Professionshøjskolerne i tal

Transkript

1 Professionshøjskolerne i tal 2012

2 Indhold Side forord præsentation af professionshøjskolesektoren Institutioner Professionshøjskolerne set i et videregående uddannelsesbillede Sektorens uddannelser Sektorens dimensionering, søgning, optag og dimittender Dimensionering Søgning Optag Dimittender Sektorens økonomi Professionshøjskolerne i den samlede nationale uddannelsesøkonomi Sektorens omsætning og resultat Aktivitet Internationalt Udvekslingsstuderende Studerende på en hel uddannelse UASNET - Europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse Kilder

3 Velkommen til Professionshøjskolernes Rektorkollegiums årlige nøgletalspublikation, Professionshøjskolerne i tal 2012 I denne publikation præsenterer Professionshøjskolernes Rektorkollegium fakta om og nøgletal for professionshøjskolesektoren, som den ser ud i I år er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole trådt ind i Rektorkollegiet og er naturligvis derfor også at finde i denne publikation. Derimod er Ingeniørhøjskolen i Aarhus efter fusion med Aarhus Universitet ikke længere medlem af Rektorkollegiet og dermed ikke med i nøgletalspublikationen. Når der i publikationen bruges betegnelsen Professionshøjskolerne, er det således hele sektoren inkl. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen i København, der henvises til. De mellemlange og korte professionsrettede uddannelser spiller fortsat en vigtig rolle i uddannelsesbilledet og på arbejdsmarkedet. Det er derfor positivt at se, at mange unge vælger vore uddannelser. De tre største videregående uddannelser i Danmark er fortsat pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen. Professionshøjskolerne står for 35 % af optaget på de videregående uddannelser uddanner 38 % af dimittenderne på de videregående uddannelser modtager 33 % af statens udgifter til offentlige videregående uddannelser Også i et internationalt lys er det positivt at konstatere, at vore uddannelser er af høj kvalitet. Mange danske professionshøjskolestuderende tager på studieophold i udlandet, ligesom mange udenlandske studerende vælger at tage kortere eller længere studieophold på professionshøjskoler i Danmark. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Professionshøjskolernes Rektorkollegium i sommeren Redaktionen er afsluttet den 20. august God fornøjelse Erik Knudsen Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium 3

4 1. Præsentation af professionshøjskolesektoren 1.1 Institutioner Professionshøjskolesektoren blev etableret pr. 1. januar 2008 ved fusioner af de tidligere CVU er og enkeltstående MVU-institutioner. Professionshøjskoleloven regulerer sektorens institutioner, og det ligger desuden i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at der skal være et tæt samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler om at styrke det teknisk-merkantile vækstlag. Fra politisk hold ønskes der et stærkt udbud af uddannelser på professionsbachelorniveau indenfor disse to fagområder. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har derfor indgået partnerskaber om udbud af uddannelser på området, og enkelte institutioner har fusioneret. Med virkning fra januar 2009 fusionerede University College Nordjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) under navnet University College Nordjylland. Samtidig blev TEKO Center Danmark en del af VIA University College. Professionsbacheloruddannelser i Danmark udbydes af syv professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen i København, tilsammen benævnt Professionshøjskolerne (University Colleges). Andre institutioner udbyder dog i et begrænset omfang også professionsbacheloruddannelser. De ni erhvervsakademier kan udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser i et partnerskab med en professionshøjskole. Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder læreruddannelse rettet mod frie skoler, og Aalborg Universitet udbyder socialrådgiveruddannelsen. Desuden udbydes diplomingeniøruddannelse på den tidligere Ingeniørhøjskole i Århus, som pr. 1. januar 2012 er fusioneret ind i Aarhus Universitet, og forsvarets grundofficeruddannelser er d. 23. maj 2011 blevet akkrediteret til professionsbachelorgraden. Figur 1. Professionshøjskolernes geografiske dækningsområder Kilde: Undervisningsministeriet UC Nordjylland VIA UC UC Lillebælt UC Syddanmark UCC Metropol UC Sjælland Dækningsområder i henhold til 4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i København og Aarhus har ikke særlige dækningsområder og fremgår derfor ikke af kortet. Kort med placering af udbudssteder kan ses på 4

5 1.2 Professionshøjskolerne set i et videregående uddannelsesbillede Professionshøjskolerne havde i 2012 i alt ca studerende på de ordinære uddannelser og ca ansatte. I 2012 optog institutionerne nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. Nedenstående tabel 1 viser optag under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner. I publikationen anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet Tabel 1. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2012 fordelt på uddannelsesinstitutioner Institution Optag pr Andel af samlede optag 1. Københavns Universitet ,9% 2. Aarhus Universitet ,7% 3. VIA University College ,9% 4. Syddansk Universitet ,6% 5. Aalborg Universitet ,0% 6. Professionshøjskolen Metropol ,2% 7. Professionshøjskolen UCC ,8% 8. Copenhagen Business School ,3% 9. Professionshøjskolen UC Nordjylland ,3% 10. Professionshøjskolen UC Sjælland ,8% 11. Professionshøjskolen UC Lillebælt ,4% 12. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy ,9% 13. Professionshøjskolen UC Syddanmark ,9% 14. Roskilde Universitet ,8% 15. Erhvervsakademi Århus ,3% 16. Danmarks Tekniske Universitet ,3% 17. KEA Københavns Erhvervsakademi ,3% 18. Erhvervsakademiet Lillebælt ,1% 19. Erhvervsakademi Sjælland 992 1,6% 20. Erhvervsakademi Dania 892 1,5% 21. Erhvervsakademi Kolding 750 1,2% 22. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 553 0,9% 23. Erhvervsakademi SydVest 501 0,8% 24. Ingeniørhøjskolen i København 469 0,8% 25. Erhvervsakademi MidtVest 344 0,6% 26. Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 300 0,5% 27. Det Informationsvidenskabelige Akademi 253 0,4% 28. IT-Universitetet i København 223 0,4% 29. Pharmakon 220 0,4% 30. Arkitektskolen Aarhus 160 0,3% 31. Designskolen Kolding 59 0,1% 32. Den Frie Lærerskole 51 0,1% 33. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 15 0,0% I alt ,0% Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 5

6 for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannelser. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke-dimensionerede uddannelser et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Det fremgår, at de syv professionshøjskoler er blandt de 13 største videregående uddannelsesinstitutioner målt ud fra antallet af optagne studerende. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2012 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er placeret som nummer 24 og 22, og de er dermed større end IT-Universitetet, som er det mindste universitet i Danmark Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professionshøjskolesektoren udgør 35 pct. af optaget under Den Koordinerede Tilmelding, og sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser. Figur 2. Professionshøjskolesektorens andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding 2% 35% Professionshøjskolerne Erhvervsakademier 48% Universiteter Andre institutioner 15% 6

7 2. Sektorens uddannelser Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 62 professionsrettede videregående uddannelser på fuldtid, også kendt som grunduddannelser, se tabel 2. En række uddannelser udbydes også på engelsk, se tabel 3. Der udbydes 13 overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. Endelig udbydes en række efter- og videreuddannelser. Sektoren udbyder derudover syv professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademierne gennem partnerskabsaftaler, se tabel 4. Målt på optag er pædagoguddannelsen den største videregående uddannelse i Danmark. Den udbydes 27 steder i landet. Uddannelsen til folkeskolelærer udbydes 17 steder og er den næststørste videregående uddannelse i Danmark. Sygeplejerskeuddannelsen udbydes 22 steder, og den er samtidig den tredjestørste videregående uddannelse i landet. Som det fremgår af tabel 2, er 24 af de dansksprogede fuldtidsuddannelser dimensioneret, hvilket vil sige, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter det maksimale optagelsestal på hver enkelt institution. På de ikke-dimensionerede uddannelser sker der et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Tabel 2. Professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser på dansk i Optag i 2012 er fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Dimensionering Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De pædagogiske uddannelser Læreruddannelsen 17 X PB i diakoni og socialpædagogik 1 X PB i kristendom, kultur og kommunikation PB i natur- og kulturformidling PB i tekstile fag og formidling 2 X Pædagoguddannelsen 27 X Tegnsprogs- og MHS tolkeuddannelsen 2 X De sundhedsfaglige uddannelser Psykomotorikuddannelsen 2 X Bandagist 1 Bioanalytikeruddannelsen 5 X Ergoterapeutuddannelsen 7 X Fysioterapeutuddannelsen 10 X Jordemoderuddannelsen 3 X PB i ernæring og sundhed 4 X PB i laboratorie-, fødevare og procesteknologi (O) ( ) 1 Radiografuddannelsen 3 X Sygeplejerskeuddannelsen 22 X

8 Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Dimensionering Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De social- og samfundsfaglige uddannelser Administrationsøkonom* PB i offentlig administration Socialrådgiveruddannelsen (x) De tekniske uddannelser Automationsteknolog * Byggetekniker * 4 ( ) ( ) Bygningskonstruktør ( ) Designteknolog * 2 X Dipl.ing, elektro (x) Dipl.ing, bæredygtig energiteknik Dipl.ing, informations- og kommunikationsteknologi (x) Dipl.ing, maskin (x) Dipl.ing, materialeteknologi Dipl.ing, proces og innovation Dipl.ing, produktion (x) Dipl.ing, bygning (x) Dipl.ing, stærkstrøm (x) Dipl.ing, sundhedsteknologi (x) Dipl.ing, eksport Energiteknolog * Installatør VVS * Installatør Stærkstrøm * IT- og elektronikteknolog * Kort- og landmålingstekniker * 4 ( ) ( ) Laborant * 2 X PB i design og business (O) ( ) 1 PB i e-koncept-udvikling (O) ( ) 1 PB i katastrofe- og risikomanagement 1 X PB i produktudvikling og teknisk integration (O) ( ) 2 Procesteknolog * Produktionsteknolog *

9 Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Dimensionering Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De medie- og kommunikationsfaglige uddannelser Datamatiker * Fotojournalist Journalist 1 X Multimediedesigner * PB i grafisk kommunikation 1 X PB i kommunikation 1 X PB i medie- og sonokommunikation 1 X PB i medieproduktion og ledelse 1 X PB i softwareudvikling (O) ( ) 1 PB i TV- og medietilrettelæggelse 1 X PB i visuel kommunikation 1 X PB i webudvikling (O) ( ) 1 De økonomisk-merkantile uddannelser Finansøkonom * Markedsføringsøkonom * PB i eksport og teknologi ( ) PB i erhvervssprog og IT-baseret markedskomm. (x) 1 X PB i finans ( ) PB i leisure management PB i international handel og markedsføring (O) ( ) 2 PB i sportsmanagement (O) ( ) 1 Seviceøkonom * (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse, hvor der ikke optages gennem KOT ( ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en professionshøjskole og et erhvervsakademi ( ) Optages på uddannelsen til bygningskonstruktør * Angiver at uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole Kilde: 9

10 Tabel 3. Engelsksprogede uddannelser på Professionshøjskolerne i 2012 Uddannelse Antal af udbudssteder på Professionshøjskolerne Optag 2012 på Professionshøjskolerne (KOT) Optag 2012 i hele landet (KOT) De medie- og kommunikationsfaglige uddannelser Animation AP Graduate in Multimedia Design and Communication (#) Software Development (O) ( ) 1 Web Development (O) ( ) 1 De pædagogiske uddannelser Bachelor of Natural and Cultural Heritage Management De sundhedsfaglige uddannelser Bachelor degree in Global Nutrition and Health De tekniske uddannelser AP Graduate in Computer Science (#) AP Graduate in Design, Technology and Business (#) AP Graduate in Energy Technology (#) AP Graduate IT Technology (#) ( ) Architectural Technology and Construction Management ( ) Bachelor of Civil Engineering Electronics and Computer Engineering Engineering in Information and Communications Technology Engineering in Material Technology Global Business Engineering Mechanical Engineering Production engineering De økonomisk/merkantile uddannelser AP Graduate in Marketing Management (#) AP Graduate in Financial Management (#) AP Graduate in service, Hospitality and Tourism Management (#) Bachelor of Lesiure Management Bachelor of Value Chain Management E-concept and Development (O) ( ) 1 Export and Technology Management International Hospitality Management (O) ( ) 1 International Sales and Marketing Management (O) ( ) 2 Sports Management (O) 1 10 (#) angiver, at udddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse, som udbydes på en professionshøjskole (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse ( ) angiver, at uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som både udbydes på en professionshøjskole og et erhvervsakademi Kilde:

11 Tabel 4. Professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademier (partnerskabsaftale med en professionshøjskole) 2012 Uddannelse Bachelor og financial management and services PB inden for offshore (O) PB i have- og parkvirksomhed (x) PB i mejeriteknologi PB i optometri PB i økonomi og IT PB i multimediedesign (O) angiver, at det er en overbygningsuddannelse (x) angiver, at uddannelsen også udbydes af andre institutioner med lange eller mellemlange uddannelser Kilde: 11

12 3. Sektorens dimensionering, søgning, optag og dimittenter 3.1 Dimensionering På en række af Professionshøjskolernes uddannelser er der frit optag; men inden for de store velfærdsuddannelser på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område er uddannelserne dimensioneret. Desuden er de fleste medieog kommunikationsfaglige uddannelser dimensioneret. Dimensioneringen kan også være begrundet i, at uddannelserne er meget udstyrstunge eller stiller særlige krav til faciliteterne, der gør, at uddannelserne enten er meget omkostningstunge eller kun kan udbydes med en begrænset kapacitet. Det frie optag betyder, at institutionerne selv fastsætter deres kapacitet under hensyntagen til muligheden for at sikre en forsvarlig undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. At en uddannelse er dimensioneret betyder, at der sker en central styring af kapaciteten i form af dimensionering af antallet af uddannelsespladser. Dimensioneringen sker primært af hensyn til antallet af praktikpladser og beskæftigelsesmulighederne for færdiguddannede, men kan også have til formål at sikre en regional fordeling af uddannelsespladserne. Dimensioneringen sker i forhold til den enkelte institution, men en given uddannelse er ikke nødvendigvis dimensioneret på alle institutioner med samme udbud. Nye tekniske og merkantile uddannelser bliver ofte dimensioneret ved oprettelsen, ligesom særlige uddannelsesspecialer i visse tilfælde dimensioneres. Generelt dimensioneres nye uddannelser ud fra et forsigtighedsprincip, da praktikplads- og beskæftigelsessituationen ofte ikke er kendt. For studieåret 2012/2013 er i alt 26 videregående uddannelser og ét speciale (klinisk diætist) dimensioneret på Professionshøjskolerne. På disse uddannelser kan antallet af studiepladser således ikke forøges uden tilladelse fra Uddannelsesministeren. 12

13 3.2 Søgning Generelt har Professionshøjskolerne oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne fra 2011 til Antallet af ansøgere med 1. prioritet steg således med 7,1 pct. i 2012 i forhold til året før til ansøgere. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding steg i 2012 til fra 35,1 pct. til 35,6 pct. Det største hovedområde målt på søgning er det pædagogiske med ansøgere i 2012, svarende til 35,9 pct. af det samlede antal ansøgere i Professionshøjskolerne. den mest søgte i landet efterfulgt af uddannelserne til sygeplejerske og folkeskolelærer. Antallet af 1. prioritetsansøgere steg mest på det medie- og kommunikationsfaglige område med 12 pct. til i alt ansøgere. Her er den største relative stigning fra 2011 til 2012 sket på uddannelsen i kommunikation, hvor 80 pct. flere søgte ind. Den største faktiske stigning ses på pædagoguddannelsen, hvor søgte ind med 1. prioritet, hvilket er 673 ansøgere eller 11,3 pct. flere end i Uddannelsen er Figur 3: Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på hovedområder Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 13

14 3.3 Optag Ifølge Den Koordinerede Tilmelding steg Professionshøjskolernes optag fra 2011 til 2012 med 3,6 pct. til i alt personer. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding udgør 35 pct. i 2012, hvilket svarer til niveauet i Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at det tekniske og det økonomiske-merkantile område gik tilbage med hhv. 1,8 og 0,6 pct.. Dette skyldes, at der på de ikkedimensionerede uddannelser sker der et vist optag, der fra 2012 ikke længere bliver registreret af KOT. Ikke-dimensionerede uddannelser er typisk tekniske eller økonomiskmerkantile. Uddannelsen i Offentlig Administration steg med 24 pct., hvilket bidrog til, at det samfundsfaglige område steg mest med 11,1 pct. Det pædagogiske område steg med 4,5 pct. til personer, hvilket udgør 41,7 pct. af Professionshøjskolernes samlede optag. Figur 4: Antal optagne fordelt på hovedområder Det medie- og kommunikationsfaglige område Det pædagogiske område Det samfundsfaglige område Kilde: Den Koordinerede Tilmelding Det sundhedsfaglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Sektorens største uddannelser er uddannelserne til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Tilsammen står disse fem uddannelser i 2012 for næsten 69 pct. af optaget på sektorens institutioner. Det svarer til ca. 24 pct. af de optagne på de videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. 14

15 3.4 dimittender I 2011 dimitterede personer fra Professionshøjskolerne. Det er 806 personer færre end i Samlet for professionshøjskolerne, erhvervsakademier og universiteter (kandidater) dimitterede i 2011, hvilket er 833 flere end året før. Fordelingen mellem de tre sektorer fremgår af figur 5. Professionshøjskolernes andel af dimittender er fra 2009 til 2011 faldet fra 42,4 pct. til 37,5 pct. Som det fremgår af figur 6 har gennemsnitsalderen for både studenterbestand og dimittender været faldende de sidste år. Den siden 2004 stadig faldende gennemsnitsalder for bestanden slår igennem med nogle års forsinkelse på gennemsnitsalderen for dimittender, hvorfor denne må forventes at falde yderligere de kommende år. Figur 5: Antal dimittender fordelt på sektorer Figur 6: Gennemsnitsalder for studerende og dimittender i Professionshøjskolerne Dimittend gennemsnitsalder Bestand gennemsnitsalder 0 Professionshøjskoler Unversiteter Erhvervsakademier Kilde: Databanken ( Kilde: Danmarks Statistik 15

16 4. Sektorens økonomi 4.1 Professionshøjskolerne i den samlede nationale uddannelsesøkonomi Økonomien i uddannelsesinstitutionerne under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Dette gælder også Professionshøjskolernes økonomi, som foruden statstilskud er baseret på deltagerbetaling for uddannelse samt øvrige indtægter. Figur 7. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi 9% 1% 4% 2% Professionshøjskoler I 2011 modtog Professionshøjskolerne 4,2 mia. kr. svarende til 33 pct. af det samlede beløb staten bruger til videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. 51% 33% Universiteter Erhvervsakademier Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner Øvrige MVU'er Maritime uddannelsesinstitutioner Kilde: Regnskabsportalen Statsregnskab, Danske Universiteters statistiske beredskab Note: Øvrige MVU er er Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Universiteternes bevilling er uden bevilling til forskning 16

17 4.2 Sektorens omsætning og resultat Professionshøjskolernes forskellige indtægter fordeler sig i følgende kategorier: Figur 8: Relativ fordeling af sektorens indtæger i 2011 Statstilskud: Taxametertilskud til grunduddannelse og åben uddannelse baseret på aktivitet Institutionstilskud Tilskud til Centre for Undervisningsmidler Tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og små-fagstilskud Politisk aftalte midler (globaliseringsaftale og trepartsaftale) 3% 7% 11% 8% 4% 6% 9% 51% Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Deltagerbetaling Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Øvrige indtægter: Deltagerbetaling til åben uddannelse Jobcentrenes betaling for lediges deltagelse i grunduddannelse og åben uddannelse (anden ekstern rekvirering) Eksterne midler til forsknings- og udviklingsaktiviteter IV-indtægter mv. Kilde: Regnskabsportalen, Figur 9: Taxameterindtægter for at uddanne en dimittend inden for udvalgte uddannelser (2012 priser) Sektorens omsætning nåede i 2011 op på godt 5,3 mia. kr., hvilket er et fald på 1,4 pct. i forhold til Ved sammenligning med sektorens etablering i 2008 er der tale om en stigning på 16 pct. i omsætning. I figur 8 er vist, hvorledes sektorens indtægter fordeler sig. Fra 2010 til 2011 faldt Professionshøjskolernes taxametertilskud ca. 3 pct. for de fem største uddannelser. Fra 2011 til 2012 steg taxametertilskuddet med knap en halv procent. Nedenstående graf viser udviklingen fra i Professionshøjskolernes taxametertilskud for uddannelse af en dimittend i en af sektorens fem største uddannelser Socialrådgiver Fysioterapeut Sygeplejerske Pædagog Lærer Kilde: Takstkataloger 2009, 2010, 2011 og 2012,

18 Årets resultat for den samlede sektor steg fra 133 mio. kr. i underskud i 2010 til et overskud på ca. 80 mio. kr. i Dette skyldes dog, at der i 2010 var ekstraordinære poster på 131 mio. kr., hvilket kommer fra nedskrivning af ejendomme. Driftsresultatet før ekstraordinære poster var i 2010 et underskud på 1 mio. kr., hvilket i 2011 blev vendt til et overskud på 39 mio. kr. Egenkapitalen er fra 2010 til 2011 faldet med 5,4 pct. til ca. 1,9 mia. kr. Figur 10 viser den relative fordeling af udgifterne i Fordelingen af udgifter i 2011 svarer til fordelingen i Bemærk, at der ved sammenligning af professionshøjskolernes regnskaber er forskelle i den anvendte konteringspraksis og fordelingsnøgle, samt forskelle i definition af omkostningstyperne. Figur 10. Relativ fordeling af udgifter i 2011 Tabel 5. Driftsresultat samlet for sektoren Nøgletal (mio. kr., årets priser) Omsætning i alt Finansielle poster i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt Årets resultat % 13% 13% 58% Undervisning Markedsføring Ledelse & administration Bygningsdrift Særlige aktiviteter Kilde: Regnskabsportalen, 2% Kilde: Regnskabsportalen, Tilskud fra globaliseringspuljen er steget med 2 pct. fra til 297 mio. kr. Globaliseringsmidlerne udgør de samlede politisk prioriterede midler til sektoren i 2012, da Trepartsmidlerne udløb med Samlet set toppede de politisk prioriterede midler med 376 mio. kr. i Siden 2010 er midlerne reduceret med 79 mio. kr. Tabel 6. Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren 2012-priser (mio. kr.) Globaliseringsmidler Andre politisk prioriterede midler I alt Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 18

19 4.3 Aktivitet Aktiviteten steg fra 2010 til 2011 med 1,9 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser og faldt med 5,1 pct. på åben uddannelse. Figur 11. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse STÅ ÅE Kilde: Regnskabsportalen, I 2011 blev der beskæftiget ca årsværk i sektoren, hvilket er ca. 90 færre end i 2010, og ca. 90 flere end i De fordeler sig med en tredjedel til ledelse og administration og to tredjedele til undervisningens gennemførsel. 19

20 5. Internationalt 5.1 Udvekslingsstuderende Udvekslingsstuderende defineres af Styrelsen for International Uddannelse som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i udlandet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv. Alle institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, arbejder med både ind- og udgående mobilitet i regi af udvekslingsaftaler. Indgående mobilitet Antallet af professionsbachelorstuderende, der tager til Danmark som en del af deres uddannelse, har også været stigende de år, opgørelsen viser. Andelen af internationale professionsbachelorer på udvekslingsophold i Danmark udgjorde i 2010/11 ca. 27 pct. af det samlede antal internationale udvekslingsstuderende. Tabel 8. Internationale studerende på studieophold i Danmark fordelt på sektorer Udgående mobilitet Antallet af danske professionsbachelorstuderende, der tager til udlandet som en del af deres uddannelse, har været stigende de år, opgørelsen viser. Andelen af professionsbachelorer på udvekslingsophold udgjorde i 2010/11 ca. 18 pct. af det samlede antal danske udvekslingsstuderende fra alle videregående uddannelser. Tabel 7: Danske studerende på studieophold fordelt på sektorer Uddannelser 2007/ / / /11* Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kulturministeriets uddannelser I alt Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser * Foreløbige data Uddannelser 2007/ / / /11* Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kulturministeriets uddannelser I alt Kilder: Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet * Udlandstipendium er indarbejdet i data under de relevante områder (udvekslingsophold på mindst 3 måneder) 20

21 5.2 Studerende på en hel uddannelse Tendensen for alle videregående uddannelser er, at der fra var en svagt stigende interesse blandt danske unge for at læse i udlandet. Set over de seneste fem år har aktiviteten dog været faldende. De fleste danske studerende, der vælger at læse i udlandet, tager til et andet EU/EØS land for at læse primært samfundsvidenskab eller humaniora. I studieåret 2010/11 var udenlandske studerende i gang med en hel uddannelse i Danmark. Dette er en stigning på ca. 17 pct. i forhold til 2009/10. Fordelingen på videregående uddannelser fremgår af tabellen nedenfor. Der er stigninger at spore på alle områder; og indenfor professionsbacheloruddannelserne er stigningen studieåret 2009/10 til 2010/11 på ca. 27 pct. Tabel 9. Internationale studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på uddannelsesniveauer Uddannelsestype 2007/ / / /11 Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor Universitetsuddannelse ph.d I alt Knap 2/3 af de internationale professionsbachelorstuderende i Danmark kommer fra et andet EU/EØS-land; andelen af studerende på en professionsbacheloruddannelse fra de nordiske lande er ca. 30 pct., se søjlediagrammet nedenfor. Figur 12. Internationale studerende på en professionsbacheloruddannelse i Danmark, fordelt på de studerendes hjemlande Latinamerika og Karibien Nordamerika Afrika Asien og Oceanien Norden Uoplyst/ ukendt Øvrige Europa Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kilde: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 21

22 5.3 UASNET Europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse Professionshøjskolernes Rektorkollegium deltager i UASnetværket et europæisk netværk for professionsrettet videregående uddannelse. UAS står for Universities of Applied Sciences, som er den mest udbredte betegnelse for professionshøjskoler i de europæiske lande. Netværket har eksisteret som et uafhængigt og uformelt netværk siden I januar 2011 besluttede 10 af de deltagende rektorkollegier at gå videre i et mere formelt samarbejde. I dette regi arbejder UASNET for at fremme professionshøjskolesektorens bidrag til den europæiske forsknings- og innovationsstrategi. Netværket arbejder med erfaringsudveksling og policy og forsøger at sætte professionsrettet videregående uddannelse på den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden som f.eks. Horizon 2020, der er EU s kommende forsknings- og innovationsprogram. Netværket arbejder også med projekter for at tegne en fælles profil for professionshøjskolesektoren og professionsrettet videregående uddannelse i Europa. Netværket afsluttede i 2011 det treårige projekt EDUPROF (Educating the new European Professional in the Knowledge Society), der har sat fokus på samspillet mellem praksis og anvendt forskning og udvikling. Læs mer om netværket på UASNET består af deltagelse fra følgende organisationer (januar 2011): HBO-Raad, Nederlandene(tovholder) Association des Directeurs des Instituts Universitaires de Technologie (ADIUT), Frankrig Institutes of Technology (IOTI), Irland Conselho Coordenador dos Institutos Superiores Politécnicos (CCISP), Portugal ARENE, Finland Rektorenkonferenz der Fachhochschulen (KFH), Schweiz Lietuvos kolegiju direktoriu konferencija, Litauen Tallinna Tehnikakõrgkool (tktk), Estland Vlaamse hogescholenraad (VLHORA), Belgien Professionshøjskolernes Rektorkollegium (UC-DK), Danmark 22

23 6. Kilder Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, Diverse finanslove, Udmeldebreve til professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, innovation og Videregående Uddannelser. Hovedtal 2012, Den Koordinerede Tilmelding Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2010/11, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Regnskabsportalen, Statsregnskab, Takstkatalog 2009, Takstkatalog 2010, Takstkatalog 2011, Takstkatalog 2012, Trepartsaftalen, Udgivet af: Professionshøjskolernes Rektorkollegium 2012 Oplag: 300 Ansvarshavende redaktør: Marianne la Cour Sonne, direktør Redaktion & produktion: Hanne Bech, specialkonsulent Claus P. B. Hansen, konsulent Kristoffer Eliasen, konsulent Steen Duurloo Sørensen, specialkonsulent Tryk & layout: Rosendahls Schultz Grafisk a/s 23

24 Ny Vestergade 17 st.tv København K Tlf Fax uc-dk@uc-dk.dk