Opsamling på indsigelser og ændringsforslag til lokalplan. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 1

Transkript

1 Opsamling på indsigelser og ændringsforslag til lokalplan Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille - Forslag til Lokalplan Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 med tilhørende VVM-redegørelse Forslag til Tillæg nr. 7 til Faxe Kommuneplan 2009 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt forslag til lokalplan nr for et område til Vindmøller ved Turebylille har været fremlagt i offentlig høring i perioden 14. november 2012 til 16. januar I den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport (efterfølgende kaldet VVM-redegørelse) er der undersøgt et projektforslag med 5 vindmøller med en navhøjde på 93,9 m og en rotordiameter på 112 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 149,9 m. Herudover er der redegjort for et alternativ med 6 vindmøller med en navhøjde på 75 m og en rotordiameter på 90 m, hvilket svarer til en totalhøjde på 120 m samt et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Vindmøllerne opstilles på en række, der er orienteret i nord-sydlig retning. Der anlægges en ca. 5,5 meter bred vej til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca m². I forbindelse med den endelige vedtagelse af planer, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal Faxe Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse, der omfatter følgende punkter: 1. Hvordan er miljøhensyn integreret i planen? 2. Hvordan er miljørapporten og udtalelser fra offentligheden taget i betragtning? 3. Hvorfor er den vedtagne plan valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet? 4. Hvordan vil myndigheden overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger i planen? Faxe Kommune har med dette dokument valgt at indarbejde den sammenfattende redegørelse i den såkaldte hvidbog, som kommunen altid udarbejder i forbindelse med endelig vedtagelse af kommunens planer. Fra side 15 i dette dokument findes et skema, der i lettere redigeret form gengiver alle de bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med den offentlige høring. Bagest i dokumentet findes desuden følgende bilag: Notat om beskrivelse af flagermus og rød glente, sendt til Naturstyrelsen Brev fra Naturstyrelsen om ophævelse af deres indsigelse Afgørelse fra Region Sjælland hvormed indsigelsen fra Stevns Kommune ophæves. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 1

2 1. Hvordan er miljøhensyn integreret i planen? Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, nr.1. Der er udarbejdet et fælles dokument: Vindmøller ved Turebylille, VVM og miljøvurdering af planforslag, der omfatter dels en VVMredegørelse samt en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen behandler en lang række miljømæssige perspektiver: Påvirkning af naboer, herunder støj, skyggekast og visuelle gener Landskabelige forhold Luftforurening, herunder reducering af CO2-udledning Påvirkning af geologi og grundvand Naturbeskyttelse Ressourcer og affald Socioøkonomiske forhold Befolkningens sundhed Forholdet til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg Afværgeforanstaltninger og overvågning VVM-redegørelsen har efter kommunens vurdering medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og fremlæggelsen af planforslagene. VVM-redegørelsen har medvirket til, at de landskabelige, natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planerne. Der er i den forbindelse lagt vægt på at overholde gældende love og regler, samt anbefalingen i vejledningen om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller om skyggepåvirkning af naboer. Hensynet til miljøet startede allerede ved udpegning af vindmølleområdet i Faxe Kommuneplan Store vindmøller dominerer i landskabet og kan medføre miljømæssige gener for de nærmeste naboer. Derfor er der kun udlagt vindmølleområder, hvor det på forhånd er sikret, at forskellige afstandskrav kan overholdes, og hvor der er færrest natur- og landskabsmæssige interesser, der skal varetages. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 2

3 2. Hvordan er miljørapporten og udtalelser fra offentligheden taget i betragtning? Fra side 15 og frem findes et skema, der i lettere redigeret form gengiver alle modtagne indsigelser. Kommunens administration har kommenteret indsigelserne. Da mange indsigelser handler om de samme emner, har kommunen valgt at besvare en række centrale problemstillinger samlet og i skemaet blot henvist hertil. Det drejer sig om følgende emner: Afstand til naboer Støj Støjfølsom anvendelse Lavfrekvent støj Sammenhæng mellem støj og helbred Skygge Beskyttet natur Fugle Flagermus Visualiseringer Landskab Udpegning af vindmølleområder Luftforurening Socioøkonomiske forhold Lufttrafik Radiokæde Radio- og TV signaler Vindressourcer og produktivitet Afstand til naboer Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 x møllens totalhøjde. Afstanden måles fra beboelsens facade til nærmeste vindmølle. Som en del af projektet nedlægger projektejeren sine to boliger på Vordingborgvej 337B og Turebyholmvej 14, der ligger nærmere møllerne end 600 m. Nærmeste nabo herudover, Vordingborgvej nr. 331, ligger 607 m fra den nordligste vindmølle, hvilket betyder, at afstandskravet til naboer overholdes. Det skal bemærkes, at afstanden til naboer, der angives i støjberegningerne, ikke er afstanden til boligen, men afstanden til nærmeste opholdsareal, hvor der er foretaget støjberegning, og det kan ligge op til 15 meter nærmere vindmøllen end selve boligen, hvortil afstandskravet gælder. Støj Faxe Kommune tager udgangspunkt i statens officielle udmeldinger fra især Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi er bekendt med, at bl.a. forskere på Aalborg og Århus Universitet kritiserer de gældende støjgrænser samt statens håndtering af den seneste revision af støjbekendtgørelsen. Staten fastsætter afstandskrav, grænseværdier mv. på en lang række områder. Dette antages at ske ud fra omfattende viden om de enkelte områder men også ud fra helhedsbetragtninger, der omfatter eksempelvis sundhed, økonomi, samfundsudvikling mv. Støj fra vindmøller er reguleret af faste regler, der fremgår af Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011). Bekendtgørelsen fastlægger grænserne for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller, samt hvordan de skal beregnes. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 3

4 Støj beregnes ved 6 og 8 m/s i 10 meters højde. I det åbne land er støjkravet 42 db(a) ved 6 m/s og 44 db(a) ved 8 m/s. I områder til støjfølsom arealanvendelse er støjkravet 37 db(a) ved 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Støjkravet gælder op til 15 meter fra boligen. Ved beregning af støj anvendes de metoder, der er anført i bekendtgørelsen. Ved beregning af det samlede støjbidrag er det kun vindmølleprojektet og eventuelle andre vindmøller i nærheden, der indgår i beregningerne. Støj fra motorveje, landbrug mv. medtages ikke i beregningerne, jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. De danske grænseværdier for støj tager højde for, at vindmøller ofte placeres i områder, hvor der ikke er ret meget støj. VVM-redegørelsens støjberegninger er baseret på realistiske forudsætninger om støjen fra de møller, der kan forventes anvendt i det endelige projekt. Der er anvendt støjdata fra konkrete mølletyper. Dermed dokumenteres det, at projektet kan realiseres med møller, der i dag findes på markedet. Men projektet kan også realiseres med andre mølletyper, så længe de opstillede møller overholder kravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Det er ikke afgørende, i hvilken grad de udførte beregninger forudsætter brug af støjreduceret drift. Det er nemlig en teknisk løsning, der kan anvendes på alle moderne mølletyper, hvis det viser sig at være behov for dette for at overholde bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Inden der opstilles vindmøller, skal der indgives en anmeldelse om etablering af vindmøller til Faxe Kommune. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne. Klage fra naboer kan desuden efterfølgende medføre, at Faxe Kommune kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling, hvis kommunen vurderer, at støjgrænseværdierne er overskredet. Faxe Kommune kan herefter pålægge vindmølleejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis støjkravene ikke er overholdt. Vilkåret gælder for både almindelig støj og lavfrekvent støj. Overvågning af støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de til enhver tid gældende regler (for tiden bekendtgørelsen nr af om støj fra vindmøller). Det fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten, at støjkravene kan overholdes ved alle naboer. Støjfølsom anvendelse Der er i forbindelse med offentlighedsfasen rejst spørgsmål om status for et område omkring tankstationen på Vordingborgvej ved Turebylille, hvor der ligger 10 boliger og en tankstation. I VVM-redegørelsen er denne bebyggelse ikke behandlet som støjfølsom anvendelse, da der ikke er tale om en afgrænset landsby, og da bebyggelsen er præget af landevej, tankstation og støj fra motorvejen. Dermed har vurderingen været, at bebyggelsen ikke reelt kan sidestilles med et boligområde. Indsigelsen har givet anledning til at revurdere denne vurdering, blandt andet gennem søgning efter afgørelser vedrørende dette forhold. Landsbyen Skrodsbjerg i Stevns Kommune har fra starten været behandlet som støjfølsom anvendelse. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 4

5 Bekendtgørelse om støj fra vindmøller definerer støjfølsom arealanvendelse som: Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Støjfølsomme områder er omfattet af skærpede støjkrav på 37 db ved 6 m/s og 39 db ved 8 m/s. Hvis området er udlagt til bolig- (f.eks. ved at være omfattet af en landsbyafgrænsning), institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål, så gælder de skærpede støjkrav. I forhold til boligområder er det en kommunal vurdering, hvornår nogle få huse er et boligområde. Hvis der er tale om mere end en håndfuld huse samlet vil dette dog normalt være tilfældet. Miljøstyrelsen udtaler, at det er den faktiske anvendelse frem for den planlagte, der er afgørende for vurderingen. Styrelsen henviser til en klageafgørelse, hvor seks samlede huse blev betragtet som støjfølsom anvendelse. Fredskov er ikke omfattet af vindmøllebekendtgørelsens definition af støjfølsom arealanvendelse, med mindre skoven i en lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt som rekreativt område. Skovområderne omkring Turebylille er ikke udlagt til rekreative områder i en lokalplan eller byplanvedtægt. Vurderingen af, om et område er støjfølsomt, vil være byrådets i første omgang, men beslutningen kan indbringes for domstolene. Hvis det er en afgørelse, som skal træffes i form af en kommune- eller lokalplan, er spørgsmålet et retligt spørgsmål, som ville kunne prøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Som input til vurderingen af om området ved Tureby må betragtes som et område til åben- og lav boligbebyggelse, og dermed støjfølsom anvendelse, er der gennemført supplerende støjberegninger, der viser, at kravene til støj i områder til støjfølsom arealanvendelse kan overholdes ved støjdæmpning af fire nordlige vindmøller i projektet. Konsekvenser for klima og produktion fremgår under hhv. Luftforurening og Vindressourcer og produktivitet. Ud fra ovenstående vurderes det, at den omtalte bebyggelse ved Vordingborgvej skal behandles som støjfølsom anvendelse. Indstilling: Den samlede bebyggelse omkring tankstationen ved Turebylille behandles som støjfølsom anvendelse, hvor der gælder skærpede støjkrav, så de fire nordligste møller skal køre med støjreduceret drift. Lavfrekvent støj Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, BEK nr af 15/12/2011, fastlægger bestemmelser om støj fra vindmøller. Lavfrekvent støj beregnes ved 6 og 8 m/s i 10 meters højde. Der er et standardkrav om maksimal indendørsstøj på 20 db(a). Ved beregning af lavfrekvent støj anvendes de metoder, der er anført i bekendtgørelsen. Ved beregning af det samlede støjbidrag er det kun vindmølleprojektet og eventuelle andre vindmøller i nærheden, der indgår i beregningerne. Støj fra motorveje, landbrug mv. indgår ikke i beregningerne. De danske grænseværdier for støj tager højde for, at vindmøller ofte placeres i områder, hvor der ikke er ret meget støj. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 5

6 Inden der opstilles vindmøller, skal der indgives en anmeldelse om etablering af vindmøller til Faxe Kommune. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne. Klage fra naboer kan desuden efterfølgende medføre, at Faxe Kommune kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling, hvis kommunen vurderer, at støjgrænseværdierne er overskredet. Faxe Kommune kan herefter pålægge vindmølleejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis støjkravene ikke er overholdt. Vilkåret gælder for både almindelig støj og lavfrekvent støj. Overvågning af lavfrekvent støjen fra vindmølleanlægget vil blive udført efter de til enhver tid gældende regler (for tiden bekendtgørelsen nr af om støj fra vindmøller). Det fremgår af VVM-redegørelsen og miljørapporten, samt vedlagte supplerende støjberegning, at støjkravene til lavfrekvent støj kan overholdes ved alle naboer. Sammenhæng mellem støj og helbred Det kan ikke afvises, at der er uheldige sammenhænge mellem effekten af vindmøller og folks sundhed/helbred, men Faxe Kommune vurderer, at det ligger uden for planlovens og VVM-bestemmelsernes opdrag at gennemføre nye undersøgelser om emnet. Problemstillingen er belyst i VVM-redegørelsen, men det er kommunens vurdering, at den rejste kritik af især støjreglerne er en problemstilling, der varetages gennem statens lovgivning. Derfor har kommunen valgt at behandle sagen ud fra gældende lovgivning. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at undersøgelser har vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og selvrapporteret støjgene blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. Endvidere er der påvist sammenhæng mellem selvrapporterede støjgener fra vindmøller og stresssymptomer som hovedpine, træthed og anspændthed. Sammenhæng med søvnforstyrrelser er vist i nogle undersøgelser, men ikke i andre studier. Ud over disse gener er der indtil nu ikke vist sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter i den videnskabelige litteratur. Påvirkningen af befolkningens sundhed kan opdeles i to områder. Dels en generel, positiv påvirkning af befolkningen i kraft af reduktion af emissioner, dels en lokal påvirkning i kraft af støj, skyggekast og reflekser for naboer. Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af CO2 og NOX vil være til gavn for befolkningens sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenede stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse udgifterne til sundhedsområdets til behandling af effekterne som følge af luftforurening. Støjberegningerne viser, at støjpåvirkningen fra hovedforslaget og alternativet vil kunne overholde de gældende lovkrav, som ligger langt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Påvirkningen af lavfrekvent støj fra hovedforslaget og alternativet overholder de gældende lovkrav. De vejledende regler for påvirkning af nabobeboelser med skygger vil blive fulgt via anvendelse af skyggestop på de vindmøller, hvor det er relevant. Derfor vurderes skygger fra vindmøllerne ikke at få nogen betydende sundhedseffekter. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 6

7 Skygge Skygge fra de planlagte vindmøller er vurderet i VVM-redegørelsen. Beregningerne viser, at der er 8 boliger, der vil få mere end 10 timers skyggekast om året beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. Det er en teoretisk beregning, der ikke har taget hensyn til, at nogle boliger har driftsbygninger eller tæt bevoksning, som vil mindske eller helt dække for skyggekastet. Skyggekast fra vindmøllerne er beregnet til maksimalt 25:45 timer ved Skrodsbjergvej 15B. Vindmøllecirkulæret anbefaler, at naboerne ikke får mere end 10 timer om året i skyggebelastning. Faxe Kommune ønsker ikke, at naboer til vindmølleanlægget skal belastes mere end anbefalet i vejledningen og vil i VVM-tilladelsen stille krav om skyggestop til overholdelse af dette. Der skal derfor installeres et såkaldt skyggestop i de relevante møller, som kan standse møllerne på de kritiske tidspunkter, således at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timers reel skyggetid beregnet ud fra gennemsnitlige vejrforhold. Faxe Kommune kan kræve dokumentation for den krævede installation af skyggestop. Klage fra naboer kan, efter kommunen har vurderet sagen, medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllerne at få foretaget yderligere dokumentation af skyggestoppet/skyggekastet. Beskyttet natur Forholdet til beskyttet natur er vurderet i VVM-redegørelsen. Inden for projektområdet er der registreret nogle 3 beskyttede små søer samt et par mindre 3 beskyttede moseområder. Derudover er der i området omkring vindmøllerne flere beskyttede vandløb, hvoraf et er omfattet af en åbeskyttelseslinje i henhold til naturbeskyttelseslovens 16. Gennem den nordlige del af området løber endvidere Skrosbjerg vandløbet, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Længere mod syd findes Kohave grøften, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Syd herfor forløber Stenkilde Bæk, der på strækninger er B1 og B2 målsat (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk, laksefiskevand). I Kommuneplanen er der udlagt en økologisk forbindelse langs Stenkilde Bæk. Der vil ikke ske en påvirkning af den beskyttede natur. Fugle Forholdet til fugle er vurderet i VVM-redegørelsen. Grundet en afstand på over 12 km til nærmeste Natura 2000 område vurderes vindmølleanlægget ikke at få betydning for EF-Fuglebeskyttelsesområde F92 Skovene ved Vemmetofte, og de arter området er udpeget for. Lokaliteten, hvor vindmølleområdet ved Turebylille er placeret, vurderes ikke at være et yngle- og rastområde for rød glente, jf. Bek. nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Vindmølleområdet er placeret i stort åbent markområde, der anvendes til landbrugsdrift. Afstanden til nærmeste ynglelokalitet er 1,5 km fra vindmølleanlægget. Der findes ingen danske vejledende anbefalede afstande mellem vindmøller og rød glente reder. Den tyske delstat Hessen har på baggrund af erfaringer anbefalet, at vindmøller ikke placeres nærmere rød glente reder end 1 km. En svensk undersøgelse har beregnet, at indvirkningen af vindmøller på bestanden af rød glente i Skåne er lille. Vindmølleanlægget ved Turebylille vurderes på baggrund af ovenstående ikke at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for rød glente. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 7

8 Der er på baggrund af en indsigelse fra Naturstyrelsen samt flere bemærkninger fra offentlighedsfasen udarbejdet et notat, som redegør særligt for påvirkningen af rød glente. Det vurderes med de foreliggende data om fugleforekomster og på baggrund af den eksisterende viden om møller, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet af fuglebestande i vindmølleområdet eller i oplandet til vindmøllerne. Flagermus I VVM-redegørelsen er der redegjort for, at flagermus ikke påvirkes af vindmølleprojektet. Der er på baggrund af en indsigelse fra Naturstyrelsen samt flere bemærkninger fra offentlighedsfasen udarbejdet et notat, som redegør særligt for påvirkningen af skimmelflagermus og bredøret flagermus. Udbredelsen af flagermus i Danmark er kortlagt i 10x10 km UTM kvadrater. Vedrørende detailforekomster i området omkring vindmøllerne oplyser Hans Jørgen Baagøe fra Statens Naturhistoriske Museum, at han ikke har lyttet i nærområdet inden for 2 km fra stedet, hvor vindmøllerne er planlagt opsat, og at han ikke har fået tilsendt oplysninger om flagermus herfra. I nordenden af 10x10 km kvadratet og i kvadratet nord herfor er der oplysninger om vandflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og brunflagermus. Fra kvadratet øst for er der endvidere oplysninger om skimmelflagermus og langøret flagermus. De fleste af disse fund er af lidt ældre dato, og ingen er fra nærområdet. I Vallø Slotspark, der ligger ca. 7,8 km NØ for projektområdet, er der konstateret regelmæssige forekomster af bredøret flagermus, vandflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og brunflagermus. På baggrund af eksisterende data kan der sammenfattende udledes følgende om vindmølleanlæggets påvirkning af flagemus: Vindmølleområdet ved Turebylille er ikke placeret i et yngle- og rasteområde for skimmelflagermus og bredøret flagermus. Skimmelflagermus og bredøret flagermus vil forekomme uden for deres yngle- og rasteområder, men forekommer ifølge eksisterende viden ikke i lokalområdet ved de planlagte vindmøller ved Turebylille. Afstanden fra vindmøllerne og nærmeste lille skov, Kohave, er mere end 200 m. Denne afstand er den anbefalede minimumsafstand mellem skov og vindmøller i følge EUROBATS no. 3, som er det fælles europæiske sekretariat under the Agreement on the Conservation of Populations of European Bats. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler en tilsvarende minimumsafstand på 200 m mellem skove og vindmøller. På baggrund af ovenstående vurderes det, at yngle- og rasteområderne for skimmelflagermus og bredøret flagermus ikke påvirkes af vindmølleprojektet. Visualiseringer Det er offentlighedsfasen stillet spørgsmålstegn ved, om visualiseringerne er retvisende, herunder at: Vindmøllerne er underdimensionerede. Visualiseringerne ikke viser landskabet som det tager sig ud nu. Perspektivet er overdrevet i figur3-12 og 3-13 i VVM-redegørelsen. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 8

9 Fotografierne er taget med meget stor vidvinkel. Vindmøllerne er vist for små på billederne. Objekterne i forgrunden af billedrene fylder meget. Fotostandpunkt 8 er dårligt valgt og burde have været placeret ved Vråby Kirke. Generelt kan det oplyses, at meningen med visualiseringerne er, at de skal være repræsentative og til sammen skal give et indtryk af, hvordan møllerne opleves i landskabet i naboområderne, også fra steder hvor der ikke er taget billeder. Billederne er udarbejdet af Energi og Miljødata (EMD) i Aalborg, som i øvrigt også har udviklet det program, som bruges til billedbehandlingen og er meget erfarne i at udarbejde denne type visualiseringer for vindmølleprojekter. Det er vurderingen, at billederne giver et retvisende billede af, hvordan vindmøllerne vil opleves fra naboområderne. Der er foretaget kontrol af, om der skulle være afstandsfejl i billedet i figur 3-12 og 3-13 i VVM-redegørelsen på side 34-35, hvilket ikke er tilfældet. Panoramabillederne er medtaget som et supplement i VVM-redegørelsen, for fra visse fotostandpunkter at give læseren en mulighed for at få mere information om de landskabelige sammenhænge omkring vindmølleanlægget. Det er i VVM-redegørelsens figurtekst til figur 3-10 til 3-15 (på side 32-37) angivet, at der er tale om panoramabilleder. Det er derfor, at billederne ikke er så høje og til gengæld meget brede. Der er i øvrigt ikke udvalgt ensidige fotostandpunkter, hvor alle møller hele tiden kan ses, eller ingen mølle hele tiden ikke kan ses. Mølleanlægget er langstrakt, og derfor vil nogle af møllerne typisk være skjult bag andre terrængenstande på rigtig mange fotostandpunkter. Det vurderes samlet, at visualiseringerne giver et retvisende billede af landskabseffekterne. Landskab Vindmølleprojektets påvirkning af landskabet er vurderet i VVM-redegørelsen. Den visuelle påvirkning fra de nye vindmøller belyses og vurderes fra tre forskellige afstandszoner, hvilket er nærzonen, 0-4 km, mellemzonen, 4-8 km og fjernzonen, 8-16 km. Alle billeder er behandlet i programmet Windpro, der er det mest anerkendte og anvendte program til blandt andet udarbejdelse af visualiseringer i Danmark. Programmet er udviklet af Energi og Miljødata i Aalborg (EMD). Alle visualiseringer i VVM-redegørelsen er udarbejdet efter gældende standard for udarbejdelse af visualiseringer. Nærmere dokumentation findes på EMDs hjemmeside, Den visuelle påvirkning vil, oplevet fra nærzonen, generelt være markant, idet vindmøllerne er dominerende tekniske anlæg, der skalamæssigt adskiller sig fra både bevoksninger og bebyggelse i det åbne land. Opstillingsmønstret er enkelt, hvilket er medvirkende til at skabe et roligt billede, men inden for nærzonen vil rotationen af vingerne øge den visuelle påvirkning. Vindmøllerne placeres i et storskalalandskab, der er et karakteristisk herregårdslandskab knyttet til Turebylille og Turebyholm. Dette landskab har en rummelighed, der betyder, at der heri lettere kan indpasses store tekniske anlæg. Herregårdslandskabet grænser imidlertid op til et landskab i mindre skala, domineret af husmandsbebyggelser omkring eksempelvis Skrosbjerg, mindre markparceller og lukkede landskabsrum. Herfra vil vindmøllerne opleves mere dominerende grundet den større skalaforskel. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 9

10 I mellem- og fjernzonen vil den visuelle påvirkning afhænge af lokale terræn-, bebyggelses- og bevoksningsmæssige forhold, men generelt er påvirkningen mindre end i nærzonen. Møllerne kan selv i stor afstand være synlige, men graden af påvirkning aftager, i kraft med at afstanden øges. De virker skalamæssigt mindre dominerende, fordi de forholdsmæssigt fylder mindre i horisonten, og danner et mere roligt billede, fordi rotationen af vingerne bliver mindre synlig. Fra nogle områder vil møllerne være helt eller delvis skjulte, da landskabet omkring projektområdet er kuperet og indeholder et netværk af større og mindre skovområder og levende hegn, der danner visuelle barrierer. Fotostandpunkterne er udvalgt i et samarbejde mellem Faxe, Køge og Stevns Kommune for at få afklaret, om der er en væsentlig visuel miljøpåvirkning. Formålet med visualiseringerne i VVM-redegørelsen er ikke at dokumentere påvirkningen på de enkelte ejendomme. Vindmøllerne kan i nogle af visualiseringerne forekomme små, men det hænger sammen med skalaen i landskabet og afstanden til vindmøllerne. Der er ikke noget, der tyder på fejl i visualiseringerne. Udpegning af vindmølleområder Vindmølleområder i Faxe Kommune er efter planlovens 11a og vindmøllecirkulæret udlagt, hvor konflikten til bl.a. naboer, landskab og natur er mindst. En samlet vurdering af landskabsinteresser og afstande til blandt andet naboer ligger til grund for, at området er udlagt til vindmølleområde i kommuneplanen. Der er ikke lagt skjul på, at møllerne vil virke dominerende i landskabet, som ganske rigtigt i dag er uden større tekniske anlæg bortset fra motorvejen. En placering ved Bregentved Gods vil stride imod de natur- og landskabshensyn, kommunen også er forpligtet til at varetage. Kommuneplanens udpegning af bl.a. landskabsområder, kulturmiljøer mv. betyder ikke, at de berørte områder er fredede eller sikret imod anlæg eller bebyggelse. Oftest er der blot tale om en registrering af interesser, der skal iagttages og indgå i i en samlet vurdering ved planlægning eller sagsbehandling. P.t. planlægger Næstved Kommune for høje vindmøller tæt på grænsen til Faxe Kommune en parallel situation med et område i et tyndt befolket område. Faxe Kommune har tillid til, at man i Næstved Kommune tager passende hensyn til omgivelserne i henhold til gældende lovgivning. Hvis ikke den enkelte kommune kan planlægge tæt på kommunegrænsen, ville der opstå et bånd på 1-2 km, hvor der ikke kunne planlægges. I øvrigt typisk de dele af kommunen med lavest befolkningstæthed, da kommunegrænsen oftest er lig med de gamle sognegrænser, som igen ligger på de tidligere overdrev mellem landsbyerne. Luftforurening Vindmøllerne bidrager til øget produktion af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Hovedforslagets møller vil kunne reducere udledningen af CO2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledning, hvis den samme mængde strøm skulle Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 10

11 produceres på traditionelt vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen møller opstilles, vil man ikke opnå en fortrængning af CO2 til gavn for miljøet. Hvis det besluttes, at området ved Tureby må betragtes som et område til åben- og lav boligbebyggelse, og dermed støjfølsom anvendelse, vil en øget støjdæmpning af møllerne ved Turebylille betyde at anlægges positive klima- og luftforureningseffekter reduceres, som angivet i nedenstående skema. Parametre Mølleanlæg med 1 støjdæmpet Mølleanlæg med 4 støjdæmpede Ændring i % vindmølle (hovedforslag i VVM) vindmøller Produktion kwh kwh ca. -5 % Produktion svarende til antal husstandes årlige ca. -5 % elforbrug. Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter elektricitet produceret på et kulfyret kraftværk (tons). CO2-ækvivalenter: SO2: 14,1 NOX: 28,4 CO2-ækvivalenter: SO2: 13,3 NOX: 26,9 ca. -5 % Årlig reduktion af udledninger, når vindmølleproduceret elektricitet erstatter gennemsnitsel (tons). CO2-ækvivalenter: SO2: 8,4 NOX: 20,6 Partikler: 0,3 CO2-ækvivalenter: SO2: 8,0 NOX: 19,5 Partikler: 0,24 ca. -5 % Tabel med betydning af vurdering af om området ved Turebyvej kan betragtes som støjfølsom anvendelse og dermed eventuelt krav om øget støjdæmpning af møllerne ved Turebylille (4 støjdæmpede vindmøller). 2.7 Socioøkonomiske forhold I VVM-sammenhæng afgrænses de socioøkonomiske effekter til at belyse betydelige ændringer for større samfunds- og erhvervsgrupper. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige socioøkonomiske effekter af støj, visuel påvirkning, skygger, blink og uheld fra vindmøllerne ved Turebylille. Hovedforslaget og alternativet kræver, at der nedlægges en beboelse på Vordingborgvej 337B og Turebyholmvej 14. Begge beboelser ejes af Bregentved Gods, som også ejer Turebylille Vindmøllepark ApS. Det sikres herved, at beboelserne bliver nedlagt i forbindelse med en etablering af vindmølleanlægget. Eventuelle værditab på fast ejendom som følge af etableringen af vindmølleanlægget reguleres af lov om fremme af vedvarende energi. Her er der fastsat nærmere regler for, hvordan der ydes erstatning for ejendommes værditab. Disse regler vil blive fulgt, og der vil blive ydet erstatning til de ejendomme, der måtte lide et tab som følge af vindmølleanlægget. Lufttrafik Turebyholm Flyveplads ligger ved Møllestræde 10 i Tureby, ca. 700 meter fra den planlagte sydligste mølle. Flyvepladsen anvendes af Faldskærmsklubben DFC, som i 2011 har fået permanent miljøgodkendelse til at flyve faldskærmsflyvning. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 11

12 Flyvepladsens landingsbane er øst-vest gående og placeret syd for de planlagte vindmøller, der placeres i en nord-syd gående linje. Vindmøllerne forventes således ikke at påvirke flyvepladsens flyvemønster væsentligt, hvilket gælder for begge alternativer. Radiokæde En radiokædeforbindelse mellem Dalby og Køge løber gennem det område, hvor der planlægges opstillet vindmøller ved Turebylille. Selve området ligger ca. midt imellem to sendemaster, der har en afstand på ca km. Som hovedregel skal der overholdes en respektafstand for vindmøller på 200 meter på hver side af radiokædeforbindelsen. Placeringen af vindmøller ved Turebylille vil ikke kunne lade sig gøre, uden at disse kommer i vejen for kommunikation via eksisterende radiokædelink. TDC, der har ansvaret for driften af radiokædeforbindelsen, har indgået en aftale med Turebylille Vindøllepark ApS, der sikrer, at radiokædeforbindelsen flyttes ud af vindmølleområdet. Radio- og TV signaler Erhvervsstyrelsen oplyser, at vindmøller kan genere radio- og tv-signaler på samme niveau som høje huse, skorstene og høje træer. I forbindelse med opstilling af vindmøller på Bornholm, har man undersøgt, om vindmøller kan forringe radio- og tv-signaler. I denne sammenhæng er det oplyst, at man ikke på forhånd kan beregne, om der på bestemte lokaliteter vil opstå signalforringelser som følge af opstilling af vindmøllerne. Hvis der opstår forstyrrelser, har kommunen ikke hjemmel til at påbyde vindmølleopstilleren at sikre, at eventuelt berørte ejendomme ikke får forringede modtagerforhold. Der vil i givet fald være tale om et privatretligt forhold. Problemet kan eventuelt afhjælpes ved at lægge kabel-tv ud til de berørte ejendomme. Vindressourcer og produktivitet Vindressourceren i området er kortlagt, og det vurderes, at den beregnede middelvindhastighed på 6,7 vil give en rentabel produktion af energi. Vindmøllerne er placeret på en lokalitet, hvor vindressourcen kan udnyttes rationelt med den valgte møllekategori. Vindmølleprojektet vurderes derfor at kunne drives på en økonomisk tilfredsstillende måde. Etableres der et vindmølleprojekt ved Turebylille med 5 møller, hvoraf den ene er støjdæmpet, som beskrevet i VVM-redegørelsen, vil den samlede årlige produktion ligger på kwh. Hvis det vurderes, at et område ved Tureby skal betragtes som en åben og lav boligbebyggelse med dertil hørende støjkrav vil de 4 nordligste vindmøller skulle støjreduceres. Det vil betyde, at den samlede produktion reduceres fra kwh til kwh, svarende til et fald på ca. 5,2 %. En årlig produktion på kwh svarer til ca husstandes årlige elforbrug, mens en årlig produktion på kwh svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 12

13 3. Hvorfor er den vedtagne plan valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet? Den endelige plan muliggør opstilling af fem vindmøller med en totalhøjde på 150 m, placeret indenfor det reviderede rammeområde ved Turebylille. VVM-redegørelsen har også beskrevet et alternativ med seks vindmøller med en totalhøjde på 120 m placeret inden for samme rammeområde. Den visuelle påvirkning ved alternativet med 6 møller er overordnet set sammenlignelig med hovedforslaget, da der stadig er tale om store tekniske elementer. Det øgede antal møller betyder, at den fysiske udstrækning set fra siden vil være større. Omvendt er møllerne i alternativet lidt lavere, hvorved de særligt i nærzonen er mindre dominerende end de større i hovedforslaget. I mellem- og fjernzonen er forskellen på hovedforslag og alternativet marginalt. Støjberegningerne for alternativet med 6 vindmøller viser, at støjgrænserne for normal støj på 44 db(a) og 42 db(a) er overholdt ved alle støjberegningspunkter. Endvidere viser beregningerne at den lavfrekvente støjgrænse på 20 db(a) er overholdt ved alle støjberegningspunkter. Alternativet giver anledning til en lidt større påvirkning af naboer med lavfrekvent støj end hovedforslaget. Det vurderes samlet set at være forhold som favoriserer hovedforslaget med hensyn til at begrænse påvirkningen af nabobeboelserne, da hovedforslaget påvirker naboerne med mindre lavfrekvent støj end alternativet. I løbet af planprocessen er der fremkommet forslag til alternative placeringer af vindmøllerne. Flere har foreslået møllerne placeret på havet eller på kystnære arealer. Dette er dog ikke et reelt alternativ for bygherre (CMB III ApS). Hertil kommer, at Faxe Kommune ikke har kompetence til at planlægge på havet. Dette er en statslig opgave, der varetages af Energistyrelsen. Der er desuden kommet forslag om opstilling af vindmøllerne på Bregentveds jorde længere mod syd og vest, eller tættere på motorvejen og Vordingborgvej. Det er imidlertid ikke muligt at opføre et lignende projekt i disse områder på grund af vindmøllecirkulærets afstandskrav til nabobeboelse på 4 x totalhøjde. Desuden er områderne ikke udlagt til vindmøller i kommuneplanen, og et mindre projekt er ikke et reelt alternativ, da det ikke er økonomisk interessant for CMB III ApS. Forslag til placering af møllerne i rekreative områder eller områder, der ikke er ejet af bygherre (CMB III ApS), er ligeledes ikke vurderet nærmere. Disse områder er ikke et reelt alternativ på grund afstand til naboer, ejerforhold og øvrige samfundsinteresser. På baggrund af ovenstående overvejelser og under hensyntagen til miljøpåvirkninger af omgivelserne samt ønske om at sikre den størst mulige produktion af vedvarende energi, har Faxe Kommune vedtaget planen med fem vindmøller med en totalhøjde på 150 m, placeret indenfor det reviderede rammeområde ved Turebylille. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 13

14 4. Hvordan vil myndigheden overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger i planen? Overvågning af en plan omfatter at indsamle, behandle og vurdere miljøinformationer. Overvågningens formål er: At sammenholde de reelle, aktuelle miljøpåvirkninger med de påvirkninger, som blev beskrevet i miljørapporten til planforslaget. At håndtere væsentlige negative virkninger og eventuelt uventede virkninger. At indsamle data om miljøstatus til fremtidig brug. At sikre, at vedtagne afbødende foranstaltninger føres ud i livet. I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingsrapporten er der udarbejdet en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter at vindmøllerne ved Turebylille er realiseret. For at sikre at disse beregninger og forudsætninger svarer til virkeligheden, udarbejdes der inden opstilling af vindmøllerne et overvågningsprogram. Heri fastsættes der rammer for, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger af den fremtidige miljøtilstand som vil blive overvåget. Det vurderes, på baggrund af VVM-redegørelsen og Miljøvurderingsrapporten, at de visuelle og de støjmæssige påvirkning af omgivelserne er væsentlige miljøpåvirkninger, der kræver overvågning. Møllernes visuelle betydning i landskabet er beskrevet i VVM-redegørelsen. På grund af møllernes størrelse er det ikke muligt at udføre afværgeforanstaltninger, der kan reducere eller fjerne møllernes påvirkning af landskabet. Overvågningen vil derfor alene bestå i at drage konklusioner om landskabspåvirkningen i forhold til kommende vindmølleplanlægning. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende teknologiske udvikling, der sker hos møllefabrikanten fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i, at genberegne støjudbredelsen på baggrund af eventuelle nye data fra møllefabrikanten på det tidspunkt, hvor møllerne skal opstilles. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af støjen fra vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Af denne bekendtgørelse fremgår det bl.a., at Faxe Kommune kan påbyde ejeren af en vindmølle, at udføre støjmålinger i forbindelse med at vindmøllerne sættes i drift. Dette kan ske ved almindeligt tilsyn efter loven, dog højest en gang årligt, eller i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når kommunen anser det for nødvendigt. I VVM-redegørelsen er der redegjort for, at bilag IV arter såsom flagermus, padder markfirben, fugle mv. ikke påvirkes af vindmølleprojektet. Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der ændrer den vurdering. På baggrund af det supplerende notat om skimmelflagermus, bredøret flagermus og rød glente vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger af hensyn til bilag IV-arterne. Selv om VVM-redegørelsen konkluderer, at der ikke er væsentlige påvirkninger af flagermus og rovfugle, vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at overvåge forekomsten af bilag IV-arterne. Derfor vil der i VVM-tilladelsen blive stillet vilkår om indsamling og indberetning af eventuelle fund af døde dyr og fugle ved vindmøllerne. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 14

15 Skema med alle bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med den offentlige høring. Indsendt af: Bemærkninger Administrationens kommentarer. Indstilling om ændringer er markeret med FED tekst. Faxe Forsyning Nr. 1 Vi har ud fra de berørte matrikler 1a og 2a Turebyholm Hgd., Tureby ikke registreret ledningsnet i området. Ligeledes er der heller ikke planer for kommende etablering af ledningsanlæg i området. Peter Brandsborg, Majbrit Brandsborg, Michael Tibirke Børstedvej 10, 4682 Tureby Nr. 2 Det er vores overbevisning at, det ikke alene ødelægger miljøet i området, det er også en katastrofe for os beboere i nærområdet. Vores udsigt fra vores ejendom bliver spoleret, fuglesang skal overdøves af 44db lavfrekvent støj, solglimt og skygger skal gøre det umuligt at finde fred og ro i vores have. Man spørger sig selv.kan vores ejendom herefter overhovedet sælges, er vi nu stavnsbundne, man vælger jo at bo i omgivelser som vores, fordi man holder af fred og ro. I HÅBET OM AT VORE KOMMUNALPOLITIKERE KOMMER TIL FORNUFT OG STANDSER PROJEKTET. Se generelle kommentarer om landskab og støj. Projektmaterialet viser, at der er 1270 m til nærmeste mølle og at støjniveauet vil blive 33,9 db (6 m/s) og 35,5 db (8m/s). Lavfrekvent støj vil være på 8,7/10,6 db. Dermed overholdes støjkravene med god margin. Efter at have deltaget i borgermødet den 6. dec føler jeg at det er nødvendigt at knytte en kommentar til debatten. Som andre deltagere i mødet blev jeg efterladt med en vred fornemmelse mod projektet. Billedmaterialet som er med til at forme lokalpolitikernes opfattelse af projektet, er i høj grad misvisende, hvis ikke direkte manipuleret. Billedernes motiver dvs. bygninger med møller i baggrunden, fremtræder markant mindre set fra punktet hvor fotoet er taget, end de gør i virkeligheden. Dette er ikke kun en påstand. Jeg bor og kommer dagligt i området og kan med billederne i hånd ved selvsyn se at her er noget galt. Jeg vil ikke påstå at størrelsesforholdet mellem møller og bygninger er galt, men at motiverne er meget større i virkeligheden set fra punkterne hvor billederne er taget, og derved opnås en virkning der minder lidt om et salgsfoto. Endvidere er det lykkes at få møllerne til at forsvinde ind i baggrunden ved at gøre dem difuse og utydelige. Det er min mening at man skal være ærlige på alle punkter, når man vil sælge et sådant projekt. Det oplevede jeg kun på et om- Se generelle kommentarer om visualiseringerne. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 15

16 Thomas Ringler, Skovkildevej 32, 4682 Tureby Nr. 3 Henrik Antonisen, Skrodsbjergvej 3, 4682 Tureby Nr. 4 Rikke Bergsten, Gammel Skovvej 2, 4682 Tureby Nr. 5 råde, nemlig blev der ikke lagt skjul på at Bregentveds rep. mente at alle regler var overholdt og man derfor så stort på hvad div. naboer måtte mene. Jeg kan kun opfordre lokalpolitikerne til, at med billedmaterialet i hånd opsøg nogle af de spots hvorfra billederne er taget og sammenlign dem med virkeligheden. Billedmaterialet indeholder bl.a. et billede af Tureby kirke hvor man ikke ser nogen mølle, hmm. Møllen kommer vist til at stå meter derfra. Med håbet om at mit indlæg i debatten bliver læst af lokalpolitikerne. Undertegnede ønsker ikke at tilslutte mig omhandlede vindmølle projekt ved Turebylille. Jeg er kraftig tilhænger af vindkraft, hvis de kan stå i havet eller øde steder hvor de ikke genere befolkningen. V112-3 er den STØRSTE vindmølle der er udviklet til landjorden. Det har aldrig været tanken at den skulle stå i befolkede områder, den skal stå langt væk fra alting. Der er i øjeblikket stor fokus på både normal støj og lavfrekvent støj fra vindmøller. Beslutningen bør som minimum udskydes til det er klarlagt om de nuværende grænser er for høje. Trods alt bør befolknings sundhed vel gå forud for kommunes ønske om at please en godsejer?? Efter borgermødet den 6. december i Haslev er det mig magtpåliggende at gøre opmærksom på, at vi er mange i området omkring de planlagte vindmøller i Turebylille, som er reelt bekymret for udsigten til opførelsen af de store vindmøller i vores naturskønne område. Min bekymring blev ikke mindre, da jeg faldt over følgende artikel fra Berlingske Tidende, hvori det blandt andet beskrives, at de gældende regler for støjmålinger og vurderinger måske ikke er adekvate i forhold til at skærme berørte borgere/naboer mod støjgener fra store vindmøller. En del af det jeg læste var nyt for mig og min bekymring blev ikke mindre, da jeg læste at Miljøminister Ida Auken i hele to samråd har måttet forsvare reglerne over- Den sydligste mølle er placeret ca. 800 m fra Tureby Kirke. Figur 3.17 i VVM-redegørelsen viser Tureby Kirke med tre af møllerne i baggrunden. Opstilling af de fem vindmøller vil kunne ske efter gældende regler, blandt andet vindmøllecirkulæret. Se generelle kommentarer om støj. Se generelle kommentarer om støj. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 16

17 for Folketingets Sundhedsudvalg. Måske er I allerede bekendt med indholdet i artiklen - ellers vil jeg inderligt anmode jer alle om at tage jer tid til at læse den og på ny forholde jer til VVM og miljøvurderingen af lokalplanforslaget. For alle os der bor i området skyld som bekymrer os for fremtiden. På forhånd tak. Indsigelsen er vedlagt artiklen, Ministeren bagatelliserer støjgener, der kritiserer statens lovgivning for støj fra vindmøller skrevet af Henrik Møller, professor, Christian Sejer Pedersen, lektor, og Steffen Pedersen, forskningsassistent, civilingeniør, 8. oktober Faxe Byråd kan vælge en tilsvarende holdning. Vindmøller helbred, lovgivning og bureaukrati I Kolding Kommune, har borgmester Jørn Pedersen (V) valgt at sætte sine borgers helbred højere end både vindmøller, lovgivning, energiforlig og cool cash i kommunekassen. Han har nemlig valgt at udskyde opstillingen af vindmøller i Tabs fordi der mangler dokumentation for de sundhedsrisici, der kan være forbundet med den støj som møllerne udsender. Som borgmesteren Jørn Pedersen (V), Kolding udtaler i et interview i Sjællandske den 13. december 2012: der er jo ingen af os, der har interesse i at vågne op om 10 år med 700 borgere, der har kræft. Borgmester Jørn Pedersen siger endvidere, at det var hans mavefornemmelse, i modsætning til den lovgivning han sad med i hånden, der fortalte ham, at projektet skulle udskydes fordi der ikke findes tilstrækkelig information til at garantere borgernes helbred. Sagen fra Kolding er et rigtig godt eksempel på dels usikkerheden om sammenhængen mellem helbredsgener og vindmøllernes støj, og dels på det tunge bureaukrati og de mange politiske hænder, der er involveret i spørgsmålet om vindmøller. Eksempelvis ligger beslutningen om, at Danmark skal have mange vindmøller (1000 vindmøller på land i DK inden 2020) i Energiministeriet ledet af Energi- og Klimaminister Martin Lidegaard. Til gengæld er det Miljøministeriet v. Miljøminister Ida Auken, der skal beslutte, hvor vindmøllerne skal placeres og hvor meget de må larme. Ansvaret for, hvor møllerne skal ligge, har Miljøministeriet dog valgt at videregive til de kommunale byråds politikere rundt om i landet (sammen en god pose penge). Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 17

18 Ansvaret for, hvor meget de må larme ja det er en helt anden sag. Det ansvar er nemlig ikke rigtigt placeret nogen steder. Det er blot besluttet, at de regler, der nu engang er om støjniveauer og lavfrekvent støj, ER gode nok. Dokumentationen for dette, og at der ikke skulle være nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredsgener, kommer fra det private ingeniørfirma Delta ( som eftersigende er tæt knyttet til vindmølleproducenterne Vestas og Siemens). Det er for øvrigt også dette firma, der har hjulpet Miljøministeriet med at fastsætte de nuværende støjgrænser. Støjgrænser som vel og mærke er stærkt kritiseret af uafhængige eksperter i sammenhængen mellem støj og helbred. De mener, at støjgrænsen på åbent land bør sættes ned fra 44 db til 35 db for at undgå at folks helbred påvirkes negativt af møllerne. Konklusionen er, at støj-aben formelt set bor hos Miljøministeriet og Ida Auken. Det efterlader dog stadig en del spørgsmål til Faxe Kommunes byråd; nemlig: Som folkevalgte politikere, er det så ikke jeres ansvar at gøre regeringen opmærksom på, når lovgivning og virkelighed IKKE går op i en højere enhed? Og samtidig fortælle Ida Auken, at naboerne til de store møller i Turebylille, er oprigtigt bekymrede for deres helbred og livskvalitet for ikke at nævne naturoplevelser, nærmiljø og dyreliv? Sluttelig vil jeg inderligt opfordre Faxe Kommunes byråd til at tage en snak med Koldings borgmester Jørn Pedersen om hans valg, om at tilsidesætte regeringens dekreter og en hel pose penge til fordel for borgernes helbred. Vindmøller når lovgivning og virkelighed ikke går op Tro mig! Det er ikke nemt at argumenter mod vindmøller. Specielt ikke i en tid, der er fyldt med skræmmende billeder af, hvad der vil ske med vores klode, hvis ikke CO2 udslippet bliver nedbragt. Og slet ikke når det kræver, at man skal være noget nær teknisk ekspert for at gennemskue de dokumenter, Faxe Kommune har udsendt til naboerne til de planlagte vindmøller i Turebylille. Jeg vil dog alligevel gøre et forsøg, og har derfor studeret lidt, spurgt mig frem og læst en del. Og jeg er blevet klogere specielt har jeg lært at, der er tunge bureaukratier og mange politiske hænder involveret i spørgsmålet om vindmøller. Dette kan blive en konsekvens, hvis byrådet vælger at stemme imod vindmølleplanen. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 18

19 Flemming Møller Hansen og Marianne Lodberg Hansen, Skrosbjergvej 6, 4682 Tureby Nr. 6 Ebbe Ringler, Skovkildevej 32, 4682 Tureby Nr. 7 Bo Lykkeberg, Turebyvej 23, 4682 Tureby Nr. 8 Vi ønsker at gøre indsigelse mod placering af 5 vindmøller ved Turebylille, da vi mener, at sundhedsrisikoen ved opsætning af disse ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Undertegnede Ebbe Ringler stemmer NEJ til opsætning af 5 stk. kæmpevindmøller ved Turebylille. Jeg vil godt hermed indgive klage mod opførelse af de planlagte vindmøller ved Turebylille. Der bør ikke opføres nogen form for vindmøller i dette område. Følgende årsager ligger til grund for denne klage: De planlagte meget store møller generer mere lavfrekvent støj som desværre også udbreder sig meget langt. Denne støj vil have en negativ indflydelse på min ejendom, som er en hesteejendom der som sådan er et rekreativt område. Vi er seriøst bekymrede over infrastøjen (<20Hz) fra møllerne, da denne nemt udbreder sig over store afstande og kan have en alvorlig negativ indflydelse på min families sundhed (søvn, stress,,) Vi er i forvejen rigeligt støjbelastede af sydmotorvejen qua dennes manglende støjdæmpning, og kan derfor ikke acceptere nogen form for yderligere støjbidrag. Møllernes opførelse vil påvirke min ejendomsværdi negativt - markedsværdi kompensation vil blive krævet hvis projektet ikke stoppes. Alvorlig forurening af de landskabelige herligheder, der en af de vigtigste grunde til at vi bor i området. Negativ indflydelse på dyreliv, specielt trækfugle, som er en af herlighedsværdier vi sætter stor pris på. Tag venligst mine og min families argumenter til efterretning og stop dette projekt. Se generelle kommentarer om sundhed. Se generelle kommentarer om støj. Med ca. 1,5 km til nærmeste mølle vil den lavfrekvente støj have et omfang af 8-10 db. Vindmøller udsender også infralyd, som er lyd ved særligt lave frekvenser. Infralyd opfattes med ørerne på samme måde som andre former for lyd, og infralyd kan høres, hvis den er tilstrækkelig kraftig. Når infralyd kan høres, vil det opleves generende. Når infralyd ikke kan høres, påvirker den ikke helbredet. De vindmøller, vi kender i dag, udsender så svag infralyd, at selv helt tæt ved vindmøllen er lyden svagere end høretærsklen. Derfor er infralyd ikke et problem i forbindelse med moderne vindmøller. Der henvises til Statens værditabsordning. Se generelle kommentarer om landskab og fugle. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 19

20 Kurt Svarre Jensen, Ingers Vej 49, 4653 Karise Nr. 9 Jeg er ikke i tvivl om, at gældende lovgivning ang. planlægning/opsætning af vindmøller, er overholdt. Problemet er bare, at den nuværende betænkning om beskyttelse af omkringboende naboer mod støj er forældet. Princippet i de anvendte støjgrænser har sin oprindelse i en betænkning der omhandler industrielle støjkilder. Allerede da grænserne blev anvendt til de 70 m. høje vindmøller, var der problemer landet over. I lokalplanens tekst gives der dog et vist forbehold og på mødet den 6. december 2012 kunne hverken eksperter eller mølleansøger garanterer, at de i planen angivet støjgrænser vil blive overholdt i praksis. Jeg vedlægger bilag 1 blot som et eksempel på den usikkerhed der hersker på området. Endnu et eksempel på, at møllerne er uhensigtsmæssig placeret, fremgår af beregnede skyggekast. Hvis ovennævnte lokalplan vedtages udsættes en del borger med sikkerhed for skyggekast. Javel der er ingen lovgivning på området; men i lokalplanen side 96 er der trøst at hente idet der står: Desuden kan beplantning, gardiner og kunstigt lys reducere effekten af skyggerne! Jeg har besøgt en ejendom der var udsat for skyggekast og kan forsikre, at kun mørkelægningsgardiner hjælper. Endvidere bliver den visuelle påvirkning anselig. Min familie og sikkert også andre, benytter naturen i området til rekreative formål. Tillad mig at sætte møllernes højde i proportioner. Herlev Hospital er kun 120 meter højt og Rundetårn 35 meter højt. Kære folkevalgte prøv, at forestille jer 5 møller højere end Herlev Hospital eller 4 x Rundetårn x 5! Som det fremgår af ovenstående kan jeg ikke anbefale at lokalplan nr vedtages. Det betyder ikke, at Faxe Kommune ikke kan vedtage en mølleplan. Grundet den store usikkerhed, der hersker omkring 150 meter høje møller placeret på land, forslår jeg, at der udarbejdes en plan indeholdende et afstandskrav på 10x møllens højde til nærmeste nabo. Det kan så godt være, at der ikke kan placeres møller i Faxe Kommune, men Danmark er omgivet af hav hvor der mange steder i forvejen findes tekniske anlæg, broer og storhavne. Gældende støjbekendtgørelse er fra Miljøstyrelsen og især Aalborg Universitet er uenige om støjgrænser og målemetoder. Se generelle kommentarer om støj, herunder om kommunens tilsyn. Se generelle kommentarer om skyggekast; vilkår om max. 10 timer årligt. Hvidbog med sammenfattende redegørelse for planerne om vindmøller ved Turebylille 20