ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN
|
|
- Lærke Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: HVERDAGEN TEMA: HVERDAGEN
2 Hvordan ville jeg reagere, hvis... Denne øvelse er i høj grad en refleksionsøvelse, hvor hensigten er, at eleverne bliver bekendt med deres egne typiske reaktionsmønstre i følelsesladede situationer med konflikter eller uenighed. Formål: At eleverne bliver bekendt med de 3 grundreaktioner i konfliktsituationer. At eleverne bliver bevidst om egne reaktionsmønstre i konfliktsituationer. At eleverne bliver i stand til at reflektere over og vurdere betydningen af forskellige måder at reagere på i svære situationer. Varighed: 30 min. Materialer: 3 ark papir/karton, hvor der henholdsvis står: ALTID ALDRIG NOGLE GANGE DE 3 GRUNDMØNSTRE I KONFLIKTSITUATIONER Det er meget individuelt, hvordan vi som mennesker reagerer i ubehagelige situationer. Mennesker er forskellige, ligesom konflikter er det, så derfor reagerer vi også vidt forskelligt, når vi oplever at blive ydmyget, svigtet, provokeret, truet osv. På trods af forskelligheden reagerer vi ud fra nogle basale mønstre, alle mennesker har, når vreden, frygten, sorgen, chokket, irritationen eller andre svære følelser går i gang hos os. Vi vil her arbejde med de 3 grundmønstre, der kaldes gå, stå og slå. Nedenfor står eksempler på, hvordan de kan komme til udtryk: Gå: undvige, bagatellisere, fortrænge, flygte, sige at det er lige meget, snakke om noget andet, lade som ingenting, ignorere, udsætte, indordne sig. Slå: slå fysisk, gøre det samme tilbage, være aggressiv, angribe, afbryde, true, bruge sarkasme, kræve, befale, tvinge, bruge forskellige former for vold. Stå: erkende konflikten, undersøge, sige fra vise grænser, søge dialog, forsøge at forstå sig selv og den anden, prøve at bevare kontakten til modparten, være tydelig, udtrykke egne følelser og behov, anmode. HVORDAN VILLE JEG REAGERE, HVIS
3 Gå og slå: Gå og slå er også de to reaktioner, der kaldes flugt og kamp, og de fungerer lidt som de overlevelsesmekanismer, vi er udstyret med fra naturens side. Det er reaktionsmønstre, der stadig viser sig nyttige i mange sammenhænge, hvor der er fare på færde for eksempel hvis man ser et barn løbe ud på en vej, eller man bliver udsat for fysisk overgreb. Men i almindelige konfliktsituationer, som for eksempel i skolen, i familien, blandt vennerne eller i det offentlige rum, vil de ofte vise sig uhensigtsmæssige. Hvis vi er uenige med nogen eller kommer i skænderi, nytter det sjældent at gå til fysisk angreb eller løbe væk fra modparten. Hvis vi gør det første, vil det sandsynligvis kun gøre situationen værre og føre til en optrapning af konflikten. Hvis vi gør det andet, udsætter vi så at sige blot pinen, og vil sandsynligvis heller ikke komme synderligt tættere på en løsning af situationen. Her bliver vi ofte nødt til at gøre noget andet. Stå: Erkende konflikten og undersøge den Hvis man ønsker at arbejde med konflikten for at prøve at løse den eller forbedre situationen for de involverede parter, vil man ofte blive nødt til at gøre noget andet end at kæmpe eller flygte. Man kan sige at stå-reaktionen er der, hvor man prøver at åbne for konflikten med den hensigt at ændre den til det bedre. Her søger man at genskabe kontakten og forsøger at bevæge sig hen et sted, hvor man kan være i de svære følelser og samtidig være i stand til at udveksle synspunkter og følelser med den anden part. Som regel vil denne reaktion være den mest hensigtsmæssige, når man står i en konflikt. Overlagte og impulsive reaktioner Dermed ikke sagt at gå- og stå reaktionerne er forkerte. Hos de fleste mennesker vil det også ofte være de reaktioner, man i første omgang vil ty til. Vi skelner derfor også mellem overlagte og impulsive gå- og stå-reaktioner. Der er meget forskel på, om man for eksempel vælger at forsvare sig, fordi man vurderer det nødvendigt i situationen, og på at stikke én en knytnæve per refleks eller kalde modparten et svin, fordi man ikke fik tænkt sig om. På samme måde er der forskel på impulsivt at skynde sig væk ved mindste optakt til konflikt og på at fjerne sig fra en situation, fordi man ved, at man ellers for eksempel vil komme til at udsætte sig selv eller andre for fare. Men når vi er overvældede af følelser, er det ofte de impulsive reaktioner, vi kommer til at reagere ud fra. Vi forklarer det med at være i vores følelsers vold, og her kan vi komme til at handle på måder, vi rationelt set godt ved ikke er de bedste hverken for os selv eller den anden part. I arbejde med konflikthåndtering handler en stor del derfor om at få en bevidstgørelse om egne konfliktreaktioner og eventuelle mønstre for på den måde at kunne ændre impulsive og til tider uhensigtsmæssige vaner til mere bevidste valg HVORDAN VILLE JEG REAGERE, HVIS
4 Øvelsesinstruktion 1. Start med at sætte dig godt ind i, hvad gå, stå og slå er. 2. Vis eleverne filmen titel tilføjes når vi har den, og sæt eleverne ind i, hvad der menes med de 3 reaktioner. Gør oplægget så dialogisk som muligt, ved at opfordre eleverne til at udfolde begreberne og komme med egne eksempler. 3. Læg de 3 ark med ordene ALTID, ALDRIG, NOGLE GANGE 3 forskellige steder i rummet med god plads imellem. Fortæl, at du nu vil læse nogle udsagn op. Eleverne skal, i tavshed, placere sig ved ét af arkene, ALTID, ALDRIG, NOGEN GANGE alt efter hvordan eleven mener han/hun selv ville reagere i den givne situation. Man kan ikke stå imellem to ark. OBS: Når du instruerer øvelsen, så gør det tydeligt, at eleverne skal forholde sig til udsagnene, som om de har en kæreste. Hvis ikke de har kæresteerfaringer, kan de tænke på, hvordan de normalt reagerer overfor venner eller familie. 4. Læs udsagnene op, der står sidst i instruktionen her. Efter hvert udsagn står der skrevet (i parentes) om reaktionen mest udtrykker en gå-, stå- eller slå-reaktion. Du skal IKKE fortælle eleverne svaret herpå men lade dem flytte sig uforstyrret rundt. 5. Når I er udsagnene igennem, kan du bede eleverne sætte sig ned igen. Spørg ind til, hvilken grundreaktion de synes, de forskellige 15 udsagn repræsenterer, en efter en. Spørg fx: hvilken grundreaktion synes I, følgende udsagn passer mest til: Hvis to af mine venner har en konflikt, finder jeg ud af, hvem jeg synes, der har mest ret. Er det en gå-, stå- eller slå-reaktion? Selvom svaret står i parentes efter sætningen, så vær opmærksom på, at det kun er vejledende. Der findes ikke bare ét korrekt svar meget afhænger af konteksten og måden ting bliver sagt på. Formålet med denne diskussion er altså ikke, at eleverne skal svare rigtigt, men at de får reflekteret over, hvordan de 3 grundreaktioner kan komme til udtryk. Opsamling Slut øvelsen af med en opsamling i plenum. Fortæl at mange mennesker kan have et særligt mønster i deres måder at reagere på, når der opstår konflikter. Fx kan man være en meget konfliktsky person, der ofte reagerer med gå, eller man kan være det modsatte og ofte gå ind i voldsomme diskussioner, smække med døre og komme til at kalde sin modpart alt muligt. Fortæl, at mange personer reagerer forskelligt, alt efter om de er sammen med venner, familie, kolleger osv. Spørg til slut ind til elevernes egne mønstre : Er der nogen af jer, der ved, om I reagerer på en typisk måde i konfliktsituationer? Har I et særligt handlingsmønster i konflikter, alt efter om I er sammen med venner, familie, en kæreste osv.? Hvad kan man bruge det at kende sine egne reaktionsmønstre til? TIP Det kan være en god idé, hvis du som underviser selv deler dine reaktionsmønstre, fx fortæller om der er en særlig måde, du reagerer på i familien, overfor en kæreste, på arbejde osv. HVORDAN VILLE JEG REAGERE, HVIS
5 Udsagn til øvelsen 1. Hvis to af mine venner har en konflikt, finder jeg ud af, hvem jeg synes, der har mest ret. (SLÅ) 2. Hvis der er en, der lægger an på mig, og jeg ikke kan lide det, lader jeg som ingenting. (GÅ) 3. Hvis min kæreste er provokerende overfor mig, svarer jeg igen på samme måde. (SLÅ) 4. Jeg siger nogle gange undskyld i skænderier med min kæreste også selvom jeg ikke synes, det var min fejl. (GÅ) 5. Jeg siger undskyld til min kæreste, hvis jeg har begået en fejl. (STÅ) 6. Jeg er ikke så glad for at tale om sex, så når min kæreste spørger mig, hvad jeg kan lide, taler jeg udenom eller taler om noget andet. (GÅ) 7. Når min kæreste ikke synes, jeg skal flirte med andre, prøver jeg at se det fra min kærestes side selvom jeg synes, det er bekræftende at flirte med andre. (STÅ) 8. Hvis jeg synes, min kæreste har flirtet med en anden, går jeg i byen og flirter helt vildt. (SLÅ) 9. Hvis min kæreste gør noget, der gør mig ked af det, tænker jeg, at det nok er min egen skyld. (GÅ) 10. Hvis der er noget, min kæreste gør, som gør mig bange, fortæller jeg min kæreste, hvad det er, der gør mig utryg. (STÅ) 11. Hvis jeg har en konflikt med en kæreste, forsøger jeg at få andre til at støtte mig og sige, at jeg har ret. (SLÅ) 12. Jeg siger fra overfor sex, jeg ikke har lyst til. (STÅ) 13. Hvis jeg finder ud af, at der er en, der er vild med min kæreste, spreder jeg rygter om personen. (SLÅ) 14. Hvis min kæreste fortæller mig om noget, jeg synes er svært at høre (fx jalousi), taler jeg om noget andet eller ignorerer det. (GÅ) 15. Hvis jeg kan fornemme, at min kæreste er jaloux, spørger jeg ind til det og prøver at snakke med min kæreste om det. (STÅ) HVORDAN VILLE JEG REAGERE, HVIS
6 Én situation hvilken reaktion? I denne øvelse skal eleverne arbejde med de forskellige måder, man kan reagere på, når man er i en konflikt. Øvelsen tager afsæt i en case, hvor eleverne skal forholde sig til et kærestepar og den måde, de agerer overfor hinanden på. Øvelsens formål: At eleverne bliver bevidste om forskellige måder at reagere på i en konflikt. At eleverne bliver opmærksomme på deres egne konfliktmønstre samt opnår forståelse for, hvilken modreaktion en bestemt handling kan igangsætte hos modparten. At eleverne øver sig i at se en sag fra begge vinkler. Varighed: Del 1 ca. 45 min. Del 2 ca. 30 min. Materialer: Til del 1: Print af de seks ark med handlemuligheder Til del 2: Elevmaterialet En situation hvilken reaktion? ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 2
7 Øvelsesinstruktion I denne del bliver eleverne introduceret for en case med Marie, der er kæreste med Mikkel, som er et par år ældre end hende. Han tager billeder af hende, når de er sammen også seksuelt. Marie bryder sig ikke om det. Som casen udvikler sig, begynder Mikkel at vise billederne til sine venner. I øvelsen skal eleverne arbejde med de 3 grundlæggende konfliktreaktioner. Sæt dig på forhånd godt ind i de tre reaktioner. Du kan læse en uddybende beskrivelse i øvelsen Hvordan ville jeg reagere hvis... Øvelsen består af to dele: Del 1 DER ER GRUNDLÆGGENDE 3 MÅDER, MAN KAN REAGERE PÅ Gå: undvige, bagatellisere, fortrænge, flygte, sige at det er lige meget, snakke om noget andet, lade som ingenting, ignorere, udsætte, indordne sig. Slå: slå fysisk, gøre det samme tilbage, være aggressiv, angribe, afbryde, true, bruge sarkasme, kræve, befale, tvinge, bruge forskellige former for vold. Stå: erkende konflikten, undersøge, sige fra vise grænser, søge dialog, forsøge at forstå sig selv og den anden, prøve at bevare kontakten til modparten, være tydelig, udtrykke egne følelser og behov, anmode. Læs ét afsnit af casen op ad gangen samt de dertilhørende handlemuligheder, Marie har. Herefter skal du placere en handlemulighed i hvert af de 4 hjørner i lokalet, hvorpå eleverne skal stille sig på den handlemulighed, de synes, Marie skal vælge. For hvert afsnit har eleverne mulighed for at vælge mellem 3 på forhånd konstruerede muligheder, som repræsenterer forskellige konfliktreaktionsmønstre: slå, gå eller stå. I det fjerde hjørne skal du efterlade et blankt papir til de elever, der synes Marie skal vælge at gøre noget helt andet. Dem, der står i det fjerde hjørne, skal fortælle, hvad deres alternative forslag er. 1. Som forberedelse til øvelsen skal du printe og klippe de forskellige handlemuligheder ud. 2. Inden du sætter øvelsen i gang, skal du sikre dig, at eleverne er med på, hvad vi mener med gå-, stå- og slå-reaktioner. 3. Forklar eleverne øvelsen: I denne øvelse kommer I til at følge Marie og hendes kæreste, Mikkel. Når I bliver præsenteret for et dilemma, får I beskrevet tre forskellige valgmuligheder. Stil jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I synes, Marie skal gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. I skal ikke lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stille jer i det hjørne, som passer bedst til jeres synspunkt. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger, så spørg ind til hinandens valg, hvis I er uenige. 4. Nu kan du starte med at læse første afsnit af casen højt. Derefter læser du de 3 handlemuligheder: ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 3
8 Afsnit A: Marie er 16 år. Hun har mødt sin første kæreste, Mikkel, gennem nogle fælles venner. De har været sammen i 1 måned, og Marie er meget vild med Mikkel. Han er 18 år og ret erfaren. Mikkel er tømrerlærling, og han ved, hvad han vil. Mikkel kan godt lide at tage billeder af Marie, når de har sex. Han siger, det er fordi, han synes, hun er så lækker. Marie er genert og ikke glad for, at der bliver taget billeder af hende, når hun ikke har så meget tøj på. Hun synes selv, at hun er lidt for kraftig og har for små bryster. Hvad synes I, Marie skal gøre? Sig til eleverne, at de nu skal sætte sig i Maries sted og personlighed. Hvad synes I, hun skal gøre? A1 Suge maven ind, slappe af og lade være at tænke så meget over det. A2 Selv begynde at tage billeder af Mikkel uden tøj på. A3 Bede ham om at lade være og ikke vise de billeder, han allerede har taget til andre. A4 Valgfri: Giv jeres eget bud. 5. Placer én handlemulighed i hvert hjørne af lokalet. I det 4. hjørne lægger du nogle stykker hvidt papir og kuglepenne. 6. Eleverne placerer sig ved den valgmulighed, de synes, Marie skal vælge. Hvis de stiller sig i det fjerde hjørne, skal de skrive, hvad deres alternative forslag er. OBS: Der skal kun stå et forslag pr. papir. 7. Når alle elever har placeret sig i et hjørne, starter du med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, 2 og 3, hvorfor de synes, Marie skal handle sådan. Hvis der er et hjørne, hvor ingen har placeret sig, så spørg dem, hvorfor de ikke har stillet sig der. 8. Få derefter eleverne i det fjerde hjørne til fortælle, hvad deres alternative forslag er. Hvis der er mange forslag, kan du nøjes med at høre et par af dem. 9. Bed nu grupperne om indbyrdes at diskutere, om deres valg henholdsvis repræsenterer en gå-, stå- eller slå- reaktion. 10. Efterfølgende skal hvert hjørne dele deres tanker om, hvilken reaktion de tænker, det er. Spørg gruppe 4 til sidst! Det kan sagtens være, grupperne er uenige i så fald er det vigtigt, at du får begge sider frem. Få eleverne til at uddybe deres svar. Spørg evt.: Hvorfor tænker du det?, Kunne det også være noget andet? I så fald hvordan? 11. Afslør svarene: A1= gå-reaktion. A2= slå-reaktion. A3 =stå-reaktion. Men vær åben for at eleverne kan have andre opfattelser af reaktionerne. 12. Når du kommer til gruppe 4, lader du først gruppen selv fremlægge, hvilken reaktion de mener, deres forslag repræsenterer. Efterfølgende spørger du resten af klassen, om de er enige, eller om de også synes, det kan være noget andet. 13. Læs nu afsnit B: ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 4
9 Afsnit B Der er nu gået et par uger. Marie og Mikkel er til fest hos nogle af Mikkels venner. Efter at de har fået lidt af drikke, er der en af vennerne, der kommenterer Maries sengetøj, og de andre i gruppen griner. Ingen andre end Mikkel har været hjemme hos Marie. Hvad synes I nu Marie skal gøre? B1 Hun skal trække Mikkel til side og spørge, hvor vennerne ved det fra. B2 Selvom hun er flov, skal hun blive siddende og prøve at joke med om det. B3 Hun skal blive vred og råbe til Mikkel, at han er en idiot, og kaste sin øl ud over ham. B4 Valgfri: giv jeres eget bud. 14. Placér de nye handlemuligheder ud i hvert hjørne. 15. Gentag trin Svarene til afsnit B: B1 =stå-reaktion. B.2 = gå-reaktion. B3 = slå-reaktion. OBS: I nogle tilfælde kan samme reaktion være enten en gå- eller en slå-reaktion, afhængig af konteksten og faconen. Fx kan det at vise sin vrede være en slå-reaktion, hvis personen gør det ved at gå til angreb fysisk eller verbalt, men det kan OGSÅ være en stå-reaktion, hvis personen fx. fortæller sine egne følelser og behov uden at anklage eller bebrejde den anden. Del 2. ca. 30 min. I øvelsens 2. del skal eleverne nu prøve at sætte sig i Mikkels sted. Hvordan ville de reagere på Maries reaktioner, hvis de var Mikkel? Pointen er, at eleverne arbejder med at se konflikten fra begge sider. 16. Eleverne skal sidde sammen i grupper a Del elevmaterialet En situation - hvilken reaktion? ud. 18. Grupperne skal nu se historien fra Mikkels perspektiv og diskutere, hvordan de ville have reageret, hvis de var Mikkel. 19. Når eleverne er ved at være færdige, laver du en opsamling i plenum. Vælg nogle af spørgsmålene fra elevmaterialet, som også står herunder, og spørg ind til, hvad grupperne har svaret: ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 5
10 Hvordan ville I reagere, hvis I var Mikkel, der havde taget nogle billeder af Marie, og hun: sagde hun ikke kunne lide det, men lod dig gøre det? selv begyndte at tage billeder af dig uden tøj på? bad dig om at lade være og ikke vise billederne til nogen? Hvordan ville I reagere, hvis jeres ven (som havde set et af billederne på din telefon af Marie) til en fest lavede en joke om Maries sengetøj, og Marie efterfølgende: trak dig til side og spurgte, hvor vennerne vidste det fra? blev rød i kinderne, men blev siddende og jokede med om det? blev vred, råbte idiot af dig og kastede en øl udover dig foran dine venner? Handlemuligheder til afsnit A A1) Hun skal suge maven ind, slappe af og lade være at tænke så meget over det. A2) Hun skal selv begynde at tage billeder af Mikkel uden tøj på. A3) Hun skal bede ham om at lade være og ikke vise de billeder, han allerede har taget til andre. Handlemuligheder til afsnit B B1) Hun skal trække Mikkel til side og spørge, hvor vennerne ved det fra. B2) Selvom hun er flov, skal hun blive siddende og prøve at joke med om det. B3) Hun skal blive vred og råbe til Mikkel, at han er en idiot og kaste sin øl ud over ham. ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 6
11 Opsamling Hvad tænker I om at vise private billeder af en kæreste eller ven/veninde til sine venner? Er det noget I kender til? Er det vigtigt at se på en konflikt fra flere sider? I så fald hvorfor? Hvad tænker I, der typisk sker med konflikten, når en person reagerer med en slå- reaktion? Hvad tænker I, der sker med konflikten, når en person reagerer med en gå-reaktion? Hvad tænker I, der typisk sker med konflikten, når en person reagerer med en stå-reaktion? Har du en særlig måde, du reagerer på i konflikter? Er du typen der går, slår, står? Eller afhænger det altid af situationen? TIP Hvis du vil lave en ekstra øvelse med en perspektivering til historien med Marie og Mikkel, kan du få eleverne til at researche på sagen om Emma Holten. Når eleverne har undersøgt sagen, kan I lave en diskussion om det at dele nøgenbilleder med sin kæreste og om fænomenet hævnporno. ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 7
12 ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? A1 Suge maven ind, slappe af og lade være at tænke så meget over det ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? A2 Selv begynde at tage billeder af Mikkel uden tøj på ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 8
13 ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? A3 Bede ham om at lade være og ikke vise de billeder, han allerede har taget til andre ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? A4 Valgfri: Giv jeres eget bud ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 9
14 ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? B1 Hun skal trække Mikkel til side og spørge, hvor vennerne ved det fra ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? B2 Selvom hun er flov, skal hun blive siddende og prøve at joke med om det ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 10
15 ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? B3 Hun skal blive vred og råbe til Mikkel, at han er en idiot, og kaste sin øl ud over ham ÉN SITUATION HVILKEN REAKTION? B4 Valgfri: Giv jeres eget bud ÉN SITUATION - HVILKEN REAKTION? - 11
16 Skriv løs! I denne øvelse skal eleverne selv skrive en novelle. Det centrale i elevernes noveller skal være en konflikt fra hverdagen. Det kan være en opdigtet konflikt, eller noget de selv eller nogen, de kender, har oplevet. Eleverne skal i novellen inkludere forskellige former for reaktioner, man kan have i konflikter. Øvelsens formål At eleverne får kendskab til de 3 grundlæggende reaktionsmønstre, man kan have, når man møder en konflikt. At eleverne begynder at tænke systematisk over, hvordan reaktioner i almindelige hverdagskonflikter kan forstås indenfor rammen af de 3 reaktionsmåder. At eleverne reflekterer over, hvordan konflikter kan udvikle sig, alt efter hvilken reaktionsmåde man praktiserer. Varighed: 90 min. Evt. hjemmeopgave Materialer: Computer Print af elevmaterialet DER ER GRUNDLÆGGENDE 3 MÅDER, MAN KAN REAGERE PÅ Gå: undvige, bagatellisere, fortrænge, flygte, sige at det er lige meget, snakke om noget andet, lade som ingenting, ignorere, udsætte, indordne sig. Slå: slå fysisk, gøre det samme tilbage, være aggressiv, angribe, afbryde, true, bruge sarkasme, kræve, befale, tvinge, bruge forskellige former for vold. Stå: erkende konflikten, undersøge, sige fra vise grænser, søge dialog, forsøge at forstå sig selv og den anden, prøve at bevare kontakten til modparten, være tydelig, udtrykke egne følelser og behov, anmode. SKRIV LØS! - 1
17 Øvelsesinstruktion 1. Fortæl eleverne om de tre forskellige reaktionsmønstre, man kan have i konfliktsituationer (en uddybende forklaring finder du i øvelsesinstruktionen til øvelsen Hvordan ville jeg reagere hvis som også findes i dette tema): 2. Del elevmaterialet ud, og bed eleverne læse øvelsesinstruktionen, igennem, eller gennemgå den sammen med dem. 3. Når eleverne er færdige med novellerne, sætter du dem sammen i grupper af 2-4 personer. Grupperne skal nu bytte noveller indbyrdes og læse hinandens. De skal prøve at identificere de tre reaktionsmønstre i hinandens noveller. Bed dem forholde sig til, hvordan konflikterne udvikler sig ved de forskellige reaktionsmønstre. Hvilke svære følelser var i spil? Kan eleverne få øje på en sammenhæng mellem reaktionen og den måde, konflikten udviklede sig på? Vurder, hvilke af ovenstående spørgsmål eleverne skal drøfte i grupperne, og hvilke der giver mere mening at drøfte i plenum. TIP Har du arbejdet med andre dele af materialet Vild med dig, kan du også stille spørgsmål til fx hvor personerne befinder sig på konflikttrappen, om de kan finde eksempler på hhv. opog nedtrappende sprog m.m. TIP: EKSTRA ØVELSE Du kan som en ny øvelse lade eleverne lave en vox pop med andre elever, venner eller tilfældige på gaden. Lad dem spørge til: Hvordan reagerede du, sidst du skændtes med kæresten? Efterfølgende kan eleverne analysere om det er en gå-, stå- eller slå-reaktion. SKRIV LØS! - 2
TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE
TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller
Læs mereTEMA: SKÆNDERIET. Elevmateriale TEMA: SKÆNDERIET ELEVMATERIALE
TEMA: SKÆNDERIET Elevmateriale TIL FEST MED EKSKÆRESTEN Instruktioner til B I skal om lidt lave et lille rollespil, hvor I to og to skal spille et kærestepar. A er blevet inviteret til en fest, hvor A
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereKonflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:
1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?
Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin
Læs mereEr det vold hvis...?
Er det vold hvis...? TIL 7.-0. KLASSETRIN Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen Voldsformerne før denne øvelse. Formål Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange
Læs mereWorkshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde?
Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og seniorkonsulent Mail: Riho@alectia.com Telefon: 30 10 96 79 Min baggrund? Organisationspsykolog,
Læs mereNoter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet
Noter til dias 1 Konflikthåndtering i detailhandelen Fortæl lidt om baggrunden for mødet Du kan for eksempel tage udgangspunkt i: Hvorfor butikken har valgt at holde dette møde om konflikthåndtering? Overvej
Læs mereTEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE
TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED
Læs mereKonflikthåndtering. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende.
Konflikthåndtering 1 2 Konflikthåndtering Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: Beboerne / pårørende Jer selv Jeres kolleger Jeres elever 3 Et kig
Læs mereKONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR
KONFLIKTER ER ET LIVSVILKÅR Hvor der er uenighed og mennesker med følelser, vil der også opstå konflikter Vi kan derfor ikke undgå at konflikter opstår i situationer med borgerne eller hinanden Men vi
Læs mereTEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE
TEMA: FESTEN Elevmateriale HALLO - JEG ER IKKE FULD! I skal nu klippe udsagnene på næste side ud. Hvert udsagn er sat sammen i par og passer til et af trinene på konflikttrappen. I skal forestille jer,
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereINTERVIEW: I KONFLIKT MED EN DU HOLDER AF
Elevmateriale INTERVIEW: I KONFLIKT MED EN DU HOLDER AF Denne interviewøvelse handler om at undersøge spørgsmålet: Hvordan kan konflikter påvirke forholdet til en kæreste eller ven? De fleste har oplevet
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: KÆRESTER TEMA: KÆRESTER
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: KÆRESTER TEMA: KÆRESTER Quiz og byt om kærester Øvelsens formål At eleverne begynder at reflektere over de emner, som materialet Vild med dig
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: SKÆNDERIET TEMA: SKÆNDERIET
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: SKÆNDERIET TEMA: SKÆNDERIET Til fest med ekskæresten? Sproget er kilde til mange konflikter. I denne øvelse får eleverne mulighed for at mærke
Læs mereKonflikter Psykisk arbejdsmiljø
Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.
Læs mereTrap ned. lær at takle konflikter
Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereFormålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor
DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereTRAP NED LÆR AT TAKLE KONFLIKTER
TRAP NED LÆR AT TAKLE KONFLIKTER INDHOLDS- FORTEGNELSE 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 2 Konflikttrappen Dias 1/19? Hør om der er spørgsmål eller kommentarer. Konflikttrappen Formålet med denne lektion er at lære konflikttrappen at kende trin for trin at give indsigt i hvordan konflikter
Læs mereSNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.
SNAKKEN OM børnene Bonusbørn Sammenbragte Forskelligheder Udfordringer Kvaliteter Rummelighed Forståelse Fokus Sådan taler I om udfordringerne omkring børnene Når man har valgt at leve sammen med et menneske,
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereØvelsesinstruktion - lærer
Øvelsesinstruktion - lærer Quiz og byt om kærester Øvelsens formål At eleverne begynder at reflektere over de emner, som materialet Vild med dig berører. At eleverne konkret forholder sig til nogle af
Læs mereModeratoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Konflikter
Moderatoruddannelsen Jon Kristian Lange Konflikter Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor mange er på Facebook dagligt? Hvor mange slukker
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereTRAP NED LÆR AT TAKLE KONFLIKTER
TRAP NED LÆR AT TAKLE KONFLIKTER INDHOLDS- FORTEGNELSE 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses
Læs mereProgram for eftermiddagen
Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne
Læs mereARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty
ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereIPad (Endelige manus) Taastrup Realskole
IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mere1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning
Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,
Læs mereTre måder at lyve på
Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer
Læs mereVejledning. Forslag. Tør du tale om det?
Vejledning Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen voldsformer før denne øvelse. Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange forskellige ansigter. Der er meget der
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereTest af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test
Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer
Læs mereKonflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.
Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette
Læs mereVelkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs merePAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved
Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereTest jeres klasse: Er du en god kammerat?
Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen
Læs mereMobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læs mereStyrke i TR-rollen. Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen
Styrke i TR-rollen Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen Formål/mål Formålet opfølgningsdagen er at arbejde med indersiden af gennemslagskraft og styrke i TRrollen Mål:
Læs mereEt af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.
Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke
Læs mereKonflikt- håndtering
Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors
Læs mereTrin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin
Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke
Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs merekommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1
4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereINDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE
INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereværktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER
LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant
Læs mereMELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE
MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder
Læs mereSådan bruger I cases og dialogspørgsmål
4cases Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål Først præsenteres en konkret case, derefter relateres casen til generelle problematikker omkring deling af krænkende materiale, og til sidst skitseres forskellige
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mere3. Praktisk konflikthåndtering
3. Praktisk konflikthåndtering Dette kapitel gennemgår nogle af udviklingsprojektets overvejelser i forbindelse med konfliktforståelse og de forskellige typer af konflikter, der kan opstå i en hverdag
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte
Læs mereKonflikter. Kom godt i gang
Konflikter Uanset om vi kommunikerer via samtale, på skrift eller gennem kropssprog, har vi en forventning om, at modparten lytter, forstår og reagerer på det, vi fortæller. Hvor mennesker er samlet, er
Læs mereBørn har det med at misforstå!
Artikel til tidsskriftet 0-14 nr. 4 2007, skrevet af konsulent Hanne Holm. Børn har det med at misforstå! Jeg er, som underviser og konsulent bl.a. indenfor feltet konflikthåndtering, optaget af at udvikle
Læs mereKonflikter skal klares
Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så
Læs mere