INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
|
|
- Mathias Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold. Dog var der forskel mellem foderstoffirmaerne INSTITUTION: FORFATTER: DEN RULLENDE AFPRØVNING OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION LISBETH JØRGENSEN, PER TYBIRK OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 24 JANUAR 2012 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, Slagtesvin & Søer Ernæring Sammendrag Formålet med denne undersøgelse var at få belyst, om der var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af energi og det analyserede indhold for de større foderleverandører af færdigfoder. Derudover var formålet at få belyst, om der var god overensstemmelse mellem energiindholdet beregnet ud fra en EFOSi-analyse (tidligere kontrolmetode) og beregnet ud fra I- faktoren (nuværende midlertidige kontrolmetode). Analyseret indhold af energi (sv og so, angives som i denne tekst) i en stikprøve på færdigfoder fra fire foderstoffirmaer lå i gennemsnit tæt på det deklarerede indhold vurderet ud fra gennemsnit af analyser fra to laboratorier (Plantedirektoratet og Eurofins Steins). Prøverne fra ATR, Danish Agro og HEDEGAARD agro varierede med både over- og underindhold i forhold til det deklarerede indhold, hvorimod prøverne fra DLG havde en overvægt af prøver med underindhold af i forhold til deklarationen. Der var et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede i prøverne fra DLG i forhold til det deklarerede indhold. De største afvigelser i energiindholdet, både i positiv og negativ retning, blev fundet i prøverne fra Danish Agro. Der var god overensstemmelse mellem det analyserede forhold mellem EFOSi og EFOS og den deklarerede I-faktor for DLG, ATR og HEDEGAARD Agro, mens det analyserede EFOSi-niveau var lavere end det beregnede EFOSi-niveau ud fra den deklarerede I-faktor for Danish Agro. Sidstnævnte betød, at der for Danish Agro i gennemsnit var 1,4 mere pr. 100 kg, når energiindholdet blev 1
2 bestemt ud fra deklareret I-faktor i forhold til EFOSi. Som gennemsnit af alle 59 prøver var der kun mindre forskel i de to metoder til kontrol af energiindhold. Indholdet af foderenheder i et færdigfoder kontrolleres ud fra flere analyser: vand, råaske, råfedt og råprotein. Derudover indgår der analyser, der efterligner grisenes fordøjelse af foderet (EFOS- og EFOSi-analyser). Nuværende officielle og midlertidige kontrolmetode: Her indgår kun EFOS-analysen. EFOSi beregnes ud fra en I-faktor, som foderfirmaerne beregner for den enkelte blanding. Tidligere officielle kontrolmetode: Her indgår både EFOS og EFOSi. Der var god overensstemmelse mellem analyserne på de to laboratorier, dog var der en forskel på det gennemsnitligt målte EFOS-niveau på 1,2 enheder. Sidstnævnte var hovedårsagen til, at der blev lidt flere hos Eurofins Steins Laboratorium end hos Plantedirektoratets laboratorium. Forskellen mellem de to laboratorier var størst, når der blev anvendt I-faktor modellen, fordi forskelle i EFOS har større betydning, når EFOSi beregnes ud fra den målte EFOS-værdi. Forskellene mellem laboratorierne var ikke større end hvad der ofte ses ved sammenligning mellem laboratorier. Der er udtaget prøver af færdigfoder fra følgende 4 firmaer: DLG, HEDEGAARD agro, Danish Agro og ATR, i alt 59 prøver. Prøverne er udtaget af Plantedirektoratets kontrollanter på nær prøver fra ATR, hvor Videncenter for Svineproduktion stod for prøveudtagningen. Prøverne er udtaget på 1-3 produktionssteder pr. firma og på 1-6 produktionsdage. Denne undersøgelse er dermed en stikprøve, der ikke nødvendigvis er repræsentativ for firmaernes resultater over en længere periode. Alle analyser er foretaget på to laboratorier henholdsvis Plantedirektoratets laboratorium og Eurofins Steins Laboratorium. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/52 samt journalnr.: 3663-D Baggrund Foderstofbranchen har i en periode fra medio 2009 og et års tid frem konstateret, at de ved deres egenkontrol af foderblandinger ikke har kunnet genfinde de beregnede værdier for EFOSi og, når er beregnet med aktuelle analyser af EFOSi på de indgående foderstoffer. EFOSi er central for beregningen af energi og konsekvensen har været, at foderstoffirmaerne ved deres egenkontrol i gennemsnit har 1-2 mindre pr. 100 kg i færdigfoderet end det planlagte indhold ud fra analyserne af foderstofferne. I august 2010 blev det besluttet midlertidigt at forenkle den hidtidige 2
3 metodeforskrift til kontrol af energi i foder. Den forenklede metode er godkendt og anvendes af Plantedirektoratet. Forenklingen bestod i, at EFOSi ikke analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede I- faktor på blandingen. EFOSi beregnes som: EFOSi = EFOS *I-faktor / 100. Vælger et firma ikke at deklarere en I-faktor, anvendes en standard I-faktor til kontrolberegningen. Ved kontrol af energi analyseres for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt. I august 2010 har Videncenter for Svineproduktion sammen med foderstofbranchen startet undersøgelser af, om der er additivitet mellem EFOSi målt på foderstoffer og EFOSi målt i færdigfoder, og af om prøvemængde og formalingsmetode påvirker additiviteten. Indtil videre anvendes den forenklede metode til kontrol af energi i færdigfoder. Der mangler dog dokumentation for, om den forenklede metode sikrer tilstrækkelig god overensstemmelse mellem målt og deklareret indhold af energi, og om den adskiller sig væsentligt fra den tidligere anvendte metode. Et større datamateriale til at fastlægge sammenhængen mellem beregnet ud fra en EFOSi (den tidligere kontrolmetode) og beregnet ud fra I-faktoren (den nuværende kontrolmetode) er derfor fremskaffet. Et sådant datasæt kan inddrages i beslutningen om, hvorvidt forenklingen skal gøres permanent, eller om den tidligere anvendte EFOSi-analyse skal genindføres. Formålet med denne undersøgelse var: 1) At få klarlagt sammenhængen mellem beregnet ud fra en EFOSi-analyse (tidligere kontrolmetode) og beregnet ud fra I-faktoren (nuværende midlertidige kontrolmetode) 2) At få klarlagt, om der var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af og det analyserede indhold i færdigfoder fra de større foderstoffirmaer. Materiale og metode Der er indsamlet prøver af færdigfoder (pelleteret foder og foder i form af expandat) tilfældigt fordelt på smågrise-, so- og slagtesvinefoder fra 4 foderstoffirmaer, se tabel 1. Der indgik kun fuldfoder i undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over fordelingen af smågrise-, slagtesvine- og sofoder pr. firma. Firma Antal prøver, i alt Antal prøver af smågrisefoder Antal prøver af slagtesvinefoder Antal prøver af polte-/sofoder DLG Danish Agro HEDEGAARD agro ATR
4 Alle prøver blev udtaget af Plantedirektoratets kontrollanter på nær for ATR, hvor Videncenter for Svineproduktion stod for udtagningen, da prøverne blev udtaget i Tyskland. Firmaerne blev kontaktet indledningsvist for at få accept af, at prøverne blev indsamlet, men firmaerne vidste ikke, hvornår eller hvor prøverne blev udtaget. Prøverne blev udtaget, så principper i Theory of Sampling blev overholdt i det omfang, det var praktisk muligt. Det betød, at der blev udtaget en samleprøve, mens det givne parti foder var i bevægelse (fra silo og ned i lastbilen). Var dette ikke muligt på grund af en tætsluttende påfyldningsstuds, blev Plantedirektoratets normale praksis fulgt, således at prøven blev udtaget i lastbilen med spyd. Der blev udtaget prøver fra 1-3 produktionssteder fra hvert firma. Produktionssteder samt datoer for prøveudtagning ses i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over sted og dato for prøveudtagning. Firma Produktionssted Udtagningsdatoer DLG Skave, Kolding og Vrå, 11., 13. og 14. juli 2011 Danish Agro Dronninglund, Vrå og Galten 13., 14., 19. og 27. juli 2011 HEDEGAARD agro Skive og Nørresundby 12., 13., 14., 20., 21. og 22. juli 2011 ATR Sollerup-Mühle 1. august 2011 Sammen med prøverne blev der indsamlet dokumentation for foderets sammensætning i form af indlægsseddel og produktkort, hvis ikke var deklareret. Hos ATR modtog prøveudtagerne indlægssedler løbende i forbindelse med udtagning af prøver. Hos DLG, HEDEGAARD agro og Danish Agro indsamlede prøveudtagerne ligeledes papirerne, men det var nødvendigt efterfølgende at rekvirere produktkort for nogle af prøverne fra HEDEGAARD agro og Danish Agro, da disse ikke var udleveret i forbindelse med prøveudtagningen. Der var for alle blandinger oplyst en I-faktor. Alle prøver blev indledningsvist afleveret til Plantedirektoratets laboratorium og efterfølgende blev alle prøver sendt til Eurofins Steins Laboratorium til analyse. Begge laboratorier analyserede prøverne for indhold af: tørstof aske råprotein råfedt EFOS og EFOSi Indholdet af blev beregnet både ud fra: EFOS- og EFOSi-analyser (den tidligere kontrolmetode) [1] I-faktoren (den nuværende midlertidige kontrolmetode) [2] 4
5 Plantedirektoratets laboratorium har brugt følgende analyser: metode: EF/152/2009 for råprotein (Kjeldahl), råfedt (Stoldt-lignende metode), råaske og vand. EFOS svin er efter metode PD meddelelse FO 08/99 og EFOSi efter metode PD meddelelse FO 05/10. Eurofins Steins Laboratorium har brugt de samme metoder bortset fra for råfedt, der er på NMR og råprotein, der er på Dumas. Statistik De analyserede variable er beskrevet ved deres middelværdi og varians. For kontinuerte variable er der lavet regressionsanalyse i PROC MIXED, i SAS med firma og laboratorium som klassevariabel. Differencen mellem det analyserede indhold af foderenheder (beregnet ud fra I-faktoren) og det deklarerede indhold blev i en ikke-parametrisk test med PROG NPAR1WAY. Resultater og diskussion I tabel 3 og 4 ses gennemsnitsresultaterne for alle prøver samlet (tabel 3) og opgjort pr. firma (tabel 4). Samlet for alle 59 prøver var der i gennemsnit deklareret 106,9 pr. 100 kg. Det analyserede indhold af foderenheder (ud fra den deklarerede I-faktor) var 106,6 pr. 100 kg (som gennemsnit af begge laboratorier). Der var dermed god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af og det analyserede indhold ud fra den nuværende midlertidige kontrolmetode. Det analyserede indhold af foderenheder beregnet ud fra EFOSi-analysen var 106,0 pr. 100 kg og var dermed 0,6 lavere end beregnet ud fra de deklarerede I-faktorer, og der var dermed kun en mindre forskel mellem de to kontrolmetoder. I appendiks 1 ses resultaterne for hver enkelt prøve fra hvert foderstoffirma. Som det også fremgår af tabel 3 fandt Plantedirektoratets laboratorium cirka 1,5 lavere indhold pr. 100 kg sammenlignet med Eurofins Steins Laboratorium. Denne forskel skyldes primært forskelle i de analyserede EFOS og EFOSi-værdier. De øvrige analyser, der indgår i beregningen af (vand, råaske, råfedt og råprotein), afveg ikke væsentligt de to laboratorier imellem (se tabel 5). Eurofins Steins Laboratorium fandt godt 1 enhed højere EFOS og 0,5 enhed højere EFOSi-værdi sammenlignet med resultaterne fra Plantedirektoratet. De nævnte laboratorie-forskelle er statistisk sikre, men ikke uventede vurderet ud fra tidligere ringanalyser. Mellem de to laboratorier var forskellen i energiindhold størst, når der blev anvendt I-faktor modellen, fordi forskelle i EFOS har større betydning, når EFOSi beregnes ud fra den målte EFOS-værdi. Forskellen mellem laboratorierne i det målte EFOS-niveau betød, at der var bedst overensstemmelse mellem de to kontrolmetoder i analyserne fra Plantedirektoratet. Forskellene i EFOS- og EFOSi-analyserne afspejler sig også i forskelle i den beregnede I-faktor mellem de to laboratorier. 5
6 Den deklarerede I-faktor lå cirka 0,5 over den I-faktor, som er beregnet ud fra de aktuelle EFOS- og EFOSi-analyser som gennemsnit af begge laboratorier. En forskel i I-faktoren på 0,5 påvirker det beregnede indhold af med cirka 0,5 pr. 100 kg, hvilket stemmer godt overens med den fundne forskel i de to kontrolmetoder på 0,6 pr. 100 kg. Af tabel 4 ses, at der i foderet fra Danish Agro er fundet størst forskel mellem den I-faktor, der er oplyst af firmaet og den I-faktor, der er beregnet ud fra EFOSi- og EFOS-analysen på de enkelte prøver. Blev indholdet af energi kontrolleret via metoden, hvor EFOSi-analysen indgår, ville der være større afvigelse mellem og deklareret indhold af energi i blandingerne fra Danish Agro. For de øvrige 3 firmaer er der fin overensstemmelse mellem de to metoder. Tabel 3. Resultater vedrørende energiindhold for alle prøver samlet (gennemsnit af 59 prøver). Gruppe Alle prøver, gns. af begge lab. Alle prøver, Plantedirektoratet Alle prøver, Eurofins Antal prøver Deklareret pr. 100 kg 106,9 106,9 106,9 Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra oplyst I-faktor Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra EFOSi-analyse 106,6 105,7 107,5 106,0 105,4 106,7 I faktor oplyst / deklareret 92,52 92,52 92,52 I faktor beregnet ud fra analyser (EFOSi * 100 / EFOS) 92,07 92,43 91,71 EFOS 86,6 86,0 87,2 EFOSi 79,8 79,5 80,0 Tabel 4. Resultater vedr. energiindhold for de 4 firmaer (gennemsnit af begge laboratoriers resultater). Resultaterne opgjort pr. laboratorium ses i appendiks 2. Gruppe DLG DA HEDEGAARD agro ATR Antal prøver Deklareret pr. 100 kg 106,7 106,3 109,4 104,9 Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra oplyst I-faktor 104,9* 107,0 109,2 105,2 Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra EFOSi-analyse 104,5 105,5 108,9 105,1 EFOS 86,04 85,97 87,83 86,48 EFOSi 79,21 78,94 81,21 79,55 I faktor oplyst / deklareret 92,25 93,17 92,56 92,05 I faktor beregnet ud fra analyser (EFOSi * 100 / EFOS) 92,06 91,81 92,46 91,96 Difference mellem I-faktor oplyst og I-faktor beregnet ud 0,195 1,359 0,105 0,092 fra EFOS og EFOSi-analyser *: Prøverne fra DLG har et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede foderenheder ud fra den nuværende officielle kontrolmetode sammenholdt med det deklarerede indhold af foderenheder 6
7 Som nævnt blev der ved brug af I-faktoren, som gennemsnit af alle prøver fundet god overensstemmelse med det deklarerede indhold af. I tabel 4 ses, at afvigelsen ikke er ens firmaerne i mellem. En test, af om differencerne mellem de analyserede og deklarerede energiindhold kan antages at være ens som gennemsnit af begge laboratorier viser, at DLG har et statistisk sikkert lavere indhold af energi sammenholdt med de deklarerede værdier på de analyserede prøver. I appendiks 2 ses, at begge laboratorier finder et lavere indhold end deklareret for prøverne fra DLG. Den gennemsnitlige afvigelse siger ikke alt, da store udsving i både positiv og negativ retning kan give et tilfredsstillende gennemsnit. Derfor er fordelingen af prøver ud fra forskellen mellem det deklarerede indhold af foderenheder og det analyserede ud fra den midlertidige metode (I-faktor) indtegnet i figur 1. Prøverne fra ATR, Danish Agro og HEDEGAARD agro varierer i forhold til det forventede indhold (forskel = 0), hvorimod prøverne fra DLG har en overvægt af prøver med et lavere indhold af foderenheder end deklareret. I den officielle kontrol af færdigfoder er der en tolerance på 4 pr. 100 kg, hvilket betyder, at prøven først er en dumper ved en afvigelse på over 4. Gns. af begge laboratorier Antal prøver Forskel i deklareret og ATR Danish Agro DLG HEDEGAARD agro Figur 1. Forskel i indholdet af beregnede foderenheder beregnet ud fra den deklarerede I-faktor og deklarerede foderenheder, antal prøver. Resultaterne er på basis af et gennemsnit af indholdet af foderenheder fundet hos henholdsvis Plantedirektoratet og Eurofins Steins. I kontrollen af foderenheder indgik, som tidligere nævnt, flere analyser udover EFOS og EFOSi, nemlig vand, råaske, råfedt og råprotein. I tabel 5 ses de deklarerede og analyserede værdier. Der blev generelt fundet god overensstemmelse mellem de deklarerede og de analyserede indhold af næringsstoffer, og forskellene i de beregnede energiindhold skyldes dermed som tidligere nævnt primært forskelle i EFOS og EFOSi-værdierne. Analyserne af råfedt og råprotein er foretaget med forskellige analysemetoder på de to laboratorier, men det har ikke givet anledning til væsentlige 7
8 afvigelser i de gennemsnitlige indhold. I appendiks 3 ses tallene opdelt pr. firma, og tallene viser, at der for alle 4 firmaer er god overensstemmelse mellem de deklarerede og de analyserede indhold. Tabel 5. Deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer, gennemsnit af 59 prøver. Gruppe Alle prøver, deklareret Alle prøver, Plantedirektoratet, Alle prøver, Eurofins, Vand, % 14,2* 12,7 12,7 Råaske, % 5,2 4,9 4,9 Råfedt, % 4,1 4,1 4,1 Råprotein, % 16,2 16,6 16,5 *: vand er ikke deklareret på alle indlægssedler Ringtest mellem laboratorier VSP har i en årrække løbende sendt prøver af samme neddelte foderblanding til analyse på fire laboratorier til analyse for udvalgte næringsstoffer. Denne VSP-ringanalyse viser, at der er mindre forskelle mellem laboratorierne. Plantedirektoratet finder lidt færre sv sammenlignet med Eurofins Steins på grund af forskelle i fedt- og vandindhold samt i EFOS-værdi. Resultaterne af denne ringanalyse for den seneste periode ses i appendiks 4. Konklusion Det analyserede indhold af foderenheder i en stikprøve af færdigfoder fra fire foderstoffirmaer lå i gennemsnit tæt på det deklarerede indhold vurderet ud fra gennemsnit af analyser fra to laboratorier. Prøverne fra ATR, Danish Agro og HEDEGAARD agro varierede med både over- og underindhold i forhold til det deklarerede indhold, hvorimod prøverne fra DLG havde en overvægt af prøver med underindhold af i forhold til deklarationen. Der var et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede i prøverne fra DLG i forhold til det deklarerede indhold. De største afvigelser i energiindholdet, både i positiv og negativ retning, blev fundet i prøverne fra Danish Agro. Der blev fundet en lille forskel mellem den nuværende midlertidige kontrolmetode, hvori der indgår en I-faktor, og den tidligere kontrolmetode, hvor EFOSi-analysen indgår. Afvigelsen i disse to kontrolmetoder var størst for prøverne fra Danish Agro, hvilket skyldes, at Danish Agro har regnet med højere I-faktorer end det, vi i denne undersøgelse har fundet ud fra de aktuelle EFOS- og EFOSianalyser (gælder for begge laboratorier). Hvis kontrollen af energi blev foretaget via den tidligere metode, hvor EFOSi-analysen indgår, ville der være større afvigelser mellem deklareret og energiindhold i prøverne fra Danish Agro end tilfældet er med den midlertidige kontrolmetode. Der var god overensstemmelse mellem analyserne på de to laboratorier, dog var der en forskel på det gennemsnitligt målte EFOS-niveau på 1,2 enheder. Sidstnævnte var hovedårsagen til, at der blev lidt flere på Eurofins Steins end på Plantedirektoratet. Forskellen mellem de to 8
9 laboratorier var størst, når der blev anvendt I-faktor modellen, fordi forskelle i EFOS har større betydning, når EFOSi beregnes ud fra den målte EFOS-værdi. Forskellen mellem laboratorierne i det målte EFOS-niveau betød, at der var bedst overensstemmelse mellem de to kontrolmetoder i analyserne fra Plantedirektoratets laboratorium. Dette datasæt repræsenterer en stikprøve af blandinger udtaget hos fire forskellige foderstoffirmaer. Denne stikprøve er ikke nødvendigvis repræsentativ for disse 4 firmaers præcision set over en længere periode. Referencer [1] Ellermann, N. (2006). Ændret energivurderingssystem til svinefoder. Plantedirektoratet 8. juni [2] Ellermann, N. (2010). Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. maj Deltagere Plantedirektoratets kontrollanter har stået for indsamling af prøver hos DLG, HEDEGAARD agro og Danish Agro. Videncenter for Svineproduktion stod for indsamlingen af prøver hos ATR. Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:
10 Appendiks 1 Oversigt over de analyserede blandinger. Resultaterne er angivet som gennemsnit mellem analyserne foretaget på de to laboratorier Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra DLG Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 181,00 43,50 59,00 124,50 86,90 80,55 1,10 1,06 1, ,00 51,50 57,00 123,50 85,75 80,25 1,13 1,07 1, ,50 31,00 49,00 131,50 89,25 82,60 1,10 1,07 1, ,00 37,00 44,50 133,00 86,60 80,65 1,04 1,06 1, ,50 39,00 52,00 125,00 84,15 76,75 1,06 1,02 1, ,00 31,00 49,00 138,00 89,50 81,95 1,08 1,06 1, ,00 44,00 46,50 137,00 86,65 79,90 1,10 1,06 1, ,50 30,50 42,00 141,50 85,70 78,20 1,04 1,01 1, ,50 35,50 44,00 139,50 85,95 78,40 1,04 1,02 1, ,00 36,50 58,50 127,50 90,30 83,05 1,10 1,08 1, ,00 40,00 49,00 129,00 85,70 79,45 1,04 1,05 1, ,00 53,50 47,00 126,00 77,95 71,65 1,02 0,98 0, ,00 37,50 47,50 134,00 85,25 77,70 1,03 1,02 1, ,50 54,50 46,50 131,00 81,15 74,75 1,02 1,02 1, ,00 44,00 53,50 131,00 89,85 82,25 1,10 1,09 1,10 10
11 Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra ATR Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 161,50 35,50 45,00 119,50 84,10 79,00 1,04 1,04 1, ,50 32,00 48,00 123,00 87,30 81,35 1,06 1,07 1, ,00 38,00 50,50 120,00 90,60 84,55 1,12 1,13 1, ,00 43,00 47,50 118,00 89,55 84,05 1,12 1,14 1, ,50 34,50 49,50 115,00 83,00 76,80 0,99 1,01 0, ,50 30,00 44,00 123,50 86,10 78,45 1,03 1,02 1, ,50 35,50 45,50 123,00 82,95 72,05 0,97 0,98 0, ,00 35,50 44,50 117,00 83,95 72,90 0,97 0,99 1, ,00 27,00 48,00 125,00 90,10 83,60 1,09 1,09 1, ,00 29,00 39,00 125,50 89,15 83,65 1,09 1,10 1, ,50 28,50 45,50 122,50 89,30 82,35 1,08 1,08 1, ,50 34,50 48,50 125,50 84,50 78,00 1,05 1,02 1, ,00 35,50 46,00 120,50 85,20 79,50 1,05 1,05 1, ,00 30,00 45,50 122,00 84,90 77,50 1,03 1,01 1,02 Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra Danish Agro Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 175,00 37,50 54,00 124,00 88,95 81,75 1,08 1,08 1, ,50 63,50 57,00 101,50 88,60 84,05 1,18 1,19 1, ,50 44,50 45,50 126,00 85,50 78,05 1,06 1,05 1, ,00 55,50 48,00 125,50 85,25 77,55 1,06 1,06 1, ,50 54,00 45,50 117,00 83,35 74,50 1,00 1,05 1, ,50 42,00 55,00 118,00 86,40 78,25 1,05 1,06 1, ,50 51,00 53,50 121,00 80,95 72,80 0,98 0,99 1, ,50 52,00 50,50 123,00 88,05 81,70 1,10 1,11 1, ,00 45,00 47,50 120,00 85,65 78,80 1,05 1,06 1, ,50 29,50 46,00 123,00 87,55 79,85 1,05 1,04 1, ,50 34,50 47,00 134,50 85,35 78,60 1,04 1,02 1, ,00 33,00 48,00 131,00 83,15 77,00 1,05 0,99 0, ,00 36,00 51,50 138,50 87,10 79,80 1,08 1,03 1, ,00 32,00 45,00 136,50 86,10 79,75 1,05 1,03 1, ,00 37,50 52,50 137,50 87,65 81,70 1,11 1,06 1,09 11
12 Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra HEDEGAARD agro Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 195,50 43,00 50,50 129,50 90,10 82,85 1,10 1,10 1, ,00 44,50 47,00 129,00 87,55 81,00 1,08 1,09 1, ,50 48,00 47,50 132,00 87,05 80,90 1,08 1,08 1, ,00 42,50 44,00 140,00 87,45 80,60 1,07 1,07 1, ,50 48,50 47,50 134,00 88,15 79,95 1,08 1,08 1, ,00 45,00 44,50 138,00 84,65 78,45 1,06 1,05 1, ,00 45,50 45,50 128,00 87,30 80,85 1,08 1,09 1, ,00 55,00 53,50 133,50 88,45 83,55 1,15 1,13 1, ,50 47,50 53,00 136,50 88,30 81,25 1,09 1,08 1, ,00 50,50 60,00 118,00 89,30 84,65 1,15 1,13 1, ,00 45,00 48,00 135,50 85,25 77,30 1,04 1,02 1, ,50 44,00 48,50 140,50 87,85 80,50 1,08 1,06 1, ,50 50,00 48,00 120,00 87,55 80,55 1,08 1,10 1, ,50 53,00 57,50 127,50 92,00 86,55 1,19 1,17 1, ,00 48,00 46,00 113,50 86,45 79,15 1,08 1,09 1,09 12
13 Appendiks 2 Resultater vedrørende energiindhold for de 4 firmaer opdelt pr. laboratorium Gruppe DLG DA HEDEGAARD agro ATR Plantedirektoratet (Pdir) Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur /Eurofins Steins (Eur) Antal prøver Deklareret sv/so pr. 100 kg 106,7 106,3 109,4 104,9 Kontrol af sv/so pr. 100 kg, 104,0* 105,7* 105,8 108,1 108,2 110,2 104,6 105,8 beregnet ud fra oplyst I-faktor Kontrol af sv/so pr. 100 kg, 103,9 105,1 104,5 106,6 108,4 109,5 104,7 105,4 beregnet ud fra EFOSi-analyse EFOS 85,3 86,8 85,3 86,6 87,3 88,4 86,1 86,9 EFOSi 79,0 79,5 78,5 79,4 81,1 81,3 79,5 79,7 I faktor oplyst / deklareret 92,25 93,17 92,56 92,05 I faktor beregnet ud fra 92,52 91,59 92,04 91,58 92,88 92,03 92,27 91,65 analyser (EFOSi * 100 / EFOS) Difference mellem I-faktor oplyst -0,27 0,66 1,13 1,59-0,32 0,53-0,22 0,40 og I-faktor beregnet ud fra EFOS og EFOSi-analyser *: Prøverne fra DLG har et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede foderenheder ud fra den nuværende officielle kontrolmetode sammenholdt med det deklarerede indhold af foderenheder 13
14 Appendiks 3 Deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer opdelt på firma og laboratorium. Gruppe DLG DA HEDEGAARD agro ATR Plantedirektoratet (Pdir) /Eurofins Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur Steins (Eur) Antal prøver Vand, procent deklareret* 14,5 14,0 14,0 - Vand, procent 13,2 13,1 12,5 12,5 13,1 13,0 12,1 12,2 Råaske, procent deklareret 5,0 5,4 5,3 5,2 Råaske, procent 5,0 4,9 5,0 4,9 5,0 4,9 4,6 4,6 Råfedt, procent deklareret 4,0 4,1 4,7 3,3 Råfedt, procent 4,2 4,0 4,3 4,4 4,7 4,8 3,4 3,3 Råprotein, procent deklareret 16,1 15,9 16,9 15,9 Råprotein, procent 16,1 16,0 16,2 16,1 17,1 16,9 17,0 16,9 *: vand er ikke deklareret på alle indlægssedler 14
15 Appendiks 4 Resultater fra VSP-ringanalyse (løbende analyser af neddelte prøver af samme færdigfoderblanding). Plantedirektoratet Eurofins Steins Statistisk sikker forskel (11 prøver) (8 prøver) Vand, % 12,1 11,8 P<0,05 Råaske, % 4,6 4,6 NS Råfedt, % 5,9 6,3 P<0,05 Råprotein, % 16,9 16,9 NS EFOS 84,0 84,6 P<0,05 EFOSi 76,6 76,1 P=0,06 sv/100 kg 106,2 107,2 P<0,05 Analyserne for Plantedirektoratet er for perioden november 2010 til marts 2011, og analyserne fra Eurofins Steins er fra perioden april 2011 til december NS = ikke statistisk sikker forskel. 15
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 16. september 2013 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 3. juni 2013 Rapportering af ringanalyse i foder forår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger
r for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A, jf. ændringsforordning 2017/2279 til markedsføringsforordningen r for de analytiske
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A
Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i Markedsføringsforordningens
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs merePasser NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?
Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereFodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereTjekliste ved handel med foderblandinger til svin
F A G L I G P U B L I K A T I O N Notat nr. 0917 Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin Institution: Forfatter: Dansk Svineproduktion Else Vils Peter Mark Nielsen 1) Christina Fensholt-Hansen
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mere