Beretning Beretning 2006 Side 1 ud af 15 sider

Transkript

1 Beretning Resume Indledning: Også i har Konstruktørforeningens arbejde været præget af forandringsvilje. En af milepælene er det forslag, som bestyrelsen sætter til debat og efterfølgende afstemning på generalforsamlingen i Se punktet om organisationsprojektet nedenfor. Økonomi 2004 og 2005: Begge år er karakteriseret ved større indtægter end forventet. Det skyldes alene større medlemstilgang, idet medlemskontingentet har været fastholdt siden Regnskabet 2004 gav et overskud langt over forventet. Mens regnskabet for 2005 grundet mange store éngangsinvesteringer balancerer med et lille overskud. Aktiviteter i Konstruktørforeningen Organisationsudviklingsprojektet: Bestyrelsen satte i 2004 gang i et organisationsudviklingsprojekt med det formål at ændre organisationen, så den passer til nutidens medlemmer. Centralt var et ønske om en mindre bestyrelse og en fuldtidsformand, så beslutningsvejene i foreningen blev kortere og foreningen mere synlig. Efter godt et års arbejde besluttede en enig bestyrelse sig for et forslag om færre lokalafdelinger, færre medlemmer i bestyrelsen og direkte valg blandt medlemmerne af en fuldtidsformand. Forslaget kan downloades fra Det er sat til debat på generalforsamlingen Efter generalforsamlingen sendes forslaget til urafstemning i form af en række lovændringer. Overenskomst (Forhandllingerne 2005): Resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2005 på arkitektområdet blev en vedligeholdelsesløsning med en ramme på 7,9 % over tre år frem til marts For første gang blev forliget kun stemt hjem af et relativt lille flertal blandt medlemmerne. På Grønland lykkedes det trods en meget lav økonomisk ramme at forhandle en række betydelige forbedringer hjem. På det kommunale område må resultatet samlet set betragtes som godt. De lavestlønnede fik det meste af stigningen, og resten gik til pensionsstigninger. Det samlede resultat blev vedtaget med meget stort flertal. Der er indgået generelle aftaler med staten om almindelige lønstigninger, men organisationsaftalen er endnu ikke på plads. Det skyldes uenighed om, hvor meget pensionsindbetalingerne skal stige. Aflønning af lektorer (Lektorbekendtgørelsen): Konstruktørforeningen har været i løbende dialog med Undervisningsministeriet og Personalestyrelsen, dels om udformningen og effektuering af en lektorbekendtgørelse, og om aflønning af udnævnte lektorer. Foreningen har sagt ja til, at nuværende og fremtidige undervisere skal godkendes som lektorer, og sikret at bygningskonstruktører KAN godkendes som lektorer. Konstruktørforeningen har ønsket, at bygningskonstruktører, der er udnævnt til lektorer, aflønnes på samme måde som udnævnte lektorer blandt ingeniører med korte ingeniøruddannelser. Ministeriet og styrelsen har ønsket en lavere aflønning. Forhandlingerne og hermed gennemførelsen af lektorbekendtgørelsen er derfor gået i stå. Rådgivning af medlemmer: Gennemgang af ansættelseskontrakter og rådgivning i forbindelse med individuel lønforhandling har også i 2004 og 2005 været centrale opgaver i sekretariatet. Især dimittenderne benytter sig flittigt af tilbuddet, mens mange på entreprenørområdet og hos håndværksmestre benytter vores rådgivning ved individuel lønforhandling. På det offentlige område er det især Ny-Løn forhandlingerne, der er brugt tid Side 1 ud af 15 sider

2 på. Antallet af sager, hvor foreningen yder bistand under afskedigelsessager, er stigende, dog ikke mere end naturligt i forhold til antal medlemmer. Samtidig ydes støtte til et stigende antal medlemmer med stressproblemer. Blandt de selvstændige ydes især rådgivning under opstart af virksomhed. Domme, forlig og aftaler: På dette område anvendte Konstruktørforeningen i flest ressourcer på sager for ansatte på entreprenørområdet og i mindre byggevirksomheder. Men stort set alle brancher er repræsenteret. Konstruktørforeningen står oftest over for Dansk Byggeri og til dels Dansk Industri. I amter og kommuner, i staten og på DANSKE ARKområdet, hvor Konstruktørforeningen har overenskomst, ses kun et mindre antal sager. Sagerne opstår som regel i forbindelse med afskedigelser og opsigelser. Spydspidser: Ifølge strategiplanen for 2005 og 2006 har Konstruktørforeningen haft fokus på to spydspidser: IT & Byg og Medlemstilgang. Målet på 100 flere medlemmer pr. år er opnået uden en egentlig indsats. Noget mere arbejde er der lagt i arbejdet for at sætte fokus på IT & Byg. Emnet har præget mange arrangementer, og fagbladet, Konstruktøren har løbende debatteret og orienteret om emnet. Uddannelse: På uddannelsesområdet er arbejdet præget af en ny uddannelsesbekendtgørelse. Uddannelsesbekendtgørelsen indskrænker imod Konstruktørforeningens holdning undervisningstiden til fordel for mere praktik. Et andet væsentligt indsatsområde er arbejdet for, at de institutioner, der udbyder konstruktøruddannelsen, skal indlemmes i de 6-8 professionshøjskoler, som regeringen ønsker oprettet. Det er foreningens holdning, at Konstruktøruddannelsen har de bedste faglige udviklingsmuligheder på professionshøjskolerne. Efteruddannelse: I har Konstruktørforeningen stået for en række efteruddannelseskurser. Samtidig har foreningen udbygget samarbejdet med andre kursusudbydere i branchen. Det betyder, at det samlede efteruddannelsesudbud for bygningskonstruktører er blevet større. Lobbyvirksomhed/repræsentation: Konstruktørforeningen arbejder aktivt for at påvirke lovgivning i Danmark og i EU. Nogle af resultaterne i har været: 1) Det er lykkedes, at få indflettet i et EU-direktiv, at folk med andre titler end arkitekter kan tegne huse i EU. 2) Det er lykkedes at forbedre energimærkningsreglerne, så bygningskonstruktører i hvert fald kan energimærke huse op til 500 m². Konstruktørforeningen er desuden repræsenteret i forskellige foreninger og styregrupper. F.eks. LeanConstruction DK, Vinterkonsulenternes styregruppe og den europæiske forening af eksperter i byggeri AEEBC, (Association d Experts Européens du bâtiments et de la Construction). Netværk: Konstruktørforeningen har i støttet netværk som Støvsparkerne, der er en gruppe unge konstruktører, som ønsker at gøre tingene på en ny måde. Også foreningens miljøgruppe, der diskuterer miljøspørgsmål har modtaget støtte. Hjemmesiden: Konstruktørforeningen fik i 2005 en ny hjemmeside. Hjemmesiden er blevet godt modtaget af medlemmerne, som et supplement til foreningens personlige rådgivning. Aktiviteter i lokalafdelingerne: Konstruktørforeningens lokalafdelinger har arrangeret studieture, virksomhedsbesøg, familieudflugter, foredrag og lignende. Nogle arrangementer er meget besøgte. Andre må aflyses. I nogle afdelinger f.eks. på Fyn har det været svært at finde bygningskonstruktører, der vil gå aktivt ind i foreningens arbejde. Side 2 ud af 15 sider

3 Indledning Konstruktørforeningen er under forandring. Det har den altid været, og her ligger årsagen til den fremgang, foreningen forsat er inde i. Dansk Bygningskonstruktørforening, der i dag hedder Konstruktørforeningen, blev stiftet for 40 år siden den 28. oktober 1966 for at skabe forandring for bygningskonstruktørstanden. En lille gruppe dimittender mente, at det var nødvendigt at stifte foreningen, hvis bygningskonstruktørfaget og standen skulle overleve. Især, hvis det skulle ske på bygningskonstruktørernes egne præmisser. Indtil dette tidspunkt, var det med meget få undtagelser stort set andre, der havde taget hånd om uddannelsen. Og altid ud fra deres behov og interesser. På trods af dette så har uddannelsen siden 1739 vist sin overlevelsesevne og sin berettigelse. Herfra kommer dimittender, der er i stand til at omsætte arkitektens og ingeniørens teoretiske arbejder til et produkt, der kan forstås af håndværkeren, og de er i stand til at få et byggeri op at stå. Det er grundholdningen i Konstruktørforeningen hele tiden at forandre sig i forhold til det omgivende samfund, og i forhold til de krav medlemmerne stiller. Hermed kan foreningen være med til at gøre en forskel for bygningskonstruktørstanden. Konstruktørforeningens 40 års jubilæum bliver derfor også markeret med et forslag fra bestyrelsen til generalforsamlingen om en større organisatorisk ændring, der skal gøre foreningens politiske ledelse mere effektiv og samtidig tilpasse den organisatoriske opbygning til det nye administrative og politiske Danmark. Samtidig med disse politiske og administrative tiltag udbygges Konstruktørforeningens hjemmeside med et groupware-system, der vil gøre det muligt for medlemmerne og andre grupper inden for branchen at mødes, kommunikere og holde kontakt med kollegaer og studiekammerater på nettet på en direkte og fagligt udviklende måde. Disse tiltag sker henover dette efterår, så Konstruktørforeningen står godt rustet de næste 2 år til at møde de udfordringer, som medlemmerne og det øvrige samfund stiller. Økonomi 2004 og Da Konstruktørforeningens regnskabsår følger kalenderåret, forelægges regnskabet for 2004 og 2005 på generalforsamlingen i oktober Konstruktørforeningen kom ud af 2004 med et pænt resultat. Kontingentindtægterne og overskuddet var langt over det budgetterede. Resultatet skal sammenholdes med, at medlemskontingentet siden 2002 er fastholdt på samme niveau. Den stabile økonomi skyldes en stram økonomistyring og en medlemstilgang, der har været større end beregnet. Det er bestyrelsens opfattelse, at Konstruktørforeningens egenkapital skal svare til et års omkostninger inklusiv afskrivninger og skat. I 2004 lå Konstruktørforeningens fri egenkapital lidt under målsætningen Konstruktørforeningen er også kommet økonomisk godt ud af Set i lyset af at et muligt flot overskud er blevet anvendt til forbedringer, der vil gavne medlemmer på sigt. Kontingentindtægterne lå også i 2005 langt over budgettet, skønt medlemskontingentet også er fastholdt på 2002-niveauet i 2005 (og 2006). Årets regnskab balancerer med et lille Side 3 ud af 15 sider

4 overskud, men overskuddet er mindre end budgetteret. Det skyldes, at bestyrelsen bevidst valgte at anvende merindtægterne og det planlagte overskud til en række éngangsinvesteringer bl.a. til hjemmesiden, organisationsudviklingsprojektet og ansættelse af vikarer i forbindelse med en barselsorlov og et længerevarende sygdomsforløb. Herudover blev det besluttet at opnormere 2 deltidsstillinger på sekretariatet til fuldtidsstillinger. Trods bestyrelsens målsætning om, at egenkapitalen skal svare til et års omkostninger inklusiv afskrivninger og skat, så er årets omkostninger inklusive afskrivninger og skat noget større end foreningens egenkapital. Det skal også bemærkes, at foreningen har haft et mærkbart kurstab i forbindelse med, at en række af Konstruktørforeningens obligationer er blevet indfriet. Aktiviteter i Konstruktørforeningen 1) Organisationsudviklingsprojektet I begyndelsen af 2004 besluttede bestyrelsen at sætte ekstraordinært ind på at udvikle organisationen. Årsagerne var mange. Bestyrelsen ønskede blandt andet, at hjemmesiden bruges til en tættere dialog mellem bestyrelse og medlemmer og indbyrdes mellem medlemmer. En anden årsag er, at danmarkskortet er ved at blive ændret fra amter til 5 regioner. I den forbindelse flyttes opgaver, som Konstruktørforeningen centralt og decentralt har været med til at løse. Hvis vi fortsat vil være med til at løse de opgaver, så må foreningens organisationsstruktur ændres. Dertil kommer et forestående generationsskifte i ledelsen af sekretariatet og i bestyrelsen. En ny ledelse kan ikke forvente samme personrelaterede og -afhængige samarbejde som den nuværende bestyrelsesformand og sekretariatsleder har. Endnu en årsag er ønsket om en mindre bestyrelse og en fuldtidsformand, så beslutningsvejene i det politiske arbejde bliver hurtigere, og så Konstruktørforeningen med en fuldtidsformand i spidsen bliver mere synlig. Organisationsprojektet blev i gang sat sammen med konsulentfirmaet Valør & Tinge. Som baggrundsmateriale for beslutningsprocessen blev der udarbejdet et notat om megatrends af betydning for Konstruktørforeningens fremtid, og der blev holdt en række seminarer og workshops for bestyrelsen, foreningens ansatte, repræsentanter fra lokalafdelinger og tillidsmænd. Ud fra resultaterne af diverse seminarer og workshops besluttede en enig bestyrelse sig for et forslag om færre lokalafdelinger, færre medlemmer i bestyrelsen og direkte valg blandt medlemmerne af en fuldtidsformand. Proces og forslag har løbende været beskrevet i artikler i Konstruktøren og på KFs hjemmeside. Forslaget kan downloades fra Medlemmerne har haft mulighed for at deltage i debatten om den nye organisationsstruktur ved at skrive indlæg til fagbladet, Konstruktøren og til hjemmesiden. Bestyrelsen inviterede også til medlemsmøder i eftersommeren, men møderne måtte desværre aflyses på grund af manglende tilmeldinger. Der var 2 tilmeldinger til hvert af de fem medlemsmøder, og medlemmerne har heller ikke benyttet sig af muligheden for at sende debatindlæg til foreningens medier. Bestyrelsens forslag om ny organisationsstruktur kan debatteres på generalforsamlingen Efter generalforsamlingen sendes forslaget, der er udmøntet i en række lovændringer, til urafstemning. 2) Overenskomst (Forhandlingerne i foråret 2005) Arkitektområdet Konstruktørforeningen tog initiativ til at samle Arkitektforbundet, TL og Konstruktørforeningen Side 4 ud af 15 sider

5 i et forhandlingsfællesskab. For første gang siden arbejdsgivernes lockout i 1999 var der en vis enighed om fælles krav og mål. Men det lykkedes dog ikke at blive enige om en fasttømret forhandlingsaftale. Da de fælles forhandlinger kørte fast, og Forligsinstitutionen trådte til, foregik forhandlingerne sætvis mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet for sig, og TL/Konstruktørforeningen for sig, dog med en vis koordinering og gensidig orientering. Arbejdsgiversiden spillede ud med en samlet økonomisk ramme på 1 % om året over 3 år uden ændringer i overenskomsterne. Forbedringer derudover kunne stort set kun imødekommes, hvis det blev betalt krone for krone med længere arbejdstid. Konstruktørforeningen/Arkitektforbundet/TL satsede på en løsning på niveau med det øvrige arbejdsmarked. Men uenigheden var for stor, og Forligsinstitutionen trådte til. Da forhandlingssamarbejdet ikke holdt hele vejen, blev slutresultatet en vedligeholdelsesløsning uden nyskabelser. Det økonomiske resultat lå en del over arbejdsgivernes tilbud men i den lave ende i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Rammen blev på 7,9 % over tre år frem til marts For første gang blev forliget kun stemt hjem af et relativt lille flertal blandt Konstruktørforeningens medlemmer. Overenskomstforhandlingerne med DANSKE ARK foregik for første gang i en årrække uden Akademisk Arkitektforening (AA). AA og DANSKE ARK er ikke længere medlemmer af samme paraplyorganisation (DAL/AA), og derfor kunne DANSKE ARK ikke forhandle på AAmedlemmernes vegne. For at afklare overenskomstforholdene for ansatte i AA-virksomheder, gennemførte Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og TL en arbejdsretssag mod AA. Sagen blev tabt, og AA frikendt for rollen som arbejdsgiverforening. Resultatet er, at fagforeningerne skal indgå overenskomst med hver enkelt AA-arbejdsgiver en proces der endnu ikke er afsluttet. Grønland Overenskomstforhandlingerne for perioden blev gennemført i maj På trods af en meget lav økonomisk ramme fra Hjemmestyrets side, lykkedes det at forhandle en række betydelige forbedringer hjem. Det lykkedes på én gang at få forhøjet startlønniveauet, få sammenlagt en række løntrin uden at det gik ud over slutlønnen, og endelig at få fjernet en del anciennitetstrin. Lønskalaen blev fra 1.april 2005 afkortet fra seks til tre trin, og begyndelseslønnen forhøjet til det gamle løntrin 2. Sluttrin nås nu i løbet af ni år mod tidligere elleve år. Kommuner/amter Forhandlingerne blev gennemført i vinteren KTO lagde først grundlaget med aftaler om de generelle lønstigninger, hvorefter de enkelte organisationer forhandlede deres egen organisationsaftale. Aftalen om Ny Løn hørte i princippet under Konstruktørforeningens egen organisationsaftale, men arbejdsgiverne meldte klart ud, at de ikke ønskede ret mange forskellige Ny Løn systemer. På den baggrund gik en gruppe organisationer på tværs af hovedorganisationerne sammen om et forslag om at fortsætte det nuværende Ny Løn system med få ændringer. Sammen med de andre små FTF-K organisationer gik Konstruktørforeningen med i denne gruppe og fik derfor indflydelse på resultatet. Selve organisationsaftalen blev efter nogen snak, også imellem TL og Konstruktørforeningen indgået med en ordning om, at de lavestlønnede fik det meste af stigningen, og resten gik til pensionsstigninger. Det samlede resultat blev vedtaget med meget stort flertal og må betragtes som godt. Efterfølgende kan det ses, at aftalen om Ny Løn er et stort plus. Konstruktørerne er en meget højt værdsat medarbejdergruppe, og det smitter af på lønniveauet. Side 5 ud af 15 sider

6 Staten Forhandlingerne blev gennemført i vinteren , og de generelle aftaler om de almindelige lønstigninger blev hurtigt færdige. Det var også meningen, at de enkeltes organisationsaftaler skulle i hus meget hurtigt, og man aftalte endda at fremrykke forhandlingerne, som Konstruktørforeningen startede på i efteråret Desværre må vi konstatere, at vi endnu ikke har indgået en aftale med Staten, og det skyldes, at personalestyrelsen ikke vil give os en fornuftig stigning i pensionen, så vi kan følge med i pensionsprocenterne hos sammenlignelige grupper. Fra hovedorganisationen, Overenskomstansattes Centralorganisation (OC), har vi fået midler til at fortsætte forhandlingerne, men vi er endnu ikke kommet igennem i Personalestyrelsen. Forhandlingerne er derfor overgivet til OC. Opkvalificering af undervisere (Lektorbekendtgørelsen) Konstruktørforeningen ønsker, at der på bygningskonstruktørudddannelsen undervises på et højt kvalificeret niveau. I den forbindelse har Konstruktørforeningen været i løbende dialog med Undervisningsministeriet, dels om udformningen af en lektorbekendtgørelse, og dels om hvordan den effektueres på uddannelsesstederne. Foreningen er gået positivt ind i arbejdet med løbende at opkvalificere underviserne, og vi har sagt ja til, at nuværende og fremtidige undervisere skal godkendes som lektorer. Det har samtidig været vigtigt for os, at bygningskonstruktørerne, selv om der er tale om en mellemlang videregående uddannelse, KAN fortsætte med at undervise, og at de KAN godkendes som lektorer. Når konstruktører underviser, så opnår vi, at de studerende får nogle rollemodeller, som de kan forholde sig til. Bygningskonstruktører er desuden den eneste faggruppe, der er i stand til at formidle og sammensætte den undervisning, der er nødvendig for at give undervisningen til bygningskonstruktør den rigtige profil. Vi har naturligvis også haft en interesse i, at vores undervisende medlemmer aflønnes korrekt. Derfor har vi været i tæt dialog med Undervisningsministeriet og Personalestyrelsen om effektueringen af bekendtgørelsen og om aflønningen af de nye lektorer. Her kan vi imidlertid konstatere, at vi ikke er kommet til enighed. Konstruktørforeningen har ønsket samme løn, som den ingeniører med de korte ingeniøruddannelser får, når de blev godkendt som lektorer. Ministeriet og styrelsen har ønsket en lavere aflønning. Forhandlingerne og hermed gennemførelsen af lektorbekendtgørelsen er derfor gået i stå. Side 6 ud af 15 sider

7 3) Rådgivning af medlemmer Ved ansættelse (kontrakter) Konstruktørforeningens rådgivning ved løn- og vilkårsforhandling er i stadig udvikling. Nyeste tilbud er, at en række af de informationer (fx lønniveau), som medlemmerne skal bruge under forhandlingen, kan downloades fra Ved at bruge den digitale service kan den personlige rådgivning koncentrere sig om at coache medlemmerne til at bruge dokumentation og facts på en kvalificeret måde. Især dimittenderne benytter sig flittigt af tilbuddet om, at man kan få gennemgået sin kontrakt hurtigt - ofte den samme dag. Løbende ansættelsesforhold Mange - især på entreprenørområdet og hos håndværksmestre, benytter vores rådgivning ved individuel lønforhandling eller i en jobskiftesituation. Tidligere var der mange spørgsmål om konkurrenceklausuler, men lovgivningen fra 1999 om ret til godtgørelse for klausul efter fratræden har mindsket klausulernes udbredelse blandt Konstruktørforeningens medlemmer. Ophør af ansættelsesforhold Konstruktørforeningen har - som vanligt - ydet bistand i en række afskedigelsessager. Også her bruges langt de fleste ressourcer på entreprenør- og håndværksmesterområdet, produktionssektoren og den rådgivende branche. De fleste sager ender med et forlig, hvor Konstruktørforeningen forhandler en erstatning til medlemmet. Men antallet af sager, hvor en retssag er nødvendig, er steget, dog i naturlig takt med Konstruktørforeningens øgede medlemstal. Arbejdsmiljø og arbejdsskadesager Konstruktørforeningens arbejdsmiljøarbejde bygger primært på forebyggende rådgivning, og konkrete tiltag som hjælp til jobskifte, inden problemerne på arbejdspladsen vokser den enkelte over hovedet. De daglige arbejdsopgaver er at yde rådgivning og støtte i forbindelse med dårligt psykisk arbejdsmiljø, forebygge muse-arbejdsskader, stressskader og bistå ved gennemførelse af arbejdsskadesager. Ledigheden er historisk lav. Desværre betyder det, at mange har (for) travlt. Afhjælpning af medlemmernes stressproblemer trækker betydelige ressourcer på Konstruktørforeningens sekretariat. Selvstændige Ydelsen til selvstændige er koncentreret om rådgivning ved opstart. Mange benytter Konstruktørforeningens rådgivning og værktøjer til løbende drift. For eksempel standardkontrakt og grundlæggende forsikringstekniske spørgsmål. En del ressourcer er gået til udvikling af IT-netværksværktøj. Ambitionen er, at disse IT-værktøjer i de kommende to år vil blive brugt til at danne samarbejdende grupper af selvstændige (som muliggør løsning af støre opgaver end enkeltmandsfirmaet kan klare), og til markedsføring af Konstruktørforeningens selvstændige medlemmer. Desværre har det ikke været muligt at forhandle en rabat på professionel ansvarsforsikring i forsikringsselskaberne. Derfor står vi stadig i samme situation, som for 2 år siden: Uden tilbud om rabat til vores medlemmer på denne type forsikringer. Offentlige ansatte Det primære arbejde er de årlige Ny-Løn forhandlinger, hvor foråret 2006 har været hårdt presset, fordi forhandlingerne skulle være færdige allerede i august. Det endelige resultat er endnu ikke gjort op, men forhandlingerne er gået særdeles godt, hvilket kan ses i de meget få tvister, der er gennemført. Der har været enkelte afskedigelser, som for det meste bunder i personlige forhold, og derfor har vi løst dem uden fagretslige problemer. Det næste år vil stå i strukturændringernes tegn med flytning af arbejdspladser mellem kommuner og fra amter til enten kommuner eller regionerne. Enkelte medlemmer flyttes også til staten. Side 7 ud af 15 sider

8 Det ser ud til, at disse omlægninger går næsten gnidningsfrit. Forstået på den måde at hvis medlemmerne bliver varslet en flytning, som de ikke har lyst til, så finder de hurtigt anden ansættelse. Den meget lave arbejdsløshed er en klar fordel. Processen er dog ikke alle steder håndteret lige professionelt. Nogle medlemmer har fået en hårdhændet behandling undervejs, enten fordi ledelsen lokalt ikke har formået at løfte opgaven, eller fordi kommunikationen lokalt mellem politikere, ledere og ansatte er gået galt. 4) Domme, forlig, aftaler Stort set alle brancher er repræsenteret men Konstruktørforeningen anvender på det juridiske område flest ressourcer på sager for ansatte på entreprenørområdet og i mindre byggevirksomheder. I de sager står Konstruktørforeningen oftest over for Dansk Byggeri og til dels Dansk Industri. I regioner og kommuner, i staten og på DANSKE ARK-området, hvor Konstruktørforeningen har overenskomst, ses kun et mindre antal sager. Neden for ses nogle eksempler på sager, hvor Konstruktørforeningen har ydet rådgivning og bistand. Eksempler Medlem afskediget, da hun ikke under ansættelsessamtalen oplyste, at hun var gravid. Et medlem oplyste ikke om graviditet under ansættelsessamtalen, da hun ikke vidste, at hun var gravid. Hun var langt henne, men efter mange års forgæves forsøg, mente hun ikke, at hun kunne blive gravid, og hun havde ikke lagt mærke til sin tilstand. Konstruktørforeningen argumenterede for, at hun ikke kunne give oplysninger, hun ikke var i besiddelse af. Vi indgik forlig på 6 måneders løn (Dansk Byggeri). Usaglig afskedigelse. I 2005 vandt vi efter 2 års tovtrækkeri en sag om usaglig afskedigelse. Et medlem blev afskediget med den begrundelse, at han ikke kunne finde ud af sit arbejde, var usamarbejdsvillig internt og eksternt i forhold til kunder, og at han havde dårlig økonomisk indsigt i sine projekter. Sagen endte i byretten, hvor vi fik medhold i, at afskedigelsen var usaglig, og medlemmet fik en godtgørelse. Fratrædelsesaftale ved psykisk arbejdsmiljø. Et medlem var langtidssygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Medlemmet ønskede ikke at komme tilbage i stillingen, før problemerne var løst. Arbejdsgiver gjorde ikke tegn til hverken at opsige medlemmet eller løse problemerne. Konstruktørforeningen forhandlede med arbejdsgiveren og fik en fratrædelsesaftale: Medlemmet blev fritstillet og fik to ugers ferie med sig. Ferien skulle have været holdt i opsigelsesperioden. Derudover fik medlemmet bevilget støtte fra erhvervspsykolog, der hjalp med ny jobsøgning. Medlemmet fik hurtigt andet arbejde. Karantæne i A-kassen. Flere sager handler om medlemmer, der forlader arbejdspladsen, når de får en opsigelse. Medlemmerne er derefter blevet bortvist og har fået karantæne i A- kassen. I de tilfælde har Konstruktørforeningen kontaktet arbejdsgiverne, afklaret handlingsforløbet og forhandlet en ordning på plads for medlemmerne, så de fik et korrekt opsigelsesvarsel og undgik karantæne. Selv om det endte godt i de nævnte tilfælde, kan man ikke advare kraftigt nok imod, at man uden skriftlig tilladelse eller aftale blot forlader arbejdspladsen. Konstruktørforeningen har tidligere tabt en sag, hvor medlemmet forlod arbejdsstedet efter en mundtlig opsigelse. Fritstilling. Konstruktørforeningen har forhandlet fratrædelsesaftale for et opsagt medlem. Medlemmet blev fritstillet, fik lønnen i opsigelsesperioden udbetalt og lov til straks at tage andet arbejde. Konkurser. Der har været flere konkurser. I enkelte tilfælde indgiver Konstruktørforeningen konkursbegæring for at sikre medlemmets løntilgodehavende. Konstruktørforeningen anmelder Side 8 ud af 15 sider

9 også medlemmernes krav til Lønmodtagernes Garantifond og konkursboet. Det er vores erfaring, at en samlet anmeldelse letter sagsgangen og hurtigere sikrer medlemmerne deres tilgodehavende. Tvister ved opsigelse. Ved opsigelse opstår ofte tvister om beregning af overarbejde, afregning af feriefridage og indbetaling af feriepenge. Her hjælper Konstruktørforeningen med at beregne kravet og kontakte arbejdsgiveren. Hovedparten af sagerne afsluttes ved, at Konstruktørforeningen henvender sig til arbejdsgiveren. I et enkelt tilfælde var det nødvendigt at indgive konkursbegæring for at sikre medlemmets feriepenge. Bierhverv. Endelig har vi flere uheldige sager om bierhverv. Desværre viser det sig i flere tilfælde, at medlemmerne har bierhverv, der ikke er tilladt. Konstruktørforeningen har meget vanskeligt ved at hjælpe de pågældende, og vi gennemfører en oplysningskampagne om problematikken i efteråret ) Spydspidser IT&BYG Konstruktørforeningen har haft ekstraordinært fokus på digitalt byggeri med arrangementer og artikler i Konstruktøren. Flere af vore medlemmer er dybt engageret i Det Digitale Byggeri, som er et projekt, som skulle definere bygherrekrav til brug af IT i statslige byggesager. IT og byggeri var temaet for den byggefaglige kongres, som blev afholdt i Vejle i november Her uddelte vi Konstruktørprisen til Andreas Foldager for sit engagement i indførelsen af digitale metoder i byggeriet. Konstruktørforeningen valgte at sponsere implementeringen af Det Digitale Byggeri med kr. Pengene er øremærket udvikling af kurser m.v. til konstruktører. Medlemstilgang og markedsføring Generalforsamlingen i 2004 besluttede, at foreningen aktivt skulle arbejde for at skaffe flere medlemmer for at kunne øge kvaliteten i service og ydelser. Det konkrete mål var at skaffe en netto-tilgang på 100 medlemmer om året. Midlet til denne fremgang skulle være en markedsføringsstrategi og et arbejde for yderligere at fastlægge Konstruktørforeningens værdier. Vi fik ikke lagt en markedsføringsstrategi, men målet om medlemsfremgang er nået. Dette skyldes bl.a., at vores ny hjemmeside har været med til at synliggøre vores service og ydelser. 6) Uddannelse Ny uddannelsesbekendtgørelse Evalueringsinstituttet, der er en selvstændig institution under Undervisningsministeriet, har gennemgået alle uddannelsesinstitutioner, som udbyder konstruktøruddannelsen den såkaldte akkrediteringsproces. Det har blandt andet medført et krav om længere praktik og mere kvalitet i praktikken. Gennem vores arbejde i Erhvervsakademiet for Bygge og Anlæg (et rådgivende organ for Undervisningsministeriet) er Konstruktørforeningen med til at stille forslag til en ny bekendtgørelse for uddannelsen. Blandt de væsentligste ændringer er, at praktikken skal vare 20 uger i modsætning til de nuværende 10 uger. Det betyder samtidig, at skoleperioden forkortes 10 uger (mindre teori). Desuden har Undervisningsministeriet bedt os se på, om man kan oprette et frivilligt 3-4 ugers studieforberedende forkursus til konstruktøruddannelsen. Kurset kan for eksempel byde på matematik til håndværkere og værkstedsskole til studenterne. Den nye bekendtgørelse forventes færdiggjort i løbet af efteråret 2006, og den skal træde i kraft efter sommerferien Konstruktørforeningen er Side 9 ud af 15 sider

10 modstander af at ændre praktikperiodens længde, idet den længere praktikperiode tages fra undervisningstiden. Omvendt ser foreningen positivt på de studieforberedende forkurser, fordi tilbudene kan udligne den forskel, der er mellem håndværkere og studenter, når de studerende begynder på konstruktøruddannelsen. Professionshøjskoler Regeringen har i 2006 bekendtgjort, at man ønsker 6-8 nye centre for videregående uddannelser på professionsbachelorniveau. De nye institutioner kaldes professionshøjskoler. Formålet med institutionerne er ikke at centralisere CVU-uddannelsesmiljøerne (Centre for Videregående Uddannelser), men derimod at skabe regionale uddannelseskraftcentre med ansvar for at dække de enkelte regioner med uddannelse, udviklings- og videncenteraktiviteter. (citat Bertel Haarders talepapir fra Åbent Samråd i FT s Uddannelsesudvalg d ). Tanken i forslaget er, at eksisterende CVU er går sammen i store tværfaglige professionshøjskoler, som for eksempel Vitus Bering Danmark gør i den midtjyske region. Det betyder for konstruktøruddannelsen, at 4 uddannelsessteder (Haslev, Odense, Aalborg, København) ikke er tilknyttet en professionshøjskole. Der skal fortsat være en selvstændig erhvervsakademisektor, der skal stå for KVU er (Korte Videregående Uddannelser). Det efterlader endnu en gang konstruktøruddannelsen i et vakuum mellem to uddannelsesniveauer. En gruppe studerende på Københavns Erhvervsakademi har spurgt Undervisningsministeren om konstruktøruddannelsens fremtidige placering, og han har svaret, at det ikke er meningen at flytte uddannelsen, men at sikre uddannelsens kvalitet ved at styrke udviklingsmiljøerne på de erhvervsskoler, der udbyder uddannelsen. Da flere undersøgelser om sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser har vist, at den forventede synergieffekt mellem de forskellige led i uddannelsessystemet ikke er til stede, og det er Konstruktørforeningens erfaring fra vores arbejde blandt organisationer og uddannelsesinstitutioner, at vi fortsat trækkes med problemstillinger om KVU ernes uddannelsesmæssige problemer og udfordringer og ikke tilsvarende vedrørende MVU (Mellemlange Videregående Uddannelser)/professionsbacheloruddannelserne ja så er konklusionen, at Konstruktørforeningen arbejder for, at de institutioner, der udbyder konstruktøruddannelsen, skal indlemmes i de kommende professionshøjskoler. Konstruktørforeningen vurderer, at det bliver svært at opnå akkreditering på et acceptabelt niveau for erhvervsskolerne. De skal sikre det nødvendige uddannelsesmæssige niveau blandt undervisere og tilbyde de konstruktørstuderende et frugtbart studiemiljø. Konstruktørforeningen har i sommeren 2006 spurgt direktørerne på de 4 nævnte uddannelsessteder, hvad de gør for at sikre den fremtidige akkreditering. Konstruktørforeningen afventer fortsat svar. (240706). 7) Efteruddannelse Konstruktørforeningen har bl.a. udbudt kurser i brandsikring og i bygningers energibehov. Desuden er der arrangeret korte lokale kurser om Malerfagets Behandlingsanvisninger, Gode Tage og de nye energibestemmelser i bygningsreglementet. I forbindelse med eget udbud af kurser benytter Konstruktørforeningen sig af en lang række samarbejdspartnere, bl.a. Vitus Bering Danmark, Akademisk Arkitektforening, Entreprenørskolen, DBI m.fl. Medlemmer af Konstruktørforeningen får rabat på kurser på Entreprenørskolen og hos Akademisk Arkitektforening. Konstruktørforeningen hjælper medlemmerne til at finde det rigtige kursus. Vi holder tæt kontakt til de forskellige udbydere af master- og diplomuddannelser indenfor byggeriet, så vi kan sikre, at uddannelserne også retter sig mod konstruktører. Side 10 ud af 15 sider

11 8) Lobbyvirksomhed/repræsentation Konstruktørforeningen arbejder aktivt for at påvirke lovgivning i Danmark og i EU. Ofte gennem samarbejde med andre organisationer. Anerkendelse af konstruktøruddannelsen i EU EU har i 2006 vedtaget et nyt direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Dette direktiv kan få stor betydning, hvis man ønsker at arbejde i udlandet. Direktivet lægger op til, at alene arkitekter må tegne byggerier. Ved en stor indsats i samarbejde med andre medlemmer af den europæiske forening for eksperter i byggeri AEEBC (Assosiation d Experts Européens du bâtiments et de la Construction) er det lykkedes at få indflettet i teksten, at dette arbejde også kan udføres af folk med andre titler end arkitekt. Det er lykkedes for os at sætte synligt præg på lobbyisternes arbejde med at påvirke parlamentarikere og embedsmænd i Bruxelles. Bygningskonstruktører og de nye energimærkningsregler 1. januar 2006 indførtes nye regler for bl.a. energimærkning af bygninger. I det første udkast til bekendtgørelse var konstruktører udelukket fra at fungere som energikonsulenter på andet end enfamiliehuse. Senere blev det ændret til, at konstruktører kan energimærke bygninger op til 500 m². Det er fortsat ikke godt nok, men dog en forbedring. Repræsentationer Konstruktørerne er repræsenteret i forskellige sammenhænge. Vi er aktive på uddannelsesområdet, men også hvor udviklingen berører konstruktørernes dagligdag. For eksempel er Konstruktørforeningen aktiv i foreningen Lean Construction DK, som arbejder på at udbrede kendskabet til trimmet byggeri. Vinterkonsulenternes styregruppe er et andet sted, vi har valgt at gøre vores indflydelse gældende, fordi vi vil være med til at sikre, at byggeriets ressourceforbrug fordeles over hele året. Konstruktørerne har gennem Konstruktørforeningen også indflydelse på områder som kriminalpræventivt arbejde, forbedring af indeklimaet i vore bygninger, m.m. Igennem foreningen af europæiske eksperter i bygninger og byggeri, AEEBC (Assosiation d Experts Européens du bâtiments et de la Construction) arbejder vi på at gøre konstruktørbegrebet kendt i udlandet. Gennem vores samarbejde med de øvrige medlemmer i organisationen, har vi mulighed for at skaffe den enkelte konstruktør, som ønsker at rejse ud, en anerkendelse, som kan bruges over for lokale arbejdsgivere. Dette sker hovedsageligt ved hjælp af medlemskab af lokale organisationer med hvem vi har anerkendelsesaftaler. I AEEBC arbejder man med faglig videndeling. Temaer har bl.a. været funderingsforhold, sikkerhedskultur i byggeriet, oversvømmelser og indkøb. Diskussionerne giver Konstruktørforeningens repræsentanter uvurderlig viden om andre landes organisering, lovgivning og ikke mindst uddannelsessystemer. Denne viden bruges i det daglige arbejde med rådgivning af de enkelte medlemmer, men også til at generere nye idéer til forslag til organisering og lovgivning i Danmark. I 2004 oprettede Konstruktørforeningen en Innovationspulje. Puljen har til formål at støtte udvalgte projekter, som kan udvikle byggeriet. Konstruktørforeningen har gennem Innovationspuljen støttet følgende projekter: Udvikling af en Net-baseret eksempelsamling i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udvikling af et cost-benefit analyse-værktøj for brug af totalinddækning i regi af Vinterkonsulenterne. Udvikling af læringstilbud rettet direkte mod konstruktører i forbindelse med implementeringen af Det Digitale Byggeri. Side 11 ud af 15 sider

12 Desuden har Konstruktørforeningen støttet en udstilling af resultater af studiekonkurrencen Input06. 9) Netværk At dele viden i netværk kan i mange tilfælde gøre det ud for et kursus. Konstruktørforeningen understøtter derfor netværk, der har til formål at videndele. Et godt eksempel er Konstruktørforeningens miljøgruppe, som er en gruppe af konstruktører, som mødes og diskuterer miljøspørgsmål. Støvsparkerne er en gruppe af unge byggefolk de fleste med afsæt i det digitale byggeri som ønsker at gøre tingene på en ny måde. De mødes jævnligt og diskuterer byggeriets udvikling, og det støtter Konstruktørforeningen. 10) Hjemmesiden Konstruktørforeningen var en af de første fagforeninger, der i 1996 fik en hjemmeside, der supplerede den almindelige service. I 2005 gik Konstruktørforeningens nye hjemmeside i luften i en tid hvor hjemmesider er blevet en selvfølgelig del af hverdagen for de fleste. Det nye blev skabt næsten fra grunden for at imødekomme krav om nem adgang til information. Mange medlemmer betragter allerede hjemmesiden som en selvfølge. Konstruktørforeningens hensigt med hjemmesiden har ikke været at erstatte den personlige rådgivning med virtuel, digital kontakt uden ansigt. Tværtimod. Stoffet på hjemmesiden giver grundlæggende information om de fleste forhold for eksempel lønoplysninger, statistik, kontraktmasker og lignende. Hensigten er, at alle medlemmer ved at bruge hjemmesiden kan give sig selv et bedre grundlag at kontakte Konstruktørforeningen på. Medlemmerne slipper for at spilde tid på at få tilsendt fakta, og gør vejen til kvalificeret rådgivning hurtigere og nemmere. Hjemmesiden lægger op til, at det er nemt at kontakte Konstruktørforeningens sekretariat og få den egentlige rådgivning dér ved et møde, pr. mail eller pr. telefon. Aktiviteter i lokalafdelingerne Konstruktørforeningens lokalafdelinger har i de seneste 2 år arrangeret studieture, virksomhedsbesøg, familieudflugter, foredrag og lignende. De fleste lokalafdelinger har arrangeret omkring 4 møder om året, og de fleste møder har haft byggefaglige temaer. Flere arrangementer har været arrangeret centralt af Konstruktørforeningens sekretariat. Det har været arrangementer om de nye energiregler og om Malerfagets Behandlingsanvisninger. Interessen for at deltage i lokalafdelingernes arrangementer er meget forskellig. Nogle arrangementer er meget besøgte. Andre er blevet aflyst. Den nye hjemmeside har en kalenderfunktion, hvor blandt andet lokalafdelingernes aktiviteter er listet. er blevet en stor succes, og i dag foregår langt hovedparten af tilmeldinger til arrangementer på I nogle af lokalafdelingerne som f.eks. på Fyn er det svært at finde lokale bygningskonstruktører, der aktivt vil gå ind i Konstruktørforeningens arbejde. Det er en af årsagerne til, at lokalafdelingernes struktur og sammensætning i det seneste år har været til debat. En anden årsag er, at amterne nedlægges, og Danmark i stedet deles i 5 regioner. Blandt andet på baggrund af disse overvejelser har Konstruktørforeningens bestyrelse fremsat et forslag om, at de 7 lokalafdelinger erstattes af 5 regionsafdelinger, og hver regionsledelse skal bestå af 3-5 medlemmer. Ifølge forslaget får regionsledelserne følgende opgaver: Side 12 ud af 15 sider

13 Deltage i aktiviteter og repræsentation på uddannelsesstederne Medvirke ved lokale arrangementer Medvirke til opstilling af kandidater til bestyrelsen Medvirke til hvert andet år at arrangere den regionale konstruktørdag. Forslaget er sendt til afstemning på Generalforsamlingen 2006 og efterfølgende urafstemning. Side 13 ud af 15 sider

14 Foreningsoplysninger Formand: Ole Binderup Jørgensen. (valgt i afdelingen på Sjælland) Næstformand: Jens Pryds Hansen (valgt i afdelingen i København) Kasserer: Henrik Grønbech (valgt på landsplan) Bestyrelse i øvrigt: Jacob M. Weidlich (valgt i afdelingen i København) Gert Johansen (valgt i afdelingen på Sjælland) Bjarne Gunge Jørgensen (valgt i afdelingen på Fyn) Tommy Kragballe (valgt i afdelingen i Nordjylland) Kasper Hede Jensen, Christian H. Thomsen (valgt i afdelingen i Midtjylland Syd) Anders With Kaas, Bent Kempel (valgt i afdelingen i Midtjylland Nord) Poul Jørgen Christensen (valgt i afdelingen i Sønderjylland) Anne Grete Andreasen (valgt på landsplan) Jeannette M. Johanssson (valgt på landsplan) Kirsten Nielsen (valgt af gruppen af selvstændige) Antal medlemmer pr Antal medlemmer geografisk fordelt Nordjylland 460 Midtjylland Nord 659 Midtjylland Syd 657 Sønderjylland 131 Fyn 432 Sjælland 581 København 1474 I alt 4394 Antal medlemmer fordelt på arbejdsområder Arkitekt-området 1315 Entreprenør-området 1226 Offentligt ansatte 540 Andre 114 Ledige 66 Studerende 1133 I alt 4394 Antal ansatte i Konstruktørforeningens sekretariat pr ansatte. Hovedorganisation og andre samarbejdspartnere Hovedorganisation: FTF Her er vi sammen med en række organisationer, der har medlemmer med en uddannelsesbaggrund, der ligner konstruktørernes, og som arbejder på både det private og det offentlige område. FTF og organisationerne i FTF er partipolitisk uafhængige ligesom Konstruktørforeningen. Side 14 ud af 15 sider

15 Forhandlingsfællesskaber Grundet Konstruktørforeningens medlemskab af FTF har vi fået mulighed for at deltage i en række forhandlingsfællesskaber både på statens og det amtskommunale område. FTF-A Også igennem Konstruktørforeningens medlemskab af FTF har Konstruktørforeningens medlemmer mulighed for at kunne være medlem af a-kassen, FTF-A. FTF-A har et af markedets billigste kontingenter. Samtidig har en brugerundersøgelse af samtlige a-kasser vist, at det er en af landets bedst drevne a-kasser med et meget højt serviceniveau. AEEBC Den europæiske forening for eksperter i byggeriet: AEEBC (Assosiation d Experts Européens du bâtiments et de la Construction) er nu en af Europas største foreninger inden for byggeområdet. Igennem AEEBC arbejder vi på at gøre konstruktørbegrebet kendt i udlandet. Gennem vores samarbejde med de øvrige medlemmer i organisationen, har vi mulighed for at skaffe den enkelte konstruktør, som ønsker at rejse ud, en anerkendelse, som kan bruges over for lokale arbejdsgivere. Konstruktørforeningen er repræsenteret i: Kriminalpræventivt Råd, BygSol styregruppe, Lean Construction DK, Vinterkonsulenterne, Dansk Indeklimamærkningsudvalg, Malerfagets Behandlingsanvisninger. Side 15 ud af 15 sider