TRAFIKSIKKERHEDSPLAN UDKAST

Transkript

1

2

3 OKTOBER 2012 SORØ KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN UDKAST Som rådgiver blev benyttet: COWI A/S Lárus Ágústsson Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax

4

5 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN INDHOLD 1 Indledning Baggrund og formål Målsætning Trafiksikkerhedsrådet Samarbejde med andre aktører Planens indhold Baggrunds data for planen Det økonomiske incitament for at reducere antallet af ulykker 5 2 Trafik i Sorø kommune Vejnettet Stinettet Den kollektive trafik 9 3 Politiregistrerede ulykker Udvikling i antal ulykker og personskader Tematisk analyse 11 4 Målsætning 16 5 Ulykkesbelastede steder på kommunens vejnet Geografisk fordeling af ulykker med dræbte og tilskadekomne Udpegning af ulykkesbelastede steder 20 6 Kommentarer fra borgere og lokalfora Borgerinddragelse Indkomne borgerhenvendelser Skolevejsanalyse 26

6 2 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Hastighedsmålinger og trafiktal 27 8 Information og kampagner 29 9 Tiltag til reduktion i antal trafikulykker samt større tryghed på vejene Fysiske tiltag der kan forventes at reducere antal ulykker Strækninger hvor ulykkerne sker så spredt at punktvise tiltag ikke forventes at kunne afhjælpe Tryghedsskabende fysiske vejprojekter inkl. skolevejsprojekter Høj hastighed Vejdrift Politiopgaver Supplerende tiltag Effektvurdering Etapeplan 41

7 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Indledning 1.1 Baggrund og formål Sorø Kommune igangsatte i efteråret 2007 udarbejdelsen af en trafiksikkerhedsplan. Planen som dækkede perioden blev udgivet i 2008 og opdateret i I 2012 igangsatte kommunens Trafiksikkerhedsråd arbejdet med at lave en ny trafiksikkerhedsplan, som skal gælde for perioden Den nye plan dækker perioden 2013 til 2016 og er en opdatering og videreførelse af de tidligere planer. Planens formål er at udstikke kommunens rammer for de kommende års indsats for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. Planen danner udgangspunkt for en systematisk indsats for at fremme trafiksikkerheden i kommunen. 1.2 Målsætning Kommunen vedtog i 2008 at støtte op om Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om reduktion i antal dræbte og tilskadekomne. Målsætningen betyder, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i årene 2004 til 2006 som minimum skal mindskes med 40 % i Denne målsætning ser medio 2012 ud til at kunne blive opfyldt. Færdselssikkerhedskommissionen har medio 2012 ikke offentliggjort en ny målsætning for perioden 2012 til I Sorø Kommunes udkast til ny plan er der derfor foreslået at videreføre målsætningen således at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i årene 2004 til 2006 som minimum skal mindskes med 60 % i For at nå de mål, der er stillet for trafiksikkerheden i Sorø Kommune, er det nødvendigt med langsigtet planlægning og en konkret prioritering af de udpegede problemsteder i forhold til de midler, der er til rådighed. Trafiksikkerhedsplanen skal derfor indgå som en del af den fremtidige kommunale planlægning, prioritering og budgetlægning. 1.3 Trafiksikkerhedsrådet I efteråret 2007 nedsatte kommunen et trafiksikkerhedsråd.

8 4 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Trafiksikkerhedsrådet er i dag sammensat af: Formanden for Teknik- og Miljøudvalget (formand) Repræsentant for Teknik- og Miljøudvalget (næstformand) Repræsentant fra Børn og Undervisning 1 repræsentant fra Politiet 1 repræsentant fra Handicaprådet 1 repræsentant fra skolebestyrelserne 1 repræsentant fra Cyklistforbundet 1 repræsentant fra Trafikselskabet 1 repræsentant fra ældrerådet 5 repræsentanter fra lokalråd og borgerforeninger Trafiksikkerhedsrådets opgave er at fremme trafiksikkerheden i Sorø Kommune og derved at minimere antallet af ulykker. Rådets opgave er bl.a. at få udarbejdet og opdateret en trafiksikkerhedsplan for Sorø kommune samt drøfte deltagelse og planlægning af kampagner mm. Trafiksikkerhedsrådet bistås af repræsentanter fra Teknik og Miljø. 1.4 Samarbejde med andre aktører Sorø Kommune samarbejder med Vejdirektoratet, Vejcenter Sjælland i Næstved, om trafiksikkerhedsfremmende projekter på statsveje. Herudover er der samarbejde med politiet i vejsager og vedrørende politikontroller samt med en række institutioner og foreninger. 1.5 Planens indhold Planen beskriver først den aktuelle situation i Sorø Kommune med kort beskrivelse af infrastrukturen (afsnit 2), gennemgang af politiets ulykkesregistrering inkl. hvem var indblandet (afsnit 3) mm. hvorefter kommunens målsætning angående reduktion i antal ulykker beskrives (afsnit 4). Dernæst udpeges de steder på vejnettet, hvor der sker mange ulykker, og hvor der med vejtekniske tiltag kan forventes, at antallet kan reduceres (afsnit 5). I perioden siden sidste trafiksikkerhedsplan blev udarbejdet har der været en række borgerhenvendelser angående trafiksikkerhed og utryghed. Endelig har kommunen løbende en dialog med lokalforeninger og trafiksikkerhedsrådet. Planen indeholder et afsnit med opsamling af borgerhenvendelser, der er modtaget siden sidste trafiksikkerhedsplan (afsnit 6). Herefter kommer et afsnit, der opsummerer de hastighedsmålinger der er udført siden sidste plan (afsnit 7). Forslag til hovedindsatsområder de kommende år og forslag til etapeplan for de foreslåede tiltag til forbedringer fremsættes (afsnit 8). Til slut beskrives de foreslåede tiltag og der vises en etapeplan for arbejdet. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af Sorø Kommunes Fagcenter Teknik og Miljø med konsulentbistand fra COWI.

9 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Baggrunds data for planen I den nye plan er der foretaget opdateringer af politiregistrerede ulykker, så det dækker perioden , listen over borgerhenvendelser (inkl. henvendelser fra skolerne) er opdateret, forslag til nye lister over projekter til fremme af trafiksikkerheden er udarbejdet og der er givet oversigt over målte trafikmængder og hastigheder. Planen er dermed udarbejdet på baggrund af: Analyse af politiregistrerede ulykker i perioden Borgerkommentarer Skolevejsanalyse 2009 Hastighedsmålinger Generel viden om trafiksikkerhed, forebyggelse af ulykker og effekter af forskellige tiltag. Figur 1.1 Etablering af rundkørsler er et af de tiltag der reducerer antal ulykker mest. Her rundkørselen i krydset Normarksvej/Apotekervej i Sorø. 1.7 Det økonomiske incitament for at reducere antallet af ulykker Udover de store menneskelige omkostninger, som ulykker medfører, er der også store økonomiske udgifter for samfundet og for de enkelte kommuner. Kommunernes andel til behandling af trafikofre er betydelig.

10 6 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN De officielle omkostninger i forbindelse med trafikulykker er følgende (2010 priser, kilde: Vejdirektoratet): Personrelaterede omkostninger pr. rapporteret personskade: Materielskadeomkostninger pr. rapporteret trafikulykke: kr kr. Priserne anvendes af Vejdirektoratet i forbindelse med prioritering af sortpletprojekter. Priserne er markedspriser, og der tages udgangspunkt i en gennemsnitsbetragtning af de samfundsøkonomiske omkostninger. Omkostningerne opgøres ud fra personrelaterede omkostninger i forbindelse med hospitalsophold, beredskab i forbindelse med ulykken, produktionstab etc. Omkostninger til revalidering og langtidspleje er til gengæld ikke medregnet. Et skønsmæssigt velfærdstab er inkluderet. Velfærdstabet er udtryk for en række omkostninger i form af lidelser og afsavn, som ikke har umiddelbar markedsværdi. Kommunens ressourcer er begrænsede, og følgelig vil den bedst mulige udnyttelse af midlerne være at prioritere projekter, der giver mest mulig trafiksikkerhed for pengene. Det er projekter, som giver flest muligt sparede ulykker og mest mulig tryghed i forhold til det investerede antal kroner. Men økonomien skal ikke alene diktere valget af projekter.

11 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Trafik i Sorø kommune I Sorø kommune findes to vejmyndigheder staten og kommunen som bestyrer hver sin del af vejnettet. Hertil kommer de private fællesveje. Kommunale veje udgør 504 kilometer af det samlede vejnet. Statsveje inkl. motorvej udgør 25 km. Dertil kommer et større antal mindre befærdede privat/fællesveje. Efter kommunesammenlægningen har Sorø Kommune overtaget en del af de regionale veje (de tidligere amtsveje). Det er netop på disse veje, man har de høje hastigheder. Der er med få undtagelser ikke nogen adskillelse mellem cyklister og bilister på disse veje. Der er normalt ingen større problemer med afviklingen af trafikken på vejnettet i kommunen dog kan der forekomme periodiske problemer, f.eks. ved skolerne omkring afleveringstidspunktet. 2.1 Vejnettet Størstedelen af trafikken afvikles på det overordnede vejnet, som i Sorø-området består af Vestmotorvejen (stat), Ringstedvej, Slagelsevej, Parnasvej, Nordmarksvej, Kalundborgvej, dele af Næstvedvej, Elmebjergvej, St. Ladegårdsvej, Skælskørvej, Holbækvej og Alléen (se Figur 2.1). I Dianalund-området afvikles størstedelen af trafikken efter den øst-vestlige vej fra kommunegrænsen til Kalundborg Kommune ved Ruds Vedby, til Dianalund og Nyrup mod kommunegrænsen til Holbæk kommune. Denne vej består af Kalundborgvej i Ruds Vedby, Rudsgade, Sorøvej mellem Ruds Vedby og Dianalund, Karsholtevej, Dr. Sellsvej, Holbækvej, Tjørntvedvej og Merløsevej. Stenlille ligger nord for denne øst-vestgående akse, og har ikke direkte gennemkørsel. Der er omfartsvej i form af Omkørselvejen. På østsiden af Stenlille ligger Sorøvej som er forbindelsen mellem Vestmotorvejen og Holbæk. Denne del af den nord-sydgående akse er statsvej. Disse to hovedakser, henholdsvis den østvestgående akse og den nord-syd gående akse, bærer en stor del af den lokale trafik.

12 8 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Grundmateriale copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Figur 2.1 Vejnettet i Sorø Kommune. Motorvejen (med rødt) samt rute 57 fra motorvejen mod nord (brun) er statsveje og administreres dermed af Vejdirektoratet og ikke kommunen. Sorø kommune rummer en række mindre bysamfund, som for en stor dels vedkommende forbindes af kommuneveje, som hermed er af stor betydning for kommunens indbyggere. På disse veje afvikles typisk køretøjer i døgnet. Til sammenligning kører der i gennemsnit ca køretøjer på motorvejen øst for Sorø hver dag. 2.2 Stinettet Kommunens stinet har flere formål, afhængigt af den geografiske placering. I byområderne skal nettet forbinde de enkelte boligområder med skoler, institutioner, indkøbscentre osv. Nettet består her af cykelstier, dobbeltrettede stier og cykelruter langs lokalveje. I landområderne skal stierne sikre skolevejen og binde landområder sammen med byen. I landområderne består stierne hovedsagelig af dobbeltrettede stier i eget tracé. Kommunens stiplan kan findes på hjemmesiden: Herudover er det ønskeligt, at stierne binder landsbyerne sammen med de overordnede veje, og at de giver skolebørnene mulighed for trygt at cykle til skole.

13 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN I 2009 udarbejdede kommunen en cykelprioriteringsplan for kommunevejene. Cykelstiforbindelsen mellem Sorø og Dianalund via Tersløse foreslås i planen som højeste prioritet. Herefter foreslås at Dianalund forbindes med Stenlille og Ruds Vedby. Da en række af forudsætningerne for planen er ændret (bl.a. skoleændringer) bør planen opdateres. Den nuværende cykelstiprioritering kan findes på kommunens hjemmeside: Den kollektive trafik Den kollektive trafikbetjening i kommunen består af en række buslinjer samt to jernbanelinjer. De lokale busruter forbinder land og by og fungerer til dels også som skolebusser. De regionale busruter forbinder de større byer (Sorø, Dianalund, Stenlille, Ruds Vedby og Fjenneslev) med regionens større byer. Buslinjerne drives af Trafikselskabet Movia. Jernbanen giver Sorø forbindelse til Fyn, Jylland og Hovedstadsområdet. I den nordlige del af kommunen er der lokalbanen Tølløsebanen, som drives af Regionstog. Ruds Vedby, Dianalund, Stenlille og Nyrup, samt en række mindre byer, er bundet sammen af denne bane.

14 10 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Politiregistrerede ulykker Politiregistrerede ulykker er blevet analyseret for at udpege faktorer, som har været medvirkende årsager til ulykkerne. 3.1 Udvikling i antal ulykker og personskader I perioden 2007 til 2011 faldt antallet af ulykker hvor personer kom til skade eller blev dræbt (personskadeulykker) på kommuneveje, mens antal ulykker kun med materielskade steg tilsvarende. Dermed er der flere ulykker i 2011 end i 2007, men de er mindre alvorlige (forholdet mellem antal materielskadeulykker og personskadeulykker er større). Se Figur Antal ulykker pr. år (1. Materielskadeuheld Personskadeuheld halvår) Figur 3.1 Antal politiregistrerede materiel- og personskadeulykker på kommuneveje fordelt på årstal. Til sammenligning vises antallet for 1. halvår af 2012 (foreløbige opgørelser) I de ulykker, der er registreret på kommuneveje i perioden , er 119 personer kommet til skade i 94 ulykker. Se Figur 3.2.

15 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Antal personer pr. år (1. halvår) Lettere tilskadekomne Alvorlig tilskadekomne Dræbte Figur 3.2 Udviklingen i antal dræbte og tilskadekomne på kommuneveje i Sorø Kommune fra år Fra 2007 til 2011 er det samlede antal af dræbte og tilskadekomne faldet fra 24 til 20. Antallet varierer dog betydeligt fra år til år. Der var således 28 dræbte og tilskadekomne både i 2008 og 2010 og kun 19 i I 1. halvdel af 2012 er der registreret ni tilskadekomne som svarer nogenlunde til antallet i samme periode i 2011 og Antallet af dræbte ligger mellem nul og fire i perioden. For 2012 indtil 1. juli er der ikke registreret dræbte i Sorø Kommune. 3.2 Tematisk analyse For at målrette kommunens arbejde er der gennemført en analyse af de ulykker på kommunevejene, som er registreret af politiet i perioden Analysen er opdelt i en tematisk del, og en del der fokuserer på de steder på kommunens vejnet, hvor der sker mange politiregistrerede ulykker. I de ulykker, der er sket på kommuneveje i perioden , er 119 personer dræbt eller kommet til skade. Resten af den tematiske analyse er baseret på disse personskadeulykker Trafikanttyper Flest personer kommer til skade i personbiler, inkl. varevogne og taxa, nemlig 67 personer eller 57 % af alle tilskadekomne. Se Figur 3.3.

16 12 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Andre 1 Fører eller passager i bus eller lastbil 4 Fører eller passager i personbil, varevogn eller taxa 67 Motorcyklist 7 Knallertkører (45) 3 Knallertkører (30) 19 Cyklist 6 Fodgænger Antal personer Figur 3.3 Anvendte transportmidler for de trafikanter, som er dræbt eller er kommet til skade ved trafikulykker i Sorø Kommune i perioden personer (16 %) er dræbt eller kommet til skade på knallert, 12 (10 %) var fodgængere og seks personer (5 %) var cyklister. En forholdsvis stor andel (31 %) af de dræbte og tilskadekomne var dermed lette trafikanter (fodgængere, cyklister, knallertkørere). Kun fire (3 %) af de dræbte og tilskadekomne var fører eller passager i busser og lastbiler, og syv personer (6 %) var på motorcykel. En enkelt person var fører af et motorredskab (traktor eller lignende). Blandt de 19 knallertkørere (knallert 30) kørte de seks på en ulovlig knallert. Blandt de 10 dræbte personer var tre fodgængere, to cyklister, en knallertkører (knallert 45) og en motorcyklist. De tre sidste var førere eller passagerer i personbil. To af de dræbte var spirituspåvirkede. Blandt de 37 lette trafikanter kom de 25 til skade i byområde. Det skal dog bemærkes at fem af de seks cyklister blev dræbt eller kom til skade i landområde - to i det samme uheld. Det store antal ulykker med lette trafikanter, kan reduceres ved trafiksikkerhedsforbedringer af vejnettet, hvor der tages hensyn til disse trafikanter. Der kan også peges på kampagner for lovlig kørsel på knallerter såsom kampagner om hastighed og spirituskørsel.

17 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Kampagner for brug af cykelhjelm og cyklistkurser for skolebørn er også en vigtig forebyggende aktivitet. Herudover er politikontrol af knallertkørere og lovligheden af deres knallerter en vigtig aktivitet, samt kontrol af cyklisters brug af lys Spritulykker Blandt de 119 personer der blev dræbt eller kom til skade, var 18 spirituspåvirket. De fleste af disse (11) var førere af personbil eller varevogn (to uden kørekort), fire var førere af lille knallert (alle over 18 år), to var førere af knallert 45 (den ene uden kørekort) og en var fører af motorcykel (uden kørekort). To af de spirituspåvirkede blev dræbt i ulykker. For at reducere antallet af spritulykker kan der peges på større politikontrol samt deltagelse i landsdækkende spritkampagner Køn og alder Blandt de dræbte og tilskadekomne er der flest mænd (72), hvorimod antallet af dræbte og tilskadekomne kvinder er på 47. Se Figur Antal personer Kvinder Mænd Figur 3.4 Antal dræbte og tilskadekomne opdelt på køn og alder Trafikanter i aldersgruppen år er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Dette gælder dog kun mænd, hvor tre er dræbt eller kommet til skade i hver af de syv årgange. Antallet for kvinder i samme aldersgruppe er på omkring 0,5 pr. årgang. Se Figur 3.5.

18 14 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN ,0 2,5 Antal personer 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,3 2,4 1,3 1,4 0,9 0,6 0,7 0,7 0,40,2 0,2 0, Kvinder Mænd Figur 3.5 Antallet af dræbte, alvorligt og let tilskadekomne pr. årgang i Sorø Kommune i perioden Der er også forholdsvis mange tilskadekomne i gruppen år. Her skal man dog huske, at antallet af tilskadekomne i gruppen kun er på fire piger og syv drenge. De fem af drengene var på knallert, hvoraf de tre knallerter var ulovlige. I forhold til de andre aldersgrupper er der få ældre, der dør eller kommer til skade i trafikken. Det skyldes til dels at årgangene er mindre, og til dels at de ældre bevæger sig mindre i trafikken. Tallene tyder på, at der er behov for en særlig indsats i forhold til unge mænd mellem 18 og 24 år samt knallertkørere på år Vejudformning Godt halvdelen af de 94 ulykker, hvor der har været dræbte eller tilskadekomne, er sket på lige vej og 14 af disse ulykker er sket i kurver. Lige mange personskadeulykker er sket i firbenede kryds og T-kryds (11 i hver) og fem ulykker er sket i udkørsler. Se Figur 3.6.

19 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Antal personer By Land Figur 3.6 Antallet af dræbte, alvorligt og let tilskadekomne i Sorø Kommune i perioden opdelt på vejens udformning. Et lille flertal af de 94 ulykker er sket i landområde (54 % eller 51 ulykker). For at reducere ulykker, kan vejudformningen mange steder ændres således at denne er mere trafiksikker. Ændringerne er afhængige af nuværende udformning. For at finde optimere indsatsen udpeges de steder hover der sker mange ulykker (afsnit 5) hvor borgerne har henvendt sig til kommunen for at påpege problemer (afsnit 6 ) eller hvor der er målt høj hastighed (afsnit 7). Se afsnit 9 for foreslåede tiltag.

20 16 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Målsætning Færdselssikkerhedskommissionen har opstillet et nationalt mål for trafiksikkerhed om at nå en reduktion i antal dræbte og tilskadekomne fra perioden 2005 til 2012 på mindst 40 %. Sorø kommune vedtog i 2008 og igen i 2010 at støtte op om Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om reduktion i antal dræbte og tilskadekomne. Målsætningen betyder, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i årene 2004 til 2006 som minimum skal mindskes med 40 % i I den nye plan er der valgt at videreføre målsætningen således at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med udgangspunkt i årene 2004 til 2006 som minimum skal mindskes med 60 % i Vision og målsætning tilpasses, så de er i overensstemmelse med de nationale forhold med hensyntagen til lokale forhold. Figur 4.1 Mission, vision og målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Sorø Kommune Dette er i overensstemmelse med tidligere målsætninger om, at arbejde målrettet hen i mod, at det bliver sikkert for alle trafikanter at færdes overalt i kommunen, samtidig med, at man skaber størst mulig tryghed for borgerne.

21 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Sorø Kommune ønsker at bidrage til at opfylde dette mål og vedtog i efteråret 2012 følgende mål for trafiksikkerhed: Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal inden udgangen af 2016 være reduceret med mindst 60 % i forhold til gennemsnittet af perioden , beregnet på baggrund af politiregistrerede ulykker. Der er valgt at tage udgangspunkt i gennemsnittet for en tre års periode for at udjævne statistiske skævheder i tallene. For Sorø Kommune betyder målsætningen et ønske om, at det samlede antal dræbte og tilskadekomne mindst skal falde fra 30 (som er gennemsnittet af antallet for de tre år ) til 12 dræbte og tilskadekomne i Dette svarer til mindst 18 færre dræbte og tilskadekomne pr. år, når målsætningen er nået. Figur 4.2 viser antal dræbte og tilskadekomne personer i perioden , gennemsnittet af , antallet i første halvår af 2012 samt kommunens målsætning for perioden til og med Antal personer Udvikling Målsætning Figur 4.2 Udviklingen i antal dræbte og tilskadekomne på Sorøs kommuneveje i forhold til målsætningen. I 2008 og 2010 lå antallet af dræbte og tilskadekomne over målsætningen, og var steget i forhold til henholdsvis 2007 og I 2011 var antallet af dræbte og tilskadekomne under målsætningen og pr. 1. juli 2012 ser der ud til at målsætningen på højst 18 dræbte og tilskadekomne i 2012 kan nås.

22 18 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tallene er meget følsomme for tilfældigheder. F.eks. kan en enkelt chauffør, der kører galt, og hvor fire personer i køretøjet kommer til skade, have stor påvirkning på det enkelte års statistik. Derfor er der valgt ikke at lave en endnu mere ambitiøs målsætning.

23 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Ulykkesbelastede steder på kommunens vejnet Prioritering af de steder, hvor der sker flest ulykker på det kommunale vejnet i Sorø Kommune, er foretaget ved hjælp af opgørelse over de ulykker, politiet har registreret i perioden En handlingsplan for indsatsen om at nå målsætningen indeholder 10 kryds og strækninger, der er udpeget som ulykkesbelastede (der er sket mindst fem trafikulykker, eller der har været mindst tre dræbte og tilskadekomne pr. sted). Herudover er der peget på to landevejsstrækninger med mange uheld spredt over flere kilometer, samt syv byveje hvor der også sker mange uheld, men så spredt at der ikke er muligt med et enkelt tiltag at forbedre forholdene. En vejteknisk indsats på disse steder er en vigtig del af det samlede arbejde med at nedbringe antallet af ulykker og tilskadekomne. Figur Albertikrydset (Ringstedvej/ Slagelsevej/ Alleen/ Holbækvej) i Sorø. Der sker en del ulykker i krydset, men i perioden kun med en tilskadekommen person. Geografisk fordeling af ulykker med dræbte og tilskadekomne På kortet i Figur 5.2 er der med røde prikker vist de steder, hvor der er sket personskadeulykker i perioden

24 20 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Der sker typisk mange ulykker med personskader på vejstrækninger og i kryds med meget trafik. Figur 5.2 Personskadeulykker på kommuneveje i Sorø Kommune i perioden Hvor der er sket mere end en personskadeulykke på samme sted, kan kun den ene ses. Motorvejen og Holbækvej fra motorvejen og i til kommunegrænsen mod Holbæk indgår ikke i det disse er administreret af Vejdirektoratet. 5.2 Udpegning af ulykkesbelastede steder I dette afsnit er de steder, hvor der sker mange ulykker, udpeget. På disse steder er det sandsynligt, at vejens udformning er en del af årsagen til ulykkerne. Analysen danner grundlag for at vurdere, hvordan ændringer af vejenes udformning kan nedbringe antallet af ulykker. Ved prioriteringen er det valgt, at der skal være sket mindst fem trafikulykker, eller at der mindst er tre dræbte og tilskadekomne i trafikulykkerne i et enkelt kryds eller på en strækning der er maks. 500 m lang. Dette betyder i praksis, at der samlet set kan være sket mere end 5 ulykker på her af de større veje uden et disse i sin helhed bliver udpeget (Ringstedvej, Munke Bjergbyvej, Kalundborgvej, Tjørntvedvej, Sorøvej (Ruds Vedby og Nordmarksvej).

25 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Resultatet af denne udpegning ses i Tabel 5-1. Tabel 5-1. Lokaliteter med mindst fem ulykker eller mindst tre dræbte og tilskadekomne i perioden , rangeret ud fra antal dræbte og tilskadekomne. Vejnavn Sted Antal dræbte og tilskadekomne Antal personskadeulykker Antal materielskadeulykker Antal ekstraulykker Antal spritulykker Parnasvej Hele strækningen Munke Bjergbyvej Fra krydset med Krøjerupvej /Ømarksvej til Tersløsevej Hovedgaden i Stenlille Hele strækningen Merløsevej Hele strækningen Kalundborgvej ved og nordvest for Rustkammervej 600 m ved Rustkammervej Skellebjergvej Hele strækningen Merbjergvej Kurve ved nr Rudsgade Hele strækningen Skælskørvej Fra Feldskovvej til Smedevej Albertikrydset: Ringstedvej/ Slagelsevej/ Alleen/ Holbækvej Kryds Samlet Figur 5.3 viser hvor de udpegede steder er. På de 10 udpegede kryds og strækninger er der registreret 34 ulykker, hvor der er sket personskade med i alt 45 dræbte og tilskadekomne. På disse udpegede lokaliteter er 38 % af alle personskadeulykker og 22 % af materielskadeulykkerne i Sorø Kommune registreret i perioden Dermed er en indsats på disse steder en vigtig del af det samlede arbejde med at nedbringe antallet af ulykker og tilskadekomne.

26 22 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Både på Skellebjergvej og Merløsevej er der gennemført ændringer i perioden Begge steder er der dog sket uheld i perioden Figur 5.3 Udpegede steder på vejnettet i Sorø kommune. Stederne er udpeget på grundlag af registrerede ulykker sket i perioden Rudsgade i Ruds Vedby blev trafiksaneret i 2010 og da de fem nævnte ulykker, alle er sket inden ændringerne, er der en forventning om at ændringerne har ført til større trafiksikkerhed. Når der i 2016 foreligger data om registrerede ulykker for en ny 5 års periode, bør der laves en sammenligning af antal ulykker og personskader før og efter ændringen, for at evaluere hvilken effekt trafiksaneringen har haft. De registrerede ulykker på Munke Bjergbyvej er fortrinsvis sket i krydsene med Krøjerupvej, Tersløsevej og Kalundborgvej. De to først nævnte kryds har tidligere været udpeget og der er lavet mindre forbedringer begge steder. I krydset Munke Bjergbyvej - Krøjerupvej har opsætning af STOP tavler og forvarsling af denne betydet, at der sker væsentlig færre ulykker end tidligere. Der er gennemført en trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af hver af de udpegede lokaliteter - med stillingtagen til, om enkle vejtekniske virkemidler vil kunne mindske ulykkesrisikoen på hele eller dele af vejstrækningerne (med undtagelse af Rudsgade), se kapitel 9. Som baggrundsmateriale er oplysninger fra politiets regi-

27 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN strering af ulykker samt indkomne kommentarer fra borgere og skoleelever anvendt. Figur 5.4 Hastighedszone med påbudt hastighed på 40 km/t på Holbækvej i Sorø. Der er etableret fysiske foranstaltninger og opsat hastighedszonetavler på den midterste del af vejen. Politiet har ikke registreret ulykker på vejen i perioden

28 24 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Kommentarer fra borgere og lokalfora. 6.1 Borgerinddragelse Sorø Kommune har gennemgået kommentarer fra borgere i perioden fra 2010, hvor sidste trafiksikkerhedsplan blev udarbejdet. Herudover har kommunen løbende en dialog med personer fra alle lokaleforeninger og Trafiksikkerhedsrådet. Formålet med borgerinddragelse i trafiksikkerhedsplanen er at øge den almindelige forståelse for trafiksikkerheden samt at give borgerne mulighed for at bidrage til planen. Borgerinddragelse handler helt bredt om at fremme den enkeltes engagement i kommunens og lokalområdernes trafiksikkerhedsmæssige udvikling. Borgerinddragelse i trafiksikkerhedsplanen fastankrer det lokale engagement, og bidrager derved med en udvikling hen mod kommunens målsætning for trafiksikkerhed. Ikke alle synspunkter kan dog blive afspejlet i den færdige trafiksikkerhedsplan. 6.2 Indkomne borgerhenvendelser Kommentarerne fra borgere dækker mange emner samt både små og store problemstillinger, men kan i store træk opsummeres således: Bilisters høje fart skaber utryghed flere steder, og der ønskes hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump eller chikaner Der er meget tung trafik, f.eks. i forbindelse med kørsel til og fra de mange grusgrave Manglende hensyntagen fra især bilister, men også andre trafikanter Oplevet mangel på cykelstier eller sikre krydsninger af vejen Vejkryds og strækninger, som opleves utrygge Manglende vedligehold, som f.eks. udpegede huller i vej eller fortov eller græs i vejkanter, der ikke bliver slået. Manglende klipning af hække, der generer udsynet især i kryds. Resultaterne fra indsamling af borgerkommentar understøtter i nogen grad udpegningen af lokaliteter ud fra politiregistrerede ulykker. Dog er der en række kommentarer på lokaliteter, hvor der ikke er sket nogen eller meget få ulykker, men hvor utrygheden opleves som stor. Hvis man ser på borgerhenvendelserne kan listen over problematiske lokaliteter suppleres med de steder der er vist i Tabel 6-1.

29 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tabel 6-1 Steder udpeget pga. borgerhenvendelser Vejnavn og sted Antal personskade- og materielskadeulykker Munke Bjergbyvej/Krøjerupvej/Ødemarksvej 4 Rustkammervej/Katrinalystvej, Pedersborg 4 Tjørntvedvej, Stenlille 3 Hovedgaden ved Assentorpvej og Fasanvej, Stenlille 3 Holbækvej, Sorø 3 Holbergsvej i Tersløse 2 Alleen ved Borgerskolen, Sorø 2 Næstvedvej Broby Overdrev, Sorø 2 Krydset Uggeløsevej/Merløsevej/Nyrupvej, Stenlille 2 Veddevej, Vedde 2 Herrestrupvej, Dianalund 1 Rustkammervej, Pedersborg 1 Brandstrup, Dianalund 0 Bygagervej i Fjenneslev, Sorø 0 Haverupvej i Haverup 0 Munke Bjergbyvej ud for Kirkebakkevej/Døjringevej, Dianalund Poppelvang, Sorø 0 Rådhusvej, Sorø 0 0 Kommentarerne dækker geografisk store dele af kommunen. Herudover har der været borgerhenvendelser om Skellebjergvej og Skælskørvej ved Finlandsvej og Smedevej. Begge disse strækninger er også udpeget pga. ulykker. Krydset Munke Bjergbyvej/Krøjerupvej/Ødemarksvej har i trafiksikkerhedsplanen fra 2008 og 2010 være udpeget pga. mange ulykker. I perioden er der "kun" sket 4 ulykker i krydset og det er således ikke udpeget nu. Til gengæld er strækningen på Munke Bjergbyvej fra dette kryds til og med krydset ved Tersløse udpeget. Se Tabel 5-1.

30 26 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Ved fodgængerovergangen på Alléen ved Borgerskolen er der efteråret 2012 etableret en hævet flade. På Holbergsvej i Tersløse er der er meget skarpt sving hvor der er sket en række ulykker. Her er hastighedsgrænsen sat ned, der er opsat fartviser og baggrundsafmærkningen i kurven er forbedret. Samtlige henvendelser findes i en database, som vil blive anvendt i det fortsatte trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. 6.3 Skolevejsanalyse I efteråret 2009 har Sorø Kommune fået gennemført en internetbaseret skolevejsanalyse. Der er lavet en selvstændig rapport om resultaterne af denne, som der henvises til, hvis der ønskes information om resultaterne for de enkelte skoler. Figur 6.1 I rundkørselen Rustkammervej/Katrinelystvej er der registreret flere ulykker mellem cyklister/knallertkørere og køretøjer. For nylig er der malet et skolesymbol på kørebanen. En lang række forslag til forbedringer er fremkommet på møder med de fleste af skolerne samt ud fra de ønsker og forslag, der fremgår af skolevejsanalysen. Skolevejsanalysen er udarbejdet før nogle af skolerne blev nedlagt. En række af forslagene i planen er derfor ikke aktuelle længere. Skolevejsanalysen er omtalt i trafiksikkerhedsplanen fra 2010 og der henvises til denne:

31 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Hastighedsmålinger og trafiktal Der er gennemført hastighedsmålinger forskellige steder i Sorø Kommune, hvor blandt andet trafikken er talt, og hastigheden er målt. Af disse tal fremgår, at hastigheden er så høj flere steder, at der bør etableres hastighedsdæmpende fysiske foranstaltninger eller opsættes en fartviser for at reducere hastigheden og dermed reducere risikoen for ulykker. De steder hvor dette ikke er muligt, anmodes politiet om at foretage hastighedskontrol. På følgende steder er der målt en gennemsnitshastighed, der overskrider hastighedsgrænsen: Ringstedvej i Fjenneslev Holbækvej nord for Holmen i Pedersborg Haverupvej i Haverup Skælskørvej mellem Lynge og Frederiksberg Munke Bjergbyvej Der har været borgerhenvendelser angående utryghed pga. høj hastighed på Holbækvej, Haverupvej og Munke Bjergbyvej. Figur 7.1 På Haverupvej er der lokalhastighedsgrænse på 50 km/t. En beboer oplever for høje hastigheder og utryghed for skolebørn.

32 28 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN På Ringstedvej i Fjenneslev er der opsat fartvisere i begge retninger. I den vestlige del af byen vises farten for køretøjer, der kører mod øst og omvendt i den østlige del af byen. Hastighedsmålinger udført tæt på den vestlige fartviser viser gennemsnitshastighed på 77,1 km/t for køretøjer der kører mod øst og 74,6 km/t for køretøjer der kører mod vest. eller væsentligt over hastighedsgrænsen på 70 km/t. Resultaterne tyder på at trafikanternes respekt for fartviserne kunne være bedre. Derfor anbefales det, at fartviserne suppleres med politiets hastighedskontroller. Der arbejdes med et forskønnelsesprojekt på strækningen, som anbefaler fysiske foranstaltninger såsom midterheller både for at sænke bilisternes hastighed og gøre det mere trygt for fodgængere at krydse vejen. Det er aftalt med politiet at hastighedsgrænsen sættes ned til 60 km/t i Fjenneslev. Figur 7.2 På Munke Bjergbyvej i Munkebjergby opleves høje hastigheder. Oversigten ved Kirkebakken opleves som dårlig.

33 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Information og kampagner Trafikanternes adfærd er medvirkende årsag til ulykkerne, og fysiske forbedringer med vejtekniske tiltag skal suppleres med tiltag, der har til formål at få trafikanter til at ændre adfærd og være opmærksomme på farlige situationer og steder. Trafiksikkerhedsrådet har i efteråret 2012 vedtaget, at trafiksikkerhedsindsatsen fremover rettes mere i retningen af adfærdsregulering ved kampagneindsats mm. frem for at fokusere ensidigt på fysiske foranstaltninger. Samtidig ser rådet, at det er afgørende for effektiv adfærdsregulering at politiet afser ressourcer til samarbejde med kommunen om de diverse kampagner, oplærings og oplysningsaktiviteter som tager sigte på adfærdsregulering. Dette er en forudsætning for en vellykket indsats. Derfor vil kommunen arbejde med information og kampagner. Nogle kampagner gennemføres alene af kommunen, mens andre gennemføres i samarbejde med Vejcenter Sjælland (Vejdirektoratet), politiet og andre kommuner. Figur 8.1 Skolekampagnen "Pas på de små i trafikken" på Rustkammervej august På baggrund af ulykkesregistreringen, generel viden om trafikanter og ulykker samt borgerkommentarer vil kommunen især arbejde med følgende emner:

34 30 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Cyklistkurser for skoleelever. Kampagner rettet mod unge trafikanter. Kampagner rettet mod (unge) knallertkørere. Kampagner rettet mod spirituspåvirkede førere. Kampagner rettet mod høje hastigheder. Kommunens trafiksikkerhedsråd er forum for at drøfte og igangsætte særlige informations- og kampagneaktiviteter samt følge op på andre aktiviteter, der er beskrevet i planen. Som 15-årige står unge i Danmark over for de 10 farligste år af deres liv i trafikken - de årige fylder meget i statistikken over døde og kvæstede i Danmark på trods af, at de udgør en forholdsvis lille gruppe af den samlede befolkning. Dette gælder også i Sorø Kommune og går især ud over drengene. Desværre er det også når de unge er i denne aldersgruppe, at både forældre og skolens fokus på børnenes adfærd i trafikken bliver mindre. I de år, hvor de unge har mest brug for hjælp, føler mange voksne, at deres rolle er udspillet. Men der er god grund til at holde fast. Det er ikke kun de unge, som skal blive bedre til at passe på sig selv. Forældre skal blive bedre til at tage ansvar for, at de unge kommer sikkert gennem teenageårene i trafikken. Nogle af de ting, der typisk går skævt for de unge i trafikken er: Det er mere reglen end undtagelsen, at de unge kører på en tunet knallert De unge er mere tilbøjelige til at tale i mobiltelefon, mens de cykler De ældste teenagere synes, at det er ok at cykle med alkohol i blodet Efter 5-6. klasse vælger de fleste unge at smide cykelhjelmen. Ungeindsatsen kan med fordel starte i udskolingen ( klasse) og kunne f.eks. indeholde det nye digitale undervisningsforløb - Kampagneværkstedet - som blev lanceret af Sikkertrafik i starten af Se mere på: Herudover har Trafiksikkerhedsrådet drøftet muligheden for at afholde et arrangement for kommunens skoler, hvor de unge mennesker informeres om trafiksikkerhed og konsekvenserne af ulykker. Samtidig opfordres skolerne til at lave en trafikpolitik, der indeholder retningsliner for skolens arbejde med trafiksikkerhed og færdselsundervisning.

35 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tiltag til reduktion i antal trafikulykker samt større tryghed på vejene Kommunen vil systematisere sin indsats på trafiksikkerhedsområdet i planperioden frem til Indsatsen planlægges på baggrund af den opstillede vision og målsætning frem til 2016 samt kortlægningen, der har udpeget vigtige kommunale indgangsvinkler og hovedudfordringer. I det følgende er vist et forslag til en etapeplan frem til Planen vil hvert år blive konkretiseret som led i budgetlægningen. Planen omfatter en liste af projekter, som er opstillet i rækkefølge efter om de kan forventes at reducere antal ulykker eller om de kan forventes alene at øge trygheden og dermed være med til at forebygge ulykker (dvs. steder hvor der ikke er sket ulykker eller hvor er sket meget få ulykker i perioden ). Herudover foreslås udført hastighedsmålinger og hastighedskontroller på en række steder. Figur 9.1 På Merbjergvej nord for Dianalund er der er meget skarpt sving lige efter en bakke. Trafikanterne har svært ved at fornemme svinget og dette har resulteret i 3 ulykker med personskade. Etablering af baggrundsafmærkning i svinget vil kunne afhjælpe problemet.

36 32 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Fysiske tiltag der kan forventes at reducere antal ulykker I Tabel 9-1 vises forslag til fysiske tiltag der kan forventes at reducere antallet af ulykker. Tabel 9-1 Steder hvor fysiske tiltag kan forventes at reducere antal ulykker Vejnavn Sted Forslag Merbjergvej Kurve ved nr. 4 Baggrundsafmærkning i kurve. Rustkammervej Skælskørvej Hovedgaden i Stenlille Albertikrydset: Ringstedvej/ Slagelsevej/ Alleen Kalundborgvej Munke Bjergbyvej/ Krøjerupvej/Ødemarksvej Rundkørsel ved Katrinelystvej Fra Feldskovvej til Smedevej Nord for banen Kryds 600 m ved Rustkamervej Kryds Større opmærksomhed fra vest ved etablering af bump/hævet flade i tilfarten. Nedsættelse af hastighedsgrænse til 50 km/t. Højresvingslommen på Skælskørvej op mod Finlandsvej nedlægges. Der etableres en støttehelle ved Smedevej. Etablering af parkeringsbåse, adskilt af heller og etablering af en rød hævet flade ved Fasanvej i lighed med syd for banen. Gennemgang af signaler. Separat venstresving fra Ringstedvej inkl. helle mellem ligeudspor og venstresvingsspor. Etablering af støttehelle ved Pedersborg Huse samt ved Rustkammervej. Cykelsti fra Pedersborg Huse og til Rustkammervej Forskudt kryds således at sidevejstrafikken ikke kan køre direkte over Munke Bjergbyvej. I forhold til de ni udpegede steder i Figur 5.3 er der kun fem steder med i Tabel 9-1. Dette skyldes at der er allerede lavet trafiksikkerhedsforbedringer det ene sted (Rudsgade i Ruds Vedby), og at de tre andre foreløbig kun er udpeget til hastighedskontrol, i det der ikke er oplage trafiksikkerhedsfremmende tiltag (Skellebjergvej, Munke Bjergbyvej og Parnasvej). Det er dog valgt at udpege krydset Munke Bjergbyvej/ Krøjerupvej/Ødemarksvej og krydset Rustkammervej/Katrinelystvej, da de skitserede løsninger kan reducere antal ulykker. Den samfundsmæssige besparelse beregnes som forventet reduktion i antal personskader (dræbte og tilskadekomne) pr. år ganget med de officielle personrelaterede omkostninger pr. rapporteret personskade + forventet reduktion i antal materielskadeulykker pr. år ganget med officielle materielskadeomkostninger pr. rapporteret trafikulykke. De officielle omkostninger fremgår af 1.7 på side 5. Førsteårsforrentningen beregnes som den samfundsmæssige besparelse divideret med overslagsprisen i procent. Tabel 9-2 viser de ulykkesbelastede steder inkl. overslagspris for gennemførelse af forbedringerne; hvor mange dræbte og tilskadekomne der kan forventes at de foreslåede ændringer kan bidrage med; reduktion i materielskadeulykker, samt hvilke samfundsmæssig besparelse denne reduktion kan føre til. Til sidst beregnes

37 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN førsteårsforrentningen som er forholdet mellem omkostningen og den samfundsmæssige besparelse. Figur 9.2 Højresvingsbanen i krydset Skælskørvej/Finlandsvej skaber farlige situationer for fodgængere. Hvis der er højresvingende færdsel, der holder for fodgængere har ligeudkørende svært ved at se fodgængeren og standser derfor ikke.. Stederne er prioriteret efter førsteårsforrentningen. Metoden der her er anvendt, bruges af Vejdirektoratet ved vurdering af sortpletprojekter. Tabel 9-2 Steder hvor fysiske tiltag kan forventes at reducere antal ulykker: overslagspris på de foreslåede udgifter, forventet reduktion i antal dræbte og tilskadekomne i løbet af 5 år, forventet reduktion i antal materielskadeulykker og ekstraulykker på 5 år, samfundsmæssig besparelse i kr. og førsteårsforrentning. Sted Overslagspris i kr. (groft estimat) Forventet reduktion i antal dræbte og tilskadekomne på 5 år Forventet reduktion i antal materielskadeulykker på 5 år Samfundsmæssig besparelse i kr. Førsteårsforrentning Merbjergvej 50 0,3 0, % Albertikrydset: Ringstedvej/ Slagelsevej/ Alleen 200 0,3 1, % Rustkammervej 100 0,3 0, % Skælskørvej 250 0,6 0, % Hovedgaden i Stenlille 850 1,5 0, % Kalundborgvej ved Rustkammervej ,3 0, % Munkebjergbyvej, Krøjerupvej, Ødemarksvej 750 0,2 0, % Samlet ,5 4, % Besparelse pr. år 0,9 0,8

38 34 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tabellen viser at etablering af baggrundsafmærkning på Merbjergvej vil gavne samfundsøkonomien mest af de nævnte projekter. Dette er et forholdsvis billigt tiltag, som kan reducere antal personskader forholdsvis meget. Figur 9.3 På Kalundborgvej ved Rustkammervej er der registreret 5 personskader i 5 ulykker. Der opleves høj hastighed på strækningen til trods for en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Etablering af en støttehelle ved Pedersborg Huse vil kunne reducere hastigheden på strækningen og gøre det mere trygt at krydse Kalundborgvej. Herudover foreslås eksisterende cykelsti at blive forlænget fra Rustkammervej og til Pedersborg Huse for at øge trygheden for cyklister. Desuden kan der opsættes fartvisere i begge retninger. Det tiltag der kan reducere antal personskader mest er etablering af hævet flade og etablering af parkeringsbåse på Hovedgaden i Stenlille. Dette er forholdsvis dyrt tiltag og rangerer derfor kun som nr. 4 på listen. Figur 9.4 Hovedgaden i Stenlille nord for banen. Der sker en del ulykker, herunder parkeringsulykker, på strækningen.

39 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Det dyreste tiltag er på Kalundborgvej ved Rustkamervej. Tiltaget inkluderer etablering af en ca. 300 m cykelsti samt støtteheller. Da det drejer sig om et sted, hvor mange cyklende og gående skolebørn færdes, har tiltaget et stort potentiale, både til at reducere antal ulykker på strækningen, men også til at gøre strækningen mere tryg at krydse. 9.2 Strækninger hvor ulykkerne sker så spredt at punktvise tiltag ikke forventes at kunne afhjælpe Vejstandarden er generelt blevet bedre de seneste år. Den større spredning af ulykker på kommunens veje betyder, at de vejtekniske tiltag i stigende grad skal spredes på en større del af vejnettet for at opnå en effekt. Det har ført til udpegning af lokaliteter, hvor der vil blive gennemført en såkaldt trafiksikkerhedsinspektion. Da ulykkerne sker meget spredt på disse veje, er det ikke umiddelbart muligt at pege på enkelte steder på disse veje, hvor et fysisk tiltag kan reducere antallet af ulykker. Til gengæld kan der ved en gennemgang ofte peges på nogle generelle tiltag som kan gennemføres på længere strækninger. Ved en trafiksikkerhedsinspektion køres vejnettet igennem, og en erfaren trafiksikkerhedsmedarbejder noterer steder, der opleves som farlige. Der kan f.eks. være tale om steder, hvor der er skarpe sving, træer eller andre faste genstande tæt på kørebanen. Figur 9.5 På Tersløsevej mellem Munke Bjergbyvej og Holbergsvej sker flere ulykker. Her vil der blive taget stilling til, om enkle vejtekniske virkemidler kan mindske ulykkesrisikoen. Efterfølgende vil der blive opstillet konkrete løsningsforslag for hver af de lokaliteter, hvor tiltaget vurderes at kunne nytte. En meget stor andel af ulykker i åbent land, hvor motorkøretøjer er involveret, har for høj fart som en væsentlig årsag. Det drejer sig især om eneulykker, ulykker mellem modkørende og bagendekollisioner. Strækningerne i åbent land vist i Tabel 9-3 træder lidt mere frem i ulykkesbilledet end andre strækninger især på grund af eneulykker og kurveulykker. Ulykkerne på disse veje er sket spredt over længere strækninger.

40 36 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Indsatsen vil blive gennemført ved følgende aktiviteter: Der gennemføres en trafiksikkerhedsinspektion af hver af de udpegede lokaliteter - med stillingtagen til om enkle vejtekniske virkemidler vil kunne mindske ulykkesrisikoen på hele eller dele af vejstrækningerne. Som baggrundsmateriale anvendes ulykkesrapporter og de indkomne kommentarer fra borgere og skoleelever. Der opstilles konkrete løsningsforslag for hver af de lokaliteter, hvor tiltaget vurderes at kunne nytte. Blandt tiltag kan nævnes: Fjernelse eller beskyttelse af faste genstande såsom træer, der står for tæt på vejen Etablering af rumleriller i midten af vejen eller i vejsiderne for at reducere risikoen for at køretøjer kommer over i modsat kørebane eller kører af vejen Opsætning af baggrundsafmærkning i kurver Figur 9.6 Tabel 9-3 Munke Bjergbyvej øst for Krøjerupvej. Der opleves høje hastigheder. Steder hvor trafiksikkerhedsinspektion efterfulgt af strækningsvise tiltag, kan reducere antal ulykker Vejnavn Sted Forslag Munke Bjergbyvej Krøjerupvej til Tersløsevej inkl. begge kryds Trafiksikkerhedsinspektion samt strækningsvise forbedringer. Parnasvej Hele vejen Trafiksikkerhedsinspektion samt strækningsvise forbedringer. Tersløsevej/ Holbergsvej fra Munke Bjergbyvej til Tersløse Trafiksikkerhedsinspektion samt strækningsvise forbedringer. Skellebjergvej Hele vejen Trafiksikkerhedsinspektion samt strækningsvise forbedringer. Samtidig foreslås disse veje at indgå i politiets hastighedskontroller.

41 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Tryghedsskabende fysiske vejprojekter inkl. skolevejsprojekter Blandt de registrerede borgerhenvendelser er der valgt en række tiltag, hvor fysiske tiltag kan forventes at give større tryghed på stedet. Tabel 9-4 viser oversigt over projekterne. Tabel 9-4 Steder hvor fysiske tiltag forventes at øge trygheden og dermed forebygge ulykker Vejnavn Sted Forslag Skellebjergvej Vest for Tersløse Sti ved busstop foreslås etableret. Holbergsvej Rustkammervej mellem Tersløse og Dianalund Ved Pedersborg skole Etablering af cykelsti Der henvises til skolevejsanalysen udarbejdet i forbindelse med trafiksikkerhedsplanen fra Poppelvang Sorø Bomme sættes op, hvor cykelsti krydser Poppelvang. Hovedgaden/ Assentorpvej Stenlille Manglende vigepligtstavle opsættes. Tjørntvedvej Stenlille Klipning af hæk, opstribning af dobbelt optrukne linjer. Rådhusvej Sorø En sikring af fodgængerovergangen mellem skolen og Rådhuset/busterminalen i form af en hævet flade eller pudebump. Herudover skoletavler og skoletavlesymbol på kørebanen. På Skellebjergvej er der etableret en busholdeplads samt opsat hastighedsbegrænsning på 70 km/t og baggrundsafmærkning i forbindelse med Trafiksikkerhedsplan Baggrundspladerne har bevirket at skolebørn på vej til og fra busholdepladsen føler sig meget utrygge, idet de skal gå på vejsiden af disse og dermed kommer meget tæt på de hurtigkørende biler. Etablering af sti vil betyde at børnene trygt kan komme til busholdepladsen. Figur 9.7 Ved Skellebjergvej vest for Tersløse er der etableret baggrundsafmærkning i et sving kort fra et busstoppested. Der ønskes etableret en sti ved siden af vejen.

42 38 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Høj hastighed Tabel 9-5 viser liste over steder indmeldt af borgerne, og hvor politiets hastighedskontrol kan reducere hastigheden, øge trygheden og forebygge ulykker. Stederne er ikke prioriteret. Tabel 9-5 Steder hvor hastighedskontrol kan reducere hastigheden, øge trygheden og forebygge ulykker Vejnavn Sted Forslag Haverupvej Haverup Stor utryghed for skolebørn. En hastighedsmåling viser lidt for høje hastigheder i forhold til hastighedsgrænsen. Skellebjergvej Vest for Tersløse Hurtig gennemkørsel. Der bør foretages hastighedsmåling og hvis denne viser høje hastigheder indstilles stedet til hastighedskontrol. Holbækvej Sorø De ændringer, der er lavet, har reduceret antal ulykker. Hastigheden er dog stadigvæk høj på den nordligste del. Hastighedskontrol. Ringstedvej Fjenneslev Fartviseren har reduceret hastigheden som dog stadigvæk er for høj i forhold til hastighedsgrænsen. Derfor foreslås hastighedskontrol. Nedsættelse af hastighedsgrænsen til 60 km/t kræver at 2+1 afmærkningen i byzonen sløjfes og der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af midterheller med 100 m afstand. Arealet mellem disse etableres i rød farve og må kun bruges i forbindelse med venstresving. Tabel 9-6 viser de steder, hvor der har været borgerhenvendelser, men hvor der ikke findes nyere hastighedsmålinger. Det foreslås, at der udføres hastighedsmålinger disse steder for at vurdere om hastigheden er så høj, at stedet bør indmeldes til politiets hastighedskontrol. Tabel 9-6 Steder hvor der foretages hastighedsmåling inden evt. hastighedskontrol Vejnavn Sted Forslag Bygagervej i Fjenneslev Sorø Der bør foretages hastighedsmåling og hvis denne viser høje hastigheder indstilles stedet til hastighedskontrol. Herrestrupvej Dianalund Hurtig gennemkørsel. Dianalund byzone flyttes til vest for Herrestrupvej og der opsættes byzonetavle + byport på Herrestrupvej vest for Skelbækvej Hastighedsgrænsen på Herrestrupvej mellem Skellebjergvej og den nye byzone skiltes til 60 km/t Herrestrupvej skiltes som cykelrute og cykling forbydes på landevejen. Der overvejes at lave Herrestrupvej som en såkaldt 2 minus 1 vej (dvs. med stiplede 30 cm kantlinjer med 3,5 m imellem). Merbjergvej i Brandstrup Dianalund Ønsker hastighedsnedsættelse gennem byen, og der er ingen fortove. Hurtig gennemkørsel. Der bør foretages hastighedsmåling og hvis denne viser høje hastigheder indstilles stedet til hastighedskontrol. Uggeløsevej/ Merløsevej/Nyrupvej Stenlille Cykelsti etableret i perioden. Ulykker sket meget spredt. Forvarsling på sidevejene på begge sider af krydset. Næstvedvej Broby Overdrev Sorø Cykelsti og andre fartdæmpende tiltag. Tidligere mange ulykker. Fartviser.