Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
|
|
- Adam Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet mellem bevidsthed og verden. Konklusionen er ifølge Putnam: Kan vi hvis vi er hjerner i et kar overhovedet sige eller tænke, at vi er hjerner i et kar? Svaret er Nej! Påstanden, at vi er hjerner i et kar, er selvgendrivende. Er den sand, kan den ikke hævdes uden at vise sig falsk. Man kan med andre ord ikke benægte den ydre omverdens eksistens uden at gendrive selv samme påstand. Påstanden, at vi er hjerner i et kar, viser sig nemlig at have karakter af et paradoks, dvs. en påstand hvis sandhed implicerer sin egen falskhed, f.eks. 'alle generelle påstande er falske'. Hvis denne generelle påstand er sand er den falsk, ergo, den er falsk. En påstand kan også siges at være selvgendrivende, hvis det er selve dette, at påstanden udtrykkes, der implicerer dens falskhed, f.eks. 'jeg eksisterer ikke'. Påstanden er falsk, hvis jeg tænker den eller udtrykker den. Putnam ønsker at vise, at påstanden 'vi er hjerner i et kar' har denne paradokse egenskab: Hvis vi kan overveje, hvorvidt 'hjerner i et kar - påstanden er sand eller falsk, så er den ikke sand. Ergo, den er ikke sand. Eller én gang til: Selv om folk i 'kar-verdenen' kan tænke og sige ethvert ord, som vi kan tænke og sige, så kan de ikke referere til, hvad vi kan referere til, når vi tænker og siger de samme ord. De kan i særdeleshed ikke tænke eller sige, at de er hjerner i et kar, og mene det på samme måde, som vi kan mene det. Hvis jeg er solipsist, kan jeg ikke hævde, jeg er solipsist med samme mening, som hvis en ikke-solipsist hævdede det, for jeg vil kun kunne referere til min solipsist verden. Og det er ikke nok til at konstituere sandhed. Jeg ville derfor hævde noget, der ikke var sandt. Der er tale om et argument mod radikal skepticisme, der tager udgangspunkt i, at sanseerfaring er den eneste kilde til erkendelse: Hvis vi er fanget af vore sanser, så er påstanden, at det eneste vi kan erkende er forestillingsbilleder baseret på sanseerfaring, falsk, fordi det eneste vi henviser til med påstanden er os og virkeligheden som et forestillingsbillede, og ikke os og virkeligheden givet uafhængigt af sanseerfaringer som kendsgerning. Følgen er, at vi ikke udfra sanseerfaring kan bestemme, hvad vi ikke kan erkende ved hjælp af sanseerfaring; det ville kræve at vi kunne 'træde ud af vort eget hovede', dvs. se tingene uafhængigt af vore sanser. Det kan vi ikke, og vi kan
2 derfor ikke hævde, at der ikke gives en ydre verden eller ikke findes andre bevidstheder. Det vil ligefrem være falsk at hævde det. I) Repræsentation/reference Hvordan er intentionalitet - reference - mulig? En ting eller et billeds lighed er ikke tilstrækkelig til at konstituere repræsentation,- lighed er end ikke nødvendig. Normalt vil man kræve, at der skal være en intention om, at noget skal repræsentere noget andet. Men det forudsætter, at man er i stand til at tænke på det, der skal repræsenteres, dvs. at tankeformer kan repræsentere noget. Men hvordan kan de det? Hvilken forbindelse er der mellem tankeformer og fysiske ting? Ingen fysisk ting kan i kraft af sig selv repræsentere andre fysiske ting, men tankeformer kan tilsyneladende ikraft af deres særlige ikke-fysiske struktur: intentionaliteten. Men hvordan er intentionalitet (reference) mulig? To svar: a) Den magiske reference-teori: Navne har en nødvendig forbindelse med deres bærere; at kende en tings sande navn giver en magt over tingen. b) Den konventionelle teori om reference: Navne har kun en kontekst-afhængig, konventionel og kontingent forbindelse med deres bærere (Putnams eget synspunkt). Hvad der gælder for fysiske billeder gælder også for mentale billeder eller repræsentationer såsom navne: Hverken fysiske- eller mentale billeder har en nødvendig forbindelse til det, de repræsenterer. At hævde det modsatte er at forfægte en magisk reference-teori. Reference er konventionel i den forstand, at den udspringer af praksis, dvs. af vores ikke-verbale omgang med tingene. Man kan ikke referere til bestemte slags ting, hvis man slet ikke har nogen kausal-omgang med dem - direkte eller indirekte. Transcendental analyse Dette er en undersøgelse af forudsætningerne for reference og dermed for tanken, forudsætninger som er bygget ind i bevidstheden, men som ikke er uafhængige af erfaringen. Samtidig er det en diskussion af det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden. Metoden afhænger af empirisk-farvede antagelser og er således ikke a priori. Undersøgelsen bygger på to præmisser: 1) Magiske referenceteorier er falske. 2) Man kan ikke referere til bestemte slags ting, hvis man slet ikke har nogen kausal-omgang med dem. a) Begreber er evner eller færdigheder Mentale fænomener består af ord, billeder, sansninger og følelser. Men at besidde et begreb er ikke et mentalt fænomen som f.eks. dette at besidde et billede: Billeder er ikke efterfulgt af nogen evne til at handle på en bestemt måde. Man kan have et hvilket som helst system af billeder uden at have evnen til at bruge sætninger på den i situationen korrekte måde. Man kan have et billede uden at
3 vide hvad man skal stille op med det. Billeder er blot billeder. Begreber er slet ikke mentale fænomener; begreber er tegn brugt på en bestemt måde. Tegnene kan være offentlige, private, mentale eller fysiske. Men tegnene (f.eks. navne) taget for sig er ikke noget begreb; tegn har ikke intrinsisk reference, de refererer ikke i sig selv. Forskellig reference afhænger af konteksten, dvs. det der bestemmer reference er socialt, og ikke noget individuelt som f.eks. psykologiske modi. Meninger er ikke i hovedet. Det, der udgør kriteriet på om man besidder et begreb, er om man kan anvende de relevante sætninger på en måde som er korrekt i situationen. Med andre ord: Færdighed og begreb korrelerer. b) Begreb/færdighed og forståelse hænger nøje sammen Det er ikke bevidsthedsfænomener, der konstituerer forståelse, men snarere tænkerens evne til at anvende fænomenerne, dvs. til at fremkalde de rette fænomener under de rette og relevante omstændigheder. Forståelsen - ens egen forståelse af ens egne tanker - er ikke et mentalt fænomen eller -begivenhed, men en evne eller færdighed. Intet sæt af mentale begivenheder er nødvendige for forståelse. Mentale billeder kan være tilstede i en mand, som ikke har nogen begreber (som intet forstår), og være fraværende i en mand, som forstår en masse, dvs. som ikke tænker i billeder, men handler (i begreber). Mentale genstande såsom ord, billeder og følelser har ingen nødvendig, intrinsisk, reference til virkelige ting. Og at postulere specielle mentale størrelser med en indbygget reference til ydre ting er at begå en logisk fejl (kategorifejl). Det er nemlig at forveksle evner med begivenheder, aktivitet med passivitet. Det er det den magiske referenceteori gør. c) Forståelse og billede hænger ikke sammen Det er både logisk og fysisk muligt at forestille sig en situation (som ganske vist er ret usandsynlig), hvor en person tænker ord, som faktisk beskriver træer, i et sprog, og samtidig har de mentale billeder, der svarer til ordene, men som hverken forstår ordene eller ved, hvad et træ er. Alt det, som passerer forbi bevidstheden, kan være kvalitativt identisk med, hvad der passerer gennem en talende dansker, der virkeligt forstår sig på træer, uden at noget af det refererer til træer. Dette illustrerer den vigtige begrebslige sandhed, at ingen repræsentationssystemer har intrinsisk forbindelse med det de repræsenterer. Der findes ingen magisk forbindelse mellem billede og ting uafhængig af talerens og tænkerens dispositioner. Tankeformer repræsenterer ikke i sig selv det, de er om. Man kan have tanke og mentale billeder uden forståelse, og man kan have forståelse uden tanke og mentale billeder. Lad mig prøve at uddybe dette: Hvordan skulle man f.eks. afgøre om 'nn' er en robot eller et menneske? Man kunne gennemføre en test med henblik på at fastslå fælles reference. Altså undesøge om 'nn's ord refererer til det samme som vores
4 ord gør. Testen kunne bestå i at gennemføre en konversation mellem en 'cleared' kontrolperson, der refererer som vi gør, og 'nn'. Hvis vi ikke kan skelne mellem kontrolpersonen og 'nn', har sidstnævnte bestået testen: 'nn' er så ikke en robot. Men desværre er testen ikke definitiv, fordi det ikke er logisk umuligt, at en eller anden kunne passere testen uden at referere til noget som helst. En maskine som er konstrueret til at tale pænt om alt, hvad vi kan tale om, kan ikke siges at referere, fordi den vil ikke være i stand til at genkende et æbletræ eller et æble, et bjerg eller en ko, en mark eller et tårn, hvis den var foran noget sådant. Maskinen er blot et instrument til at producere sætninger, som svar på sætninger, men ingen af sætningerne er nødvendigt forbundet med den ydre verden. Maskinerne refererer ikke mere til den ydre verden end den 'tegning' af Winston Churchill sporet af en myres tilfældige vej laver i sandet. To maskiner koblet sammen ville 'samtale i al evighed', selv om den øvrige verden forsvandt. Maskinen er ufølsom over for ændringer i den kontekst, der udgør grundlaget for dens programmer. Derfor refererer den ikke, selv om dens programmører gør. Det følger heraf, at ord (sprogregler og programmer for sprogbrug) ikke har nogen nødvendig reference til det, som ordene indeholder eller er om. Det er vores konvention om reference, der tilskrives maskinen og myren. Men vores tale om æbler og marker etc. er snævert forbundet med vores ikke-verbale omgang med æbler og marker. Der er konventionelle adgangs-sprogregler, der tillader os at gå fra erfaringer med æbler til udsagn om æbler, og der er konventionelle udgangs-sprogregler, der tillader os at gå fra udsagn om æbler til handlinger, som ikke er talehandlinger. Både maskinen og myren mangler disse sprogregler og er derfor uden reference. Maskinens sprog er blot syntaks, dvs. sætninger som ligner rigtig refererende sætninger og diskussioner, men som er uden semantisk indhold. Den nævnte test for reference er ikke tilstrækkelig, fordi den ikke logisk kan udelukke, at en maskine der er lavet specifikt til at bestå testen også vil bestå den. II) Hjerner i et kar Det er dette, at ord ikke har nogen intrinsisk, nødvendig, reference til det som ordene indeholder eller er om, der er afgørende for konklusionen: at hjerner i et kar ikke kan referere til noget som helst ydre, og dermed ikke kan sige, at de er hjerner i et kar. Hjerner i et kar refererer ikke til ydre genstande, f.eks. eksisterende træer. Ordet træ bruges af hjernerne på den måde, disse hjerner nu gør, de tænker på den måde de gør, har de billeder de har, uanset om der er træer eller ej. Deres 'billeder' er kvalitativt identiske med billeder, ord etc. som repræsenterer virkelige træer, men dette er ikke nok. Når hjernerne tænker 'der er et træ foran mig', så tænker de ikke på noget virkeligt træ, men på et 'kar-træ'. Det faktum, at deres sprog er forbundet med et program med sanseinputs, som ikke i sig selv eller ved noget
5 ydre repræsenterer træer (eller noget som helst andet ydre), kan ikke bevirke, at hele 'repræsentations'-systemet - sproget i anvendelse - faktisk refererer til eller repræsenterer træer eller noget ydre overhovedet. Hele systemet af sansedata har ikke mere forbindelse med træer end myrens 'tegning' af Churchill har med Churchill. Kvalitativ identitet mellem de tanker hjerner i et kar gør sig, og dem mennesker i den virkelige verden gør sig, implicerer ikke samme reference. Der mangler ikke-verbal omgang med tingene. Det samme gælde rigtige maskiner: Selvom maskinerne var bevidste, ville det ikke være tilstrækkeligt til at sikre, at de refererer til det, vi refererer til. Konklusionen Kan vi, hvis vi er hjerner i et kar, overhovedet sige eller tænke, at vi er hjerner i et kar? Nej! Påstanden, at vi er hjerner i et kar, er selvgendrivende. Er den sand, kan den ikke hævdes uden at vise sig falsk! Selv om folk i 'kar verdenen' kan tænke og sige ethvert ord, som vi kan tænke og sige, så kan de ikke referere til, hvad vi kan referere til, når vi tænker og siger de samme ord. De kan i særdeleshed ikke tænke eller sige, at de er hjerner i et kar, og mene det på samme måde, som vi kan det. Heraf følger, at hvis vi virkelig er hjerner i et kar, så ville påstanden at vi er hjerner i et kar henvise til 'mentale hjerner i et kar' eller 'billede af hjerner i et kar' (den intentionale genstand eller forestillingen). Men en del af hypotesen, at vi er hjerner i et kar, er at vi ikke er 'mentale hjerner i et kar', men faktiske hjerner i kar. Så hvis vi faktisk er hjerner i et kar, så er sætningen 'vi er hjerner i et kar' falsk (den refererer kun til det mentale billede). Hvis vi er hjerner i et kar må vi nødvendigvis sige noget, der er forkert, nemlig at vi er et mentalt billede af hjerner i et kar, for dette er det eneste vi kan henvise til. Men det er selvfølgelig falsk givet præmissen, at vi faktisk er hjerner i et kar. Hvis det altså er sandt at vi er hjerner i et kar (og altså ikke et billede), så er det (selvfølgelig) falsk at hævde vi blot er et billede. Hvis vi er hjerner i et kar, så er påstanden, at vi er hjerner i et kar falsk i og med at den (qua dens mangelfulde referenceevne) hævder, at vi er et billede af hjerner i et kar. Hvis jeg er en hjerne i et kar og hævder, jeg er en hjerne i et kar, så henviser jeg ikke til noget udenfor karret, fordi jeg som hjerne i et kar ikke kan have kausal omgang med tingene, jeg har blot billeder. Jeg kan derfor ikke henvise til kendsgerningen, at jeg er hjerne i et kar, men kun til billedet af 'hjerne i et kar', hvilket svarer til, at når jeg siger kar, så betyder det 'kar i kar'. Eftertanke Der er her tidligere nævnt tale om et argument mod radikal skepticisme, der tager udgangspunkt i, at sanseerfaring er den eneste kilde til erkendelse: Hvis vi er fanget af vore sanser, så er påstanden, at det eneste vi kan erkende er forestillingsbilleder baseret på sanseerfaring, falsk, fordi det eneste, vi henviser til
6 med påstanden, er os og virkeligheden som et forestillingsbillede, og ikke os og virkeligheden givet uafhængigt af sanseerfaringer som kendsgerning. Følgen er, at vi ikke udfra sanseerfaring kan hævde, at der ikke gives en ydre verden eller ikke findes andre bevidstheder. Det ville kræve at vi kunne 'træde ud af vort eget hovede', dvs. se tingene uafhængigt af vore sanser. Det kan vi ikke.
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereBevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008
Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle
Læs mere1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!
1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereImplikationer og Negationer
Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereFarvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.
En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereEn spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person
En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person Introduktion Jeg har i længere tid gået og spekuleret over hvad dette egentlig vil sige; hvad vi mener når vi siger, at en person er normal
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereGiv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen
Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,
Læs mere515 B SYVENDE BOG 265. Syvende bog
515 B SYVENDE BOG 265 Syvende bog - Derefter, sagde jeg, må du så sammenligne vor natur - i henseende til uddannelse og mangel på uddannelse - med en tilstand af den art, som jeg nu skal beskrive. Forestil
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereSansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed
Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereDen buddhistiske teori om et ikke- selv
Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs mereEt godt liv. Et liv med fundament
Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller
Læs mereBaggrundsnote om logiske operatorer
Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereDa Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereHvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen
12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereLudwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.
Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereVidenskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mereVirkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1
Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Af Erich Klawonn Syddansk Universitet Sådan som jeg forstår det, er det det såkaldte omverdensproblem, der er hovedemnet eller
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereSl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:
Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mereModul 4: Mundtlig fremlæggelse
Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereOmsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.
Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereSelvreference i begrænsningsresultaterne
Selvreference i begrænsningsresultaterne Thomas Bolander, IMM, DTU. tb@imm.dtu.dk To pointer: (1) Der skal kun meget lidt udover selvreference til for at få de klassiske logiske begrænsningsresultater.
Læs mereDRØMMEREJSEN. Mad med hjertet - til dig - STYRKER I KØKKENERNE PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT
DRØMMEREJSEN Mad med hjertet - til dig - STYRKER I KØKKENERNE PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT Drømmerejsen Der er forudsætninger, der skal være opfyldt, før vi kan rejse. Der skal være en perron, der skal køre et
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs merePrædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereTrekanter. Frank Villa. 8. november 2012
Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1
Læs mereSprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning
Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereToulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave
Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mere