Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov"

Transkript

1 Principper for tilrettelæggelsen af undervisningen for børn med særlige behov Herunder, hvordan vi i samarbejde med PPR tilrettelægger en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. specielt for de to-sprogede sikrer, at dansk som andetsprog indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag. Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, forsøger vi at hjælpe på en sådan måde, at der gribes så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidig med at elevens udvikling understøttes bedst muligt. INDHOLD Vedtaget af skolebestyrelsen d. 28. oktober 2009 Læringsgrundlag... 2 Undervisningsdifferentiering og holddannelse... 2 Dansk som andet sprog... 5 Kompetencecentret... 5 Læsevejleder... 6 IT-kompenserende undervisning (IT-rygsæk m.m.)... 8 Trivselsperson... 9 AKT... 9 Dansk som andet sprog Motorik Omsorgspersoner Samarbejde med PPR... 11

2 Læringsgrundlag Undervisningen af børn med særlige behov tilrettelægges med udgangspunkt i Mou Skoles Læringsgrundlag, hvor der bl.a. står flg.: Vi har en åben, anerkendende og inddragende tilgang til alle børn. Det indebærer en nuancering af viften af pædagogiske metoder og tilbud, så alle børn mødes forskelligt med respekt for deres individuelle kompetencer. Hvis et barn har problemer, er det vores opgave at se det som et barn i problemer frem for med problemer. Mange års forskning og erfaring viser tydeligt, at børns udvikling og læring i skolen er stærkt styret af de relationer, de indgår i det være sig både til jævnaldrende som til voksne. Derfor er det centralt at have fokus på kvaliteten af børns relationer, ligesom skolen skal være opmærksom på, hvilke relationer og fællesskaber, den giver børnene mulighed for at deltage i. I dagligdagen vil læreren som en betydningsfuld voksen for barnet kunne fungere som psykologisk ilt og via den gode relation støtte barnets selvudvikling. Psykolog Jan Tønnesvang taler om fire vigtige spejlingsmotiver knyttet til lærerfunktionen i denne sammenhæng: - se mig som den jeg er - vis mig hvem jeg kan blive - lad mig være lige som dig - udfordr mig uden at knægte mig Undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningen tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, hvorfor elever med særlige behov understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Skolen er opdelt i 3 faser, indskoling, mellemgruppe, udskoling og til hver fase er tilknyttet et selvstyrende team og en koordinator. Hver fase tildeles ved skoleårets planlægning et antal holdtimer, som det selvstyrende team løbende vurderer, hvordan de bedst anvendes i forhold til de elever, som har særlige behov. Ved fagfordelingen tilknyttes holdtimerne 1 2 lærere fra hver fase og placeringen af timerne medtænkes ved skemalægningen for således at få en optimal udnyttelse af timerne. 2

3 Holdtimerne anvendes til: To-lærerordning eller til deletimer. Færre elever pr. lærer muliggør i højere grad en undervisning tilpasset den enkelte elevs niveau og læringsstil. Midlertidige mindre hold for elever, som har behov for et fagligt løft eller en udfordring fx i sproglig opmærksomhedstræning, læsning, motorisk træning, stavning, grammatik, faglig læsning, matematiske emner, engelsk og social træning Midlertidigt mindre hold med flg. formål: 1. Lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter de magter. 2. Skabe sammenhæng og helhed i deres skoledag herunder et udvidet samarbejde med DUS og forældre. 3. Skabe et acceptabelt undervisningsmiljø i hjemklassen. Midlertidige niveaudelte hold, hvor samtlige elever i en fase i et eller flere fag fordeles på hold, hvor eleverne fagligt matcher hinanden. Hvilke hold eleverne skal på vurderes bl.a. ud fra en forudgående prøve/test. Ved inddragelse af holdtimer opnås færre elever pr. lærer og flere hold på forskellige niveauer. Bloktimer: I udskolingen er dansk, matematik og engelsktimerne skemalagt således at klasse har disse timer på samme tidspunkt. Der er tilknyttet en ekstra lærer i udskolingen, når der er bloktimer. I perioder bliver eleverne delt ind på hold efter deres faglige niveau for dermed at sikre, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte af undervisningen. To dage om ugen får de elever i udskolingen, som har brug for et andet tilbud end det traditionelle folkeskoletilbud, og som gennem praktisk arbejde kan motiveres for det boglige, tilbudt undervisning på Fra værested til lærested, som foregår på Sejlflod Ungdomscenter. Bloktimerne er skemamæssigt placeret således, at eleverne på Fra værested til lærested kan deltage i disse på Mou Skole. Efter jul anvendes 150 timer til Tidligt læseløft ( ½ lektion pr. dag pr. elev i 20 uger til 4 elever). Tidligt læseløft er en hjælpende hånd til de børn, der snubler i læsestarten, stopper op eller slet ikke kommer ind i en positiv skriftsproglig udvikling i løbet af 1. kl. 3

4 Undervisningsdifferentiering På Mou Skole arbejdes der med organisationsformer, hvor holddannelse i høj grad giver mulighed for undervisningsdifferentiering, da holdene er sammensat lodret (på tværs af årgangene), har forholdsvis få elever pr. lærer/pædagog, åbne opgaver tilstræbes, eleverne lærer af hinanden og har stor indflydelse på valg af arbejdsområder: Emner/Værksteder (indskoling) Et emne-/værkstedsforløb vil typisk forløbe i 1 uge, hvor eleverne kan vælge sig ind på værksteder i 3. og 4. lektion hver dag. Ex. på værksteder: Læseværksted, talværksted, EDB-værksted, naturværksted eller musikværksted. DUS-pædagogerne er altid med i de omkring 7 uger, hvor der arbejdes med emner/værksteder. P-fag (mellemgruppen) Eleverne har 2 x 3 lektioner med P-fag om ugen hvor flg. fag indgår: musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. En ekstra lærer er tilknyttet mellemgruppen, når de har P-fag, som består af: Basis + valg: 3 timer med basisfag sammen med elever fra egen årgang (håndarbejde, sløjd eller hjemkundskab) og 3 timer valgfrit på tværs af årgangene med praktisk/musiske fag. Emne: I emneugerne vil der være et fælles emne for alle eleverne, hvor de får mulighed for at fordybe sig på tværs af årgangene og anvende p-fagene i forbindelse med emnet. Værksted: I værkstedsugerne vil der ikke være et fælles emne. Til gengæld skal eleverne tage 2 valg. Et valg til den første P-fags dag og et andet valg til den næste P-fags dag. De får altså 2 forskellige fag på en uge igen på tværs af årgangene. I skoleåret arbejdes med videreudvikling af P-fag, hvorfor beskrivelsen løbende vil blive tilpasset de faktiske forhold. Projektuger Allerede i mellemgruppen introduceres projektarbejdsformen. Eleverne arbejder på tværs af årgange om et fælles overordnet emne i 2 x 1 uge (efterår og forår). Arbejdet med projektarbejdsformen fortsættes i udskolingen. Workshops (udskoling) Erstatter valgfag. Et workshopsforløb vil typisk forløbe i 4-5 uger, hvor udskolingseleverne i 6.- og 7. lektion én dag om ugen kan vælge sig ind på en workshop. Målet er at tilgodese de kreative og musiske fag samt give eleverne mulighed for at vælge fag ud fra interesseområder. Såfremt eleverne ønsker lektiehjælp, kan dette også indgå i workshops. 4

5 Når eleverne undervises udenfor egen klasse, skal vi altid være særlige opmærksomme på at støtte de elever, som kræver trygge rammer, forudsigelighed og struktur. Herunder have et tæt samarbejde med forældrene. Det er ligeledes vigtigt, at skolens øvrige lærere og pædagogisk personale informeres, såfremt et barn kræver en særlig opmærksomhed. Dansk som andet sprog DSA-læreren udarbejder i begyndelsen af hvert skoleår en sprogbeskrivelse af den enkelte elev, med henblik på at afdække elevens andetsprogskompetencer, hvorefter der i samarbejde med dansklæreren udarbejdes en handleplan for eleven. Før jul vurderes elevens behov igen, og der udarbejdes en ny handleplan for resten af skoleåret. Undervisningen af de to-sprogede varetages i videst muligt omfang af de lærere, som har linjefagsuddannelsen i dansk som andet sprog. DSA-timerne placeres i videst muligt omfang, når eleverne har dansk på grundskemaet, for således at give de to-sprogede elever mulighed for at blive undervist i de samme ting som resten af klassen bare ud fra de tosprogedes behov og med støtte fra DSA-læreren. Ved kortere kursusforløb kan undervisningen i dansk som andetsprog foregå uden for klassen enten som enkeltmandsundervisning eller på mindre hold. De lærere, som har tosprogede elever i deres klasser, kan få råd og vejledning fra DSA-lærerne. Kompetencecentret Hvis en elev har brug for ekstra hjælp, forsøger vi at hjælpe på en sådan måde, at der gribes så lidt ind i elevens hverdag som muligt, samtidig med at elevens udvikling understøttes bedst muligt. Lærerne i det selvstyrende team, tilknyttet den fase eleven tilhører, vurderer løbende, hvordan de bedst muligt kan bruge deres holdtimer, så det kommer flest mulige elever til gavn. Lærere og forældre kan på skolens kompetencecenter få råd og vejledning fx til særlige undervisningsmaterialer, tekniske IT-hjælpemidler eller andet, som kan hjælpe den enkelte elev. Lærere og forældre kan desuden også få råd og vejledning fra PPR. Personerne tilknyttet kompetencecentret 5

6 Britta Jensen: Læsevejleder Marianne Popp Andersen: Testpilot Dennis M. Kragh og Hanne G. Svendsen: IT-rygsæk og andre kompenserende IT-løsninger Helle Drenth: Trivselsperson Helle Drenth og Annette Kragelund: AKT. Annette Mouridtsen og Sanne Marcussen: Undervisning af to-sprogede (dansk som andet sprog) Minelle B. Jensen/Maria Toft og Sanne Takacs: Motorik Annette Mouridtsen og Helle Drenth: Omsorgspersoner Maria Toft: Sundhedsfreak Jette Hansen: Leder af kompetencecentret Beskrivelse af kompetencecentrets funktioner Læsevejleder Evaluering Læsevejlederens rolle er, på baggrund af en given evaluering, at vejlede klassens lærere om læsefremmende aktiviteter. Vejledningen ses som en proces, der rummer førvejledning, vejledning, og eftervejledning. Vejledning/rådgivning i hvilke evalueringsformer, der er brugbare i en given situation. 1. Fortolke og vejlede omkring gruppeprøver i samarbejde med skolens testpilot. 2. Hvis elev med individuelle læsevanskeligheder findes fx via gruppeprøven, skal testpiloten i samarbejde med læsevejlederen rette henvendelse til det selvstyrende team og dermed sikre, at eleven får den fornødne hjælp (fx holdtimer, kursus i IT-rygsæk eller særligt tilrettelagt undervisningsforløb). 3. Individuelle læseprøver (fx LOGOS) ved testpiloten. Læsevejlederens rolle er at være sparringspartner i forhold til: Kompetencecentret Klassens lærere Læsekonsulenten Læsepolitik på skolen Læsevejlederen er tovholder i forhold til at få udarbejdet en læsepolitik på skolen. Læsevejlederens opgave er bl.a. ud fra skolens læsepolitik i skoleåret 2010/2011 at pege på Indsatsområder Tiltag på skolen Opstille succeskriterier Nyt fra læsevejlederen 6

7 Læsevejlederen laver opslag på Opslagstavlen i LærerIntra fx hvis der kommer nye egnede internetsider, nyt undervisningsmaterialer, fagbøger m.m. (inspiration, materialer, artikler.) Opslag m.m. samles i mappe i LærerIntra. Læsevejlederens eksterne netværk. Videns - og erfaringsudveksling. Møder i distriktet (områdemøder Aalborg Øst) Fællesmøder for alle læsevejledere i kommunen. 2 årlige møder á 2 timer Mulighed for deltagelse i relevante Læsekonferencer Opsøgning af ny forskning Netværk på UCN/Skolekom.dk Testpilot Deltage i skolemøder (PPR/kompetencecenter) ad hoc. Indkøbe testmateriale samt rådgive kolleger/skoleledelse i forbindelse med flg. prøver, som vi har besluttet at gøre obligatoriske på Mou Skole. Kontakt til skolepsykolog, skoleleder, læsevejleder, konsulenter m.fl. Prøvenavn (gruppeprøver) Klassetrin Ansvarlig Rådgiver/ vejleder Fx Tegne/iagttagelsesprøve (*Se bilag 1) DLB (*Se bilag 1) Efterår Bh.klasse Efterår + forår Bh.klasse Børnehaveklasseleder Børnehaveklasseleder Talepædagog Psykolog Talepædagog IL-BASIS 1.klasse Klasselærer Testlærer OS64 Ultimo 1.klasse Klasselærer Testlærer OS120 Forår 2. klasse Klasselærer Testlærer SL 60 3.klasse Klasselærer Testlærer SL 40 Forår 4. klasse Klasselærer Testlærer TL-1 6. kl. Klasselærer Testlærer TL-2 (læsning) 7. kl. Klasselærer Testlærer TL-3 8. kl. Klasselærer Testlærer ST (stavning) kl. Klasselærer Testlærer Chipsprøve MG-prøve 0.klasse 2.klasse 5.klasse 8.klasse klasse ( 3. og 6. kl.) Klasselærer Matematiklærer Testlærer 7

8 Prøvenavn (Individuelle prøver) IL-BASIS Klassetrin Ansvarlig klasse Testlærer IL klasse Testlærer LOGOS klasse Testlærer MI klasse Testlærer *Bilag 1: Sprogvurdering i børnehaveklassen IT-kompenserende undervisning (IT-rygsæk m.m.) Vi har på Mou skole ikke lavet (IT-rygsæk) til eleverne, men oprettet faste arbejdspladser med flg. IT-kompenserende værktøjer: Computer Scanner Scannerpen C-pen Vitex Printer Skrivestøtte Adgangforalle. Mappen kompensatorisk IT (N- drevet på serveren) Programmerne Skrivestøtte og Adgangforalle er installeret på alle skolens computere. Endvidere har vi også på alle computere mappen Kompensatorisk IT, hvor elever med læse/stave-vanskeligheder kan få hjælp til at bearbejde viden og informationer igennem skemaer og skabeloner. (f.eks. analyse genreforståelse projektopgaven m.m.). Skrivestøtte (penlæser skærmlæser integreret skrivestøtte m.m.) er et program, hvor eleven får hjælp i form af bogstaver, ordforslag fra en ordliste samt lydstøtte. I Skrivestøtte kan eleven selv vælge hvor lange passager, som han/hun vil have læst op. Man kan endvidere vælge kun at få læst et enkelt ord op. Et program, som vi anser for særdeles velegnet til mange elever med skriveproblemer. Vitex er et scanningsprogram, hvor eleven får mulighed for at indscanne dele af en tekst, som kan gemmes, som andre dokumenter. Penlæser, hvor en C-pen anvendes. Eleven kan med penlæseren indscanne tekst fra bog dokument eller mobil. I dette program kan eleven vælge at få oplæst et eller flere ord. Adgangforalle. Et gratis program på nettet, hvor eleven kan få oplæst alt.dokumenter.sider fra internettet 8

9 Forældrekursus. Elever som har brug for IT-kompenserende undervisning starter på skolen med at få et lille kursus i brugen af programmerne. Eleven får derefter en CD eller USB-nøgle med hjem, hvorfra det er muligt at installere samtlige programmer på egen computer. Forældrene inviteres på kursus i IT-rygsækken og informeres om andre muligheder for at få hjælp. Fx information om, hvor de kan låne bøger, som er scannet ind. Evt. deltager elevens lærere i forældrekurset. Fra august 2009 skal alle børn i 1. klasse lære at bruge Skrivestøtte. Trivselsperson Trivselspersonen varetager en forebyggende og foregribende social indsats. Opgaverne for trivselspersonen er bl.a.: at forebygge og foregribe mistrivsel, opfølgende/forebyggende elevsamtaler efter behov, hente børn/unge på bopælen om morgenen, hvis de gentagne gange ikke møder i skole, hjemmebesøg efter behov, holde kontakt med forældre med henblik på at give råd og vejledning om barnets/den unges trivsel, afhjælpe problemer med manglende mad, tøj og hygiejne, holde kontakt til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, PPR, lokale foreninger og børnehaver, koordinere den samlede trivselsindsats på skolen, hjælpe med at finde alternative metoder/undervisningstilbud, der kan afhjælpe barnets/den unges problemer, give tilbud om sundhedsfremmende initiativer fx ved at formidle foreningstilbud, udføre klassearbejde og være sparringspartner med klasselærerne i forhold til udfordrende børn/unge. deltage i arrangement om efteråret for bh-kl. og forældre, hvor girafvenner og mæglere præsenteres og grundlaget for Den gode klasse bliver skabt. Se evt. beskrivelse af Trivselsforum og trivselsperson på skolens hjemmeside i menuen [Trivsel]. AKT Adfærd Kontakt - Trivsel Råd/vejledning vedr. undervisning af børn med særlig behov for struktur og forudsigelighed. Fx elever med Asperger syndrom, senhjerneskade og ADHD. AKT-lærerne har bl.a. kendskab til TEACH-princippet. Skolens trivselsperson er behjælpelig med opbygning af særligt læringsmiljø for let-afledelige elever. 9

10 Dansk som andet sprog Dansk som andetsprog skal indtænkes som dimension i undervisningen i alle fag. De lærere, som har tosprogede elever i deres klasser, kan få råd og vejledning fra DAS-lærerne. Motorik Der afsættes 1 ugentlig time til motorik i indskolingen, som primært anvendes til elever fra børnehaveklassen. Er der yderligere behov, kan teamet vælge at bruge nogle af holdtimerne eller O- timerne til motorik. Lærere/pædagoger kan få råd og vejledning af motoriklæreren. Omsorgspersoner Skolens Omsorgsplan kan findes i LærerIntra Samlemapper Trivselsforum. Foruden skolens omsorgspersoner kan der søges råd/vejledning ved den lokale præst. Lokaler, grupperum m.m. Kompetencecentret er en personalegruppe med særlige social- og specialpædagogiske kompetencer til faglig og pædagogisk sparring. Kompetencelokalet er indrettet med computerarbejdsplads og en telefon. Lokalet er meget lydtæt og bruges til læseløft og test. Det bruges også i perioder til dansk som andetsprog og til de børn, som har svært ved at koncentrere sig. De sidstnævnte børn vil gerne ned i kompetencelokalet, da de søger fred og ro. Lokalet bruges også til møder og skole-hjemsamtaler. Lokalet kan bookes i LærerIntra Koordination Reservationer. Andre lokaler på skolen, som kan bruges til mindre hold eller enkeltmandsundervisning: Grupperum (ved siden af musiklokalet) Telefonboksen (bruges af DUS II om eftermiddagen). Her findes en stationær IT-rygsæk. Håndarbejde Hjemkundskab Pølsedalen. Anvendes fx til mægling. AV-rummet indrettes med 4 6 afskærmede arbejdspladser til de elever i udskolingen, som har brug for fred og ro, for at de kan koncentrere sig. Her findes også en stationær IT-rygsæk. 10

11 Materialer I kompetencelokalet findes flg. materialer: Testmateriale (i aflåst skab) Tidlig læseløft, bogstavtavle m.m. DAS-materiale AKT-materiale fx KAT-kassen. Materialer til gennemsyn (kun ét eksemplar) Kopimapper Til de motorisk urolige børn: Kuglepuder, nullerting.. Til de let-af-ledelige børn: Høretelefoner, høreværn Programmet "Boardmaker" er installeret på computeren i kompetencelokalet. Programmet kan fx lave piktogrammer til de elever vi har, som har brug for at blive støttet af TEACH-pædagogik Motorik-remedier findes på Egons depot. Leder af kompetencecentret Skolens leder er også leder af kompetencecentret. Samarbejde med PPR De elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, og som derfor har et vidtgående undervisningsbehov, indstilles til PPR med henblik på a) at få tildelt ekstra timer fra central pulje til specialundervisning som enkeltintegrerede i skolens normalklasser b) at få ekstra timer til de tosprogede elever c) at få tilkendt en plads i en af Aalborg Kommunes specialklasser. Lærerne tilknyttet skolens kompetencecenter indgår i arbejdet med at få testet og beskrevet de elever, som skolens leder i samarbejde med forældrene og PPR-psykologen indstiller til PPR. 11

12 Personer fra PPR tilknyttet Mou Skole PPR-psykolog: Janne Kolind Fuglsang Specialundervisningskonsulent: Pia Munkholm Ergoterapeut: Kirsten Gregersen Talepædagog: Trine Weitze AKT-lærer: Hanne Wulf, Dan Christensen og Keld Karlsen Socialrådgiver: Birgitte Lassen Leder af PPR-Tranumparken: Flemming Engel Dansk som andet sprog konsulent: Indira Karamehmedovic 12

13 Bilag 1 Sprogvurdering i børnehaveklassen I henhold til Folkeskoleloven 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og Klasse samt en 1-årig 10. Klasse, jf. kapitel 2 a. er børnehaveklassen fra og med skoleåret er blevet obligatorisk. BEK nr. 260 af 31/3/2009 Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen. Skoleåret skal betragtes som et afprøvningsår, hvor børnehaveklasselederne kan afprøve forskellige materialer vedrørende bogstavkendskab og ordforråd. Indhold: Skoleafdelingen har besluttet, at Sprogvurderingen i Aalborg Kommune skal indeholde følgende vurderingspunkter: Bogstavkendskab (navn, form og lyd) Ordforråd Skolerne vælger selv, hvilke sprogvurderingsmaterialer de vil anvende. Det er muligt for at se alle relevante sprogvurderingsmaterialer på PMC (Pædagogisk MedieCenter) Det er børnehaveklasselederne, der forestår sprogvurderingen, den efterfølgende analyse og udarbejdelse af fremadrettede handlinger. Sprogvurderingen gennemføres i den undervisningstid, hvor skolepædagogerne (DUS) har overlapningstimer. Børnehaveklasselederen indgår i et samarbejde med skolens kompetencecenter og eventuelle læsevejleder. Tidsperspektiv: Sprogvurderingen skal være udført senest ultimo oktober. Sprogvurderingen er en del af elevplanen og indgår i forældresamtalen i november. Opfølgning på sprogvurderingen foregår løbende, og hvor det måtte være relevant, inddrages andre parter fx kompetencecenter eller PPR. Evaluering af prøveåret På områdemøderne i foråret 2010 vil der i samarbejde med børnehaveklasselederne blive foretaget en evaluering af de gennemførte sprogvurderinger og de anvendte materialer. Udviklingschef Carsten Friis Pædagogisk konsulent Lene Thorhauge PÆDAGOGIK OG UDVIKLING Postboks 218 Godthåbsgade Nørresundby Fax

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen er samlet i specialcentret, som består af skolens ledelse, skolens psykolog, specialundervisningskoordinator, læsevejleder, og et antal specialundervisningslærere.

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Årsplan for 4.klasse 2014-2015

Årsplan for 4.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 4.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 34 Fr.22.aug. Skolefotografering (0.kl., 1.kl., 3.kl., 5.kl., 7.kl. og 9.kl.) 35 Ti.

Læs mere

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Årsplan for 6.klasse 2014-2015

Årsplan for 6.klasse 2014-2015 2014 Årsplan for 6.klasse 2014-2015 Uge Dato Aktivitet P-fag 33 Ma. 11. aug. Første skoledag kl. 9.00 15.00 Basisperiode 1 34 To. 21.aug. Forældremøde i 6.kl. 35. To. 28. aug. Ryste-sammen-tur 4.- 6.kl.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Årsplan for 6.klasse 2013-2014. 2013 Uge Dato Aktivitet P-fag

Årsplan for 6.klasse 2013-2014. 2013 Uge Dato Aktivitet P-fag Årsplan for 6.klasse 2013-2014 2013 Uge Dato Aktivitet P-fag 33 34 Ma. 12. aug. Første skoledag kl. 9.00-11.30 Basisperiode 1 35 On. 28. aug. Rystesammentur til Hjerl Hede for MG 36 Uge 36 Alle børn cykler

Læs mere

Årsplan for 3.klasse

Årsplan for 3.klasse Årsplan for 3.klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15 12.45 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36 37

Læs mere

Årsplan for 2. klasse

Årsplan for 2. klasse Årsplan for 2. klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15-12.45 (kun ulige klasser) 35 Ti. 28. aug. Forældremøde

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,

Læs mere

40 41 Emneuge i indskolingen motion og kend hinanden.

40 41 Emneuge i indskolingen motion og kend hinanden. Årsplan for 3. Klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 Fr. 17. aug.?? Skolefotografering kl. 8.15-12.45?? 34 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere