Forslag. Lov om ændring af årsregnskabsloven

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. Lov om ændring af årsregnskabsloven"

Transkript

1 L 5 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven. (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder). Fremsat den 8. oktober 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 1 I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006, som ændret ved 5 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, 63 i lov nr. 468 af 17. juni 2008 og lov nr. 516 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer: 1. Efter 99 indsættes:» 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om: 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 1. pkt., eller 2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 2. pkt. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 3, nr. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 3, nr. 2. Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed. Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis

2 1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1 og 2 for den samlede koncern, eller 2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer. Stk. 7. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse, og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.«2. I 135, stk. 5, indsættes som 1. pkt. :»Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet, alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v., hvortil der henvises i årsregnskabet eller koncernregnskabet, omfatter revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., de pågældende oplysninger i disse dokumenter m.v.«3. I 135, stk. 5, indsættes efter 2. pkt., som bliver 3. pkt.:»2. og 3. pkt. finder anvendelse på oplysninger, der placeres i ledelsesberetningen, og på oplysninger, der efter denne lov eller regler, som er udstedt efter denne lov, alternativt offentliggøres andre steder, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.«4. I 135 a, stk. 1, 1. pkt., ændres»ledelsesberetningen, jf. 135, stk. 5, 2. pkt.«til:»ledelsesberetningen m.v., jf. 135, stk. 5, 3. og 4. pkt.«5. Efter 149 indsættes før overskriften»manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring«:» 149 a. Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsrapporten, alternativt kan placeres i andre dokumenter m.v. end årsrapporten, skal disse dokumenter m.v. være tilgængelige for regnskabsbrugerne på samme tidspunkt som årsrapporten.«2 Loven træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2009 eller senere. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

3 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund og formål 2.1. Lovforslagets baggrund 2.2. Formålet med lovforslaget 2.3. Lovgivning i andre lande 3. Lovforslagets indhold 3.1. Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget 3.2. Virksomheders samfundsansvar - Corporate Social Responsibility (CSR) 3.3. Redegørelsens indhold 3.4. Offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar og revisors pligter i forbindelse med redegørelsen 3.5. Anvendelse af FN's principper for samfundsansvar 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Lovforslaget er en udmøntning af et initiativ i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Lovforslaget har til formål at tilskynde de ca største danske virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, som er omfattet af årsregnskabsloven, til at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheden frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter. Det vil sige, uden at virksomheden er forpligtet hertil efter lovgivningen i det land, hvor virksomheden opererer. Det foreslås derfor, at disse virksomheder forpligtes til, som led i deres regnskabsrapportering, at redegøre for, hvordan de forholder sig til deres samfundsansvar. Med lovforslaget indføres alene et krav om, at de omfattede virksomheder skal oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan virksomheden omsætter disse politikker til praksis, og virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar i regnskabsåret, samt eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal virksomheden oplyse dette. Lovforslaget ændrer ikke ved, at virksomheders samfundsansvar er et frivilligt anliggende. Virksomheden vælger selv, om og hvordan den ønsker at integrere ovennævnte hensyn i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter. Oplysningskravet forpligter således ikke de omfattede virksomheder til at have en politik for samfundsansvar, ligesom der ikke stilles krav til, hvordan den enkelte virksomhed arbejder med samfundsansvar. For at understøtte målsætningen om at gøre Danmark kendt for ansvarlig vækst, bør danske virksomheders arbejde med samfundsansvar tage udgangspunkt i en internationalt anerkendt referenceramme. Derfor vil det være en fordel, hvis virksomheder og investorer tager udgangspunkt i FN's principper for samfundsansvar. Det drejer sig om FN's Global Compact og FN's Principper for ansvarlige investeringer (UN PRI). Disse er omtalt i afsnit 3.5. Der vil blive indført samme oplysningskrav som i dette lovforslag for institutionelle investorer, investeringsforeninger og børsnoterede finansielle virksomheder i øvrigt (pengeinstitutter og forsikringsselskaber m.v.), som ikke omfattes af årsregnskabsloven. Regnskabsreglerne for

4 disse virksomheder er i vidt omfang fastsat i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet. Oplysningspligten vedrørende samfundsansvar vil derfor for disse virksomheders vedkommende blive fastsat af Finanstilsynet i bekendtgørelser. Dette kan ske på baggrund af de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte regnskabsregler i lovene for disse virksomheder. 2. Lovforslagets baggrund og formål 2.1. Lovforslagets baggrund Globaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere. Globaliseringen indebærer øget samhandel og en stigende grad af international arbejdsdeling af for eksempel vareproduktionen. Dermed synliggøres en række udfordringer i forhold til for eksempel sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima, som kræver et aktivt samarbejde landene imellem og mellem forskellige aktører i samfundet. I en situation med stadig hårdere international konkurrence, globale sociale og miljømæssige udfordringer samt stadig mere åbne globale informationsstrømme bliver virksomheder og investorer nødt til aktivt at tage stilling til den internationale dagsorden. Det er således et krav for virksomheder, der ønsker at gøre sig gældende på de globale markeder, at de er åbne omkring deres samfundsansvar. Det kan for eksempel ske i form af krav til en udenlandsk leverandør om at overholde grundlæggende miljøkrav eller arbejdstager- og menneskerettigheder Formålet med lovforslaget Formålet med lovforslaget er at tilskynde virksomheder og investorer til at forholde sig aktivt til samfundsansvar. Gennem forretningsdrevet samfundsansvar kan virksomhederne bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og samtidig skabe bedre forretningsmuligheder for sig selv. Med forretningsdrevet samfundsansvar menes, at virksomhedens samfundsansvar skal kombineres med virksomhedens kerneforretning. Danmark vil stå stærkere internationalt i takt med, at flere virksomheder og investorer forholder sig aktivt til samfundsansvar og kommunikerer dette til offentligheden. Det kan bidrage til at gøre danske virksomheder og Danmark kendt for ansvarlig vækst. Det bliver lettere for danske virksomheder at differentiere sig fra konkurrenter på globale markeder, hvis danske produkter og ydelser som udgangspunkt opfattes som ansvarlige og bæredygtige. Det foreslåede oplysningskrav vil skabe større åbenhed og dermed styrke blandt andre kunders, lokalsamfundets, investorers, medarbejderes og mediernes muligheder for at forholde sig til virksomhedernes og investorernes arbejde med samfundsansvar. Det foreslåede oplysningskrav ændrer ikke ved, at det også fremover vil være op til den enkelte virksomhed og investor at vælge, om og hvordan den vil arbejde med samfundsansvar. Ligeledes er det fortsat virksomhedernes egen beslutning, hvordan de konkret vælger at imødegå de udfordringer, og hvilke specifikke oplysninger, der bedst beskriver virksomhedens arbejde med samfundsansvar Lovgivning i andre lande En række lande har indført lovgivning, der skal tilskynde virksomheder og investorer til at arbejde mere aktivt med samfundsansvar. Nedenstående omhandler kun lovgivning, der er mere omfattende end de nuværende rapporteringskrav om ikke-finansielle forhold i den danske årsregnskabslov. I Frankrig har alle børsnoterede selskaber skulle oplyse om sociale og miljømæssige forhold i deres årsrapporter siden Formålet er at tilskynde virksomhederne til at måle de sociale og miljømæssige konsekvenser af deres forretning på en strategisk måde. Yderligere skal det fremgå, hvordan virksomheden er i dialog med interessenter. I Storbritannien har alle større børsnoterede virksomheder skulle rapportere om sociale, samfundsmæssige og miljømæssige forhold siden oktober 2007, herunder om alle eksisterende

5 politikker og effekten af disse politikker. Hvis årsrapporten ikke indeholder information på ovenstående områder, skal det fremgå på hvilke områder, der ikke er information. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget Ifølge regeringens handlingsplan for samfundsansvar skal omkring de største danske virksomheder omfattes af oplysningskravet om virksomhedens samfundsansvar i årsregnskabsloven. Årsregnskabsloven af 2001 er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter det regelsæt, den enkelte virksomhed er forpligtet til at følge ved udarbejdelsen af sin årsrapport (årsregnskab m.v.), primært afhænger af virksomhedens størrelse. Princippet i modellen er, at små virksomheder skal følge relativt få, generelle krav, mens store virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Baggrunden for dette er, at små virksomheder sædvanligvis har få regnskabsbrugere, hvorimod store virksomheder og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, har en bred kreds af regnskabsbrugere med forskelligartede behov, herunder en større offentlig bevågenhed. Modellen består af fire byggeklodser - regnskabsklasser, som kaldes A, B, C, D. Regnskabsklasse A gælder for enkeltmandsvirksomheder m.v., som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport. Regnskabsklasse B gælder for små aktie- og anpartsselskaber m.v. Regnskabsklasse C gælder for mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber m.v. og indeholder mere detaljerede regler. Endelig gælder regnskabsklasse D for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land og statslige aktieselskaber. Uanset størrelse er disse virksomheder altid omfattet af de strengere regler i regnskabsklasse D. Det foreslås, at oplysningskravet kommer til at gælde for store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D, fordi disse virksomheder har en særlig samfundsøkonomisk betydning ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets Vækstredegørelse fra 2005, s. 53. Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider to af årsregnskabslovens tre størrelsesgrænser for mellemstore virksomheder, det vil sige en balancesum på 143 mio. kr., en nettoomsætning på 286 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250. Dog undtages virksomheder, hvor oplysningerne allerede er givet på koncernniveau, fra oplysningskravet. Beregninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen viser, at oplysningskravet herved vil omfatte ca virksomheder. Hertil kommer, at institutionelle investorer, investeringsforeninger og børsnoterede finansielle virksomheder også vil blive omfattet af oplysningskravet gennem bekendtgørelsesændringer. Små virksomheder i regnskabsklasse B og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C har således efter forslaget ikke pligt til at redegøre for deres politikker og praksis for samfundsansvar. Dette er naturligvis ikke til hinder for, at disse virksomheder frivilligt giver oplysninger herom, idet det kan være en fordel for alle danske virksomheder at arbejde med samfundsansvar. En omfattet virksomhed skal - hvis den er en modervirksomhed - give oplysningerne for koncernen i koncernregnskabet, men kan undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab. Yderligere kan en dattervirksomhed, der indgår i en koncern, hvor modervirksomheden udarbejder koncernregnskab og heri opfylder oplysningskravene for koncernen som helhed, undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning. Endvidere foreslås det, at en virksomhed, der har tilsluttet sig FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer, og som offentliggør en fremskridtsrapport i forbindelse hermed, fritages for pligten til at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter dette lovforslag. Virksomheden skal i så fald oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne

6 undtagelse, og oplyse, hvor rapporten er offentlig tilgængelig. De nævnte principper er omtalt i afsnit Virksomheders samfundsansvar - Corporate Social Responsibility (CSR) Ved virksomheders samfundsansvar - også kaldet Corporate Social Responsibility, CSR - forstås i lovforslaget, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og -aktiviteter. Ved frivilligt forstås aktiviteter m.v., der ikke er pålagt gennem dansk lovgivning eller gennem den lovgivning i udlandet, hvorunder virksomheden virker. Sociale hensyn kan blandt andet bestå i at arbejde for overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder hos udenlandske leverandører. Sociale hensyn kan også rette sig mod arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel og medarbejderudvikling, eller bestå i, at virksomheder gør en særlig indsats for at fastholde eller integrere handicappede, seniorer, personer med dårligt helbred eller personer med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Hensyn til miljø og klima kan blandt andet handle om at forebygge forurening, nedsætte forbrug af energi og andre ressourcer, udvikle eller anvende miljøeffektive teknologier eller miljømærke produkter. Således kan virksomhedens samfundsansvar udfolde sig i mange forskellige aktiviteter, og ovenstående er blot eksempler. Den enkelte virksomhed må vælge, hvilke aktiviteter der har størst værdi for virksomheden og for samfundet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udarbejde en vejledning, der skal rådgive virksomheder om, hvordan virksomhederne kan udforme deres redegørelse for samfundsansvar, så den bliver fyldestgørende og troværdig samtidig med, at de administrative byrder begrænses. Vejledningen vil også beskrive, hvilke aktiviteter virksomhedernes samfundsansvar kan udmøntes i Redegørelsens indhold Det foreslås, at redegørelsen for samfundsansvar skal indeholde en omtale af: 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Ovenstående tre punkter svarer til FN's anbefalinger for, hvilke emner der bør indgå i en virksomheds redegørelse for samfundsansvar. FN's principper for samfundsansvar er nærmere omtalt i afsnit 3.5. Er virksomheden tilsluttet FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer (UN PRI), og offentliggør virksomheden en fremskridtsrapport som led i tilslutningen hertil, er virksomheden dog fritaget for at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter dette lovforslag. Der fastsættes ikke detaljerede krav til redegørelsen, fordi det stadig skal være den enkelte virksomhed, der individuelt og frivilligt beslutter, på hvilke områder og hvordan man arbejder med samfundsansvar. Dette er netop grundtanken bag forretningsdrevet samfundsansvar, som ønskes fremmet. Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere, hvilke målbare økonomiske resultater arbejdet med samfundsansvar har medført. Hvis virksomheden ikke har formuleret politikker, interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andet, der beskriver, hvordan virksomheden ønsker at arbejde med samfundsansvar, skal dette oplyses.

7 Selv for store virksomheder kan håndteringen af samfundsansvar være en udfordring med vanskelige dilemmaer. Det er derfor helt sædvanligt selv hos de virksomheder, der både nationalt og internationalt repræsenterer best practice, at realisering af virksomhedens politikker for samfundsansvar er en løbende flerårig proces, og at der undervejs viser sig vanskeligheder og tilbageslag, hvilket også anerkendes af FN Offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar og revisors pligter i forbindelse med redegørelsen Efter forslaget skal de omfattede virksomheder medtage en redegørelse for samfundsansvar i deres ledelsesberetning. Alternativt kan virksomheden placere redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Vælger virksomheden at benytte en af de offentliggørelsesmåder, der er anført som alternativ til ledelsesberetningen, skal det fremgå af ledelsesberetningen, hvor redegørelsen er placeret, og hvordan interessenterne finder frem til redegørelsen. Redegørelsen skal være offentlig tilgængelig. Virksomheders ledelsesberetning er underlagt et såkaldt konsistenstjek fra revisors side. Det betyder, at revisor skal påse, at oplysninger i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med oplysninger i årsregnskabet og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernregnskabet. Revisor skal afgive en udtalelse herom. Revisors udtalelse vil også omfatte sammenhæng mellem ledelsesberetningens oplysninger og forhold, som revisor er blevet opmærksom på i forbindelse med sin revision. Det forudsætter ikke, at revisor foretager særlige handlinger for at fremskaffe sådanne oplysninger. Der er alene tale om oplysninger, som revisor i forvejen er kommet i besiddelse af i forbindelse med revisionen af årsregnskabet. Det vil imidlertid være uhensigtsmæssigt, hvis det forhold, at virksomheden vælger at placere oplysningerne et andet sted end i ledelsesberetningen, kan føre til, at oplysningerne ikke undergives revisors konsistenstjek på samme måde, som hvis oplysningerne placeres i ledelsesberetningen. Det foreslås derfor, at de foreslåede offentliggørelsesmåder medfører samme pligt til konsistenstjek af de afgivne oplysningers rigtighed, som kræves af ledelsesberetningen. Der henvises til forslagets 1, nr. 3. Det er således ikke tiltænkt hverken at indskrænke eller udvide de pligter, revisor har i forhold til oplysninger i ledelsesberetningen, blot fordi oplysningerne i stedet gives på hjemmesiden eller i en supplerende beretning Anvendelse af FN's principper for samfundsansvar Ved udformningen af redegørelsen for samfundsansvar kan mange virksomheder med fordel tage udgangspunkt i, hvordan virksomheden efterlever FN's principper for samfundsansvar. Dette skyldes, at de foreslåede krav til indholdet af redegørelsen for samfundsansvar, som fremgår af 99 a, stk. 2, nr. 1-3, i forslagets 1, nr. 1, følger FN's anbefalinger til indholdet af fremskridtsrapporter, som medlemmer af FN's Global Compact skal udarbejde. FN's Global Compact ( er verdens største frivillige netværk for virksomheder, som arbejder med samfundsansvar. Kernen i Global Compact er følgende ti principper i dansk oversættelse:»menneskerettigheder 1) Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2) sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3) Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling,

8 4) støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde, 5) støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og 6) afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7) Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, 8) tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed og 9) opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Anti-korruption 10) Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.«fn's principper for samfundsansvar er ikke ment som en tjekliste, som virksomhederne skal opfylde. Derimod er det op til den enkelte virksomhed at vælge de områder og den indsats, der er relevant i forhold til virksomhedens kerneforretning. Dermed understøtter principperne en forretningsdrevet tilgang til samfundsansvar. Principperne om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption er allerede gældende i dansk ret gennem tiltrædelse af de internationale konventioner, som principperne er baseret på. Det drejer sig om FN's universelle menneskerettighedsdeklaration, ILO's deklaration om fundamentale principper og rettigheder i arbejdslivet, Rio-deklarationen om miljø og udvikling og FN's konvention mod korruption. Ligeledes er forsigtighedstilgangen et bærende princip i den danske miljølovgivning. I administrationen af miljøbeskyttelsesloven lægges der vægt på, at virksomheder benytter den bedst tilgængelige teknik, og der lægges særlig vægt på at fremme forebyggende indsatser. Danske virksomheder er derfor allerede forpligtiget til at overholde Global Compact's ti principper i forhold til deres virksomhed i Danmark. Dette er derimod ikke tilfældet, når danske virksomheder opererer i udlandet, hvor sociale og miljømæssige forhold ofte ikke lever op til danske standarder. FN har endvidere udarbejdet seks principper for samfundsansvar, der særligt retter sig mod investorer - FN's Principper for ansvarlige investeringer ( Principperne er følgende i dansk oversættelse:»1) Vi vil indarbejde miljø, sociale forhold samt aktivt ejerskab i investeringsanalysen og beslutningsprocessen. 2) Vi vil være aktive ejere og indarbejde miljø og sociale forhold i vores politikker vedrørende ejerskab og i den praktiske håndtering af investeringerne. 3) Vi vil søge at opnå åbenhed om miljø, sociale forhold og aktivt ejerskab fra de enheder, vi investerer i. 4) Vi vil fremme accept og implementering af principperne inden for den finansielle industri. 5) Vi vil samarbejde med henblik på at øge effektiviteten i implementeringen af principperne. 6) Vi vil rapportere om vores aktiviteter og fremskridt omkring implementeringen af principperne.«foruden FN's Global Compact og FN's Principper for ansvarlige investeringer findes der en række andre retningslinjer og principper for samfundsansvar, som virksomhederne kan tage udgangspunkt i. Eksempelvis har OECD udarbejdet»retningslinjer for Multinationale Virksomheder«, der bygger på samme internationale konventioner som FN's Global Compact. Retningslinjerne er anbefalinger fra regeringerne til de multinationale virksomheder. De udgør en frivillig ramme for god forretningsskik. Derudover kan nævnes The Global Reporting Initiative (GRI), som er et multistakeholder netværk, der udsteder globale retningslinjer for rapportering om bæredygtighed. Retningslinjerne anvendes af virksomheder, der ønsker at dokumentere deres bæredygtighed.

9 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Regeringen lægger vægt på, at de administrative byrder ved lovforslaget begrænses mest muligt. Derfor tilstræbes det at sikre størst mulig fleksibilitet for virksomhederne i forhold til at anvende netop den offentliggørelsesmåde, som passer bedst til den enkelte virksomhed. Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af forslagets erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. I den forbindelse har CKR følgende bemærkninger: Erhvervsøkonomiske konsekvenser CKR vurderer, at forslaget kan medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, som vælger at arbejde med samfundsansvar. Disse virksomheder kan få en konkurrencemæssig fordel, idet forbrugere, leverandører, investorer mv. i stadig større grad stiller krav om, at virksomheder arbejder med samfundsansvar. Dette er dog ikke entydigt, idet der kan være store forskelle fra branche til branche og fra produkt til produkt. Administrative konsekvenser Lovforslaget omfatter omkring virksomheder. De administrative byrder, der er forbundet med lovforslaget, er blevet undersøgt gennem Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Forelæggelsen for virksomhedspanelet blev foretaget af CKR i juli Lovforslaget giver mulighed for, at redegørelsen for samfundsansvar kan have vidt forskelligt omfang. Som følge heraf er de kvantitative resultater fra virksomhedspanelet behæftet med nogen usikkerhed. CKR har derfor foretaget den samlede vurdering af de administrative konsekvenser på baggrund af kvalitative interview med tre virksomheder, der arbejder med samfundsansvar i et forventet maksimalt omfang. Dette giver et overblik over de maksimale potentielle administrative konsekvenser som følge af lovforslaget. Omstillingsbyrder På baggrund af forelæggelsen for virksomhedspanelet vurderer CKR, at lovforslaget alene vil medføre omstillingsbyrder for omkring 180 virksomheder, som ikke allerede har nedskrevne politikker for virksomhedens samfundsansvar. Hvis disse virksomheder vælger at udarbejde politikker for samfundsansvar og implementere dem, vil omstillingsbyrderne variere alt efter omfanget af virksomhedens politikker for samfundsansvar. CKR har spurgt de store virksomheder om tidsforbruget forbundet med udarbejdelsen af deres politikker for samfundsansvar. Virksomhederne vurderer, at det tager mellem og timer at udarbejde relativt brede og omfattende politikker for samfundsansvar, hvis virksomheden ikke tidligere har beskæftiget sig med samfundsansvar. Hvis en virksomhed også vælger at rapportere om samfundsansvar, er det vurderingen, at det vil tage hver virksomhed omkring det dobbelte antal timer. Det er dog fortsat op til den enkelte virksomhed, om den ønsker at udarbejde politikker for samfundsansvar, og hvor mange timer den i så fald vil bruge på at nedskrive disse politikker. Løbende byrder CKR vurderer på baggrund af forelæggelsen for virksomhedspanelet, at forslaget vil medføre et begrænset omfang af løbende byrder for de omfattede virksomheder. Ud af de omkring omfattede virksomheder vurderer CKR, at ca virksomheder arbejder med samfundsansvar. Det kan virksomhederne redegøre for i deres ledelsesberetning eller ved at udarbejde en henvisningstekst. Det vurderes af CKR, at omkring 340 virksomheder

10 vil redegøre for deres samfundsansvar i deres ledelsesberetning, som for hver virksomhed vil medføre løbende administrative byrder på mellem 1 og 7,5 timer. Tilsvarende vurderes det, at de resterende omkring 690 virksomheder, der forventes at benytte sig af de mindre byrdefulde henvisningsmuligheder, hver vil bruge 40 minutter på at udarbejde en sådan henvisning. På samfundsniveau forventes dette krav således maksimalt at medføre løbende byrder på omkring timer årligt. For de omkring 70 virksomheder ud af de virksomheder, der ikke arbejder med samfundsansvar, vurderer CKR, at det maksimalt vil tage hver virksomhed 40 minutter at redegøre for, at de ikke arbejder med samfundsansvar. På samfundsniveau er der således maksimalt tale om løbende byrder på ca. 50 timer årligt. Samlet set vurderes lovforslaget maksimalt at medføre løbende byrder på ca timer årligt på samfundsniveau, fordelt på de omkring virksomheder, lovforslaget omfatter. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vil, i det omfang rapporteringsforpligtelsen tilskynder flere af de omfattede virksomheder til at arbejde med samfundsansvar, kunne medføre konsekvenser for miljøet i form af de positive effekter, der kommer som resultat af virksomhedernes arbejde med for eksempel klima- og miljøledelse eller investeringer i miljø- og energieffektiv teknologi. Dette kan reducere virksomhedernes energiforbrug og udledning af kemikalier og CO2. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos: Amnesty International, Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Copenhagen Business School, CSR Forum, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Standard, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, DI, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, FN Global Compact, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Handelshøjskolen, Aarhus, HK, Håndværksrådet, International Commission of Jurists, Investeringsforeningsrådet, Klima- og Energiministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrugsrådet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, OMX Den Nordiske Børs i København, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Red Barnet, Regnskabsrådet, Roskilde Universitetscenter, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Skatteministeriet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, WWF Verdensnaturfonden, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet. 10. Sammenfattende skema

11 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ Mindre udgifter Ingen Ingen Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Negative konsekvenser/ Merudgifter Ingen Samlet set vurderes lovforslaget maksimalt at medføre løbende byrder på ca timer årligt på samfundsniveau, fordelt på de ca virksomheder, lovforslaget omfatter. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Til nr.1 Det foreslås, at der i årsregnskabsloven indsættes et nyt oplysningskrav i 99 a vedrørende redegørelse for samfundsansvar. Oplysningskravet indebærer, at de omfattede virksomheder skal redegøre for deres politikker og praksis for samfundsansvar. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal virksomheden oplyse dette. Kravet om redegørelse for samfundsansvar har ikke direktivmæssig baggrund. Efter forslagets 99 a, stk. 1, 1. pkt., er store virksomheder i regnskabsklasse C omfattet af kravet. Hermed menes virksomheder, som i to på hinanden følgende år overskrider to af de tre størrelsesgrænser for mellemstore virksomheder. Det vil sige en balancesum på 143 mio. kr., en nettoomsætning på 286 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250, jf. årsregnskabslovens 7, stk. 2, nr. 2. og 3. Kravet omfatter endvidere virksomheder i regnskabsklasse D. Det vil sige virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og statslige aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens 7, stk. 1, nr. 4, og 102. Sidstnævnte bestemmelse angiver, hvilke regler i årsregnskabsloven, der gælder for virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D. For virksomheder, der indgår i en koncern, foreslås nogle lempelser i 99 a, stk. 5 og 6. Lempelserne kan anvendes såvel af store virksomheder i regnskabsklasse C som af virksomheder i regnskabsklasse D. Bestemmelserne om redegørelse for samfundsansvar gælder desuden for koncernregnskabet, jf. henvisningen i 128, stk. 2. Den nævnte bestemmelse angiver, hvilke regler om ledelsesberetningen, der finder tilsvarende anvendelse på koncernens ledelsesberetning. Ved virksomheders samfundsansvar forstås efter 99 a, stk. 1, 2. pkt., at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Det er således frivilligt for virksomheder, om de vil arbejde med samfundsansvar på et eller flere af de ovennævnte områder, udover hvad de er forpligtet til efter lovgivningen. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses, jf. forslagets 99 a, stk. 1, 3. pkt. Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal begrunde dette. Har virksomheden politikker for samfundsansvar, skal redegørelsen indeholde de oplysninger, som fremgår af 99 a, stk. 2, nr. 1-3, der angiver de overordnede krav til indholdet af

12 redegørelsen for samfundsansvar. Af de grunde, som er anført i afsnit 3.3. under almindelige bemærkninger, indeholder forslaget ikke detaljerede krav til indholdet af redegørelsen. Ved udformningen af redegørelsen kan virksomhederne eksempelvis tage udgangspunkt i FN's principper for samfundsansvar i Global Compact. Der henvises til afsnit 3.5. under almindelige bemærkninger. Efter 99 a, stk. 2, nr. 1, skal redegørelsen indeholde en omtale af virksomhedens politikker for samfundsansvar, hvis virksomheden har politikker for samfundsansvar. Politikkerne kan som nævnt blandt andet omhandle virksomhedens indsats for at fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, forbedre miljøet, mindske virksomhedens klimapåvirkning og modvirke korruption. Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med samfundsansvar. Ligeledes skal virksomheden oplyse om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Efter 99 a, stk. 2, nr. 2, skal virksomheden redegøre for, hvordan den omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling. Virksomheden skal herunder redegøre for eventuelle systemer eller procedurer herfor. Det kan eksempelvis være ledelsessystemer, kontrolsystemer, evalueringer eller andre procedurer, der systematisk gennemgår implementeringen af politikkerne. Dette omfatter også, at virksomheden skal oplyse, hvis den er certificeret i henhold til en certificeringsordning for enten processer eller produkter (mærkningsordninger). Endelig skal virksomheden efter 99 a, stk. 2, nr. 3, vurdere, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt oplyse om eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere, hvilke målbare økonomiske resultater arbejdet med samfundsansvar har medført. Efter forslagets 99 a, stk. 3, 1. pkt., skal redegørelsen for samfundsansvar placeres i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport - eller eventuelt i et bilag hertil. I 2. pkt. foreslås yderligere to alternative offentliggørelsesmåder. Hvis redegørelsen placeres i et bilag, skal der være en henvisning hertil i ledelsesberetningen, og det skal tydeligt fremgå af bilaget, at det udgør en del af ledelsesberetningen, jf. årsregnskabslovens 2, stk. 1, nr. 2. Hvis redegørelsen for samfundsansvar placeres i ledelsesberetningen eller i et bilag til ledelsesberetningen, vil redegørelsen blive omfattet af den udtalelse, revisor skal afgive vedrørende ledelsesberetningen efter årsregnskabslovens 135, stk. 5. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal revisor påse, at oplysninger i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med oplysninger i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal afgive en udtalelse herom. I 99 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at virksomhederne - i stedet for at medtage redegørelsen for samfundsansvar i ledelsesberetningen - får mulighed for at vælge mellem yderligere to alternative offentliggørelsesmåder 1) i en supplerende beretning til årsrapporten eller 2) på virksomhedens hjemmeside hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Virksomheder, som udarbejder en selvstændig rapport om deres arbejde med samfundsansvar, der opfylder kravene til redegørelsen, jf. stk. 2, kan eksempelvis bruge denne og derfor enten tilføje denne som en supplerende beretning til årsrapporten eller offentliggøre denne på virksomhedens hjemmeside med henvisning hertil i ledelsesberetningen. Hvis virksomheden udarbejder et grønt regnskab efter miljøbeskyttelseslovens regler herom eller en EMAS-miljøredegørelse, kan virksomheden ligeledes henvise hertil i sin redegørelse for samfundsansvar. Da reglerne om det grønne regnskab foreslås ændret, således at der kun skal afgives en ledelsesberetning hvert tredje år, skal virksomheden i sin redegørelse for

13 samfundsansvar beskrive eventuelle opdateringer eller ændringer af det grønne regnskab eller i EMAS-miljøredegørelsen, der er foretaget i det pågældende regnskabsår. Hvis virksomheden derudover har politikker eller aktiviteter, der falder inden for samfundsansvar, og som ikke er omfattet af virksomhedens grønne regnskab eller EMAS-miljøredegørelse, skal der redegøres for disse på normal vis som følge af lovforslaget. Det er op til den enkelte virksomhed at afgøre, hvilken af offentliggørelsesmåderne, der ønskes anvendt. Derved sikres der størst mulig fleksibilitet for virksomhederne, som kan anvende netop den offentliggørelsesmåde, som passer bedst til den enkelte virksomheds dialog med interessenterne. Uanset hvilken offentliggørelsesmåde, virksomheden vælger, har ledelsen ansvaret for oplysningerne og offentliggørelsen heraf i overensstemmelse med lovgivningens krav, jf. årsregnskabslovens 8-10, der også vil omfatte de oplysninger efter forslagets 99 a, som virksomheden vælger at give i en supplerende beretning til årsrapporten eller på hjemmesiden. Vælger virksomheden at benytte en af de offentliggørelsesmåder, der er anført som alternativ til ledelsesberetningen, skal det fremgå af ledelsesberetningen, hvor redegørelsen er placeret, og hvordan interessenterne finder frem til redegørelsen, som skal være offentlig tilgængelig. Er redegørelsen offentliggjort på en hjemmeside, jf. nr. 2, skal der oplyses et link til redegørelsen, så det er let for interessenterne at finde frem til redegørelsen via virksomhedens egen hjemmeside. Redegørelsen skal være tilgængelig på hjemmesiden på det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for regnskabsbrugerne, jf. den foreslåede nye bestemmelse i 149 a i forslagets 1, nr. 5. I 99 a, stk. 4, foreslås der indsat hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i henholdsvis en supplerende beretning og på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen. Reglerne vil blandt andet omfatte virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, herunder at revisor skal kontrollere, at redegørelsen er offentlig tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. Det er ikke tiltænkt hverken at indskrænke eller udvide de pligter, revisor har i forhold til indholdet af oplysninger i ledelsesberetningen, blot fordi oplysningerne placeres et andet sted end i ledelsesberetningen. Efter de gældende regler er supplerende beretninger ikke underlagt krav om revision og er heller ikke omfattet af krav om udtalelse fra revisor efter årsregnskabslovens 135, stk. 5. Det vil imidlertid være uhensigtsmæssigt, hvis det forhold, at virksomheden vælger at placere oplysningerne et andet sted end i ledelsesberetningen, kan føre til, at oplysningerne ikke undergives revisors gennemgang og udtalelse på samme måde, som hvis oplysningerne placeres i ledelsesberetningen. Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i 135, stk. 5, indsættes en bestemmelse, som indebærer, at kravene til revisors gennemgang af indholdet af oplysningerne er de samme, uanset om oplysningerne placeres i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside. Der henvises til forslagets 1, nr. 3. I forslagets 99 a, stk. 5 og 6, foreslås nogle lempelser for virksomheder, der indgår i en koncern. Efter 99 a, stk. 5, kan virksomheden undlade at give oplysningerne efter stk. 1 og 2 i sit eget årsregnskab, hvis virksomheden er en modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab og heri opfylder kravene for koncernen som helhed. Virksomheden kan også undlade at give oplysningerne, både for virksomheden og for koncernen, hvis virksomheden opfylder betingelserne i stk. 7 om udarbejdelse af en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer. Disse principper er omtalt i afsnit 3.5. under almindelige bemærkninger.

14 Efter 99 a, stk. 6, kan en dattervirksomhed, der indgår i en koncern, hvor modervirksomheden udarbejder koncernregnskab og heri opfylder oplysningskravene for koncernen som helhed, undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning. Der kan være tale om såvel den ultimative modervirksomhed for den samlede koncern som en umiddelbart overliggende modervirksomhed. En dansk dattervirksomhed i en udenlandsk koncern er kun fritaget for oplysningskravet, hvis modervirksomheden giver disse oplysninger i et offentligt tilgængeligt koncernregnskab. Hvis dette ikke er tilfældet, skal dattervirksomheden medtage redegørelsen for samfundsansvar i sin ledelsesberetning, i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside. Virksomheden kan også undlade at give oplysningerne i sin egen årsrapport, hvis modervirksomheden opfylder betingelserne i stk. 7 om udarbejdelse af en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer. Disse principper er omtalt i afsnit 3.5. under almindelige bemærkninger. Undtagelserne er blandt andet begrundet i, at det er den øverste modervirksomhed i koncernen, som tilslutter sig Global Compact på vegne af den samlede koncern. Det er således almindelig praksis i Global Compact, at koncernen rapporterer på vegne af dattervirksomheder. Efter forslaget gælder lempelserne i 99 a, stk. 5 og 6, såvel for store virksomheder i regnskabsklasse C som for virksomheder i regnskabsklasse D. I forslagets 99 a, stk. 7, foreslås det, at virksomheder, der har tilsluttet sig FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer, fritages for at udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter dette lovforslag. Det foreslås således, at virksomheden kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden rapporterer som led i sin tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer. For at kunne anvende undtagelsen skal virksomheden have offentliggjort en fremskridtsrapport for det pågældende år, som er udarbejdet i forbindelse med tilslutningen. Fremskridtsrapporten skal være i overensstemmelse med FN's anbefalinger til fremskridtsrapportens indhold. Den offentliggjorte fremskridtsrapport træder i stedet for pligten til at give oplysninger efter forslagets stk. 1 og 2. Der stilles således ikke krav om, at virksomheden skal redegøre for indholdet af fremskridtsrapporten. I ledelsesberetningen skal virksomheden oplyse, at den anvender denne undtagelse. Desuden skal virksomheden oplyse, hvor fremskridtsrapporten er offentlig tilgængelig. Dette skal fremgå tydeligt af ledelsesberetningen. I ledelsesberetningen kan der eksempelvis henvises til virksomhedens egen hjemmeside, hvor der er anført et link til en offentliggjort fremskridtsrapport på Global Compact's hjemmeside, så det er let for interessenterne at finde frem til fremskridtsrapporten. Revisor skal påse, at virksomheden opfylder betingelsen for at anvende undtagelsen i 99 a, stk. 7. Det vil sige, at revisor skal kontrollere, at der er udarbejdet en fremskridtsrapport, som er offentlig tilgængelig på Global Compact's hjemmeside, hvis virksomheden har tilsluttet sig Global Compact. For virksomheder, der har tilsluttet sig FN's Principper for ansvarlige investeringer, skal revisor kontrollere, at virksomheden har udarbejdet en rapport om sine aktiviteter og fremskridt med at implementere principperne, som er offentlig tilgængelig for eksempel på virksomhedens hjemmeside. Endvidere skal revisor påse, at ledelsesberetningen indeholder korrekt oplysning om, hvor den pågældende rapport er offentlig tilgængelig for regnskabsbrugerne. Revisor har ikke yderligere opgaver i forhold til den pågældende rapport. Til nr. 2 Den foreslåede nye bestemmelse i årsregnskabslovens 135, stk. 5, 1. pkt., skal sikre, at oplysninger, som skal medtages i årsregnskabet eller koncernregnskabet, omfattes af revision, uanset om de er medtaget i disse elementer af årsrapporten, eller om de i stedet er givet andre steder, hvor dette er tilladt efter lovgivningen. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i 135, stk. 5, 4. pkt. (forslagets 1, nr. 3), vedrørende revisors opgaver i forbindelse med oplysninger i

15 ledelsesberetningen, som alternativt offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen efter regler, som er fastsat i lovgivningen. Oplysninger, som efter årsregnskabsloven skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet, kan alene gives andre steder end i årsregnskabet eller koncernregnskabet, hvis dette følger af loven. Det samme er tilfældet for virksomheder, som anvender de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, IFRS. Her kan oplysningerne kun gives andre steder end i årsregnskabet eller koncernregnskabet, hvis dette er hjemlet direkte i IFRS. Disse regnskabsstandarder anvendes af virksomheder, som er forpligtet hertil efter artikel 4 i forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder eller årsregnskabslovens 137, stk. 2, eller som frivilligt anvender disse standarder efter årsregnskabslovens 137, stk. 1. Efterhånden som årsrapporterne bliver stadig mere omfangsrige, er der opstået et behov for at tillade, at visse oplysninger kan gives uden for årsrapporten. Dette kendes f.eks. fra IFRS 7,»Finansielle instrumenter: Oplysninger«. I henhold til appendiks B, nr. B6 til IFRS 7, kan de oplysninger, som kræves efter afsnit 31-42, enten gives i årsregnskabet eller indarbejdes med krydshenvisning fra årsregnskabet til en anden opgørelse, f.eks. en kommentar eller risikoredegørelse fra ledelsen, som er tilgængelig for regnskabsbrugere på samme vilkår og tidspunkt som årsregnskabet. Begrebet»samme vilkår«har i forhold til IFRS 7 været forstået således, at oplysningerne også skal være omfattet af revision. Dette bliver nu helt klart med den foreslåede bestemmelse. De nuværende 1. og 2. pkt. i 135, stk. 1, som herefter bliver 2. og 3. pkt., videreføres uændret. Til nr. 3 Den foreslåede nye bestemmelse i årsregnskabslovens 135, stk. 5, 4. pkt., skal ses i sammenhæng med forslagets 1, nr. 1, vedrørende den nye bestemmelse i 99 a om redegørelse for samfundsansvar. I 99 a, stk. 3, foreslås det, at redegørelsen skal placeres i ledelsesberetningen - eller alternativt i en supplerende beretning, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller på virksomhedens hjemmeside, ligeledes via henvisning hertil i ledelsesberetningen. Som anført i bemærkningerne til 99 a, stk. 3, er supplerende beretninger efter de gældende regler ikke underlagt krav om revision og er heller ikke omfattet af krav om udtalelse fra revisor efter årsregnskabslovens 135, stk. 5. Det vil imidlertid være uhensigtsmæssigt, hvis det forhold, at virksomheden vælger at placere oplysningerne et andet sted end i ledelsesberetningen, kan føre til, at oplysningerne ikke undergives revisors gennemgang og udtalelse på samme måde, som hvis oplysningerne placeres i ledelsesberetningen. På denne baggrund foreslås det, at der i 135, stk. 5, 4. pkt., indsættes en bestemmelse, som indebærer, at uanset om oplysningerne placeres i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside, er kravene til revisors gennemgang af indholdet af oplysningerne de samme, som hvis oplysningerne placeres i ledelsesberetningen. Den foreslåede bestemmelse vil gælde for redegørelsen for samfundsansvar efter 99 a og for kommende bestemmelser om oplysninger i ledelsesberetningen, som alternativt kan placeres andre steder end i ledelsesberetningen, medmindre andet bestemmes i loven. Den foreslåede bestemmelse i 135, stk. 5, 4. pkt., vil derimod ikke berøre revisors opgaver i forbindelse med oplysninger om virksomhedsledelse efter de gældende 107 b og 107 c, som offentliggøres på virksomhedens hjemmeside efter regler, der udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter 107 b, stk. 4. Reglerne om oplysninger om virksomhedsledelse, som blev indført ved lov nr. 516 af 17. juni 2008, trådte i kraft den 1. september 2008 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. september 2008 eller senere. Det nuværende 3. pkt. i stk. 5 bliver herefter 5. pkt. Til nr. 4 Den foreslåede ændring af 135 a, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af forslagets 1, nr. 2 og 3.

16 Til nr. 5 Den foreslåede nye bestemmelse i årsregnskabslovens 149 a har til formål at præcisere, at oplysninger, som efter årsregnskabsloven eller de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder IFRS, skal gives i årsrapporten, men som det efter loven eller IFRS tillades virksomheden at offentliggøre andre steder som alternativ til offentliggørelse i årsrapporten, skal være tilgængelige for regnskabsbrugerne senest samtidig med årsrapporten. Dette anses også for at være gældende i dag, men af hensyn til retstilstandens klarhed foreslås det, at der i loven indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom. Bestemmelsen vil eksempelvis gælde for en redegørelse for samfundsansvar, som offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, efter den foreslåede nye 99 a (forslagets 1, nr. 1). Til 2 Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2009 eller senere. Til 3 Det er hensigten snarest at søge de grønlandske myndigheders tilslutning til, at loven sættes i kraft for Grønland, således at den regnskabsretlige retsenhed kan bevares. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet vedrørende årsregnskab pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1

17 Gældende formulering Lovforslaget 1 1. Efter 99 indsættes:» 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om: 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan i stedet vælge at give redegørelsen 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 1. pkt., eller 2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, jf. stk. 4, 2. pkt. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 3, nr. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 3, nr. 2. Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed. Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en

18

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 7. oktober 2008 Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Eksp.nr. /ksh-eogs 1. Indledning Udkast til lovforslag har været sendt i høring

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar.1 Erhvervs- og

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf.

[INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Bilag 16 CSR [INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet med Bilag 16 er at få inkluderet Aalborg

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Lovforslaget er sendt i høring den 31. maj 2013 med høringsfrist den 12. juli 2013 til i alt 118 organisationer, foreninger, m.v.

Lovforslaget er sendt i høring den 31. maj 2013 med høringsfrist den 12. juli 2013 til i alt 118 organisationer, foreninger, m.v. 1. oktober 2013 Høringsnotat ad L 23 - Forslag til ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love om årsrapporter på engelsk og den kønsmæssige sammensætning af ledelsen 1. Indledning

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer 1. Overordnet politik 1.1. Aarhus Kommunes byråd har den 22. februar 2017 vedtaget en ny politik for aktivt ejerskab og ansvarlige

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Til interessenterne på vedhæftede liste. Høring over udkast til tre bekendtgørelser udstedt i medfør af årsregnskabsloven

Til interessenterne på vedhæftede liste. Høring over udkast til tre bekendtgørelser udstedt i medfør af årsregnskabsloven Til interessenterne på vedhæftede liste 6. april 2016 Sag 2016-1425, 2016-465 og 2016-1158 Høring over udkast til tre bekendtgørelser udstedt i medfør af årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen har udarbejdet

Læs mere

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS

Kapitel 1 Pligt til at udarbejde halvårsrapport. gældsinstrumenter, der er optaget til handel i Grønland eller på et reguleret marked i et EU/EØS UDKAST Bekendtgørelse for Grønland om udarbejdelse af delårsrapporter for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

2007/2 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 29. november Forslag. til. (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne)

2007/2 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 29. november Forslag. til. (Pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne) 2007/2 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0012 Fremsat den 27. marts 2008

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

REVISORS TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISORS TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISORS TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til årsregnskabslovens 99 a skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar, herunder specifikt

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund...

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 b I henhold til årsregnskabslovens 99 b, skal store virksomheder (regnskabsklasse C og D) i ledelsesberetningen redegøre for: - status for det opstillede måltal

Læs mere

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009

Dansk Byggeri Inspiration til CSR. Dansk Byggeri nov 2009 Dansk Byggeri Inspiration til CSR Christian F. Jakobsen, partner Morten Elbæk Jensen, partner Grant Thorntons kontorer i København og Vejle 1 Hvad er CSR Lovgrundlag for CSR Hvem er omfattet Tilgang til

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister 2008/1 LSF 83 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmjn., Søfartsstyrelsen, sag nr. 200807699 Fremsat den 3. december

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 b I henhold til årsregnskabslovens 99 b, skal store virksomheder (regnskabsklasse C og D) i ledelsesberetningen redegøre for: - status for det opstillede måltal

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 252 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om medarbejderinvesteringsselskaber

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser) Bilag 4 CSR-krav og Arbejdsklausul (tjenesteydelser) Indhold 1 ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2 KRAV TIL CSR... 4 2.1 GENERELLE KRAV... 4 2.1.1 Menneskerettigheder...

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag.

2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene Espersen) Forslag. 2009/1 LSF 140 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. 70.D.7.a.DAN Fremsat den 25. februar 2010 af udenrigsministeren (Lene

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love

Forslag. til. Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven og forskellige andre love (Årsrapporter på engelsk og regler om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen) 1 I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER

REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER SEPTEMBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

Vejledning om Ansvarlige Investeringer

Vejledning om Ansvarlige Investeringer Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra DF) Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

Erhvervsudvalget L Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget L Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget L 153 - Bilag 1 Offentligt 13.. januar 2007 /a Høringsnotat - Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber m.v. (Grænseoverskridende fusion og grænseoverskridende spaltning) Et

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund... 4 2.1 Datagrundlag...

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Kapitel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Ændringsforslag med bemærkninger. Ændringsforslag. Til 1. Til 5

Ændringsforslag med bemærkninger. Ændringsforslag. Til 1. Til 5 Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af : Til 1 1) I stk. 3 ændres 16, stk. 2, til: 16, stk. 3,. 2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: Til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post

Forslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag. til. 1. Efter 14 a indsættes:» 14 b. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om risikooplysninger for kreditaftaler.

Forslag. til. 1. Efter 14 a indsættes:» 14 b. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om risikooplysninger for kreditaftaler. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 29 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om markedsføring (Indførelse af hjemmelsbestemmelser til fastsættelse af regler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revsiorer

Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revsiorer Høringsliste Udkast til bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revsiorer Myndighed / Organisation Advokatsamfundet / advokatrådet Akademikernes Centralorganisation Arbejderbevægelsens

Læs mere

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU

Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt

Læs mere

FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter

FONDSRÅDET. Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af. afgørelser om ændring af regnskabsinformation i års- og delårsrapporter FONDSRÅDET Dato 23. august 2006 J.nr. 2006-0007127 Høringsnotat vedrørende udkast til vejledning om virkningen af Fondsrådets afgørelser om ændring af regnskabsinformation i årsog delårsrapporter 1. Indledning

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: LOV nr 516 af 17/06/2008 Lov om ændring af årsregnskabsloven 1) (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter i forbindelse med ledelsesberetningen m.v.) VI MARGRETHE

Læs mere

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)

BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen) BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1425 Senere ændringer

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

CSR-rapportering. Kom godt i gang. September 2009. Copyright Reliance A/S

CSR-rapportering. Kom godt i gang. September 2009. Copyright Reliance A/S CSR-rapportering Kom godt i gang September 2009 Indhold Forord Definition af CSR Eksempler på CSR Potentialet i CSR-rapportering CSR ift. virksomhedens strategi Hvad siger lovgivningen om CSR-rapportering?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven 2008/1 BTL 5 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 27. november 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Læs mere

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 23 Bilag 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 11. oktober 2013 Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvordan kan vejledningen bruges...8 Del 1 : Del 2 : Hvordan opfylder virksomheden

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

VEJLEDNING OM. Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom

VEJLEDNING OM. Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom VEJLEDNING OM Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom Erhvervsstyrelsen Marts 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Hvilke virksomheder

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 117 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Bilag ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Udkast til et eventuelt ændringsforslag om opdeling af lovforslaget: Æ n d

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Marts 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund...

Læs mere

at bestyrelsen godkender målepunkter og politikker for CSR, der vil indgå som tillæg til rapportering i årsregnskabet 2013.

at bestyrelsen godkender målepunkter og politikker for CSR, der vil indgå som tillæg til rapportering i årsregnskabet 2013. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 20. juni 2013 Mads Lund Larsen 07 CSR-politik for Movia målepunkter og politikker Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen godkender

Læs mere