Naturgas til butikker og centre. Projektrapport Januar 1998
|
|
- Anne Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturgas til butikker og centre Projektrapport Januar 1998
2 Naturgas til butikker og centre Rene Thiemke Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998
3 Titel Rapport kategori Forfaller Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN: Naturgas til butikker og centre Projektrapport Rene Thiemke Januar Dansk Gasteknisk Center a/s ; H:\7 15\50\rapport\RAPPORT NATURGAS, STORCGNTRE.doc Storcentre For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & biswnd (ABR 89) ", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skt~der over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl ellerforsømmelse og altid begrænses til l 00% af det vederlag, som DGC har modtager for den pågældende ydelse. Rekviremen holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der må u e overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse medfejl og forsømmelser i DG C's mmerittle. Juli. 1997
4 DG C-notat 1 Indholdsfortegnelse Side l Indledning Generelt om naturgas til butikker Miljøforbold Restauranter, cafeer og fastfood Slagter Bager S u permarked... l l 8 Storcentre Kraftvarrneanlæg l O V armepumper l l Referencer... 16
5 OGC-notat 2 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet på foranjedning af ga ej kabernres Fagudvalg 2. Rapporten har til :formål kort at bely e og oply e om mulighederne for ga anvendelse j forbinde! e med butikker og centre. Blandt andet oplyses om mindre gasforbrugende apparater til butikker og om mulighederne for at anvende natttrga baserede minikraftvarmeanlæg og varmepumper i forbindelse med indkøbscentre. Der er på baggmnd af rapportens indhold fremstiljet en information brochure til anvende! e for ælgere o.a. tilknyttet ga elskaberne. Rapporten er kvalitet ikret af MichaelAnder en, Dan k Ga teknisk Center a/s. Rene Thjemke Projektingenjør Afd. for Gasanvendel e (3~ Bjarne Spiegelbauer Afdelingschef Afd.. for Gasaovendel e
6 DGC-notat 3 2 Generelt om naturgas til butikker Butikker og handlende må i dag erkende, at der går en vis del af driftsudgifterne til energiforbruget. Den danske energipolitik gør, at man fremover ikke kan regne med, at denne andel aftager, idet et fald i energipriserne næppe kan forventes. Derfor må de handlende i forskellige brancher, for at bevare konkurrenceevnen, fortsat søge områder, hvor udgifterne til energiforbruget kan reduceres. Energibesparelser kan bl.a. opnås ved at investere i mere energieffektive apparater. Derudover kan der for flere forskellige brancher være besparelser at hente ved at udskifte elapparater med naturgasbaserede apparater. En typisk fordeling af energiudgifterne for butikker og handlende viser, at størstedelen af udgifterne går til el, mens kun få procent går til gas. Typisk energiudgiftsfordeling for butikker og handlende (slagterbutik) Vand 25% Varme 15% 4% Figur l Typisk energiudgiftsfordeling for butikker og handlende (slagterbutik, Ref l) I Figur l ses fordelingen af energiudgifterne for slagterbutikker. Størstedelen af elapparater findes i dag også som naturgasbaserede apparater, hvilket gør, at der er et stort potentiale for besparelser på energiomkostningerne ved konvertering til naturgas.
7 DGC-notat 4 3 Miljøforhold Det er regeringens målsætning med "Energi 21" at opnå en reduktion af C0 2 -udledningen på 20% inden år For at nå dette mål indgår naturgas som en vigtig parameter. Ved fx at anvende naturgas frem for kul til produktion af el, er der mulighed for at reducere C0 2 -belastningen med ca. 50%. Miljøbelastninger ved forskellige brændsler Naturgas Kul Fuelolie Gasolie Figur 2 Miljøbelastninger vedforskellige brændsler (Ref 2) Som det fremgår af Figur 2, belastes miljøet mindst ved at anvende naturgas frem for andre fossile brændsler.
8 DGC-notat 5 4 Restauranter, cafeer og fastfood Mulighederne for gasanvendelse i restaurationsbranchen er mangfoldige. Specielt ved tilberedning af fødevarer er udvalget af gasapparater stort. Apparattyperne er: Gaskomfurer Konvektionsavne Kogeborde Friturer Grillapparater Stegeplader Kipsteger Kogekedler Coup defeu Pastakogere Kombisteamer Vandbade Mange kokke foretrækker at tilberede maden på gasapparater frem for på elapparater, da de mener, at produktet får en anden karakter. Fordelene ved anvendelse af gasapparater frem forelapparater er bl.a.: Hurtig regulering af gasblussene giver fleksibilitet Gasblus er kun tændt, når de anvendes (ingen spildvarme) Gasprisen er mindre end elprisen og varierer ikke i løbet af døgnet DGC har i en undersøgelse vedrørende naturgas til institutioner (Ref. 3) fundet frem til, at der i mange tilfælde er driftsbesparelser på op til 50% ved at anvende gasapparater frem for elapparater. Ud over at anvende naturgas ved tilberedning af fødevarer, er der ligeledes mulighed for at anvende naturgas til drift af en opvaskemaskine. Dermed kan den traditionelle eldrevne opvaskemaskine erstattes med en opvaskemaskine, hvor varmtvandsproduktionen baseres på en indbygget varmtvandsgenerator drevet af naturgas. På WGC 97 i København blev en spansk udviklet gasbaseret opvaskemaskine præsenteret.
9 DG C-notat 6 Aftræk Koldt vand Temperatur reg ul a lor--~ V armeveksler Varmt vands lager Overløbssikring, v,;... ' r Ga s lilfø rse l----11~...,.-----'-.rbrænder Fremløb til opvask Figur 3 Principdiagram over varmtvandsgenerator ( Ref 4) Fordelen ved dette produkt er, at tiden til opvarmning af opvaskevandet kan reduceres med op ti140%, hvorved energiforbruget kan nedsættes med besparelser på elregningen til følge. Opvaskemaskinen er udviklet i Spanien og har endnu ikke nået det danske marked. Fra Energistyrelsen er der åbnet mulighed for tilskud til energibesparende foranstaltninger i restaurationsbranchen. Der ydes tilskud til såvel optimering af eksisterende udstyr og anlæg som installering af nyt energieffektivt udstyr. Y deriigere oplysninger om standardløsninger og tilskudsordninger fås hos Energistyrelsen (Re f. 5).
10 DGC-notat 7 5 Slagter I slagterbutikker går en væsentlig del af eludgifterne til drift af stege- og kogeudstyr. Dette eludstyr kunne uden problemer erstattes af gasapparater. På trods af at energiforbruget, ved samme produktion, er ca. 15% højere ved anvendelse af gasapparater frem for elapparater, er der mulighed for besparelser ved at basere produktionen på naturgas. Dette skyldes, at den eksisterende prisforskel mellem el og naturgas favoriserer brugen af naturgas. I slagteribranchen er det primært apparater som: Kogekedler Gaskomfurer Røgovne der er interessante i forbindelse med direkte naturgasfyring. Kølebehovet er årsagen til de største energiudgifter. Ca. 56% af eludgifterne går til køling af fødevarerne. Med absorptionskøleteknikken er der mulighed for at erstatte en del af elforbruget med naturgas, idet man med denne teknik kan udnytte varme til produktion af køling. Absorptionskølingens anvendelsesområder beskrives i afsnittet om varmepumper. Energistyrelsen kan yde tilskud til projekter, der medfører energibesparelser eller reduktion af miljøbelastningen i erhvervsvirksomheder og dermed også til slagteribranchen. Yderligere information fås ved at kontakte Energistyrelsen.
11 DGC-notat 8 6 Bager Den mest anvendte ovntype i bagerier er stikovnen. Brødene placeres på stikvognen, som derefter køres ind i ovnen. I bagerier tegner ovnene sig for det største energiforbrug. I Figur 4 nedenfor ses fordelingen af elforbruget opgjort for bagerier med elovne. Med et samlet gennemsnitligt årsforbrug på kwh anvendes der derfor ca kwh til drift af el ovnene. Elforbrugstordeling for bagerforretninger Ovne 52% Div. maskiner 4% Belysning 6% 2% 5% Andeliprivat 5% Figur 4 Fordeling af elforbruget i bagerier (Ref 6) Sammenlignes driftsudgifterne for el- og gasovne, ses det i Tabel l, at der er driftsbesparelser forbundet med at basere produktionen på naturgas. Ovntype El <11 = I,O} Gas <11 = o,67s) Totalt energi- Arsforbrug Arsforbrug Tarif Energipris Retur fra Driftsudgift forbrug kwh el gas øre/enhed kr Told & Skat kwh m3 kr Nat: 85,13 Nat: Dag: 108,25 Dag: , kr/år Nat: Dag: Tabeli Sammenligning af driftsudgifter for el og gasovne ( Ref 7 og Ref 8).
12 DG C-notat 9 Beregningerne baseres på en elovn med virkningsgrad på l 00% og en gasovn med virkningsgrad på 67,5%. Gastariffen gælder for forbrug indtil m 3. Herefter falder gasprisen. For at finde totaløkonomien skal forhold som: Elforbrug for gasovn Vedligeholdelsesomkostninger for el- og gasovn Investering Installation Levetid også tages med i betragtning. Ifølge Tabeli er der en driftsbesparelse på mellem DKK, afhængig af produktionstidspunktet Derfor anvender bagerier med el ovne en dobbelttarif, hvor el er billigst om natten. Det betyder, at produktionen henlægges til at foregå om natten. Anvendes i stedet gasovne er prisen ens uanset på hvilket tidspunkt, produktionen foregår. Gasprisen afhænger udelukkende af forbruget. Der kan derfor opnås en mere fleksibel produktion med gasovne, hvorved nybagt brød kan sælges hele døgnet. Y deriigere er der fordele i at vælge en gasovn, idet den varme røggas kan anvendes til egen produktion af varmt vand. Som det fremgår af Figur 4, går en stor del (18%) af energiforbruget til køl og frys. Med varmepumpeteknikken er der mulighed for at erstatte en del af de eldrevne kompressionskøleapparater med gasdrevne varmepumper for derved at reducere udgifterne til elektricitet (se afsnit om varmepumper). I Energistyreisens oversigt over standardløsninger til erhvervsvirksomheder fremgår det, at der er mulighed for tilskud til bagerier. Der kan opnås tilskud til: Nyindkøb af ovne Renovering af ovne
13 DG C-notat 10 Nyindkøb af herdovne Derudover kan der søges om ti lskud til projekter, der ikke er omfattet af standardløsnlngerne, men som kan dokumentere en energibesparelse.
14 DGC-notat 11 7 Supermarked Energiforbruget i mindre supermarkeder koncentreres primært omkring køl, frost og lys, mens en del af forbruget i større supermarkeder desuden går til at drive cafeteria/fastfood, slagterafdeling og bageri. For de 5 mest energiøkonomiske supermarkeder ser fordelingen af elforbruget ud som følger ~70 1'11!!! 1'1160 ~ :S so.c C\1 ~40 ~ o c o ~ :;:::; c Ql >...l!! Cl 1'11 Cii ]! I'II"C ~o c o Ql= ~ VI ~ 1'11 Q ~ ;: Ql Cl 1'11.c Figur 5 Fordeling af elforbrugetfor større supermarkeder (Ref 9) Som omtalt i de foregående afsnit, har hver af supermarkedets specialafdelinger mulighed for at basere deres produktion på naturgas. Derfor kan især større supermarkeder reducere elforbruget ved at konvertere elapparater til naturgas. Når kunder handler i et supermarked kræver de komfort. Det betyder, at der om sommeren er behov for køling og om vinteren for opvarmning af butikken. Gasdrevne varmepumper, der både kan producere varme og kulde, vil dække dette behov ideelt. Varmepumper behandles i separat afsnit.
15 DGC-notat 12 8 Storcentre Naturgas er en optimal primær energikilde i storcentre. Del er der mulighed for at b]jve elvfor ynende med elektricitet og varme ( e afsn it 9 ). Derudover er der et tort udvalg af gasapparater, der vil kunne give driftsbe parel er og dermed Økonomiske fordele for de enkelte butikker. De oplagte områder for direkte ga an vendel e er: Rumopvarmning med gasradiatorer, trålepaneler og kaloriferer. El- og varmtvandsproduktion fra fx eget decentralt kraftvarmeanlæg. Fødevaretilberedning i re tauranter, pizzariaer, fa tfood, slagterforretninger, supermarkeder og bagerier. Procesvarme i va kerier og renserier. Vaskerier har meget spildvarme, som kan bruge andre steder. Derudover kan naturga en indirekte anvendes ved opbevaring af fødevarer ved lav temperatur og ti l komfoitkøling ved bl. a. at anvende varmepumper til produktion af køjing.
16 DGC-notat 13 9 Kraftvarmeanlæg Et naturgasbaseret kraftvarmeanlæg omdanner energien i naturgassen til varme og elektricitet. Dermed er der ved etablering af eget kraftvarmeanlæg mulighed for at blive selvforsynende med varme og el. Kraftvarmeanlæg til butikscentre kan tilpasses det enkelte centers behov, idet anlæggene leveres i et stort effektområde. Mindre anlæg, de såkaldte minikraftvarmeanlæg (5-60 kw e), er i dag opstillet i skoler, sportscentre og institutioner. Anlæg i denne størrelsesorden villigeledes kunne anvendes i forbindelse med mindre butikscentre. For butikscentre er der indlysende fordele ved selv at producere el og varme med en optimeret driftsstrategi. Dels er forsyningssikkerheden større, og dels er der besparelser at hente på udgifterne til el og varme. Y deriigere er der fordele ved at en eventuel overproduktion af el kan sælges til elektricitetsnettet Overskudsvarme, der evt. produceres i perioder, hvor varmebehovet ikke er så stort, men hvor elsalgs prisen er høj (spidslast), kan gemmes i en varmelagertank eller udnyttes til produktion af kulde, dersom kraftvarmeanlægget kombineres med et absorptionskøleanlæg. Herved er der et stort potentiale for elbesparelser, idet butikker og centre ofte har de største energiudgifter til bl.a. drift af køleanlæg. På Figur 6 ses en principskitse af et kombineret kraftvarme-/absorptionskøleanlæg
17 DGC-notat 14 l'ndkøbsccntcr Varme veksler Fjv. rrernløb. Generotor t El til nettet Figur 6 Principskitse af kraftvarme-/absorptionskøleanlæg
18 DGC-notat Varmepumper Der findes i Danmark to kommercielt tilgængelige typer gasdrevne varmepumper (Re f. l O): Gasmotor baseret Gasfyret absorption Disse varmepumper kan bruges til opvarmning eller køleformål Visse anlæg kan producere varme og kulde samtidig. Varmepumper virker ved, at de henter energi med en temperatur fra et sted og afleverer den i et reservoir med en anden temperatur. Ved fx absorptionskøling omdannes varme til kulde. Dvs. at et varmeoverskud kan udnyttes til produktion af kulde. Specielt køling er interessant i forbindelse med butikscentre. I sommerperioden er kølebehovet størst. Resten af året er der ligeledes behov for komfortkøling, idet nogle butikker i dag anvender meget elektrisk lys, herunder bl.a. effektbelysning, der udvikler en stor varme. Behovet for komfortkøling dækkes ideelt med absorptionskøleanlæg, der kan producere køling med temperaturer på 5-7 C. I svalemontre, der fx anvendes i supermarkeder, er temperaturniveauet typisk omkring 5 C. Det betyder, at absorptionskøling også kan anvendes til at holde en fødevaretemperatur på det ønskede niveau. Gasdrevne varmepumper benyttes ligeledes til frostproduktion. Temperaturen afhænger af valget af kølemiddel. Fordelene ved gasdrevne varmepumper er bl.a. lave C0 2 -emissioner og lave brændselsudgifter. Endvidere er der mulighed for at reducere el forbruget, idet fx eldrevne kølekompressorer kan erstattes af naturgasbaseret absorptionskøleanlæg. Varmepumpernes begrænsning ligger bl.a. i store anlægsudgifter og manglende forhandler- og servicenet i Danmark.
19 DGC-notat Referencer Ref. l Energirådgivning, slagter og slagtehuse. Danske Elværkers Forening. Ref. 2 Energistyringshåndbogen. Ref. 3 Naturgaskoncept til forsyning af institutioner, plejehjem og lign. Rapport januar 1996, Dansk Gasteknisk Center afs. Ref. 4 WGC-note "Gas dishwasher technology for commercial markets". Ref. 5 Energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Standardløsninger, oversigt, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Ref. 6 Energirådgivning, Bager, Danske Elværkers Forening. Ref. 7 Naturgastarif gældende fra l. juli 1997, HNG. Ref. 8 Tidstarif B, tidstarif C og normal tarif, NESA. Ref. 9 Energirådgivning, Supermarkeder. Danske Elværkers Forening. Ref. lo Naturgas til større varmepumper. Teknisk note nr. 1/1997, marts 1997, Dansk Gasteknisk Center afs.
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereHar du styr på energiafgifterne i detailhandlen?
Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række
Læs mereVARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme
VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER John Tang, Dansk Fjernvarme VARMEPUMPER 3.9 Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne
Læs mereGassen i fremtidens Fjernvarme
Gassen i fremtidens Fjernvarme Jan de Wit, Johan Bruun (DGC) Disposition: 1. Fjernvarmen i DK, 3 nøgletal.. 2. Det typiske værk.. 3. Udfordringer 4. Muligheder 5. Hvem bliver vinderen (brændsel/teknologi)?
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereKonvertering af rumvarme i erhvervsejendomme. Notat Marts 2000
Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/8 Konvertering af rumvarme i erhvervsejendomme Opvarmning via radiatoranlæg eller kaloriferer René Thiemke,
Læs mereBaggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas
mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs mereHVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
Læs mereEnergigennemgang af Souranatural
0 Energigennemgang af Souranatural Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at
Læs mereDSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereVærktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK
Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereTilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN
Til Frederiksberg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato Maj 2014 PROJEKTFORSLAG FJERNKØLING TIL CARLBERG BYEN - EN ANSØGNING OM UDVIDELSE AF FJERNKØLINGS- AKTIVITETEN Indhold 1. Baggrund 1 2. Fjernkøling
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereGrontmij Grundvandskøling
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereGrundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereNaturgassens konkurrenceevne i parcelhuse
Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens
Læs mereBygninger og Smart Grid
Bygninger og Smart Grid Fjernvarme med fokus på vandvarmere samt varmtvandsog direkte fjernvarmetilsluttede hårde hvidevarer Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk Indhold
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereHybrid. Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen?
Hybrid Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen? Karsten V. Frederiksen Er der en fremtid for anvendelse af gas til opvarmning og i så fald hvilken? Ja, og det er med bæredygtige løsninger! Gasvarmepumpe
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereVarmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere
Læs mereHybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner
Hybridanlæg Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Karsten V. Frederiksen Hybridvarme: opbygning Varmepumpen dækker typisk 70-80 % af rumvarmebehovet, mens gaskedlen dækker det resterende
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs merePraktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger
12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereBe10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper
Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereLED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN
LED-BELYSNING TIL PRODUKTIONS- OG LAGERHALLER SKIFT TIL LED-BELSYNING OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN SKIFT TIL LED OG SPAR OP TIL 75% PÅ EL-REGNINGEN OPNÅ STORE BESPARELSER MED LED Det er et faktum,
Læs mereHenrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef
Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereEnergigennemgang af Café Retro
1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereEnergigennemgang af Conditori La Glace
0 Energigennemgang af Conditori La Glace Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder
Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet
Læs mereBIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator
Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering
Læs mereTørring med naturgas. Notat Marts 2000
Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereINDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereTrykluft. Optimering og projektering af anlæg
Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereEnergiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997
Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereMarkedsfør dig med Danfoss
Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out
Læs mereDEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING
DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereSOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT
SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig
Læs mereEnergy Services. Grøn varme til fast pris
Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16
Læs mereEnergitjek. Få mest muligt ud af din energi
Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et
Læs mereBeregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015
Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg 10-09-2015 PARAMETRE FOR: Viva Energi A/S Anelystparken 43B 8381 Tilst År *) Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Værdi af elsalg Årlig besparelse på el-regning
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereHYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN
HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereAFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 5, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG September 2011 Tage Petersen, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereProjektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende
Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme
Læs merefile://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...
Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereNBE Netværksmøde d v/mogens Korsgaard
NBE Netværksmøde d. 09.05.12 v/mogens Korsgaard Well-known brands Lokaliteter Egen produktion 2012 3 bagerier (Pandrup, Viborg, Avedøre) 10 bage-linier Logistik 3 terminaler (Vejle, Avedøre, Pandrup) Daglig
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMaskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology
Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mere