Dagsorden. Bestyrelsesmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 24. april 2013 Kl. 13:00 i Mødelokale 1 og 2 J. F. Kennedys Plads 1R, 3.

Transkript

1 Dagsorden Bestyrelsesmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 24. april 2013 Kl. 13:00 i Mødelokale 1 og 2 J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal

2 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april april 2013 Til medlemmerne af bestyrelsen hos NT Dagsorden for bestyrelsesmøde den 24. april 2013 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat fra skriftlig procedure 3 2 Orientering om foreløbigt regnskab for Forudsætninger for budget Status og udviklingsmuligheder for udbud af bus- og flextrafik 4 5 NTs Flextrafikplan får ros til skyerne Status for samtænkning af togbetjening 6 7 Rapportering vedr. strategiske projekter 6 8 Meddelelser 7 9 Eventuelt 7 10 Kommende sager 7 Side 2 af 7

3 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april Godkendelse af referat fra skriftlig procedure Referatet af den skriftlige procedure, som erstattede det planlagte møde den 3. april 2013, vedlægges. Det indstilles, at referatet af den skriftlig procedure godkendes. Bilag Bilag 1, Referat, NT's bestyrelse, 3. april 2013 (skriftlig) Orientering om foreløbigt regnskab for 2012 Med bestyrelsens godkendelse er det foreløbige regnskab for 2012 overdraget til revisionen, og regnskabet forelægges til endelig godkendelse på bestyrelsesmødet den 31. maj I forhold til budgettet fremviser regnskabet et overskud vedr. bustrafik på 2,1 mio. kr., og for flextrafik et mindre underskud på 0,1 mio. kr. vedr. Flexhandicap. Det foreløbige regnskab gennemgås på mødet. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Forudsætninger for budget 2014 Forud for udarbejdelsen af budgetforslaget for 2014 er der behov for en drøftelse af forudsætningerne bag forslaget. I 2014 overgår rejsekortet fra projekt til drift, og det giver anledning til nogle principielle overvejelser forud for udarbejdelsen af budgettet. Administrationen vil på mødet gøre status for en række økonomiske forudsætninger for den budgetmæssige idriftsættelse af rejsekortet og lægge op til en drøftelse heraf. Side 3 af 7

4 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Forudsætningerne vedr. rejsekortet indgår efterfølgende i en række af øvrige principper og forudsætninger, som lægges til grund for budgetforslaget for 2014, og som forelægges på bestyrelsesmødet den 31. maj Budgetforslaget vil herefter blive behandlet på bestyrelses- og repræsentantskabsmødet den 19. juni 2013 og endelig vedtaget den 13. september 2013 efter høring hos kommunerne og i regionen. Det indstilles, at økonomiske principper for rejsekortsprojektets overgang til drift drøftes med henblik på indarbejdelse i budget Status og udviklingsmuligheder for udbud af bus- og flextrafik NT har udbudt bustrafik siden 1994 og flextrafik siden På årsbasis udgør NTs kontraktkørsel en værdi af 650 mio. kr. for bustrafik og 245 mio. kr. for flextrafik. Næste udbudsrunder for bus- og flextrafik afvikles i efteråret 2013, og dermed er forarbejdet forud for udbuddene påbegyndt. I vedlagte notat (notatet eftersendes) redegøres for status og udviklingsmuligheder for NTs udbudsbetingelser og -vilkår samt for de løbende kontrakter. Med afsæt i notatet vil administrationen på mødet lægge op til en drøftelse af mål, strategi og indsatsområder i de kommende udbud. Bestyrelsens drøftelse bliver efterfølgende anvendt som afsæt i en bearbejdning af udbudsvilkår og kontrakter, og et oplæg til revision heraf vil blive præsenteret for bestyrelsen i det tidlige efterår Det indstilles, at udviklingsmuligheder for NTs udbudsbetingelser og løbende kontrakter for bustrafik og flextrafik drøftes. Bilag Bilag 4, Notat om status og udviklingsmuligheder for udbud af bus- og flextrafik (eftersendes). Side 4 af 7

5 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april NTs Flextrafikplan får ros til skyerne... Bestyrelsens beslutning om at udarbejde en forretningsplan og en tilhørende Flextrafikplan blev rigtigt godt modtaget i Nordjylland. Efter planen blev offentliggjort, har det vist sig, at planen har vakt national opsigt. Netop nu er planen blevet anmeldt af Kollektiv Trafik Forum, som udgiver et branchespecifikt nyhedsbrev for den kollektive trafik i Danmark. På meget lidt nordjysk bliver der ikke sparet på superlativerne: Som allerede nævnt er NTs Flextrafikplan endnu et pionerarbejde fra Nordjylland på Flextrafik-området. Planen bør danne skole i de øvrige trafikselskaber som et tegn på, at Flextrafik nu har nået en modenhed som produkt, som gør det ønskeligt og nødvendigt at integrere området helt og fuldt i trafikselskabets almindelige forretningsstrategi. Mange tilløb er vel taget, men i NT har de taget skridtet fuldt ud. Anmeldelsen beskriver meget flot, at NTs målrettede arbejde er ved at blive en national standard. Finansministeriet har rettet fokus på området på landsplan og det undersøges, hvordan trafikselskaberne (ligesom i NT) kan spille en større rolle i at nå nationale besparelsesmål på området. Det er klart, at roserne er til at overse, hvis staten høster besparelserne via DUT og de nordjyske kommuner skal ud og høste besparelser, der allerede er høstet i Nordjylland. I NT har vi valgt at være meget åbne omkring Finansministeriets analyse, og både NT og Flexdanmark (som IT-understøtter kørslen på landsplan), bidrager aktivt med data og erfaringer til den landsdækkende analyse. Uanset hvad er Flextrafikplanen allerede nu et godt værktøj for NT og kommunerne. Der er således på baggrund af planen igangsat initiativer for at fastholde både besparelser og den høje kvalitet og også forbedre en række områder. På bestyrelsesmødet gives der en kort status for aktiviteter, der er allerede igangsat som følge af flextrafikplanen. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag Bilag 5, Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik, nr Side 5 af 7

6 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april Status for samtænkning af togbetjening Transportministeriet, regionen og NT (herunder Nordjyske Jernbaner) samarbejder om togbetjeningen i Nordjylland på længere sigt. Baggrunden er, at ministeriet er i gang med forberedelserne til kontraktforhandlinger med DSB vedr. togtrafikken efter 2014, og der arbejdes på en aftale, hvor større dele af den lokale togtrafik i Nordjylland overdrages til Nordjyske Jernbaner - Der vil på mødet blive givet en status for arbejdet og den videre proces. Hvad angår den nuværende togbetjening i Nordjylland er forventningen, at togtrafikken bliver normal fra den 29. april 2013, hvor togtrafikken over Limfjorden genetableres. På mødet bliver der redegjort for status for den forstærkede drift på 973X, Aalborg - Frederikshavn samt for det arbejde med forbedring af togtrafikken i Nordjylland på kort sigt, som pågår. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Rapportering vedr. strategiske projekter Status vedrørende NTs strategiske projekter bliver løbende taget op på bestyrelsesmøderne, således at bestyrelsen får et opdateret indtryk af alle projekternes fremdrift, økonomi og risici. Projekterne er følgende: Implementering af Rejsekortet Dynamisk Trafikinformation NT til for dig Bedre terminaler og stoppesteder Flextrafikplan Kundeundersøgelser og -henvendelser Offensiv salgsstrategi Letbane i Aalborg Effektivisering af interne processer og forretningsgange Tilgængelighed i den kollektive trafik Side 6 af 7

7 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 I projektet "Effektivisering af interne processer og forretningsgange" indgår opbygning af en ny og optimeret ledelsesrapportering for NT. Status for dette arbejde vil blive præsenteret nærmere på mødet. En statusrapport med de strategiske projekter er vedlagt som bilag. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag Bilag 7, NT_Projektrapportering_ Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: Status for betjening af Aalborg Lufthavn med regionalbusser Evaluering af Lov om Trafikselskaber Eventuelt Kommende sager Godkendelse af regnskab 2012 (maj) Økonomirapport 1/2013 (maj) Principper for budget 2014 (maj) Høringssvar vedr. evaluering af Lov om Trafikselskaber (maj) Side 7 af 7

8 Referat Skriftlig procedure, 3. april april 2013 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Birgitte Josefsen, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Jens Chr. Golding, Jammerbugt kommune John Christensen, Frederikshavn kommune Jens Riise Dalgaard, Mariagerfjord kommune Tommy Eggers, Region Nordjylland Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Godkendelse af referat fra mødet den 1. marts 2013 Referatet fra bestyrelsesmødet den 1. marts 2013 blev godkendt Foreløbigt regnskab for 2012 I forlængelse af bestyrelsens behandling af hovedtallene for regnskab 2012 på mødet den 1. marts 2013 foreligger der nu et egentligt regnskab med fordeling på finansieringsenheder (kommuner og region) for såvel bustrafik som flextrafik. Overordnet er regnskabet markant forbedret i forhold til seneste økonomirapport for 2012, og i forhold til budgettet fremviser regnskabet et overskud vedr. bustrafik på 2,1 mio. kr., og for flextrafik et mindre underskud på 0,1 mio. kr. vedr. Flexhandicap. Bustrafik Siden økonomirapport 3 blev udarbejdet er den uafklarede slutafregning med DSB for 2011 og 2012 faldet positivt på plads, hvilket har forbedret resultatet væsentligt.

9 Referat, NTs bestyrelse den 3. april 2013 (skriftlig) Passagerindtægterne er generelt lavere end budgettet, hvilket skyldes færre passagerer dels i Flextur, dels på lokalbanerne som følge af den delvist manglende togdrift i Vendsyssel i Dog har de ekstraordinære aktiviteter omkring rute 973X mellem Aalborg og Frederikshavn afhjulpet en del af dette. I forhold til budgettet er der desuden en mindreindtægt pga. den manglende gennemførelse af sidste fase af trafikplanen (X Busser over regionsgrænsen), og endelig er kompensationen vedr. Hypercard for 4. kvartal 2012 blevet reduceret fra Trafikstyrelsens side. Det forventede slutniveau for operatøromkostninger er væsentligt under seneste økonomirapport, hvilket betyder at de samlede operatøromkostninger ender tæt på det budgetterede. Generelt har der i 2012 været et højt aktivitetsniveau i NTs administration, som følge af en række projekter, herunder NT til for dig, udarbejdelse af en forretningsplan for NTs Flextrafik, udarbejdelse af trafikplaner for både bus- og flextrafik samt udrulning af Rejsekortet til hele Nordjylland. Det positive resultat vedr. administration er opnået ved et stramt styret administrativt budget, en målrettet indsats for at finde besparelser og ikke mindst et lavere udgiftsniveau til provision og køreplaner. Flextrafik For Flexhandicap blev resultatet et lille underskud på ordinær drift, hvilket er en forbedring ift. seneste økonomirapport. Den primære årsag skal findes i lavere operatøromkostninger, fokus på administrative omkostninger, herunder en ændring af licensstyringen i FlexDanmark, som i 2012 har påvirket ekstraordinært positivt (ca. 0,5 mio. kr.). Dette resultat er især positivt i lyset af, at der har været færre Flexture end forudsat, hvilket giver et mindre bidrag til NTs Flextrafik administration. Dertil kommer, at der er afholdt 1 mio. kr. i ekstraordinær efterbetaling af en investering i et nyt serverrum i Side 2 af 6

10 Referat, NTs bestyrelse den 3. april 2013 (skriftlig) Hovedtal 2012 Side 3 af 6

11 Referat, NTs bestyrelse den 3. april 2013 (skriftlig) Det foreløbige regnskab omfatter, udover drift- og fordelingsregnskab, udkast til balance. Den endelige balance for 2012 vil blive udarbejdet i samarbejde med revisionen. Det foreløbige regnskab for 2012 blev overdraget til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj Godkendelse af køreplaner gældende fra 30. juni 2013 Den 30. juni 2013 er der køreplanskifte for alle NTs ruter og for ruter, der administreres af Midttrafik, og kører i Nordjylland. Trafikplanerne for Nordjylland og udstikker de overordnede rammer for arbejdet med køreplanerne. Generelt er sigtet med trafikplanerne at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik og optimere udnyttelsen af de regionale og kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til flere busafgange, hvor der er flere potentielle rejsende. Udbygning af X Bus ruter over regionsgrænsen til Midtjylland, som indgår i trafikplanen for , er indtil videre udskudt til 2015, dels af økonomiske årsager, dels fordi Region Midt, Region Nordjylland, Midttrafik og NT er ved at gennemføre et analysearbejde vedr. de regionsgrænsekrydsende X Bus ruter. Af konkrete tiltag er følgende værd at fremhæve: Stoppemønstret for regionalruter på indfaldsvejene i Aalborg/Nørresundby ændres med henblik på ikke at stoppe ved de mindst benyttede stoppesteder for at øge rejsehastigheden for kunderne i regionalbusserne Betjeningen af gymnasiet, Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen i Støvring forbedres med flere muligheder for hjemkørsel om eftermiddagen med rute 107, Støvring Øster Hornum Nibe Morgenbetjeningen mod Brønderslev forbedres på rute 209, Løkken - Brønderslev, med en ekstra tur, der forbedre betjeningen af gymnasiet og skolerne i Brønderslev og samtidig skaber forbindelse til toget, så udannelsessøgende og pendlere kan komme til Aalborg inden kl På rute 950X, Aalborg Rønbjerg, betjenes et nyt stoppested i den sydlige del af Løgstør (Sønderport v/løgstør Skole) på afgange til/fra Ranum/Rønbjerg Pendlere fra Flauenskjold får bedre forbindelser til Brønderslev om morgenen, og pendlere fra Dronninglund får bedre forbindelser til Aalborg om morgenen ved, at rute 212, Brønderslev - Dronninglund, justeres og tilpasses ruterne mod Aalborg I Frederikshavn forbedres betjeningen af boligområdet ved Frydenstrand med en ny bybuslinje Side 4 af 6

12 Referat, NTs bestyrelse den 3. april 2013 (skriftlig) På Mors oprettes to nye ture om morgenen fra Nykøbing til en ny sprogskole i Frøslev og to nye ture retur om eftermiddagen på rute 704, Nykøbing Frøslev Karby Bybussen i Nykøbing forstærkes i sommerferien med betjening sidst på eftermiddagen samt med to dobbeltture om aftenen til Jesperhus. Desuden oprettes forbindelse til Limfjordsbussen (færge) fra Sallingsund Færgekro Thisted Kommune har ansøgt Trafikstyrelsen om midler dels til en ny sommerrute i Nationalpark Thy, dels til en ny uddannelsesrute mellem Thisted, Vestervig og Agger, der reducerer tidsforbruget væsentligt for uddannelsessøgende i Vestervig- og Aggerområdet Generelt er det i samarbejde med kommunerne lykkedes at optimere udnyttelsen af de kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne, hvor der er flere potentielle rejsende. Heri indgår, at busmateriellet er anvendt mere optimalt flere steder, hvilket reducerer driftsomkostningerne, uden at det påvirker passagererne. I kommunerne (hvis der ses bort fra Aalborg) er det samlet set således lykkedes at reducere nettoomkostningerne med 1,8 mio. kr. og finde løsninger, der giver en forventet fremgang i antallet af rejser på årligt. Aalborg Kommune gennemfører nettobesparelser på 4,8 mio. kr. årligt på by- og metrobusnettet (2,4 mio. i 2013 og 4,8 mio. i 2014 og frem). Besparelserne er planlagt således, at færrest borgere bliver ramt enten ved, at afgange med få passagerer er skåret væk eller ved, at der fortsat er alternative muligheder for at foretage rejsen - det kan være med skift, længere rejsetid eller længere gangafstand. Konkret udvides perioden med en reduceret sommerkøreplan fra 6 til 8 uger. Desuden reduceres busdriften på metrobusnettet aften og weekend til Langholt, Grindsted og Dall Villaby, og endelig reduceres driften med servicebuslinjer. Samlet forventes omlægningerne at reducere benyttelsen med rejser årligt. Også på de ruter, som finansieres af Region Nordjylland, er der arbejdet med at prioritere fra dårligt benyttede ture til ture med større passagerpotentiale samt en bedre udnyttelse af busserne. Regionen har samtidig besluttet at nedlægge enkelte afgange med få passagerer på de regionale ruter, der kører parallelt med tog og X Bus, hvilket samlet medfører en nettobesparelse på 0,9 mio. kr. årligt og et forventet frafald på rejser årligt. På enkelte ruter resterer enkelte køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne, regionen og entreprenørerne. Køreplanforslagene blev godkendes, og administrationen blev bemyndiget til at afklare de resterende køreplanspørgsmål indenfor de sædvanlige rammer Kommende sager Tema om udbudsvilkår i bustrafik og flextrafik (april) Side 5 af 6

13 Referat, NTs bestyrelse den 3. april 2013 (skriftlig) Økonomirapport 1/2013 (maj) Godkendelse af regnskab for 2012 (maj) Principper for budget 2014 (maj) Side 6 af 6

14 Notat 22. april 2013/BP/LL/OS J. nr Status og udviklingsmuligheder for udbud af bus- og flextrafik i NT NT har udbudt bustrafik siden 1994 og flextrafik siden På årsbasis udgør NTs kontraktkørsel en værdi af 650 mio. kr. for bustrafik og 245 mio. kr. for flextrafik. Næste udbudsrunder for bus- og flextrafik afvikles i efteråret 2013, og dermed er forarbejdet forud for udbuddene påbegyndt. I dette notat redegøres for status og udviklingsmuligheder for NTs udbudsvilkår og de løbende kontrakter. Med afsæt i notatet lægges op til en drøftelse af mål, strategi og indsatsområder i de kommende udbud. Drøftelser med afsæt i notatet bliver efterfølgende anvendt som afsæt i en bearbejdning af udbudsvilkår og kontrakter, og et oplæg til revision heraf vil blive præsenteret for NTs bestyrelse i det tidlige efterår Notatet beskriver de lovgivningsmæssige rammer vedr. udbud, og hvordan udbud historisk set er foregået i NT. Grundelementerne i udbudsprocessen såsom strategi, udvælgelses- og tildelingskriterier præsenteres, og notatet giver et bud på, hvilke udviklingsmuligheder det kunne være relevante at have fokus på i de kommende udbudsrunder. Det helt centrale i både udbudsprocessen, strategien og kommende udviklingsområder er, at disse er i harmoni med NTs forretningsplan. I notatet ses således også på sammenspillet mellem NTs forretningsplan, udbudsstrategien samt de nye fokusområder, der kan blive en del af NTs fremtidige udbud. 1. Lovgivningsmæssige rammer NT er - ligesom alle andre offentlige myndigheder i Danmark - underlagt EU s udbudsregler. Grundlæggende er der to EU-direktiver, som er relevant for NT: Forsyningsvirksomhedsdirektivet og Udbudsdirektivet. Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter bl.a. offentlige indkøb af tjenesteydelser over tærskelværdien for EU-udbud vedr. transportforsyning, og det er Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der ligger til grund for NTs udbud af den almindelige bustrafik (offentlig servicetrafik) og hovedparten af flextrafik.

15 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Buskørsel og flextrafik skal udbydes i licitation, hvis værdien af kørslen er over tærskelværdien, som for 2012/2013 er knap 3,0 mio. kr. for hele kontraktperioden inkl. optioner for den samlede tjenesteydelser og knap 0,6 mio. kr. en delydelse/enkeltkontrakt. Udbudsdirektivet gælder, hvor NT på vegne af kommunerne gennemfører separate udbud af eksempelvis enkelte kommuners skolekørsel (som tilfældet fx har været i Hjørring, Morsø og Jammerbugt kommuner). For denne type kørsel er tærskelværdien for 2012/2013 knap 1,5 mio. kr. og knap 0,6 mio. kr. en delydelse/enkeltkontrakt. NT anvender offentligt udbud eller udbud efter forhandling og anvender hovedsageligt udbud efter forhandling på Aalborg by- og metrobusser samt X Busser og offentligt udbud på de øvrige busruter og flextrafik. 2. Historien i NT I december 1992 besluttede NTs daværende bestyrelsen at udlicitere buskørslen fra maj 1994, hvor den gældende standardkontrakt udløb. Da beslutningen blev truffet, var udliciteringen ikke et EU-krav, men det blev det fra 1. juli Det var en skelsættende beslutning at udlicitere buskørslen. Beslutningen indebar, at man med ét slag fjernede den beskyttelse af buserhvervet, som først koncessions-systemet og senere standardkontrakt-systemet havde givet. I stedet blev der indført fri konkurrence. De første tre udbudsrunde i hhv. 1994, 1995 og 1996 gav en meget stor udskiftning blandt NTs busentreprenører og en stor omfordeling af kørslen. Gennem 1990 erne var der store besparelser på buskørslen, og prisen for en køreplantime faldt i perioden. Gennem 2000-årerne var prisniveauet mere stabilt, og fra 2010 og frem har der været prisstigninger på især X Bus kørslen, regionalbuskørslen og bybuskørslen, men vurderingen er, at priserne fortsat ligger under niveauet fra før udliciteringen. Hvad angår flextrafik blev NTs første udbud af handicap- og specialkørsel til udførelse via Planetsystemet gennemført i Antallet af tilbudsgivere var dengang ca. 40 % af, hvad det er blevet til i dag. Siden er NT fortsat med årlige udbud af handicap- og specialkørsel for regionen og kommunerne, og i 2008 udbød NT for første gang skolebuskørsel som Planetkørsel (for Hjørring Kommune) og siden er der kommet mere skolebuskørsel for kommunerne til. Ligesom for buskørslen har udlicitering af flextrafik medført markante ændringer for erhvervet. Hvor kørslen tidligere var præget af aftaler mellem den enkelte kommune og vognmanden med udgangspunkt i taxameterpriser, blev konkurrencen med udlicitering med ét fri. På flextrafikområdet har udlicitering således også medført stor udskiftning blandt entreprenørerne og en stor omfordeling af kørslen. Kontraktlængderne har en væsentlig betydning for de tilbud, NT modtager, og gennem tiden er kontraktlængden øget for bustrafikken. Tidligere var kontraktløbetiden for A-kontrakten helt ned til 4 år, hvor ændringer i EU-lovgivningen de senere år har gjort længere kontrakter muligt, og i dag er løbetiden for A-kontrakter 8 år med mulighed for forlængelse i op til 6 år. I 1999 blev NTs kvalitetsprogram for buskørslen suppleret med en bonusmodel på de regionale ruter, hvor der blev udbetalt bonus for høj kvalitet og opkrævet bod ved kvalitetsbrist. Formålet med bonusmodellen, som blev udviklet i samarbejde med entreprenørerne, var at øge entreprenørernes incitament til at arbejde med kvalitetsforbedringer. De første to år gav bo- Side 2 af 12

16 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 nusmodellerne ikke væsentlige forbedringer. De følgende år var der forbedringer i kvalitetsniveauet og bodsbetalingerne blev reduceret. I 2002 blev også bybusserne i Aalborg omfattet af bonusmodellen, og modellen er de efterfølgende år blevet revideret flere gange. Bonus og bod blev i 2007 suppleret med overskudsdeling, hvor entreprenørerne får del af overskuddet, hvis der kommer flere passagerer. I dag omfatter bonusmodellen Aalborg by- og metrobusser, regionalbusser samt X Busser, og hvor bonuspuljen før udgjorde 1 % af kontraktsummen, udgør den i dag 2,5 % af kontraktsummen. Siden 2009 har NT gjort brug af udbud med forhandling. Tidligere var det alene offentligt udbud med helt faste rammer for, hvordan den endelige kontrakt kommer til at se ud. Baggrunden for at overgå til udbud med forhandling, som NT gjorde ved udbuddet af Aalborg by- og metrobusser, var hovedsageligt, at fastlægge en virkningsfuld bonusmodel i samarbejde med byderne, hvor NT selv skal definere en model på forhånd ved offentligt udbud. I 2010 blev udbuddet af flextrafik for første gang afviklet elektronisk ved hjælp af en udbudsportal, og udbud af bustrafik fulgte med kort efter, således at al NTs udbud i dag udføres via portalen. Som det sidste skud på stammen blev udbudsportalen i 2012 udvidet med et elektronisk kontraktmodul vedr. flextrafik, således at udsendelse og underskrift af kontrakter nu håndteres elektronisk. 3. Strategi og mål med udbudsprocessen Overordnet er NTs strategi med udbudsprocessen at sikre, at NTs ejere får kørslen inden for bus- og flextrafik udført med en høj kvalitet til den bedste pris (økonomisk mest fordelagtige) samtidig med, at udbudsprocessen tager hensyn til medarbejderne hos entreprenørerne. Denne strategi søges indfriet ved at udforme udbudsbetingelserne således, at flest mulige entreprenører er interesseret i at byde på kørslen, så der er mest mulig konkurrence. Dette gøres bl.a. ved at sammensætte den udbudte kørsel således, at både store og små entreprenører tilgodeses og har interesse i at byde. Et andet væsentligt element er, at udbudsprocessen skal tage hensyn til medarbejderne hos entreprenørerne. Udbudsprocessen er tilrettelagt således, at medarbejderne i godt tid bliver orienteret om, hvem deres fremtidige arbejdsgiver er. Et andet hensyn til medarbejderne er, at udbuddene er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, dvs. at evt. nye entreprenører skal overtage det personale, der har været beskæftiget af de hidtidige entreprenører, hvis der samtidigt overdrages materiel. Dette er finder dog kun anvendelse for buskørslen. For flextrafik er målet med udbuddet desuden at give NT et grundlag for dels at kunne indgå en rammeaftale med adskillige leverandører (geografisk spredt ud over hele regionen) om den variable kørsel, dels kontrakter med enkelte leverandører om fast kørsel (udbudt som kørselspakker). I overensstemmelse med strategien udbydes én gang om året al flextrafik med variabel kørsel (handicapkørslen, teletaxi, Flextur, patientbefordringen, den kommunalt visiterede kørsel til læge, speciallæge, genoptræning, hjælpemiddelafprøvning mv. samt frynsekørsel til skoler, institutioner og dublering af busruter o. lign.). Der vil således ikke blive udbudt kørsel eller indgået aftale med nye vognmænd under denne kørselstype i perioden mellem udbud medmindre der kommer til at mangle vogne af en bestemt type i et område. Side 3 af 12

17 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Denne strategi har til hensigt at give entreprenørerne mulighed for årligt at få de priser de kører til, justeret. Det er således vognmændenes eget ansvar at få priserne reguleret. For den faste kørsel til skoler og institutioner udbydes normalt kontrakter med 3-4 års løbetid så vognmændene bedre kan få afskrevet de større vogne som der i reglen stilles krav om her. For denne kørsel indeksreguleres priserne efter det første halvandet års kørsel. Endvidere tilstræbes, at lokalrutekørslen og flextrafik i de forskellige kommuner i regionen udbydes forskudt over en 4-årsperiode. Hvis en entreprenør ikke vinder fast kørsel ved ét udbud, får han således måske chancen for nabokommunens kørsel i det følgende år. Det er helt centralt, at NTs udbudsstrategi er afstemt med NTs forretningsplaner for buskørselen og flextrafik. Nedenstående figur matcher hovedlinjerne i NTs forretningsplan med NTs udbud/nyeste kontrakter. 4. Årshjulet og udbudsformer For bustrafik og flextrafik gælder, at kørslen udbydes ½ - 1 år før kontraktstart afhængig af typen af kørslen, og om der anvendes offentligt udbud eller udbud efter forhandling. For bustrafikken er kørselsstart enten ved køreplanskiftet i slutningen af juni eller ved skolestart i starten af august for ruter, der kun kører på skoledage. For flextrafik er kørselsstart i marts for den variable kørsel eller august for den faste kørsel (ruter), som harmonerer med skolestart. Side 4 af 12

18 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Tidsplanen hen over året er typisk følgende: April Maj Juni Juli August September Oktober Bustrafik Erfaringsopsamling, afklaring nye tiltag, ændringer mv. i kontrakter og udbudsvilkår Revision af udbudsbetingelser Færdiggørelse af udbudsbetingelser, udbudsportal og udbudsbekendtgørelse Flextrafik Erfaringsopsamling, afklaring nye tiltag, ændringer mv. i kontrakter og udbudsvilkår Færdiggørelse af planlægning af ruter og beskrivelse af pakkekørsel Møder i entreprenørudvalg og styregruppe for flextrafik Færdiggørelse af udbudsbetingelser, udbudsportal og udbudsbekendtgørelse Offentliggørelse af udbud November Evt. orienteringsmøde om udbud Offentliggørelse af udbud Evt. orienteringsmøde om udbud Spørge- og svarfrist Spørge- og svarfrist December Tilbudsfrist Januar Tilbudsfrist Offentliggørelse af vindere med efterfølgende stand still-periode Februar Marts Offentliggørelse af vindere med efterfølgende stand still-periode NTs bestyrelse godkender vinderne Indgåelse af kontrakter Kørselsstart for variabel kørsel April Maj Juni Juli August NTs bestyrelse godkender vinderne Indgåelse af kontrakter Kørselsstart Skolestart: Kørselsstart for skoleruter Skolestart: Kørselsstart for fast kørsel Ved udbud af bustrafik anvender NT som nævnt to udbudsformer: Udbud med forhandling og offentligt udbud. Tidsplanen er i store træk den samme for de to udbudsformer med offentliggørelse af udbudsvilkår i efteråret og kontraktstart i juni/august det følgende år. Udbud med forhandling adskiller sig fra offentligt udbud ved en prækvalifikation, hvor kun de kvalificerede bydere går videre til tilbudsfasen. De kvalificerede bydere afgiver et foreløbigt tilbud, der er udgangspunkt i en forhandlingsrunde med NT. Herefter reviderer byderne deres tilbud, der er udgangspunkt i yderligere forhandlingsrunder osv. Ud fra de opstillede kriterier vælger NT afslutningsvist det mest fordelagtige tilbud processen er skitseret nedenfor. Side 5 af 12

19 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Udbud med forhandling Offentligt udbud 5. Kontraktformer og kørselstyper Trafikselskaberne i Danmark samarbejder om udbud, og det er især indholdet i udbudsvilkårene, som er blevet koordineret, og i dag er de næsten identiske. Et eksempel er, at der netop er blevet aftalt rammen for, hvorledes de fælles busforskrifterne skal se ud. Det er dog ikke alt, som er trafikselskaberne er enig om, der er stadig forskel på trafikselskabernes tildelingskriterier (se senere). 5.1 Bustrafik NT anvender to kontraktformer ved udbud: A-kontrakt og B/T-kontrakt. A-kontrakt anvendes til X Busser, bybusser, regionalruter samt større fælleskommunale og lokale ruter. Ruterne forbinder de store byer og rejsemål i regionen og er kendetegnet ved store passagerstrømme, herunder en relativ høj andel af arbejds-pendlere. I NTs trafikplan udgør disse ruter A-nettet og dele af B-nettet. Løbetiden for A-kontrakter er typisk 8 år med mulighed for op til 6 års forlængelse. Side 6 af 12

20 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 B- og Telebus kontrakt anvendes til mindre fælleskommunale ruter og lokalruter, der forbinder de mindre rejsemål, og hovedsageligt transporterer skoleelever og uddannelsessøgende. I NTs trafikplan udgør disse ruter dele af B-nettet og C-nettet. Løbetiden for B/T-kontrakter er typisk 4 år med mulighed for 1 års forlængelse. Forskellen på de to kontraktformer er, at A-kontrakt er med fuldt udbyggede krav til eksempelvis bussernes standard og alder, der kan være busovertagelse, og chaufførerne er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvis der overdrages materiel. Desuden indgår bonus, bod og overskudsdeling som en del af A-kontrakten. B/T-kontrakten har ikke aldersmæssige krav til busmateriellet, og chaufførerne er typisk ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, idet der ikke overdrages materiel. B/T-kontrakten opererer med bod for grelle kvalitetsbrist men ikke med bonus og overskudsdeling. T-kontrakterne er tilpasset telebuskørslen. Opdelingen i A-kontrakt kørsel og B/T kørsel sker for at gøre det mere overskueligt for mindre vognmænd, der kun vil byde på mindre ruter. De vil kunne nøjes med at rekvirere udbudsvilkår for B/T-kontrakt kørsel, som er langt mindre omfattende end ved A-kontrakt kørslen. 5.2 Flextrafik NT udbyder to kørselstyper: Variabel kørsel og fast kørsel. Den variable kørsel er sammensat af kørsel fra forskellige kørselsordninger. NT samordner i størst muligt omfang kørslen på tværs af de forskellige kørselsordninger. Kørslen samordnes løbende ved hjælp af IT-systemet Planet. Bestillingerne lægges ind i Planet som automatisk planlægger kørslen og udsender kørselsordre til de leverandører/vogne der skal udføre kørslen. Kørslen er behovsstyret, dvs. ikke kendt på forhånd, omfang og lokalisering varierer afhængigt af indkomne bestillinger. Aftale om variabel kørsel indgås derfor med flere entreprenører som rammeaftaler, der i princippet omfatter alle kørselsordninger, men ikke giver garanti for et bestemt kørselsomfang. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange leverandører der indgås rammeaftale med. Der udbydes herudover et antal aftaler om variabel kørsel med rådighedsaftale, hvor vognens hjemsted på forhånd er fastlagt, og hvor entreprenøren forpligter sig til at stille vognen til rådighed i en nærmere bestemt periode og til gengæld er garanteret betaling for et antal kørselstimer, der mindst svarer til rådighedstiden. Løbetiden for kontrakter med variabel kørsel er 1 år uden mulighed for forlængelse. Den faste kørsel er kørsel til skoler, institutioner el. lign. hvor der foreligger et fast kørselsmønster. Entreprenøren modtager forud for kørselsstart en køreplan og har selv ansvaret for tilpasning af kørslen til løbende ændringer i kørselsbehovet (sygdom hos en bruger, ændret opsamlings- og afsætningssted). Ved varige ændringer ændres den faste køreplan af NT. Aftale om fast kørsel, hvor der bydes på en på forhånd kendt kørsel, udbydes som fast kørsel med mindre vogne samt vogne med plads til kørestole (minibusser/taxier). Der indgås kun aftale med én vogn for hver kørselspakke. Side 7 af 12

21 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Løbetiden for kontrakter med fast kørsel er 3 4 år med mulighed for forlængelse i særlige situationer. 6. Udvælgelses- og tildelingskriterier Overordnet er det et uomgængeligt krav til udbuddet, at der skal herske gennemsigtighed og, at alle bydere skal behandles ligeligt. Ligelig behandling er imidlertid ikke ens behandling hvorfor forskelsbehandling er legal, hvor der også er en forskel. De næste to afsnit omhandler udbudsprocessens udvælgelses- og tildelingskriterier. Udvælgelseskriterierne afgør, hvem der får lov til at byde, og tildelingskriterierne afgøre, hvilke tilbud, som vinder kørslen. 6.1 Udvælgelseskriterier NT anvendes stort set samme udvælgelseskriterier for bustrafik og flextrafik. Ved offentligt udbud afgiver alle interesserede tilbud på den udbudte kørsel, hvor NT på forhånd i udbudsmaterialet har offentliggjort kriterier for at være kvalificeret. Ved udbud med forhandling indbydes alle interesserede bydere til en prækvalifikation, og NT vurderer herefter, hvilke bydere der er egnet til at udføre opgaven efter samme offentliggjorte kriterier - Udvælgelseskriterierne er følgende: Stamoplysninger om byders virksomhed Der skal være tale om en virksomhed med et gyldigt CVR-nr. og valide stamdata. Tilladelse fra Trafikstyrelsen Byderen skal have tilladelse fra Trafikstyrelsen til erhvervsmæssig personbefordring samt tilladelse til det nødvendige antal køretøjer for at udføre kørslen. Byder kan desuden indhente et forhåndstilsagn fra Trafikstyrelsen om de nødvendige tilladelser. Dokumentation vedr. byders økonomiske baggrund (anvendes kun ved bustrafik) Byderen skal indsende attestation for, at byder ikke er under konkurs, likvidation eller tvangsakkord uden for konkurs; ikke i betalingsstandsning; ikke har indstillet sin virksomhed eller befinder sig i en anden lignende situation, at byder ikke er begæret taget under konkurs; under behandling som med henblik på likvidation; tvangsakkord uden for konkurs; betalingsstandsning eller enhver anden lignende behandling, at byder ikke ved en retskraftig dom i henhold til hjemlandets lovgivning er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om ansøgers faglige hæderlighed, at byder har opfyldt sine forpligtigelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til hjemlandets lovgivning, og at byder har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til hjemlandets lovgivning. Side 8 af 12

22 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Denne attestation kan ske ved indsendelse af en Serviceattest, udstedt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller af tilsvarende fra en kompetent myndighed fra ansøgers hjemland. Tro og love erklæring om gæld til det offentlige Byderen skal afgive en tro og love erklæring om forfalden gæld til det offentlige. Lovgivningsmæssigt gælder, at bydere der har en væsentlig gæld til det offentlige (uden nogen afdragsordning) ikke kan vælges til efterfølgende kontraktindgåelse. Erklæring om beskyttelse på arbejdspladsen mv. Erklæringen er en af EU fastsat formalitet, som indebærer, at alle bydere skriver under på at ville overholde gældende lov. Erfaring fra tidligere (anvendes kun ved flextrafik) Indebærer, at bydere om hvem NT er vidende om, at de inden for de sidste 2 år har fået opsagt en kontrakt om udførelse af offentligt betalt kørsel pga. en væsentlig misligholdelse af entreprenørens forpligtelser, bliver betragtet som uegnede til at udføre opgaven. 6.2 Tildelingskriterier Både for bustrafikken og for flextrafikken er det overordnede kriterium for valg af tilbud det økonomisk mest fordelagtige Bustrafik Tilbud vurderes på baggrund af følgende delkriterier med den angivne vægtning afhængig af kontrakttype: A-kontrakt B/T-kontrakt Pris 50 % 75 % Kvalitet af drift 30 % Tilbudt kvalitet ift. kunder 45 % 15 % Arbejdsmiljø 25 % Vedligeholdelse af busser 10 % Uddannelse 10 % Miljø 10 % Kvalitet af busmateriel 20 % 10 % For bydere, der ikke tidligere har udført kørsel for NT, bliver vurderingen baseret på oplysningerne i den medsendte dokumentation for leveret kvalitet i forhold til andre ordregivere fx udtalelser, referencer og andre supplerende relevante oplysninger, der kan indhentes via referencer. For bydere, der i forvejen udfører, eller som tidligere har udført kørsel for NT, bliver vurderingen baseret på de erfaringer, NT har haft med byder, herunder resultater fra NTs kvalitetsmålinger og data fra NTs løbende driftsovervågning og administration. Desuden bliver vurderingen baseret på den medsendte dokumentation. Side 9 af 12

23 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 I de nyeste kontrakter belønnes virksomheder, som er arbejdsmiljøcertificeret og sundhedscertificeret (Aalborg by- og metrobusser). Certifikaterne udstedes af firmaer, der akkrediteres til at udføre inspektion og certificering. Disse tildelingskriterier er forskellige blandt trafikselskaberne. Midttrafik vægter prisen 94 %, Movia vægter prisen 40 % Fynbus %, hos Sydtrafik er der forskellig vægtning på pakkerne, men for hovedparten af pakkerne er vægtningen 75 %. NT vægter sammen med Movia således kvalitet højt og pris relativt lavt, og betyder det så, at NTs og Movia kørsel er den dyreste? Figuren nedenfor viser udvikling i trafikselskabers pris pr. køreplantime for buskørsel fra 2007 til Som figuren viser, har NT ikke den højeste timepris tværtimod. NTs pris pr. køreplantime ligger i den laveste halvdel. Kun Sydtrafik og BAT har i perioden haft lavere priser Flextrafik For den variable kørsel uden rådighedsaftale er der ikke noget formelt tildelingskriterium. NT indgår rammeaftale med alle kvalificerede tilbudsgivere. Der er tale om en ubunden aftale i den forstand, at det står entreprenøren frit, om han vil åbne sine vognløb for kørsel eller ej, ligesom NT på den anden side ikke garanterer for noget bestemt kørselsomfang. Kørslen tildeles løbende af Planetsystemet ud fra en sammenvejning af den tilbudte timepris for hhv. kørsel og ventetid, geografisk placering, udgifterne ved at køre vognen frem i stedet for at starte en ny vogn op, muligheden for medtagning af kørestol mv. For variabel kørsel med rådighedsaftale, hvor vognen er forpligtet til at stå til rådighed i typisk en 4-timers periode (på alle hverdage), og som til gengæld er garanteret betaling i disse 4 timer, tildeles kontrakten til vognen med den billigste timepris, hvor der ligeledes korrigeres for muligheden for at medtage kørestol. Side 10 af 12

24 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 For den faste kørsel beregnes en tildelt omkostning pr. tilbud. Det årlige kørselsomfang i timer beregnes idet vognens geografiske placering i forhold til pakkens ruteforløb er en væsentlig faktor, idet der afregnes for fremførsel og returkørsel mellem vognens hjemsted og hhv. første og sidste stop på ruten. Denne tomkørsel tæller dog kun 75 % hvis der for samme vogn er afgivet et tilbud på variabel kørsel hvor NT kan forvente rådighed for variabel kørsel i forlængelse af en vunden pakketur, alternativt tæller tommekørslen 100 %. Den tildelte omkostning er den samlede pris for det således beregnede kørselsomfang (rutekørsel + tomkørsel) til den tilbudte timepris, dog nedjusteret med 5 kr. hvis den tilbudte vogn er under 5 år ved kørselsstart. Eftersom den samme vogn kan tilbydes til flere pakker, der ikke kan udføres af samme bil pga. af samtidig kørsel, er det en tilbagevendende opgave at vælge, hvilke vogne der skal tildeles hvilke pakker. NT foretager her den udvælgelse, der samlet set giver den laveste tildelte omkostning for alle pakker vurderet under ét. 7. Udviklingsmuligheder Som oplæg til en drøftelse er der nedenfor listet en række åbne spørgsmål vedr. udbudsvilkår og kontrakter og de forhold i den daglige drift, som påvirkes heraf. 7.1 Bustrafik Teknologi/miljø NTs forretningsplan fokuserer bl.a. på klima og miljø, og i udbudssituationen er det oplagt at overveje nye tiltag. Skal vi gøre mere? I dag er der alene krav om anvendelsen af traditionelt brændstof. Skal vi stille krav om andre energiformer? Det kræver, at kommunerne/regionen er villige til at dække evt. meromkostninger. En anden måde at være mere grøn på, kunne være at udbyde kørsel med store busser om morgen på de afgange, hvor der er mange passagerer og om eftermiddagen/aften benytte minibusser/flexvogne, når passagerbehovet er mindre. Ulempen er, at de mindre vogne også skal udstyres med destinationsskilte, rejsekortudstyr mv. Udvælgelses og tildelingskriterier Udvælgelseskriterierne og tildelingskriterierne er vitale for, hvem der kommer til at udføre kørslen. Har vi de rigtige kriterier? Er udvælgelseskriterierne for stramme i dag? Er de gennemsigtige nok? Movia bruger løbende prækvalifikation gennem hele året, så det ikke kun er op til udbuddene, at vi beder om materialet. Løbende prækvalifikation giver mulighed for at eftersende materiel eks. serviceattest, hvis den ikke er med i første omgang. Men prækvalifikation anvendes kun ved udbud med forhandling. Er der den rigtige afvejning i tildelingskriterierne? Vægter prisen/kvaliteten/busmateriellet for meget eller for lidt? Skal miljø vægtes anderledes for at honorere en grønnere strategi? Side 11 af 12

25 Bestyrelsesmøde hos NT den 24. april 2013 Bonusmodel Har vi den rigtige bonusmodel? Skal muligheden for medbestemmelse hos entreprenørerne udvides (nettokontrakter)? Der er i dag kun bonus på A-kontrakter, men hvorfor skal chauffører og entreprenører på B/T kontrakter ikke have mulighed for bonus? Busmateriellet Busserne skal være rene, pæne, have det rigtige udstyr til at betjene kunderne osv. Der bliver i dag stillet mange krav til busserne, men er det de rigtige krav? Der er skærpet krav til A- kontrakt busserne men hvad med B-/T- kontrakt busser? Skal der være flere krav til alder og standard på B/T- kontrakt busserne. I dag har vi busovertagelse på A-kontrakt kørslen, men er det optimalt? Det er ikke alle de andre trafikselskaber, som har busovertagelse i deres udbud. Der bliver i dag kørt meget kørsel med dublerings- og ekstrabusser, som betales efter en rammeaftale. Bør vi inddrage dubblering-/ekstra-kørsel i vores udbud? 7.2 Flextrafik Bør vi for at øge kvaliteten i udførelsen af flextrafikken inddrage leveret kvalitet (past performance)? Hvordan det præcist skal gøres, så alle behandles ligeligt, er der endnu ikke fundet løsning på. Bør vi anvendelse serviceattest, som anvendes ved udbud af bustrafik, til dokumentation af bydernes økonomiske baggrund i flextrafik også? Det er især relevant ved tildeling af den faste kørsel (med længere kontrakter), så der også kunne tages hensyn til firmaernes økonomiske soliditet. Bør vi også anvende positive incitamenter, så der i højere grad anvendes gulerod (bonus) i stedet for pisk (bod). Side 12 af 12

26 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1 Nr Deadline for indlæg til næste nummer ISSN Redaktion Mikael Hansen, IMAGITA Kommunikation Jess Abildskou (ansvarshavende) Udgiver Kollektiv Trafik Forum c/o IMAGITA Kommunikation Sanderumvej 16B 5250 Odense SV Tlf mail@kollektivtrafik.dk Formand Jess Abildskou Abildskou A/S Graham Bells Vej Århus N Tlf Fax ja@abildskou.dk Indhold: NT s Flextrafikplan skaber klarhed 2 Lov om Trafikselskaber skal justeres 8 Stor trafikaftale i grøn forligskreds 11 Kan teknikken løse trængselsproblemerne? 12 HyperCard er en stor succes 15 Udredning om letbanen på Ring 3 18 Potentiale for letbaner og BRT 20 Trafikkonferencen 2013 tirsdag den 23. og onsdag den 24. april 2013 Hotel Prindsen i Roskilde Transportminister Henrik Dam Kristensen præsenterer TogfondenDK Aktuelle indlæg om justeringen af Lov om Trafikselskaber Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik udgives gange årligt i elektronisk form på netsiden og et indlæg om bestillermodellen - set fra København Opdateret program på

27 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 2 NT s Flextrafikplan skaber klarhed Af Mikael Hansen mail@kollektivtrafik.dk Nordjyllands Trafikselskab (NT) udgav i februar 2013 Flextrafikplan for Nordjylland som et supplement til den generelle trafikplan for samme periode. Det er blevet til et digert værk på 125 sider incl. bilag. Og det er et imponerende pionerarbejde, NT har udført med at systematisere og klargøre, hvad Flextrafik står for og har potentiale til i år efter at systemet startede op netop i NT s regi. Koordineret kørsel er den hurtigst voksende del af trafikselskabernes kørsel, og siden 2007 er det sket en samling omkring flextrafik-konceptet, som nu bruges af alle trafikselskaber. Hermed sluttede en 15 år lang ekspansionsfase. Drift og udvikling af Flextrafiks tekniske bestillings- og planlægningssystem blev i 2012 udskilt i foreningen FlexDanmark. Succesen for Flextrafik har sin baggrund i en markant effektivisering af individuelle kørsler og offentlige kørselsordninger. Det første og vigtigste element er en stor ITinvestering, oprindelige foretaget af NT i 1990 erne, hvor det lykkedes at effektivisere primært handicapkørsel og patientbefordring gennem kørselskoordinering, accept af samkørsel og omvejskørsel samt et fast koncept for fleksible afhentningsog afleveringstider. Det fleksible bestillingssystem åbnede for at mange kunne bestille ture, alt efter bestillerens organisation. Samtidig oprettede NT et Call Center som center og backup og det var også herfra, at de såkaldte vognstyrere lagde de endelige planer, som elektronisk blev sendt ud til vognene.

28 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 3 Der blev også udviklet et afregningssystem, så hver tur kunne afregnes med den myndighed, som skulle betale, og regningen fik en hidtil uset grad af specifikation. Samtidig indførte NT et nyt udbudssystem, hvor alle bydende vognmænd fik en étårig kontrakt, men hvor kørselstildelingen blev gjort afhængig af tilbudspris, geografi og vognens tekniske kvalitet og udstyr. Kontrakten var reelt en fleksibel deltidskontrakt, hvor vognmanden kunne melde vognen til og fra Flextrafiksystemet i forhold til øvrige kørselsopgaver. Effekten var slående. Trafikselskabet og amtet sparede mange penge. Siden kom mange kommunale befordringsordninger med i Flextrafik, og med det øgede volumen blev også besparelserne større. Mange kunder klagede deres nød i begyndelse over det lavere serviceniveau. Flextrafik afløste typisk individuel taxakørsel. Flextrafiks succes og popularitet hos amt og kommuner skyldes også, at konceptet har åbnet mulighed for en politisk fastsættelse af serviceniveauet. Ingen steder i loven står der, at borgerne har ret til individuel taxabefordring. Tiden går Alt dette var helt fremme på fingerspidserne hos de nordjyske politikere, som i de første år nikkede ja til at udvikle Flextrafik. Men tiden går, det hele blive en vane, nye politikere kommer til, og pludselig er det ikke så klart mere, for Flextrafik har udviklet sig og ekspanderet - ikke kun geografisk, men også med flere og flere funktioner. Der er også kommet nye vognmænd og chauffører til, som ikke kender baggrunden og den fulde forklaring på, hvorfor vi gør, som vi gør. En vigtig nyskabelse fra ca er FlexTur Flextrafik som kollektiv trafik i tyndt befolkede områder til en betaling, som svarer til det halve af taxataksten. En ældre betegnelse er åbne brugere -. altså almindelige passagerer i modsætning til visiterede brugere, som er de fleste og dem, Flextrafik bygger drift og økonomi på. Der opstod et behov for en ny systematik og en grundig forklaring for det ganske indviklede puslespil, Flextrafik havde udviklet sig til. Og her er det igen NT, der tydeligst og mest konsekvent har udviklet en ny og klar måde at kommunikere Flextrafikkens elementer vel først som et led i markedsføringen overfor de mange brugergrupper, men systematikken har vist sig at være velegnet overfor alle partnere i Flextrafik politiske som administrative og udførende. Flextrafikplanen En række analyser, som NT foretog i 2011 og 2012, markerede også internt afslutningen på ekspansionsfasen for Flextrafik i Nordjylland. Nu skulle der fast grund under fødderne i form at et klart billede af kundernes, ejernes og leverandørernes holdninger og vurderinger. Og her blev grunden til den nye Flextrafikplan lagt. Resultatet af analyserne var på ét punkt helt entydigt: Der var behov for mere konkret viden om Flextrafik hos

29 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 4 alle parter, behov for løbende dialog og opfølgning samt behov for videreudvikling af konceptet eller koncepterne. Der skulle en fælles platform til det blev Flextrafikplanen. En ny systematik Og lever planen så op til disse forventninger? Svaret må være et stort ja. Der er tale om et imponerende stykke udviklingsarbejde, en ny terminologi, meget overskuelige symboler og figurer. Og så står der også alt det med småt : Detaljerede forklaringer på formålet, lovgrundlaget, den praktiske udførelse; statistikker på brugen, økonomien og kundetilfredsheden. Flextrafik i Nordjylland er opdelt i syv produkter: Flex sygehus Flex tur Flex handicap Flex læge Flex skole Flex aktivitet Flex linjer Heraf dækker Flex sygehus og Flex handicap hele regionen, Flex tur dækker også hele regionen men med tre forskellige prisniveauer afhængigt at det kommunale tilskud. De øvrige produkter kan vælges til efter kommunernes ønsker. Hjørring og Aalborg kommuner har tilvalgt hele pakken, mens Læsø Kommune ikke har tilvalgt kommunale produkter. Morsø Kommune har alene tilvalgt en lille udgave af Flex læge (uden genoptræningskørsel).