Min grønne plet Ordrup Næs
|
|
- Tobias Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Min grønne plet Ordrup Næs Af Camilla Sønderberg Brok Ordrup Næs i Nordvestsjælland er stedet, hvor jeg har trådt mine botaniske barnesko. Naturen hér er helt specielt med sin afsvedne og bare karakter og den fantastiske udsigt med vand til alle sider. For en botaniker er der interessante fund at gøre blandt de mange overdrevsarter, og på trods af, at meget af næssets karakter er forsvundet pga. sommerhusbyggerier og træplantning, er det stadig muligt at få helt særlige oplevelser på min grønne plet. Figur 1. Kort over Ordrup Næs med den beskrevne gåtur indtegnet. Ordrup Næs ligger i det nordvestlige Sjælland. Som en smal tange skyder det sig ud mellem Sejerøbugten og Nekseløbugten midt mellem Sjællands Odde i nord og Røsnæs i syd. Vi befinder os her i Storebæltområdet, der er kendt for at have et klima med lav nedbør og mange solskinstimer, det såkaldte Storebæltsklima, hvilket igen giver grobund for Storebæltfloraen. Jeg er kommet på Ordrup Næs på det nærmeste siden, jeg blev født. Først er det landskabets storslåethed der betager. Siden er min interesse for planterne blevet vakt på de mange, mange ture, som mine forældre og jeg gjorde ud til spidsen af næsset i ferier og weekender. Endelig har jeg besøgt næsset som voksen flyvefærdig botaniker og har pludselig set på stedet med helt andre øjne. Hver måde at betragte stedet på rummer oplevelser, og det er et sted, der ved hvert besøg giver noget nyt fra sig. Ordrup Næs er en del af Vejrhøj-buerne, hvis dannelse der er fremkommet flere teorier om. Den mest gængse er dog, at buerne blev dannet som randmoræner under sidste istid. Buerne har navn efter Vejrhøj, der med sine 121 meter er Sjællands tredje-højeste punkt. Før sommerhusbyggeriet startede på Ordrup Næs, har store arealer ligget hen som overdrev, der Næbbet Min grønne plet er en artikelserie i URT. Stedkendte botanikere guider dig rundt til netop deres grønne plet, som er en botanisk seværdighed i Danmark. Har du selv lyst til at fortælle URTs læsere om din grønne plet, så kontakt redaktionen. blev brugt til græsning. Allerede i 1930 erne blev de første sommerhusgrunde udstykket på Ordrup Næs, og det er fortsat i forskellige etaper, således at det meste af Ordrup Næs i dag er bebygget med sommerhuse. Landskabet har Plateauet Langagre Hjorterod Grundkort Kort- og Matrikelstyrelsen 90 URT 29:3 september 2005
2 Næbbet ses fra Ordrup Næsʼ vestvendte strand med sommerhusbyggerierne ændret karakter, og en sommerhusskov af mestendels fyrretræer er vokset op, hvor græssende dyr før holdt vegetationen nede. Alt dette betyder, at der i dag ikke er meget tilbage af den karakteristiske overdrevsflora. Dog er Næbbet og Plateauet (se figur 1) i dag fredet, og her kan man endnu nyde et væld af spændende planter. Hvordan kommer man dertil? Hvis man kommer til Ordrup Næs i bil, kan man ikke køre helt ud til Næbbet. Det er kun beboerne, der har ret til at køre det sidste stykke ud af den grusvej, der ender blindt lige før det fredede område. Man kan parkere sin bil på P-pladsen ved Langagre. Med offentlige transportmidler er det mere besværligt. Her må man tage toget til Fårevejle Station, hvorfra der går en bus til Ordrup by. Herfra må man så gå det sidste stykke. Den yderste del af Ordrup Næs har to meget forskellige kyster. Én kyst vender mod vest og her er der næsten altid vind og bølger. Den anden kyst vender mod nordøst, og her er vand og vejr langt roligere. Jeg kan bedst selv lide at gå ud i blæst og hjem i roligt vejr, derfor vil jeg starte min rundtur på næsset med et besøg på vestkysten og vil derfra gå ud over Næbbet, helt ud til spidsen af næsset og derfra tilbage langs nordøst-kysten. Undervejs vil jeg kommentere, hvad vi måtte finde undervejs. Jeg håber læseren er klar til at følge med! Turen begynder Fra P-pladsen, hvor vi har parkeret vores bil, går vi tilbage til grusvejen, som vi følger videre udad mod Næbbet. Vejen deler sig, og vi går mod venstre. Snart efter løber vejen ud i en sti, og vi er kommet ud forbi sommerhusene og står og kigger ud over vandet. Her begynder vores botaniske vandring. Mod højre ses gamle kystklinter, der ikke længere er aktive. De er nu bevokset med et tæt krat af Slåen (Prunus spinosa) iblandet Almindelig Gedeblad (Lonicera periclymenum). På sandstranden nedenfor ses bl.a. Sodaurt (Salsola kali) og Marehalm (Leymus arenarius). I den sandede grønsvær mellem sandstranden og slåenkrattet ses mange urter heriblandt Blåmunke (Jasione montana), Sand-Star (Carex arenaria), Hjælme (Ammophila arenaria), Alm. Sct. Hansurt (Sedum telephium ssp. maximum), Øjentrøst (Euphrasia sp.) og om foråret ses den fine lille Tidlig Dværg-Bunke (Aira praecox). Som på mange andre lignende lokaliteter er der også her indvandret Rynket Rose (Rosa rugosa) fra de nærliggende sommerhusgrunde. Går man nu længere udad mod Næbbet, ses mange af de samme planter. Men nye arter kommer også til. Der ses bl.a. Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium), Tandfri Vårsalat (Valerinella locusta), Bidende Stenurt (Sedum acre), Sandskæg (Corynephorus canescens) og den smukke pink-violette Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum). Alt sammen planter, der vidner om et tørt og sandet voksested. På stranden veksler sand med sten, og her ses planter som Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima) og Strandkål (Crambe maritima). Den sidstnævnte står sine steder i tætte bestande og udgør i blomstringstiden et imponerende syn. Senere på året kan man se de store blomsterstande stå afblomstrede, nu fyldt med de kuglerunde frugter. Strandkål tilhører Korsblomst-familien og har derfor den frugttype, der kaldes en skulpe (en speciel slags kapsel). Hos bl.a. Strandkål er skulpen blevet omdannet til en såkaldt ledskulpe, dvs. den springer ikke op, men går fra hinanden på tværs. Hos Strandkål har ledskulpen kun to led, hvoraf kun det øverste rummer et frø. Det nederste led er meget mindre, og på afstand ser man derfor kun ledskulpens øverste kuglerunde URT 29:3 september
3 Strandkål (Crambe maritima), her fanget i fuldt flor i slutningen af maj. led. Prøv at gå tæt på for at se frugtens opbygning. Indimellem får man øje på et eksemplar af den imponerende Strand-Mandstro (Eryngium maritimum), og pludselig forstår man floraens beskrivelse til fulde. Blade med tornet rand. Blomsterstand med stikkende svøbblade. En plante, der bør nydes på afstand! Til sidst ender stien ved den indhegning, der skal holde fårene inde på det fredede område alleryderst på næsset. Et led gør det muligt at passere hegnet uden problemer. Lige inden hegnet ses imidlertid en lille bestand af Rosen-Katost (Malva alcea). Har man en god lup med, kan man holde stænglen under luppen og se de smukke stjernehår, som planten er beklædt med. I forsommeren kan man også nyde en pæn bestand af den sjældne Dansk Astragel (Astragalus danicus). På Næbbet Vel over hegnet står man nu på Næbbet. Mod højre og fremad ses Storesø, en sø omgivet af en grav og en vold, begge dele menes at være endog meget gamle, men deres formål er endnu lidt af en gåde. I øvrigt kendes mange forhistoriske fund fra Ordrup Næs. Vestpå ses de morænebakker, der udgør hoveddelen af Næbbet. Storesø rummer mange botaniske seværdigheder, men for en stund vil vi forlade den for at kravle op over bakkekammen og nyde en anden af de helt store oplevelser som Ordrup Næs kan byde på: den fantastiske udsigt. Man traver op ad bakkekammen, og når man kommer op til det højeste punkt, står man pludselig på toppen af en klint: her æder havet sig ind i morænebakkerne og skaber et brat fald ned mod stranden. Det har for mig altid været en af de mest betagende oplevelser at komme op over den bakkekam. Pludselig står man med hav til begge sider, med en udsigt ud over både Nekseløbugten og Sejerøbugten. I klart vejr ses både Nekselø og Sejerø mod vest, mod nord ses Sjællands Odde og mod syd Røsnæs. Ind over land kan man se masten fra Skamlebæk Radio og det bølgede landskab bag. I klinten under ens fødder har digesvalerne deres reder, og om sommeren flyver de frem og tilbage. En enkelt gang fik jeg forskrækket en tårnfalk, der sad på klintens top og hvilede. Den lettede med et sæt og lod sig svæve på opdriftsvinden godt en meter fra klinten. Jeg kunne stå og kigge lige ned på den, en fantastisk og usædvanlig vinkel at betragte en tårnfalk i! Efter at have nydt udsigten kan man begynde at kigge ned i jorden igen. Her på toppen af klinten vokser nemlig endnu en bestand af Dansk Astragel. Men her skal man kigge godt efter, for den vokser kun i et meget smalt og et par meter langt bælte lige på toppen af klinten. Går man tilbage i sit eget spor, kan man begynde at nyde næssets karakteristiske flora. Næbbet og Plateauet er begge gamle overdrev, og nogle af de rester, der er tilbage af de store overdrevsområder, der engang dækkede såvel Næsset som store dele af Odsherred. Den karakteristiske overdrevsvegetation er afhængig af græsning og af et lavt næringsindhold i jorden. Gødes arealet udkonkurreres overdrevsarterne af mere næringskrævende og konkurrencestærke arter som Almindelig Rajgræs (Lolium perenne) og Tusindfryd (Bellis perennis). På Næbbet er der desværre blevet bragt kunstgødning ud i en årrække på en større del af arealet. Man kan som regel se, hvor floraen har ændret karakter, allerede på afstand. Heldigvis er dette ikke sket på de stejleste bakker, og det er her, man skal lede efter de mere sjældne overdrevsarter. Næbbet afgræsses i dag af får. Overdrevets arter Går man ned over bakkekammen kan man møde overdrevsarter som: Bakke-Nellike (Dianthus deltoi- 92 URT 29:3 september 2005
4 des), Bredbladet Timian (Thymus pulegioides), Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis), Vår-Star (Carex caryophyllea), Kornet Stenbræk (Sedum granulata), Fåresvingel (Festuca ovina), Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum), Tandbælg (Sieglingia decumbens), Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata), Lav Tidsel (Cirsium acaule), og Alm. Mælkeurt (Polygala vulgaris). Tidligt på sæsonen kan man nyde det smukke syn af den sjældne Vår-Potentil (Potentilla tabernaemontanii), og kommer man på det rette tidspunkt af året, er bakkerne fuldstændigt gule og lilla af blomstrende Knold-Ranunkel (Ranunculus bulbosus) og Engelskgræs (Armeria maritima). Følger man skrænten nedad mod Storesø kommer man til et sted, hvor havet ikke længere æder af de nordvendte skrænter. Flere steder indeholder morænebakkerne kalk, hvilket især afspejler sig her på de stejle, men bevoksede, nordvendte skrænter. Her finder man arter som Dunet Vejbred (Plantago media), Håret Viol (Viola hirta), Hjertegræs (Briza media), Bakke-Tidsel (Carlina vulgaris), Stivhåret Kalkkarse (Arabis hirsuta), Eng-Havre (Helictotrichon pratense) og Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris). Man kan også finde den fine Stribet Kløver (Trifolium striatum) og om foråret ses Hulkravet Kodriver (Primula veris) i fuldt flor. Blomstrende Engelskgræs (Armeria maritima) farver toppen af Brændeklint lilla. Brændeklint i vinterdragt. I baggrunden ses Nekselø. På strandengen Når man kommer helt ned ad bakkekammen, står man foran noget der kunne ligne en udtørret kanal mellem Storesø og havet. Her strækker sig udad mod havet mindre partier med strandengs-vegetation. Her ses bl.a. strandengs-planterne Harril (Juncus gerardi), Strand-Asters (Aster tripolium), Liden Tusindgylden (Centaurium pulchellum), Strand-Vejbred (Plantago maritima), Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum), Udspilet Star (Carex extensa), Strand-Trehage (Triglochin maritimum) og Fjernakset Star (Carex distans). Går man et lille stykke op langs kanalen, møder man ferskvandet fra Storesø, og her vokser bl.a. Vandrøllike (Hottonia palustris), Frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) og i vandoverfladen ses Liden Andemad (Lemna minor). URT 29:3 september
5 Dansk Astragel (Astragalus danicus) i blomst. Ved Storesø Går man nu tilbage i sit eget spor, ud til havet og videre rundt om Storesø, kan man se det fine voldsystem rundt om søen meget tydeligt. Vegetationen er tydeligt forskellig på voldene i forhold til det omgivende terræn. Især springer det i øjnene, at voldene er langt mere hedeprægede med en tydelig dominans af Hedelyng (Calluna vulgaris). Går man hen langs voldene, kan man på dem se andre arter som Katteskæg (Nardus stricta), Djævelsbid (Succisa pratensis) og Tormentil (Potentilla erecta). Nedenfor voldene ind mod søen ses rundt langs Storesø et væld af interessante fugtigbundsplanter. Det bedste sted at kigge er imidlertid lige i nærheden af det sted, hvor vi først kravlede over hegnet ud til Næbbet. Her er der en bredere bræmme af fugtig bund mellem voldene og søfladen, der i øvrigt er dækket af store tuer af Stiv Star (Carex elata) næsten helt ud til midten. Det mest iøjnefaldende for en botaniker vil i første omgang være en bestand af Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata), et flot syn i blomstringstiden. Herudover kan man, hvis man er heldig finde Vibefedt (Pinguicula vulgaris), men den er ikke talrig på lokaliteten, så lad være med at plukke af den, hvis du finder den. Udover disse botaniske highlights er der mange andre fugtigbundsplanter på lokaliteten heriblandt Vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), Almindelig Fredløs (Lysimachia vulgaris), Smalbladet Kæruld (Eriophorum angustifolium), Blåtop (Molinia coerulea), Hirse-Star (Carex panicea), Stjerne-Star (Carex echinata), Blære-Star (Carex vesicaria), Kragefod (Potentilla palustris), Almindelig Skjolddrager (Scutellaria galericulata) med det sjove bæger og de fine blå-violette blomster, Gul Iris (Iris pseudacorus), Kær-Ranunkel (Ranunculus flammula), Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi), Mose-Bunke (Deschampsia caespitosa), Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata), Sump-Snerre (Galium uliginosum) og Sump-Forglemmigej (Myosotis laxa ssp. caespitosa). Umiddelbart bag Storesø ligger der et mindre område med Revling-hede. Her ses bl.a. Revling (Empetrum nigrum) og Ene (Juniperus communis). Der er dog, som på så mange andre lignende områder, en kraftig opvækst af græsser, især Bølget Bunke (Descampsia flexuosa). Dette skyldes sandsynligvis ændret drift af området, og muligvis er det stigende nedfald af kvælstof fra atmosfæren med til at fremskynde processen. Der er netop blevet ryddet en del vedplanter på området, og et hegn er fjernet, så denne del af Næbbet nu også bliver afgræsset. Græsning er nødvendig Vi forlader Næbbet ved at gå gennem en låge i hegnet modsat af, hvor vi kom ind, så vi kan gå tilbage langs Næssets nordøstvendte kyst. Et godt stykke vej går vi nu på toppen af kystskrænten med et brat fald ned mod havet på venstre hånd og fyrrebevoksede sommerhusgrunde på højre. Skrænten er i dag bevokset med 94 URT 29:3 september 2005
6 Slåen, men langs stien vokser endnu arter som Kornet Stenbræk, Tjærenellike (Lychnis viscaria) og Finger-Lærkespore (Corydalis pumila). På et tidspunkt fører stien imidlertid ned af skrænten, og vi går på det område der kaldes Plateauet. Mens Næbbet virker pænt afgræsset, synes Plateauet mere forsømt. Da jeg besøgte Plateauet i år stod Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris) meget højt, men området bliver dog afgræsset, omend i langt mindre grad end Næbbet. Plateauet rummer en spændende strandoverdrevs-vegetation på de dele af arealet, der ikke er blevet gødet. Bl.a. ses her i sensommeren masser af blomstrende Due-Skabiose (Scabiosa columbaria) og en anden sjælden plante, der ses her er Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria). Man kan desuden finde Rosen-Katost som tidligere omtalt og en lang række mere almindelige tørketålende arter som Håret Høgeurt (Hieracium pilosella), Mark-Bynke (Artemisia campestris), Vild Løg (Allium oleraceum) og Slangehoved (Echium vulgare) ligesom man kan finde halvsnylteren Høst-Rødtop (Odontites vulgaris). På den lerede, nu inaktive kystskrænt nær afslutningen af Plateauet ses tidligt på året et yndigt forårsflor af bl.a. Hulkravet Kodriver (Primula veris), Marts-Viol (Viola odorata) og Vorterod (Ranunculus ficaria). Her kan man også finde Vild Hør (Linum catharticum). Her er også blevet ryddet en del krat for nylig. Længere ude mod stranden ses den meget almindelige lille Vår-Gæslingeblomst (Erophila verna) sine steder som en lille hvid sky over den tørre jordbund. Vi går videre ud gennem et led ved enden af Plateauet og fortsætter langs vandet. Snart kommer vi til området kaldet Langagre, og vi er nu ganske tæt på Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) er netop begyndt at blomstre i kærområdet ved Storesø. parkeringspladsen, hvor turen startede. Men der er endnu et par ting, der er værd at lægge mærke til. På græsfladen ud mod vandet kan man i det tidlige forår se Finger-Lærkespore, og jeg har også fundet et par enkelte eksemplarer af den for Storebæltsregionen så karakteristiske Hjorterod (Seseli libanotis). Men nu foregriber jeg begivenhederne. Det er nemlig værd at gå videre ud af stranden, forbi Næssets eneste mark og ned til endnu et lille strandoverdrevs-lignenede område. Her ses nemlig en flot bestand af den sjældne Hjorterod. Her er også andre arter som Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Sand-Løg (Allium vineale), Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) og Nikkende Limurt (Silene nutans). Vores rundtur er hermed forbi. Vejen tilbage til parkeringspladsen gøres bedst ved at gå langs stranden tilbage til Langagre, hvor en sti fører langs et vandhul gennem sommerhusområdet og direkte op til parkeringspladsen God tur, der er masser af spændende planter at se på, så det er bare om at komme af sted! Litteratur O. P. Hansen (red.) Lokalhistorisk skrift om Ordrup Næs. Institutforlaget. K. Sørensen Omkring Ordrup Næs. Historien om landskabet mellem Vejrhøj og Veddinge. Bertel. H. H. Bruun, R. Ejrnæs Naturtypen overdrev og dens forudsætninger. Specialerapport Botanisk Institut, Københavns Universitet. Omhandler især vegetationen på Ordrup Næs og i det nærliggende område Bjergene. Forfatterens adresse: Jydeholmen 26, st. 2, 2720 Vanløse, camillasb@vanlosenet.dk URT 29:3 september
overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli Elbækengen
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli 2018 Elbækengen, et ekstremrigkær i Tryggevælde Ådal, er en sand botanisk naturperle. Efter den lange tørkeperiode var det nemt at færdes mellem tuerne.
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereSamsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest
Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereBotaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Læs mereBesigtigelse af 3-arealer
Besigtigelse af 3-arealer Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet /..1 En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling
Læs mereHede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Læs mereBesigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Tåsinge, Monnet Observationssted nr 479K0054.01K Observationssted DBIdent 990017008 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereArter i nedbrudt højmose Arter i tidvis våd eng
Arter i nedbrudt højmose hedelyng Calluna vulgaris dun-birk Betula pubescens lav (ikke bæger- eller rensdyrlaver) Lichenes sp. (eksl. Cladonia sp., s.l.) almindelig kløvtand Dicranum scoparium øret pil
Læs merePLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER
PLANTEARTER I PRÆFABRIKEREDE MÅTTER OG SOM PLUGPLANTER SORTIMENT AF URTER OG STAUDER Urteplugs 2 Miniplugs 5 Maxiplugs 6 ARTSSAMMENSÆTNING AF FÆRDIGE VEGETATIONSMÅTTER Mos-Sedum tagvegetation 7 Sedum-Urt-Græs
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereGrf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015
Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs meremarkante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens
Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden
Læs mereInformation. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk
Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes
Læs merefor prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.
På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereURBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere INNOVATION IN ARCITECTURE
URBANGREEN er et unikt samarbejde mellem biologer, arkitekter og gartnere INNOVATION IN ARCITECTURE forbedrer byens luftkvalitet og skaber dyreliv i byen Kællingetand Koncept Med kan du plukke skovjordbær
Læs mereNaturpleje på Tårnborg Borgbanke.
Naturpleje på Tårnborg Borgbanke. På naturens dag i 2009 begyndte vi på projektet Giv naturen en hånd. Vi havde valgt Tårnborg Borgbanke som vores bidrag. Nedenstående ses et stemningsbillede fra en dejlig
Læs mereForsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding
Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet Januar 2015 Støttet af Aage V. Jensen Naturfond Gravhøje: Små og isolerede
Læs mereTour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest
Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark
Læs mereSletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet
Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015
Læs mereHøjsommereskursion til Djursland 02-05 august 2007
Leverurt Parnassia palustris Der studeres Højsommereskursion til 02-05 august 2007 Hvepseedderkop Argiope bruennichi Indholdsfortegnelse Side Dagmar og Lenes dagbogs notater. 2-28 Torsdag den 02.08.07
Læs mereFLORATJEK FLORATJEK. - EN NEM KVALITETSBEDØMMELSE AF De LYSÅBNE NATURTYPER. Nem kvalitetsbedømmelse af de lysåbne naturtyper
FLORATJEK FLORATJEK - EN NEM KVALITETSBEDØMMELSE AF De LYSÅBNE NATURTYPER Nem kvalitetsbedømmelse af de lysåbne naturtyper 1 Indhold Indholdsfortegnelse Forord 3 Metode 4 Naturtyperne - Fersk eng 7 - Strandeng
Læs mereL AFLED OKA AL AFLED R GNV NG AF RE G AF RE F REG AND NING AF REGNV ING AF REG ING AF RE NG AF REGNV G AF RE F RE
LAR I ENGDRAGET LOK OKAL AFLEDNI ING AF REGNV GNVAND LOKA AL ANVEN ND DEL LSE AF REGNV VAND 1 ENGDRAGET - MILJØMÆSSIG MÆS SIG BÆREDYGTIGHED - LAR - 26.09.2016 HVORFOR LAR? Klimaændringer Ekstremregn Oversvømmelse
Læs merePlejeplan for Høje Lindebjerg
Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed
Læs mereBesigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereDen kystnære naturs planterigdom
Den kystnære naturs planterigdom Af Flemming Thorning-Lund Fotos af Flemming Thorning-Lund (FTL) og Karin Kjellberg (KK) (Den lange version af den forkortede artikel i det trykte Lommen 44 ) Aftenstemning
Læs mereTurens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård
Turens deltagere Læsø 2014 Uldstuen - En gammel tanggård Indholdsfortegnelse 1 Lenes dagbogsnotater 2-28 Torsdag den 29. maj 2 Lokalitet 1 Frokostpause ved Vorup enge 2 Lokalitet 2 Pause lidt før Frederikshavn
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016 Det er sjældent, vi bruger så lang tid på at botanisere omkring parkeringspladsen, som vi gjorde på denne tur. Der var også et rigtig fint overdrev
Læs mereIndholdsfortegnelse. Dagmar og Lenes dagbogsnotater fra turen 2-15. Lørdag den 09-06-07 Lund Domkirke 2 Kungsmarken 6 Sularpskäret 8
09-06 06 og 10-06 06-2007 Indholdsfortegnelse Side Dagmar og Lenes dagbogsnotater fra turen 2-15 Lørdag den 09-06-07 Lund Domkirke 2 Kungsmarken 6 Sularpskäret 8 Søndag den 10-06-07 Linnés Råshult 10 Höö
Læs mereLok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær
Lok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær Vaccinium myrtillus Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåhat Knautia
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereTravesko og masser af vand. En madpakke er altid godt at have med.
TUR NR. 10. Puente del Molino Højdemeter: Ca.300 m. Længde tur/retur: Ca. 6,0 km. Varighed: Sværhedsgrad: Udstyr: Afhængig af pauser ca.3,15 timer. Turen byder på korte skrappe stigninger. Fra Pampaneira
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereVelkommen til SEJERØ GOLFKLUB. Med Danmarks (måske) smukkest beliggende golfbane SEJERØ GOLFKLUB
Velkommen til SEJERØ GOLFKLUB Med Danmarks (måske) smukkest beliggende golfbane SEJERØ GOLFKLUB HVORFOR DIT OG HVORFOR DAT OM SEJERØ GOLFBANE Når golfspillere første gang kommer til Sejerø golfbane, undrer
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereVandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereNordsjællands Naturhistorisk Forening Øland maj 2009
FUGLELISTE udarbejdet af Frands Jensen. (Systematisk orden) Sortstrubet lom Toppet lappedykker Skarv Fiskehejre Knopsvane Grågås Bramgås Knortegås Gravand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Edderfugl
Læs mereBlomsterne i din natur
NATUR, MILJØ OG TRAFIK Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang af hver enkel ejendom i området omkring Diesebjerg Blomsterne i din natur En botanisk gennemgang for hver enkelt ejendom i området omkring
Læs mereDovrefjell og Snøhetta i Norge 1999
Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste
Læs mere%LODJI + MNYDOLWHWVN\VWRYHUGUHYXGWLO DWWHJDWN\VWHQLXQGHUV JHOVHVRPUnGHWIRU3LORWSURMHNW 1DWLRQDOSDUN RQJHUQHV1RUGVM OODQG Artens : A: i hele landet. : relativt almindelig lokalt, men i landet som hel. V:
Læs mereSPORET VED HYLKE HYLKE SKOLE OG MULTIHUS. Start
SORET VED HYLKE HYLKE SKOLE OG MULTIHUS er resultat af dygtige og flittige Hylkeborgeres frivillige hjælp med renovering af den gamle skole og tilbygning af nyt i samarbejde med Skanderborg Kommune. Varmepumper
Læs mereGrundejerforeningen Smidstrup Strandpark
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereAfgørelse om naturpleje i fredet område
Til ejerne Rævebjerg 2 4540 Fårevejle 6. juli 2018 _ Afgørelse om naturpleje i fredet område Odsherred Kommune vil, i samarbejde med lodsejerne, iværksætte naturpleje på en del af matr.nr. 9b Bjergene,
Læs mereMøns Klint. Guidet kør selv fototur. Et af Danmarks vidundere
Guidet kør selv fototur Møns Klint Et af Danmarks vidundere Velegnet til: En naturoplevelse uden lige Landskabsfotografering i et unikt og enestående naturområde Af naturfotograf Bjarne Nybo Medlem af
Læs mereFigur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller
Udkast til plejeplan for Hjorterodfredningen Afdeling: Byg & Miljø Dato: 02-08-2019 Reference: Annette L. Madsen Tlf.: 89594012 E-mail: alm@norddjurs.dk Nedenstående ses en kort beskrivelse af arealet,
Læs mereGravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding
Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene
Læs mereKommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team
Læs mereDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereBesigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal
Notat Dato: 29. juni 2012 Kopi til: - Teknik og miljø Dato: 16. august 2012 Sagsnr.: 12/35627 Sagsbehandler: dhb Emne: Besigtigelse af 3v Bøgelund By, Karup Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup
Læs mereSkov 72 - Tranum Plantage
Skov 72 - Tranum Plantage Tranum Plantage rummer ca. 1350 hektar hede, 180 hektar mose, 85 hektar eng, 60 hektar klit, 52 hektar strandbred, 25 hektar sø og 6 hektar overdrev, i alt 1758 hektar med særligt
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereSkov 62 Østerild Plantage
Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.
Læs mereNaturen. omkring Korsør
Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -
Læs mereOverdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereReferat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd
Referat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd Tid: Torsdag 5. marts 2015 kl. 16:30-19:00 Sted: Mødelokale H, Allerød Rådhus Dagsorden Godkendelse af dagsorden for det aktuelle møde Godkendelse af
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereVestjylland 14. til 17. maj
Filsø Vestjylland 14. til 17. maj Kong Hans Bro Side Indholdsfortegnelse 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbogsnotater 3-29 Torsdag den 14. maj 3 Lokalitet 1 Gyldensteen Strand 3 Lokalitet 2 Tågelund Overdrev
Læs mereWORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN
WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereAfgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til naturpleje
Lene Blom Platz og Jesper Platz Tønsbergvej 84 Himmelev 4000 Roskilde 30. maj 2018 Afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til naturpleje _ I ønsker, i samarbejde med Odsherred Kommune,
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereVesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane.
Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012 Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Jeg har skrevet gode råd til vejvalg og hvad der kan være relevant at overveje
Læs mereNaturfotografiske favoritlokaliteter. Søren Langkilde Madsen www.slm-foto.dk
Naturfotografiske favoritlokaliteter Søren Langkilde Madsen Naturfotografiske lokaliteter - nogle få favoritter Denne oversigt beskriver kort et lille udpluk af lokaliteter jeg har nydt at besøge gennem
Læs mereNotat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane
Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereVejens digte. Inger Jakobsen
Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN
Læs mereDen Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006
19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mere