsregler under afviklingen, og i statsstøttesag N 416/99 1 godkendte Kommissionen overgangsreglerne for VE-baserede anlæg, der er oprettet senest i Dette betød, at de gamle ordninger 2 fortsat gjaldt for anlæg oprettet fra og med den 1. januar Dette var muligt i henhold til Kommissionens godkendelser af disse støtteordninger, som ikke var tidsbegrænsede for så vidt angår vindmøller og gyldige indtil udgangen af 2003 for så vidt angår anlæg, der anvender biomasse. 1 EFT C 354 af , s Statsstøttesag N 4/92, N 310/92 og N 1037/95. Se også statsstøttesag N 416/99, punkt Udenrigsminister Mogens LYKKETOFT Asiatisk plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel - Belgien Telefon: central (+32-2) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 De danske myndigheder har nu anmeldt de overgangsregler, der vil gælde for vindmøller og biomasseanlæg, som er oprettet fra og med år Reglerne træder i kraft, når de er godkendt af Kommissionen. Der findes fem forskellige typer af vindmøller, nemlig (i) landbaserede vindmøller generelt, (ii) landbaserede vindmøller til udskiftning af mindre og ugunstigt beliggende anlæg, (iii) offshore-vindmøller, (iv) husstandsmøller 3 og (v) anlæg, der anvender biomasse 4. Prissystemet Prissystemet er udformet på grundlag af to parametre: En garanteret pris pr. kwh for hver type anlæg. Denne pris er fastsat på et niveau, der sikrer producenterne en indtjening svarende til den, de har haft under det gamle tilskudssystem. For hver type anlæg (i) (iii) og (v) har de danske myndigheder fastlagt en fuldlastproduktion i kwh. Den er blevet fastlagt på et niveau, som for et gennemsnitligt anlæg kan opnås i løbet af ti år. Dette antal kwh er det maksimum, for hvilket en vis indtjening er garanteret. Ved at multiplicere prisen pr. kwh med den anslåede fuldlastproduktion fås en garanteret minimumsindtjening over en tiårig periode pr. type anlæg. Nuværdien af indtjeningsgarantien er derefter udtrykt pr. kw i stedet for kwh for at gøre den neutral med hensyn til de nominelle effekter for hvert anlæg inden for de forskellige kategorier. Nedenfor følger de opnåede tal i hvert tilfælde: (i) Landbaserede vindmøller, generelt: DKK pr. kw. Dette svarer til 0,43 DKK/kWh i kwh/kw (fuldlasttimer). (ii) Landbaserede vindmøller til udskiftning af mindre og ugunstigt beliggende anlæg: DKK pr. kw, svarende til 0,60 DKK/kWh i kwh/kw. (iii) Offshore-vindmøller: DKK pr. kw, svarende til 0,60 DKK/kWh i kwh/kw. (v) Biomasseanlæg: DKK pr. kw, svarende til 0,60 DKK/kWh i kwh/kw. Små vindmøller, som anvendes af husstande, type (iv) ovenfor, er garanteret en fast pris på 0,60 DKK/kWh i 12 år, uanset deres produktion i denne periode. Miljø- og energiministeren fastsætter prisen pr. kwh for en nærmere fastlagt fuldlastproduktion eller en bestemt tidsperiode i en bekendtgørelse til elforsyningsloven. Priserne pr. kwh vil blive fastsat pr. type anlæg og vil blive betalt af netvirksomheder eller systemansvarlige virksomheder, som, i henhold til 3 Med en nominel effekt på under 25 kw. 4 Produkter fra land- og skovbrug, vegetabilsk affald fra landbrug, skovbrug og fødevareproduktion, ubehandlet træaffald samt korkaffald. 2

3 elforsyningsloven, er forpligtet til at aftage elektricitet fra anlæg, der anvender vedvarende energikilder. De nøjagtige omkostninger ved denne forpligtelse vil blive væltet over på de endelige forbrugere via elregningen. De danske myndigheder tilføjer at reelt og faktisk påhviler købsforpligtelsen de systemansvarlige virksomheder, medens netvirksomhederne alene formidler og afregner strømmen. Der findes én systemansvarlig virksomhed Østdanmark, Elkraft System A.m.b.a., og én i Vestdanmark, Eltra amba. Elkraft System A.m.b.a. må betragtes som en offentlig virksomhed, efter definitionen i artikel 2 i Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder 5, som følge af at offentlige virksomheder har en dominerende indflydelse (71%). Eltra amba derimod må antages at være en privat virksomhed, idet stemmevægten for de private ejere er 67%. Endvidere har de to bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren, ikke stemmeret. De danske myndigheder anfører, at den offentlige virksomhed Elkraft System A.m.b.a. leverer 21% af det totale forbrug af grøn strøm i Danmark, medens Eltra amba leverer 79%. Hvis der tages højde for det offentlige ejerskab i vestre og østre Danmark, bliver det vægtede gennemsnit for hele Danmark derfor 41%. En del af den garanterede minimumsindtjening er et beløb på 0,10 DKK/kWh, som kompenserer for CO 2 -afgiften på elforbruget. Når først markedet for VE-beviser fungerer, vil producenterne modtage samme beløb via mindsteprisen for beviser opnået på det marked snarere end via elmarkedet 6. Beløbet udgør ikke statsstøtte, så længe det svarer til den CO 2 -afgift, der opkræves på elektricitet. Eftersom VEbaseret elektricitet ikke medfører CO 2 -emissioner eller kun mindre emissioner, ligger det i sagens natur, at der ikke lægges en CO 2 -afgift på forbruget heraf 7. Alle VE-baserede anlæg vil modtage beviser, så snart de er indført, dog med to undtagelser: vindmøller, der etableres med henblik på udskiftning af mindre og ugunstigt beliggende anlæg, vil kun modtage VE-beviser, efter at de har produceret fuldlasttimer, og husstandsmøller vil modtage dem efter 12 år, uanset deres produktion. Dette er, når deres prisgaranti udløber. Den finansielle situation Nedenstående to tabeller viser den finansielle situation for et typisk anlæg af hver type. 5 EFT L 193 af , s Prisen på VE-beviserne vil svinge mellem 0,10 DKK/kWh og 0,27 DKK/kWh. Se Kommissionens beslutning i sag N 416/99 punkt 2.2.2, femte afsnit. 7 Se Kommissionens beslutning i sag N 416/99 punkt 2.2.1, fjerde afsnit, og 3.1.1, under 1). 3

4 Tabel 1. Støtte i relation til afskrivningsomkostningerne plus en rimelig forrentning af kapitalen Type anlæg Nuværdi, DKK pr. kw Indtjeningsgaranti Markedspris Bidrag Afskrivning + rimelig forrentning Bidrag i procent af investering (1) (2) (1)-(2)=(3) (4) (3):(4) Vindmøller, generelt Vindmøller, udskiftning Vindmøller, offshore Vindmøller, husstande Biomasse Bemærkninger: Det fremgår, at beløbene for indtjeningsgarantien i tabellen er lavere end beløbene for ovennævnte lofter. Dette skyldes, at den faktiske indtjeningsgaranti fastsættes under hensyntagen til de sædvanlige investeringsudgifter for hver type anlæg. På den måde sikres det, at loftet for den garanterede minimumsindtjening overholdes, samtidig med at støttens beløb ikke overstiger afskrivningsomkostningerne og en rimelig forrentning af investeringen i anlægget. De danske myndigheder har i eksemplet foretaget beregningerne ud fra en markedspris for elektricitet på 0,20 DKK/kWh (ca. 0,03 EUR/kWh). I praksis anvendes markedsprisen pr. time på det nordiske spotmarked (Elspot). Beløbene i kolonnen for bidrag udgør forskellen mellem nuværdien af indtjeningsgarantien og nuværdien af markedsprisen for elektricitet over de tieller tolvårige perioder. I hvert enkelt tilfælde er nuværdien af det bidrag, der skal ydes, lavere end nuværdien af afskrivningsomkostningerne plus en rimelig kapitalforrentning. Det forhold, at bidraget i relation til investering er højere for udskiftningsmøller end for landbaserede vindmøller generelt giver ejerne et incitament til at udskifte ineffektive anlæg. Anlæggene modtager ikke investeringsstøtte. Systemet tager højde for variationer i markedsprisen på elektricitet. Når markedet for VE-beviser er gennemført, vil der desuden blive taget højde for prissvingningerne på dette marked. Dette betyder, at hvis markedsprisen på elektricitet skulle stige til over 0,33 DKK/kWh og prisen på VE-beviser til over 4

5 0,10 DKK/kWh, vil indtjeningsgarantien ikke indeholde noget kunstigt bidrag til vindmøller, for hvilke indtjeningsgarantien er 0,43 DKK/kWh (type (i) ovenfor). Hvis markedsprisen på elektricitet derimod skulle falde betydeligt, kan det tænkes, at indtjeningsgarantiens støtteelement overstiger investeringsomkostningerne. De danske myndigheder har forpligtet sig til at gribe ind og tilpasse reglerne, såfremt den gennemsnitlige elpris over en tiårig periode skulle blive så lav, at støtteelementet de facto overstiger investeringsomkostningerne, om end de anser et sådant scenario for meget usandsynligt. Type anlæg Nuværdi, DKK pr. KW Markedspris (1) Tabel 2. Markedspris på elektricitet i relation til de samlede produktionsomkostninger Produktionsomkostninger (2) Dækkede omkostninger (1):(2) Vindmøller, generelt % Vindmøller, udskiftning % Vindmøller, offshore % Vindmøller, husstande % Biomasse % Bemærkning: Det fremgår, at konkurrenceevnen for ikke blot anlæg, der anvender biomasse, men også for vindmøllerne, er meget dårlig. Generelt De danske myndigheder har forpligtet sig til at genanmelde VE-bevissystemet, når det har været i kraft i ti år. De danske myndigheder vil regelmæssigt vurdere systemet for at konstatere, om det vil være muligt at reducere støtten, idet der tages hensyn til anlægenes tekniske udvikling. 3. Vurdering af foranstaltningerne 3.1 Tilstedeværelse af statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1 Kommissionen har vurderet den anmeldte ordning på grundlag af EFtraktatens artikel 87, stk. 1. Det hedder i artikel 87, stk. 1, at "støtte, som 5

6 ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". Gennem ordningen får producenter af elektricitet, der fremstilles på grundlag af vindkraft og biomasse, en fordel, idet den garanterede pris hjælper dem med at dække deres produktionsomkostninger, som er helt gængse driftsomkostninger, som de normalt må afholde for at udføre deres virksomhed 8. I betragtning af samhandelen med elektricitet mellem medlemsstaterne kan denne fordel fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og er derfor omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Der er derfor tre elementer af statsstøtte til stede. For at afgøre, om det fjerde element, nemlig statsmidler, er til stede, henvises der til Domstolens dom af 13. marts 2001 i sag C-379/98, PreussenElektra AG 9. I præmis 59 i kendelsen fastslog Domstolen, at den forpligtelse, der påhviler de private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet fra vedvarende energikilder til fastsatte mindstepriser, ikke udgør nogen direkte eller indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af denne type elektricitet." Ifølge Domstolens tidligere faste praksis sondres der ikke mellem tilfælde, hvor støtten ydes direkte af staten, og tilfælde, hvor støtten ydes af offentlige eller private organer, som staten opretter eller udpeger med henblik på at administrere støtten 10. I henhold til denne retspraksis er det tillstrækkeligt, at den finansielle transaktion er resultatet af en adfærd, der må tilskrives staten. Det eneste, der tydeligt fremgår af Domstolens dom i PreussenElektra-sagen, er, at der ikke er tale om statsmidler, når købsforpligtelsen påhviler privatejede virksomheder. I artikel 295 i Traktaten om oprettelse af det europæiske fællesskab hedder det: De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af denne traktat. I den foreliggende sag, og på baggrund af retspraksis fra PreussenElektra-sagen, er en differentiering mulig. For så vidt som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder, der er forpligtet til at købe elektricitet fra nye vindmøller og biomasseanlæg, er privatejede, sker der derfor, i henhold til PreussenElektradommen, ingen overførsel af statsmidler til de pågældende elproducenter. I tilfælde, hvor netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder er offentligt ejede, kan der være tale om overførsel af statsmidler. I det omfang 8 Sag C-278/95 P, Siemens SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1997, s. I Endnu ikke offentliggjort i Samling af Domstolens Afgørelser. Se Domstolens website Domstolens dom af 2. februar 1988, forenede sager 67, 68 og 70/85, Van der Kooy, Sml. s. 219, præmis 35. Domstolens dom af 21. marts 1991, sag C-305/89, Den Italienske Republik mod Kommissionen, Sml. 1991, s. I-1603, præmis 13. 6

7 forpligtelsen påhviler offentlige virksomheder, kan ordningen derfor være omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk Støttens forenelighed i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) Kommissionen har vurderet mulighederne for at indrømme en fritagelse efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), for den del af ordningen, der kan udgøre statsstøtte, på basis af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse 11, afsnit E.3.3 om betingelser for driftsstøtte til vedvarende energi 12. Kommissionen finder, at der kan indrømmes en fritagelse af følgende grunde: Det hedder i punkt 59, at medlemsstaterne kan yde støtte, som kompenserer for forskellen mellem produktionsomkostningerne i forbindelse med vedvarende energi og markedsprisen på den pågældende energi. I øjeblikket er der ingen særskilt markedspris for forskellige former for elektricitet. Støtte, der delvis kompenserer for forskellen mellem produktionsomkostningerne i forbindelse med VE-baseret elektricitet og den generelle markedspris på elektricitet, er derfor i overensstemmelse med punkt 59, første punktum. De danske myndigheder har forpligtet sig til at sikre, at den støtte, der ydes, så længe ordningen gælder, ikke vil overstige afskrivningsomkostningerne for hver type anlæg, plus en rimelig forrentning af investeringen. De oplysninger, der er vist i tabel 1 og 2 om den finansielle situation i de forskellige typer anlæg, berettiger, at der medtages en rimelig kapitalforrentning i indtjeningsgarantien (punkt 59, andet og fjerde punktum). Støtten er begrænset til en nærmere fastlagt fuldlasttimeproduktion i hvert tilfælde (punkt 59, tredje punktum). Der ydes ingen investeringsstøtte (punkt 59, andet afsnit). De danske myndigheder har anmeldt de nærmere kriterier for tildeling af støtte, herunder beregningsmetoden for støttebeløbet (punkt 59, tredje afsnit). Kommissionen bemærker især, at støttebeløbet vil variere med markedspriserne på elektricitet og VE-beviser, men at det kan garanteres, at støtten aldrig vil overstige investeringen for hver type anlæg. Eftersom der er et åbent marked med priser, der bestemmes af et veletableret og likvidt spotmarked (Elspot), er der desuden kun en ubetydelig mulighed for, at enten de pågældende elproducenter eller netvirksomhederne eller de systemansvarlige virksomheder vil blive overkompenseret gennem de indførte kriterier. 11 EFT C 37 af , s De energikilder, der støttes under denne ordning, er vedvarende energikilder i henhold til punkt 6, ottende afsnit, i rammebestemmelserne. 7

8 Kommissionen bemærker desuden, at beløbet på 0,10 DKK/kWh, som ikke udgør statsstøtte, men indgår i indtjeningsgarantien, ikke skal medregnes ved beregningen af støttebeløbet i relation til afskrivningsomkostningerne plus en rimelig kapitalforrentning, så længe det svarer til CO 2 -afgiften på elektricitet. De danske myndigheder har endvidere forpligtet sig til at genanmelde systemet for VE-beviser, når det har været i kraft i ti år (punkt 62). De danske myndigheder anmodes om at fremlægge en årlig rapport om ordningens gennemførelse. Denne beslutning berører ikke ordningens anvendelse i landbrugssektoren. 4. Konklusion Kommissionen har følgelig besluttet at anse den potentielle støtte for at være forenelig med EF-traktaten. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må komme tredjeparter i hænde, bedes De senest femten arbejdsdage efter modtagelsen underrette Kommissionen herom. Hvis Kommissionen ikke modtager en begrundet anmodning om fortrolig behandling inden for denne frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at tredjeparter må få kendskab til hele brevet, og at det offentliggøres på det autentiske sprog på følgende internetadresse: Anmodningen sendes anbefalet eller med fax til: Europa-Kommissionen GD for Konkurrence Statsstøtte - Greffe Rue de la Loi/Wetstraat 200 B-1049 Bruxelles Fax nr.: Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen 8