Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre
|
|
- Amanda Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre
2 2 Et veldækket bord 2 Skal vi spise sammen i aften, fru Larsen? 4 Hjælp snakken i gang 5 Gerne smør, sødmælk og mayonnaise 6 Ældre med spisebesvær 8 Ansvar og opgaver 9 Mere viden og inspiration 10 Litteratur om emnet 11 Et veldækket bord Når man samles om bordet, handler det både om at spise og drikke, men også om at tale sammen og være en del af et socialt samvær. Når ældre bliver afhængige af offentlig pleje, får måltidet en endnu større betydning. En del ældre spiser for lidt, det gælder også ældre, der bor på plejecentre. Det betyder bl.a. øget sygelighed og dermed nedsat livslyst og livskvalitet. Mange beboere oplever, at de spiser mere, når de er en del af et velfungerende socialt samvær. Samtidig har de nære omgivelser, samværet med andre og personalets nærvær indflydelse på de ældres trivsel. For den enkelte er det vigtigt at have indflydelse på de nære ting, der har betydning for det daglige liv. Det er vigtigt, mht. hvilken mad beboeren har lyst til at spise, samt hvor og hvornår der spises. Ældre beboere, der har lyst til at spise sammen med andre, føler stor glæde ved at gøre det selv om de ikke nødvendigvis spiser mere af den grund. De mest socialt engagerede beboere er også tit dem, der spiser mest. Indret spisestuen hyggeligt Hvis spisestuen får et mere hjemligt præg, har det ofte en positiv indflydelse på de ældre beboeres ernæringstilstand. Fysisk kontakt, fx let berøring af en arm kan også betyde, at de ældre spiser mere. Bliver bordene dækket
3 3 inden spisning, og bliver maden serveret på fade, kan det skærpe appetitten. Det er vigtigt, at alle starter med at spise samtidigt, og at der ikke bliver gjort rent eller uddelt medicin under måltidet. Kort sagt, der skal være ro til at nyde måltidet uden larm fra køkkenet eller uro fra trafik af kørestole. Inddrag beboerne Det er en god idé at tage beboerne med på råd, når der skal træffes beslutninger om spisestuen og måltiderne. Det kan ske via brugerråd og kostudvalg. Giv også beboerne mulighed for at mødes ved måltiderne på tværs af afdelinger, huse eller leve- og bomiljøer. Det er rart, at kunne vælge selv, hvem man vil sidde ved siden af sidde behageligt vælge mellem forskellige retter der er ro der er rent der er hyggeligt (rar atmosfære, hjælpsomt personale, blomster og dug på alle borde samt dæmpet musik) personalet fortæller om maden kunne vælge at sidde for sig selv.
4 4 Skal vi spise sammen i aften, fru Larsen? Det er væsentligt, at ældre beboere får reel mulighed for at vælge, hvor og med hvem de skal spise. Alenemåltider er ikke nødvendigvis "et onde". Det sociale fællesskab skal være selvvalgt og ikke påtvunget. Spisning i små grupper (som fx i leve- og bomiljøer) er ikke altid den bedste løsning, men hvis der er god kemi mellem beboere, er ernæringstilstanden ofte god. Nye beboere nye bordplaner Vurder nye beboere ved indflytning, og gør det regelmæssigt med hensyn til den enkelte beboers lyst og evne til at deltage i spisefællesskaber. Hold også jævnligt øje med beboernes ernæringstilstand tager de på, spiser de op? Sæt fokus på, hvor den enkelte beboer har det bedst i spisemiljøet, fx kan det være en god idé at revurdere bordplanen, når der flytter nye beboere ind. Tag højde for, om de ældre har noget til fælles uddannelse, interesser og opvækst, når der laves bordplan. I ro og mag Planter og flytbare vægge kan dele spisestuen op og være med til at skabe ro omkring måltidet. Ikke alle ældre, ønsker altid at være sociale ved måltidet. Giv derfor også beboerne mulighed for at kunne spise hos dem selv, hvis der er behov for det. Fødevaredirektoratet har udarbejdet "Metode til vurdering af brugertilfredshed blandt plejehjemsbeboere og hjemmeboende pensionister". Det er et værktøj, som kan vurdere beboernes oplevelse af kvaliteten af maden og spisemiljøet. Værktøjet, som er udsendt til alle køkkener på landets plejecentre, består af et spørgeskema og et regneark. Beboerne udfylder skemaet evt. med hjælp fra en pårørende. Sammen med de øvrige beboeres afkrydsninger, danner de grundlag for udregningen af, hvilken måltidskvalitet det enkelte plejecenter tilbyder sine beboere (kan bestilles via
5 5 Hjælp snakken i gang Mange af beboerne på plejecentre skal have hjælp til at skabe kontakt til andre beboere. De skrøbeligste ældre skal også have mulighed for at give deres mening til kende om måltidet og spisemiljøet. Tag udgangspunkt i den enkelte beboers temperament og livsopfattelse, og vær imødekommende overfor individuelle behov. Inddrag pårørende og frivillige i etableringen af de sociale relationer beboerne imellem. Personale på kaffevisit Sørg for, at et fast personale opholder sig i beboernes fælles dagligstue med det formål at skabe samvær mellem beboerne. Lad en medarbejder komme på "kaffevisit" i ny og næ hos de beboere, der ikke ønsker eller magter socialt samvær med de øvrige beboere. Tag udgangspunkt i hændelser og begivenheder fra beboernes liv ved dialog og samtaler. Appetitvækkere på bordet Lad en eller flere fra personalet deltage i spisningen og dermed være med til at skabe kontakt mellem beboerne. Sørg for små appetitvækkere på bordene, som små skåle med oliven eller ost skåret i mundrette stykker. Det handler ikke om at spise i en fart, men om at få beboerne til at blive siddende og tale lidt sammen efter måltidet. Stedfortræder for beboer De skrøbeligste beboere, der ikke kan udtrykke sig sprogligt, kan få tilbudt en "stedfortræder". På baggrund af interview med personalet og pårørende og iagttagelser af beboeren kan stedfortræderen svare på spørgsmål for beboeren. Metoden er udviklet på plejecentret Præsthøjgården. Læs mere i rapporten "Stedfortræder metoden der giver den "tavse" bruger mæle". Rapporten kan bestilles via Præsthøjgårdens adresse: phg@horsens.dk
6 6 Gerne smør, sødmælk og mayonnaise Generelt spiser ældre ikke nok mad, der indeholder tilstrækkelig energi, vitaminer og mineraler. Derfor vil der også være mange undervægtige beboere på plejecentre. Undervægtige ældre trives dårligere både socialt og fysisk, end ældre der spiser godt og regelmæssigt. Ældre kan med fordel være lidt rundere end yngre mennesker. Risikofaktorer Udover det sociale aspekt og spisemiljøet, kan en lang række ernæringsmæssige risikofaktorer påvirke ældres appetit og dermed deres ernæringstilstand. Det kan være: akut og kronisk sygdom dårlig tandstatus tygge- og synkeproblemer depression demens forkerte kostformer nedsat fysisk funktionsevne stort medicinforbrug og sygehusophold.
7 7 Syv kostråd til undervægtige og småtspisende ældre De 7 kostråd til ældre med nedsat appetit og utilsigtet vægttab er helt anderledes end til ældre (og yngre) med god appetit: 1. Server kun lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Grød kogt på sødmælk og med en smørklat oveni. 2. Server kun lidt frugt og grønsager hver dag, det kan være stuvede grønsager eller grønsagsmos gerne af frosne grønsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde. 3. Server kun få kartofler, lidt ris eller pasta hver dag. Server gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg. 4. Server ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o. lign. Pynt med mayonnaise eller remoulade. 5. Tilbyd mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver i stedet for 30+ ost. Piskefløde og creme fraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Tilbyd gerne flødeis og koldskål og gerne drikkeyoghurt og kakaomælk. 6. Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Tilbyd gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider. 7. Tilbyd gerne smør, margarine og olie, fx i sovs, supper, mos og på brød. Tilbyd rigeligt med dressinger af olie og eddike, creme fraiche, piskefløde eller mayonnaise og brug gerne sukker i mad og drikke. Tilbyd kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.
8 8 Ældre med spisebesvær Beboere med tygge- og synkeproblemer, der får serveret mad og drikke med forkert konsistens, vil ofte have besvær med at synke maden. Hvis beboere har behov for spisestykker, er det ofte ensbetydende med, at de får serveret mad og drikke med en forkert konsistens. Servering af tygge-, og synkevenlig kost til denne gruppe beboere kan nedsætte forekomsten af spisebesvær og øge de ældres lyst til at spise og drikke. Sæt ind overfor de forskellige spiseproblemer ved at servere tygge-, og synkevenlig kost og ved at bruge tilpasset bestik. Spis med Fortæl personalet i køkkenet om beboernes individuelle behov for mad og drikke. Prøv at spise med som en støtte for de beboere, der kan have vanskeligt ved at finde ud af, hvordan spisningen foregår i praksis. Svært at spise med andre Det er ikke alle, der ønsker ikke at spise sammen med de dårligst fungerende eller "dem, der spiser grimt". Plejepersonalet kan skærme de dårligst fungerende beboere fra de øvrige ved måltiderne, og derved forsvinder det sociale aspekt. Overvej at omrokere arbejdsopgaver, så der er tilstrækkeligt med personale ved måltiderne til at give en hjælpende hånd med. Det kan betyde, at alle beboere får en bedre måltidsoplevelse. På Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside findes "Hjælpemiddeldatabasen" med bl.a. billeder af forskellige hjælpemidler til spisning. Internetadressen er:
9 9 Ansvar og opgaver Mange køkkener har tilknyttet kostkonsulenter, der fungerer som bindeled mellem afdelingerne og køkkenet. De kan udarbejde materiale til beboere og afdelinger, om maden der serveres, og de kan gennemføre undersøgelser om brugertilfredshed. Anbefalingerne fra undersøgelserne kan bruges til at udvikle køkkenets tilbud, så det bedre dækker beboernes behov. På de plejecentre, hvor der ikke er en kostkonsulent tilknyttet køkkenet, kan det være en god idé at vælge en medarbejder på afdelingen, som tager sig særligt af beboernes ernæring. Etableringen af ernæringsteams på afdelingerne er også en mulighed. De sammensættes af de forskellige faggrupper. Herved sikres en tværfaglig, fælles indsats. Hvor skal vi starte? Overvej hvilken rolle måltidet skal spille i dagligdagen. Tag på studiebesøg hos andre plejecentre, der har sat fokus på spisemiljøet. Hent inspiration fra restaurantbesøg, hvor kunden er i centrum. Nedsæt eller deltag i grupper, der kan udveksle erfaringer, så gode ideer kan komme andre til gode på landsplan.
10 10 Mere viden og inspiration Fødevaredirektoratet har udgivet bøgerne "Uden mad og drikke ". De anviser, hvor man kan sætte ind overfor ældre i dårlig ernæringstilstand, samt undgår forskellige ernæringsmæssige risikofaktorer. Bøgerne kan ses på hjemmesiden under punktet "Mad til mange". I Socialministeriets projektdatabase findes beskrivelser af forskellige initiativer i relation til måltidets sociale aspekt. Projektdatabase kan ses på Socialministeriets hjemmeside på adressen Fødevaredirektoratet har også udarbejdet et "Idékatalog", som rummer forslag til, hvordan fremtidens spisemiljøer kan indrettes. Det kan ses på Her har plejepersonalet på nogle af landets plejecentre samt en gruppe skuespillere, scenografer, designere, arkitekter, kokke, antropologer, marketing- og reklamefolk givet deres bud på fremtidens spisemiljøer. Socialministeriet har udviklet skemaet "Livshistorie" med henblik på at forstå og fremme de faktorer, der er bestemmende for den enkeltes livskvalitet. Skemaet kan ses på Socialminsteriets hjemmeside under punktet "Den gode pleje" på internetadressen:
11 11 Litteratur om emnet Beck AM. Har spisemiljøet og det sociale aspekt af måltidet betydning for ældres energiindtag og ernæringstilstand? Diætisten 2002;57: Beck AM, Elsig M, Ovesen L (red.). Uden mad og drikke... del 1-3. FødevareRapport 2002;14-16 (kan ses på Beck AM, Kofod J. Fremtidens kost til ældre. FødevareRapport 2003 (kan ses på ). Beck AM, Ovesen L. Influence of social engagement and dining location on nutritional intake and body mass index of old nursing home residents. J Nutr Elderly 2003;22:1-12. Birkemose A, Kofod J. Metode til vurdering af brugertilfredshed blandt plejehjemsbeboere og hjemmeboende pensionister. Fødevaredirektoratet Eaton M, Mitchell-Bonail IL, Friedmann E. The effect of touch on nutritional intake of Chronic Organic Brain Syndrome patients. J Gerontol 1986;41: Henssel KI, Kjærgaard M, Beck AM. Ældres ernæring i leve- og bomiljøer. Diætisten 2002;60:15-7. Idékatalog. Fødevaredirektoratet 2003 (kan ses på Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS, Hessov I, Hyldstrup L, Pedersen AN. Ernæring og aldring. Ernæringsrådet 2002;28 (kan ses på Jensen M. Et roligt måltid. Økonomaen 2003;11:24-5 (kan ses på Kofod J. Du er dem, du spiser sammen med. FødevareRapport 2000;09 (kan ses på Socialministeriet. Den gode pleje - Pjece (kan ses på Socialministeriet. Trivsel i plejeboligen (kan ses på Findling B. Ældre og risikofaktorer I forhold til ernæringstilstanden. Speciale KVL 2003.
12 Hvordan kan plejepersonalet være med til at sikre gode, sociale rammer for måltiderne på plejecentre? Og hvad kan plejepersonalet gøre, for at den offentlige måltidsservice bliver tilrettelagt, så den imødekommer de ældre beboeres ønsker? Det giver denne folder idéer til. Folderen er udarbejdet på baggrund af undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med Socialministeriets og Fødevaredirektoratets projekt "Fremtidens kost til ældre". Uddybende detaljer kan findes i rapporten "Fremtidens kost til ældre". Velbekomme! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg tlf fax info@fdir.dk Fødevaredirektoratet November udgave 1. oplag Oplag: Bestillingsnummer: Design: essensen ApS Foto: Lars Bahl Tryk: From & Co.
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereAftencafé et tilbud til friske beboere
Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereOMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Læs mereKostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg
Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereNår appetitten er lille
Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal
Læs mereMAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereSmåt er godt, og rundt er sundt
Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere.
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereMADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du
Læs merePlejecentre i Esbjerg Kommune
Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad
Læs mereMariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre
Mariagerfjord kommune Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Fra deltagelse i God mad Godt liv til implementering af mad- og måltidsstrategi.
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereNår appetitten er lille
Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital
Læs mereErnæring ved synkeproblemer (dysfagi)
Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune
APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel
Læs mereDysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre
Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs mereKost hånd bog.... for beboere i plejeboliger
Kost hånd bog... for beboere i plejeboliger Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for beboere i plejeboliger Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. At gøre en ernæringsmæssig
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereFremtidens kost til ældre - måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden
Fremtidens kost til ældre - måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden Udarbejdet af: Anne Marie Beck Jens Kofod Fremtidens kost til ældre - måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden FødevareRapport
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereSkab måltidet på tallerknen
de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45
Læs mereFristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereMere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling
Mere energi i mindre mad Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Mad er en vigtig del af behandlingen. Den mad der anbefales til syge er ofte anderledes end maden til raske. Ved sygdom og behandling
Læs mereDeViKa. Velkommen til. Find ud af:
Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen
Læs mereKost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder
KOMMUNEN INFORMERER Kost og ernæring når man som barn har tygge- og synkevanskeligheder En vejledning for borgere, pårørende og fagprofessionelle Hvad er synkevanskeligheder? Dysfagi er en samlet betegnelse
Læs mereEvaluering Det Gode Måltid
RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereDu er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Læs mereKvalitetsstandard for madservice uden levering
Center for Ældre og Omsorg 13 Kvalitetsstandard for madservice uden levering Lov om social service 83. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereDagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.
Dagens måltider Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider. 2018 Velkommen til DKM Kære borger Vi vil gøre vores bedste for, at maden bliver et højdepunkt
Læs mereMålsætninger for måltiderne er, at:
Det gode måltid Visionen er at skabe det gode måltid ved at omgivelserne, omsorgen og samværet er i orden, at maden er lækker og giver en god ernæring. Dermed kan vi gøre måltidet til en god oplevelse.
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereRingsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter
Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereKommissorium for ernæringsteam
1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,
Læs mereKostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003
Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereLivskvalitet & funktionsevne
Livskvalitet & funktionsevne - fra mad til rehabilitering Fuldmægtig Julie Møller Kontoret for ældre og demens En måltidsrejse En tidsrejse 2001: Bedre mad til ældre 2006: Anbefalinger for udvikling af
Læs merePatientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D
Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition
Læs mereKOSTHÅNDBOG. Til beboere på Lions Park. I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter.
KOSTHÅNDBOG Til beboere på Lions Park I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter. I Lions Park har vi eget køkken som selv fremstiller alt maden. Vi sætter en ære i at
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs merei 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde
, Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet
Læs mereKostformer hos. Favrskov Mad
Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereVordingborg Madservice
Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste
Læs mereMad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mere