old sjove vej tl vtot ov Bold er sundere end løb fodbold Sagt og skrevet om fodbolden som den bedste form for motion DGI Østjylland

Transkript

1 .? «4 DGI Østjylland fodbold - t leg - samvær - udfordring / *. (4% old - o(ev sjove vej tl vtot ov Sagt og skrevet om fodbolden som den bedste form for motion Bold er sundere end løb Forskningzprojckt vcr at motionsfodbold p visse områder vinder over løb som sgdoms forebyggende og sundhedsfrcmrnende faktor Ifl

2 Kirsten Harkjær Larsen, journalist. Bold er sundere Forskningsprojekt viser at motionsfodbold på visse områder vinder over bb som sygdoms forebyggende og sundhedsfremmende faktor r uha? 1 jemløselandsholdet, FC ZuIu, et serie hold fra Frederiksværk og et old boys hold fra Vanløse samt 37 forsøgspersoner i et videnskabeligt træningsstudie har lagt krop og fodboldstøvler til et omfattende forskningspro jekt, der sammenligner de trænings- og sundhedsmæssige effekter af motions fodbold og løb. Resultaterne viser at mo tionsspillernes leg med bolden gavner fysisk sundhed og trivsel mere end løbetræning i tilsvarende doser. Peter Krustrup, lektor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, forkla rer:»resultaterne viser at man sagtens kan have det sundt og sjovt på samme tid. I kampen om at gøre inaktive mere aktive og dermed forebygge livsstilsre laterede sygdomme er dette et centralt budskab.» Bold kontra løb Det videnskabelige træningsstudie, der sammenligner motionsfodbold og løbetræning, foregik henover forsommeren. To grupper trænede 3 gange i time om ugen ved samme gennemsnitspuls, men deres arbejdsform var forskellig; løberne løb kontinuerligt i et tempo der udløste 8 procent af deres maksimale puls:»hvad fodboldspillerne angår, kan vi konstatere at uanset hvilke fodbolder faringer de har, og ligegyldig om de er overvægtige eller har forhøjet blodtryk, så giver de sig under træning. i5-2o pro cent aftiden ligger de over go procent af deres max-puls, og de har mange intense aktioner i form af hop, skud og spring. Så på nogle punkter var de to træninger matchende På andre meget forskel lige, siger Peter Krustrup. Resultaterne viser at fodboldspillerne på 12 uger forbedrede udholdenhed, kon dition, intervalarbejde og sprint lige så meget eller mere end løberne.»der er positive ting for løbegrup pen, men der er på nogle områder endnu bedre resultater hos fodboldgruppen. Det har at gøre med intervallerne og de meget intense aktioner hvor alle muskelfibre aktiveres, mens løberne overvejen de aktiverer de langsomme muskelfibre,» siger Peter Krustrup. Sundt og sjovt Stabler af forskningsrapporter viser sundhedsgevinsten ved løb, cykling, svømning. Forskning i boldspil eller in tervalidrætter har typisk haft fokus på eliteidræt, skønt ni ud af ti aktive spiller bold på motionsplan. Derfor har forskergruppens resultater vakt interesse ver den over.»man anslår at der er oo millioner aktive fodboldspillere i verden. Det giver en vis interesse,» siger Peter Krustrup og tilføjer:»men resultaterne bryder også med forestillinger om hvilken type træning der er sund. Vi viser, som man vidste i for vejen, at det er sundt at løbe lange ture, men også at det på en række punkter er endnu bedre at spille fodbold. Mange har den holdning at man løber fordi det er sundt, og man spiller fodbold fordi det er 34 udspil NR 9 27

3 end løb Forskning Forskningsprojektet på Institut for Idræt, Københavns Universitet Træning tre gange en time pr. uge i 12 uger voksne raske, utrænede mænd træner i tre grupper: En gruppe spiller syvmands-fodbold på græs. En gruppe løber med moderat intensitet. En tredje gruppe er kontroigruppe. Undervejs bliver spillerne testet på løbebånd, i intervalløb og sprint. Fedtprocent, muskelmasse, blodtryk m.m. måles. Resultaterne viser blandt andet: Fodboldgruppen har en markant stigning i muskelmasse og er blevet klart hurtigere. lntervalarbejdsevnen er forbedret betydeligt i fodboldgruppen, men ikke så meget i løbegruppen. Begge grupper har forbedret deres kond ital og arbejdet indtil udmattelse på løbebåndstesten. Mens løberne stagnerer efter fire uger, fortsætter forbedringen hos fodboldspillerne. I absolutte tal er faldet i fedtprocent større i rod boldgruppen end løbe gruppen. LDL, som er en marker for risikoen for hjerte-karsygdomme, er faldet signifikant i fodboldgruppen, men ikke forandret i løbegruppen. akta sjovt. Med fodbold kan man kombinere det sunde og det sjove,» siger Peter Kru strup. Bolden og motivationen Deltagerne selv rapporterer at det er middelhårdt at spille fodbold, mens det er hårdt at løbe.»man mærker ikke den fysiske belast ning på samme måde når man erfokuse ret på bolden, på spillet og på holdkam meraterne. Det gør at selve træningsen gagementet bliver stort,» fortæller Peter Krustrup.»En løber med pulsur ville sige at turen havde været hård, mens spil lerne siger det var ikke så galt, det var en sikker sejr. Men kigger man på deres pulsur, kan han konstatere at deres puls har været på vej ovenud af skalaen. De bliver revet med og har ikke fokus på be lastningen. Det er positivt.» Social kapital For at forstå motionsfodboldens fulde sundhedsfremmende potentiale har Birgitte Rejkjær Krustrup i sin master afhandling om motionsfodbold kom bineret flere videnskabelige retninger, fysiologi, psykologi og sociologi. Hjem løselandsholdet, FC Zulu, et serie 5 hold fra Frederiksværk og et old boys hold fra Vanløse blev fulgt under træning og kamp gennem en hel sæson. Spillerne fik ikke alene store fysiologiske forbedrin ger, men udviklede også positiv social ka pital, i form af tillid, normer og netværk.»dette giver fodboldspillerne en ballast der virker som katalysator for sundheds fremmende adfærd,» fortæller Birgitte Rejkjær Krustrup. Motionsfodbolden opbygger social kapital gennem sjov og leg i små trygge grupper med masser af fysisk kontakt. På et hold yder alle en indsats ved at møde op, ved at løbe for medspillerne på banen og ved at bidrage til 3. halvleg. Den fælles interesse, de fælles oplevelser og omklædningsrum mets ramme omkring spillernes historier knytter tætte bånd mellem spillerne der rækker ud over fodboldspillet. At fodbold både er sygdomsforebyggende og er en god ramme for udvikling af social kapi tal, får Birgitte Rejkjær Krustrup til at konkludere at fodbold er effektiv sund hedsfremme.»motionsfodbold har potentiale for at vække interessen hos en målgruppe som man ikke kan ramme med fitnesscen tertræning og lange løbeture på egen hånd,» siger Birgitte Rejkjær Krustrup. Og det er velkendt at muligheden for at skabe en permanent idrætstilknytriing er markant større når aktiviteten fremmer social interaktion, slutter Birgitte Rej kjær Krustrup. Som et godt eksempel var alle fod boldspillerne fra forårets træningsstudie med til afslutningsfesten inden sommer ferien, mens kun halvdelen af løberne var mødt op. Og allerede få dage inde i sommerferien ringede fodboldspillerne og spurgte om de måtte fortsætte træ ningen. Som sagt så gjort! udspil NR

4 U ton odb. I Fodbold er god fitness, der fastholder voksne begyndere i højere grad end løb. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet \ /J.. I ø) i» c I I» w -J Pd 2 I» I cgj Motionsfodbold og forplig tende fællesskab er ikke nogen dårlig cocktail, når det drejer sig om at enga gere voksne, som ikke er idrætsaktive. Faktisk er den gensidige afhængighed, der er mellem spillere på et fodbold hold, bedre end løb til at fastholde nye. Det viser resultater fra forsknings projektet Motionsfodboldens sundheds fremmende potentiale, som Laila Otte sen og Birgitte Krustrup fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, netop har afsluttet. Fastholdelse er vigtig for den aktive begynder, som mærker både sund hedsmæssige og sociale gevinster, og for de idrætsforeninger, som gerne vil fastholde voksne i foreningen. Laila Ottesen sammenligner proces sen med et omvendt rygestopkursus:»mange har prøvet at komme igang med at motionere igen og igen, men det er lige så svært som at holde op med at ryge. Det skyldes blandt andet, at de bliver ved med at prøve de sam me aktiviteter,» siger hun. Hidtil har løb og fitness været løsnin gen på at få inaktive i gang, men moti onsfodbold har vist sig mere end kon kurrencedygtig til at fastholde begyn dere.»1.øb kan man arrangere sammen, som vi har gjort, men det opbygger hverken holdfornemmelse eller ople velsen af at være nødvendige for hin anden,» siger Laila Ottesen. Et fodboldhold skal fungere sam men. De er ganske enkelt nødt til at lære hinandens navne.»det er for besværligt at råbe hej, du oppe foran For løberne er det mindre væsentligt, om de løber ved si den af Katrine eller Kristine. På et hold kommer man tydeligere til at være en person,» siger Laila Ottesen. Engagerende fællesskab For de to forskere er det interessant, at det ikke er det sociale, der motiverer til at komme afsted til idræt. Men når nye skal fastholdes, er det på grund af fællesskabet.»løberne starter med at understre ge, at det er så godt og fleksibelt at lø be. Det er bare skoene på og så afsted. Det er lige der, undskyldningerne står i kø, og man ikke kommer af sted,» siger Laila Ottesen. Birgitte Krustrup sup plerer»fodboldspillerne bliver fastholdt i, at de skal dukke op på et bestemt tids punkt. De ved, hvor sjovt det er, når de kun er fire, og når de er der alle sammen. [fodbold er antallet nærmest ligefrem proportionalt med, hvor sjovt det er.» Derfor er de to forskere ikke med på at skippe udtrykket forpligtende fæl lesskab, selv om det har fået en nega tiv klang, og derfor er begge med på at modernisere udtrykket til engageren de fællesskab :»Det kan godt være, at forpligten de har biklang af tvang for nogen, og når man engagerer sig i andre, gør det en forskel, som virker fastholdende,» siger Laila Ottesen. Kørekort til foreningen Laila Ottesen har i en tidligere under søgelse vist, at positive sociale oplevel ser og idrætsaktivitet som bam er vig tigt for et aktivt idrætsliv som voksen. Denne undersøgelse viser desuden, at voksne, som ikke tidligere har været i en forening, føler, de mangler et køre kort for at være med: 32 udspil NR 4 29

5 e t : - ;t - 4 4j -J Ider.L. Fodbold er både fitness og fællesskab og særlig velegnet til at fastholde begyndere. Det viser ny forskning fra Kebenhovns Universitet. \/.,. ç»»nogle giver udtryk for, at man går da ikke bare ind i en forening. Fod boldspillerne er mere åbne over for det end løberne. De har nok smagt lidt af foreningen på en eller anden måde,» siger Birgitte Krustrup. Laila Ottesen foreslår, at man laver en lilleskole for voksne:.2 (I 4 /»Man kan ikke bare starte selv. For eningerne kan få meget ud af at etab lere begynderhold, der bare skal spille lidt fodbold og måske lære lidt.» Fersteholdsideologien De to forskere har oplevet, at det er et skisma, at også begynderhold udvikler T n sig sådan, at nogle ønskerturnering og konkurrence, mens andre vil hygge.»det forpligtende fællesskab kan opleves som negativt, fordi man har et billede af, at hvis man kommer ind på et hold, hedder det tre gange træning om ugen, og det kan de ikke,» siger Bir gitte Krustrup. Spørgsmålet er, om denne forestil ling om idrætsforeningerne er rigtig, og der ikke kan været balance mellem konkurrence, hygge og at have det sjovt?»balancen er tippet over til, at en hver serieklub haren førsteholdsdrøm,» siger Laila Ottesen og erkender, at før steholdideologien har sin berettigelse, og at man ikke bare skal ødelægge den motor, som skaffer trænere, ledere og sponsorer.»men vi er også nødt til at tænke an derledes. Noget tilsvarende sker, når unge opgiver førsteholdsdrømmen. så opgiver de også foreningen. Første holdsideologien skal gå hånd i hånd med noget andet,» siger hun. Nye tilskudsmodeller En oplagt mulighed er ifølge de to for skere at få kommunerne til at tænke i nye tilskudsmodeller, for eksempel ved at skabe et incitament i foreningerne til få nye medlemmer med. I dag er der via Folkeoplysningsloven tilskud til aktiviteter til børn og unge og til lo kaler, men ikke til aktivitet for voksne. I enkelte tilfælde, for eksempel projek ter yder kommuner tilskud til sund hedsfremme.»det er et kulturskifte, derskal til i for eningen. Det sker ikke overen nat. Der er tegn på vej til, at det kan ske, og økono mi er forfærdelig vigtig,» siger Laila Ot tesen. Forskningsprojektet Motionsfodboldens sundheds fremmende potentiale en ana lyse af sociale netværk og deres betydning af Laila Ottesen, Birgitte R. Krustrup og Rikke Jeppesen, Institut for Idræt, ICe benhavns Universitet. En gruppe inaktive kvinder blev ved lodtrækning fordelt i to grupper, en løbe- og en fodboldgruppe, som skulle lebetræne el ler spille fodbold 2 gange i time om ugen i is uger. Undersøgelsen viser: at kvindefodboldkampe og -træning haren høj andel af aerob moderat intensitet og aerob hej intensitetstræning, at den mest enkle form for fodboldtræning med to mål og en bold er en effektiv måde at træne aerob høj intensitetstræ ning, og at kvinder på 3-45 år på blot en times spiltræning har mere end 25 minutter med puls over go procent af maksimalpulsen, betydelige ændringer i fedtprocent, blodtryk og balance efter ti ugers fodboldtræning og kamp. Undersøgelsen beskriver des uden kvindemes motiver og bar rierer for fysisk aktivitet på det kropslige, familie-, arbejds- og foreningsmæssige niveau. udspil NR

6 I Tid til sig selv, tid til at motionere og have det sjovt i fritiden er et privilegium for voksne kvinder i dagens Danmark. Fodbold åbner muligheder ii I Ø 1 ej c GI I» GI 4I Ifl 4.j t c GI Pd 2 I» I GI 4.1 Ifl Jeg har også altid tilsidesat mig selv, så derfor har jeg ikke kunnet binde mig, som vi gør nu med to eller tre gange om ugen. Sådan siger en kvindelig fodbold spiller i forskningsprojektet Motions fodboldens sundhedsfremmende po tentiale, som Laila Ottesen, Rikke Jep pesen og Birgitte R. Krustrup Institut for Idræt, Københavns Universitet, står bag. Forskningsprojektets resultater viser, at fodbold er god fitness, der fastholder voksne begyndere i endnu højere grad end løb (Udspil nr. 4, 29). Vægtskålen Forskningsresultaterne tyder også på, at kvinder, der ikke tidligere har været idrætsaktive, får mod på at motionere, når de prøver kræfter med fodbold.»den store barriere er, at kvinderne ikke tager tid til sig selv; børnene kræ ver dem. De tror måske også, at man den gør, og i hvert tilfælde at hjemmet ikke kan klare sig, uden at de er der,» siger lektor Laila Ottesen. Det er ikke nok at undersøge folks fritid, når man skal finde ud af, hvorfor de er aktive eller ikke aktive. Man må også kigge på arbejde og familie. For skerne kalder det vægtskålen, fordi vi lægger arbejde og familieforpligtelse i den ene vægtskål og egen fritid i den anden. Undersøgelsen viser, at isærfa milien spiller en rolle for kvinder. Da jeg startede (i projektet, red.), troede jeg, at nu spiller jeg fodbold og får konditionen op, og så fortsætter jeg med at løbetræne. Men nu er jeg ikke parat til at slippe fodbold igen, siger en kvinde, der trak fodbold, da testpersonerne skulle trække lod om pladserne til fodbold og løb. Hun be kræfter, at fodbold kan tynge vægtskå len og få kvinderne afsted i markant højere grad end løb: Det har overrasket mig meget, at holdånden gør motionen det sjovere. Jeg var høj de første pargange, jeg kom hjem, og familien syntes, det var ret fantastisk, fortæller hun. Ok at have det sjovt Typisk vil kvinderne vælge løb eller fit ness som motionsform, fordi de har det indtryk, at disse aktiviteter har stor nytteværdi, og så gør vi noget, der er hårdt og lidt træls, lyder argumentet. Men ifølge Birgitte R. Krustrup var det en øjenåbner for fodboldspillerne at prøve at lege og opleve, at det er Ok at have det sjovt:»det kan faktisk være lidt svært på hjemmefronten, hvis det er sjovt,» si ger Birgitte R. Krustrup. Det får Laila Ottesen til at pege på et traditionelt kønsrollemønster med forskel i mænds og kvinders fritidsak tiviteter:»kvinderne siger, at jeg er nødt til detfor min sundhed ellerfor min vægt. Det argument kan mand og familie måske købe. Hygger jeg mig, har det kanon sjovt og kommer lidt senere 22 udspil NR 5 29

7 - vitetdet - a»det har overrasket mig meget, at holdånden gør motionen sjovere,» siger en kvindelig deltager i forsningsprojektet hjem, fordi jeg lige skal snakke med de andre, så begynder jeg at få en kvindefritid, der ligner mandens. Sådan har mænd altid har gjort. De er gode til at lege og til tredje halvleg.» øget status Kvinderne i fodboldgruppen fik et par fodboldstøvler, da de startede, og intet tyder på, at de følte sig min dre feminine af den grund. Tværti mod giver den nyvundne status som fodboldspiller ny anerkendelse både fra mænd og kvinder, familie og kol leger: Det er ret sjovt, at det skaber så meget respekt, siger en. En anden er målløs over at komme hjem med et par fodboldstøvler og opleve, at hendes sønner reagerede med et wooow, hvor er det sejt!»fodbold bliver en fælles interesse, som gør, at man får lettere ved at tale med andre. Pludselig taler kvinderne med kolleger og bliver spurgt, om de vil med på bar og se fodbold. De kommer ind i en verden, som harværet helt lukket for dem,» siger Laila Ottesen. Godt begynderspil Kvinderne begynder at tale med no gen, som de måske ikke ellers har talt med. Det er blot en af flere grunde til, at fodbold er velegnet for voksne be gyndere.»nogle af kvinderne var rigtig ner vøse. De var bange forat falde over bol den og sagde jeg kan ikke det her men blev positivt overrasket over sig selv og begyndte at kigge fodbold i fjernsynet derhjemme for at se, hvor dan de professionelle gør,» siger Bir gitte R. Krustrup. Det fascinerende er, at fodbold kan spilles på mange niveauer.»bare man kan lave et indersidespark, kan man sagtens have det sjovt. Ser man spillere, der er sublime til det, er der en verden til forskel, men der er lighedstegn i spillet, som gør, at man føler, man laver den samme aktivitet. Man kan have det sjovt, også når man spiller på et lavteknisk niveau,» siger Laila Ottesen. Kørekort til foreningen Alligevel afholder mange voksne, der ikke tidligere har spillet fodbold, sig fra at banke på døren til den lokale for ening:»de siger, at man jo ikke kan gå ind i en klub og sige goddav, jeg er kvinde, jeg er 35 år og har aldrig spillet fod bold,» siger Birgitte R. Krustrup. Derfor foreslår de to forskere, at for eningerne gør noget særligt ud af at etablere begynderhold for voksne:»de skal virkelig understrege, at det er for begyndere og gøre mere ud af at få fat i dem, som ikke har de færdighe der, som folk ellers har, når de er eller kommer i en forening,» siger Birgitte R. Krustrup»Ja, og måske lave nogle projekter for de grupper, som har svært ved at engagere sig, fordi hverdagen er stres set, og måske heller ikke harfærdighe der, der gør, at de bare kommer af sig selv,» siger Laila Ottesen. Motionsfodboldens sundhed: To kvindefodboldholorganise fremmende potentiale en ret i&jen grup inaktive analyse af sociale netværk og kvinder blev testeczrj intervie deresl1jj.caf LaiIa@. blev ved lod. sen, Rikke JeppesenBirgitte 4ïlljfordelt i grupper, R. Krustrup, institutfor. -. iøbe-ogenfodboldgruppe, Københavns Universitet.; dé? skulle løetrneller spil!ef,, fodbold gange.1 time bm uen,bndersøgeiser beskriver moti ver og barrierer for, idrtsakti kropslige, fanilie-, arbejds- og foreningsmæssige niveau. :. Fdrskniifsj5rojektéterogsd be skrevet i ariikien Motionstodboid.fænger.og.fastholde? i Udspil nt 4., - side32. _..-,. ;.. :. k! udspil NR

8 -t