Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i geologi. Bacheloruddannelsen i geologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrig Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 24. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i geologi Bachelor of Science (BSc) in Geology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8147 AUDD 8147 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes

3 uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 14. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1.august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i geologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bachelor- og kandudatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 7 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for geologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for geologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Kent Larsson, Institutionen for geo- och ekosystemvetenskaper, Lund Universitet Aftagerrepræsentant Direktør, Bjarne Madsen, Watervision Studerende Studerende, Thorbjoern Johansen, Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget d. 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet d. 4. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet d. 10. maj 2010 Høringssvar modtaget d. 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet d. 25. maj 2010 Bemærkninger Supplerende oplysninger d. 25. februar 2010 vedr. frafald, studieprogression, bachelorens realiserede læringsudbytte, titel og adgangskrav. På besøget d. 4. marts modtog akkrediteringspanelet en liste over beskæftigelsessteder for alle uddannelsens dimittender. Supplerende oplysninger, d. 16. april 2010 vedr. læsning af parentes i gennemførselstabeller Supplerende oplysninger, d. 23. april 2010 vedr. forskningsmiljøer bag støttefagene. 5

9 Indstilling for bachelor- og kandudatuddannelsen ACE Denmark indstiller bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i geofysik at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - behov for uddannelsen (kriterium 1), idet aftagerpanelet endnu ikke har afholdt sit første møde, hvorfor dialogen med aftagerpanelet ikke er løbende og endnu ikke benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer det dog positivt, at uddannelsen har kontakt til erhvervslivet via forskningssamarbejde og kontakt til tidligere dimittender via kurser og feltture. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender i form af systematiske dimittendundersøgelser. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

10 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Naturvidenskab Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 2006: : : 20 Kandidatuddannelsen: 2006: : : 8 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 2006: : : 61 Kandidatuddannelsen: 2006: : : 52 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2006: : : 17 Kandidatuddannelsen: 2006: : : 22 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Tallene studenterbestand fordeles på bachelor, kandidat og andet (Omfatter studerende, der hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme.). Studerende, der er indskrevet på sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme (Dokumentationsrapport, s. 55). 7

11 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for geologi. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau. Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer: - bacheloren har kendskab til geologi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for geologi - bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge - bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger - bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling - bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget - bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger - bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger (Bilag 5, Studieordning for bacheloruddannelsen, s. 1f) 8

12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer: Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten - opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for geologi. - erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse. Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for geologi. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: - Kandidaten behersker geologi bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for geologi - Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces - Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger - Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling - Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder - Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum - Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger - Kandidaten har forståelse for og indsigt i geologiens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om geologiens samspil med det omgivende samfund (Bilag 7, studieordning for kandidatuddannelsen, s. 2f) 9

13 Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 31) 10

14 Kandidatuddannelsens struktur Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser: Kandidatuddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for geologiens fagområde inklusiv et speciale på 30 eller 60 ECTS og et tilvalg uden for geologiens fagområde på mindst 30 ECTS. Specialet afslutter uddannelsen. Kandidatprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af kandidatprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Bachelorkurser kan efter godkendelse og i begrænset omfang indgå i programmet. Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende: - Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for geologi på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale. - Det samlede omfang af studieelementer inden for geologi i programmet skal sammen med studieelementerne inden for geologi i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. - Programmet skal indeholde et af de til uddannelsen godkendte tilvalg med et omfang på 30 ECTS. Dette krav kan bortfalde, hvis den adgangsgivende bacheloruddannelse har tilstrækkelig bredde. - Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer. - Programmet skal sammen med den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholde elementer svarende til de obligatoriske geologikurser (90 ECTS) samt støttefag (30 ECTS) i bacheloruddannelsen. Kandidatprogrammet skal godkendes af studielederen ved uddannelsens start. (Bilag 7, Studieordning for kandidatuddannelsen, s. 4f) I forhold til kandidatuddannelsen angives følgende tre toninger: (Dokumentationsrapport, s. 14) 11

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det Naturvidenskabelige Fakultet har pr. 1. januar 2010 har etableret et aftagerpanel. Aftagerpanelet består af repræsentanter for virksomheder, der afspejler de naturvidenskabelige bachelor- og kandidatdimittenders typiske arbejdspladser såsom Arla, Haldor Topsøe, Teknik og Miljø Aarhus Kommune, Tornbjerg Gymnasium, Cheminova, Universitetshospitalet, Lokale Pengeinstitutter og Cryptomatic. På besøget fremgik det af mødet med ledelsen, at en af repræsentanterne er uddannet geolog, og en anden er ansat i Miljø og Teknik i Århus Kommune. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er aftagerrepræsentanter i panelet, som kan give sparring i forhold til geologiuddannelsen. Derudover fortalte ledelsen, at panelet skal mødes ca. to gange årligt, og der skal være et tematisk fokus for hvert møde samt et fast punkt om nye uddannelser, tiltag og uddannelsesinitiativer. Akkrediteringspanelet vurderer, at Aarhus Universitet har taget skridt til at etablere dialog med et aftagerpanel. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at aftagerpanelet endnu ikke har afholdt sit første møde. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet ikke er løbende, og på den baggrund benyttes aftagerpanelet endnu ikke til sikring og udvikling af uddannelsen. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dokumentationsrapporten beskriver, at der er etableret en uformel og mindre systematisk dialog med arbejdsmarkedet gennem bl.a. kemisk instituts forskningssamarbejder og andre samarbejder med erhvervslivet. Fakultetet har endvidere en dialog med censorformandskabet (Dokumentationsrapport, s.5). VIP erne fortalte på mødet, at der gennem det løbende forskningssamarbejde med erhvervslivet sker udvikling af uddannelsen. Som eksempel blev VIP erne opmærksomme på geotermiske metoder gennem et forskningssamarbejde, og det indgår nu som en del af undervisningen. Det fremgik desuden af mødet med uddannelsens VIP er, at VIP erne har en liste over alle dimittender, der er uddannet fra geologi. Af listen fremgår, hvor dimittenderne har deres nuværende ansættelse. VIP erne fortalte desuden, at der afholdes efteruddannelseskurser for tidligere dimittender. Kurserne er et brush-up for at holde dimittendernes geologiske viden a jour. Derudover deltager tidligere dimittender også i et feltkursus på Grønland. Kontakten til dimittenderne har blandt andet givet den tilbagemelding, at mange er glade for it-værkstøjet GIS (Geographical Information System). På den baggrund drøfter ledelsen, om fagelementet skal være obligatorisk eller blot valgfrit som nu. I forhold til dialogen med censorformandskabet bemærker akkrediteringspanelet, at der er ved at blive rettet op på tidligere manglende dialog og afrapportering med censorkorpset. Akkrediteringspanelet bemærker, at dialogen med censorkorpset er en ressource, som kunne udnyttes mere aktivt.

16 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har kontakt til erhvervslivet via forskningssamarbejde og kontakt til tidligere dimittender. Det er især kurser og feltture for tidligere dimittender, som bidrager til at sikre en god dialog med dimittenderne. Derudover har ledelsen givet eksempler på dialog med erhvervslivet, som har resulteret i konkret udvikling på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er kontakt til aftagere via forskningsarbejde, men bemærker, at uddannelsen med fordel kan systematisere dialogen. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institutionen beskriver, at der er en systematisk og formel dialog med uddannelsens dimittender gennem indsamling af kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres hvert år. Undersøgelserne retter sig mod kandidatdimittender der har været færdige i henholdsvis 1 og 5 år. Det fremgår af bilag 2 og 3, at der på fakultetsniveau systematisk samles op på om de naturvidenskabelige dimittender opnår de kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender og at resultaterne benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at svarprocenten på undersøgelserne er høj - 78 % i 2008 undersøgelsen og 64 % i 2009 undersøgelsen (Bilag 2 og 3). I undersøgelsen i 2008 deltog 30 kandidatdimittender fra geologi og 1 phd., mens der i 2009 deltog 31 kandidatdimittender og 6 phd. er. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der har været tilstrækkeligt med besvarelser for geologiuddannelserne til at kunne anvende oplysningerne udviklingsorienteret. Som det fremgår ovenfor er der kontakt til uddannelsens dimittender via feltture, hvilket akkrediteringspanelet vurderer positivt. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Aftagerpanelet har endnu ikke afholdt sit første møde, hvorfor dialogen med aftagerpanelet ikke er løbende og endnu ikke benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at uddannelsen har kontakt til erhvervslivet via forskningssamarbejde og kontakt til tidligere dimittender via kurser og feltture. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender i form af systematiske dimittendundersøgelser. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 1 Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 2 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 3 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet 13

17 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen For bachelorer uddannet fra Aarhus Universitet i perioden inden for bio-geo fortsatte 98 % % enten på en kandidatuddannelse (91% - 98 %) eller i beskæftigelse (1 % - 5 %), hvilket er sammenligneligt med landsgennemsnittet for såvel delområdet bio/geo som for det naturvidenskabelige hovedområde samlet (Bilag 4). Bio/geo gruppen dækker i hovedtræk over dimittender fra geologi, geografi, biologi, geofysik, biofysik og biokemi. Fakultetets egne opgørelser bekræfter, at overgangsfrekvensen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen for geologi-bachelorer er høj. For de færdiguddannede bachelorer fra årgangene , i alt 112, er 107 fortsat på en kandidatuddannelse ved AU (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at over 90 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i geologi enten fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Hovedparten fortsætter på en kandidatuddannelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ledighedsfrekvens Ledighedsfrekvensen på kandidatuddannelsen fremgår af Universitets- og Bygningsstyrelsens tal. Ledighedsfrekvensen blandt dimittender for gruppen bio/geo, herunder geologi på Aarhus Universitet, var i perioden henholdsvis 16 %, 9 % og 3 %. For det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan var tallene i samme periode henholdsvis 9 %, 6 % og 4 % (Bilag 4). Ledighedsfrekvensen for bio/geo på Aarhus Universitet var således noget højere i 2005 end for det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan, mens ledighedsfrekvensen i overordnet set er sammenlignelig. Universitetet anfører i den forbindelse, at universitetets og fakultetets egne opgørelser over beskæftigelsesgraden for kandidater inden for geologi viser at ledighedsfrekvensen var lav i 2007 og % (61 respondenter, bilag 2 og 3, Dokumentationsrapport, s. 5). Beskæftigelsesundersøgelserne viser beskæftigelsesforholdene for geologer i forhold til biologer. Af undersøgelsen fremgår, at de relativt lavere beskæftigelsestal i 2005, med overvejende sandsynlighed skyldes, at biologerne har en højere ledighed end geologer. Akkrediteringspanelet vurderer, at geologiuddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang på niveau med øvrige dimittender på samme hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer det desuden sandsynligt, at den højere ledighed i UBST-tallene i 2005 skyldes, at ledigheden opgøres i samme kategori som biologer. Beskæftigelsesundersøgelsen viser, at ledigheden er højere for biologer end geologer. Relevant beskæftigelse Geologidimittenderne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem den offentlige sektor og den private sektor, med en anelse flere i den private sektor. Det fremgår af dimittendundersøgelserne, hvoraf 30 geologdimittender indgår i undersøgelsen fra 2008, og 31 dimittender indgår i undersøgelsen fra 2009 (Bilag 2 og bilag 3).

18 Fakultetets og universitetets beskæftigelsesundersøgelser i 2008 og 2009 viser at omkring halvdelen af kandidaterne i geologi er beskæftiget i den private sektor, primært inden for Konsulent & Rådgivning, Industri og Andet, hvilket illustreres i Tabel 1. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det fremgik af mødet med uddannelsens VIP er, at VIP erne har en liste over alle dimittender, der er uddannet fra geologi. Listen bekræfter resultaterne fra beskæftigelsesundersøgelsen, idet de store aftagere er olieselskaber, konsulentfirmaer og den offentlige sektor (Supplerende oplysninger 4. marts). Universitetet beskriver dimittendernes lønforhold: I beskæftigelsesundersøgelserne 2008 og 2009 er lønforholdene for kandidaterne undersøgt. For kandidater med en kandidatalder på ét år har ca. 25 % af respondenterne en månedsløn < kr., ca. 70 % en månedsløn på kr. og resten har kr. For kandidater med en kandidatalder på fem år har 15 % en månedsløn < kr., ca. 75 % en månedsløn på og resten har kr. I følge Dansk Magisterforening er månedslønnen for privatansatte akademikere med ét års kandidatalder kr ,- og med fem års kandidatalder kr ,- hvilket er sammenligneligt med offentligt ansattes løn. Løn niveauet for kandidater i geologi er således sammenligneligt med lønniveauet generelt for akademikere. (Dokumentationsrapport, s. 16f) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet for kandidater i geologi på tilfredsstillende vis har dokumenteret, at dimittender finder relevant beskæftigelse. Vurderingen tager udgangspunkt i beskæftigelsesundersøgelserne fra 2008 og 2009, som blandt andet afdækker jobfunktioner og lønforhold. Vurderingerne tager desuden udgangspunkt i listen over dimittendernes beskæftigelsessted. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5 7 Bilag 2 Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 3 Erhvervsvejledningsudvalget beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 4 Nyuddannedes aktivitet 4 19 måneder efter fuldførelse Supplerende information af d. 4. marts Liste over beskæftigelsessteder for uddannelsens dimittender 15

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder kun for bacheloruddannelsen Forskningen ved instituttet er fokuseret omkring en række forskningsområder, som fremgår af venstre spalte i Tabel 3 neden for. Det fremgår af tabellen, hvilke forskningsområder, der understøtter de enkelte bachelorkurser. (Dokumentationsrapport, s. 9) 16

20 Universitetet viser desuden forskningsbaseringen på de enkelte fagelementer i det sidste gennemførte semester ved en oversigt. I Tabel 4 fremgår faglærernes forskningsfelt og forskningsområder. Her er et uddrag fra Tabel 4, som viser universitetets dokumentation: (Dokumentationsrapport, s. 10) I forhold til uddannelsens støttefag baserer disse sig på VIP er fra øvrige institutter på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som det fremgår af tabellen herunder: Oversigt over størrelsen af den videnskabelige stab Institut Videnskabelig stab Publikationsrate (pub. per år i 2008 og 2009) Institut for Matematiske Fag 50 videnskabelige medarbejdere (11 professorer, 24 lektorer og 15 post. docs.) ca. 180 Institut for Fysik og Astronomi 75 videnskabelige medarbejdere (16 professorer, 23 lektorer og 36 post. docs.) ca. 230 Datalogisk Institut 69 videnskabelige medarbejdere (12 professorer, 16 lektorer og 41 post. docs.) ca. 240 (Supplerende oplysninger, d. 22. april 2010) Akkrediteringspanelets vurderer, at der ved Geologisk Institut forskes inden for de fagområder, der undervises i på geologiuddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Studieprogrammet for den enkelte studerende på kandidatuddannelsen omfatter et kursusprogram inden for geologi af et omfang på mindst 90 ECTS (inklusiv speciale) samt valgfrie kurser Programmet sammensættes individuelt og under vejledning Når programmet er aftalt mellem den studerende og vejleder samt godkendt af studielederen, vil det være obligatorisk for den studerende og den studerende må ikke tilmelde sig eksamener inden godkendelsen foreligger. (Dokumentationsrapport, s. 11) 17

21 Universitetet viser desuden forskningsbaseringen på kandidatuddannelsens fagelementer ved en oversigt. I Tabel 5 fremgår faglærernes forskningsfelt og forskningsområder. Her er et uddrag fra Tabel 5, som viser universitetets dokumentation: (Dokumentationsrapport, s. 11) De typiske studieprogrammer for kandidatuddannelsen fordeler sig på tre toningsområder, nemlig hydrogeologisk toning, palæontologisk toning og bassingeologisk toning (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurder, at de fagområder, der undervises i på kandidatuddannelsen, er dækket af forskningsområder på Geologisk Institut. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det Naturvidenskabelige Fakultet anvender SOLO taksonomien i forhold til udarbejdelse af kompetencebeskrivelserne på geologiuddannelserne. I dokumentationsrapporten beskrives SOLOtaksonomien og de bagvedliggende teorier som et værktøj, der kan bruges til at sikre sammenhæng mellem fagelementers læringsmål og uddannelsens overordnede kompetenceprofil (Dokumentationsrapport, s. 17). Som mere konkrete eksempler på sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil for bachelorudannelsens obligatoriske program, er læringsmålene for kurserne Introduktion til geologi og Bjergartsmikroskopi holdt op mod bacheloruddannelsens overordnede kompetenceprofil. Kurset Introduktion til geologi er det første geologikursus de studerende møder på studiet. Læringsmålene for kurset er derfor på et relativt lavt SOLO niveau og der er i kurset primært fokus på vidensopbygning. Kurset Bjergartsmikroskopi er et kursus placeret på uddannelsens 6. kvarter, hvilket afspejles i læringsmål på højere SOLO niveau og i at læringsmålene understøtter en større vifte af overordnede kompetenceelementer. Eksemplerne illustrerer samtidig det forhold, at det enkelte kursus ikke nødvendigvis i sine læringsmål dækker den fulde kompetenceprofil for uddannelsen, men samlet skal kurserne, der indgår i uddannelsen, gøre det (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte fagelementer på tilfredsstillende vis understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Vurderingen baserer sig universitetets analyse af sammenhæng mellem SOLO taksonomiske begreber, fagenes læringsmål og kompetencebeskrivelser inden for uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 16ff, Tabel 8 og 9). 18

22 Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder for bacheloruddannelsen Universitetet skriver om indføring i videnskabelig teori og metode: Fokus på teori - og den videnskabelige metode - generelt i de enkelte kurser betyder, at det ikke muligt at pege på et fagelement, hvor fokus på de metodiske elementer differentierer sig væsentligt fra andre fagelementer. (Dokumentationsrapport, s. 22) Universitetet fremhæver desuden, at øvelser på bachelordelen giver færdigheder i at anvende videnskabelig teori og metode: For det enkelte bachelorkursus er der typisk mindst 4 ugentlige øvelsestimer, hvor de studerende, under vejledning, arbejder med færdighedsfremmende undervisningselementer. Dette kan være i form af eksperimentelle øvelser, opgaveløsning, diskussion af videnskabelige artikler, aflevering af obligatoriske opgaver/hjemmeopgaver og mundtlige studenteroplæg. (Dokumentationsrapport, s. 23) Ved besøget fortalte underviserne, at de forsøger at få bachelorerne ind i et forskningsmiljø og eventuelt bidrage til forskningsartikler. Ekskursionerne på uddannelsen, som beskrives yderligere i kriterium 6, giver desuden mulighed for at se nye forskningsresultater i praksis. De studerende fortalte, at underviserne inddrager eksempler på forskning i undervisningen også forskernes egne resultater. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier i fagene på uddannelsen samt færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Gælder for kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at kompetenceniveauet stiger på kandidatdelen: Fokus på færdighedselementet i undervisningen reflekteres i læringsmålene for kurserne, hvor mange af de verber, der anvendes, kan henføres til kategorien færdigheder i kompetenceprofilen: fx. strukturere, anvende, bedømme, redegøre for (tabel 8 og bilag 6 og 8). Samtidig er SOLO niveauet for kurser på kandidatniveauet generelt højere end på bachelorniveauet, samtidig forlanges - gennem SOLO - en mere kritisk indgang til stoffet. (Dokumentationsrapport, s. 23) Ved besøget fremgik det, at uddannelsens VIP er forsøger at inddrage eksempler fra den nyeste forskning og egen forskning ikke mindst på uddannelsens feltekskursioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Der opnås særligt erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt geologiske metoder og teorier og færdigheder i at anvende dem ved specialet, som ofte er eksperimentelt og dermed normeret til 60 ECTS-point. Akkrediteringspanelet bemærker, at de finder det positivt, at fakultetet formulerer sine kompetencebeskrivelser ud fra SOLO taksonomien. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5 Studieordning for bacheloruddannelsen i geologi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 6 Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 7 Studieordning for kandidatuddannelsen i geologi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 8 Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger, d. 22. april 2010 vedr. forskningsmiljøer bag støttefagene. 19

23 20

24 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi indgår under hhv. bachelor- og kandidatstudienævnet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. For de akademiske uddannelser er der ét bachelorstudienævn, der dækker fakultetets 13 akademiske bacheloruddannelser, og ét kandidatstudienævn, der dækker fakultetets 18 akademiske kandidatuddannelser. Universitetet redegør for procedurer og ansvarsfordeling i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelsen og uddannelsens elementer, der sker i: et tæt sammenspil mellem studienævn, studieleder, institutleder og undervisningsudvalg.alle formelle beslutninger omkring tilrettelæggelse tages af studienævnet (Dokumentationsrapporten, s. 25), som illustreret i figuren herunder. (Dokumentationsrapport, s. 25) Om undervisningsudvalget skriver universitetet: På foranledning af dekanen er der ved fakultetets institutter nedsat fagspecifikke undervisningsudvalg. Medlemmerne af undervisningsudvalgene er udpeget af institutlederen for det fagansvarlige institut, hvilket for bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi er Geologisk Institut. Undervisningsudvalget for geologiuddannelserne ved fakultetet (d.v.s. bacheloruddannelsen i geologi og geoteknologi samt kandidatuddannelserne i geologi, geofysik og teknisk geologi) har fire medlemmer, der alle er VIP er tilknyttet Geologisk Institut. Medlemmerne er alle aktive forskere og undervisere med en forskningsprofil inden for uddannelsernes overordnede emneområde og er samtidig de fagpersoner, der medvirker ved tilrettelæggelsen af uddannelserne i geologi (bilag 9). (Dokumentationsrapport, s. 26) Medlemmerne af undervisningsudvalget er: - Professor Bent V. Odgaard (formand) - Lektor Niels B. Christensen - Lektor Erik Thomsen

25 - Lektor Steen Christensen (Bilag 9) Af fakultetets kvalitetssikringsprocedure fremgår det, at der ved hvert institut/institutlignende center er nedsat undervisningsudvalg, som giver den faglige forankring af uddannelserne ved institutterne. Undervisningsudvalgene bistår institutlederen i hans opgaver vedrørende uddannelse og undervisning, og har bl.a. til opgave at udvikle kursusudbud, sikre og udvikle kvalitet i undervisningen samt at følge op på evalueringer af undervisningen i dialog med studienævn og ledere. Undervisningsudvalget har samtidig til opgave at sikre en løbende dialog omkring instituttets uddannelsesportefølje, herunder sikre udvikling på uddannelsesniveau. På besøget fortalte studieledelsen, at alle studieprogrammer godkendes af uddannelsesudvalget og studielederen. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har dokumenteret, at det er aktive VIP er ved Geologisk Institut, der tilrettelægger bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi. Akkrediteringspanelet baserer sin vurdering på vedlagte CV er og publikationslister. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen For forholdet mellem studerende og forskere gælder, at der ved bacheloruddannelsen i geologi i 2008 var indskrevet 61 studerende, hvilket for uddannelsen giver en studerende:vip ratio på ca. 2,4 (Dokumentationsrapport, s. 26). Både de studerende og uddannelsens VIP er fortalte på besøget, at der er en tæt kontakt mellem studerende og undervisere, både til hverdag og på uddannelsens feltekskursioner. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forholdet mellem antal studerende og antal forskere sandsynliggør, at de studerende har mulighed for nær kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen i geologi var pr. 1/ indskrevet 52 studerende, hvilket i forhold til antallet af VIP er der underviser på uddannelsens kursusdel giver et studerende:vip forhold på omkring 7 (specialeperioden ikke medregnet) (Dokumentationsrapport, s. 27). Ved specialet er der tæt kontakt mellem forskere og studerende: Kandidatstudiet afsluttes med et speciale, typisk med eksperimentel fokus (60 ECTS). Specialet gennemføres under individuel vejledning med en VIP ved Geologisk Institut som hovedvejleder. Der er tale om 1:1 vejledning og vejledningen vil have et omfang på ca. 100 kontakttimer og den studerende vil studiemæssigt være fuldtidsbeskæftiget i specialeperioden (1680 timer). Den studerende er under specialet typisk tilknyttet en forskningsgruppe eller et forskningslaboratorium og har en fast læse-/kontorplads fysisk placeret i tilknytning hertil. Under specialet vil den studerende have sin daglige gang ved gruppen eller på laboratoriet og typisk deltage i gruppens generelle aktiviteter. Mulighederne for en tæt kontakt mellem den studerende og det forskningsmiljø hvortil specialet er knyttet er derfor store. (Dokumentationsrapport, s. 27) Akkrediteringspanelet vurderer det i høj grad sandsynligt, at de studerende kan have tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Særligt i forbindelse med feltekskursioner og udarbejdelse af specialet, har de studerende mulighed for tæt kontakt til en forsker. 22

26 VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver, at det generelt gælder, at alle forelæsninger på kurserne varetages af VIP er. Hvis undervisningen ved de teoretiske eller praktiske øvelser varetages af DVIP, sker dette under supervision af den kursusansvarlige underviser. I disse tilfælde afholder den ansvarlige underviser typisk ugentlige planlægningsmøder med DVIP, hvor det materiale, der skal doceres ved øvelserne, gennemgås og hvor de faglige og undervisningsmæssige fokuspunkter koordineres (Dokumentationsrapport, s. 26). Forholdet mellem VIP og DVIP fremgår af Tabel 13 (Dokumentationsrapport, s. 26) VIP/DVIP ratioen på hovedområderne teknisk videnskab / naturvidenskab på landsplan var på 6,9 i 2006, 6,4 i 2007 og 7,2 i Andelen af VIP er er dermed større på geologiuddannelsen end landsgennemsnittet for teknisk videnskabelige og naturvidenskabelige uddannelser. Uddannelsens VIP er fortalte, at det er sjældent, at eksterne undervisere inddrages. Det blev bekræftet af de studerende. Af og til anvendes bivejledere på specialer eksempelvis i samarbejde med Ingeniørhøjskolen. Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne er VIP er, og at undervisningen på bacheloruddannelsen i høj grad varetages af aktive forskere. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet beskriver, at studieprogrammerne på kandidatuddannelsen er individuelt sammensat, hvorfor det ikke er muligt at lave en entydig opgørelse for VIP/DVIP fordelingen. Et kandidatstudieprogram omfatter typisk 7-8 kurser med samlet ca. 500 undervisningstimer (eksklusiv specialet). De kursusansvarlige og øvrige undervisere på kurser under kandidatuddannelsen i geologi er VIP ansatte ved Geologisk Institut, med en forskningsprofil inden for kursets emneområde, og der anvendes ikke DVIP er. Den enkelte studerende vil, afhængigt af sit studieprogram, typisk møde 6-8 undervisere gennem kandidatstudiets kursusforløb (Dokumentationsrapport, s. 26). Idet alle undervisere på kandidatuddannelsen er VIP er, vurderer akkrediteringspanelet, at undervisningen på kandidatuddannelsen i høj grad varetages af aktive forskere. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 9 CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget for geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 23

27 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet er forankret på Geologisk Institut, hvor der er ansat i alt 36 videnskabelige medarbejdere. 29 af disse er fastansatte (5 professorer og 24 lektorer) og 7 er post.docs. Til instituttet er derudover tilknyttet 23 ph.d. studerende. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i perioden er publiceret ca. 100 peer-reviewed publikationer per år for hele Geologisk Institut, heraf flere i high impact tidsskrifter (Dokumentationsrapporten, side 28, Bilag 13). Universitetet anfører desuden, at for bevillingssiden blev forskningsaktiviteter for ca. 30 millioner finansieret ved eksterne bevillinger i 2008, hvoraf hovedparten er hjembragt fra nationale og internationale fonde og forskningsråd i konkurrence. Det fremgår endvidere af rapporten, at Geologisk Institut er aktiv medspiller i forskningscenteret The Nordic Centre for Luminescence Research og følgende enheder er tilknyttet instituttet: GeologiSamarbejdet, Seislab og Marslab. Herudover varetages en række formidlingsopgaver for at skabe interesse for - og viden om - fagområdet generelt i samfundet (Dokumentationsrapporten, side 28). Akkrediteringspanelet vurderer, at det samlede forskningsmiljø bag kandidatuddannelsen i geologi på Aarhus Universitet er aktivt og af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt med formidlingsaktiviteter rettet mod samfundet i forhold til folkeskolen og gymnasieskolen. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet beskriver, at mange medarbejdere indgår i internationale forskningssamarbejder og/eller sidder i internationale råd og komiteer. Et betydeligt antal gæsteforskere, gæsteprofessorer og post.docs. med udenlandsk baggrund (>30 i perioden ) bidrager yderligere til det internationale miljø - listen over gæsteforelæsere og gæsteforskere er vedhæftet som bilag 12 (Dokumentationsrapport, s. 29). Instituttet er ofte vært for eller arrangør af internationale og nationale symposier og workshops, senest følgende arrangementer: - International Workshop on Airborne EM, Department of Earth Sciences - Layered Intrusions and Magma Chamber Processes: A Tribute to J. Richard Wilson - Magma-Rich Extensional Environments: Evolution of Continental Basins and Rifted Continent Margins - Millennium, Marine Working Group, Annual Meeting - Session at International conference: The 33rd International Geological Congress - The role of Isostacy, Climate and Erosion for the Evolution of North Atlantic Topography - Workshop on Petrology of the Skaergaard Intrusion, East Greenland 24

28 (Dokumentationsrapport, s. 29). Det internationale forskningssamarbejde fremgår endvidere af publikationslisten for instituttet, hvoraf det fremgår at over halvdelen af de publicerede arbejder i har en international forfatterkreds (se bilag 13) (Dokumentationsrapport, s. 29). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at Geologisk Institut indgår aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Gæsteforelæsere og gæsteforskere, Geologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 13: Publikationer , Geologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 25

29 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Overgang fra det adgangsgivende grundlag Gælder kun for bacheloruddannelsen De gymnasiale adgangskrav til bacheloruddannelsen i geologi er fra optaget 2008: Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B Kemi B eller Bioteknologi A (Dokumentationsrapport, s. 36) Studiets første kvarter er organiseret med henblik på at lette overgangen fra gymnasium til universitet og gøre den faglige progression overkommelig for de nye studerende. Dette studieintroducerende kvarter er for geologi organiseret med følgende tre kurser: - Introduktion til geologi - et perspektiverende kursus inden for geologi, der giver en introduktion til fagområdet - Mineraler og bjergarteri - et indledende kursus inden for geologi - Calculus 1 - et indledende kursus inden for matematik For Calculus 1 er der endvidere etableret et matematiklaboratorium, der har karakter af en studiecafe, hvor de studerende kan komme og få hjælp hos tre undervisere, der på skift er til stede 2 timer hver eftermiddag (Dokumentationsrapport, s. 35). På besøget vurderede de studerende, at der er en god overgang fra gymnasiet til universitetet. De studerende fortalte dog også, at de matematiske, kemiske og fysiske støttefag kan være hårde, specielt for studerende, som har haft flere sabbatår. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet bemærker, at fokus på støttefagene er en prioritering fra studieledelsens side, som giver gode færdigheder inden for redskabsfagene i matematik, kemi og fysik. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende efterspørger mere vejledning, når de valgfri elementer skal vælges på sidste år, jf. afsnittet herunder. Gælder kun for kandidatuddannelsen Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i geologi: - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse i geologi fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. - En naturvidenskabelig bacheloruddannelse med mindst 60 ECTS-point inden for geologi kan være adgangsgivende, forudsat de faglige krav til kandidatuddannelsen i geologi samlet kan opfyldes. 26

30 - Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet (Dokumentationsrapport, s. 36). Programmet for den studerende fastlægges ved kandidatstudiets start under vejledning fra Geologisk Institut. Herved kan der tages hensyn til den enkeltes faglige forudsætninger, og den nødvendige faglige progression og bredde kan sikres, såvel i forhold til den adgangsgivende bacheloruddannelse som internt på kandidatuddannelsen. Studieprogrammet godkendes af både undervisningsudvalgsformanden og studielederen, og kandidatuddannelsen kan tage udgangspunkt i tre typiske studieprogrammer (Dokumentationsrapport, s. 36). På besøget fortalte ledelsen, at der er vejledning i forbindelse med sammensætning af kandidatstudieprogrammet inden start. Programmet skal godkendes af Uddannelsesudvalget og studielederen. De studerende i slutningen af deres bacheloruddannelse samt de kandidatstuderende gav udtryk for, at hvis man som studerende selv opsøger en underviser, er de villige til at vejlede i hvilke fag, der er hensigtsmæssige at følge. De studerende oplevede dog, at fagvalget på bacheloruddannelsen kunne begrænse mulighederne for specialiseringer på kandidatuddannelsen. Derudover bemærkede de studerende, at informationen fra den enkelte underviser kunne have en tendens til at gå i retning af anbefalinger om fag inden for underviserens eget forskningsområde. Derfor efterlyste de mere generel studieinformation om mulighederne for at sammensætte et studieprogram, evt. ved en informationsdag. Underviserne fortalte, at der tidligere har været et informationsarrangement. Underviserne forklarede, at der for tiden er få studerende, hvilket har indflydelse på hvor mange fag der bliver oprettet. Det kan vanskeliggøre vejledningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet bemærker, at der har været en nedgang i optagne studerende på kandidatuddannelsen, som ledelsen ikke synes at kunne forklare. Derudover bemærker akkrediteringspanelet, at de studerende efterspørger mere vejledning i forbindelse med sammensætning af deres studieprogram allerede fra starten af bacheloruddannelsen, hvor der er et vist omfang af valgfrie elementer. Struktur og faglig progression Gælder for bacheloruddannelsen Undervisningsåret ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er opdelt i fire kvarterer, der hver består af en 7- ugers undervisningsperiode efterfulgt af en kort periode til repetition og eksamenslæsning (ca. en uge) samt en evalueringsperiode af 2-4 ugers varighed. Inden for den enkelte 7-ugers undervisningsperiode afvikles maksimalt tre parallelle kursusforløb. Det enkelte kursus har et omfang på 5 ECTS-point eller 10 ECTSpoint, hvor kurser af et omfang på 10 ECTS-point typisk er placeret over begge kvarterer inden for et semester Bacheloruddannelsen i geologi har et samlet omfang på 180 ECTS-point (bilag 5). Obligatoriske kernefaglige elementer inden for geologi udgør 80 ECTS-point, herunder et bachelorprojekt inden for geologi af et omfang på 10 ECTS-point. Valgfri studieelementer indgår i et omfang af 40 ECTS-point, heraf skal 10 ECTS-point være inden for geologi, og støttefag indgår i et omfang af 50 ECTS-point (figur 2). For kurser placeret inden for samme kvarter tilstræbes en vis faglig eller forudsætningsmæssig sammenhæng, fx. Pælæontologi og stratigrafi og Sedimentologi. En fuldstændig horisontal faglig sammenhæng er dog ikke mulig. Dette skyldes at en række basale - og delvist uafhængige - faglige områder inden for den geologi, nødvendigvis må præsenteres tidligt i studiet for, at den senere vertikale, faglige progression kan etableres. 27

31 Den valgfrie del af studieprogrammet sammensættes under vejledning og det samlede studieprogram godkendes af studielederen For de valgfrie elementer må den studerende ikke tilmeldes eksamener inden godkendelsen foreligger. Vejledningen varetages af VIP er ved Geologisk Institut, med et detaljeret kendskab til det fagområdet og til det curriculum der udbydes ved fakultetet. (Dokumentationsrapport, s. 30f) Det fremgik af mødet med de studerende, at de oplever god progression i uddannelsen. De gav udtryk for, at nogle af støttefagene kan være hårde at komme igennem, og de kunne være anledning til at studerende bliver forsinket. De studerende vurderede dog samtidigt, at støttefagene gav dem gode færdigheder til i sidste ende at arbejde bredt inden for geologi. Det fremgik også af mødet med de studerende, at det på nogle fag er en fordel, hvis instruktoren er geolog, så han/hun kan forstå deres faglige forudsætninger. Samtidigt oplevede de studerende det som en fordel, at de lærer at kommunikere med personer med andre fagligheder, såsom matematik, kemi og fysik. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, samt at der er sammenhæng og progression i uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at støttefagene giver gode anvendelsesorienterede færdigheder. Gælder for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i geologi har et omfang på 120 ECTS-point. Uddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for geologi, et speciale på 30 eller 60 ECTS-point og eventuelt et tilvalg uden for geologiens fagområde på 30 ECTS-point. Studieprogrammet skal udgøre et afrundet forløb samt opfylde følgende, jf. studieordningen (bilag 7): - Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for geologi på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale. - Det samlede omfang af studieelementer inden for geologi i programmet skal sammen med studieelementerne inden for geologi i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. - Programmet skal indeholde et tilvalg uden for geologi på mindst 30 ECTS eller en godkendt fagpakke med et omfang på 30 ECTS. Dette krav kan bortfalde, hvis den adgangsgivende bacheloruddannelse har tilstrækkelig bredde. - Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS-poimt for eksperimentelle specialer. (Dokumentationsrapport, s. 32). Der er tre toninger, som de studerende kan vælge at specialisere sig indenfor: - Hydrogeologisk toning - Palæontologisk toning - Bassingeologisk toning (Dokumentationsrapport, s. 14) Kandidatprogrammet for den enkelte studerende er sammensat af kurser, der vælges fra uddannelsens pulje af videregående, valgfrie moduler/kurser Kurserne er beskrevet i kursuskataloget, der er en del af studieordningen (bilag 8). Programmet skal godkendes af undervisningsudvalgsformand og studieleder inden kandidatuddannelsen påbegyndes, og er herefter obligatorisk for den studerende. Den valgfrihed til sammensætning af sit kandidatprogram, der er af defineret af studieordningen, er således en valgfrihed, der er gældende ved studiestart, hvor programmet fastsættes, men betyder ikke at den studerende gennem hele uddannelsen arbitrært kan til- og fravælge kurser. Valgfrihed ved studiestart giver den studerende stor fleksibilitet ved programsammensætning og mulighed for en erhvervsorienteret toning af uddannelsen og dermed opfyldelse af 21 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Omvendt betyder valgfriheden at faste, prædefinerede studieprogrammer ikke offentliggøres. (Dokumentationsrapport, s. 33) Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at de studerende sammensætter et studieprogram med progression og sammenhæng, da uddannelsesudvalget og studieleder skal godkende 28

32 studieprogrammerne. Som tidligere bemærket, efterspørger de studerende mere vejledning i forbindelse med sammensætning af deres studieprogram på bacheloruddannelsen. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabel 14 viser frafaldet på 1. år og den samlede uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 33) Frafaldet i løbet af studiets første år er for 2006 større end frafaldet på hovedområdet generelt og for 2007 og 2008 er det mindre eller sammenligneligt. I absolutte tal udgjorde frafaldet for 2006 (dvs årgangen) seks studerende, for 2007 én studerende og for 2008 tre studerende (opgjort af Det Naturvidenskabelige Fakultet). Af de studerende der er ophørt på studiet efter 1. år er to og én, for henholdsvis 2006 og 2008, fortsat på anden uddannelse ved Aarhus Universitet (incl. NAT). Årsagen til det store 1. års frafald i 2006 (dvs. for 2005 årgangen) er uklart. Frafaldet på den samlede uddannelse er for alle år på niveau med eller under gennemsnittet for hovedområdet. Ved mødet med ledelsen fremgik det, at de har fokus på at have et godt socialt miljø og kontakt mellem undervisere og studerende. Undervisere peger på, at feltkurset, som gennemføres allerede efter kort tid på studiet, har en integrerende effekt. Ledelsen udtrykte bekymring for, at gymnasieeleverne ikke stifter bekendtskab med geologi som fag, hvilket gør det vanskeligt at vække de studerendes interesse for geologi og desuden betyder, at de studerende ikke har grundviden fra gymnasieskolen inden for geologi. I dokumentationsrapporten peger universitetet på, at der er arbejdet på at lette overgangen fra gymnasieskolen ved - at docere stoffet i mindre og derved mere overskuelige forløb - at reducere abstraktionsniveauet i studiernes første kurser for bedre at matche de studerendes forudsætninger fra gymnasieskolen (Dokumentationsrapport, s. 35). Derudover arbejder fakultet på at styrke formidlingsindsatsen over for potentielle studerende på hjemmesiden, i pjecer, i uddannelsesguiden, på uddannelsesmesser m.v., for derigennem at minimere antallet af studerende, der falder fra grundet valg af forkert studium. (Dokumentationsrapport, s. 36). Akkrediteringspanelet vurderer, at det samlede frafald for er på niveau eller under landsgennemsnittet for hovedområdets frafald. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er bemærkelsesværdigt, at der for de studerende, der startede i 2003 og afsluttede i 2007 ikke er noget frafald. I forhold til frafaldet på 1. år, så er der for de studerende, der startede i 2005 faldet 32 % fra i I absolutte tal er seks af de studerende, som startede i 2005 faldet fra inden for et år. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er et særtilfælde, da der i det følgende år var et frafald efter et år, som ligger under landsgennemsnittet for hovedområdet. Det er uklart hvilke tiltag, der præcist har holdt frafaldet på et lavt niveau. 29

33 Gælder kun for kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 34) Universitetet skriver; Frafaldet på kandidatuddannelsen i geologi er overordnet sammenligneligt med frafaldet på hovedområdet set samlet for perioden 2006 til 2008 (tabel 15; bilag 14). Frafaldet varierer en del mellem årgangene. Årsagen hertil er ikke kendt, men det skal igen understreges, at for små uddannelser som geologi (se grundoplysningerne om studenterbestanden i rapportens del 2), vil et frafald af få personer betyde store procentvise udsving (f. eks. udgør frafaldet i 2006 og 2008 én person og i 2007 tre personer). (Dokumentationsrapport, s. 34) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at for fakultetets kandidatuddannelser er frafaldet generelt lavt, og gennem de systematiske vejledningssamtaler med studerende, gives der mulighed for at vejlede de studerende omkring deres studiesituation og derved medvirke til at imødegå nogle af de problemer, der kan føre til studiefrafald/ophør. (Dokumentationsrapport, s. 36) Uddannelsens samlede frafald er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan i Det drejer sig om tre personer, der faldt fra i Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, om institutionen har en strategi og praksis i forhold til at reducere frafald på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at frafaldet på uddannelsen ikke er et generelt problem, da det er få (fem personer i alt), der er faldet fra kandidatuddannelsen i en periode på tre år. Studieprogression Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet beskriver sit problem med at opgøre studieprogressionstallene: Den opgjorte studieprogression på uddannelserne i geologi er, som det fremgår af tabel 16, lav og lavere end for hovedområdet generelt. Dette er formodentlig ikke er et udtryk for lav studieprogression blandt de geologistuderende, men skyldes et teknisk problem ved universitetets opgørelse af studieprogressionen. Problemet har rod i, at det it-baserede studieadministrative system der anvendes ved AU (DELFI), ved akkumulerede opgørelser over studieaktiviteten for studerende inden for en given faggruppe ikke inkluderer de elementer de studerende består udenfor fagområdet og dermed ikke registrerer den fulde aktivitet. (Supplerende oplysninger, d. 25. februar 2010) Det fremgik af mødet med ledelsen, at problemet består i, at støttefagene (50 ECTS-point) varetages af andre institutter (matematik, kemi, fysik) og optjeningen af STÅ sker dermed ikke på geologisk Institut. På den baggrund er progressionstallene vanskelige at opgøre. (Dokumentationsrapport, s. 34) 30

34 Som supplement til de anførte data for studieprogression (tabel 16) er gennemførelsestider for bachelor- og kandidatstuderende ved geologi nedenfor sammenlignet med de gennemførelsestider der er findes under Danske Universiteters statistiske beredskab. At studieprogressionsopgørelsen i tabel 16 ikke er retvisende, støttes af det forhold, at gennemførelsestiderne (normeret tid + 1 år) for bachelor- og kandidatstuderende i geologi er sammenlignelige med gennemførelsestiderne for tek/nat uddannelserne som helhed (tabel 17 og 18). (Dokumentationsrapport, s. 34) (Dokumentationsrapport, s. 34) Tabelforklaring: Tallene i parentes i tabel 18 (og tabel 17, red.) viser den andel af studerende der gennemfører på normeret tid eller normeret til + 1 år opgjort for NAT/TEK hovedområdet for de de enkelte universiteter i DK (incl. AU). Dvs spredningen fx. 8% - 60% dækker over at på et universitet er gennemførelsen 8% på et andet 60%. Tallet efter kolon er det ikke vægtede gennemsnit for alle universiteterne. (Supplerende oplysninger, d. 16. april 2010) På besøget vurderede de studerende, at det er muligt at gennemføre studiet på normeret tid. Dog fortalte de studerende, at støttefagene kan være vanskelige at bestå første gang. De ikke-beståede fag kan dog som regel indhentes ved re-eksamen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende med en undtagelse (normeret tid i 2008) gennemfører hurtigere end landsgennemsnittet for teknisk-videnskabelige og naturvidenskabelige uddannelser. For årgangen, der startede i 2002 gennemførte 75 % inden for normeret tid + 1, mens den var 82 % for de studerende, der startede deres uddannelse i I 2008 sker der et fald i gennemførslen efter normeret + 1, men gennemførslen er dog stadig højere end gennemsnittet for de øvrige uddannelser på teknisk-videnskab og naturvidenskab. Gælder kun for kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 35) Det fremgik af mødet med ledelsen og underviserne på besøget, at specialekontrakterne har hjulpet med at reducere specialeperioden. Akkrediteringspanelet vurderer, at gennemførsel på kandidatuddannelsen er svingende for de opgjorte år. For 2007 (de studerende der har påbegyndt deres uddannelse i 2004) gennemfører 76 % af de studerende uddannelsen inden for normeret tid + 1. Det er en hurtigere gennemførsel end landsgennemsnittet for de 31

35 teknisk-videnskabelige og naturvidenskabelige uddannelser. For 2006 ligger gennemførslen væsentlig under gennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at gennemførselstiden er tilfredsstillende, idet gennemførslen fra 2007 og 2008 efter normeret studietid + 1 er på niveau eller over gennemsnittet for hovedområderne. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvordan studieledelsen monitorerer og følger op på gennemførsel på kandidatuddannelsen. Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgik af mødet med ledelse, studerende og undervisere, at der i bredt omfang knytter sig feltekskursioner til de enkelte fag på uddannelserne. Feltekskursionerne starter i første kvartal på 1. år, hvor der i Introduktion til geologi er der et to dages feltkursus i Nordjylland. På 4. kvartal på 1. år er der ture i til Bornholm/Østsjælland i faget Danmarks geologi. I Struktur- og feltgeologi er der 10 dages feltkursus, som ligger i sommerferien. I Glaciologi og glacialgeologiske processer på 1. kvarter på 2. år er der en en-dags felkursus i Jylland, og i faget Geofysiske metoder på 4. kvartal på 2. år er der feltarbejde i en uge i Norge. I Hydrologi, jordbund og dynamisk geomorfologi på 3. og 4. kvarter på 2. år er der en halv og en hel dags feltekskursion og en uges feltkursus efter 4. kvarter. Blandt bacheloruddannelsens valgfrie fagelementer er det muligt at tilvælge fag med feltekskursioner. I Kompetencekursus i glaciologi og glacialgeologi, hvor feltekskursionen går til indlandsisen nær Søndre Strømfjord på Grønland. I Felkursus Cypern er der tilknyttet en uges feltkursus på Cypern. På kandidatuddannelsen er der i fagelementet Feltkursus i mikropalæontologi fire dages feltarbejde, mens der i Sekvensstratigrafi er tre dages feltekskursion. I både fagelementet Hydrologi og Sedimentære processer og miljøer er der to dages ekskursion, og i fagelementerne Laboratoriekursus og Kvartær terrestisk palæøkologi er der en dags ekskursion. (Bilag 6 og 8, kursusbeskrivelser for bachelor- og kandidatuddannelsen) Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelse af praksisfeltet er af høj relevans i forhold til geologiuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er positivt, at feltkurserne er integreret i fagelementerne, idet det skaber gode forudsætninger for at de studerende kobler geologisk teori og praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at feltekskursionerne understøtter de studerendes læring af teorier og metoder inden for geologi, og dermed understøtter feltekskursionerne i høj grad uddannelsens kompetenceprofil. Internationalt studiemiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet nævner en række tiltag for at sikre mulighederne for at tage et internationalt studieophold - Der er etableret procedurer for forhåndsgodkendelse af merit for ophold ved udenlandske universiteter. I 2009 blev Aarhus Universitet ECTS godkendt af EU-kommissionen, og det anvendte ECTS system letter sammenligneligheden og meritvurdering i de tilfælde, hvor systemet også anvendes på gæste- eller stamuniversitetet - Der er i studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelserne i geologi givet plads til valgfrie elementer i uddannelsen. - Fakultetet uddeler udlandsstipendier til studerende, der tager ophold ved et udenlandsk universitet. - Fakultetet har ved hvert institut internationale koordinatorer, der kan vejlede den studerende i såvel faglige som praktiske forhold i forbindelse med udenlandsophold. 32

36 - På universitetsniveau er opbygget en organisation gennem Internationalt Sekretariat, der kan hjælpe de studerende med mere praktisk orienterede forhold omkring udlandsophold. - For indkommende udenlandske studerende tilskrives en mentor til hver studerende. Mentoren er primært behjælpelig med praktiske forhold omkring opholdet, medens institutternes internationale koordinatorer vejleder i forbindelse med faglige og studiemæssige spørgsmål (Dokumentationsrapport, s. 38). Derudover nævnes internationale gæsteforelæsere og internationale studerende på geologiuddannelsen i Aarhus, der iflg. universitetet bidrager til et internationalt studiemiljø (Dokumentationsrapport, s. 38). Det fremgik af mødet med de studerende, at det på bacheloruddannelsen er vanskeligt at komme på udlandsophold, de venter til kandidatuddannelsen. De studerende fortalte, at der er en halvårlig informationsdag, som vurderes informativ. Der er en del samarbejdsaftaler, men informationerne findes forskellige steder, og de studerende skal selv opsøge informationerne. Ledelsen fortalte, at det er populært at tage til Svalbard, dog er det få, som tager af sted et helt semester. Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at der for 2008 har været 37 indgående udvekslingsstuderende, primært på kandidatniveau, og én udgående (Dokumentationsrapport, s 38, bilag 14). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet på tilfredsstillende vis har sandsynliggjort, at kandidatstuderende gives mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, idet man på universitets -, fakultetets- og institutniveau har etableret en række tiltag og procedurer, der kan understøtte ønsket om udlandsophold. Akkrediteringspanelet bemærker, at bachelorstuderende vurderer, at det er vanskeligt at tage på udveksling i løbet af bacheloruddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5 Studieordning for bacheloruddannelsen i geologi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 6 Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 7 Studieordning for kandidatuddannelsen i geologi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 8 Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 14: Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger, d. 25. februar 2010 vedr. opgørelse af studieprogression Supplerende oplysninger, d. 16. april 2010 vedr. læsning af parentes i gennemførselstabeller 33

37 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen En gennemgang af kursusbeskrivelserne (Bilag 6 og 8) for bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi viser, at der anvendes forelæsninger, øvelser/laboratorieøvelser, feltekskursioner, feltkurser og deltageroplæg. Der anvendes oftest flere undervisningsformer på et kursus. Om undervisnings- og arbejdsformer skriver universitetet blandt andet: Den undervisningsform, der aktuelt vælges, afhænger af stoffet, der doceres og det behov, der i undervisningssituationen er for interaktion mellem studerende og underviser. Forelæsninger med mange studerende - typisk hele årgange giver erfaringsmæssigt ringe interaktion, og anvendes derfor ofte til at docere grundliggende teorier samt faktaorienteret og oversigtsrelateret stof. Teoretiske øvelser, med holdstørrelsen på omkring 20 studerende, sikrer en mere aktiv medvirken fra de studerende. Teoretiske øvelser anvendes generelt i kombination med forelæsninger og supplerer disse. De teoretiske øvelser fungerer ofte som forberedelse, opsamling og vejledning i forbindelse med det arbejde med stoffet, som de studerende selv foretager uden for kontakttimerne. Herved stimuleres de studerende egen indsats med stoffet, hvilket generelt har en positiv indflydelse på læringsudbyttet. Samtidig sikrer de teoretiske øvelser færdigheder i at anvende og vurdere fagets videnskabelige metoder og kombinerer disse med fagets empiri inden for det økonomiske område. Praktiske færdigheder og forståelse for muligheder og begrænsninger forbundet med eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde, kan kun indøves gennem praktiske/eksperimentelle øvelser/projekter. Disse indgår som et tungt element i geologiuddannelserne oftest i kombination med forelæsninger og teoretiske øvelser. Laboratorieøvelser/projekter er, sammen med anden projektorienteret undervisning, også centrale i forbindelse med de studerendes indøvelse af samarbejdsrelaterede kompetencer. (Dokumentationsrapport, s. 39) Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil med en god variation mellem forelæsninger, øvelser og feltarbejde. Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Tabel 19 giver et overblik over prøveformer anvendt på bachelor- og kandidatuddannelsen. 34

38 Det fremgår af tabellen, at hovedvægten ligger på de skriftlige prøveformer. På mødet med de studerende vurderede de, at de anvendte prøveformerne passer godt til fagene. Om sammenhæng mellem kompetencemål og prøveformer skriver universitetet: Det er overordnet studienævnets opgave at sikre sammenhæng mellem uddannelsernes kompetencemål og den samlede sum af de enkelte studieelementers indhold, læringsmål og prøveform. Studieordningerne indeholder en beskrivelse af kompetenceprofilen for uddannelserne og kursuskataloget, der er en del af studieordningen, indeholder en beskrivelse af indhold, formål, læringsmål, undervisningsform og prøveform for de enkelte studieelementer (kurser) (bilag 6 og 8). Ved studienævnets godkendelsesprocedure for de enkelte studieelementer sikres, at der er en overordnet sammenhæng mellem uddannelsens kompetencemål og de didaktiske metoder, herunder prøveformer, der anvendes i enkelt-elementerne. (Dokumentationsrapport, s. 40) Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der er færre mundtlige end skriftlige eksaminer. Det kan have betydning for de studerendes formidlingsevner, som det fremgår af kriterium 10. Undervisernes pædagogiske kompetencer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet er der iflg. dokumentationsrapporten en række aktiviteter for at sikre undervisernes pædagogiske kompetencer: - Ved ansættelse i videnskabelige stillinger på alle niveauer inddrager fakultetet i vurderingen af ansøgernes kvalifikationer såvel videnskabelig merit som undervisningsportfolio. - Løbende pædagogisk opkvalificering af underviserne sker gennem det udbud, der bl.a. stilles til rådighed gennem universitetets pædagogiske netværk, gennem fakultetets Science Education Center - Super- og intervision kolleger imellem - Afholdelse af institutbaserede workshops med fokus på universitetspædagogik og fagdidaktik, organiseres typisk som internatkurser af 2-3 dages varighed, hvor alle instituttets undervisere deltager. - For alle nyansatte adjunkter ved fakultetet udpeges en mentor, der fungerer som supervisor, ligesom deltagelse i kursus i universitetspædagogik for adjunkter er obligatorisk for alle nyansatte adjunkter ved fakultetet. - Ved de systematiske kursusevalueringer inddrages spørgsmål om kursustilrettelæggelse og undervisernes pædagogiske evner (bilag 15). - fakultetet vil fremover stille kurser i engelsk til rådighed for alle ansatte der - såvel direkte som indirekte - er involveret i undervisning på engelsk. (Dokumentationsrapport, s. 41f). 35

39 De studerende fortalte på besøget, at undervisernes pædagogiske kompetencer er af svingende kvalitet, og underviserne tilkendegav, at de ikke deler viden om undervisningsmetoder. Underviserne fortalte på mødet, at alle adjunkter skal gennem et kursus i universitetspædagogik. Derudover fremgik det af mødet med underviserne, at en underviser havde gjort brug af udbuddene fra Science Education Center. Ingen af de fremmødte undervisere har benyttet sig af kollegasupervision, som også nævnes i strategien. Geologisk Institut skal på pædagogisk internatkursus arrangeret af Universitetspædagogisk Netværk ved Aarhus Universitet i Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget, at der er en række forskellige tiltag for at udvikle undervisernes pædagogiske kompetencer. Nogle af disse tiltag anvendes, såsom pædagogikkurser for adjunkter og kursusevalueringer. Akkrediteringspanelet bemærker, at der godt kunne være større fokus på pædagogisk kompetenceudvikling i den brede underviserkreds. Det vurderes positivt, at alle undervisere i den kommende tid skal på obligatorisk internatkursus i pædagogik. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk, men akkrediteringspanelet vurderer det uklart, hvordan undervisernes engelsksproglige kompetencer sikres. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Geologisk Institut har tidligere været spredt på forskellige lokaliteter i Universitetsparken. Instituttet er for nyligt blevet samlet, hvilket både ledelse, undervisere og studerende på besøget udtrykte tilfredshed med. Ifølge universitetet understøttes uddannelsens teoretiske elementer af den bygningsmæssige infrastruktur, der findes ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, der blandt andet råder over 22 auditorier og 90 seminarrum samt adgang til universitetets pulje af særligt store laboratorier. For så vidt angår uddannelsens eksperimentelle elementer har Geologisk Institut adgang til en række laboratorier, rækkende fra basale øvelseslaboratorier til mere specialiserede forskningslaboratorier. Alle basale laboratorier er: bestykket med det nødvendige state of the art apparatur, og anvendelsen af forskningslaboratorier sikrer, at den nødvendige apparaturportefølje er tilgængelig for de mere avancerede kursusforløb og for det afsluttende speciale (Dokumentationsrapport, s. 42). Derudover har de studerende fri net-adgang i fakultetets lokaler samt adgang til en række grupperum og læsepladser, herunder en række pc-pladser og pladser reserveret til specialestuderende. Alle fakultetets studerende har adgang til Statsbibliotekets elektroniske bog- og tidsskriftssamling, og der er ansat en fagbibliotekar (geologi-geofysik) på fuld tid, der kan være de studerende behjælpelig med søgning, fremskaffelses m.m. af fagrelevant litteratur (Dokumentationsrapport, s. 23). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der på Det Naturvidenskabelige Fakultet i er gennemført en systematisk undervisningsmiljøvurdering i 2005 og en studiemiljøundersøgelse i 2007 (Bilag 16 og 17). Af UVM fra 2005 fremgik det, at der blandt de geologistuderende var mere end eller næsten 50% ikke tilfredse. Derudover var de studerende mere utilfredse med computerrum i forhold til antal pladser, ergonomi og indeklima. Derudover var de geologistuderende utilfredse med læsepladsernes indeklima, støjniveau, belysning, antal pladser (Bilag 16) Akkrediteringspanelet bemærker, at en række geologistuderende tidligere var utilfredse med undervisningsfaciliteterne i forhold til indeklima og antal pladser. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at problemerne er løst ved flytning til andre bygninger. Ligeledes bemærker akkrediteringspanelet, at undersøgelsens hovedresultat var, at der på fakultetet generelt fandtes et godt studiemiljø. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at geologiuddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsernes kompetenceprofiler. Dog bemærker akkrediteringspanelet, at de fysiske forhold ikke var inkluderet i studiemiljøundersøgelsen. 36

40 Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 6 Beskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8 Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i geologi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 15: Spørgeskema-kursusevaluering, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Supplerende oplysninger af 30. oktober 2009 side 2-3 (studieprogram), samt kursusbeskrivelser Bilag 16 UndervisningsMiljøVurdering 2005, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 17 STUDIEMILJØ2007 rapport nr.2 Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 37

41 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aarhus Universitet har tre overordnede målsætningsområder: struktur, udvikling af undervisning og udvikling af uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 45). Universitetet beskriver følgende elementer, som indgår i kvalitetssikringssystemet: - kursusevalueringer - beskæftigelsesundersøgelser - undervisningsmiljøvurderinger - uddannelsesseminarer - dialog med aftagerpaneler - dialog med censorformandskabet - dimittend/alumneundersøgelser - statistikberedskab med parametre som optag, gennemførsel, karakterprofiler, frafald, Stå-optjening mv. - didaktisk beredskab (Dokumentationsrapport, s. 46) Konstateres problemer i forbindelse med undervisning og tilrettelæggelse bredt, varetages løsningen af det hierarkiske niveau i kvalitetssikringssystemet, hvor kompetencen ligger eller er uddelegeret til (dvs. problemer med et givet kursus varetages af institut- og studieleder; uddannelsesstruktur af undervisningsudvalg/studienævn; undervisningsmiljøproblemer af studienævn/dekan osv.). Kan der ikke findes en løsning inddrages ovenstående niveauer. Der informeres efterfølgende bredt i kvalitetssikringssystemet om tiltag afstedkommet af identificerede problemer. (Dokumentationsrapport, s. 47) Universitetet beskriver endvidere ansvarsfordelingen i kvalitetssikringssystemet, med dekanen, institut (institutleder), studienævn (studieleder), studerende, administration (Dokumentationsrapport, s. 47). Derudover fremgår det med hvilken hyppighed ovenstående elementer i kvalitetssikringssystemet gennemføres (Bilag 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet har et kvalitetssikringssystem med en række indholdselementer, som er med til at understøtte monitorering, analyse og opfølgning på informationer om uddannelsens kvalitet og relevans. Der er en klar ansvarsfordeling og procedurer for varetagelse af kvalitetssikringssystemets enkelte dele. De nævnte kvalitetssikringsmekanismer i Det Naturvidenskabelige Fakultets kvalitetssikringssystem, som det fremgår i punktform ovenfor, er i væsentlig grad implementeret. Det Naturvidenskabelige Fakultet gennemfører dimittend/beskæftigelsesundersøgelser hvert år. Derudover har fakultetet gennemført UMV i 2005 og Studiemiljøundersøgelse i Dog bemærker akkrediteringspanelet, at de fysiske forhold ikke var inkluderet i sidstnævnte undersøgelse. I forhold til uddannelsesseminarer skal Geologisk Institut på seminar i Aftagerpanelet er etableret, men har endnu ikke holdt sit første møde, der er en forbedret dialog med censorformandskabet. Der er en god gennemførsel og studieprogression, som uddannelsesledelsen løbende 38

42 monitorerer. Endelig har fakultetet etableret Science Education Center, som dog ikke har været anvendt af VIP erne på geologi til pædagogisk kompetenceudvikling. Studenterevalueringer Systematisk brug af kursusevalueringer er en del af fakultetets kvalitetssikringssystem: Universitetet anfører, at det enkelte kursus evalueres af de deltagende studerende efter hvert kursusforløb, gennem en anonymiseret web-baseret spørgeskemaundersøgelse. De ikke personrelaterede dele af evalueringen offentliggøres på fakultetets hjemmeside. Evalueringen indeholder bl.a. de studerendes vurdering af opnået læringsudbytte, kursets sammenhæng med uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer (Dokumentationsrapport, s. 46, bilag 15). Det fremgik af mødet med ledelsen, at alle studenterevalueringer behandles hos undervisere og undervisningsudvalg og centralt hos studienævn, studieledere og institutledere. Studieledelsen tilkendegav, at evalueringskonceptet er ved at blive gentænkt, da svarprocenten for bl.a. geologiuddannelserne er lav. Derudover arbejder fakultetet mod at få evalueringer af hele uddannelsesforløbet, som kunne afleveres, når de studerende afleverer deres afsluttende opgave. De studerende fortalte på mødet, at alle fag evalueres elektronisk. Derudover foretager enkelte undervisere deres egne evalueringer, da der er lav svarprocent på de it-baserede kursusevalueringer. De studerende gav desuden udtryk for, at et lille studie muliggør en tæt kontakt til underviserne og en kultur for mundtlige evalueringer af kurserne. De studerende gav som eksempel, at de i et fysikfag oplevede at undervisningen rettede sig mod fysikere, hvilket dog blev mere målrettet de geologistuderende, da de talte med forelæseren. Akkrediteringspanelet vurderer, at studenterevalueringsskemaet spørger direkte til de studerendes læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer (i form af spørgsmål til forelæsninger og øvelser samt undervisernes formidlingsevne). Svarprocenten på studenterevalueringerne er dog så lav, at de kan være vanskelige at drage konklusioner på baggrund af. Akkrediteringspanelet vurderer det positivt, at der arbejdes på at øge svarprocenten ved at gentænke evalueringstyper og hyppighed. I forhold til sammenhængen i uddannelsen spørger universitetet i studenterevalueringsskemaet til sammenhængen mellem kurset og studiet generelt. Derudover gennemføres hvert år dimittendundersøgelser ved hhv. 1 og 5 års kandidatalder, hvor der spørges til sammenhængen mellem det nuværende job og uddannelsen (Bilag 2). Fakultetet arbejder derudover på at indhente de studerendes vurderinger af hele uddannelsesforløb. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 10: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Bilag 15: Spørgeskema kursusevaluering, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 18: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Fakultet, Aarhus Universitet 39

43 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi er placeret inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Gennem bestemmelserne i studieordningerne sikres, at uddannelserne opfylder de krav til bachelor- og kandidatuddannelser, der er stillet i Uddannelsesbekendtgørelsen og i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Uddannelsernes titel fremgår af studieordningen (bilag 5 og 7). Uddannelserne i geologi er en monodisciplinære uddannelser, der er forankret ved Geologisk Institut (Dokumentationsrapport, s. 49). Den indstillede og godkendte bachelortitel er: Dansk: Bachelor (BSc) i geologi Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Geology Den indstillede og godkendte kandidattitel er: Cand.scient. i geologi Master of Science (MSc) in Geology (Supplerende oplysninger, d. 25. februar 2010) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Vurderingen bygger på, at uddannelsens hovedvægt ligger indenfor det naturvidenskabelige område og kvalificerer de studerende til selvstændigt, at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder på baggrund af faglig viden og indsigt i naturvidenskabelige og andre kundskaber og metoder inden for det geologiske fagområde. Niveau Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet sammenholder bachelor- og kandidatuddannelsens viden, færdigheder og kompetencer med kvalifikationsrammens niveaubeskrivelser. Tabel 22 giver et eksempel på den analyse, universitetet har foretaget. 40

44 Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammes taksonomiske typebeskrivelse af læringsudbyttet. Akkrediteringspanelets samlede vurdering er, at uddannelserne i kraft af deres forskningsbasering og deres kursusudbud sikrer, at den studerende opnår et kandidatniveau i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse herfor, og at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Akkrediteringspanelet bemærker, at standardiseringen af kompetencebeskrivelserne medfører, at kompetenceprofilen bliver generisk i karakter. Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen med kunne fordel præciseres i forhold til det geologiske fagområde. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5 Studieordningen for bacheloruddannelsen i geologi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 7 Studieordningen for kandidatuddannelsen i geologi ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 41

45 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Bacheloruddannelsen: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsen fordelte specialekaraktererne for det seneste år sig således: Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de studerendes realiserede læringsudbytte stemmer overens med geologiuddannelsens kompetenceprofil baseret på karaktergennemsnit for bachelorprojekter. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen fordelte specialekaraktererne for det seneste år sig således: I beskæftigelsesundersøgelserne fremgår kandidatdimittendernes læringsudbytte i forhold til kompetencekravene i deres job. Tabel 24 nedenfor viser, at der er god overensstemmelse mellem dimittendernes oplevede, realiserede læringsudbytte og kravene fra arbejdsmarkedet. 42

46 Derudover bliver dimittenderne bedt om at vurdere, hvorvidt uddannelsens kompetenceprofil er blevet indfriet. Det fremgår blandt andet, at på en skala fra 1 5, så er der et gennemsnit på 4,7 i forhold til kompetencerne: Kandidaten behersker geologi bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for geologi og Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger (Dokumentationsrapporten, s. 53) Det fremgår, at dimittenderne vurderer formidling- og præsentationsteknik, samarbejdsevne, projektorientering og at arbejde struktureret og overholde deadlines, som de kompetencer, der er mindst realiserede. Dog får disse kompetencer en point score på mellem 3,2 og 3,6 på skalaen 1-5. De studerende efterspurgte på mødet flere muligheder for mundtlige oplæg eller præsentationer i forbindelse med studiet. De fortalte, at mundtlige præsentationer er en del af Videnskabsteori, men derudover er det muligt at undgå oplæg på bacheloruddannelser. En studerende nævnte, at der er enkelte fag, hvor man får gode råd og vejledninger til præsentationer, som de studerende mente godt kunne videndeles. Underviserne fortalte til mødet, at mundtlige oplæg er en del af et enkelt fagelement, hvor både den faglige del og den pædagogiske fremstillingsevne bedømmes. Ledelsen fortalte at den mundtlige formidling er en del af læringsmålene for kurserne. Der er flere eksempler på kurser med fremlæggelse og præsentation, men det er integreret i de kurser, der findes. Ledelsen fortalte dog også, at det er op til den enkelte underviser, hvilken vægt vedkommende vil give mundtlig formidling.. Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de studerendes realiserede læringsudbytte stemmer overens med geologiuddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet baserer sin vurdering på niveauet i specialekaraktererne og resultaterne fra dimittendundersøgelserne. Derudover vurderer dimittenderne generelt, at uddannelsens kompetenceprofil modsvarer deres arbejdsmæssige behov. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende efterspørger et større fokus på de mundtlige formidlingskompetencer. Det kunne f.eks. være i form af flere mundtlige eksaminer eller større prioritering af mundtlige præsentationer og feedback på de studerendes formidlingskompetencer. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 10 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s