Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov"

Transkript

1 Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov Herunder, hvordan vi i samarbejde med PPR tilrettelægger en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. specielt for de to-sprogede sikrer, at dansk som andetsprog indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag. Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, forsøger vi at hjælpe på en sådan måde, at der gribes så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidig med at elevens udvikling understøttes bedst muligt. INDHOLD Vedtaget af skolebestyrelsen d. 28. oktober 2009 Læringsgrundlag... 2 Undervisningsdifferentiering og holddannelse... 2 Dansk som andet sprog... 5 Kompetencecentret... 5 Læsevejleder... 6 IT-kompenserende undervisning (IT-rygsæk m.m.)... 8 Trivselsperson... 9 AKT... 9 Dansk som andet sprog Motorik Omsorgspersoner Samarbejde med PPR... 11

2 Læringsgrundlag Undervisningen af børn med særlige behov tilrettelægges med udgangspunkt i Mou Skoles Læringsgrundlag, hvor der bl.a. står flg.: Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres individuelle kompetencer. Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med problemer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er stærkt styret af de relationer, de indgår i det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som psykologisk ilt og via den gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng: - se mig som den jeg er - vis mig hvem jeg kan blive - lad mig være lige som dig - udfordr mig uden at knægte mig Undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningen tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, hvorfor elever med særlige behov understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Skolen er opdelt i 3 faser, indskoling, mellemgruppe, udskoling og til hver fase er tilknyttet et selvstyrende team og en koordinator. Hver fase tildeles ved skoleårets planlægning et antal holdtimer, som det selvstyrende team løbende vurderer, hvordan de bedst anvendes i forhold til de elever, som har særlige behov. Ved fagfordelingen tilknyttes holdtimerne 1 2 lærere fra hver fase og placeringen af timerne medtænkes ved skemalægningen for således at få en optimal udnyttelse af timerne. 2

3 Holdtimerne anvendes til: To-lærerordning eller til deletimer. Færre elever pr. lærer muliggør i højere grad en undervisning tilpasset den enkelte elevs niveau og læringsstil. Midlertidige mindre hold for elever, som har behov for et fagligt løft eller en udfordring fx i sproglig opmærksomhedstræning, læsning, motorisk træning, stavning, grammatik, faglig læsning, matematiske emner, engelsk og social træning Midlertidigt mindre hold med flg. formål: 1. Lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter de magter. 2. Skabe sammenhæng og helhed i deres skoledag herunder et udvidet samarbejde med DUS og forældre. 3. Skabe et acceptabelt undervisningsmiljø i hjemklassen. Midlertidige niveaudelte hold, hvor samtlige elever i en fase i et eller flere fag fordeles på hold, hvor eleverne fagligt matcher hinanden. Hvilke hold eleverne skal på vurderes bl.a. ud fra en forudgående prøve/test. Ved inddragelse af holdtimer opnås færre elever pr. lærer og flere hold på forskellige niveauer. Bloktimer: I udskolingen er dansk, matematik og engelsktimerne skemalagt således at klasse har disse timer på samme tidspunkt. Der er tilknyttet en ekstra lærer i udskolingen, når der er bloktimer. I perioder bliver eleverne delt ind på hold efter deres faglige niveau for dermed at sikre, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen. To dage om ugen får de elever i udskolingen, som har brug for et andet tilbud end det traditionelle folkeskoletilbud, og som gennem praktisk arbejde kan motiveres for det boglige, tilbudt undervisning på Fra værested til lærested, som foregår på Sejlflod Ungdomscenter. Bloktimerne er skemamæssigt placeret således, at eleverne på Fra værested til lærested kan deltage i disse på Mou Skole. Efter jul anvendes 150 timer til Tidligt læseløft ( ½ lektion pr. dag pr. elev i 20 uger til 4 elever). Tidligt læseløft er en hjælpende hånd til de børn, der snubler i læsestarten, stopper op eller slet ikke kommer ind i en positiv skriftsproglig udvikling i løbet af 1. kl. 3

4 Undervisningsdifferentiering På Mou Skole arbejdes der med organisationsformer, hvor holddannelse i høj grad giver mulighed for undervisningsdifferentiering, da holdene er sammensat lodret (på tværs af årgangene), har forholdsvis få elever pr. lærer/pædagog, åbne opgaver tilstræbes, eleverne lærer af hinanden og har stor indflydelse på valg af arbejdsområder: Emner/Værksteder (indskoling) Et emne-/værkstedsforløb vil typisk forløbe i 1 uge, hvor eleverne kan vælge sig ind på værksteder i 3. og 4. lektion hver dag. Ex. på værksteder: Læseværksted, talværksted, EDB-værksted, naturværksted eller musikværksted. DUS-pædagogerne er altid med i de omkring 7 uger, hvor der arbejdes med emner/værksteder. P-fag (mellemgruppen) Eleverne har 2 x 3 lektioner med P-fag om ugen hvor flg. fag indgår: musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. En ekstra lærer er tilknyttet mellemgruppen, når de har P-fag, som består af: Basis + valg: 3 timer med basisfag sammen med elever fra egen årgang (håndarbejde, sløjd eller hjemkundskab) og 3 timer valgfrit på tværs af årgangene med praktisk/musiske fag. Emne: I emneugerne vil der være et fælles emne for alle eleverne, hvor de får mulighed for at fordybe sig på tværs af årgangene og anvende p-fagene i forbindelse med emnet. Værksted: I værkstedsugerne vil der ikke være et fælles emne. Til gengæld skal eleverne tage 2 valg. Et valg til den første P-fags dag og et andet valg til den næste P-fags dag. De får altså 2 forskellige fag på en uge igen på tværs af årgangene. I skoleåret arbejdes med videreudvikling af P-fag, hvorfor beskrivelsen løbende vil blive tilpasset de faktiske forhold. Projektuger Allerede i mellemgruppen introduceres projektarbejdsformen. Eleverne arbejder på tværs af årgange om et fælles overordnet emne i 2 x 1 uge (efterår og forår). Arbejdet med projektarbejdsformen fortsættes i udskolingen. Workshops (udskoling) Erstatter valgfag. Et workshopsforløb vil typisk forløbe i 4-5 uger, hvor udskolingseleverne i 6.- og 7. lektion én dag om ugen kan vælge sig ind på en workshop. Målet er at tilgodese de kreative og musiske fag samt give eleverne mulighed for at vælge fag ud fra interesseområder. Såfremt eleverne ønsker lektiehjælp, kan dette også indgå i workshops. 4

5 Når eleverne undervises udenfor egen klasse, skal vi altid være særlige opmærksomme på at støtte de elever, som kræver trygge rammer, forudsigelighed og struktur. Herunder have et tæt samarbejde med forældrene. Det er ligeledes vigtigt, at skolens øvrige lærere og pædagogisk personale informeres, såfremt et barn kræver en særlig opmærksomhed. Dansk som andet sprog DSA-læreren udarbejder i begyndelsen af hvert skoleår en sprogbeskrivelse af den enkelte elev, med henblik på at afdække elevens andetsprogskompetencer, hvorefter der i samarbejde med dansklæreren udarbejdes en handleplan for eleven. Før jul vurderes elevens behov igen, og der udarbejdes en ny handleplan for resten af skoleåret. Undervisningen af de to-sprogede varetages i videst muligt omfang af de lærere, som har linjefagsuddannelsen i dansk som andet sprog. DSA-timerne placeres i videst muligt omfang, når eleverne har dansk på grundskemaet, for således at give de to-sprogede elever mulighed for at blive undervist i de samme ting som resten af klassen bare ud fra de tosprogedes behov og med støtte fra DSA-læreren. Ved kortere kursusforløb kan undervisningen i dansk som andetsprog foregå uden for klassen enten som enkeltmandsundervisning eller på mindre hold. De lærere, som har tosprogede elever i deres klasser, kan få råd og vejledning fra DSA-lærerne. Kompetencecentret Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, forsøger vi at hjælpe på en sådan måde, at der gribes så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidig med at elevens udvikling understøttes bedst muligt. Lærerne i det selvstyrende team, tilknyttet den fase eleven tilhører, vurderer løbende, hvordan de bedst muligt kan bruge deres holdtimer, så det kommer flest mulige elever til gavn. Lærere og forældre kan på skolens kompetencecenter få råd og vejledning fx til særlige undervisningsmaterialer, tekniske IT-hjælpemidler eller andet, som kan hjælpe den enkelte elev. Lærere og forældre kan desuden også få råd og vejledning fra PPR. Personerne tilknyttet kompetencecentret 5

6 Britta Jensen: Læsevejleder Marianne Popp Andersen: Testpilot Dennis M. Kragh og Hanne G. Svendsen: IT-rygsæk og andre kompenserende IT-løsninger Helle Drenth: Trivselsperson Helle Drenth og Annette Kragelund: AKT. Annette Mouridtsen og Sanne Marcussen: Undervisning af to-sprogede (dansk som andet sprog) Minelle B. Jensen/Maria Toft og Sanne Takacs: Motorik Annette Mouridtsen og Helle Drenth: Omsorgspersoner Maria Toft: Sundhedsfreak Jette Hansen: Leder af kompetencecentret Beskrivelse af kompetencecentrets funktioner Læsevejleder Evaluering Læsevejlederens rolle er, på baggrund af en given evaluering, at vejlede klassens lærere om læsefremmende aktiviteter. Vejledningen ses som en proces, der rummer førvejledning, vejledning, og eftervejledning. Vejledning/rådgivning i hvilke evalueringsformer, der er brugbare i en given situation. 1. Fortolke og vejlede omkring gruppeprøver i samarbejde med skolens testpilot. 2. Hvis elev med individuelle læsevanskeligheder findes fx via gruppeprøven, skal testpiloten i samarbejde med læsevejlederen rette henvendelse til det selvstyrende team og dermed sikre, at eleven får den fornødne hjælp (fx holdtimer, kursus i IT-rygsæk eller særligt tilrettelagt undervisningsforløb). 3. Individuelle læseprøver (fx LOGOS) ved testpiloten. Læsevejlederens rolle er at være sparringspartner i forhold til: Kompetencecentret Klassens lærere Læsekonsulenten Læsepolitik på skolen Læsevejlederen er tovholder i forhold til at få udarbejdet en læsepolitik på skolen. Læsevejlederens opgave er bl.a. ud fra skolens læsepolitik i skoleåret 2010/2011 at pege på Indsatsområder Tiltag på skolen Opstille succeskriterier Nyt fra læsevejlederen 6

7 Læsevejlederen laver opslag på Opslagstavlen i LærerIntra fx hvis der kommer nye egnede internetsider, nyt undervisningsmaterialer, fagbøger m.m. (inspiration, materialer, artikler.) Opslag m.m. samles i mappe i LærerIntra. Læsevejlederens eksterne netværk. Videns - og erfaringsudveksling. Møder i distriktet (områdemøder Aalborg Øst) Fællesmøder for alle læsevejledere i kommunen. 2 årlige møder á 2 timer Mulighed for deltagelse i relevante Læsekonferencer Opsøgning af ny forskning Netværk på UCN/Skolekom.dk Testpilot Deltage i skolemøder (PPR/kompetencecenter) ad hoc. Indkøbe testmateriale samt rådgive kolleger/skoleledelse i forbindelse med flg. prøver, som vi har besluttet at gøre obligatoriske på Mou Skole. Kontakt til skolepsykolog, skoleleder, læsevejleder, konsulenter m.fl. Prøvenavn (gruppeprøver) Klassetrin Ansvarlig Rådgiver/ vejleder Fx Tegne/iagttagelsesprøve (*Se bilag 1) DLB (*Se bilag 1) Efterår Bh.klasse Efterår + forår Bh.klasse Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder Talepædagog Psykolog Talepædagog IL-BASIS 1.klasse Klasselærer Testlærer OS64 Ultimo 1.klasse Klasselærer Testlærer OS120 Forår 2. klasse Klasselærer Testlærer SL 60 3.klasse Klasselærer Testlærer SL 40 Forår 4. klasse Klasselærer Testlærer TL-1 6. kl. Klasselærer Testlærer TL-2 (læsning) 7. kl. Klasselærer Testlærer TL-3 8. kl. Klasselærer Testlærer ST (stavning) kl. Klasselærer Testlærer Chipsprøve MG-prøve 0.klasse 2.klasse 5.klasse 8.klasse klasse ( 3. og 6. kl.) Klasselærer Matematiklærer Testlærer 7

8 Prøvenavn (Individuelle prøver) IL-BASIS Klassetrin Ansvarlig klasse Testlærer IL klasse Testlærer LOGOS klasse Testlærer MI klasse Testlærer *Bilag 1: Sprogvurdering i børnehaveklassen IT-kompenserende undervisning (IT-rygsæk m.m.) Vi har på Mou skole ikke lavet (IT-rygsæk) til eleverne, men oprettet faste arbejdspladser med flg. IT-kompenserende værktøjer: Computer Scanner Scannerpen C-pen Vitex Printer Skrivestøtte Adgangforalle. Mappen kompensatorisk IT (N- drevet på serveren) Programmerne Skrivestøtte og Adgangforalle er installeret på alle skolens computere. Endvidere har vi også på alle computere mappen Kompensatorisk IT, hvor elever med læse/stave-vanskeligheder kan få hjælp til at bearbejde viden og informationer igennem skemaer og skabeloner. (f.eks. analyse genreforståelse projektopgaven m.m.). Skrivestøtte (penlæser skærmlæser integreret skrivestøtte m.m.) er et program, hvor eleven får hjælp i form af bogstaver, ordforslag fra en ordliste samt lydstøtte. I Skrivestøtte kan eleven selv vælge hvor lange passager, som han/hun vil have læst op. Man kan endvidere vælge kun at få læst et enkelt ord op. Et program, som vi anser for særdeles velegnet til mange elever med skriveproblemer. Vitex er et scanningsprogram, hvor eleven får mulighed for at indscanne dele af en tekst, som kan gemmes, som andre dokumenter. Penlæser, hvor en C-pen anvendes. Eleven kan med penlæseren indscanne tekst fra bog dokument eller mobil. I dette program kan eleven vælge at få oplæst et eller flere ord. Adgangforalle. Et gratis program på nettet, hvor eleven kan få oplæst alt.dokumenter.sider fra internettet 8

9 Forældrekursus. Elever som har brug for IT-kompenserende undervisning starter på skolen med at få et lille kursus i brugen af programmerne. Eleven får derefter en CD eller USB-nøgle med hjem, hvorfra det er muligt at installere samtlige programmer på egen computer. Forældrene inviteres på kursus i IT-rygsækken og informeres om andre muligheder for at få hjælp. Fx information om, hvor de kan låne bøger, som er scannet ind. Evt. deltager elevens lærere i forældrekurset. Fra august 2009 skal alle børn i 1. klasse lære at bruge Skrivestøtte. Trivselsperson Trivselspersonen varetager en forebyggende og foregribende social indsats. Opgaverne for trivselspersonen er bl.a.: at forebygge og foregribe mistrivsel, opfølgende/forebyggende elevsamtaler efter behov, hente børn/unge på bopælen om morgenen, hvis de gentagne gange ikke møder i skole, hjemmebesøg efter behov, holde kontakt med forældre med henblik på at give råd og vejledning om barnets/den unges trivsel, afhjælpe problemer med manglende mad, tøj og hygiejne, holde kontakt til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, PPR, lokale foreninger og børnehaver, koordinere den samlede trivselsindsats på skolen, hjælpe med at finde alternative metoder/undervisningstilbud, der kan afhjælpe barnets/den unges problemer, give tilbud om sundhedsfremmende initiativer fx ved at formidle foreningstilbud, udføre klassearbejde og være sparringspartner med klasselærerne i forhold til udfordrende børn/unge. deltage i arrangement om efteråret for bh-kl. og forældre, hvor girafvenner og mæglere præsenteres og grundlaget for Den gode klasse bliver skabt. Se evt. beskrivelse af Trivselsforum og trivselsperson på skolens hjemmeside i menuen [Trivsel]. AKT Adfærd Kontakt - Trivsel Råd/vejledning vedr. undervisning af børn med særlig behov for struktur og forudsigelighed. Fx elever med Asperger syndrom, senhjerneskade og ADHD. AKT-lærerne har bl.a. kendskab til TEACH-princippet. Skolens trivselsperson er behjælpelig med opbygning af særligt læringsmiljø for let-afledelige elever. 9

10 Dansk som andet sprog Dansk som andetsprog skal indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag. De lærere, som har tosprogede elever i deres klasser, kan få råd og vejledning fra DAS-lærerne. Motorik Der afsættes 1 ugentlig time til motorik i indskolingen, som primært anvendes til elever fra børnehaveklassen. Er der yderligere behov, kan teamet vælge at bruge nogle af holdtimerne eller O- timerne til motorik. Lærere/pædagoger kan få råd og vejledning af motoriklæreren. Omsorgspersoner Skolens Omsorgsplan kan findes i LærerIntra Samlemapper Trivselsforum. Foruden skolens omsorgspersoner kan der søges råd/vejledning ved den lokale præst. Lokaler, grupperum m.m. Kompetencecentret er en personalegruppe med særlige social- og specialpædagogiske kompetencer til faglig og pædagogisk sparring. Kompetencelokalet er indrettet med computerarbejdsplads og en telefon. Lokalet er meget lydtæt og bruges til læseløft og test. Det bruges også i perioder til dansk som andetsprog og til de børn, som har svært ved at koncentrere sig. De sidstnævnte børn vil gerne ned i kompetencelokalet, da de søger fred og ro. Lokalet bruges også til møder og skole-hjemsamtaler. Lokalet kan bookes i LærerIntra Koordination Reservationer. Andre lokaler på skolen, som kan bruges til mindre hold eller enkeltmandsundervisning: Grupperum (ved siden af musiklokalet) Telefonboksen (bruges af DUS II om eftermiddagen). Her findes en stationær IT-rygsæk. Håndarbejde Hjemkundskab Pølsedalen. Anvendes fx til mægling. AV-rummet indrettes med 4 6 afskærmede arbejdspladser til de elever i udskolingen, som har brug for fred og ro, for at de kan koncentrere sig. Her findes også en stationær IT-rygsæk. 10

11 Materialer I kompetencelokalet findes flg. materialer: Testmateriale (i aflåst skab) Tidlig læseløft, bogstavtavle m.m. DAS-materiale AKT-materiale fx KAT-kassen. Materialer til gennemsyn (kun ét eksemplar) Kopimapper Til de motorisk urolige børn: Kuglepuder, nullerting.. Til de let-af-ledelige børn: Høretelefoner, høreværn Programmet "Boardmaker" er installeret på computeren i kompetencelokalet. Programmet kan fx lave piktogrammer til de elever vi har, som har brug for at blive støttet af TEACH-pædagogik Motorik-remedier findes på Egons depot. Leder af kompetencecentret Skolens leder er også leder af kompetencecentret. Samarbejde med PPR De elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, og som derfor har et vidtgående undervisningsbehov, indstilles til PPR med henblik på a) at få tildelt ekstra timer fra central pulje til specialundervisning som enkeltintegrerede i skolens normalklasser b) at få ekstra timer til de tosprogede elever c) at få tilkendt en plads i en af Aalborg Kommunes specialklasser. Lærerne tilknyttet skolens kompetencecenter indgår i arbejdet med at få testet og beskrevet de elever, som skolens leder i samarbejde med forældrene og PPR-psykologen indstiller til PPR. 11

12 Personer fra PPR tilknyttet Mou Skole PPR-psykolog: Janne Kolind Fuglsang Specialundervisningskonsulent: Pia Munkholm Ergoterapeut: Kirsten Gregersen Talepædagog: Trine Weitze AKT-lærer: Hanne Wulf, Dan Christensen og Keld Karlsen Socialrådgiver: Birgitte Lassen Leder af PPR-Tranumparken: Flemming Engel Dansk som andet sprog konsulent: Indira Karamehmedovic 12

13 Bilag 1 Sprogvurdering i børnehaveklassen I henhold til Folkeskoleloven 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og Klasse samt en 1-årig 10. Klasse, jf. kapitel 2 a. er børnehaveklassen fra og med skoleåret er blevet obligatorisk. BEK nr. 260 af 31/3/2009 Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen. Skoleåret skal betragtes som et afprøvningsår, hvor børnehaveklasselederne kan afprøve forskellige materialer vedrørende bogstavkendskab og ordforråd. Indhold: Skoleafdelingen har besluttet, at Sprogvurderingen i Aalborg Kommune skal indeholde følgende vurderingspunkter: Bogstavkendskab (navn, form og lyd) Ordforråd Skolerne vælger selv, hvilke sprogvurderingsmaterialer de vil anvende. Det er muligt for at se alle relevante sprogvurderingsmaterialer på PMC (Pædagogisk MedieCenter) Det er børnehaveklasselederne, der forestår sprogvurderingen, den efterfølgende analyse og udarbejdelse af fremadrettede handlinger. Sprogvurderingen gennemføres i den undervisningstid, hvor skolepædagogerne (DUS) har overlapningstimer. Børnehaveklasselederen indgår i et samarbejde med skolens kompetencecenter og eventuelle læsevejleder. Tidsperspektiv: Sprogvurderingen skal være udført senest ultimo oktober. Sprogvurderingen er en del af elevplanen og indgår i forældresamtalen i november. Opfølgning på sprogvurderingen foregår løbende, og hvor det måtte være relevant, inddrages andre parter fx kompetencecenter eller PPR. Evaluering af prøveåret På områdemøderne i foråret 2010 vil der i samarbejde med børnehaveklasselederne blive foretaget en evaluering af de gennemførte sprogvurderinger og de anvendte materialer. Udviklingschef Carsten Friis Pædagogisk konsulent Lene Thorhauge PÆDAGOGIK OG UDVIKLING Postboks 218 Godthåbsgade Nørresundby Fax

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Årsplan for 6.klasse 2013-2014. 2013 Uge Dato Aktivitet P-fag

Årsplan for 6.klasse 2013-2014. 2013 Uge Dato Aktivitet P-fag Årsplan for 6.klasse 2013-2014 2013 Uge Dato Aktivitet P-fag 33 34 Ma. 12. aug. Første skoledag kl. 9.00-11.30 Basisperiode 1 35 On. 28. aug. Rystesammentur til Hjerl Hede for MG 36 Uge 36 Alle børn cykler

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Skolens udviklingsplan indledning Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til alle skolens interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan,

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere