INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Ballerup Kommune. Notat i forbindelse med Ekstern evaluering af Køkken Ballerup. 23. januar

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Kommune Notat i forbindelse med Ekstern evaluering af Køkken Ballerup 23. januar

2 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL OG BAGGRUND DESIGN OG METODE Design Metode Plejecentre Caféer HOVEDKONKLUSION Kvalitet af maden Plejecentre Caféer Samlet vurdering Kvantitet af mad Plejecentre Caféer Samlet vurdering Udbud af mad Plejecentre Caféer Samlet vurdering Leveringssikkerhed Kvalitet af opgaveløsning ANBEFALINGER RESULTATER AF EVALUERINGEN - PLEJECENTERBEBOER RESULTATER AF EVALUERINGEN - PLEJEPERSONALE RESULTATER AF EVALUERINGEN - CAFÉGÆSTER RESULTATER AF EVALUERINGEN KØKKEN BALLERUP AFSLUTNING BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 1

3 1 FORMÅL OG BAGGRUND Køkken Ballerup blev iværksat i januar Ballerup Kommune ønsker nu en ekstern evaluering af Køkken Ballerup på følgende fem punker: 1. Kvalitet af maden 2. Kvantitet af maden 3. Udbud af mad 4. Leveringssikkerhed 5. Kvalitet af opgaveløsningen ved andre plejepersonaler i forbindelse med viderebehandling Evalueringen af punkterne er blevet gennemført med brugerne i centrum. Ved brugerne menes modtagerne af mad fra Køkken Ballerup, hvilket vil sige plejecenterbeboerne og cafégæsterne. Evalueringen har taget udgangspunkt i afdækning af brugernes helhedsoplevelse af maden fra Køkken Ballerup herunder også selve måltidsafviklingen. 2 DESIGN OG METODE 2.1 DESIGN Undersøgelsen er udformet dels som interviews af plejecenterbeboere, af relevant personale ved Køkken Ballerup samt af plejepersonale, dels som et spørgeskema, der er blevet udfyldt individuelt af cafégæsterne. Målgruppen fra undersøgelsen var beboere samt plejepersonale fra Ballerup Kommunes 7 plejecentre samt cafégæster fra de 6 caféer i Ballerup Kommune, der alle modtager mad fra Køkken Ballerup. Desuden er der blevet afviklet interview ved BDO med relevant personale fra Køkken Ballerup. Ballerup Kommune har ønsket, at 15 % af beboerne på de 7 plejecentre skulle indgå undersøgelsen. Hvert plejecenter hat haft til opgave at udvælge de beboere der kunne og ville deltage i interviews. Selve interviewene er blevet gennemført af BDO. Det har dog ikke været alle plejecentre, der har været i stand til at udvælge 15 % af deres beboere til deltagelse, blandt andet fordi de har vurderet, at deres beboere ikke var i stand til at deltage i et interview. Der er blevet gennemført interviews ud fra interviewguide med i alt 33 plejecenterbeboere, hvilket udgør i alt 10 % af plejecenterbeboerne. I forhold til plejepersonalet, har der så vidt det har været muligt været repræsentanter fra flere af afdelingerne på det enkelte plejecenter samt repræsentanter fra både dag- og aftenvagt. Også her er interviewene ud fra interviewguide blevet gennemført af BDO. Spørgeskema til cafégæsterne er blevet udleveret af personalet i caféerne til cafégæsterne over en periode på 2 uger i ugerne 48 og 49. BDO har løbende været i kontakt med lederen af Køkken Ballerup for at følge op på antallet af respondenter, og har tilbudt at udvide perioden ved lav deltagelse. I alt 45 cafégæster har udfyldt skemaet (der er to der er sorteret fra ved den efterfølgende databehandling, da de har udfyldt skemaet to gange). Spørgsmålene i spørgeskema samt spørgeguide er udformet af BDO, og efterfølgende godkendt af Ballerup Kommune. Flere af spørgsmålene er forsynet med et kommentarfelt, så beboerne og cafégæsterne har haft mulighed for at fremkomme med yderligere relevante oplysninger. 2

4 2.2 METODE PLEJECENTRE Datagrundlaget for køkkenanalyserne på plejecentrene er genereret via survey, hvor spørgeskemaer blev udfyldt af BDO konsulenterne i forbindelse med interviewsessioner med beboere på plejecentrene. Interviewpersonerne er udvalgt af Ballerup Kommune med en målsætning om at indhente svar fra 15 % af det samlede antal plejecenterbeboere. Indsamlingsmetoden har den fordel, at det har været muligt for konsulenterne at uddybe eventuelle uklarheder for interviewpersonerne, ligesom det sikres at udvalgte interviewpersoner udfylder spørgeskemaerne og at disse udfyldes fuldt ud. Målet om at indhente svar fra 15 % af plejecenterbeboere på hvert plejecenter er af forskellige årsager ikke fuldt opnået, hvilket kan være en årsag til skævhed i data. Ydermere kan en kilde til skævhed i data være sampling-strategi, dvs. hvordan respondenterne er udvalgt af kommunen, herunder hvilke respondenter det af praktiske årsager har været muligt at udvælge. Disse faktorer kan påvirke repræsentativiteten og dermed udgøre en potentiel skævhed i data. Dertil er antallet af respondenter på nogle plejecentre meget lille, hvilket gør, at man skal være varsom med at drage entydige konklusioner på baggrund af dette. Ved sammenligninger af plejecentre bør der ydermere være opmærksomhed om, at forskellige svarprocenter, beboertyngde, centerkultur mv., kan være kilde til forskelle mellem de svar, de respektive centre modtager. Ganske få af interviewpersonerne har oplyst, at de får specialkost ved nogle af dagens måltider kun 3 af de adspurgte svarende til 9 %. Det vurderes, opmærksomhedspunkterne til trods, at surveyen er et glimrende redskab til at indikere tendenser og til at indgå som et element i en helhedsvurdering CAFÉER Datagrundlaget for caféernes survey er indhentet gennem spørgeskemaer, som har været lagt i caféen, således at kunderne har kunnet udfylde disse. Cafépersonalet har været ansvarlige for indsamling af skemaerne. Denne indsamlingsmetodes styrke er, at man potentielt rammer forholds bredt blandt gæsterne og derved maksimerer antallet af respondenter ved anvendelse af en forholdsvis begrænset mængde ressourcer. Ulempen kan være, at de gæster, der besvarer enten er særligt tilfreds/utilfredse, har særligt god tid, føler en særlig tilknytning til den respektive café mv., dertil kan være den skævhed, at eventuelt utilfredse cafégæster vil være mindre tilbøjelige til at besøge og anvende caféen, hvorfor man i højere grad vil få svar fra tilfredse end utilfredse personer i den potentielle kundegruppe. Også her bør der være opmærksomhed omkring bestemte café-karakteristik, eksempelvis køn, alderssammensætning mv., ligesom det kan være en begrænsning, hvis der kun er meget få indkomne svar, og hver respondent får meget stor vægt i analysen Dette bør være opmærksomhedspunkt ved sammenligninger mellem caféerne. Trods ovennævnte opmærksomhedspunkter, vurderes det ligeledes for caféerne, at surveyen er anvendelig til formålet, men at opmærksomhedspunkterne bør være in mente, når konklusionerne drages. 3

5 3 HOVEDKONKLUSION 3.1 KVALITET AF MADEN PLEJECENTRE Generelt er plejecenterbeboerne tilfredse med maden til middag (det varme måltid). Nedenstående viser plejecenterbeboernes svar på spørgsmålet Hvordan oplever du maden er følgende god og veltilberedt?: Forretterne Desserten Sovsen Grøntsagerne Kartoffelmosen Pastaen Risene Kartoflerne Nej, aldrig Nej, sjældent Ja, nogle gange Ja, for det meste Ja, altid Kødet Supperne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Andelen af beboerne der har svaret Ved ikke/ikke relevant er ikke illustreret i ovenstående tabel Således er der en overvejende andel af plejecenterbeboerne der altid eller for det meste er tilfredse med maden. Dog er der enkelte komponenter der skiller sig ud i forhold til tilfredsheden. Det er især kødet, der ikke så ofte opleves som godt og veltilberedt kun 21 % oplever kødet som godt og veltilberedt for det meste/altid. Men også ris, pasta og grøntsager opleves ikke så ofte som gode og veltilberedte. Især mere smag bliver nævnt i plejecenterbeboernes kommentarer til middagsmaden/det varme måltid hele 30 % af beboerne fremhæver, at de savner mere smag. I forhold til konsistent, duft og farvesammensætning af den varme mad, er der meget delte meninger her. Eksempelvis mener nogle af beboerne, at sovsen er for tyk, mens andre mener, at den er for tynd. Nogle syntes, at grøntsagerne er kedelige og ikke kogte nok, mens andre fremhæver, at det er dejligt at grøntsagerne er sprøde. Plejepersonalet oplever også en del klager fra beboerne om, at den varme mad mangler smag og farve, og oplever at det er meget forskelligt, hvordan beboerne oplever konsistensen af de enkelte komponenter i maden. Plejecenterbeboerne oplever generelt god variation i menuplanen for den varme mad, således svarer 82 % ja til at de oplever nok variation, 15 % svarer nej og 3 % ved ikke. Her giver plejepersonalet udtryk for en mindre grad af tilfredshed blandt plejecenterbeboerne. Personalet vurderer, at mange af beboerne oplever den varme mad som ensformigt og at menuerne er de samme. 4

6 Til spørgsmålet om maden er varm, når den bliver serveret, svarer 67 % at det er den altid eller for det meste. Korrekt opvarmning af maden er afgørende for et velsmagende måltid, for kraftig eller langvarig opvarmning kan gå ud over kvaliteten af maden, så for eksempel kødet kan blive tørt og sejt. Netop kødet oplever kun 21 % af beboerne som godt og veltilberedt. I forhold til morgenmad og aftensmad er beboerne blevet spurgt om, hvordan de alt i alt vurderer smagen/kvalitet af morgenmaden og aftensmaden: Aftensmad Morgenmad Virkelig dårlig Dårlig God Virkelig god 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andelen af beboerne der har svaret Ved ikke/spiser ikke er ikke illustreret i ovenstående tabel I alt 91 % vurderer smagen/kvaliteten af morgenmaden som værende god/virkelig god, dog er der flere af beboerne der oplyser at brødet ofte er kedeligt. I alt 76 % vurderer smagen/kvaliteten af aftensmaden som værende god/virkelig god. Især den lune anretning fremhæves af beboerne, mens de er knap så tilfredse med kvaliteten af pålægget. I forhold til den daglige kage fra køkken Ballerup, oplever mange af beboerne, at der mangler variation, og at kagen ofte er tør og kedelig. Plejepersonalet fremhæver samlet set mange af de samme ting omkring maden som plejecenterbeboerne. Men når plejepersonalet bliver spurgt, om beboerne er tilfredse med kvaliteten af maden, referer de til at mange af beboerne er utilfredse. Ifølge personalet syntes beboerne, at den varme mad mangler både smag og farve, og at menuplanen er for ensformig. Især kødet til den varme mad får hård kritik af plejepersonalet. I forhold til morgenmaden fremhæver personalet især brødet, som opleves som meget kedeligt. Og i forhold til aftensmaden, fremhæves også her, at der er for få valgmuligheder af pålæg. Plejepersonalet oplever som regel at maden er varm når den bliver leveret af Køkken Ballerup. Et enkelt plejecenter svarer dog, at de nogle gange selv må varme maden op, fordi maden ikke er varm nok. Således stemmer dette overens med, at også beboerne oplever maden som varm. Kvaliteten af kolonialvarerne er der generelt tilfredshed med. 5

7 3.1.2 CAFÉER Generelt er plejecenterbeboerne tilfredse med det varme måltid (hovedretten) i caféerne. Nedenstående viser cafégæsternes svar på spørgsmålet Hvordan oplever du maden er følgende god og veltilberedt?: Kage Ostemad Smørrebrød Lune anretninger/kolde frokoster Forret/dessert Hovedret Nej, aldrig Nej, sjældent Ja, nogle gange Ja, for det meste Ja, altid Andelen af cafégæster der har svaret Ved ikke/ikke relevant er ikke illustreret i ovenstående tabel Således er andelen af cafégæsterne der altid eller for det meste er tilfredse: Den varme mad (hovedretten) 75 % Forret/dessert 38 % Smørrebrød 37 % Kage 31 % Lune anretninger/kolde frokostret 29 % Ostemad 15 % 0% 10% 20% 30% 40% 50% Til spørgsmålet om maden er varm, når den bliver serveret svarer 71 %, at det er den altid eller for det meste. Hele 71 % vurderer helhedsindtrykket i forhold til pris og kvalitet som virkelig god/god, 22 % som virkelig dårligt/dårligt og 7 % Ved ikke SAMLET VURDERING Samlet set er brugerne af Køkken Ballerup overvejende tilfredse med kvaliteten af maden der leveres fra Køkken Ballerup. Dog giver plejecenterbeboerne udtryk for, at de ikke er helt tilfredse med den varme mad. Det er især kvaliteten af kødet, ris, pasta og grøntsagerne. Dette kan til dels skyldes opvarmningsproceduren samt/eller hvor længe maden holdes varm. I forhold til grøntsagerne kan utilfredsheden skyldes at nogle af beboerne gerne vil have at grøntsagerne er bløde og velkogte, mens andre syntes at god kvalitet af grøntsager, er grøntsager der er a la dente. Således kan tilfredsheden med kvaliteten af grøntsagerne i høj grad afhænge af, hvordan den enkelte beboer foretrækker sine grøntsager. Plejepersonalet fremhæver mange af de samme ting som plejecenterbeboerne. Men når plejepersonalet bliver spurgt, om beboerne er tilfredse med kvaliteten af maden, refererer de til at mange af beboerne er utilfredse. Ifølge personalet syntes beboerne, at den varme mad mangler både smag og farve, og at menuplanen er for ensformig. Især kødet til den varme mad får hård kritik af plejepersonalet. Kvaliteten af kolonialvarerne er der generelt tilfredshed med. Specielt efter at Køkken Ballerup har gennemgået og udvidet sortimentet. 6

8 BDO vurderer, at menuplanerne til det varme måltid er varierende og indeholder en bredde, så måltiderne kan opleves varierende. Dog vurderes det, at der er behov for at gennemgå menuerne, så de i højere grad tilpasses beboernes ønsker, herunder sammensætning af de enkelte komponenter. Der er ingen tvivl om, at størstedelen af beboerne stadigvæk ønsker forplejningen fra deres generation. Køkken Ballerup efterlever som udgangspunkt det udbud der er beskrevet i Grundpakke kost og service samt tilhørende bilag 1. Der er ikke fastsat nogen krav til variation af menuplanerne, eksempelvis hvor ofte der må være farsretter, fisk osv. på menuplanen. Menuplanerne for den varme mad er opbygget efter årstidens retter samt råvarer, og Køkken Ballerup arbejder til stadighed på, at menuerne har en indbydende farvesammensætning på de retter der er muligt. Dog er der fortsat en del af beboerne der efterspørger en højere grad af udnyttelse af årstidernes grøntsager eksempelvis i vinterhalvåret i højere grad benytte friske porrer, selleri, blomkål mm. Det er BDO s vurdering, at der er en god variation på de lune anretninger til den kolde mad, men også her er der behov for, at tilbuddene i højere grad bliver afstemt med beboernes ønsker, da der på trods af det brede sortiment er stor kritik af indholdet samt mængder. Vurderingen på variationen på de to pålægstyper som Køkken Ballerup leverer til den kolde mad er baseret på de pålægsplaner som Køkken Ballerup udarbejder. Det er dog oplyst, at disse pålægsplaner ikke altid følges. BDO vurderer, at der er god variation i pålægsplanerne og at der er god variation i tilbehør/pynt til de to pålægstyper. Plejepersonalet skal selv supplere de 2 pålægstyper der dagligt leveres fra Køkken Ballerup med bestillinger af pålæg fra kolonialvarelisten. Dette er der dog nogle af plejepersonalet der ikke er bekendte med. 3.2 KVANTITET AF MAD PLEJECENTRE Plejecenterbeboerne oplever i høj grad, at der leveres nok mad fra Køkken Ballerup. I forhold til den varme mad svarer 97 % af beboerne, at der altid eller for det meste er mad nok til, at de bliver mætte. I forhold til aftensmaden svarer 94 % af beboerne Ja, altid eller Ja, for det meste til, at der er mad nok til, at de bliver mætte. Dog er der flere af beboerne der kommenterer, at de gerne vil have mere af den lune anretning til den kolde aftensmad, da de foretrækker den lune anretning frem for rugbrødet. Plejepersonalet er generelt tilfredse med den leverede mængde af mad, men oplever at mængden kan være varierende fra dag til dag. Og der er ikke altid nok til, at de kan tilbyde beboerne to gange af maden. Dette er især når der serveres retter, der er populære. Plejepersonalet oplever ingen begrænsninger i forhold til, hvor meget de kan bestille af kolonialvarerne. Der opleves stort spild på mælkeprodukterne, ofte fordi de leverede mælkeprodukter har meget kort holdbarhed ved leveringen fra Køkken Ballerup. Der har været leveringer af mælkeprodukter, hvor sidste salgsdato har udløbet samme dag, som det er blevet leveret fra Køkken Ballerup CAFÉER Der er ikke fastsat portionsstørrelser på den varme mad i caféerne, men det er der på de lune anretninger/kolde frokostretter og for forret/dessert. 72 % af cafégæsterne svarer Ja, altid / Ja, for det meste til, at portionsstørrelsen på de lune anretninger/kolde frokostretter er tilfredsstillende, og 61 % Ja, altid / Ja, for det meste til, at portionsstørrelsen på forret/dessert er tilfredsstillende. Størstedelen af cafégæsterne (81 %) svarer at der altid/for det meste er mad nok til, at de bliver mætte. Men det er ikke altid, at cafégæsterne kan få det de ønsker, således oplever 44 % af der nogle gange/for det meste/altid er udsolgt i caféen. 7

9 3.2.3 SAMLET VURDERING Samlet set er brugerne af Køkken Ballerup tilfredse med mængden af maden der leveres fra Køkken Ballerup. Plejepersonalet er som udgangspunkt også tilfredse med mængden, men savner nogle gange at der er mad nok til at kunne tilbyde alle beboerne 2 gange af maden. Beboerne oplever ikke i samme grad denne problematik. Køkken Ballerup sender ekstra mad op til afdelingerne i forhold til de vejledende portionsstørrelser, netop fordi der har været kritik fra plejecentrene om, at der ikke var mad nok. Køkken Ballerup er i tvivl om, hvor tro medarbejderne er i forhold til portionsstørrelserne, når de udportionere. Måske er der nogle medarbejdere der giver lidt ekstra de dage der er mere i gryden end der skal benyttes også fordi de jo hører at nogle af afdelingerne er utilfredse med mængden. Dette kan være årsagen til, at flere af plejepersonalet oplever, at mængderne kan variere fra dag til dag. Køkken Ballerup har reguleret lidt på portionsstørrelsen af den lune ret. Den er egentlig at betragte som en pålægstype, men nogle af beboerne vil gerne kunne spise sig mætte i den lune anretning. Mængden af frikadeller, tarteletter o. lign. (de populære retter) er blevet større. Der er tilfredshed med mængden af kolonialvarer. Men der opleves stort spild på mælkeprodukterne, ofte fordi de leverede mælkeprodukter har meget kort holdbarhed. 3.3 UDBUD AF MAD PLEJECENTRE Plejecenterbeboerne er blevet spurgt, om der er noget de savner til de tre hovedmåltider: Er der noget, du savner til morgenmaden? Er der noget, du savner, til det varme måltid? Er der noget, du savner til aftensmaden? Ikke tilfreds og savner ofte noget Mindre tilfreds og savner til tider noget Godt tilfreds og savner ikke noget 0% 20% 40% 60% 80% 100% De fleste af beboerne er overvejende tilfredse og savner ikke noget. Der er dog 21 % der svarer, at de er mindre tilfredse med morgenmaden og at de til tider savner noget. Af kommentarerne ses, at 12 % savner æg oftere og 21 % savner bedre brød. Der er 39 % der svarer, at de er mindre tilfredse med det varme måltid, og at de til tider savner noget, og 3 % svarer at de ikke er tilfredse og ofte savner noget. Af kommentarerne ses at 30 % savner mere smag i maden. 8

10 Der er 39 % der svarer, at de er mindre tilfredse med aftensmaden, og at de til tider savner noget, og 6 % svarer at de ikke er tilfredse og ofte savner noget. Af kommentarerne ses, at 36 % savner mere variation/flere valgmuligheder i forhold til pålægget. Plejepersonalet oplever, at der især efterspørges mere variation i forhold til den varme mad, kage og pålæg. Ifølge personalet syntes beboerne, at menuplanen for den varme mad er for ensformig. I forhold til morgenmaden efterspørger personalet et større udvalg af morgenmadsprodukter. Og i forhold til aftensmaden, fremhæves her at der er for få valgmuligheder af pålæg. I forhold til middagsmaden/det varme måltid viser nedenstående, hvad beboerne får at spise hver dag/næsten hver dag sammenholdt med hvad de ønsker at spise hver dag/næsten hver dag: Suppe Sovs Salat/råkost Ris Pasta Kød fisk eller fjerkræ Kogte eller stegte grøntsager Kartofler Kartoffelmos Forret Dessert Ønsker: Hver dag eller næsten hver dag Får: hver dag eller næsten hver dag 0% 20% 40% 60% 80% 100% Af søjlernes længde kan man aflæse hvor ofte beboerne ønsker at spise anderledes end de gør i dag. Der er således 42 % af beboerne der ønsker grøntsager dagligt/næsten dagligt, mens 21 % af beboerne ikke ønsker at få kartofler dagligt/næsten dagligt. Plejepersonalet er tilfredse med udbuddet af kolonialvarer, dog er der flere af medarbejderne der efterspørger et større sortiment på kolonialvarelisten i forhold til at kunne nøde de småtspisende og til brug ved mellemmåltider CAFÉER 73 % af cafégæsterne har til spørgsmålet om sortimentet i caféen lever op til deres forventninger svaret enten Ja altid eller Ja, for det meste. 64 % svarer, at de er tilfredse og ikke savner noget i sortimentet, 31 % er mindre tilfredse og savner til tider noget, mens 5 % ikke er tilfredse og ofte savner noget. Kommentarerne viser, at 10 % ønsker flere grøntsager/grønne salater, og kun 4 % kommenterer at de ønsker bedre kvalitet på kødet. Der er dog 35 % der svarer, at de ville spise oftere i caféen hvis udbuddet var større hvis der var mere at vælge imellem. 51 % har svaret at de ikke ville spise der oftere. 9

11 3.3.3 SAMLET VURDERING Samlet set er brugerne af Køkken Ballerup tilfredse med udbuddet af maden og kolonialvarer der leveres fra Køkken Ballerup. Dog ses det, at der er beboere der i forhold til den varme mad, ønsker at spise anderledes end de gør i dag. Man vil formentlig kunne opnå større tilfredshed, såfremt det bliver muligt for afdelingerne, at justerer deres bestillinger på komponentniveau, så de bedre matcher beboernes ønsker. Køkken Ballerup har oplyst, at man i efteråret 2014 har ændret i sammensætningen af menuer på menuplanen (blandt andet færre farsretter). Plejepersonalet oplever ikke, at dette har betydet mindre kritik fra beboerne i forhold til menuerne og variationen på menuplanen. Efterspørger fortsat flere af de gammeldags retter på menuplanen, hvilket også efterspørges af flere af beboerne. Køkken Ballerup drøfter internt de ønsker til sortimenter der kommer fra plejecentrene, og tilføjer dem til kolonialvarelisten, hvis det vurderes at det er relevant. Således har de løbende udvidet kolonialvarelisten. Serviceniveauet i Ballerup Kommune i forhold til selve sortimentet/udbuddet, ligger i den nedre ende af, hvad BDO ser i andre kommuner. Det er især i forhold til muligheden for at nøde de småtspisende. Til gengæld ser BDO her et højt serviceniveau i forhold til, at plejecenterbeboerne har mulighed for dagligt at få en lun anretning til den kolde mad. I mange kommuner ser BDO ofte, at den lune anretning som supplement til den kolde mad kun tilbydes 1-2 gange ugentligt. 3.4 LEVERINGSSIKKERHED Plejepersonalet oplever ofte fejl ved leveringerne af producerede mad fra Køkken Ballerup. Det er typisk ved levering af specialkost der sker fejl (bortset fra varierende mængder). Fejlen kan være, at der er hele stykker mad i den hakkede/blendet kost, at den hakkede/blendet kost eller dessert mangler ved leveringen. Det er som regel i forhold til mængde at der sker fejl, mens det er sjældent at det er i forhold til leveringstid og sted. Plejepersonalet oplever også ofte fejl ved leveringerne af kolonialvarer. Ofte leveres der mælkeprodukter med meget kort holdbarhed. Desuden oplever de ofte, at Køkken Ballerup ikke kan levere de bestilte kolonialvarer, dette kan være både i forhold til produktet og i forhold til mængden. Generelt er der utilfredshed med proceduren ved fejlleverancer eller retter sagt mangel på samme. Der er ikke udarbejdet egentlige retningslinjer for, hvordan eventuelle fejlleverancer skal håndteres af plejepersonalet. De ved ikke, om de skal melde tilbage til modtagerkøkkenet eller til Køkken Ballerup. Plejepersonalet oplever at Køkken Ballerup ikke reagerer, når de sender mails om manglende leveringer. Nogle gange fremsender Køkken Ballerup et erstatningsprodukt, det er dog ikke alle plejecentre der oplever dette. Dette gøres på nogle af plejecentrene uden først at kontakte plejepersonalet. Dette kan betyde, at afdelingen får et erstatningsprodukt som deres beboere ikke vil have, og som derfor ikke bliver brugt. Desuden oplever plejen ofte, at de manglende kolonialvarer først leveres ved næste planlagte levering. Her efterlyser de en ekstra levering, så snart de manglende kolonialvarer kan leveres fra den eksterne leverandør. Der er fra Køkken Ballerup ikke udarbejdet en procedure for, hvordan plejepersonalet skal agere ved fejlleveringer. Det er derfor forskelligt, hvad personalet gør i disse situationer. Køkken Ballerup har heller ikke en procedure for, hvordan fejlleveringer eventuelt skal udbedres af Køkken Ballerup. 10

12 Der er et fast lager af kolonialvarer i modtagerkøkkenerne, men umiddelbart er Køkken Ballerup ikke gode nok at lagerstyre disse lagre, når der så ofte opleves, at de bestilte kolonialvarer ikke kan leveres til afdelingerne. Heller ikke i forhold til at sikre, at de leverede mælkeprodukter har en rimelig holdbarhed. Køkken Ballerup har oplyst, at de arbejder på at lave bestillingslister med minimumsmængder, så det bliver nemmere for køkkenpersonalet at opgøre antallet der skal bestilles. Vil forhåbentlig gøre, at man ikke så ofte løber tør for varer og dermed undgår situationer, hvor man ikke kan levere det bestilte fra afdelingerne. 3.5 KVALITET AF OPGAVELØSNING Det er tydeligt at nogle af kritikområderne på de leverede måltider bunder i plejepersonalets mangel på kendskab til konceptet og dens muligheder. Et tværfagligt samarbejde foregår kun i et begrænset omfang. Der er klart et potentiale i at udnytte de forskellige faggruppers viden med henblik på, hvordan der i højere grad kan sættes fokus på hvordan der kan ske eller hvad der skal til, for at kunne opnå en højere grad af ernæringsoptimering for de ældre der er eller tæt på at komme i risiko gruppen for fejlernæring. Der er ingen tvivl om, at alle arbejder på at tilbyde den enkelte ældre en forplejning der er tilpasset den enkeltes behov. På trods af denne tilgang fra de forskellige faggrupper, er der dog stadigvæk mulighed for at udbrede kendskabet til konceptet og de muligheder det rummer. Plejepersonalet har meget svært ved at se sig som ambassadører for det kostfaglige område. Denne mangel på loyalitet begrundes i høj grad med, at plejepersonalet ikke kan stå inde for den kvalitet maden har ved serveringen. I forhold til at sikre at beboerne også spise mellem de tre hovedmåltider, efterspørger plejepersonalet et større sortiment til disse mellemmåltider. Men mangler også viden og inspiration til, hvordan de kan nøde og om ombytningsmuligheder. Ingen af de deltagende plejecenterbeboere spiser 3 daglige mellemmåltider, kun 58 % oplyser at de spiser 2 daglige mellemmåltider, og 30 % at de spiser 1 dagligt mellemmåltid. I forhold til at skabe appetit hos beboerne (stimulere sanser, inddrage beboerne, anretning af maden, skabe stemning ved bordet), er dette ikke noget som plejepersonalet arbejder meget med. De oplever at de mangler tid til opgaven, desuden mangler de pynt til at pifte maden op (både i forhold til den varme og den kolde mad). Ved interviews af plejecenterbeboerne svarer 85 %, at de sjældent eller aldrig bliver inddraget i opgaver som borddækning/foldning af servietter/tilsmagning. De fleste oplever dog, at borddækningen og anretningen af maden er pæn. Men over halvdelen af beboerne (51 %) oplever sjældent eller aldrig, at stemningen under måltiderne er god, hvilket kan skyldes at plejepersonalet ikke har den fornødne tid til at deltage i selve spisesituationen. Helt lavpraktisk efterspørger plejepersonalet vejledning fra Køkken Ballerup i forhold til færdigtilberedning af de lune anretninger. Flere efterspørger også inspiration til pynt/tilbehør, både i forhold til den varme mad, men også til den kolde mad i forhold til at kunne lave lidt variation i tilbehøret til de enkelte pålægstyper. Flere af plejecenterbeboerne nævner, at plejepersonalet ikke altid ved, om biretten skal serveres som forret eller som dessert. 11

13 4 ANBEFALINGER Afdækningen har givet anledning til følgende anbefalinger: At organiseringen styrkes, således at det tværfaglige samarbejde øges At Køkken Ballerup, plejen og brugerne får etableret et formelt samarbejde for at sikre en kvalitet der i højere grad lever op til forventningerne eksempelvis ved at medinddrage interessenter i kvalitetssikringsprogrammet, menuplanlægningen m.m. At Køkken Ballerup bliver mere synlige på afdelingerne At sætte fokus på mellemmåltider eksempelvis udarbejde idekatalog/inspirationshæfte til mellemmåltider At der udarbejdes bedre informationsmateriale blandt andet i forhold til opvarmningsprocedure, idekatalog til pynt/tilbehør At der udarbejdes en kommunikationsplan/strategi for Køkken Ballerup, plejen og beboerne imellem for at styrke det tværfaglige samarbejde At der kontinuerligt bliver undervist i brugen af bestillingssystemet samt i kostkonceptet muligheder At der udarbejdes procedurebeskrivelse ved fejlleveringer At der arbejdes på at undgå levering af produkter med kort holdbarhedsdato At der arbejdes med kvalitetsudvikling specielt i forhold til kødet 5 RESULTATER AF EVALUERINGEN - PLEJECENTERBEBOER Plejecenter Køn 12

14 Alder Får du specialkost ved nogle af måltiderne inkl. mellemmåltider? Er du bekendt med mulighederne indenfor madtilbuddet? 13

15 Ved du, hvor du kan finde oplysninger om, hvad der er dagens menu? Hvor ofte spiser du det samme til morgenmad? Er der noget, du savner til morgenmaden? 14

16 15

17 Er der noget, du savner, til det varme måltid? Oplever du variation nok i retterne til det varme måltid? 16

18 Er der noget, du savner til aftensmaden? 17

19 Hvor ofte spiser du mellemmåltider udenfor spisetiderne (er også kage til eftermiddag) Samlet status 18

20 6 RESULTATER AF EVALUERINGEN - PLEJEPERSONALE Følgende er resume af interviewene med plejepersonalet på de 7 plejecentre i BK. Kvalitet af maden Plejepersonalet referer, at mange af beboerne er utilfredse med kvaliteten af maden, utilfredsheden varierer fra delvis til meget utilfredshed med overvægt på meget kritisk. Utilfredsheden er specielt koncentreret om følgende punkter: Brødet til morgenmaden er ofte meget kedeligt. I forhold til den varme mad opleves det, at maden mangler både smag og farve Den varme mad opleves som ensformigt, menuerne er de samme Mange af beboerne kender ikke de mere moderne retter på menuplanen (gælder også for de lune anretninger til den kolde mad) Kødet til det varme måltid får hård kritik, opleves tit sejt/hårdt Sovsene opleves som meget tykke Det er meget forskelligt hvordan beboerne oplever kvaliteten af grøntsager. Nogle af beboerne syntes, at de er for hårde, mens andre syntes, at grøntsagerne er for bløde og udkogte. Afhænger ikke nødvendigvis af færdigtilberedningen af grøntsagerne, men i højere grad af hvordan den enkelte beboer foretrækker sine grøntsager Mange af beboerne vil ikke have grød/vælling. De betragter disse retter som værende børnemad Det kolde måltid om aftenen, her opleves pålægget meget ensformigt og med for få valgmuligheder, hvorimod den lune anretning opleves positivt Leverpostejen er grå og kedelig, tydeligt på kvaliteten at den har været nedfrosset Efterspørger mere variation i kagen til om eftermiddagen Køkken Ballerup har oplyst at man i efteråret 2014 har ændret i sammensætningen af menuer på menuplanen (blandt andet færre farsretter). Plejepersonalet oplever ikke, at dette har betydet mindre kritik fra beboerne i forhold til menuerne og variationen på menuplanen. Efterspørger fortsat flere af de gammeldags retter på menuplanen. I forhold til spørgsmålet om maden er varm, når den bliver leveret af Køkken Ballerup, svarer plejepersonalet at det er den. Der er dog et enkelt plejecenter der oplyser, at de nogle gange selv må varme maden op, fordi maden ikke er varm nok, når de modtager den. Nogle gange når maden dog at blive kold, inden den bliver serveret for beboerne. Nogle afdelinger anretter på tallerken inden maden serveres, hvilket kan betyde, at maden når at blive kold inden serveringen. Emballageformen opleves nogle gangs som værende medvirkende til, at maden virker uappetitligt. Kvantitet af maden Plejepersonalet kender ikke de portionsstørrelser der er beskrevet i bilag 3 til Grundpakke kost og service. Derfor kan de heller ikke vurdere, om der bliver leveret de mængder som Køkken Ballerup er forpligtet til. Der er generelt tilfredshed med den leverede mængde af mad, men plejepersonalet oplever, at mængden kan være varierende fra dag til dag. Der er dog enkelte afdelinger, der oplyser, at der ikke er mad nok til at kunne tilbyde alle beboerne mad 2 gange. Dette gælder både for den varme mad, biretten og den lune anretning til aftensmaden. Dette er især når der serveres retter der er populære. 19

21 Flere oplever en del madspild af kartofler og grønt. Men mængden af spild kan afhænge af, hvor store mængder der er blevet leveret af Køkken Ballerup på den enkelte dag. Kan også afhænge af menuen samt kvaliteten. Der opleves desuden en del spild på den kolde mad, hvilket skyldes, at beboerne oplever den kolde mad som meget uinteressant/kedeligt. I forhold til kolonialvarerne oplever plejepersonalet, at de kan bestille de mængder, som de har brug for. Det er dog et problem, at Køkken Ballerup ofte ikke er i stand til at leveret det bestilte. Ikke altid sendes der erstatningsprodukter fra Køkken Ballerup til afdelingerne. og når der sendes erstatningsprodukter, er det ikke altid at beboerne vil spise dette. Der oplevers ofte et stort spild på mælkeprodukter. Dette skyldes dog ofte, at holdbarhedsdatoen ved leveringen ofte er samme dag eller få dage efter leveringen. Også ofte spild på brødet, da det hurtigt bliver tørt og derfor smides ud. Der er forskel i plejepersonalets opfattelse af, hvor nemt det er at bruge det elektroniske bestillingssystem. Nogle oplever det at bestille varer i bestillingssystemet som meget tidskrævende, og oplyser at de derfor nogle gange genbruger den samme bestillingsseddel og dermed bestiller de samme mængder som ved den forrige bestilling. Dette medfører, at de nogle gange får bestilt for meget og nogle gange for lidt. Nogle af afdelingerne oplever det som stressende at maden skal være bestilt inden kl Dette har andre afdelinger løst ved at de altid bestiller eftermiddagen før, og så har de tid om morgenen til at rette bestillingen til, hvis dette er nødvendigt. Udbud af mad I forhold til den producerede mad, efterlyser plejepersonalet større variation, dette er både i forhold til den varme mad, kage og pålægstyper. Sortimentet og dermed udbuddet af kolonialvarer er inden for de sidste måneder i højere grad blevet tilpasset beboernes behov og ønsker, og plejepersonalet er som udgangspunkt tilfredse både med udbuddet og kvaliteten af kolonialvarerne. Men alligevel er der flere af personalet der udtaler, at de oplever, at der ikke er det store udvalgt at tilbyde beboerne om morgenen og om aftenen. De efterspørger mere variation i pålægstyperne, og gerne flere morgenmadsprodukter. Flere af personalet efterspørger et større sortiment på kolonialvarelisten i forhold til at kunne nøde de småtspisende og til mellemmåltider. Hovedparten af plejepersonalet var ubekendte med, at der er mulighed for tilkøb hos Køkken Ballerup, og at der er mulighed for at bestille råvarepakker (i stedet for frokost eller kage). Leveringssikkerhed Plejepersonalet oplever ofte fejl ved leveringerne af producerede mad fra Køkken Ballerup. Det er typisk ved leveringen af specialkost der sker fejl (bortset fra varierende mængder). Det kan være at der er hele stykker mad i den hakkede/blendet kost, den hakkede/blendet kost eller dessert mangler ved leveringen. Plejepersonalet oplever også ofte fejl ved leveringerne af kolonialvarer. Ofte leveres der mælkeprodukter med meget kort holdbarhed. Desuden oplever de ofte, at Køkken Ballerup ikke kan levere de bestilte kolonialvarer, dette kan være både i forhold til produktet og i forhold til mængden. Generelt er der utilfredshed med proceduren ved fejlleverancer eller retter sagt mangel på samme. Der er ikke udarbejdet egentlige retningslinjer for, hvordan eventuelle fejlleverancer skal håndteres af plejepersonalet. De ved ikke om de skal melde tilbage til modtagerkøkkenet eller til Køkken Ballerup. Oplever at Køkken Ballerup ikke reagerer, når plejepersonalet sender mails om manglende leveringer. 20

22 Nogle gange fremsender Køkken Ballerup et erstatningsprodukt, det er dog ikke alle plejecentre der oplever dette. Dette gøres på nogle af plejecentrene uden først at kontakte plejepersonalet. Dette kan betyde, at afdelingen får et erstatningsprodukt som deres beboere ikke vil have, og som derfor ikke bliver brugt. Desuden oplever plejen ofte, at de manglende kolonialvarer først leveres ved næste planlagte levering. Her efterlyser de en ekstra levering, så snart de manglende kolonialvarer kan leveres fra den eksterne leverandør. Kvaliteten af opgaveløsningen Plejepersonalet oplever, at deres faglige viden om ernæring er tilstrækkeligt i det daglige, men ønsker at der ske en faglig sparring vedrørende ideer til mellemmåltider, forplejning til ældre der har brug for en konsistens tilpasset forplejning o. lign. Noget af plejepersonalet efterlyste uddannelse i ernæring for at få genopfrisket deres viden på området. Et mere tværfagligt samarbejde med Køkken Ballerup kan måske være med til at give et fagligt løft hos plejepersonalet. Plejepersonalet har meget svært ved at se sig som ambassadører for det kostfaglige, denne mangel på loyalitet begrundes i høj grad med, at plejepersonalet ikke kan stå inde for den kvalitet maden har ved servering. Den nye organisering af Køkken Ballerup opleves af plejepersonalet som mangel på nærhed. Desuden opleves det, at ved ikke længere at have eget produktionskøkken, er det ikke altid muligt at løse akut opstået problemer i forhold til forplejningen. Plejepersonalet oplever større arbejdsbyrde med kostrelaterede opgave, hvilket udfordrer gruppen i forhold til tidsforbruget. På de fleste afdelinger oplever plejepersonalet, at de ikke har tid nok til at hjælpe beboerne i spisesituationerne, er især om aftenen hvor personalenormeringen er mindre end om dagen. Plejepersonalet ønsker i højere grad, at der bliver udarbejdet vejledninger i færdigtilberedningen af maden herunder både i forhold til opvarmningen af den lune anretning, serveringsforslag, mellemmåltidsforslag til småt spisende. Plejepersonalet oplyser, at når de henvender sig til Køkken Ballerup opleves der en god dialog, men de oplever ikke at det kostfaglige personale er synlige, de kommer sjældent ud på afdelingerne. Der er dog enkelte af plejepersonalet, der oplever en dårlig dialog med Køkken Ballerup. Ingen af dem oplever, at der ikke er noget egentligt samarbejde med Køkken Ballerup. I forhold til at skabe appetit hos beboerne (stimulere sanser, inddrage beboerne, anretning af maden, skabe stemning ved bordet), er dette ikke noget som plejepersonalet arbejder meget med. De oplever at de mangler tid til opgaven, desuden mangler de pynt til at pifte maden op (både i forhold til den varme og den kolde mad). Nogle af plejecentrene efterspørger muligheden for at få leveret en færdig dej, der er lige til at sætte i ovnen kræver at Køkken Ballerup også medsender vejledning med bagetid og temperatur. 21

23 7 RESULTATER AF EVALUERINGEN - CAFÉGÆSTER Café Antal respondenter Køn Alder Har du udfyldt dette skema før for denne café? 22

24 Er du tilfreds med åbningstiderne? Hvor ofte spiser du i caféen? Hvordan vurderer du helhedsindtrykket i forhold til pris og kvalitet? 23

25 Hvad spiser du typisk, når du er gæst i caféen? 24

26 Er der noget du savner i sortimentet i caféen? Samlet status 25

27 8 RESULTATER AF EVALUERINGEN KØKKEN BALLERUP Kvalitet af maden I budget 2015 har Køkken Ballerup fået kr. til kvalitetssikring. Skal blandt andet bruges til at forbedre dialogen med plejecentrene, da Køkken Ballerup gerne vil styrke samarbejdet til plejen. Som et led i kvalitetssikringen prøvesmager Køkken Ballerup dagligt maden der er blevet produceret, for at vurdere hvad der eventuelt skal ændres i forhold til sammensætning, duft, smag og konsistens. Derudover er organisationen opmærksom på, hvordan kvaliteten er når den modtages i modtagerkøkkenerne, herunder også hvordan smagen er efter transport, opbevaring, genopvarmningen m.m. Køkken Ballerup egen vurdering ved bedømmelserne er, at maden lever op til forventningerne. Køkken Ballerup arbejder på at kvalitetssikringen kan dokumenteres. Har i dag ingen dokumentation i forhold til kvalitetssikringen. Nogle af cafeerne og modtagerkøkkenerne nedskriver, når de vurderer / prøvesmager maden, men det er ikke alle der gør dette. Benytter årsrulleplan for menuplanerne, bruger årstidernes grønt. 80 % økologi. Er ved at justere årets menuplaner ud fra de tilpasninger der er sket her i løbet i efteråret, Køkken Ballerup har forsøgt at efterleve kritik mv. fra plejecentrene. Der er kommet færre farsretter på menuplanerne, og fremadrettet vil man forbedre de gammeldags retter, blandt andet så der kommer løg på hakkebøffer og den stegte lever. Har trukket de mærkelige salater væk fra menuplanerne, så de ikke længere benytter bulgur, humus osv., da der har været en del kritik af disse komponenter. Køkken Ballerup oplyser, at de indkøber råvarer med lav forarbejdningsgrad, det vil sige, at de laver en del af maden fra bunden. De forarbejder selv grøntsager, køber ikke frostprodukter hverken på grønt eller rodfrugter. Køber kød fra lokal virksomhed Pederstrup. Modtagerkøkkenerne koger selv kartofler og grønt, steger selv når det er hele stege. Bager selv kagen. 26

28 Kvantitet af maden Køkken Ballerup sender nu ekstra mad op til afdelingerne i forhold til de vejledende portionsstørrelser, denne ændring er sket på baggrund af at der har været en del kritik fra plejecentrene om, at der ikke var mad nok. Køkken Ballerup er i tvivl om hvor tro medarbejderne er i forhold til portionsstørrelserne, når de udportionerer. Måske er der nogle medarbejdere der giver lidt ekstra de dage der er mere i gryden end der skal benyttes også fordi de jo hører at nogle af afdelingerne er utilfredse med mængden. Denne tvivl arbejdes der med, med henblik på at portionstørrelserne fremadrettet skal være ens. Kartofler og grønt koges og dermed udportioneres ude i modtagerkøkkenerne. Har reguleret lidt på portionsstørrelsen af den lune ret. Den er egentlig at betragte som én pålægstype, men nogle af beboerne vil gerne kunne spise sig mætte i den lune ret Mængden af frikadeller, tarteletter o. lign. er blevet større. Køkken Ballerup arbejder på at der afholdes teammøder hvor de medarbejdere der er ude i modtagerkøkkenerne og caféer samles og der snakkes om ens serviceniveau, retningslinjer osv. Oplever i dag at det er meget forskelligt alt efter hvem der er på arbejde den enkelte dag. Kan måske være derfor at nogle af afdelingerne oplever at der er stor forskel på portionsstørrelserne. Vil gerne give mulighed for mere fleksibel bestilling, så afdelingerne stadigvæk bestiller antal hele portioner pr. beboer, men give køkkenet mulighed for at levere flere eller færre portioner af de enkelte komponenter. Køkkenet tilpasser mængden af de enkelte komponenter ud fra tilbagemeldingerne fra afdelingerne. Udbud af mad Har løbende udvidet kolonialvarelisten. Køkken Ballerup drøfter internt de ønsker til sortimenter der kommer fra plejecentrene, og tilføjer dem til kolonialvarelisten, hvis det vurderes at det er relevant. Køkken Ballerup har for nyligt indført, at plejen skal bestille diverse tilbehør til aftensmaden som kolonialvarer i stedet for, at det leveres op sammen med pålægget. Kun ved den varme mad leveres tilbehøret automatisk sammen med maden. Leveringssikkerhed Ved leveringer fra Køkken Ballerup skal plejepersonalet checke, om der er leveret den mængde der er bestilt, så de kan agere med det samme. De kan ringe til Køkken Ballerup, der så leverer det dagen efter. Men er ikke nedskrevet nogen steder. Køkken Ballerup tror også, at det ikke altid at personalet i modtagerkøkkenet får meldt tilbage til Køkken Ballerup, at der er fejl i leverancerne. Modtagerkøkkenet forsøger selv at rette op på fejlene så godt som muligt, og Køkken Ballerup hører ikke altid om at der har været fejl. Nogle af plejecentrene har været vant til at få leveret kolonialvarer dagligt, og på et plejecenter var det køkkenpersonalet der gik på afdelingerne og selv checkede, hvad der manglede af kolonialvarer, sikrede at det var friske varer der stod der osv. Nu skal deres bestilling af kolonialvarer planlægges bedre, fordi der ikke længere leveres dagligt. Leveres i dag tre gange om ugen. Har et fast lager af kolonialvarer på modtagerstederne, arbejder på at lave bestillingslister, hvor man kan opgøre antallet der skal bestilles ved at se hvilken mængde der skal være, og så fratrække det antal der er på lageret. Vil forhåbentlig gøre at man ikke så ofte løber tør for varer og dermed undgår situationer, hvor man ikke kan levere det bestilte fra afdelingerne. Holdbarhed på mælkeprodukter: Modtagerkøkkenerne får leveret varer tirsdag og torsdag, så det er en udfordring i forhold til holdbarheden. 27

29 Kvaliteten af opgaveløsningen Køkken Ballerup oplever nogle gange, at maden bliver kold ude på afdelingerne, men at maden har været varm ved leveringen fra Køkken Ballerup. Tværfagligt samarbejde: Køkken Ballerup oplever, at plejen modarbejder Køkken Ballerup i stedet for at betragte dem som en samarbejdskollega, og at de skal forsøge at få det bedste ud af situationen i forhold til ét køkken i kommunen. Vil gerne bruge flere ressourcer til at lave vejledninger til plejepersonalet. Der er blevet udarbejdet et A4 ark med ombytningsmuligheder i forhold til mellemmåltider. Mangler at finpudse den, inden den sendes ud til plejen. Er i gang med værtskabskurser for egne medarbejdere i Køkken Ballerup. Før kunne plejepersonalet gå ned i eget køkkenet når de havde en småt spisende, og så tryllede køkkenet lidt. Nu kræver det en højere grad af viden hos plejepersonalet og en henvendelse pr. mail til Køkken Ballerup og dermed en mere aktiv handling af plejepersonalet. Der mangler informationsmateriale i forhold til inspiration for plejepersonalet i forhold til tilbehør til det kolde pålæg. Også så de ikke hver aften bruger det samme tilbehør til den samme slags pålægstype, så beboerne oplever en højere grad af variation. 9 AFSLUTNING Med aflæggelsen af dette notat anser vi vores arbejde med ekstern evaluering af Køkken Ballerup for afsluttet. Rådata med de indsamlede data og spørgsmål vil blive overdraget i elektronisk form til Ballerup Kommune. BDO KOMMUNERNES REVISION A/S KOSTØKONOMISK TEAM Havneholmen, den 23. januar 2015 Mette Aaltonen Senior Manager Pia Banemann Manager 28