Forsøg med ny æglægningsrace og forsøg med transportable hønsehuse På Svanholm Gods år 1999 og år 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg med ny æglægningsrace og forsøg med transportable hønsehuse På Svanholm Gods år 1999 og år 2000"

Transkript

1 Kortfattet rapport om projektet : Forsøg med ny æglægningsrace og forsøg med transportable hønsehuse På Svanholm Gods år 1999 og år 2 Udviklingsprojekter Økologisk jordbrugsproduktion j.nr. 93S-2462-Å Baggrunden for projektet. Svanholm Gods fik i foråret 1999 godkendt et græsrodsforskningsprojekt med forsøg med en ny æglægningsrace samt forsøg med transportable hønsehuse. Vi havde året før gennemført forsøg med opdræt af LaBelle slagtekyllinger i telte i vores frugtplantage. Det var erfaringerne derfra der fik OS i gang med dette projekt.: Vi havde beholdt nogen få hønniker og haner vinteren over, og de viste sig som nogen fremragende æglæggere med et godt temperament. Så vi ville godt efterforske om racen ikke indeholdt nogen muligheder som æglægningsrace. Der bruges i Damnark kun få racer til konsumæg. Vi ville prove at finde ud af, om LaBelle, som er en mere rolig og større race end de fleste andre, kan bruges til konsumag. Kyllingernes frie adfærd under de beskyttende træer forekom ideel. Teltene viste sig imidlertid at være dårlige som huse. De dannede meget kondens og fjerkræ har brug for mere solide huse, som også er nemmere at flytte mellem træerne. Så vi ville godt efterprøve om ikke vi kunne konstruere nogen huse, som bade var billige, solide og gode for hønsene og nemme at flytte rundt med. Projektet i korte træk Efter at vi havde fået godkendt projektet gik vi i gang i sommeren Vi købte 2 daggamle Scan LaBelle fra Hillstrøms rugeri. De var i begyndelsen indlogerede i en opvarmet gammel stald. Mens kyllingerne var i indendørs i stalden konstruerede vi otte honsehuse af jet-n og træ a 12 m2. De to af husene er finansieret af dette projekt. Husene er uden bund med trzesiddepinde, ophængt vandtrug og metalfoder siloer. Husene skaber god udluftning uden træk og er alligevel så lette og små, at de med en traktorkrog kan flyttes jævnligt, så godningskoncentration undgås. ( Bilag 1 a og b er henholdsvis en tegning af husene og en redegorelse for erfaringerne med husene). Efter 4-5 uger blev kyllingerne flyttet ud i de nykonstruerede huse der var stillet op i fi-ugtplantagen. Kyllingerne trivedes rigtig godt (se vedlagte billeder). Det viste sig desuden at husene er tunktionelle, sådan at honsepasserne også trivedes godt.

2 I midten af September tog vi de kommende æglæggere fra og isolerede dem i 2 af husene. De ovrige kyllinger blev slagtet og solgt eller brugt i husholdningen. De var store og meget velsmagende. I starten af december flyttede vi 3 huse og 17 æglæggere til en fold tattere pa garden. så de kunne få elektrisk lys, og så det blev nemmere at fodre og fore tilsyn om vinteren. Samtidig begyndte vi at registrere æg, foderforbrug m.m. Der blev og så indrettet æglægningsreder i de tre huse. (se vedlagte billeder). I uge 49 begyndte de at lægge æg og ugen efter (deres 23. leveuge) var produktionen så regelmæssig så anden del af forsøge gik i gang: vi startede en nøje registrering af forholdene (se skema bilag nr. 3) I april år 2 blev de flyttet tilbage til frugtplantagen, hvor de opholdt sig til slutningen af november 2 da deres agproduktion ophørte og de to uger senere blev slagtet. Undervejs blev der foretaget mange overvejelser om og ændringer af: foder, lysforhold, antallet af haner i flokken, bekampelse af fjerpilleri og samarbejde med ræven. Se vedlagte bilag nr. 2. Vores konklusion på projektet er: Racen LaBelle er gode æglæggere: En optimering af deres betingelser med lys og det rigtige foder pa de rigtige tidspunkter ville give en god ægproduktion; men de lægger store æg og det er under de nuværende markedsforhold ikke godt. Hvis man kunne få en højere pris for æggene ( kg pris i stedet for stk. pris) kunne der måske komme en fornuftig okonomi i sådan en specialproduktion. Husene er gode, der skal foretages nogen mindre konstruktionsandringer for at sikre portene mod vindstod når de star åbne; men ellers er de gode udfra en teknisk produktonsmæssig synsvinkel. Imidlertid er de konstrueret til at indgå i en produktionsform, der ikke kan blive rentabel fordi den kræver for meget arbejdstid. Det er en produktionsform der er god bade for høns og honsepassere ( og frugtplantagen); men den er ikke profitabel under de nuværende markedsforhold. På trods af ovenstående lidt pessimistiske konklusioner er vi imidlertid glade for at vi har gennemfort forsøget. Vi har nu droslet produktionen ned til selvforsyning og fritidsarbejde. Men vi overvejer fortsat om der på længere sigt vil være en mulighed for at udnytte erfaringerne til en mere kommerciel produktion.

3 havre). Pilefoder-korn blanding varierede fra 5-5% til 9-1% pilefoder til korn, og noget gange 7% eller pilefoder og 3% eller 2 korn. Fra uge 12 ti125 spiste de ca. 13 til 145 gram om dagen, og sa var det ikke stabilt igen for mange uge (se tillæg 1). Fra uge 3 har deres blanding været stabilt med 3% DHL pilefoder og 17% eget korn (med kun to uges undtagelse). I de sidste måneder har de spiste ca. 15 gram hver. Fra uge 22 ti134 fik de for lidt grovfoder. Fra uge 35 har de haft enten gulerodder eller majs ensilage næsten hver dag, før de kom ud til en ny mark under æble træ. De altid har haft koralalgekalk kalk men vi stoppede urt the i de sidste få måneder. Udover foder har de haft rigelig med halm på gulvet og østers skaller. De havde sten ved siden af indtil de var ude på marken. Jeg tror jeg tog fejl med at tvinge dem ned til 15 gram om dagen i et godt stykke af tid. Jeg tror den racer har brug for 16 til 17 også om sommer og mere om vinter. TILLÆG 3 HØNS VÆGT UGE VÆGT Dag gammel 6 gram 7 75 gram -9 1 kilo 1-l og for resten af deres liv vejede de det samme TILLÆG 4 ÆG AFFALD Af de ca. 6% ubrugelig æg er ksager folgende: 1. Prik fra hønsene= ca. 4% 2. Krak fra at være slået i opbevaring proces= ca. 25% 3. Krak fra at være lagt på halm gulv og trådt på= ca. 1-15% 4. Vinter æg eller for tynde skaller= 1 O-l 5% 5. Revne i redekasserne= ca. 5% 6. Transport uheld= ca. 5-l % Note: Ikke alle hansepassere tæller affald på det samme made. Affald tal svinge fra 2 til 12% over deres liv periode. Jeg tror den ligger omkring 6-7% som vores registrering vise.

4 KUNSTIGT LYS De fik kun kunstigt lys i begyndelsen af deres æglægnings periode. Mellem uge 22 og 42 fik de fra en til fern timer om morgen sådan at de havde i alt fra 12 timer (om midt vinter) til 16 timer (i forår). Da der var 16 timer naturligt lys så stoppede vi kunstig lys (se produktion skema). I uge 57 natur lys begyndt at falde under 16 timer. De var langt ude i æbleplantagen og det var ikke praktisk- / økonomisk muligt at indrette kunstig lys og jeg vil gerne se hvad de kunne producere med naturligt lys. Deres højeste produktion var i uge 42 med 1.% og kun 16 timer lys. Fra uge 3 til 44 havde de produktion i 7%. Fra uge 66 ti167 produktion fald fra 37.6% til 22% og de havde ca. 1 timer lys. I de sidste to uge af deres liv (69 og 7) var produktion så lav at jeg synes at det ikke gælder i projektet (-9%), så jeg har i alt regnet fra deres 23. uge til og med deres 6. uge - 46 uger i alt. Jeg tror at vi lavede et skæv eksperiment med hensyn til lyset. De skulle aldrig har haft mindre end 16 timer lys, og deres begyndelsen var så lav bl.a. fordi de kun havde 12 timer lys. SAMLET VURDERING Jeg siger dermed at vurdering af LaBelles potentiel æglægning kapacitet ikke udelukkende kan vurderes udfra i disse tal. De kan producere mere end hvad de har gjort hos OS hvis d e har mere lys. Vi slagtede dem i deres uge 71 fordi de producere så lidt. SLAGTNINGEN Ud af 147 slagtede var der kun en kasseret. Indmaden var fin i næsten alle. Kødet var fast og de var store, gennemsnits vægten var fra 2.3 kg ti12.4 kg slagtet. Der var vand blærer eller hkde svulster i ca. til 1 stykker, og 4 eller 5 var tynde eller magere. De smager godt og kan steges ved lav blus i 1.5 ti12 timer, og så er de fremragende som suppehøns. Ron Ridenour 24/1 TILLÆG 1 PRODUKTION RESISTRING SKEMA (se bilag 3) TILLÆG 2 FODER PLAN Som kyllinger fik de Carl Rasmussens 5% ØKO kylling pilefoder indtil uge 11. Det var blandet med en håndfuld af koralalgekalk. Hver dag fik de Erik Hansens urt the med 21 slags urter og hvidlæg blandet i deres friske vand. De fik lidt østers skaller, græs, fulerødder, kartofler, kål og k&ken rester i de første uge. Da de kom til marken fra uge 4 eller 5 til uge 1 fik de lidt kødbenmel og alt det græs, ukrudt, orm og insekter de kunne spiser. Fra uge 5 de fik fra 5-1% eget 1% ØKO korn, en blanding af hvede, byg og havre, med lidt rapsfrø. I 11 uger spiste de 5, kg af pilefoder og korn. Fra uge 11 til 14 spiste de en blanding af Rasmussens kylling pilefoder, eget korn og 9% OKO DLH honsepilefoder. Fra uge 15 vores eget korn de spiste er trittikale (mere rug end hvede med

5 Æglæggende høns Efter slagtning overforte vi 179 hanniker og 17 unge haner til en mindre mark uden træer men hvor vi kunne give dem kunstig lys. Der var de vinteren over. De havde rigelig plads, doble så meget som krav. De boede i tre huse. De begyndte at lægge æg i uge 22-23, lidt sent. Jeg tror at det var pa grund af kulden, at jeg gav dem for lidt kunstig lys og at de stadigvaek spiste kyllinge foder. Da de begyndte at lagge æg skiftede jeg over til hønse pilefoder (se tillæg 2). De lærte hurtig at springe op til redekasserne. Der er fern rum i hver kasse med hul i hvor æggene roller ned i en hylde af hønse tråd. De fleste æg blev lagt i kasserne. Efter en måned slagtede vi 14 af de 17 haner fordi der var for meget kamp og uro. Æg produktion fald drastisk (se produktionskurv, tillæg 1) men roen var genetablerede. De generelle observationer indtil uge 42 er følgende. Vi har ikke gjort en professionelt videnskabeligt arbejder med at være ensartede i vores behandling - især med fodring og lys. Der har været lidt for meget forskellige foder og foder spild, ujævn kvantitet af foder, og ulige pasning. Produktion svinge for meget op og ned. Jeg gav dem kun kunstig lys i de første 2 uge af æg lagnings periode og for lidt. Jeg ville gerne prove så lidt så muligt for at ikke genere deres natur, men de gav et mindre antal æg. Til gengæld kan vi konstatere at LaBelle lagge store velsmagende æg og at procent tal er ikke meget laver end de kommerciel racer, især hvis man give dem nok lys, i hvert fald 16 timer om dagen. Og hvis de spiste de samme antal af foder som de andre brun æglægger vil deres æg stadigvaek bliver større mener jeg. Man få mere for sin måltid. Det i sig selv er ikke en kommerciel fordel som vilkår er i dag men marked kan forandre sig eller bliver forandre. Det skulle ikke were så vanskeligt, for eksempel, at lave større bakke til XL æg. Redekasserne er så store at op til fern hone kan masse sig i en. Når der er mange i en kasse star en eller to star på ryggen af de andre. Den underst begynder at miste fjer pa ryggen fra de skarpe negler som skraber deres ryg. Omkring uge noterede jeg at ca. 2-25% havde miste få til mange fjer pa ryggen. Det fort ikke til kannibalisme men nogle fik solstik og sår på ryggen. De klør også og piller med sig selv. Jeg pravede forskellige hjælpemidler men der var ikke noget der virkede. Til gengæld skete der ikke noget alvorligt med dem. Nogle af de mest frygteligt udseende er de bedste æglægger. Jeg aflivede dem derfor ikke. DØDSFALD I næsten et år mistede vi 22 høns, fra 179 til 157 (7.7%). Kun tre dade af ukendte årsager. De andre aflivede jeg. I de fleste tilfælge var årsagen at de haltede for meget, at der voksende vorter pa deres fodder eller at de var magere og sløve. ÆG PRODUKTION Gennemsnit æg producent tal var 61.5 over 46 ugers produktion. (Jeg har ikke taget deres første uge- 22-med i gns tal og heller ikke uge 69 og 7). Gennemsnit æg vagt var 72.9 Gennemsnit æg masse var 44.7 grams. Gennemsnit start-else af ca. 2 æg per hone var: XL=49% L=43% M=%. Der var næsten ingen små æg kun 7 ud af 33. æg. Deres foder/kilo æg/kilo AKK var 4.3

6 Svanholm Gods OO Ron Ridenour LaBELLE HØNS PROJEKT RAPPORT Starten I sommer 2 købte vi 2 daggamle Scan LaBelle fra Hillstrøms rugeri. De var indlogerede i en opvarmede gammel stald brugt til log om vinter. Temperaturen fald gradvis fra 32 ti124 grad. De fik frisk halm til daglig, en sand bad, og lidt savsmuld i deres huse, som var kartoffel kasser. De sprang op pa små siddepinde i de første dage. Dødelighed var ca. fire procent og næsten alle i den første uge. Størst årsag til dødelighed, udover naturen, var dårlig behandling med vand. Mit næst største problem var at regulere fugtighed. Den varierede fra 55 til grad og til sidst helt op imod 1 grad. De drak vand konstant i de få august dage for de kom ud til marken. Mens de var i log stad konstruerede vi otte jern/træhønsehuse a 12 m2 og 9 træreder. Husene er uden bund med tra siddepinde, ophængt vandtrug og metalfoder siloer. Husene skaber god udluftning uden træk og er alligevel så lette og små at de med en traktorkrog kan flyttes jævnligt, så gadningskoncentration undgås. Kyllinger var livlige fra begyndelsen. De kunne åbenbart godt lide at høre klassisk og blad jazz musik. Fra uge tre havde de adgang til en lille have for vi overført dem i uge 4-5 til en stor mark af æble træer - Frugtplantagen. Hvis LaBelle får anstændige levevilkår er de rolige dyr og næsten ikke fjerpillere. I tilfælde af fjerpilning har jeg været i stand til at holde de pillede i et mørkt hospital og pilleriet har ikke gentaget sig hos det samme hold. I uge 6 var der lidt fjer pilning pa rumpen og jeg fangede og adskilte dem i hospitalet. Efter en uge var de tilbage til marken og alt gik godt. Andre har været syge eller svage eller har vredet et ben. Når jeg behandler dem og adskiller dem i hospitalet har der været gode resultater. Tretten ud af 21 blev reddet. Jeg tror LaBelle er nemmere at opdrætte med mindre kannibalisme end andre racer. De elsker at være udendørs og de har adgang 24 timer om dagen med kun storm vejr som undtagelse. De have sand bad under æble traerne og spiser orm og insekter, græs og ukrudt. De springer og flyver op på træerne. De er ikke bange for avlerne og andre mennesker. De ser ud til at være lykkelig. De er også store og smukke - en blanding af brune, hvide og røde fjer. De vejer mellem to og 2.5 kilo levende når de skal slagtes i uge og smag pragtfuld. Deres kød er fast som er deres æg. Jeg lavede en pagt med rævene. Hønsene er indespærrede i marken med en fiskenet som hegn og med el tråd. Alligevel er ræve interesserede i at finde en vej inde. Han/hun kommer hver nat. Med tidligere hold havde rævene nok at spise, fordi de fik de kyllinger som døde eller blev aflivet. Med dette hold var der meget få som døde eller blev aflivet. Fra uge 9 til 17 havde jeg indhegnet ca. 2 hønniker inklusiv 2 unge haner og begyndte at slagte de andre til vores kollektive k&ken. Efter at have slagtet ca. 7 solgt vi resten, 1, til supermarked. Den dag de skulle sendes af sted fandt ræven vej ind og slagtede ca. 45 stykker. Man skal aldrig underernære sin nabo.

7 q, [yc rs Svanholm Gods v/bo Læssøe Evaluering af 12 m2 flytbare kyllinge-/hønsehuse Konstruktionen af de flytbare huse fandt sted i forår/sommer Først blev der lavet et prototype hus, som efter en nøje vurdering for funktionsfejl og mulighed for produktionsforenkling dannede baggrund for de 7 endelige huse. De består af et skelet af rør- og vinkeljern som løse træelementer monteres pa. Husene forsynes med et skrånende panplade tag med 4 cm udhæng, og pa de høje langside monteres matterede plastic vinduer samt udluftnings lameller. Den ene endevæg består af 2 halvporte, som bruges ved fodring og rensning hos fjerkræet. Inde i husene er monteret siddepinde, 2 fodertrug og et automat vandingskar, og efter kyllingernes slagtning bliver der opsat 1 redekasser i hvert hus. Hvert hus er forsynet med beslag til pamontering af 2 hjul i den ene ende, samt et trækbeslag i den anden ende. En lille traktor kan nu flytte husene uden stort besvær. Positive erfaringer: Husene blev placeret i en del af Svanholms frugtplantage og et dobbelt så stort area1 som reglerne angiver blev indhegnet med 1,75 m højt fiskenet. På ydersiden af hegnet løb en el-tråd 2 cm over jorden, hvilket i begge afprøvningsår holdt rævene ude. Placeringen mellem frugttræerne fungerede fint. Kyllinger og høns spredte sig over hele arealet, ad græs og insekter og sandbadede under traerne, hvor jorden var 1s. Inde i husene blev der strøet med halm hvor der ikke var sandbad. Der skulle fyldes foder i trugene hver dag, og der var ca. en times arbejde med pasning og fodring dagligt. Hvis vandautomateme var justeret rigtigt, så der ikke kom vand pa det strøede gulv, var luften god i husene. Alt i alt trivedes bade kyllinger det ene år og høns det andet år vældig godt, samtidig at plantagen blev renholdt uden at det gik ud over avlen af frugt, snarere tvært imod. Negative erfaringer: Husene blev transporteret hjem i nærheden af avlsbygningerne ved vinterens komme, for at gøre pasning lettere og skaffe lys i husene til hønnikerne, som netop skulle i gang med at lægge æg. Men den store forskelstemperatur mellem ude og inde forårsagede et kraftigt vanddryp fra undersiden af taget lige ned over hønsene. Problemet blev løst ved at lægge et tykt lag hørhalm oven på tagene. Isoleringen fik problemet til at forsvinde, og halmen har været utrolig holdbar. er ikke blæst af og ligger der endnu efter halvandet år. Et andet og større problem var portenes skrøbelighed overfor vindstød. Mange hængsler har måttet rettes ud, når vinden tog fat i en port under fodringsarbejdet. En bedre sikring af portene er påkrævet, når de star åbne. Men vindstød kan også blive så kraftige at ingen sikring hjælper. Efter at husene var tømt for kyllinger, og 3 huse var flyttet hjem til hønsene kom orkanen d. 3. dec De 5 tomme huse var trillet rundt, og alle mere eller mindre skadet. 2 matte kasseres helt. Der var ikke meget vi kunne have gjort for at forhindre denne ulykke, men forhåbentlig bliver Danmark ikke ramt af lignende uvejr hvert år. Konklusion: Ud fra de økologisk målsætninger virker det rigtigt dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt at have fjerkræ i små enheder, og holde dem pa træbevoksede arealer. Den ekstra arbejdstid det medfører gør det desværre umuligt at konkurrere prismæssigt med andre økologer der også overholder reglerne, men som har større flokstørrelser, og mindre attraktivt udeareal. Vi vil dog fortsætte med hønsene på et mere hobbypræget plan til stor fornøjelse for mange.

8 J _ -. _. _- --

9 E P L P1 L Z S Z S l t P E E E S E S E C E P E 6 Z P E Z E S Z 6 2 Z Z O Z 6 Z 6 Z Z L Z C E S E P E 6 S L S L P 9 S P L S C S V P L S L % 6= bl Id lap4 6; 161 G 6 9st sst PSI ESI ESC ESC ES!- ESC zst CSL CSL 1st OEC OS1 OS1 Pt Ot Pt Pt Pt EPL Et E6t S61 St ZLL SLI SLZ S9Z szz s9z OEE S6Z SZ otz 2 OEC SPC szt oa 6ep/lllw6 6L.6 9E9LC O s 6oz SLt SLt osc szc osc otz ozz EEZ 6EZ ZZ zcz LLZ OPE ZEE ZZ LEE ECP SSE 9% OOE osz E9C 1 9b =?5i -pod zz 6t 1 LC 9c 9L 9c 9c SC SL PC PL PC EL EL EL OC 1 OC 1 OC P E E Z Z IWe W4sPW p '1 O'C S L O Z 2 S Z S Z S Z Ok S E O P O S S S O S O S ;_s p 4eJau I L 6 Z O c L OC Z LL O ZC S ZL S EL O PL L O SC S S1 9C S 9L S 9L O LC S LC S'LL S L1 S LC O'LL O LC s. S 9C S S1 O SL I O PL S EC O EC O EC % c O E 1 O EC O ZL O ZL O ZI O ZL O ZL cat irpzpi Jaugsk E 9 L P 9 zz L EE 2 SE 9 OE S V EZ L L 6 2 E 9 6E L'L LP 9 SP Z L OS 9 9 EP Z 6 6s L LS P 9s 2 S9 1 OL 6 11 L O ZC S6 6 9 SS 6% LP L L P 6 LL E tl L 9L 2 9 LS Z 9 6s 9 ts 6% PE S Z cz % 2 E E Z S VP E E 6Z 9 ZE P Z cz LE Z Z LC 9% SE Z E O Z t L S EP P LZ 6 S 6t S LD 2 % PIW E O 1' 1 ' Z'O Z ' C'O 1 ' CO E P'O P '1 6 O'C L'S LZ Z I 1 P 1 S 1 L Z E 1 P 1 P c 6 Z cc 9 EP S WE 9 PP 9 LP S OP S ZV 9 P 9 P L 6s 9 zs Z LC Z 9c c Z t c 6 1 El 1 El 9 6P E 9z S EP P LE E9 OC L PC EEL 61 6 EE 1 SP P9E P9 OPE P9 Z6t 9 9s - % w EP 6P L PP 6 ZL sz SE SL 9OL.1 O t zz cs L 9LC O LL 9 EZ 6 LL ZOE S 6L ZZ 9 L E 6Z 9 L EZ OCC SL LSE O PE S LL PZ 11 9L 99E O SE O LL zz SC1 LL L6E E S 9L EZ EEL 9L PEP O ZP O LL 9z WC PL LIP O ZP E LL CC 61 9 PZP O SP O LL 9z 99c EL P9P 9P Z LL 6Z 9LL OL SZP O VP 9 LL LZ ZLC OL 6OP O PP O LL 661 OL 69P 6P P LL 6Z 21 OL VW O SP O LL 6Z 6Z 69 96P O LS 9 9L 9z 9c ZL EP O SP 9 SL CP LLZ ES Z9E P SL EC OPZ 19 OSP O LS E SL ZP OEE zs SOP O ES P SL St ZLE OS ELP O PS 9 SL E 2 LS LSP O PS P SL OP 6tE PS 6ZP O ES 1 SL LP ZSE LP 9SE O LS Z PL SP ESE 6t s O ZS O PL P ZZP SP 96E O PS 6 EL OS P9P PP OLP 19 P PL IS SSP 9P 96 2 O LS 6 EL LS OSP P SZP s O PL zs CVP LP 96E c SS S EL ss ILP EP Z9E L ZS zs 9-a LP LE Z OS S ZL ss zos PP COP 6 PS S IL E9 PS 9-z PLE E CS S OL 9 6LP PE 9Z 1 9P 9 99 LPS CC 9sz Z LP S L9 OL 99 sz LCZ S LP O L9 OL 6s 9z PZZ 6 9P O L9 ZL LS oz E9C Z EP S 99 L zo9 Zt E6 Z CP S S9 LL EZL 6 2 O OS 9 EL PS9 69 O LP O P9 z9 9s P E tp O P9 OS LOP P 6Z 6 ZP S E9 zz 9cc 6 OS Z P E9 EZ O PC 3s be or I; p S ffi % 1 % 1x lue16 luej6 % 6 I41 5aslaJJelS ssew6~ JlkeA6y POG EE S L9 EL P E 1 LPI Z ZZ 6PZ 9 LE PZP LE 6ZP 9 EP 6P P PP LOS P P zss E PS oz9 % PC9 P S 999 S O9 69 Z LS ES9 P 9S EP9 9x9 6ZL t S L99 P L9 6LL s 6L9 Z S9 OEL Z 9 E6L 9 S tl te OL -2 L 69 SZ 6 L9 CO 69 9 ZL 6S L t CL6 E LL SZ6 P 6L OS6 C SL 66 P CL SL Z 69 ES 9 9L PP6 SO6 6 L9 tp P 69 OL tl 6 Z OL L Z9 L L LL6 6 EL 9Z6 Z OL 6L 6 L9 ts L PP 9s S SZ OZE 6 sti % wv fiuy16ae16ae a6r L L P Z Z6 L Z6 P P6 S S6 L6 E D OO 1 % c t Z9L E9C E E E9C E9L E9C E9L E9L P9L P9C s s9t s9c 9 99c 9 69C 69C 69C 6 69C LLL CL1 tlt CLC 9LI 9LC LL1 LLC 6Ll -xr wv UJ S? swauua6 9 OO Ot Z L9 OO Ot s9 L S P9 6 Z 9.6. LZ z9 6O Pl c9 6 LO 9 1E 6s O PZ s OU.L 1 LS 1 9s EO ss OO LO LZ PS OO LO OZ ES OO LO E 1 zs OO L 9 CS 9 6Z OS 9O ZZ 6t 9 EL P 9 LP 9 to 9P oo so sz SP OO SO. 1 VP 9 11 EP oo so Po ZP WW LZ LP oo w oz OP 7 E1 6 2 P 9 E OO EO OE LE OO EO EZ 9s x 9 1 SE OO E 6 PE EO ZO EE OO ZO PZ ZE OO ZO L t LE 21 OE 1 E 6Z CO LZ Z CO OZ LZ M)lO El 9z 1 9 sz 1 1.s PZ 66 Z C EZ EZ 66.ZC. z si owa war SUH UJ~OljUt?AS

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3

Indholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3 Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1) BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Høns i haven. Hvorfor holde høns? Hvad er fordelene ved privat hønsehold? Af: Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen.

Høns i haven. Hvorfor holde høns? Hvad er fordelene ved privat hønsehold? Af: Med blot fire-fem høns i gården kan du få friske æg hver morgen. Høns i haven Øget fokus på dyrevelfærd og bæredygtigt havebrug har igen gjort det populært at holde høns i almindelige beboelseskvarterer. Læs mere her og få også svar på, hvordan du overholder loven og

Læs mere

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk

At holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1

CpLy ApS. Rugevejledning - Flade rugemaskiner. Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 CpLy ApS Rugevejledning - Flade rugemaskiner Opdateret - Sommer 2014 RUGEVEJLEDNING - CPLY APS 1 Vigtigt Alle temperaturer er beregnet til en flad rugemaskine som ikke har ventilator. Hvis din rugemaskine

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til: Blå Energi ved Nordborg Spejderne Ide oplæg: Leder: - Udgangs punkt var at lave mad på en nemmer og mere brænde besparende måde - - - Træ pille komfur og så får vi også en ovn Trop: - Vil gerne have mobilen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Main Survey HÆFTE2006

Main Survey HÆFTE2006 Identifikationsfelt Elev ID: Elevnavn: L Main Survey HÆFTE2006 SPØRGSMÅL TIL PIRLS 2006 LÆSEBOG International Association for the Evaluation of Educational Achievement Danmarks Pædagogiske Universitet

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere

TRAMPOLINE. monteringsanvisninger for følgende trampoliner: NORTH EXPLORER 360, 460, 510

TRAMPOLINE. monteringsanvisninger for følgende trampoliner: NORTH EXPLORER 360, 460, 510 NORTH TRAMPOLINE monteringsanvisninger for følgende trampoliner: NORTH EXPLORER 360, 460, 50 NORTH EXPLORER 360, 460, 50 INDHOLD OM NORTH TRAMPOLINE............................... INDEN MONTERING.....................................

Læs mere

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune NATUR OG MILJØ INDHOLDSFORTEGNELSE SÅDAN INDRETTER DU DIT HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD...3 FORSKRIFT VEDRØRENDE INDRETNING

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: #

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: # Udkast 27-05-2015 Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune Billede: #7488042 1 Sådan indretter du dit hønse- og andet fuglehold I de senere år er det igen

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Slikbaljer, -spande og -sten

Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Producent-info 1-2014 [07.02.14]

Producent-info 1-2014 [07.02.14] 1. Danpo sænker noteringen med 1 øre/kg godkendt kylling pr. slagtedag fra søndag/mandags slagtningen d. 9./10. februar 2014 og indtil videre 2. Hudlidelser udseende mulig opståen mulig forebyggelse 3.

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

ALT OM HØNS. Dværghøns ]bwz[ \b_jj_][ \h aa[ Undulater livlige nysgerrige kloge

ALT OM HØNS. Dværghøns ]bwz[ \b_jj_][ \h aa[ Undulater livlige nysgerrige kloge PETS Dværghøns ]bwz[ \b_jj_][ \h aa[ Jeremy Hobson og Celia Lewis Fritz Dietrich Altmann Læs alt om høns, fra indretning af hønsegården til fodring, om æg, kyllinger og de forskellige racer, og hvordan

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere