INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER"

Transkript

1 INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold. Dog var der forskel mellem foderstoffirmaerne INSTITUTION: FORFATTER: DEN RULLENDE AFPRØVNING OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION LISBETH JØRGENSEN, PER TYBIRK OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 24 JANUAR 2012 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, Slagtesvin & Søer Ernæring Sammendrag Formålet med denne undersøgelse var at få belyst, om der var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af energi og det analyserede indhold for de større foderleverandører af færdigfoder. Derudover var formålet at få belyst, om der var god overensstemmelse mellem energiindholdet beregnet ud fra en EFOSi-analyse (tidligere kontrolmetode) og beregnet ud fra I- faktoren (nuværende midlertidige kontrolmetode). Analyseret indhold af energi (sv og so, angives som i denne tekst) i en stikprøve på færdigfoder fra fire foderstoffirmaer lå i gennemsnit tæt på det deklarerede indhold vurderet ud fra gennemsnit af analyser fra to laboratorier (Plantedirektoratet og Eurofins Steins). Prøverne fra ATR, Danish Agro og HEDEGAARD agro varierede med både over- og underindhold i forhold til det deklarerede indhold, hvorimod prøverne fra DLG havde en overvægt af prøver med underindhold af i forhold til deklarationen. Der var et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede i prøverne fra DLG i forhold til det deklarerede indhold. De største afvigelser i energiindholdet, både i positiv og negativ retning, blev fundet i prøverne fra Danish Agro. Der var god overensstemmelse mellem det analyserede forhold mellem EFOSi og EFOS og den deklarerede I-faktor for DLG, ATR og HEDEGAARD Agro, mens det analyserede EFOSi-niveau var lavere end det beregnede EFOSi-niveau ud fra den deklarerede I-faktor for Danish Agro. Sidstnævnte betød, at der for Danish Agro i gennemsnit var 1,4 mere pr. 100 kg, når energiindholdet blev 1

2 bestemt ud fra deklareret I-faktor i forhold til EFOSi. Som gennemsnit af alle 59 prøver var der kun mindre forskel i de to metoder til kontrol af energiindhold. Indholdet af foderenheder i et færdigfoder kontrolleres ud fra flere analyser: vand, råaske, råfedt og råprotein. Derudover indgår der analyser, der efterligner grisenes fordøjelse af foderet (EFOS- og EFOSi-analyser). Nuværende officielle og midlertidige kontrolmetode: Her indgår kun EFOS-analysen. EFOSi beregnes ud fra en I-faktor, som foderfirmaerne beregner for den enkelte blanding. Tidligere officielle kontrolmetode: Her indgår både EFOS og EFOSi. Der var god overensstemmelse mellem analyserne på de to laboratorier, dog var der en forskel på det gennemsnitligt målte EFOS-niveau på 1,2 enheder. Sidstnævnte var hovedårsagen til, at der blev lidt flere hos Eurofins Steins Laboratorium end hos Plantedirektoratets laboratorium. Forskellen mellem de to laboratorier var størst, når der blev anvendt I-faktor modellen, fordi forskelle i EFOS har større betydning, når EFOSi beregnes ud fra den målte EFOS-værdi. Forskellene mellem laboratorierne var ikke større end hvad der ofte ses ved sammenligning mellem laboratorier. Der er udtaget prøver af færdigfoder fra følgende 4 firmaer: DLG, HEDEGAARD agro, Danish Agro og ATR, i alt 59 prøver. Prøverne er udtaget af Plantedirektoratets kontrollanter på nær prøver fra ATR, hvor Videncenter for Svineproduktion stod for prøveudtagningen. Prøverne er udtaget på 1-3 produktionssteder pr. firma og på 1-6 produktionsdage. Denne undersøgelse er dermed en stikprøve, der ikke nødvendigvis er repræsentativ for firmaernes resultater over en længere periode. Alle analyser er foretaget på to laboratorier henholdsvis Plantedirektoratets laboratorium og Eurofins Steins Laboratorium. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/52 samt journalnr.: 3663-D Baggrund Foderstofbranchen har i en periode fra medio 2009 og et års tid frem konstateret, at de ved deres egenkontrol af foderblandinger ikke har kunnet genfinde de beregnede værdier for EFOSi og, når er beregnet med aktuelle analyser af EFOSi på de indgående foderstoffer. EFOSi er central for beregningen af energi og konsekvensen har været, at foderstoffirmaerne ved deres egenkontrol i gennemsnit har 1-2 mindre pr. 100 kg i færdigfoderet end det planlagte indhold ud fra analyserne af foderstofferne. I august 2010 blev det besluttet midlertidigt at forenkle den hidtidige 2

3 metodeforskrift til kontrol af energi i foder. Den forenklede metode er godkendt og anvendes af Plantedirektoratet. Forenklingen bestod i, at EFOSi ikke analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede I- faktor på blandingen. EFOSi beregnes som: EFOSi = EFOS *I-faktor / 100. Vælger et firma ikke at deklarere en I-faktor, anvendes en standard I-faktor til kontrolberegningen. Ved kontrol af energi analyseres for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt. I august 2010 har Videncenter for Svineproduktion sammen med foderstofbranchen startet undersøgelser af, om der er additivitet mellem EFOSi målt på foderstoffer og EFOSi målt i færdigfoder, og af om prøvemængde og formalingsmetode påvirker additiviteten. Indtil videre anvendes den forenklede metode til kontrol af energi i færdigfoder. Der mangler dog dokumentation for, om den forenklede metode sikrer tilstrækkelig god overensstemmelse mellem målt og deklareret indhold af energi, og om den adskiller sig væsentligt fra den tidligere anvendte metode. Et større datamateriale til at fastlægge sammenhængen mellem beregnet ud fra en EFOSi (den tidligere kontrolmetode) og beregnet ud fra I-faktoren (den nuværende kontrolmetode) er derfor fremskaffet. Et sådant datasæt kan inddrages i beslutningen om, hvorvidt forenklingen skal gøres permanent, eller om den tidligere anvendte EFOSi-analyse skal genindføres. Formålet med denne undersøgelse var: 1) At få klarlagt sammenhængen mellem beregnet ud fra en EFOSi-analyse (tidligere kontrolmetode) og beregnet ud fra I-faktoren (nuværende midlertidige kontrolmetode) 2) At få klarlagt, om der var god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af og det analyserede indhold i færdigfoder fra de større foderstoffirmaer. Materiale og metode Der er indsamlet prøver af færdigfoder (pelleteret foder og foder i form af expandat) tilfældigt fordelt på smågrise-, so- og slagtesvinefoder fra 4 foderstoffirmaer, se tabel 1. Der indgik kun fuldfoder i undersøgelsen. Tabel 1. Oversigt over fordelingen af smågrise-, slagtesvine- og sofoder pr. firma. Firma Antal prøver, i alt Antal prøver af smågrisefoder Antal prøver af slagtesvinefoder Antal prøver af polte-/sofoder DLG Danish Agro HEDEGAARD agro ATR

4 Alle prøver blev udtaget af Plantedirektoratets kontrollanter på nær for ATR, hvor Videncenter for Svineproduktion stod for udtagningen, da prøverne blev udtaget i Tyskland. Firmaerne blev kontaktet indledningsvist for at få accept af, at prøverne blev indsamlet, men firmaerne vidste ikke, hvornår eller hvor prøverne blev udtaget. Prøverne blev udtaget, så principper i Theory of Sampling blev overholdt i det omfang, det var praktisk muligt. Det betød, at der blev udtaget en samleprøve, mens det givne parti foder var i bevægelse (fra silo og ned i lastbilen). Var dette ikke muligt på grund af en tætsluttende påfyldningsstuds, blev Plantedirektoratets normale praksis fulgt, således at prøven blev udtaget i lastbilen med spyd. Der blev udtaget prøver fra 1-3 produktionssteder fra hvert firma. Produktionssteder samt datoer for prøveudtagning ses i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over sted og dato for prøveudtagning. Firma Produktionssted Udtagningsdatoer DLG Skave, Kolding og Vrå, 11., 13. og 14. juli 2011 Danish Agro Dronninglund, Vrå og Galten 13., 14., 19. og 27. juli 2011 HEDEGAARD agro Skive og Nørresundby 12., 13., 14., 20., 21. og 22. juli 2011 ATR Sollerup-Mühle 1. august 2011 Sammen med prøverne blev der indsamlet dokumentation for foderets sammensætning i form af indlægsseddel og produktkort, hvis ikke var deklareret. Hos ATR modtog prøveudtagerne indlægssedler løbende i forbindelse med udtagning af prøver. Hos DLG, HEDEGAARD agro og Danish Agro indsamlede prøveudtagerne ligeledes papirerne, men det var nødvendigt efterfølgende at rekvirere produktkort for nogle af prøverne fra HEDEGAARD agro og Danish Agro, da disse ikke var udleveret i forbindelse med prøveudtagningen. Der var for alle blandinger oplyst en I-faktor. Alle prøver blev indledningsvist afleveret til Plantedirektoratets laboratorium og efterfølgende blev alle prøver sendt til Eurofins Steins Laboratorium til analyse. Begge laboratorier analyserede prøverne for indhold af: tørstof aske råprotein råfedt EFOS og EFOSi Indholdet af blev beregnet både ud fra: EFOS- og EFOSi-analyser (den tidligere kontrolmetode) [1] I-faktoren (den nuværende midlertidige kontrolmetode) [2] 4

5 Plantedirektoratets laboratorium har brugt følgende analyser: metode: EF/152/2009 for råprotein (Kjeldahl), råfedt (Stoldt-lignende metode), råaske og vand. EFOS svin er efter metode PD meddelelse FO 08/99 og EFOSi efter metode PD meddelelse FO 05/10. Eurofins Steins Laboratorium har brugt de samme metoder bortset fra for råfedt, der er på NMR og råprotein, der er på Dumas. Statistik De analyserede variable er beskrevet ved deres middelværdi og varians. For kontinuerte variable er der lavet regressionsanalyse i PROC MIXED, i SAS med firma og laboratorium som klassevariabel. Differencen mellem det analyserede indhold af foderenheder (beregnet ud fra I-faktoren) og det deklarerede indhold blev i en ikke-parametrisk test med PROG NPAR1WAY. Resultater og diskussion I tabel 3 og 4 ses gennemsnitsresultaterne for alle prøver samlet (tabel 3) og opgjort pr. firma (tabel 4). Samlet for alle 59 prøver var der i gennemsnit deklareret 106,9 pr. 100 kg. Det analyserede indhold af foderenheder (ud fra den deklarerede I-faktor) var 106,6 pr. 100 kg (som gennemsnit af begge laboratorier). Der var dermed god overensstemmelse mellem det deklarerede indhold af og det analyserede indhold ud fra den nuværende midlertidige kontrolmetode. Det analyserede indhold af foderenheder beregnet ud fra EFOSi-analysen var 106,0 pr. 100 kg og var dermed 0,6 lavere end beregnet ud fra de deklarerede I-faktorer, og der var dermed kun en mindre forskel mellem de to kontrolmetoder. I appendiks 1 ses resultaterne for hver enkelt prøve fra hvert foderstoffirma. Som det også fremgår af tabel 3 fandt Plantedirektoratets laboratorium cirka 1,5 lavere indhold pr. 100 kg sammenlignet med Eurofins Steins Laboratorium. Denne forskel skyldes primært forskelle i de analyserede EFOS og EFOSi-værdier. De øvrige analyser, der indgår i beregningen af (vand, råaske, råfedt og råprotein), afveg ikke væsentligt de to laboratorier imellem (se tabel 5). Eurofins Steins Laboratorium fandt godt 1 enhed højere EFOS og 0,5 enhed højere EFOSi-værdi sammenlignet med resultaterne fra Plantedirektoratet. De nævnte laboratorie-forskelle er statistisk sikre, men ikke uventede vurderet ud fra tidligere ringanalyser. Mellem de to laboratorier var forskellen i energiindhold størst, når der blev anvendt I-faktor modellen, fordi forskelle i EFOS har større betydning, når EFOSi beregnes ud fra den målte EFOS-værdi. Forskellen mellem laboratorierne i det målte EFOS-niveau betød, at der var bedst overensstemmelse mellem de to kontrolmetoder i analyserne fra Plantedirektoratet. Forskellene i EFOS- og EFOSi-analyserne afspejler sig også i forskelle i den beregnede I-faktor mellem de to laboratorier. 5

6 Den deklarerede I-faktor lå cirka 0,5 over den I-faktor, som er beregnet ud fra de aktuelle EFOS- og EFOSi-analyser som gennemsnit af begge laboratorier. En forskel i I-faktoren på 0,5 påvirker det beregnede indhold af med cirka 0,5 pr. 100 kg, hvilket stemmer godt overens med den fundne forskel i de to kontrolmetoder på 0,6 pr. 100 kg. Af tabel 4 ses, at der i foderet fra Danish Agro er fundet størst forskel mellem den I-faktor, der er oplyst af firmaet og den I-faktor, der er beregnet ud fra EFOSi- og EFOS-analysen på de enkelte prøver. Blev indholdet af energi kontrolleret via metoden, hvor EFOSi-analysen indgår, ville der være større afvigelse mellem og deklareret indhold af energi i blandingerne fra Danish Agro. For de øvrige 3 firmaer er der fin overensstemmelse mellem de to metoder. Tabel 3. Resultater vedrørende energiindhold for alle prøver samlet (gennemsnit af 59 prøver). Gruppe Alle prøver, gns. af begge lab. Alle prøver, Plantedirektoratet Alle prøver, Eurofins Antal prøver Deklareret pr. 100 kg 106,9 106,9 106,9 Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra oplyst I-faktor Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra EFOSi-analyse 106,6 105,7 107,5 106,0 105,4 106,7 I faktor oplyst / deklareret 92,52 92,52 92,52 I faktor beregnet ud fra analyser (EFOSi * 100 / EFOS) 92,07 92,43 91,71 EFOS 86,6 86,0 87,2 EFOSi 79,8 79,5 80,0 Tabel 4. Resultater vedr. energiindhold for de 4 firmaer (gennemsnit af begge laboratoriers resultater). Resultaterne opgjort pr. laboratorium ses i appendiks 2. Gruppe DLG DA HEDEGAARD agro ATR Antal prøver Deklareret pr. 100 kg 106,7 106,3 109,4 104,9 Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra oplyst I-faktor 104,9* 107,0 109,2 105,2 Kontrol af pr. 100 kg, beregnet ud fra EFOSi-analyse 104,5 105,5 108,9 105,1 EFOS 86,04 85,97 87,83 86,48 EFOSi 79,21 78,94 81,21 79,55 I faktor oplyst / deklareret 92,25 93,17 92,56 92,05 I faktor beregnet ud fra analyser (EFOSi * 100 / EFOS) 92,06 91,81 92,46 91,96 Difference mellem I-faktor oplyst og I-faktor beregnet ud 0,195 1,359 0,105 0,092 fra EFOS og EFOSi-analyser *: Prøverne fra DLG har et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede foderenheder ud fra den nuværende officielle kontrolmetode sammenholdt med det deklarerede indhold af foderenheder 6

7 Som nævnt blev der ved brug af I-faktoren, som gennemsnit af alle prøver fundet god overensstemmelse med det deklarerede indhold af. I tabel 4 ses, at afvigelsen ikke er ens firmaerne i mellem. En test, af om differencerne mellem de analyserede og deklarerede energiindhold kan antages at være ens som gennemsnit af begge laboratorier viser, at DLG har et statistisk sikkert lavere indhold af energi sammenholdt med de deklarerede værdier på de analyserede prøver. I appendiks 2 ses, at begge laboratorier finder et lavere indhold end deklareret for prøverne fra DLG. Den gennemsnitlige afvigelse siger ikke alt, da store udsving i både positiv og negativ retning kan give et tilfredsstillende gennemsnit. Derfor er fordelingen af prøver ud fra forskellen mellem det deklarerede indhold af foderenheder og det analyserede ud fra den midlertidige metode (I-faktor) indtegnet i figur 1. Prøverne fra ATR, Danish Agro og HEDEGAARD agro varierer i forhold til det forventede indhold (forskel = 0), hvorimod prøverne fra DLG har en overvægt af prøver med et lavere indhold af foderenheder end deklareret. I den officielle kontrol af færdigfoder er der en tolerance på 4 pr. 100 kg, hvilket betyder, at prøven først er en dumper ved en afvigelse på over 4. Gns. af begge laboratorier Antal prøver Forskel i deklareret og ATR Danish Agro DLG HEDEGAARD agro Figur 1. Forskel i indholdet af beregnede foderenheder beregnet ud fra den deklarerede I-faktor og deklarerede foderenheder, antal prøver. Resultaterne er på basis af et gennemsnit af indholdet af foderenheder fundet hos henholdsvis Plantedirektoratet og Eurofins Steins. I kontrollen af foderenheder indgik, som tidligere nævnt, flere analyser udover EFOS og EFOSi, nemlig vand, råaske, råfedt og råprotein. I tabel 5 ses de deklarerede og analyserede værdier. Der blev generelt fundet god overensstemmelse mellem de deklarerede og de analyserede indhold af næringsstoffer, og forskellene i de beregnede energiindhold skyldes dermed som tidligere nævnt primært forskelle i EFOS og EFOSi-værdierne. Analyserne af råfedt og råprotein er foretaget med forskellige analysemetoder på de to laboratorier, men det har ikke givet anledning til væsentlige 7

8 afvigelser i de gennemsnitlige indhold. I appendiks 3 ses tallene opdelt pr. firma, og tallene viser, at der for alle 4 firmaer er god overensstemmelse mellem de deklarerede og de analyserede indhold. Tabel 5. Deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer, gennemsnit af 59 prøver. Gruppe Alle prøver, deklareret Alle prøver, Plantedirektoratet, Alle prøver, Eurofins, Vand, % 14,2* 12,7 12,7 Råaske, % 5,2 4,9 4,9 Råfedt, % 4,1 4,1 4,1 Råprotein, % 16,2 16,6 16,5 *: vand er ikke deklareret på alle indlægssedler Ringtest mellem laboratorier VSP har i en årrække løbende sendt prøver af samme neddelte foderblanding til analyse på fire laboratorier til analyse for udvalgte næringsstoffer. Denne VSP-ringanalyse viser, at der er mindre forskelle mellem laboratorierne. Plantedirektoratet finder lidt færre sv sammenlignet med Eurofins Steins på grund af forskelle i fedt- og vandindhold samt i EFOS-værdi. Resultaterne af denne ringanalyse for den seneste periode ses i appendiks 4. Konklusion Det analyserede indhold af foderenheder i en stikprøve af færdigfoder fra fire foderstoffirmaer lå i gennemsnit tæt på det deklarerede indhold vurderet ud fra gennemsnit af analyser fra to laboratorier. Prøverne fra ATR, Danish Agro og HEDEGAARD agro varierede med både over- og underindhold i forhold til det deklarerede indhold, hvorimod prøverne fra DLG havde en overvægt af prøver med underindhold af i forhold til deklarationen. Der var et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede i prøverne fra DLG i forhold til det deklarerede indhold. De største afvigelser i energiindholdet, både i positiv og negativ retning, blev fundet i prøverne fra Danish Agro. Der blev fundet en lille forskel mellem den nuværende midlertidige kontrolmetode, hvori der indgår en I-faktor, og den tidligere kontrolmetode, hvor EFOSi-analysen indgår. Afvigelsen i disse to kontrolmetoder var størst for prøverne fra Danish Agro, hvilket skyldes, at Danish Agro har regnet med højere I-faktorer end det, vi i denne undersøgelse har fundet ud fra de aktuelle EFOS- og EFOSianalyser (gælder for begge laboratorier). Hvis kontrollen af energi blev foretaget via den tidligere metode, hvor EFOSi-analysen indgår, ville der være større afvigelser mellem deklareret og energiindhold i prøverne fra Danish Agro end tilfældet er med den midlertidige kontrolmetode. Der var god overensstemmelse mellem analyserne på de to laboratorier, dog var der en forskel på det gennemsnitligt målte EFOS-niveau på 1,2 enheder. Sidstnævnte var hovedårsagen til, at der blev lidt flere på Eurofins Steins end på Plantedirektoratet. Forskellen mellem de to 8

9 laboratorier var størst, når der blev anvendt I-faktor modellen, fordi forskelle i EFOS har større betydning, når EFOSi beregnes ud fra den målte EFOS-værdi. Forskellen mellem laboratorierne i det målte EFOS-niveau betød, at der var bedst overensstemmelse mellem de to kontrolmetoder i analyserne fra Plantedirektoratets laboratorium. Dette datasæt repræsenterer en stikprøve af blandinger udtaget hos fire forskellige foderstoffirmaer. Denne stikprøve er ikke nødvendigvis repræsentativ for disse 4 firmaers præcision set over en længere periode. Referencer [1] Ellermann, N. (2006). Ændret energivurderingssystem til svinefoder. Plantedirektoratet 8. juni [2] Ellermann, N. (2010). Ændret metodeforskrift til bestemmelse af energiindhold i foderblandinger til svin. Plantedirektoratet den 25. maj Deltagere Plantedirektoratets kontrollanter har stået for indsamling af prøver hos DLG, HEDEGAARD agro og Danish Agro. Videncenter for Svineproduktion stod for indsamlingen af prøver hos ATR. Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:

10 Appendiks 1 Oversigt over de analyserede blandinger. Resultaterne er angivet som gennemsnit mellem analyserne foretaget på de to laboratorier Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra DLG Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 181,00 43,50 59,00 124,50 86,90 80,55 1,10 1,06 1, ,00 51,50 57,00 123,50 85,75 80,25 1,13 1,07 1, ,50 31,00 49,00 131,50 89,25 82,60 1,10 1,07 1, ,00 37,00 44,50 133,00 86,60 80,65 1,04 1,06 1, ,50 39,00 52,00 125,00 84,15 76,75 1,06 1,02 1, ,00 31,00 49,00 138,00 89,50 81,95 1,08 1,06 1, ,00 44,00 46,50 137,00 86,65 79,90 1,10 1,06 1, ,50 30,50 42,00 141,50 85,70 78,20 1,04 1,01 1, ,50 35,50 44,00 139,50 85,95 78,40 1,04 1,02 1, ,00 36,50 58,50 127,50 90,30 83,05 1,10 1,08 1, ,00 40,00 49,00 129,00 85,70 79,45 1,04 1,05 1, ,00 53,50 47,00 126,00 77,95 71,65 1,02 0,98 0, ,00 37,50 47,50 134,00 85,25 77,70 1,03 1,02 1, ,50 54,50 46,50 131,00 81,15 74,75 1,02 1,02 1, ,00 44,00 53,50 131,00 89,85 82,25 1,10 1,09 1,10 10

11 Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra ATR Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 161,50 35,50 45,00 119,50 84,10 79,00 1,04 1,04 1, ,50 32,00 48,00 123,00 87,30 81,35 1,06 1,07 1, ,00 38,00 50,50 120,00 90,60 84,55 1,12 1,13 1, ,00 43,00 47,50 118,00 89,55 84,05 1,12 1,14 1, ,50 34,50 49,50 115,00 83,00 76,80 0,99 1,01 0, ,50 30,00 44,00 123,50 86,10 78,45 1,03 1,02 1, ,50 35,50 45,50 123,00 82,95 72,05 0,97 0,98 0, ,00 35,50 44,50 117,00 83,95 72,90 0,97 0,99 1, ,00 27,00 48,00 125,00 90,10 83,60 1,09 1,09 1, ,00 29,00 39,00 125,50 89,15 83,65 1,09 1,10 1, ,50 28,50 45,50 122,50 89,30 82,35 1,08 1,08 1, ,50 34,50 48,50 125,50 84,50 78,00 1,05 1,02 1, ,00 35,50 46,00 120,50 85,20 79,50 1,05 1,05 1, ,00 30,00 45,50 122,00 84,90 77,50 1,03 1,01 1,02 Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra Danish Agro Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 175,00 37,50 54,00 124,00 88,95 81,75 1,08 1,08 1, ,50 63,50 57,00 101,50 88,60 84,05 1,18 1,19 1, ,50 44,50 45,50 126,00 85,50 78,05 1,06 1,05 1, ,00 55,50 48,00 125,50 85,25 77,55 1,06 1,06 1, ,50 54,00 45,50 117,00 83,35 74,50 1,00 1,05 1, ,50 42,00 55,00 118,00 86,40 78,25 1,05 1,06 1, ,50 51,00 53,50 121,00 80,95 72,80 0,98 0,99 1, ,50 52,00 50,50 123,00 88,05 81,70 1,10 1,11 1, ,00 45,00 47,50 120,00 85,65 78,80 1,05 1,06 1, ,50 29,50 46,00 123,00 87,55 79,85 1,05 1,04 1, ,50 34,50 47,00 134,50 85,35 78,60 1,04 1,02 1, ,00 33,00 48,00 131,00 83,15 77,00 1,05 0,99 0, ,00 36,00 51,50 138,50 87,10 79,80 1,08 1,03 1, ,00 32,00 45,00 136,50 86,10 79,75 1,05 1,03 1, ,00 37,50 52,50 137,50 87,65 81,70 1,11 1,06 1,09 11

12 Gennemsnitligt indhold (gennemsnit af begge laboratorier) for de enkelte prøver fra HEDEGAARD agro Prøve Råprotein, Råfedt, Råaske, Vand, EFOS EFOSi deklareret, (EFOSi), (I-faktor), 1 195,50 43,00 50,50 129,50 90,10 82,85 1,10 1,10 1, ,00 44,50 47,00 129,00 87,55 81,00 1,08 1,09 1, ,50 48,00 47,50 132,00 87,05 80,90 1,08 1,08 1, ,00 42,50 44,00 140,00 87,45 80,60 1,07 1,07 1, ,50 48,50 47,50 134,00 88,15 79,95 1,08 1,08 1, ,00 45,00 44,50 138,00 84,65 78,45 1,06 1,05 1, ,00 45,50 45,50 128,00 87,30 80,85 1,08 1,09 1, ,00 55,00 53,50 133,50 88,45 83,55 1,15 1,13 1, ,50 47,50 53,00 136,50 88,30 81,25 1,09 1,08 1, ,00 50,50 60,00 118,00 89,30 84,65 1,15 1,13 1, ,00 45,00 48,00 135,50 85,25 77,30 1,04 1,02 1, ,50 44,00 48,50 140,50 87,85 80,50 1,08 1,06 1, ,50 50,00 48,00 120,00 87,55 80,55 1,08 1,10 1, ,50 53,00 57,50 127,50 92,00 86,55 1,19 1,17 1, ,00 48,00 46,00 113,50 86,45 79,15 1,08 1,09 1,09 12

13 Appendiks 2 Resultater vedrørende energiindhold for de 4 firmaer opdelt pr. laboratorium Gruppe DLG DA HEDEGAARD agro ATR Plantedirektoratet (Pdir) Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur /Eurofins Steins (Eur) Antal prøver Deklareret sv/so pr. 100 kg 106,7 106,3 109,4 104,9 Kontrol af sv/so pr. 100 kg, 104,0* 105,7* 105,8 108,1 108,2 110,2 104,6 105,8 beregnet ud fra oplyst I-faktor Kontrol af sv/so pr. 100 kg, 103,9 105,1 104,5 106,6 108,4 109,5 104,7 105,4 beregnet ud fra EFOSi-analyse EFOS 85,3 86,8 85,3 86,6 87,3 88,4 86,1 86,9 EFOSi 79,0 79,5 78,5 79,4 81,1 81,3 79,5 79,7 I faktor oplyst / deklareret 92,25 93,17 92,56 92,05 I faktor beregnet ud fra 92,52 91,59 92,04 91,58 92,88 92,03 92,27 91,65 analyser (EFOSi * 100 / EFOS) Difference mellem I-faktor oplyst -0,27 0,66 1,13 1,59-0,32 0,53-0,22 0,40 og I-faktor beregnet ud fra EFOS og EFOSi-analyser *: Prøverne fra DLG har et statistisk sikkert lavere indhold af analyserede foderenheder ud fra den nuværende officielle kontrolmetode sammenholdt med det deklarerede indhold af foderenheder 13

14 Appendiks 3 Deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer opdelt på firma og laboratorium. Gruppe DLG DA HEDEGAARD agro ATR Plantedirektoratet (Pdir) /Eurofins Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur Pdir Eur Steins (Eur) Antal prøver Vand, procent deklareret* 14,5 14,0 14,0 - Vand, procent 13,2 13,1 12,5 12,5 13,1 13,0 12,1 12,2 Råaske, procent deklareret 5,0 5,4 5,3 5,2 Råaske, procent 5,0 4,9 5,0 4,9 5,0 4,9 4,6 4,6 Råfedt, procent deklareret 4,0 4,1 4,7 3,3 Råfedt, procent 4,2 4,0 4,3 4,4 4,7 4,8 3,4 3,3 Råprotein, procent deklareret 16,1 15,9 16,9 15,9 Råprotein, procent 16,1 16,0 16,2 16,1 17,1 16,9 17,0 16,9 *: vand er ikke deklareret på alle indlægssedler 14

15 Appendiks 4 Resultater fra VSP-ringanalyse (løbende analyser af neddelte prøver af samme færdigfoderblanding). Plantedirektoratet Eurofins Steins Statistisk sikker forskel (11 prøver) (8 prøver) Vand, % 12,1 11,8 P<0,05 Råaske, % 4,6 4,6 NS Råfedt, % 5,9 6,3 P<0,05 Råprotein, % 16,9 16,9 NS EFOS 84,0 84,6 P<0,05 EFOSi 76,6 76,1 P=0,06 sv/100 kg 106,2 107,2 P<0,05 Analyserne for Plantedirektoratet er for perioden november 2010 til marts 2011, og analyserne fra Eurofins Steins er fra perioden april 2011 til december NS = ikke statistisk sikker forskel. 15

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 16. september 2013 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 3. juni 2013 Rapportering af ringanalyse i foder forår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

Nyt om foder & oplæg til paneldebat Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i Markedsføringsforordningens

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin

Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin F A G L I G P U B L I K A T I O N Notat nr. 0917 Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin Institution: Forfatter: Dansk Svineproduktion Else Vils Peter Mark Nielsen 1) Christina Fensholt-Hansen

Læs mere

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder? Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg Maria Åkerlind, Växa Sverige Fodringsdagen, 12. september

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet

ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere