Regeringens integrations- og udlændingepolitik

Transkript

1 Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts marts 2003 Regeringen

2 Regeringens integrations- og udlændingepolitik status marts Indledning Udlændingepolitikken Regeringens mål Hvad er gennemført? Asyl, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse De første resultater Asyl Familiesammenføring Nye initiativer i foråret Ny konsekvent udsendelsesprocedure for afviste asylansøgere Aktiv asylfase Tidligere permanent opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge Indfødsret Integrationspolitikken Regeringens mål Hvad er gennemført? Aftale med arbejdsmarkedets parter Venteperiode for kontanthjælp Bindende kontrakter Reform af integrationsloven og danskundervisningsloven fase Uddannelse af børn og unge Afskaffelse af overflødige uddannelseskrav Nye lovinitiativer i foråret Ny danskuddannelseslov - fase Reform af integrationsloven fase Lovforslag om etnisk ligebehandling Øvrige initiativer på beskæftigelsesområdet Aftale med satspuljepartierne

3 - Indsats for at synliggøre kommunernes ansvar for integrationen på arbejdsmarkedet Regeringens iværksætterhandlingsplan Brug for alle unge Andre initiativer Ministergruppe om bedre integration Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund Handlingsplan om indsats mod arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber Handlingsplan til fremme af mangfoldighed og ligebehandling...34 Oversigt over lovgivning, lovforslag, handlingsplaner etc UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

4 1. Indledning Vækst, velfærd fornyelse er overskriften på regeringens overordnede politiske program regeringsgrundlaget af 26. november Denne overskrift gælder også regeringens udlændinge- og integrationspolitik. I regeringsgrundlaget fremhæves nødvendigheden af at forny udlændingepolitikken, således at antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, begrænses, og indsatsen på integrationsområdet styrkes. Et fald i tilgangen af nye borgere, der kommer til landet, frigør tid og ressourcer til en styrket og langt mere målrettet integration af de indvandrere, som er i landet. Det primære i regeringens integrationspolitik er at styrke beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere; det er vigtigt for den enkelte, og det er vigtigt for samfundet. I regeringsoplægget En ny udlændingepolitik fra januar 2002 fremlagde regeringen de konkrete ændringer og stramninger i udlændingepolitikken, som regeringen ville udmønte i ny lovgivning. Det drejede sig blandt andet om en afskaffelse af de facto flygtningebegrebet, strammere asylsagsbehandling, skærpede betingelser for permanent opholdstilladelse samt skærpede betingelser for familiesammenføring. Med regeringsoplægget På vej mod en ny integrationspolitik, som regeringen fremlagde i marts 2002, blev der sat fokus på integrationspolitikken. Det er regeringens klare målsætning, at indvandrere og flygtninge skal integreres, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning. Hurtigt i arbejde, effektiv danskundervisning, bedre udnyttelse af medbragte kvalifikationer og et fælles ansvar for en vellykket integration er overordnede temaer for de 29 konkrete handlingsforslag, der blev præsenteret i oplægget. Med denne pjece gøres der status på arbejdet et år efter disse udspil. Hvordan og inden for hvilke områder er regeringens strategi blevet udmøntet? Hvad er der opnået indtil nu? Og hvilke initiativer vil regeringen tage i den kommende periode? 3

5 2.Udlændingepolitikken 2.1 Regeringens mål En vellykket integrationspolitik forudsætter en konsekvent og retfærdig udlændingepolitik. Det er derfor regeringens mål, at vi skal have en udlændingepolitik, der nyder forståelse hos befolkningen, og som sikrer den fornødne ro til en vellykket integration af de udlændinge, der allerede bor her i landet, eller som kommer hertil. En sådan udlændingepolitik kan sikres ved, dels at indvandringen begrænses, dels at de udlændinge, der kommer til Danmark, så vidt muligt ikke ligger det danske socialsystem til last. Endvidere skal de udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, rejse ud af landet hurtigst muligt om nødvendigt med tvang, hvis de ikke vil udrejse frivilligt. Og endelig er det regeringens holdning, at man skal gøre sig fortjent til at blive dansk statsborger. Det er af afgørende betydning for regeringen, at Danmarks internationale forpligtelser respekteres det gælder også på udlændingeområdet. Derfor er regeringens tiltag på udlændingeområdet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN s Flygtningekonvention. 2.2 Hvad er gennemført? - Asyl, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse I sommeren 2002 gennemførte regeringen en række ændringer af udlændingelovgivningen. Formålet var først og fremmest at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, at sikre, at nyankomne udlændinge i videst muligt omfang er selvforsørgende og ikke ligger det danske socialsystem til last, og at styrke bekæmpelsen af arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Blandt de væsentligste ændringer kan nævnes følgende: 4 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

6 Muligheden for at opnå beskyttelse som de facto-flygtning er afskaffet, og udlændinge kan nu kun opnå beskyttelse i de tilfælde, hvor Danmark er internationalt forpligtet hertil. Betingelserne for at få en ægtefælle her til landet er strammet på flere områder: Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. Den herboende ægtefælle skal opfylde et boligkrav. Den herboende ægtefælle skal tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle samt stille en bankgaranti på ca kr. til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. Den herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. Betingelserne for at få permanent opholdstilladelse er strammet: I modsætning til tidligere, hvor man kunne få permanent opholdstilladelse efter tre år, kan man nu først få det efter syv år. Hvis man har begået meget alvorlig kriminalitet, kan man ikke få permanent opholdstilladelse. Hvis man har begået mindre alvorlig kriminalitet, går der længere tid, før man kan få permanent opholdstilladelse. Man skal have bestået en danskprøve. Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Mulighederne for hjemsendelse af flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, er forbedret. Det samme gælder i de tilfælde, hvor der er blevet fred i flygtningens hjemland. Reglerne om asylsagsbehandling er strammet. Asylansøgere, der får afslag på asyl, skal nu udrejse straks, i modsætning til tidligere hvor de først skulle udrejse 5

7 efter 15 dage. Hvis asylansøgeren skjuler sig for myndighederne i Danmark, behandler man ikke asylsagen. Ud over de ovenfor nævnte ændringer gennemførte regeringen i sommeren 2002 en række andre ændringer af udlændingelovgivningen med henblik på at sikre Danmark mod terrorister og krigsforbrydere, ligesom regeringen omkring årsskiftet gennemførte en ophævelse af jugoslaverloven og sikrede en bedre behandling af uledsagede flygtningebørn De første resultater - Asyl Som det fremgår af figur 1, er der fra 2002 sket et markant fald i antallet af asylansøgere i forhold til tidligere år. I 2001 søgte udlændinge om asyl i Danmark. I 2002 faldt dette tal til det halve, nemlig til knap 6.000, og dette fald fortsatte i januar Det var især antallet af asylansøgere fra Irak, Afghanistan og Bosnien-Hercegovina, der faldt. Figur 1: Antal asylansøgere i 2001, 2002 og januar 2003 Antal personer Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Kilde: Udlændingestyrelsen. Tallene for 2002 og 2003 er foreløbige. 6 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

8 Stramningerne af udlændingelovgivningen kan være en medvirkende årsag til, at antallet af asylansøgere er faldet fra Men der er også andre årsager, for eksempel den politiske udvikling i Afghanistan. - Familiesammenføring Også på familiesammenføringsområdet er der sket markante ændringer fra 2002, som det fremgår af figur 2. Hvor der i 2001 blev indgivet i gennemsnit knap ansøgninger om familiesammenføring hver måned, er dette tal gradvist faldet i løbet af 2002 og januar 2003, men mest markant efter den 1. juli 2002, hvor de nye og strammere regler for familiesammenføring trådte i kraft. I 2. halvår af 2002 og januar 2003 blev der således i gennemsnit indgivet ca. 625 ansøgninger om familiesammenføring hver måned. Figur 2: Antal familiesammenføringsansøgninger i 2001, 2002 og januar 2003 (fratrukket børn født her i landet) Antal personer Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Marts Kilde: Udlændingestyrelsen. Tallene for 2002 og 2003 er foreløbige. 7

9 2.4 Nye initiativer i foråret Ny konsekvent udsendelsesprocedure for afviste asylansøgere Afviste asylansøgere skal udrejse straks, de får afslag på asyl. Det er ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere nægter at medvirke til udrejsen, for eksempel ved ikke at ville underskrive nødvendige ansøgningspapirer om rejselegitimation. Der skal derfor gøres tydelig forskel på de afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, og de, der nægter at medvirke hertil. Det skal sikre, at så mange afviste asylansøgere som muligt vælger selv at udrejse og gør det hurtigst muligt. Regeringen har på den baggrund i januar 2003 fremsat et lovforslag om indførelse af en ny konsekvent udsendelsesprocedure for afviste asylansøgere. Lovforslaget indebærer, at afviste asylansøgere, der vil medvirke til udrejsen, skal tilbydes kr. pr. voksen og kr. pr. barn til genetablering i hjemlandet ved hurtig udrejse. Afviste asylansøgere, der nægter at medvirke til udrejsen, skal motiveres til at medvirke gennem en konsekvent anvendelse af en række foranstaltninger, der skal gøre det klart for udlændingen, at udrejsepligten er alvorligt ment. Først sættes udlændingen på madkasseordningen. Det betyder, at udlændingen ikke får kontante ydelser, men alene får kost og logi i naturalier. Efter en måned overflyttes udlændingen til Center Sandholm, der er indhegnet, og hvor der er adgangskontrol. Udlændingen får fortsat ingen kontante ydelser og pålægges meldepligt til politiet. Endelig får politiet mulighed for at frihedsberøve sådanne udlændinge med henblik på at motivere dem til at medvirke til eller faktisk gennemføre udrejsen. For at den nye konsekvente udsendelsesprocedure kan få fuld virkning, er det vigtigt at minimere muligheden for, at afviste asylansøgere kan unddrage sig udsendelse ved at søge om humanitær opholdstilladelse, uden at de har udsigt til at 8 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

10 opnå en sådan tilladelse. Humanitær opholdstilladelse gives kun i meget sjældne tilfælde for eksempel hvor udlændingen lider af en livstruende sygdom. Ansøgninger om humanitær opholdstilladelse skal derfor behandles sideløbende med Flygtningenævnets klagesagsbehandling af asylsagen. I dag kan ansøgningen om humanitær opholdstilladelse først indgives, når Flygtningenævnet har givet endeligt afslag på asyl. Forslaget betyder en samlet kortere sagsbehandlingstid i disse sager og giver mulighed for en konsekvent og umiddelbar håndhævelse af udrejsepligten ved Flygtningenævnets afslag på asyl. Samtidig har Integrationsministeriet indgået en aftale med Den Almindelige Danske Lægeforening om at anvende særlige blanketter til lægeerklæringer i sager om humanitær opholdstilladelse. Lægeforeningen vil også hvis ministeriet finder, at der er tvivl om en lægeerklærings uvildighed eller saglighed anvise en kvalificeret læge eller psykiater, der kan foretage en objektiv vurdering af ansøgerens helbredstilstand. Aftalen er indgået for at sikre et reelt og sagligt grundlag for afgørelserne om humanitær opholdstilladelse. 9

11 Vejen for frivillig og ufrivillig udrejse Afvist asylansøger Medvirker til frivillig udrejse Tilskud til genetablering: kr. pr. voksen kr. pr. barn Nægter at medvirke til udrejse Madkasseordning Der er mulighed for frihedsberøvelse under hele forløbet, såfremt de enkelte tiltag vurderes ikke at være tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen Overflytning til Center Sandholm + meldepligt - Aktiv asylfase Asylansøgerne skal bruge tiden, mens deres sag behandles, så konstruktivt som muligt. Det er vigtigt, at de ikke går i stå under ventetiden. En aktiv asylfase skal sikre, at de asylansøgere, som får asyl her i landet, efterfølgende kan integreres hurtigt. Samtidig sikres det, at de udlændinge, som får afslag på asyl, kan vende hjem på en ordentlig måde. Regeringen har på den baggrund i januar 2003 fremsat et lovforslag om en reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen overfor asylansøgere. Der sondres mellem tre grupper af asylansøgere: 10 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

12 Asylansøgere i Dublin-fasen, hvor det undersøges, om asylansøgningen skal realitetsbehandles i Danmark, eller om ansøgeren skal afvises eller overføres til et andet EU-land med henblik på at få asylansøgningen behandlet der. Fasen kaldes Dublin-fasen, fordi de regler, hvorefter det afgøres, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller i et andet EUland, findes i Dublin-konventionen. Registrerede asylansøgere, der får asylansøgningen realitetsbehandlet i Danmark. Afviste asylansøgere, der har fået endeligt afslag på asyl, og som skal udrejse af Danmark. Lovforslaget indebærer, at asylansøgerne skal udføre en række opgaver på asylcentrene, for eksempel madlavning, vedligeholdelse af bygninger og børnepasning. Asylansøgerne får også pligt til at deltage i undervisning og aktivering, således at deres kompetencer vedligeholdes og udbygges. Alle asylansøgere skal deltage i et introduktionskursus, der skal give et helt indledende kendskab til danske samfundsforhold og dansk sprog. Asylansøgere i Dublin-fasen vil endvidere skulle varetage opgaver på asylcentrene som for eksempel børnepasning. Registrerede asylansøgere vil herudover kunne deltage i erhvervsrettede aktiviteter i form af intern produktion på asylcentrene, praktikophold på lokale virksomheder eller ulønnet humanitært eller andet frivilligt arbejde, ligesom de har pligt til at deltage i undervisning. Afviste asylansøgere vil ikke kunne deltage i undervisning og kun i begrænset omfang i aktivering. Som det fremgår af figuren nedenfor indebærer lovforslaget endvidere, at de kontante ydelser til asylansøgerne nedsættes markant (den angivne ydelse i figuren gælder for en voksen enlig asylansøger). Alle asylansøgere vil få en grundydelse, der skal dække udgifter til kost. Derudover er der mulighed for at få en tillægsydelse, hvis asylansøgeren udfører sine opgaver på asylcentret og i øvrigt overholder sine forpligtelser til at deltage i undervisning og aktivering. Ligeledes varierer tillægsydelsens størrelse for de tre grupper af asylansøgere. Asylansøgere i Dublin-fasen og afviste asylansøgere vil få en væsentlig lavere tillægsydelse end registrerede asylansøgere. 11

13 Forslag til nyt system for kontante ydelser til asylansøgere kr. pr. måned Nuværende regler Foreslåede ydelser i Dublin-fasen og i udsendelsesfasen Forslåede ydelser i registreringsfasen Tillægsydelse Grundydelse - Tidligere permanent opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge Det er vigtigt, at de udlændinge, der kommer til Danmark, har tilstrækkelige incitamenter til at gøre en indsats for at blive integreret i det danske samfund. Regeringen foreslår derfor i et lovforslag, der fremsættes i foråret 2003, at udlændinge, som har gjort en vellykket indsats for at blive integreret, skal kunne få permanent opholdstilladelse allerede efter fem år og ikke først efter syv år, som er det normale krav. Det vil være et krav for at kunne få permanent opholdstilladelse allerede efter fem år, at udlændingen har haft arbejde i de seneste tre år, at udlændingen ikke har fået offentlig hjælp til forsørgelse i de seneste tre år, og at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Derudover skal udlændingen have bestået en danskprøve. Udlændingen må ikke have begået alvorlig kriminalitet eller have forfalden gæld til det offentlige. 12 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

14 2.5 Indfødsret Det er regeringens holdning, at man skal gøre sig fortjent til at blive dansk statsborger, og at det derfor kun er personer, som er fuldt ud integrerede i det danske samfund, der skal kunne tildeles dansk statsborgerskab. Regeringen indgik i maj 2002 en aftale med Dansk Folkeparti på indfødsretsområdet. Aftalen fastlægger de fremtidige generelle retningslinier for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at komme på et lovforslag om indfødsretsmeddelelser og indebærer skærpede krav til personer, som vil opnå dansk indfødsret. Aftalen indeholder blandt andet følgende elementer: En forlængelse af kravene til, hvor længe udlændinge skal have opholdt i Danmark. Hovedreglen er, at udlændinge skal have opholdt sig i Danmark i ni år flygtninge dog kun i otte år. Personer, som er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 2 år eller derover, kan ikke opnå dansk indfødsret. Personer, som er straffet med mindre end 2 års ubetinget frihedsstraf, skal vente længere end hidtil, før de kan opnå dansk indfødsret. Ansøgerne om dansk indfødsret skal kunne dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en af flere nærmere angivne prøver. Personer, som har gæld til det offentlig med hensyn til nogle nærmere opregnede gældstyper, kan ikke opnå dansk indfødsret, før gælden er betalt. Ansøgere om dansk indfødsret skal aflægge et løfte om troskab og loyalitet mod Danmark og dansk lovgivning. 13

15 3. Integrationspolitikken 3.1. Regeringens mål Alle borgere såvel danskere som indvandrere og flygtninge - skal have adgang til arbejds- og samfundslivet. Målet for regeringen er derfor, at indvandrere og flygtninge integreres, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med de øvrige borgere. Beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet har en betydelig værdi i sig selv. Det giver selvtillid at være selvforsørgende. Det giver en følelse af at have en andel i samfundet. Det giver en følelse af at høre til. Derudover udgør arbejdsmarkedet en vigtig platform for integration i samfundet som sådan. På arbejdspladsen mødes indvandrere, flygtninge og danskere i hverdagen, taler sammen og konfronteres med hinandens ligheder og forskelligheder. Og det er ofte på arbejdspladsen, at sociale kontakter og netværk dannes. Arbejde er med andre ord en vigtig nøgle til en vellykket integration, og en meget stor del af de integrationsinitiativer, som regeringen har iværksat i løbet af det første år, sigter mod en hurtig og effektiv integration af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet. Men arbejde kan ikke gøre det alene. Det er derfor også regeringens mål, at integrationsprocessen tilrettelægges på en sådan måde, at indvandrere og flygtninge inddrages og hurtigt bliver i stand til at deltage i andre områder af samfundslivet som for eksempel foreningsarbejde og skolebestyrelser. Kommunerne har ansvaret for en stor del af integrationsarbejdet, og det er vigtigt, at indsatsen her styrkes yderligere, og at de gode eksempler og erfaringer formidles videre. Integration er imidlertid ikke kun et forhold mellem på den ene side den offentlige sektor og på den anden side den enkelte indvandrer og flygtning. Integration vedrører alle, og ansvaret for, at det lykkes, er fælles. Det gælder det private erhvervsliv, naboer, idrætsforeninger, den offentlige sektor m.fl. Og naturligvis 14 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

16 den enkelte borger udlænding som dansker. Det er derfor også regeringens ambition, at integrationspolitikken giver frihed og rum til at finde de løsninger, der i de konkrete tilfælde er de bedste. Der findes nemlig ikke kun én måde at gøre tingene på men mange Hvad er gennemført? - Aftale med arbejdsmarkedets parter Regeringen indgik den 24. maj 2002 en aftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Aftalen bygger på regeringens integrationsudspil fra marts 2002 og understreger det fælles ansvar for, at nyankomne udlændinge får en aktiv start og så hurtigt som muligt kommer i arbejde primært via en kombination af danskundervisning og tilknytning til en arbejdsplads. Et centralt element i aftalen er, at der skal samarbejdes om en trinvis model for integration, der både sikrer fleksibilitet og indeholder et udviklingsforløb for den enkelte, som er virksomhedsvendt. Med den nye model er der skabt grundlag for, at der kan etableres individuelt tilrettelagte introduktionsforløb, der tager hensyn til dels de kompetencer, den enkelte besidder, dels hvilket job- eller opkvalificeringsmål der sigtes mod. Endvidere er det afgørende, at forløbet har et beskæftigelsessigte. Som det fremgår af boksen nedenfor, er modellen bygget op gennem forskellige trin. Før den enkelte kommer i kontakt med virksomheden, gennemgår vedkommende en aktiv startperiode, hvor de grundlæggende forudsætninger for den senere integration på arbejdsmarkedet skabes. Arbejdsmarkedsrettet integration kan herefter foregå via virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) og derefter introduktion til ordinær ansættelse, som eventuelt kombineres med sproglig og faglig opkvalificering. Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger imidlertid af den enkeltes behov og kompetencer, og ikke alle vil have behov for at gøre brug af alle trin. Nogle vil 15

17 kunne gå direkte fra den aktive start til ordinær beskæftigelse måske med en kort virksomhedspraktik / introduktionsperiode hvorimod andre vil have brug for længere perioder på de enkelte trin. Den nye trinvise model giver altså mulighed for, at en række individuelle behov og forudsætninger kan inddrages. Arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet, at de vil arbejde for at aftale løsninger i overenskomsterne om løn- og ansættelsesvilkår, som sikrer, at integrationen kan foregå efter den trinvise model for integrationsforløb. Det betyder, at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås lokalaftale om de konkrete vilkår for eksempel i form af en lavere startløn eller et nedsat timetal. Aftale om princip for trinvis introduktion til arbejdsmarkedet Tid Fase 2 Ordinær ansættelse Fase 1 Introduktion til ordinær ansættelse (arbejdspladsoplæring) Den trinvise model bliver udmøntet som led i regeringens reform Flere i arbejde. Virksomhedspraktik (arbejdspladsintroduktion) En aktiv start 16 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

18 - Venteperiode for kontanthjælp Regeringen har fra den 1. juli 2002 fået indført en venteperiode for kontanthjælp. Personer, der ikke har opholdt sig her i landet i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år, får nu udbetalt starthjælp/introduktionsydelse, der er lavere end kontanthjælp. Den lavere hjælp skal sikre, at den enkelte har et økonomisk incitament for at komme i beskæftigelse. Samtidig er det beløb, som en modtager af starthjælp/introduktionsydelse kan beholde pr. udført arbejdstime, uden at der sker fradrag i ydelsen, forhøjet til 28 kr. pr. time (før skat). Også dette giver den enkelte et større incitament til at påtage sig et arbejde, herunder deltidsbeskæftigelse. - Bindende kontrakter Regeringen har med en ændring af integrationsloven i juni 2002 indført regler om, at kommunerne skal udarbejde kontrakter med alle nyankomne udlændinge over 18 år, der er omfattet af integrationsloven. Kontrakterne, der er forpligtende for både kommunen og udlændingen, skal blandt andet medvirke til, at introduktionsprogrammet målrettes mod beskæftigelse. Kontrakterne, der løbende følges op, skal derfor indeholde en kortlægning af udlændingens forudsætninger, muligheder for at komme i beskæftigelse, en beskrivelse af de iværksatte aktiviteter som led i introduktionsprogrammet og konsekvenser af manglende overholdelse af kontrakten. Regeringen har endvidere indført bagudbetaling af introduktionsydelsen, hvilket sikrer en direkte sammenhæng mellem for eksempel deltagelse i aktivering og udbetalt ydelse. Når ydelsen nedsættes forholdsmæssigt som en direkte følge af eventuelt fravær fra introduktionsprogrammet, er der et øget incitament for den enkelte til aktiv deltagelse. Med den mere direkte sammenhæng mellem aktivering og udbetaling af introduktionsydelse har regeringen fundet, at der ikke længere er brug for at begrænse nedsættelsen af den månedlige hjælp med maksimalt 30 pct. Denne ændring be- 17

19 tyder, at eksempelvis to uberettigede fraværsdage om ugen vil betyde en reduktion af ydelsen på 40 pct. - mod tidligere 30 pct. - Reform af integrationsloven og danskundervisningsloven fase 1 Regeringen har i december 2002 gennemført første fase i reformen af integrationsloven og danskundervisningsloven. Integrationsloven, der som den første lov af sin art trådte i kraft den 1. januar 1999, indeholder en revisionsbestemmelse, hvorfor loven skal revideres inden sommeren Siden lovens ikrafttræden er den løbende blevet evalueret med henblik på at undersøge lovens virkninger. Reformen af integrationsloven bygger tillige på regeringens udspil En ny udlændingepolitik fra januar 2002 og På vej mod en ny integrationspolitik fra marts Et væsentligt element i reformen er en effektivisering af danskundervisningen for udlændinge, herunder at gøre samspillet mellem danskundervisning, aktivering og beskæftigelse mere fleksibelt. Formålet er, at udlændinge får hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed hurtigere bliver selvforsørgende. Med den første fase i reformen har regeringen skabt grundlag for et mere fleksibelt samspil, ligesom sprogcentrenes monopol er brudt for - gennem øget konkurrence - at styrke undervisningens effektivitet. Undervisningen udbydes som hidtil af sprogcentrene, men kommunalbestyrelserne kan nu indgå aftale om udbuddet med andre udbydere i forbindelse med danskundervisning, der kombineres med aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Andre udbydere kan også bruges, hvis sprogundervisningen indgår som led i et uddannelsesforløb. Endvidere har sprogcentrene og andre udbydere af danskundervisning nu fået mulighed for - efter aftale med kommunalbestyrelsen - at varetage andre integrationsopgaver. Det kan for eksempel være formidling af praktikforløb og job til kursister. Der er indført mulighed for, at nyankomne unge udlændinge mellem 18 og 25 år kan modtage danskundervisning på den kommunale ungdomsskole, så undervisningen sker i et ungdomsmiljø og kan suppleres med undervisning i andre fag. 18 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

20 Reformen indebærer også, at det er blevet lettere for kommunerne at samarbejde med andre kommuner og virksomheder om integrationsindsatsen. Eksempelvis vil en kommune kunne indgå aftale med en anden kommune om at etablere en fælles integrationsenhed. Dette giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge opgavevaretagelsen mere smidigt, og et samarbejde mellem kommuner vil kunne effektivisere integrationsindsatsen både fagligt og økonomisk. Endvidere er der skabt bedre muligheder for at anvende højskoleophold som led i introduktionsprogrammet. Der er herudover skabt mulighed for, at kommuner med statstilskud kan iværksætte særlige, intensive opkvalificerende forløb for højtuddannede udlændinge. Endelig er reglerne om anvisning af passende boliger til flygtninge inden tre måneder ændret. Kommunerne får nu mulighed for at foretage en samlet prioritering ud fra alle boligsøgendes behov. Introduktionsprogrammets indhold: Alle nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år, skal tilbydes et introduktionsprogram, der omfatter kursus i samfundsforståelse og danskundervisning. Derudover skal udlændinge, der modtager introduktionsydelse, tilbydes aktivering. Fra 2004 vil kurset i samfundsforståelse indgå i danskundervisningen. Kommunen har ansvaret for introduktionsprogrammet. Programmet har en varighed på op til tre år. Længden afhænger blandt andet af den enkeltes behov og forudsætninger. - Uddannelse af børn og unge Regeringen lægger stor vægt på, at Folkeskolen er et sted, hvor børn både får en høj faglig indlæring og samtidig bliver fortrolige med, hvad det vil sige, at samfundet hviler på grundlæggende principper om frihed og folkestyre. Det er derfor vigtigt, at børn med anden etnisk baggrund end dansk allerede i en tidlig alder behersker det danske sprog så godt, at de får en god skolestart, ligesom det er vigtigt, at de frie grundskoler på linie med folkeskolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Med ændringerne i Folkeskoleloven i juni 2002 blev kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning indskrænket til kun at omfatte børn fra EU og EØS- 19

21 lande samt Grønland og Færøerne. Samtidig blev aldersgrænsen for, hvornår børn skal tilbydes sprogstimulering, nedsat fra fire til tre år. Endvidere er tilsynet med de frie grundskoler blevet skærpet, og det er i den forbindelse fremhævet, at de frie grundskoler har pligt til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Forældre spiller en vigtig rolle for, at børn får en god grundskoleuddannelse. I 2002 udgav Undervisningsministeriet derfor pjecen Rettigheder og pligter i Folkeskolen. Pjecen, der er tænkt som et værktøj til dialog med forældre til børn i skolealderen, er i 2003 oversat og udgivet på 11 sprog. - Afskaffelse af overflødige uddannelseskrav Unødige og overflødige uddannelseskrav kan være med til at hæmme eller forlænge uddannelsen for unge med anden etnisk baggrund end dansk og dermed i den sidste ende udgøre en barriere for integrationen på arbejdsmarkedet. Det er derfor regeringens mål, at krav i uddannelsessystemet, der ikke er absolut nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen, skal fjernes. Der er på den baggrund iværksat et forsøg i perioden 1. august december 2003 på social- og sundhedsuddannelserne, der giver mulighed for at få dispensation fra engelskundervisning. Forsøget omfatter alle elever uanset etnisk baggrund, der kan dokumentere, at vedkommende enten ikke har modtaget engelskundervisning tidligere, eller at undervisningen har været så sporadisk, at sprogfærdigheden må betragtes som mangelfuld. Mere konkret kan der gives dispensation på følgende to måder: - Eleven følger undervisningen i engelsk, men fritages for standpunktsvurdering i faget, eller - Eleven fritages helt fra undervisningen i engelsk, og de til faget normerede timer tillægges i stedet danskfaget som ekstraundervisning. 20 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

22 3.3. Nye lovinitiativer i foråret Ny danskuddannelseslov - fase 2 I marts 2002 nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe - med deltagelse af kommunale repræsentanter - om effektivisering af danskundervisning. Arbejdsgruppen skulle, som et led i opfølgningen på regeringens integrationsudspil, analysere danskundervisningen og i forlængelse heraf fremkomme med forslag til effektivisering af uddannelsesområdet blandt andet via en mere incitatmentskabende finansiering. Arbejdsgruppens forslag indgår i det forslag til ny danskuddannelseslov, som regeringen fremsatte den 29. januar Lovforslaget skal sikre en mere fleksibel og udadvendt tilrettelæggelse af undervisningen, større frihed til kommunerne med hensyn til at organisere undervisningen - herunder en mere fleksibel og udadvendt tilrettelæggelse - øget effektivitet og en bedre kombination med aktivering og beskæftigelse. Lovforslaget indeholder følgende elementer: Erhvervsretning af uddannelserne på alle niveauer gennem justeringer af danskuddannelsernes læseplaner. Krav om øget fleksibilitet i gennemførelsen af danskuddannelsen med hensyn til tid, sted, indhold og tilrettelæggelse, herunder præcisering af, at undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at følge den udenfor normal arbejdstid, ligesom undervisningen skal kunne gennemføres i tæt tilknytning til arbejdspladser. Indførelse af en særlig introducerende fase i uddannelsesforløbet med særlig vægt på udvikling af mundtlige færdigheder og kendskab til arbejdsmarkedsforhold. Yderligere udvidelse af udbyderkredsen. Indførelse af en ny, modulopdelt studieordning med tre separate danskuddannelser, der alle afsluttes med en statskontrolleret prøve. 21

23 Uddannelsesretten begrænses som hovedregel til tre år. Formålet er at tilskynde de enkelte udlændinge til en hurtigere og mere systematisk gennemførelse, end det er tilfældet i dag. Udlændinge, der på grund af ustøttet beskæftigelse eller på grund af sygdom og barsel, ikke har haft mulighed for at gennemføre danskuddannelsen i løbet af den tre-årige periode, kan dog få forlænget uddannelsesforløbet ud over de tre år. Endelig omlægges finansieringen, så kommunernes betaling til sprogskolerne baseres på en progressionsafhængig taxameterstyring med en takst pr. gennemført modul. Dette giver ligeledes incitament til en hurtigere og mere effektiv gennemførelse. - Reform af integrationsloven fase 2 Regeringen vil i foråret 2003 fremsætte forslag til ændring af integrationsloven (fase 2) med henblik på at forenkle, harmonisere og effektivisere den arbejdsmarkedsrelaterede integrationsindsats yderligere. - forenkling og harmonisering Det næste skridt til yderligere at gøre den arbejdsmarkedsrelaterede indsats mere målrettet sker blandt andet med udmøntningen af de initiativer, der er et led i regeringens aftale om integration af 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter samt arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde. I øjeblikket får mange udlændinge aktiveringstilbud, der ikke har direkte tilknytning til arbejdsmarkedet, og som dermed ikke sigter mod et rigtigt job. Samtidig er det vanskeligt for virksomhederne at overskue de mange forskellige ordninger, der eksisterer på beskæftigelsesområdet. Med de nye initiativer på beskæftigelsesområdet er der lagt op til, at vejen til arbejdsmarkedet bliver den kortest mulige. Reformen Flere i arbejde indebærer, at de mange eksisterende aktiveringsordninger i Arbejdsformidlingen og kommunerne forenkles og harmoniseres, så der fremover alene vil være tre redskaber, der er fælles for hele arbejdsmarkedsind- 22 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

24 satsen i arbejdsformidlingen og i kommunerne. Forenklingen og harmoniseringen skal give større overskuelighed og lette mulighederne for at inddrage virksomhederne i opkvalificeringen af de ledige. De tre redskaber er: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt beskæftigelse med løntilskud. Vejledning og opkvalificering kan for eksempel bestå i danskundervisning, herunder fagspecifik danskundervisning, AMU-kurser eller andre uddannelsestilbud. Virksomhedspraktik foregår på en privat eller offentlig virksomhed og har til formål at træne den enkelte lediges faglige og sproglige kvalifikationer m.v. via introduktion til en arbejdsplads. Løntilskud tilbydes blandt andet ledige, der har behov for et oplæringsforløb på en arbejdsplads for at gøre den ledige kvalificeret til at varetage et job uden tilskud. - indsats for at få de familiesammenførte i arbejde Familiesammenførte udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle, modtager ikke introduktionsydelse. De skal derfor heller ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller tilbydes aktivering. Familiesammenførte udlændinge udgør imidlertid en stor arbejdskraftreserve, som samfundet har brug for, og denne gruppes tilknytning til arbejdsmarkedet bør styrkes. Regeringen vil derfor i integrationsloven skabe mulighed for, at den integrationsansvarlige kommune i en periode på ni måneder kan få et tilskud på kr. pr. måned for hver familiesammenførte udlænding, der tilbydes virksomhedsbaseret aktivering. Ordningen skal være frivillig for både kommunerne og de familiesammenførte udlændinge. - bedre mulighed for opkvalificering Herudover skal kommunerne have mulighed for at yde tilskud til opkvalificering, oplæring og til mentorer til ledige udlændinge, der skal i ordinær ansættelse eller i virksomhedspraktik. - statslige resultat- og programtilskud til kommuner Som et element i forslag til ændring af integrationsloven (fase 2), som regeringen fremsætter i foråret 2003 med henblik på at forenkle, harmonisere og effektivisere den arbejdsmarkedsrelaterede integrationsindsats yderligere, vil finansie- 23

25 ringen af kommunernes integrationsindsats skulle omlægges, så kommunerne får større incitament til at gennemføre en effektiv integrationsindsats. Regeringen vil derfor foreslå, at staten yder et resultattilskud til kommunerne, når nyankomne udlændinge er kommet i ordinær beskæftigelse i mindst 6 måneder og et resultattilskud, når de har bestået deres danskprøve. Al erfaring viser, at virksomhedsbaseret aktivering bedst sikrer, at udlændinge hurtigt kommer i arbejde. Regeringen vil derfor foreslå, at staten yder et særligt højt programtilskud til kommunerne i introduktionsperiodens 2. og 3. år, når udlændinge tilbydes virksomhedsbaserede tilbud frem for anden aktivering. - andre tiltag Fase 2 i reformen af integrationsloven indeholder også et forslag om - i modsætning til, hvad der gælder for sager på det sociale område - at sikre, at kommunalbestyrelserne kan behandle enkeltsager på integrationslovens område. En sådan ændring vil medvirke til at understrege, at nyankomne udlændinge ikke er sociale klienter. Samtidig fremhæves og synliggøres kommunalbestyrelsens ansvar for integrationsindsatsen. Hertil kommer, at enkeltsager i mange tilfælde kan afsløre, om et system er effektivt eller ej. Ændringen skal således være med til at sikre, at kommunalbestyrelserne får optimale muligheder og betingelser for en fleksibel indretning af integrationsindsatsen og det bedst mulige grundlag for at udstikke klare retningslinier for den kommunale administration. Endelig foreslår regeringen, at der kan gives tidligere permanent opholdstilladelse til velintegrerede. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Lovforslag om etnisk ligebehandling Regeringen har i slutningen af januar 2003 fremsat et forslag til lov om etnisk ligebehandling. Forslaget til lov om etnisk ligebehandling har følgende formål: 24 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

26 - At styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling og fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. - At gennemføre dele af et EU-direktiv om etnisk ligebehandling. Med lovforslaget sikres et højt beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling, og lovforslaget styrker mulighederne for, at alle uanset race eller etnisk oprindelse kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: - Et forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse samt et forbud mod chikane og instruktion om at forskelsbehandle. - Bestemmelser om delt bevisbyrde og forbud mod repressalier. Bevisbyrden påhviler modparten, når der påvises faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. - Adgang til godtgørelse. Herved sikres en udvidet adgang til godtgørelse for ikke-økonomisk skade, idet enhver overtrædelse af såvel forbudet mod forskelsbehandling som forbudet mod repressalier som udgangspunkt indebærer, at der skal tilkendes en økonomisk godtgørelse til den, der har været udsat for forskelsbehandling. - Institut for Menneskerettigheder kan behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse samt klager over overtrædelse af forbudet mod repressalier. Instituttet kan give udtryk for sin opfattelse af, om der i enkeltsager er sket en overtrædelse heraf. Instituttet kan i sådanne sager henstille, at der meddeles fri proces. 25

27 3.4. Øvrige initiativer på beskæftigelsesområdet - Aftale med satspuljepartierne Partierne bag satspuljeaftalen har i november 2002 afsat 160 millioner kr. for perioden til en styrket indsats for integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. De nye midler er fordelt på en række forskellige puljer, og det overordnede formål med puljerne er at fremme en hurtig integration af udlændinge på arbejdsmarkedet. Indsatsen er rettet mod virksomheder, rådgivning over for udvalgte grupper samt nyskabende forsøg. For eksempel er der afsat knap 30 mio. kr. til ansættelse af jobguides, der skal hjælpe de enkelte udlændinge med at finde, få og fastholde et job og derved sikre den kortest mulige vej til beskæftigelse. Der er ligeledes afsat midler til særlige uddannelsesforløb for familiesammenførte og for kvinder med indvandrerbaggrund. Herudover gennemføres en række initiativer rettet mod at integrere unge i uddannelsessystemet og i det lokale foreningsog idrætsliv. - Indsats for at synliggøre kommunernes ansvar for integrationen på arbejdsmarkedet Med Integrationsloven har kommunerne fået det samlede ansvar for integrationen af udlændinge på arbejdsmarkedet. Regeringen vil blandt andet sikre, at kommunerne lever op til dette ansvar gennem en effektmåling af kommunernes integrationsindsats. Endvidere skal indsatsen for at synliggøre kommunernes ansvar øges via en bedre information til kommunerne. Effektmålingen skal vise, hvor mange nyankomne udlændinge kommunerne rent faktisk har fået i arbejde eller i uddannelse, og hvor i landet indsatsen lykkes bedst. Resultaterne af den første effektmåling, der vil foreligge i foråret 2003, bliver formidlet videre til kommunerne gennem Integrationsministeriets erfaringsdatabase, således at kommunerne kan drage nytte af hinandens erfaringer. Som led i informationsindsatsen har Integrationsministeriet i februar 2003 udsendt pjecen Integration betaler sig til samtlige kommunalbestyrelser. Pjecen viser, at kommunerne kan få en økonomisk gevinst ved hurtigt at få udlændinge- 26 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

28 ne i beskæftigelse. Endvidere indeholder pjecen fire eksempler på, at kommunerne har haft en økonomisk gevinst ved at få udlændinge hurtigt i arbejde 1. I februar 2003 udgav Integrationsministeriet for første gang nyhedsbrevet I-jobnu, der blandt andet sendes til samtlige borgmestre. Nyhedsbrevet, der har til formål yderligere at inspirere kommunerne til en forstærket beskæftigelsesindsats, indeholder eksempler på initiativer, som har ført til, at udlændinge hurtigt er kommet i arbejde. - Regeringens iværksætterhandlingsplan Som opfølgning på regeringens handlingsplan for iværksættere fra januar 2003 igangsætter Integrationsministeriet tre nye initiativer med henblik på at stimulere et bredere branchevalg blandt iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk. Et andet væsentligt mål med initiativerne er at imødegå de barrierer, som mange etniske iværksættere ofte støder på. For det første vil Integrationsministeriet i forbindelse med bypuljeprojekterne Byer for alle - tage initiativ til etablering af lokale iværksættermiljøer særligt rettet mod etniske iværksættere. Formålet er blandt andet at styrke rammerne for dannelse af sociale og erhvervsmæssige netværk samt styrke rådgivningen af etniske iværksættere. For det andet vil Integrationsministeriet igangsætte en undersøgelse af, hvilke særlige barrierer der eksisterer for at skaffe finansiering for iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med undersøgelsen er at kunne identificere initiativer, der kan sikre etniske iværksættere samme adgang til finansiering som andre iværksættere. Og for det tredje er der allerede på nuværende tidspunkt taget initiativ til, at iværksætteri skal indgå som tema i dansk- og samfundsundervisningen på landets asylcentre og i forbindelse med kommunernes introduktionsforløb. Hensigten med undervisningen er at bevare det initiativ 1 Pjecen kan læses på 27

29 og den iværksætterkultur, som mange asylansøgere medbringer fra deres hjemlande. - Brug for alle unge Integrationsministeriet har igangsat en kampagne, Brug for alle unge 2, der skal medvirke til, at unge indvandrere og efterkommere og deres forældre oplyses om mulighederne i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt. Der er særligt fokus på de svageste grupper blandt unge indvandrere og efterkommere, herunder blandt andet sent ankomne unge og unge piger. Kampagnen løber i perioden Indtil videre er der igangsat følgende initiativer: Der har - som startskud på kampagnen - været afholdt en ungdomshøring, hvor ca. 160 unge indvandrere og efterkommere fra hele landet havde mulighed for at diskutere uddannelsesspørgsmål med integrationsministeren. Der er engageret foreløbig to etniske konsulenter i forbindelse med kampagnen. De to etniske konsulenter skal i forhold til udvalgte områder (Ishøj, Høje Taastrup, Kokkedal, Vollsmose i Odense, Gjellerup i Århus og Ålborg Øst) arbejde med information og rådgivning til de unge og deres forældre og samarbejde med skoler og skolevejledere. Der er etableret af et team bestående af unge rollemodeller med anden etnisk baggrund end dansk. Rollemodellerne repræsenterer faglige områder, hvor unge indvandrere og efterkommere er svagt repræsenteret, og hvor der samtidig vil være gode beskæftigelsesmuligheder de kommende år. Sammen med de etniske konsulenter besøger rollemodellerne skoler i udvalgte byområder for at fortælle andre unge om deres erfaringer og tilskynde dem til at søge ind på uddannelserne. 28 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

30 Der er etableret et baggrundspanel bestående af personer, der har praktisk, lokal erfaring med unges integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Baggrundspanelet skal inspirere Integrationsministeriet i forbindelse med iværksættelse af nye initiativer. 2 Læs nærmere på eller 29

31 4. Andre initiativer 4.1 Ministergruppe om bedre integration Med henblik på at få tilvejebragt en samlet vision for det videre integrationsarbejde nedsatte regeringen i januar 2003 en ministergruppe om bedre integration. Ministergruppen, der er sammensat af integrationsministeren (formand), beskæftigelsesministeren, kulturministeren, social- og ligestillingsministeren og undervisningsministeren, fremlægger i slutningen af maj 2003 en integrationspolitisk redegørelse, der indeholder en samlet vision for hurtig og effektiv integration af udlændinge i det danske samfund, overordnede strategier og konkrete handlingsforslag. Ministergruppens arbejde, der både bygger på hidtidige erfaringer og indarbejder nye iværksatte initiativer, er koncentreret om tre centrale integrationsområder: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund: Ansvarligt medborgerskab og en aktiv respekt for de værdier, der er grundlæggende i et frit, mangfoldigt og demokratisk samfund, er en afgørende forudsætning ikke blot for en vellykket integration, men også for et sammenhængende og åbent demokratisk samfund. De nye værdier og normer, som indvandrere og flygtninge bringer med sig, udfordrer på mange måde samfundets grundlæggende værdier. Der skal være plads til kulturel udfoldelse og mangfoldighed - at den enkelte kan gå med tørklæde, spise hvad han eller hun har lyst til osv. uden at vedkommende risikerer af blive afvist fra et arbejde. Derimod er for eksempel omskæring af piger, arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber helt uacceptabelt og skal stoppes. Et centralt element i denne del af arbejdet er derfor at fremme det fælles værdigrundlag i samfundet og at give rum til mangfoldigheden, uden at det bliver på bekostning af den enkeltes frihed og fysiske integritet. Indsats for at sikre, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig i uddannelsessystemet: Unge indvandrere og efterkommere 30 UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS

32 er generelt dårligere stillet end andre jævnaldrende i befolkningen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Det afspejles blandt andet ved, at unge med anden etnisk baggrund end dansk i mindre grad end andre unge har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at de har et højere frafald på uddannelserne etc. Som en del af denne strategi vil ministergruppen arbejde med forslag til at styrke indsatsen for blandt andet at fremme integration i skolerne, afskaffe unødvendige uddannelseskrav og forbedre informationen til de unge og deres forældre. Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde: Regeringen har som nævnt allerede i løbet af det første år iværksat en række nye initiativer, der skal fremme udlændinges integration på arbejdsmarkedet. Men der er stadig et stykke vej at gå. Inden for visse områder er der mangel på arbejdskraft, samtidig med at ledigheden blandt indvandrere og flygtninge stadig er alt for høj. Det er et paradoks, som regeringen vil imødegå, og ministergruppen vil i denne sammenhæng udarbejde strategi og handlingsforslag, der sigte mod at effektivisere beskæftigelsesindsatsen yderligere; effekten af integrationsindsatsen skal måles, der skal ansættes flere udlændinge i den offentlige sektor, og de gode erfaringer, som man allerede har gjort, skal bruges bedre. 31

33 4.2. Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund Formålet med bogen Medborger i Danmark, som Integrationsministeriet udgav i februar 2003, er at give nyankomne flygtninge og indvandrere en introduktion til det danske samfunds grundlæggende værdier og institutioner. Bogen indeholder også information om en række praktiske forhold vedrørende for eksempel bolig, sundhed, uddannelse og arbejde. Bogen skal både ses som et signal om, at indvandrere og flygtninge skal føle sig velkomne som ligeværdige og aktive deltagere i det danske samfundsfællesskab og som en praktisk vejledning i, hvordan de skal forholde sig i mange af hverdagens situationer. Bogen kan bruges såvel selvstændigt af den enkelte nye borger og som klassesæt i undervisningen i dansk og samfundsforståelse. Endvidere arbejdes der med at udvikle nye undervisningsredskaber med udgangspunkt i bogen. Da bogen primært retter sig mod de nyankomne, der endnu ikke mestrer det danske sprog, oversættes den til syv fremmedsprogede versioner. Det drejer sig om arabisk, bosnisk-kroatisk-serbisk, engelsk, farsi, somali, tyrkisk og urdu. Sprogversionerne udgives ultimo maj UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSPOLITIK STATUS