Lærervejledning til elearning modulet Østersøens historie

Transkript

1 Lærervejledning til elearning modulet Østersøens historie Denne lærervejledning er beregnet til brug sammen med elearning modulet "Østersøens historie," som man kan få adgang til via hjemmesiderne or Modulet præsenterer videnskabelige begreber, som bruges til udforskning af de geologiske og oceanografiske ændringer, der har fundet sted i løbet af de sidste år. Første udgave, juni 2013 af Pia Romare, Lunds universitet, Sverige og South Baltic WebLab, sammen med Hilke Heinks, Bismarckschule, Hannover, Tyskland. Indhold 1. ET ELEARNING MODUL OM ØSTERSØENS HISTORIE MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPE EN KORT INTRODUKTION TIL MODULETS STRUKTUR ØSTERSØENS HISTORIE - ET GEOLOGISK PERSPEKTIV HVORFOR ER DET VIGTIGT? GEOLOGISKE PROCESSER DOKUMENTATIONEN I SEDIMENTET ØSTERSØENS GEOLOGISKE HISTORIE METODER OG OPGAVER FORSKERE AFLÆSER SEDIMENTERNE ELEVER AFLÆSER SEDIMENTERNE - OPGAVER HVORDAN MAN BRUGER MODULET FØRSTE INSTRUKTIONER GUIDE TIL KLASSEBRUG FØRSTE DOBBELTLEKTION (90 MINUTTER]... 6 Introduktioner i klasseværelset... 6 Introduktion og baggrundsviden (individuelt)... 6 Forberedelse til de tre laboratorier... 7 Arbejde i laboratorierne ANDEN DOBBELTLEKTION (90 MINUTTER]... 6 Præsentationer og diskussion... 8 Hvad har du lært - quiz... 9 Diskussion... 9 Historien som vi kender den i dag... 9 Simulering af fremtiden MODUL KILDER ANDRE MODULER FRA SOUTH BALTIC WEBLAB

2 1. Et elearning modul om Østersøens historie elearning modulet med titlen "Østersøens historie" er et af fem moduler om Østersøen, udarbejdet i EU projektet South Baltic WebLab ( 1.1 Målsætning og målgruppe I modulet vil eleverne opleve, hvordan de - som marinforskere - trækker nogle geologiske oplysninger ud af selve Østersøen. Efter at have arbejdet med dette modul, vil eleverne have opnået en bedre forståelse for Østersøens udvikling, og en bedre fornemmelse af hvordan forskere arbejder. Forhåbentlig vil det også vække deres interesse for marinvidenskab. Målgruppens alder: år. Modulet kan bruges i fagene: Naturvidenskab, biologi, geografi, og sprog. Modulet kan bruges i disse kontekster: Til undervisning i Østersøens miljø. Til undervisning i jordens historie Til undervisning i istiden og de efterfølgende ændringer af vores miljø og landskaber. Til undervisning i hvordan det er at arbejde som naturvidenskabelig forsker. 1.2 En kort introduktion til modulets struktur I dette elearning modul vil eleverne opleve følgende: Som introduktionshistorie vil de dykke 20 meter ned under Østersøens overflade og se træstammer og rødder fra en nåleskov, som voksede der for mere end år siden! Dernæst får de noget læringsindhold om de geologiske processer, der dannede Østersøen, og om hvordan marinforskere bruger historiske arkiver til at studere dens geologiske historie. De vil blive sendt på et krydstogt, ser hvordan man finder et egnet sted til prøvetagning, og hvilket udstyr man kan bruge til at tage prøver af sedimenter fra bunden af Østersøen. Der tages en kerneprøve af sedimentet, som skæres i stykker. Eleverne begynder deres arbejde med at åbne kerneprøverne og at bestemme, hvor mange historiske stadier de repræsenterer. De skal derefter deltage i analyse af sediment prøver fra hvert stadie i tre forskellige laboratorier. Analyse af prøver i sedimentlaboratoriet (struktur, kornstørrelse, organiske indholdsstoffer). Analyse af prøver i det palæontologiske laboratorium (mikrofossiler). Analyse af prøver i dateringslaboratoriet. I slutning af hver laboratoriesession vil der være en evaluering, og de vil drage de første konklusioner. I en quiz vil de få brug for at sammenholde alle de baggrundsoplysninger, de har fået (om geologiske processer, sedimenter, mikrofossiler og dateringsmetoder) med deres egne resultater for at kunne rekonstruere deres prøvetagningssteds historie. I slutningen af modulet får de en kort opsummering af Østersøens historie, sådan som forskere kender den i dag. Til sidst vil de få mulighed for at fortsætte og komme med hypoteser om fremtiden. 2

3 2. Østersøens historie - et geologisk perspektiv 2.1 Hvorfor er det vigtigt? Hvorfor bør man beskæftige sig med Østersøens geologiske og miljømæssige historie? Østersøen er yderst følsom for miljøpåvirkningerne fra menneskelig aktivitet i dens opland, som er beboet af omkring 85 millioner mennesker. I dag kæmper forskere med at forstå årsag og virkning i forhold til de miljømæssige forandringer, der er opstået i Østersøen i de seneste årtier. Skyldes disse ændringer kun menneskelige aktiviteter, eller er de et resultat af naturlige variationer i omgivelserne? Hvad vil der ske i fremtiden? For at finde ud af det, må vi vide noget om fortiden. 2.2 Geologiske processer Gigantiske geologiske processer er med til at forme og omdanne Østersøområdet. Nogle af de involverede processer er klimaforandringer, ændringer af havniveau, erosion og jordskorpe bevægelser (fx landhævninger). Forskerne ved, at for år siden, i en kold periode, dækkede et m tykt islag Nordeuropa. Da klimaet blev varmere, begyndte islaget at smelte og forsvandt gradvist, og efterlod en kold og livløs is sø i det sydlige Østersøområde. I tidens løb - pga. de ovennævnte processer - forandrede is søen sig til et hav, så tilbage til at være en sø, og i dag har vi den brakvandede Østersø. Et interessant spørgsmål er, hvordan forskerne har fundet ud af dette. Forklaringer: Jordskorpebevægelser og landhævninger: Når islaget opbygges, presser isens vægt jordskorpen ned under og foran en isbræ. Når islagene smelter og vægten letter, løfter områder, der tidligere var presset sammen, sig igen - dette kaldes også landhævning. 2.3 Dokumentationen i sedimentet Naturen dokumenterer geologiske og miljømæssige forandringer på dens egen måde - i sedimentet! Sedimentation af mineralpartikler og døde organismer danner lag i uforstyrrede, dybe områder i søer og have. Helt nede i bunden af Østersøens sediment finder vi de ældste lag, som blev skabt da isen begyndte at smelte. Derfor fungerer sedimentet som et arkiv, vi kan bruge til at studere historiske ændringer, og til at lære mere om hvordan forholdene var i Østersøen for flere tusind år siden. 2.4 Østersøens geologiske historie I dette elearning modul skal eleverne finde de oplysninger, som - sammen med noget baggrundsinformation - vil hjælpe dem med at løste en sidste quiz, og vil rekonstruere historien for deres prøvetagningssted i Østersøen. Man kan finde en opsummering af historien i dokumentet "TeachersFinal Quizcorrect version" (kun på engelsk). Hele historien - som vi kender den i dag - vil blive opsummeret i slutningen af modulet. Det betyder, at når eleverne sætter deres resultater ind i en kontekst med andre lignende undersøgelser, vil de lære mere om de fire stadier i Østersøens udvikling, og hvordan ændringen fra et stadie til det næste skete. Man finder denne opsummering i dokumentet WS_4_Timeline_solution (kun på engelsk). 3

4 3. Metoder og opgaver 3.1 Forskere aflæser sedimenterne Forskere ved, hvordan man "læser" sedimenterne, og ved at bruge forskellige metoder får de geologiske oplysninger fra sedimentprøvens kerne. I sedimentlaboratoriet ser forskerne først på sedimentkernens farve og struktur, for at bestemme i hvilken dybde de historiske ændringer er synlige - det vil sige, i hvilken dybde en ny type erstatter den foregående. Nogle strukturer afslører om der har været perioder, hvor bundvandet ikke har indeholdt opløst ilt, andre strukturer og også kornstørrelse kan måske fortælle, om der var en bræ i nærheden eller ej. Forskerne ser også efter tilstedeværelse af organisk kulstof i gamle sedimenter som et tegn på liv i tidligere tider. Mængden af organisk kulstof afspejler også vandets ernæringsmæssige status. I det palæontologiske laboratorium studerer videnskabsfolkene mikrofossiler, så som rester af mikroskopiske planktonalger, som kaldes diatomer. Diatomernes artssammensætning afspejler direkte ændringer af overfladevandlagets miljø, for eksempel hvis det har ændret sig fra et saltvands- til et ferskvandsmiljø. Forklaring: Palæontologi betyder det videnskabelige studie af forhistorisk liv, og det omfatter undersøgelse af fossiler. I dateringslaboratoriet bruger forskerne forskellige dateringsmetoder til at bestemme sedimentlagenes alder, og derigennem tidspunkterne for de historiske ændringer. 3.2 Eleverne aflæser sedimenterne - opgaver I de tre laboratorier er det elevens "arbejde" at: Se på alle kerneudsnittene og bestemme hvor mange historiske stadier (enheder) kernen repræsenterer. Tage sedimentprøven og lave en stratigrafi: Klassificere hver enhed mht. farve og struktur, Tage prøve af og analysere kornstørrelse Tage prøve af og sende prøver til analyse af samlet organisk indhold (TOC). Lave et TOC diagram ud fra de data, de modtager fra analysen. Finde og tælle diatomer på et mikroskop lysbillede. Opdele diatomerne i grupper, som karakteriserer forskellige vandforhold - fersk, brak og salt. Finde organisk materiale i form af skaller, og sende dem til C-14 datering. Beregne alderen i de forskellige dybder ud fra C-14/C-12 forholdene. Datere et varvsediment ved at bruge varv krydskorrelationsmetoden. Sammenligne data om geologisk alder med kendte historiske begivenheder. Man kan læse mere om metoderne og opgaverne i dokumentet "More on methods and exercises" (kun på engelsk). 4

5 4. Hvordan man bruger modulet 4.1 Første instruktioner For at få adgang til modulerne, skal man have et Flash Player plugin installeret i sin browser. Højtalere eller høretelefoner anbefales. Anslået modulvarighed er 2.5 timer eller 2 x 90 minutter i klasseværelset. Modulet er udarbejdet på engelsk. Undertekster findes på tysk, polsk, litauisk, svensk og dansk. Vær opmærksom på, at når man skifter til et andet sprog, kan det være nødvendigt at reloade den første scene ved at klikke på [billede] nederst i venstre hjørne. Audio findes kun i den engelske version. Modulet og quizzen i sammenhæng med modulet vil begge blive afspillet på Moodle, et lærings management system. For at besvare quizzen, skal eleverne blive ved med at være logget ind, når de er kommet ind må Moodle siden - Man finder login på højre side af denne side, og man logger ind med sit brugernavn og password. Der er også et link til at oprette en ny konto eller bede om glemte oplysninger om den man allerede har. Så snart du er logget ind for første gang, skal du - som lærer - oprette din profil i Weblabnew. Efter du har oprettet din profil, vil du få tildelt lærerrollen. Med lærerrollen vil du kunne downloade dokumenter med løsninger, og du vil kunne se alle resultater af den quiz, eleverne vælger at løse. Du kan se om en elev har gjort et eller flere forsøg, og du vil få en rapport med resultaterne. Klik på modulet for at starte det. Så snart modulerne starter, tryk <F11> i Windows OS eller klik på de to modsatte pile [billede], som befinder sig i øverste højre hjørne af din browsers vindue på Mac OS for at få et større billede. To ekstra tips før du begynder at arbejde med modulet: - Brug det lille styrehjul [billede] i øverst i venstre hjørne for at komme til indholdsfortegnelsen for hvert modul. - Der er også en ordliste på Moodle, så man kan slå ukendte termer op - man kan komme direkte til den fra modulet ved at klikke på ikonet [billede] til højre for styrehjulet. Du kan finde flere tips i brugerguiden inde i modulet (se under indholdsfortegnelse). Brugerguiden forklarer alle symboler, der bruges på modulskærmen. Som lærer kan du downloade en kort version af guiden til hvordan man bruger modulerne i klassen "Lærervejledning i en tabel" (se afsnittet "Vejledning til brug i klassen" nedenfor. Hvis du vil have ekstra opsummeringer eller hjælp til at udarbejde arbejdspapirer, kan du downloade følgende dokumenter (kun på engelsk) fra Moodle hjemmesiden (for flere detaljer om hvordan du kan bruge dokumenterne, se afsnittet "Guide til brug i klassen" nedenfor): Tabellen "Lærerens tabel om laboratorier man kan besøge" Dokumentet "Mere om opgaver og metoder" Dokumentet "Lærernes diskussion og evaluering" Dokumentet "Lærernes endelige quizretningsversion" Arbejdspapir 1a og AP 1a med løsninger 5

6 Arbejdspapir 1b og AP 1b med løsninger Arbejdspapir 1c og AP 1c med løsninger Arbejdspapir 2 protokol og AP 2 med løsninger Arbejdspapir 3 Præsentation Arbejdspapir 4 Tidslinje og AP 4 løsning (hele historien). 5. Guide til klassebrug6 Se også tabellen "Guiden i en tabel, " hvor vi har opridset tidsstrukturen med to 90 minutters lektioner. 5.1 Første dobbeltlektion (90 minutter] I den første dobbeltlektion viser du en video og giver en introduktion til emnet. Eleverne vil gennemgå resten af introduktionen individuelt. Eleverne vil blive delt op i tre grupper. Først vil alle grupperne blive introduceret til laboratoriearbejdet sammen, så vil hver gruppe fortsætte med at foretage de nødvendige analyser i deres laboratorium. Til den første dobbeltlektion kan du bruge følgende dokumenter (fås kun på engelsk): Lærerens tabel over laboratorier man kan besøge Arbejdspapir la - et til gruppen der arbejder i sedimentlaboratoriet Arbejdspapir lb - et til gruppen der arbejder i palæontologilaboratoriet. Arbejdspair lc - et til gruppen der arbejder i dateringslaboratoriet. Arbejdspapir 2 Protokol - et til hver elev Introduktioner i klasseværelset Vi foreslår at du begynder med at vise videoen "Den sunkne skov" i klassen - du finder videoen som introduktionens anden scene. Efter videoen kan du spørge om grundene til, at der er nåletræer i Østersøen, og hvorfor det generelt er vigtigt at finde ud af noget om dens historie (forventede svar: At undersøge konsekvenser af klimaforandringer, at forudsige hvad der kan ske i fremtiden,...) Før eleverne begynder at se resten af introduktionen i modulet individuelt, kan du bede dem om at tænke over spørgsmålet om, hvordan de - som forskere - kan finde ud af, hvad der er sket i fortiden. Spørgsmålet er: Hvor er sporene? Elevernes hypoteser: - Sediment - DNA - gammelt bundvand - grundfjeld Introduktion og baggrundsviden (individuelt) Fortæl eleverne, at de skal gennemgå introduktionen individuelt - men at de kan springe videoen i scene 2 over, fordi I allerede har set den sammen. I tredje scene "Geologisk historie" inviteres eleverne på et krydstogt for at finde ud af mere om, hvad der er sket i Østersøen i fortiden. Bemærk, der præsenteres også vigtige baggrundsoplysninger i denne scene. Her præsenterer vi 6

7 nogle af de processer, som har formet og stadig former Østersø området. Det er vigtigt at forstå: 1. Forholdet mellem klimaforandring (kontinentale isbræers dannelse eller afsmeltning) og ændring af det globale havniveau. Når der dannes isbræer, bliver havvandet bundet i isen, og det globale havniveau falder. Når isbræer smelter, stiger det globale havniveau. Bemærk, at vi taler om det globale havniveau. 2. Forholdet mellem bræer og jordskorpebevægelser (dvs. bræernes tilbagetrækning efterfølges af landhævning, men også - i nogle områder - landsænkning). Jordskorpebevægelser kan få gamle vandveje til at lukkes eller danne nye vandveje. Senere i modulet vil eleverne opdage, at der hele vejen igennem Østersøens historie har været drastiske havniveau forskelle, som har været forårsaget af en kombination af de to ovennævnte processer. Lad eleverne gå videre med at lære om marin sne, hvordan sedimenter opbygges (sedimentations processen) and hvordan man tager sedimentprøver. I scenen "Sediment prøvetagning" er eleverne med på krydstogtet, og de "deltager" i optagningen af en seks meter lang sedimentkerne fra et dybt bækken i den sydlige del af Østersøen. I slutningen af scenen skæres sedimentkernen ud i mindre dele og bæres ind i sedimentlaboratoriet på skibet. Forberedelse af tre laboratorier Nu er tiden kommet til at inddele klassen i tre grupper - en gruppe til hvert laboratorium. Det er vigtigt, at alle elever ved, hvad der foregår i alle tre laboratorier. Som lærer kan du downloade tabellen "Lærerens tabel om laboratorier man kan besøge" (kun på engelsk). I denne tabel har vi samlet den information, du kan dele med eleverne på tavlen/whiteboard. Arbejdet i laboratorierne Alle grupper begynder med scenen "Velkommen til" og går ind i sedimentlaboratoriet. De vil se, hvordan 1 meter sediment stykker skæres halvt igennem og undersøges. Eleverne skal så sætte delene sammen til én 6 meter lang kerne igen og ved at undersøge den visuelt, opdele den i enheder. Ud fra ændringer af sedimentets farve og struktur, vil de kunne se, at der må have været tre afgørende miljømæssige ændringer - og der vil derfor være fire forskellige enheder, som svarer til fire historiske stadier. Eleverne analyserer prøver fra disse fire enheder i tre forskellige laboratorier for at karakterisere hver enhed og forstå hvornår og hvordan ændringerne skete. Eleverne vil se tre døre, og her vil de blive delt op og komme til at arbejde i enten: Sedimentlaboratoriet (a) Palæontologilaboratoriet (b), eller Dateringslaboratoriet (c) Til dette arbejde kan eleverne bruge arbejdspapirerne AP1a, AP1b,AP1c og protokollen ("WS_2_protocol" ) (findes kun på engelsk). Vi har også udarbejdet disse arbejdspapirer med løsninger. På AP1a står der: I skal arbejde i sedimentlaboratoriet for at undersøge sedimentets farve og struktur, kornstørrelse og til sidst TOC indholdet. Efter arbejdet i laboratoriet skal I være i stand til at præsentere det, I har lavet i laboratoriet og indskrive jeres resultater (i protokollen). Bagefter skal i diskutere jeres konklusioner med jeres klassekammerater på grundlag af spørgsmålene som kommer frem i slutningen af laboratorieøvelsen. 7

8 På AP1b står der: I skal arbejde i palæontologilaboratoriet for at identificere forskellige diatom arter. Efter laboratoriearbejdet skal I være i stand til at forklare hvad diatomer er, og hvorfor forskere bruger dem. I skal præsentere det, I har lavet i laboratoriet og indskrive jeres resultater (i protokollen) og diskutere dem. På AP1c står der: I skal arbejde i dateringslaboratoriet for at finde ud af, hvor gamle de forskellige sedimentenheder er. Efter laboratoriearbejdet skal I være i stand til at forklare de teknikker I har lært, og hvad I har lavet i laboratoriet. Præsenter jeres resultater. Inddrag jeres klassekammerater ved at bruge det sidste lysbillede (sammenligning af geologi og historie). Hvis en gruppe bliver færdig længe før de andre, kan du tilbyde dem at fortsætte i et andet laboratorium. 5.2 Anden dobbeltlektion (90 minutter) I den anden dobbelt lektion præsenterer hver gruppe det, de har lavet, deres resultater og konklusioner. Alle elever tager notater og udfylder deres protokol. Herefter forbereder du quizzen, hvor eleverne individuelt tester det, de har lært. Derefter diskuterer I "jeres" version af Østersøens historie i klassen. I modulet har eleverne mulighed for at få kendskab til hele historien, som videnskaben kender den i dag. Til sidst, har man mulighed for at simulere Østersøens fremtidige landhævning sammen. Til den anden dobbeltlektion kan du bruge følgende dokumenter (fås kun på engelsk): Præsentations arbejdspapiret (AP 3) - et til hver elev (løsninger i AP 1a,b,c) Dokumentet "Lærernes diskussion og evaluering" Dokumentet "Lærernes endelige quizretningsversion" Arbejdspapiret AP 4 (tidslinje) - et til hver elev (løsning i AP 4 hele historien) Præsentationer og diskussion Når de er færdige i laboratorierne, præsenterer de tre grupper resultaterne (alle grupper), konklusioner (gruppe 1a og 1b) og lidt om teknikkerne (gruppe 1c fokuserer evt. på teknikker). Bed eleverne om at notere vigtige oplysninger, mens de lytter (konklusioner, metoder de har brugt eller teknikker, de har lært om) på præsentations arbejdspapiret (AP3) og at tilføje nye resultater i deres protokol. I det valgfrie dokument "Lærerdiskussion og evaluering" (kun på engelsk) har vi opsummeret resultaterne (som tekst) fra alle tre laboratorier og de potentielle svar på spørgsmålet "Hvad tyder resultaterne fra enhed 4 (3/2/1) på?" Hvad har du lært - quiz Nu er tiden kommet til quizzen i scenen "Hvad har du lært?". At gennemgå quizzen vil hjælpe eleverne med at sammenstille alle oplysninger og konklusioner, og med at kende historien om dette særlige kerne/prøvested i den sydlige del af Østersøen. Som forberedelse af quizzen, skal I gennemgå de første fire lysbilleder sammen i klassen for at genopfriske noget baggrundsviden. Det femte lysbillede vil introducere og linke jer til quizzen. Eleverne kan så gennemføre quizzen individuelt. Vær opmærksom på, at alle skal være logget ind på Moodle for at kunne gennemføre quizzen. For at få de rigtige svar på quizzen, kan man downloade dokumentet "TeachersFinal Quizcorrect version" (kun på engelsk). Efter at have logget ind som lærer, vil du også få adgang 8

9 til en rapport med quizresultaterne. Diskussion Når i er færdige med quizzen, kan I diskutere resultaterne i klassen. Husk, at den information I har - undtagen nogle baggrundsoplysninger - kommer fra en enkelt sedimentkerneprøve, som er taget et enkelt sted i den sydlige del af Østersøen. I scenen efter quizzen vil eleverne få hele historien - som videnskaben kender den i dag. Spørg eleverne hvilken type information de tror, de har behov for, for at få hele historien om Østersøen. Her er nogle spørgsmål, som de ikke kan besvare på grundlag af en sedimentprøve og de få baggrundoplysninger, de får i modulet. De har ikke svaret på: Hvorfor den (baltiske is) sø blev til et hav for år siden? Hvor kom saltvandet ind og hvorfor? Hvorfor vandstanden faldt så meget at der kunne gro nåletræer i det, der nu er Hanö bugten? Hvorfor nåleskoven blev oversvømmet igen? Hvorfor Østersøen har brakvand i dag? Det, vi ved i dag om Østersøens historie, ved vi fra undersøgelser af hav- og sø sedimenter, landskabsformationer og is-kerner. Historien som vi kender den i dag Lad eleverne arbejde individuelt med scenen "Østersøens historie". I denne scenen kommer vi med en kort opsummering af de geologiske processer efter den sidste istid, og de fire historiske stadier og tilhørende miljø. Bed eleverne om at skrive ned - på arbejdspapiret AP 4 (tidslinje) (kun på engelsk) - hvad der karakteriserer hvert stadie, og hvilke processer der udløser forandringen fra et stadie til det næste. Du kan downloade arbejdspapiret "WS 4_solution (whole story)" (kun på engelsk) med oplysninger om hvert stadie. Simulering af fremtiden Historien slutter ikke i dag! Geologiske processer påvirker stadig Østersøens historie. I nogle områder vil landhævningen fortsætte, men den vil på et tidspunkt blive langsommere. I modulets sidste scene kan du og dine elever sammen udvikle hypoteser om Østersøens fremtidige udvikling. Vær opmærksom på, at når man ser ind i fremtiden med denne simulering, tager man kun den fremtidige landhævning i betragtning. Klimaændringer og ændringer af det globale havniveau tages ikke i betragtning i simuleringsmodellen. 9

10 6. MODUL KILDER Projektet South Baltic WebLab er delvist finansieret af "det sydbaltiske program". Faktuelle oplysninger kommer hovedsageligt fra: Lovisa Zillen (nu fra SGU), Svante Bjorck og Ian Snowball fra Geologisk Institut, Lunds Universitet, Sverige, Andrzej Witkowski fra Szczecin Universitet, Polen, Per Roos fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Denmark, og Barbara Heintz og Sven Hille fra Leibniz Institut for Østersøforskning, Warnemünde, Tyskland. Andre kilder: T. Passe, SGU, Sverige (landhævningssimulering), Projekt "Havsresan 2009", Lunds Universitet, Sverige og M. Kjelstrup (Sunken skov video), H. Huth, Leibniz Institut for Østersøforskning, Warnemünde, Tyskland (Marin snow video), Rafter Radiokulstof Laboratoriet, New Zealand (kulstofdateringsvideo). 7. Andre moduler fra South Baltic WebLab Østersøens laguneøkologi Kystdynamik Biogeokemiske og fysiske ændringer af Østersøens åbne hav (om eutrofiering) Vandudskiftningsprocesser 10