Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov

Transkript

1 Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov Herunder, hvordan vi i samarbejde med PPR tilrettelægger en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. specielt for de to-sprogede sikrer, at dansk som andetsprog indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag. Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, forsøger vi at hjælpe på en sådan måde, at der gribes så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidig med at elevens udvikling understøttes bedst muligt. INDHOLD Vedtaget af skolebestyrelsen d. 28. oktober 2009 Læringsgrundlag... 2 Undervisningsdifferentiering og holddannelse... 2 Dansk som andet sprog... 5 Kompetencecentret... 5 Læsevejleder... 6 IT-kompenserende undervisning (IT-rygsæk m.m.)... 8 Trivselsperson... 9 AKT... 9 Dansk som andet sprog Motorik Omsorgspersoner Samarbejde med PPR... 11

2 Læringsgrundlag Undervisningen af børn med særlige behov tilrettelægges med udgangspunkt i Mou Skoles Læringsgrundlag, hvor der bl.a. står flg.: Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres individuelle kompetencer. Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med problemer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er stærkt styret af de relationer, de indgår i det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som psykologisk ilt og via den gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng: - se mig som den jeg er - vis mig hvem jeg kan blive - lad mig være lige som dig - udfordr mig uden at knægte mig Undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningen tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, hvorfor elever med særlige behov understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Skolen er opdelt i 3 faser, indskoling, mellemgruppe, udskoling og til hver fase er tilknyttet et selvstyrende team og en koordinator. Hver fase tildeles ved skoleårets planlægning et antal holdtimer, som det selvstyrende team løbende vurderer, hvordan de bedst anvendes i forhold til de elever, som har særlige behov. Ved fagfordelingen tilknyttes holdtimerne 1 2 lærere fra hver fase og placeringen af timerne medtænkes ved skemalægningen for således at få en optimal udnyttelse af timerne. 2

3 Holdtimerne anvendes til: To-lærerordning eller til deletimer. Færre elever pr. lærer muliggør i højere grad en undervisning tilpasset den enkelte elevs niveau og læringsstil. Midlertidige mindre hold for elever, som har behov for et fagligt løft eller en udfordring fx i sproglig opmærksomhedstræning, læsning, motorisk træning, stavning, grammatik, faglig læsning, matematiske emner, engelsk og social træning Midlertidigt mindre hold med flg. formål: 1. Lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter de magter. 2. Skabe sammenhæng og helhed i deres skoledag herunder et udvidet samarbejde med DUS og forældre. 3. Skabe et acceptabelt undervisningsmiljø i hjemklassen. Midlertidige niveaudelte hold, hvor samtlige elever i en fase i et eller flere fag fordeles på hold, hvor eleverne fagligt matcher hinanden. Hvilke hold eleverne skal på vurderes bl.a. ud fra en forudgående prøve/test. Ved inddragelse af holdtimer opnås færre elever pr. lærer og flere hold på forskellige niveauer. Bloktimer: I udskolingen er dansk, matematik og engelsktimerne skemalagt således at klasse har disse timer på samme tidspunkt. Der er tilknyttet en ekstra lærer i udskolingen, når der er bloktimer. I perioder bliver eleverne delt ind på hold efter deres faglige niveau for dermed at sikre, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen. To dage om ugen får de elever i udskolingen, som har brug for et andet tilbud end det traditionelle folkeskoletilbud, og som gennem praktisk arbejde kan motiveres for det boglige, tilbudt undervisning på Fra værested til lærested, som foregår på Sejlflod Ungdomscenter. Bloktimerne er skemamæssigt placeret således, at eleverne på Fra værested til lærested kan deltage i disse på Mou Skole. Efter jul anvendes 150 timer til Tidligt læseløft ( ½ lektion pr. dag pr. elev i 20 uger til 4 elever). Tidligt læseløft er en hjælpende hånd til de børn, der snubler i læsestarten, stopper op eller slet ikke kommer ind i en positiv skriftsproglig udvikling i løbet af 1. kl. 3

4 Undervisningsdifferentiering På Mou Skole arbejdes der med organisationsformer, hvor holddannelse i høj grad giver mulighed for undervisningsdifferentiering, da holdene er sammensat lodret (på tværs af årgangene), har forholdsvis få elever pr. lærer/pædagog, åbne opgaver tilstræbes, eleverne lærer af hinanden og har stor indflydelse på valg af arbejdsområder: Emner/Værksteder (indskoling) Et emne-/værkstedsforløb vil typisk forløbe i 1 uge, hvor eleverne kan vælge sig ind på værksteder i 3. og 4. lektion hver dag. Ex. på værksteder: Læseværksted, talværksted, EDB-værksted, naturværksted eller musikværksted. DUS-pædagogerne er altid med i de omkring 7 uger, hvor der arbejdes med emner/værksteder. P-fag (mellemgruppen) Eleverne har 2 x 3 lektioner med P-fag om ugen hvor flg. fag indgår: musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. En ekstra lærer er tilknyttet mellemgruppen, når de har P-fag, som består af: Basis + valg: 3 timer med basisfag sammen med elever fra egen årgang (håndarbejde, sløjd eller hjemkundskab) og 3 timer valgfrit på tværs af årgangene med praktisk/musiske fag. Emne: I emneugerne vil der være et fælles emne for alle eleverne, hvor de får mulighed for at fordybe sig på tværs af årgangene og anvende p-fagene i forbindelse med emnet. Værksted: I værkstedsugerne vil der ikke være et fælles emne. Til gengæld skal eleverne tage 2 valg. Et valg til den første P-fags dag og et andet valg til den næste P-fags dag. De får altså 2 forskellige fag på en uge igen på tværs af årgangene. I skoleåret arbejdes med videreudvikling af P-fag, hvorfor beskrivelsen løbende vil blive tilpasset de faktiske forhold. Projektuger Allerede i mellemgruppen introduceres projektarbejdsformen. Eleverne arbejder på tværs af årgange om et fælles overordnet emne i 2 x 1 uge (efterår og forår). Arbejdet med projektarbejdsformen fortsættes i udskolingen. Workshops (udskoling) Erstatter valgfag. Et workshopsforløb vil typisk forløbe i 4-5 uger, hvor udskolingseleverne i 6.- og 7. lektion én dag om ugen kan vælge sig ind på en workshop. Målet er at tilgodese de kreative og musiske fag samt give eleverne mulighed for at vælge fag ud fra interesseområder. Såfremt eleverne ønsker lektiehjælp, kan dette også indgå i workshops. 4

5 Når eleverne undervises udenfor egen klasse, skal vi altid være særlige opmærksomme på at støtte de elever, som kræver trygge rammer, forudsigelighed og struktur. Herunder have et tæt samarbejde med forældrene. Det er ligeledes vigtigt, at skolens øvrige lærere og pædagogisk personale informeres, såfremt et barn kræver en særlig opmærksomhed. Dansk som andet sprog DSA-læreren udarbejder i begyndelsen af hvert skoleår en sprogbeskrivelse af den enkelte elev, med henblik på at afdække elevens andetsprogskompetencer, hvorefter der i samarbejde med dansklæreren udarbejdes en handleplan for eleven. Før jul vurderes elevens behov igen, og der udarbejdes en ny handleplan for resten af skoleåret. Undervisningen af de to-sprogede varetages i videst muligt omfang af de lærere, som har linjefagsuddannelsen i dansk som andet sprog. DSA-timerne placeres i videst muligt omfang, når eleverne har dansk på grundskemaet, for således at give de to-sprogede elever mulighed for at blive undervist i de samme ting som resten af klassen bare ud fra de tosprogedes behov og med støtte fra DSA-læreren. Ved kortere kursusforløb kan undervisningen i dansk som andetsprog foregå uden for klassen enten som enkeltmandsundervisning eller på mindre hold. De lærere, som har tosprogede elever i deres klasser, kan få råd og vejledning fra DSA-lærerne. Kompetencecentret Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, forsøger vi at hjælpe på en sådan måde, at der gribes så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidig med at elevens udvikling understøttes bedst muligt. Lærerne i det selvstyrende team, tilknyttet den fase eleven tilhører, vurderer løbende, hvordan de bedst muligt kan bruge deres holdtimer, så det kommer flest mulige elever til gavn. Lærere og forældre kan på skolens kompetencecenter få råd og vejledning fx til særlige undervisningsmaterialer, tekniske IT-hjælpemidler eller andet, som kan hjælpe den enkelte elev. Lærere og forældre kan desuden også få råd og vejledning fra PPR. Personerne tilknyttet kompetencecentret 5

6 Britta Jensen: Læsevejleder Marianne Popp Andersen: Testpilot Dennis M. Kragh og Hanne G. Svendsen: IT-rygsæk og andre kompenserende IT-løsninger Helle Drenth: Trivselsperson Helle Drenth og Annette Kragelund: AKT. Annette Mouridtsen og Sanne Marcussen: Undervisning af to-sprogede (dansk som andet sprog) Minelle B. Jensen/Maria Toft og Sanne Takacs: Motorik Annette Mouridtsen og Helle Drenth: Omsorgspersoner Maria Toft: Sundhedsfreak Jette Hansen: Leder af kompetencecentret Beskrivelse af kompetencecentrets funktioner Læsevejleder Evaluering Læsevejlederens rolle er, på baggrund af en given evaluering, at vejlede klassens lærere om læsefremmende aktiviteter. Vejledningen ses som en proces, der rummer førvejledning, vejledning, og eftervejledning. Vejledning/rådgivning i hvilke evalueringsformer, der er brugbare i en given situation. 1. Fortolke og vejlede omkring gruppeprøver i samarbejde med skolens testpilot. 2. Hvis elev med individuelle læsevanskeligheder findes fx via gruppeprøven, skal testpiloten i samarbejde med læsevejlederen rette henvendelse til det selvstyrende team og dermed sikre, at eleven får den fornødne hjælp (fx holdtimer, kursus i IT-rygsæk eller særligt tilrettelagt undervisningsforløb). 3. Individuelle læseprøver (fx LOGOS) ved testpiloten. Læsevejlederens rolle er at være sparringspartner i forhold til: Kompetencecentret Klassens lærere Læsekonsulenten Læsepolitik på skolen Læsevejlederen er tovholder i forhold til at få udarbejdet en læsepolitik på skolen. Læsevejlederens opgave er bl.a. ud fra skolens læsepolitik i skoleåret 2010/2011 at pege på Indsatsområder Tiltag på skolen Opstille succeskriterier Nyt fra læsevejlederen 6

7 Læsevejlederen laver opslag på Opslagstavlen i LærerIntra fx hvis der kommer nye egnede internetsider, nyt undervisningsmaterialer, fagbøger m.m. (inspiration, materialer, artikler.) Opslag m.m. samles i mappe i LærerIntra. Læsevejlederens eksterne netværk. Videns - og erfaringsudveksling. Møder i distriktet (områdemøder Aalborg Øst) Fællesmøder for alle læsevejledere i kommunen. 2 årlige møder á 2 timer Mulighed for deltagelse i relevante Læsekonferencer Opsøgning af ny forskning Netværk på UCN/Skolekom.dk Testpilot Deltage i skolemøder (PPR/kompetencecenter) ad hoc. Indkøbe testmateriale samt rådgive kolleger/skoleledelse i forbindelse med flg. prøver, som vi har besluttet at gøre obligatoriske på Mou Skole. Kontakt til skolepsykolog, skoleleder, læsevejleder, konsulenter m.fl. Prøvenavn (gruppeprøver) Klassetrin Ansvarlig Rådgiver/ vejleder Fx Tegne/iagttagelsesprøve (*Se bilag 1) DLB (*Se bilag 1) Efterår Bh.klasse Efterår + forår Bh.klasse Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder Talepædagog Psykolog Talepædagog IL-BASIS 1.klasse Klasselærer Testlærer OS64 Ultimo 1.klasse Klasselærer Testlærer OS120 Forår 2. klasse Klasselærer Testlærer SL 60 3.klasse Klasselærer Testlærer SL 40 Forår 4. klasse Klasselærer Testlærer TL-1 6. kl. Klasselærer Testlærer TL-2 (læsning) 7. kl. Klasselærer Testlærer TL-3 8. kl. Klasselærer Testlærer ST (stavning) kl. Klasselærer Testlærer Chipsprøve MG-prøve 0.klasse 2.klasse 5.klasse 8.klasse klasse ( 3. og 6. kl.) Klasselærer Matematiklærer Testlærer 7

8 Prøvenavn (Individuelle prøver) IL-BASIS Klassetrin Ansvarlig klasse Testlærer IL klasse Testlærer LOGOS klasse Testlærer MI klasse Testlærer *Bilag 1: Sprogvurdering i børnehaveklassen IT-kompenserende undervisning (IT-rygsæk m.m.) Vi har på Mou skole ikke lavet (IT-rygsæk) til eleverne, men oprettet faste arbejdspladser med flg. IT-kompenserende værktøjer: Computer Scanner Scannerpen C-pen Vitex Printer Skrivestøtte Adgangforalle. Mappen kompensatorisk IT (N- drevet på serveren) Programmerne Skrivestøtte og Adgangforalle er installeret på alle skolens computere. Endvidere har vi også på alle computere mappen Kompensatorisk IT, hvor elever med læse/stave-vanskeligheder kan få hjælp til at bearbejde viden og informationer igennem skemaer og skabeloner. (f.eks. analyse genreforståelse projektopgaven m.m.). Skrivestøtte (penlæser skærmlæser integreret skrivestøtte m.m.) er et program, hvor eleven får hjælp i form af bogstaver, ordforslag fra en ordliste samt lydstøtte. I Skrivestøtte kan eleven selv vælge hvor lange passager, som han/hun vil have læst op. Man kan endvidere vælge kun at få læst et enkelt ord op. Et program, som vi anser for særdeles velegnet til mange elever med skriveproblemer. Vitex er et scanningsprogram, hvor eleven får mulighed for at indscanne dele af en tekst, som kan gemmes, som andre dokumenter. Penlæser, hvor en C-pen anvendes. Eleven kan med penlæseren indscanne tekst fra bog dokument eller mobil. I dette program kan eleven vælge at få oplæst et eller flere ord. Adgangforalle. Et gratis program på nettet, hvor eleven kan få oplæst alt.dokumenter.sider fra internettet 8

9 Forældrekursus. Elever som har brug for IT-kompenserende undervisning starter på skolen med at få et lille kursus i brugen af programmerne. Eleven får derefter en CD eller USB-nøgle med hjem, hvorfra det er muligt at installere samtlige programmer på egen computer. Forældrene inviteres på kursus i IT-rygsækken og informeres om andre muligheder for at få hjælp. Fx information om, hvor de kan låne bøger, som er scannet ind. Evt. deltager elevens lærere i forældrekurset. Fra august 2009 skal alle børn i 1. klasse lære at bruge Skrivestøtte. Trivselsperson Trivselspersonen varetager en forebyggende og foregribende social indsats. Opgaverne for trivselspersonen er bl.a.: at forebygge og foregribe mistrivsel, opfølgende/forebyggende elevsamtaler efter behov, hente børn/unge på bopælen om morgenen, hvis de gentagne gange ikke møder i skole, hjemmebesøg efter behov, holde kontakt med forældre med henblik på at give råd og vejledning om barnets/den unges trivsel, afhjælpe problemer med manglende mad, tøj og hygiejne, holde kontakt til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, PPR, lokale foreninger og børnehaver, koordinere den samlede trivselsindsats på skolen, hjælpe med at finde alternative metoder/undervisningstilbud, der kan afhjælpe barnets/den unges problemer, give tilbud om sundhedsfremmende initiativer fx ved at formidle foreningstilbud, udføre klassearbejde og være sparringspartner med klasselærerne i forhold til udfordrende børn/unge. deltage i arrangement om efteråret for bh-kl. og forældre, hvor girafvenner og mæglere præsenteres og grundlaget for Den gode klasse bliver skabt. Se evt. beskrivelse af Trivselsforum og trivselsperson på skolens hjemmeside i menuen [Trivsel]. AKT Adfærd Kontakt - Trivsel Råd/vejledning vedr. undervisning af børn med særlig behov for struktur og forudsigelighed. Fx elever med Asperger syndrom, senhjerneskade og ADHD. AKT-lærerne har bl.a. kendskab til TEACH-princippet. Skolens trivselsperson er behjælpelig med opbygning af særligt læringsmiljø for let-afledelige elever. 9

10 Dansk som andet sprog Dansk som andetsprog skal indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag. De lærere, som har tosprogede elever i deres klasser, kan få råd og vejledning fra DAS-lærerne. Motorik Der afsættes 1 ugentlig time til motorik i indskolingen, som primært anvendes til elever fra børnehaveklassen. Er der yderligere behov, kan teamet vælge at bruge nogle af holdtimerne eller O- timerne til motorik. Lærere/pædagoger kan få råd og vejledning af motoriklæreren. Omsorgspersoner Skolens Omsorgsplan kan findes i LærerIntra Samlemapper Trivselsforum. Foruden skolens omsorgspersoner kan der søges råd/vejledning ved den lokale præst. Lokaler, grupperum m.m. Kompetencecentret er en personalegruppe med særlige social- og specialpædagogiske kompetencer til faglig og pædagogisk sparring. Kompetencelokalet er indrettet med computerarbejdsplads og en telefon. Lokalet er meget lydtæt og bruges til læseløft og test. Det bruges også i perioder til dansk som andetsprog og til de børn, som har svært ved at koncentrere sig. De sidstnævnte børn vil gerne ned i kompetencelokalet, da de søger fred og ro. Lokalet bruges også til møder og skole-hjemsamtaler. Lokalet kan bookes i LærerIntra Koordination Reservationer. Andre lokaler på skolen, som kan bruges til mindre hold eller enkeltmandsundervisning: Grupperum (ved siden af musiklokalet) Telefonboksen (bruges af DUS II om eftermiddagen). Her findes en stationær IT-rygsæk. Håndarbejde Hjemkundskab Pølsedalen. Anvendes fx til mægling. AV-rummet indrettes med 4 6 afskærmede arbejdspladser til de elever i udskolingen, som har brug for fred og ro, for at de kan koncentrere sig. Her findes også en stationær IT-rygsæk. 10

11 Materialer I kompetencelokalet findes flg. materialer: Testmateriale (i aflåst skab) Tidlig læseløft, bogstavtavle m.m. DAS-materiale AKT-materiale fx KAT-kassen. Materialer til gennemsyn (kun ét eksemplar) Kopimapper Til de motorisk urolige børn: Kuglepuder, nullerting.. Til de let-af-ledelige børn: Høretelefoner, høreværn Programmet "Boardmaker" er installeret på computeren i kompetencelokalet. Programmet kan fx lave piktogrammer til de elever vi har, som har brug for at blive støttet af TEACH-pædagogik Motorik-remedier findes på Egons depot. Leder af kompetencecentret Skolens leder er også leder af kompetencecentret. Samarbejde med PPR De elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, og som derfor har et vidtgående undervisningsbehov, indstilles til PPR med henblik på a) at få tildelt ekstra timer fra central pulje til specialundervisning som enkeltintegrerede i skolens normalklasser b) at få ekstra timer til de tosprogede elever c) at få tilkendt en plads i en af Aalborg Kommunes specialklasser. Lærerne tilknyttet skolens kompetencecenter indgår i arbejdet med at få testet og beskrevet de elever, som skolens leder i samarbejde med forældrene og PPR-psykologen indstiller til PPR. 11

12 Personer fra PPR tilknyttet Mou Skole PPR-psykolog: Janne Kolind Fuglsang Specialundervisningskonsulent: Pia Munkholm Ergoterapeut: Kirsten Gregersen Talepædagog: Trine Weitze AKT-lærer: Hanne Wulf, Dan Christensen og Keld Karlsen Socialrådgiver: Birgitte Lassen Leder af PPR-Tranumparken: Flemming Engel Dansk som andet sprog konsulent: Indira Karamehmedovic 12

13 Bilag 1 Sprogvurdering i børnehaveklassen I henhold til Folkeskoleloven 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og Klasse samt en 1-årig 10. Klasse, jf. kapitel 2 a. er børnehaveklassen fra og med skoleåret er blevet obligatorisk. BEK nr. 260 af 31/3/2009 Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen. Skoleåret skal betragtes som et afprøvningsår, hvor børnehaveklasselederne kan afprøve forskellige materialer vedrørende bogstavkendskab og ordforråd. Indhold: Skoleafdelingen har besluttet, at Sprogvurderingen i Aalborg Kommune skal indeholde følgende vurderingspunkter: Bogstavkendskab (navn, form og lyd) Ordforråd Skolerne vælger selv, hvilke sprogvurderingsmaterialer de vil anvende. Det er muligt for at se alle relevante sprogvurderingsmaterialer på PMC (Pædagogisk MedieCenter) Det er børnehaveklasselederne, der forestår sprogvurderingen, den efterfølgende analyse og udarbejdelse af fremadrettede handlinger. Sprogvurderingen gennemføres i den undervisningstid, hvor skolepædagogerne (DUS) har overlapningstimer. Børnehaveklasselederen indgår i et samarbejde med skolens kompetencecenter og eventuelle læsevejleder. Tidsperspektiv: Sprogvurderingen skal være udført senest ultimo oktober. Sprogvurderingen er en del af elevplanen og indgår i forældresamtalen i november. Opfølgning på sprogvurderingen foregår løbende, og hvor det måtte være relevant, inddrages andre parter fx kompetencecenter eller PPR. Evaluering af prøveåret På områdemøderne i foråret 2010 vil der i samarbejde med børnehaveklasselederne blive foretaget en evaluering af de gennemførte sprogvurderinger og de anvendte materialer. Udviklingschef Carsten Friis Pædagogisk konsulent Lene Thorhauge PÆDAGOGIK OG UDVIKLING Postboks 218 Godthåbsgade Nørresundby Fax let-kultur@aalborg.dk