HELSINGØR KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELSINGØR KOMMUNES SKOLEVÆSEN"

Transkript

1 HELSINGØR KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET: 2006/07 KVALITETSRAPPORT for Grydemoseskolen 1

2 STATUSDEL: Beskrivelse af skolen Grydemoseskolen er en såkaldt to-sporet folkeskole (team I III) med en specialklasserække for elever med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder (team V). Skolen har 475 elever pr. 1. september 2006 incl. eleverne i specialklasserne. Skolen arbejder ud fra en såkaldt integrationsmodel, som indebærer - et ønske om, at elever i de almene klasser og eleverne i specialklasserne i så stort omfang som muligt er sammen - primært i skolens sociale liv. Skolen har i en årrække haft SFO/Trygkogeren for eleverne i skolens specialklasserække i egne basislokaler på selve skolen ( i dette skoleår ca. 45 børn). Fra 1. januar 2007 rummer skolen formelt også SkoleFritidsOrdning (SFO) for eleverne i børnehaveklasse til og med 3. klasse (ca. 160 børn). SFO er placeret i selvstændige bygninger dels i det nærtliggende Børnehuset Kasserollen dels i Børnehuset Kvistgård. Den endelige overgang for SFO vil reelt ske pr , hvor en besluttet iværksætterperiode slutter. Personalet vil med fuldt integreret SFO omfatte i alt ca. 125 medarbejdere pædagoger, pædagogmedhjælpere, støttemedarbejdere, vikarer, sundhedspersonale, fysio/ergoterapeuter, servicemedarbejdere, administrative medarbejdere, lærere og ledere. Skolens værdigrundlag. Bestyrelsen har vedtaget, at skolens pædagogiske arbejde - inden for rammerne af Folkeskolelovens formålsparagraf og øvrig lovgivning skal bygge på tre overordnede Grundlagspapirer : 1. Grydemoseskolens målsætning (Skolens Grundlagspapir nr. 01) : at vi vil kendes på, at eleverne lærer noget, samtidig med at der er god trivsel for både elever og personale. Vi er sikre på at trivsel på arbejdspladsen giver større engagement og lyst til at lære "at eleverne oplever menneskets mangfoldighed i deres hverdag, idet skolen er for alle elever, herunder også elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne får forståelse for, at alle mennesker er lige værd og skal have mulighed for en alsidig personlig udvikling i samspil med andre", at vi arbejder på at skabe størst mulig integration i de sociale relationer mellem skolens almene del ( team I III ) og skolens specialklasserække (team V). 2. Dannelse - elevernes alsidige og personlige udvikling (Skolens Grundlagspapir nr. 02) For at styrke elevernes alsidige personlige udvikling skal skolen i tæt samarbejde med forældre inddrage eleverne i planlægning og vigtige beslutninger. En demokratisk holdning - er nøgleordet. I det daglige skal eleverne have trygge omgivelser med klare/præcise rammer for, hvordan man omgås andre på en respektfuld måde. Ansvarlighed er nøgleordet. Eleverne skal forstå at alle i gruppen/klassen har værdi og kan yde det, som den enkelte magter, og lære at give plads for hinanden og lytte til hinanden. Selvværd og gensidig respekt er nøgleordene. Eleverne skal opleve sig selv som en del af skolens fællesskab og være medansvarlig for den fælles 2

3 kultur, der dels eksisterer ved de traditioner, der er skabt og dels ved integration mellem team I-III og team V. Tolerance er nøgleordet. 3. Forventninger til hinanden ( Skolens Grundlagspapir nr. 03) Se skolens hjemmeside: www. grydemoseskolen.helsingor.dk Selvvalgte indsatsområder ( korte beskrivelser). A: Undervisningsdel team I, team II, team III og team V Indsatsområde 1: Udformning af Grydemoseskolens egen rummelighedspolitik Rummelighedspolitikken drøftes og udformes i forlængelse af den kommunale rummelighedspolitik samt skolens allerede oplevede rummelighed Evaluering: På Grydemoseskolen har rummelighedspolitikken været knyttet til skolens generelle skoleudviklingsproces med udforming af målrelateret årsplan, der bl.a. indeholder mål for sociale kompetencer. Hensigten er at gøre rummelighedsbegrebet til en almindelig og integreret del af den måde der tænkes undervisning på. Rummelighed skabes i klasseværelset med fokus på undervisningsdifferentiering, aktiv brug af trivsels- og mobbepolitik samt tæt forældresamarbejde. På Grydemoseskolen har vi endvidere oprettet familieklasse, som understøtter dette arbejde, når den almindelige indsats ikke rækker. Skolens integrationsarbejde i forhold til de handicappede elever i Team V er medvirkende til at Grydemoseskolens elever også på det umiddelbare plan oplever og lever med rummelighed på mange planer. Indsatsområde 2: Grydemoseskolens vedtagne mobbepolitik fra 2004/05 - fokus på arbejdet i klasserne Hvert team udarbejder handleplan for arbejdet med mobbepolitikken i forbindelse med udformning af årsplan for teamet/ klasserne, hvor omgangsformer, sprogbrug elever - elever og elever lærere imellem har særligt fokus ud fra skolens fælles normsæt. Evaluering: I foråret 2006 gennemførtes elektronisk trivsel/mobbeundersøgelse i alle klasse i team I, II og team III og i enkelte Team V grupper. Resultatet blev drøftet i alle klasser. Hvert team er forpligtet til på møder i januar, at afklare om teamets sociale spilleregler efterleves. På samarbejdsmøde mellem fritidshjem og team I lærere er fælles holdninger drøftet. Skolens Mobbepolitik er drøftet på møde med skolens kontaktforældre, som udtrykker tilfredshed med skolens arbejde på området. I forår 2007 er trivselsundersøgelse gentaget og med forbedret resultat. Enkeltsager tages op af skolens ledelse. Indsatsområde 3: Udformning af statistisk grundlag for skolens henvisninger til Børne- og Ungdomsrådgivningen Skolen udarbejder oversigter over arbejdet i ledelses- og støttecenterregi på det sociale og faglige område. Evaluering: Oversigt er udarbejdet og rummer såvel opsamling på sager, som er behandlet via konsultationsforum samt i almindelig støttecenterregi og på ledelsesplan. Oversigten dokumenterer den store indsats, der gøres for at hjælpe og udvikle de elever som fagligt og ikke mindst socialt ( AKT) har brug for særlig indsats og støtte. Indsatsområde 4: Organisering af lærerteam som grundlag for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen De ændrede arbejdsvilkår i forbindelse med organiseringen i selvstyrende lærerteam og fleksibel planlægning evalueres og danner grundlag for yderligere forankring af processen Skoleudviklingsprojektet vedr. teambaseret fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen færdiggøres i skoleåret 3

4 06/07 sammen med konsulent Kim Foss Hansen Evaluering: Evaluering af proces med fokus på de ting, der skal udvikles yderligere er sket på pædagogisk Weekend i marts. Konklusionerne var at teamarbejdet grundlæggende fungerer tilfredsstillende på de centrale punkter. Arbejdet med at anvende den fleksible organiseringsform skal udbygges efter det første års erfaringer. Indsatsområde 5: Beskrivelse af Grydemoseskolens egen evaluerings-kultur Evalueringsbeskrivelserne fra alle teamsamtaler i skoleåret 2005/06 beskriver teamenes aktuelle evalueringskultur og danner grundlag for hvilke elementer, der skal være en del af den fælles evalueringskultur på skolen. Arbejdsgruppe med repræsentanter fra team I, II og III udformer plan for hvilke elementer, der skal være i elevernes overgangsportfolie mellem faserne Evaluering: Teamenes målrelaterede årsplan er udformet og udsendt til alle forældre og er lagt på skolens hjemmeside. Planen danner sammen med den udarbejdede og de fra efteråret 2006 anvendte elevplaner i team II og team III grundlag for evalueringskulturen. Portfolio-evaluering er derudover fælles evalueringsform for alle klasser. Portfolien rummer og suppleres af læsetests, nationale tests og andre aktuelt gennemførte evalueringer i klasserne. Elevplanerne bygger på den løbende evaluering og elevsamtaler i de enkelte klasser. Rammer for Overgangsportfolie ( det materiale, der skal være til stede, når klasser skifter team / lærere) mellem team I og team II og mellem team II og team III er udformet i foråret 2007 og anvendes fra skoleåret 07/08. Indsatsområde 6: Den kommunale selvevalueringsrapport vedr. Overgangen fra børnehave til skole Anbefalingerne indgår i arbejdet inden for rammerne af de eksisterende møder i Helhed & Sammenhæng distriktsgruppe Der afsættes i givet fald arbejdstid til udmøntning af nye samarbejdstiltag Evaluering: Forløbet har været nyttigt og lærerigt. Alle procedurer er gennemgået og vurderet. På møde i Helhed & Sammenhængsgruppen er det konkluderet, at den nuværende overgangsform er dækkende og for alle parter tilfredsstillende for at sikre en god overgang mellem børnehave og skole. Indsatsområde 7: De foreløbige resultater af Grydemoseskolens egen læsepolitik for bh. kl. 3. kl. vurderes i forhold til det politiske mål. Evaluering: Eleverne i Team I læser dagligt individuelt minutter, og der afholdes 2 læsekurser i henholdsvis oktober / november af 3 ugers varighed og maj / juni af 2 ugers varighed. Læsevejlederen udarbejder og udvikler løbende forløbene i kursusugerne med henblik på at inddrage nyt læsemateriale og opgaver til brug i perioderne. Læsevejlederen udarbejder endvidere information til forældrene vedrørende læsekurserne og dansklærerne har efter hver kursusperiode en afsluttende evaluering med samtlige elever. Forældreevalueringerne foretages skriftligt til dansklærerne. Læsevejlederen afholder på 1. klassetrin fonologisk læsestartkursus i samarbejde med klassernes dansklærere. Resultaterne af læsetestene på 2. og 3. klassetrin viser, at eleverne er blevet meget sikre læsere med en pæn læsehastighed, men også at der skal øget fokus på den indholdsmæssige del af læseprocessen Indsatsområde 8: Læsepolitik for kl. implementeres Kravene fra læsepolitik indarbejdes i teamenes / klassernes årsplaner Læsevejleder og O-hus supporter inddrages i det videre arbejde Evaluering :Kravene fra Helsingør Kommunes læsepolitik er indarbejdet i den målrelaterede årsplan for såvel Team II som Team III klassetrin har i efteråret gennemført de obligatoriske TLprøver. På 5. klassetrin testes der i foråret 07 med prøven LÆS5. Læsevejlederen har før testene sammen med en ekstern læsevejleder gennemgået de nye test på klassetrin og afholder opsamlingsmøde med TL-gruppen i starten af 2007 med henblik på at udarbej- 4

5 de handleplaner med udgangspunkt i testresultaterne. Tilsvarende vil ske efter LÆS5-prøverne. Læsevejlederen informerer endvidere dansklærerne om nyt materiale, om forslag til afhjælpning af problematikken i forhold til læsehastighed og udarbejder forslag til danskforløb med fokus på læseforståelsen. På klassetrin er O-hus og skolens O-hus supporter inddraget, da der på og 9. klassetrin er elever knyttet til O-huset. Eleverne har alle på nuværende tidspunkt haft et 3 ugers kursusforløb på henholdsvis Nygård Skole og 10. Klasseskolen. Dansklærerne og matematiklærerne for ovennævnte elever og skolens O-hus supporter har alle været på besøg i den periode kurserne forløb for de respektive elever, for at se hvordan undervisningen forløb. Endvidere har de efter elevernes kursusperiode deltaget i et opfølgningskursus af 3 timers varighed, så de på bedst mulig måde var klædt på til at støtte eleverne når de vendte tilbage til skolen med deres IT-rygsæk. O-hus supporteren har jævnlig kontakt til eleverne med henblik på at hjælpe dem i anvendelse af IT-programmer, scanning m.m. O-hus supporteren er ligeledes jævnlig i dialog med lærerne til O-hus eleverne for at vejlede / supervisere dem. Indsatsområder uden for de kommunale målområder: Indsatsområde 9: Skolens arbejdspladsvurdering (APV) Der arbejdes videre med at effektuere de opstillede mål og resultatkrav for medarbejdernes arbejdsmiljø, som fremgår af den udarbejdede handlings-plan fra 2005 Der sættes særlig fokus på udvikling af metoder for konflikthåndtering Evaluering: Arbejdet med de forskellige indsatsområder i den udarbejdede handleplan for APV er stort set gennemført på alle områder. De resterende vurderes i sikkerhedsgruppen. Der har været gruppevis debat på temamøde i Pædagogisk Råd om emnet vedr. konflikthåndtering. Opsamling herfra videreføres i de enkelte team, m.h.p. evt. revurdering af teamenes fælles sociale mål/spilleregler for eleverne i teamene, samt teamenes arbejde med mobbepolitikken. Indsatsområde 10: Faglighed - skolens bærende søjler Der udformes oplæg til at indføre matematik komet - i første omgang for team I og team II Der udformes faglighedsplaner inden for fagene: hjemkundskab, sløjd, håndarbejde, musik, historie og Kristendom Evaluering: Arbejdet med matematik-komet og faglighedsplaner på de resterende fagområder igangsættes primo Indsatsområde 11: Samarbejdsfladerne mellem Team V og Trygkogeren En folder om fælles sygdomspolitik for vores børn og unge Forskønnelse af gangen Fælles sociale spilleregler for vores børn og unge Der igangsættes selvevalueringsproces vedr. overgang fra børneinstitutioner til Team V / Trygkogeren Evaluering: SKO/SFO- gruppen har udformet en sygdomsfolder til forældre om, hvordan man skal forholde sig ved forskellige sygdomme. Folderen blev uddelt til alle forældre ved skolestart aug Et gangudvalg bestående af pædagoger og lærere har forskønnet vores fælles gang diverse spejle konkave og det modsatte er til stor moro for ung som gammel opsat. Ligeledes en barre med forskelligt ophæng af forskelligartet materiale. Det fælles regelsæt for spilleregler arbejdes der videre med og en endelig skriftlig udformning vil foreligge inden udgangen af maj Den 6. december blev der afholdt et meget konstruktivt møde mellem specialbørnehaven Himmelhuset, SFO Trygkogeren og team V med deltagelse af pædagoger, lærere og ledere fra alle 3 områder. Den eksisterende procedure for enhederne blev gennemgået og tilrettet, så den passer til den virkelighed, vi har. I skrivende stund er sammenskrivningen rundsendt til kommentering/ tilføjelser og vi afventer derfor den endelige skrivelse, som vil foreligge i det nye år. 5

6 Indsatsområder videreført fra tidligere år: Forsinket klassedannelse Evaluering: Efter tre års udviklingsarbejde med forsinket klassedannelse i henholdsvis børnehaveklasserne og på 7. klassetrin er det nu besluttet at gøre modellerne permanente. Der er udarbejdet principper for klassedannelsen i skolebestyrelsen og udformet en informationsfolder om emnet til kommende forældre i børnehaveklasserne. B: Fritidsdel Trygkogeren: Indsatsområde 1: Lokalsamfundet i fokus Øge børnenes kendskab til lokalsamfundet Evaluering: Siden februar har vi arbejdet med nærområdet, for at give børnene en bevidsthed om hvad der er af tilbud og oplevelser i vores lokalsamfund, primært i Espergærde, Helsingør og Humlebæk. Vi har bl.a. været på: Espergærde bibliotek, vi har besøgt Krogerup en gang ugentligt hvor vi har gået ture i skoven, leget på halmballer, bygget huler, klappet køer, sået og luget i haven, kørt på traktor, lavet bålmad og farvet med planter. Slotte Fredensborg, Frederiksborg, Gurre slotsruin og Kronborg. Havne Gilleleje, Espergærde, Hornbæk, Langebro og Helsingør. Gåture i Trygkogerens nærområde. De store har været ude at tage de offentlige transportmidler. Byvandring i Helsingør med musen Malthe. Gennem det gamle Helsingør med stop på Skibsklarergården, kirken, klostret. Museer- Helsingør Bymuseum og Louisiana i Humlebæk. Indsatsområde 2: Samværsformer Med afsæt i bestyrelsens vedtagne mobbepolitik udarbejdes handlingsplan over begreberne dannelse, sprogbrug og mobning til Trygkogerens normsæt for samværsformer. Evaluering: På børnemøderne har hensigtsmæssige samværsformer været et fast punkt på dagsordenen, hvilket har givet mange gode tanker og samtaler, som børnene har profiteret af. Handleplanen er i samarbejde med børnene under udarbejdelse, denne vil indgå i samarbejdsudvalget arbejde med mobbepolitikken for børnene i Team V og Trygkogeren. Indsatsområder videreført fra tidligere år: Konfliktløsning og social/følelsesmæssig forståelse Udvide gruppen af børn i forhold til brug af værktøjerne fra KAT-kassen (KAT = Kognitiv Affektiv Træning) Personalegruppen skal blive fortrolig med brugen af KAT-kassen Evaluering: Der har været gennemført videregående kursus i brug af KAT-kassen i februar. Katkassen bruges i forbindelse med børnemøderne og i udstrakt grad i forbindelse med konfliktløsninger og til social- og følelsesmæssig forståelse blandt de større børn/unge. KAT-kassen er nu en integreret del af det pædagogiske arbejde. Skolens arbejdspladsvurdering (APV) - særlig SFO del (arbejdsmiljø) Ud fra prioriterede handleplan rettes der nu fokus på de resterende 5 punkter Træværksted, sy/tegnerum, udvidelse af personalerum med en terrasse samt udbygning af legeskur Evaluering: Legeskuret blev indviet i april, til stor glæde for både børn og medarbejdere. Arbejdet med at skabe hensigtsmæssige arbejdsgange og indretning indbefattede i år, sy/tegnerum, sanserum og træværksted. Sidstnævnte blev grundet det stigende børnetal indrettet til et multirum -og grupperum for de yngste børn. Den gode og hensigtsmæssige indretning og udnyttelse af km2 blev belønnet med Realkredit Danmarks Kloge km2 pris. Udvidelsen af personalerummet med en terrasse valgte vi 6

7 at nedprioritere til fordel for sanserummet. Skolebestyrelsens principper. Hvilke emner har skolebestyrelsen fastsat principper for? Skole-hjemsamarbejde Elevaktiviteter (lejrskoler, hytteture, alternative dage m.m.) Specialundervisning Holddannelse Fagfordeling Aflysning af undervisning Fritagelse for undervisning Skolebibliotek / pædagogisk servicecenter Vikararbejde (Andre): Fagfordeling Ordensregler Mobning Klassedannelse Rygning Alkohol - misbrug Sponsorering Sorg Kriseplan Ansættelse It anvendelse Læsepolitik Bevægelse og sundhed Tilsyn med eleverne Ja Nej Timetal skoleår:_2006/ klasse klasse klasse Klasse- Trin Timetal Mini- Vej- Plan- Mini- Vej- Planlagt mum ledende lagt Mini- Vej- Planmum Ledende lagt mum ledende Dansk Humanistiske fag Mate Matik Naturfag Totalt Praktisk/mu siske fag Klassens tid. I alt pr. uge 7

8 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? 98 % Elevtal pr. 1. september Antal elever på skolen Heraf elever fra andre distrikter Antal spor Bh.kl klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Specialklasser 52 2F gr og 4 A-gr Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal elever der ikke går på skolen Antal børn tilmeldt SFO Antal elever fra skoledistriktet henvist til specialklasse i Helsingør Kommune 3 Antal elever fra skoledistriktet henvist til specialklasser eller specialskoler i 1 andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder bopæl til anden (som er flyttet kommune) Nøgletal. Skolens oplysninger pr. 1. september 2006 Normalklasser. Antal elever (1. 9. kl) 380 Lærernormering (antal fuldtidsstillinger excl. ledelsestid, konsulenttid m.m.) 29,1 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger excl. ledelsestid m.m.) Specialklasser (udfyldes kun hvis man har specialklasser). Antal elever 52 Lærernormering (antal fuldtidsstillinger excl. ledelsestid, konsulenttid m.m.) 17,33 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger excl. ledelsestid m.m.) 3.0 Modtageklasser (udfyldes kun hvis man har modtageklasser). Antal elever - Lærernormering (antal fuldtidsstillinger excl. ledelsestid, konsulenttid m.m.) - Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger excl. ledelsestid m.m.) - 8

9 Dansk som andetsprog. Antal elever 28 Lærernormering (antal fuldtidsstillinger excl. ledelsestid, konsulenttid m.m.) 29,1 Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger excl. ledelsestid m.m.) 0.96 Hele skolen ( Team I III) Antal elever i alt pr. 1.september ( kl.) 425 Samlede driftsudgifter forrige år excl. bygninger (team I III) Samlede udgifter pr. elev Øvrigt. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gammel) med internetopkobling 4,25 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (det udvidede underv. begreb ift. nettoarbejdstiden) skoleåret 06/07 43,3 % Elever(0.-9.kl) 425 Lærerkompetencer. I følgende omfang blev undervisningen varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse (hvis skolen har 10 klasser hvoraf de 9 har en liniefagsuddannet dansklærer, er svaret for dansk 90%). Dansk 80 % Matematik 55 % Engelsk 60 % Øvrige fag 50 % Specialundervisning 60 % Dansk som andetsprog 50 % Har liniefagsdækningen givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner? Der fagfordeles i videst muligt omfang så liniefagskompetencer udnyttes uden at teamopbygningen( fasedelingen) ødelægges. Næste skoleår er én lærer på matematik liniefag og én lærer på natur/teknik liniefagskursus via den kommunale satsning på disse områder dette er i sig sel rigtig fint. MEN ressourcemæssigt betyder det at skolen må bruge 50% flere timer til efteruddannelse end skolen faktisk har til rådighed OG der er dermed ikke timer til at andre lærere kommer på selv helt korte inspirationskurser. Den ressourceramme skolerne i Helsingør Kommune har til efteruddannelse slår slet, slet ikke til, hvis der skal ske en målrettet og tidsmæssig overskuelig opdatering af lærerne på fagområder, hvor liniefagsdækningen ikke er god nok ( På Grydemoseskolen mest påkrævet på Natur/teknik og andre naturfag). Karakterer. Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni år klasse 10.klasse Dansk skriftlig 8,8 Dansk mundtlig 9,0 Dansk sprog (læsning/retskrivning) 8,2/8,3 Matematik skriftlig 8,0/7,9 Engelsk mundtlig 8,9 9

10 Engelsk skriftlig 8,4 Fysik/kemi mundtlig 8,5 Udtræk skriftlig engelsk 8,0 Udtræk skriftlig engelsk 7,9 Tysk mundtlig 6,7 Fransk mundtlig 8,6 Undervisningsmiljøvurderingen (UMV): Skolen har over 2 skoleår gennemført elektronisk spørgeskemaundersøgelse med speciel fokus på trivsel / mobningsområdet. Undersøgelsens resultater er behandles i Pædagogisk Råd, elevråd og i skolens antimobberåd. De enkelte klassers resultater drøftes i de enkelte klasser. Begge undersøgelser viser ingen generelle problemer for trivsel og mobning. Fra sidste års undersøgelse og til i år er % delen af besvarelser, der udtrykker problemer endda haft faldende tendens. På de fysiske områder er der generelt ingen alarmerende tilbagemeldinger, ud over at man ønsker elevtoiletter i team malet, og at der bør være bedre rengøring og bedre oprydning (et internt problem i klasserne, der tages op lokalt) Sundhedsprofil 9.kl. (fra SUND): Sundhedsprofil kan ikke fremlægges på nuværende tidspunkt, da den først udformes i januar måned Tandsundhedsskema: Bemærkning: Skemaet viser, at GRY børn har ca18 % færre huller end gennemsnittet af børn i Helsingør. Vurdering af effekten af familieklasse: Grydemoseskolens familieklasse har fungeret i 1½ skoleår og haft 3 forløb. Der har været 8 elever igennem. Den umiddelbare opfattelse er, at der har været god effekt på forløbene. I starten var der er en del elever fra skolens overbygning, som blev optaget i et forløb og som endte med at profitere rigtig fint heraf på trods af det sene tidspunkt i deres skoleforløb. Skolen gennemfører i starten af skoleåret 2007/08 en mere systematisk evaluering af familieklasseerfaringerne herunder fokus på den oplevede langtidseffekt i de berørte normalklasser. Vurdering af den specialpædagogiske bistand Skolen har lagt stor vægt på at udmønte den vedtagne læsepolitik med gennemførsel af læseraketter i alle indskolingsklasser og på 4. og 5. klassetrin. Derudover aktiveres forældre via særlige indlæg 10

11 på forældremøder af læsevejleder. Ud fra læsetest gennemføres særlige læse-opsamlingsforløb. Skolens læseresultater har vist en betydelig forbedring over en årrække. I år har resultatet på 4. klassetrin dog gjort opmærksom på at der ud over de mere tekniske læserutiner skal sættes ekstra ind på det indholdsmæssige i overgangen mellem 3. og 4. klassetrin. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skolen har for skoleåret 06/07 modtaget 8 lektioner til undervisningen i dansk som andetsprog. Eleverne i indskolingen har enkeltvis og på hold modtager undervisningen i forlængelse af deres skolegang. Der er i undervisningen i undervisningen lagt vægt på begrebsudvikling, pragmatisk kompetence, samtale - og tekst kompetence samt grammatisk kompetence. På mellemtrinnet er undervisningen valgt såvel i dansklektionerne, som udenfor, med fokus på begrebsudvikling, samtale og grammatiskkompetence. I skoleåret 07/08 får skolen kun 4 ugentlige lektioner til samme antal to-sprogede elever Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer Skolen har over en årrække omlagt skolens struktur til ren fasedeling, hvor lærere primært underviser i en fase af skoleforløbet. Samtidig er der sat fokus på udformning af faglige mål for undervisningen i alle fag og styrkelse af teamsamarbejdet. Dette har betydet en betydelig styrkelse af lærernes mulighed for at holde fokus på netop samme aldersgruppe og de faglige kompetencer, der er nødvendige her. I afgangsklasserne er prøveresultaterne forbedret og andelen af søgning til de gymnasiale uddannelse er steget. I indskolingsområdet er læseresultaterne ligeledes forbedret betydeligt. Ud fra skolens elevsammensætning er begge disse resultater særdeles positive. Skolen kan have behov for at der sættes mere struktureret fokus på faget Natur /teknik med opbygning af mere målrette fagligt miljø. Det kommende nyindretning af et sciencecenter og den kommunale liniefagsuddannelse af lærere i natur/teknik kan medvirke til hertil. Vurdering af hvordan elever, som modtager undervisning i specialklasser/specialskoler/dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne under ét Vurdering fra Alternativklasserne ved Mette Hultgren : Begge elever fra Grydemoseskolens distrikt går på 8. klassetrin. Den ene elev er fagligt engageret og interesseret i undervisningen både den boglige og praktiske undervisning. Stabilt fremmøde. Et fint skole/hjem samarbejde, hvor familien gav positive tilbagemeldinger om en glad dreng. Stoppet d. 29. juni 2007, for at begynde på efterskole i august. Den anden elev ønsker at kunne engagere sig fagligt og praktisk i undervisningen, men et fravær på 50%, samt et misbrug af euforiserende stoffer, forhindrer eleven i at skabe relationer til skolen. Er tilknyttet socialforvaltningens Pigebase projekt. Vurdering fra Familiecenteret ved Tryggvi Kaldan: Elev 1 startede på Løvdal januar 2006 på 5. klasseniveau. Fagligt i dansk: Middel 4. klasse. Fagligt i matematik: Starten af 4. klasse. Eleven er p.t. i skolepraktik. Elev 2 startede på Løvdal august 2006 på 6. klasseniveau. Fagligt i dansk: Middel i læsning for slutningen af 5. kl og skriftligt middel for slutningen af 4. kl. Fagligt i matematik: Standpunkt beg. 6.kl. Elev 3 startede juni 2006 på 5. klasseniveau. Fagligt dansk: En C-læser i 4.kl. og skriftligt midten af 4. klasse. Fagligt i matematik: Standpunkt er midten af 4.kl. Eleven fraflyttede kommunen juni 2007 og stoppede i Familiecenteret. Skolens to-sprogselever deler sig i 2 hovedgrupper. En gruppe som klarer sig rigtig fint og én gruppe, som fagligt har store problemer. Forskellen beror primært på hjemmenes muligheder og traditioner for at kunne hjælpe med og støtte op om den skolemæssige og sproglige indsats. 11

12 Elevers valg efter 9. klasse efter skoleåret 2006/ klasse Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx) Erhvervsuddannelser Andre uddannelser 35,5 % 42,2 % 13.3 % 8,9 % 12

13 Testresultater skoleår 2006/07 Dato for prøvetagning: måned/år maj/juni Gennemførte i %: (testresultaterne er kun til politikerne) Dansk/læsning 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 96 % 2. klasse 4. klasse 6. klasse 95% 8. klasse Matematik 8. klasse 92%. klasse. klasse. klasse Fysik/kemi Engelsk 8.klasse 8.klasse Biologi Geografi HANDLEPLAN: Selvvalgte indsatsområder ( korte beskrivelser). Politiske mål Indsatsområder Skolens resultatkrav Handlingsplan/ evalueringsform 1 se oversigt side 4 1. Skolen sætter særligt fokus på arbejdet med at opsamle erfaringerne med de seneste skoleårs arbejde med rummelighed, mobbepolitik og elevernes trivsel 1.1 Grydemoseskolens rummeligheds-politik samtænkes med indsatsen i SFO- regi, når SFO bliver integreret del af den samlede Grydemoseskole 1.2 integrationspolitik mellem eleverne i Team I III og Team V revur-deres med henblik på yderligere og forpligtende samarbejde Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning 13

14 1.3 Grydemoseskolens vedtagne mobbepolitik fra 2004/05 revideres også m. h.p. arbejdet i SFO og team V / Trygkogeren Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning 1.4 Det 3-årige projekt med KATkassen i Trygkogeren indgår i arbejdet mobbepolitikken i team V / Trygkogeren - også som en del af indsatsen vedr. trivsel Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning 1.5 Erfaringerne fra arbejdet i skolens Familieklasse relateres til det forebyggende AKT arbejde i normalklasserne 1.6 Det statistisk grundlag for skolens henvisninger til Børneog Ungerådgivningen vurderes i forhold til skolens praksis på specialundervisningsområdet 2 se oversigt side 4 udmøntes i andet regi Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning 3 se oversigt side 4 2. Integrationen i skolens normalundervisning for skolens elever tilknyttet ordblindehuset konkretiseres 2.1 Der udarbejdes en beskrivelse af skolens arbejde med O-hus elever. Beskrivelsen omfatter indsats og forpligtelse fra såvel skolens som de enkelte læreres side Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning Øvrige politiske mål 4 3. Helhed & sammenhæng se oversigt side 5 Samarbejdsfladerne 14

15 mellem Team I og SFO Samarbejdsfladerne mellem Team V og SFO-Trygkogeren 3.1 Der skabes arbejdstilrettelæggelse, som sikrer arbejdsfællesskab mellem Team I og SFO-personalet ( normalområdet) 3.2 Der skabes arbejdstilrettelæggelse, som sikrer arbejdsfællesskab mellem Team V og SFO ( specialområdet) Indsatsområder uden for de kommunale målområder: Politiskemål Indsatsområder Skolens resultatkrav Handlingsplan/ 4. Skolens arbejdspladsvurdering (APV) 4.1 Der arbejdes videre med at effektuere de opstillede mål og resultatkrav for medarbejdernes arbejdsmiljø, som fremgår af den udarbejdede handlingsplan fra Særligt for SFO Trygkogeren fortsætter arbejdet med at skabe hensigtsmæssige arbejdsgange og indretning i alrummet. evalueringsform Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning 5. Faglighed - skolens bærende søjler 6. Arbejdet med videreudvikling Fleksibel planlægning af undervisningen 5.1 Der udformes faglighedsplaner inden for faget idræt 5.2 Skolens Målrelaterede årsplaner evalueres og revideres 6.1 arbejdet følges i pædagogisk udvalg, på teamudviklingssamtaler og ved tilrettelagte fællesmøder Udarbejdes i forbindelse med skoleårets planlægning Har skolen ønsker/forslag til fremtidige fælleskommunale indsatsområder? Det er er stort ønske, at der skabes øgede ressourcerammer til, at det bliver muligt at formulere en ledelsesmæssig målrettet indsats på efteruddannelsesområdet. Der med kan opdateringen af lærernes faglige kompetencer til liniefagsniveau på flere Afleveringsfrist: elektronisk til forvaltningen 20. august 2007 (efter behandling i skolebestyrelsen). 15

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET: 07/08. KVALITETSRAPPORT for Bregnehøj den lokale behandlingsskole

HELSINGØR KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET: 07/08. KVALITETSRAPPORT for Bregnehøj den lokale behandlingsskole HELSINGØR KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET: 07/08 KVALITETSRAPPORT for Bregnehøj den lokale behandlingsskole 1 STATUSDEL: Beskrivelse af skolen Bregnehøj er oprettet som anbringelsesforebyggende foranstaltning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Veng Fællesskole Søballevej 2 8660 Skanderborg Tlf: 87613161 E-mail: vengskole@skanderborg.dk www.vengskolen.dk Kvalitetsrapport for Veng Fællesskole - Skanderborg Kommune Side 1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner "Glyngøre Skole eren grundskole i Skive Kommunes Skolevæsen. Skolen er placeret et smukt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en rummelig skole bestående af undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/ Dalgas.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ørslevkloster er en folkeskole med 115 elever fordelt på 7 klassetrin. Der er en SFO

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere