Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996"

Transkript

1 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet mellem bevidsthed og verden. Konklusionen er ifølge Putnam: Kan vi hvis vi er hjerner i et kar overhovedet sige eller tænke, at vi er hjerner i et kar? Svaret er Nej! Påstanden, at vi er hjerner i et kar, er selvgendrivende. Er den sand, kan den ikke hævdes uden at vise sig falsk. Man kan med andre ord ikke benægte den ydre omverdens eksistens uden at gendrive selv samme påstand. Påstanden, at vi er hjerner i et kar, viser sig nemlig at have karakter af et paradoks, dvs. en påstand hvis sandhed implicerer sin egen falskhed, f.eks. 'alle generelle påstande er falske'. Hvis denne generelle påstand er sand er den falsk, ergo, den er falsk. En påstand kan også siges at være selvgendrivende, hvis det er selve dette, at påstanden udtrykkes, der implicerer dens falskhed, f.eks. 'jeg eksisterer ikke'. Påstanden er falsk, hvis jeg tænker den eller udtrykker den. Putnam ønsker at vise, at påstanden 'vi er hjerner i et kar' har denne paradokse egenskab: Hvis vi kan overveje, hvorvidt 'hjerner i et kar - påstanden er sand eller falsk, så er den ikke sand. Ergo, den er ikke sand. Eller én gang til: Selv om folk i 'kar-verdenen' kan tænke og sige ethvert ord, som vi kan tænke og sige, så kan de ikke referere til, hvad vi kan referere til, når vi tænker og siger de samme ord. De kan i særdeleshed ikke tænke eller sige, at de er hjerner i et kar, og mene det på samme måde, som vi kan mene det. Hvis jeg er solipsist, kan jeg ikke hævde, jeg er solipsist med samme mening, som hvis en ikke-solipsist hævdede det, for jeg vil kun kunne referere til min solipsist verden. Og det er ikke nok til at konstituere sandhed. Jeg ville derfor hævde noget, der ikke var sandt. Der er tale om et argument mod radikal skepticisme, der tager udgangspunkt i, at sanseerfaring er den eneste kilde til erkendelse: Hvis vi er fanget af vore sanser, så er påstanden, at det eneste vi kan erkende er forestillingsbilleder baseret på sanseerfaring, falsk, fordi det eneste vi henviser til med påstanden er os og virkeligheden som et forestillingsbillede, og ikke os og virkeligheden givet uafhængigt af sanseerfaringer som kendsgerning. Følgen er, at vi ikke udfra sanseerfaring kan bestemme, hvad vi ikke kan erkende ved hjælp af sanseerfaring; det ville kræve at vi kunne 'træde ud af vort eget hovede', dvs. se tingene uafhængigt af vore sanser. Det kan vi ikke, og vi kan

2 derfor ikke hævde, at der ikke gives en ydre verden eller ikke findes andre bevidstheder. Det vil ligefrem være falsk at hævde det. I) Repræsentation/reference Hvordan er intentionalitet - reference - mulig? En ting eller et billeds lighed er ikke tilstrækkelig til at konstituere repræsentation,- lighed er end ikke nødvendig. Normalt vil man kræve, at der skal være en intention om, at noget skal repræsentere noget andet. Men det forudsætter, at man er i stand til at tænke på det, der skal repræsenteres, dvs. at tankeformer kan repræsentere noget. Men hvordan kan de det? Hvilken forbindelse er der mellem tankeformer og fysiske ting? Ingen fysisk ting kan i kraft af sig selv repræsentere andre fysiske ting, men tankeformer kan tilsyneladende ikraft af deres særlige ikke-fysiske struktur: intentionaliteten. Men hvordan er intentionalitet (reference) mulig? To svar: a) Den magiske reference-teori: Navne har en nødvendig forbindelse med deres bærere; at kende en tings sande navn giver en magt over tingen. b) Den konventionelle teori om reference: Navne har kun en kontekst-afhængig, konventionel og kontingent forbindelse med deres bærere (Putnams eget synspunkt). Hvad der gælder for fysiske billeder gælder også for mentale billeder eller repræsentationer såsom navne: Hverken fysiske- eller mentale billeder har en nødvendig forbindelse til det, de repræsenterer. At hævde det modsatte er at forfægte en magisk reference-teori. Reference er konventionel i den forstand, at den udspringer af praksis, dvs. af vores ikke-verbale omgang med tingene. Man kan ikke referere til bestemte slags ting, hvis man slet ikke har nogen kausal-omgang med dem - direkte eller indirekte. Transcendental analyse Dette er en undersøgelse af forudsætningerne for reference og dermed for tanken, forudsætninger som er bygget ind i bevidstheden, men som ikke er uafhængige af erfaringen. Samtidig er det en diskussion af det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden. Metoden afhænger af empirisk-farvede antagelser og er således ikke a priori. Undersøgelsen bygger på to præmisser: 1) Magiske referenceteorier er falske. 2) Man kan ikke referere til bestemte slags ting, hvis man slet ikke har nogen kausal-omgang med dem. a) Begreber er evner eller færdigheder Mentale fænomener består af ord, billeder, sansninger og følelser. Men at besidde et begreb er ikke et mentalt fænomen som f.eks. dette at besidde et billede: Billeder er ikke efterfulgt af nogen evne til at handle på en bestemt måde. Man kan have et hvilket som helst system af billeder uden at have evnen til at bruge sætninger på den i situationen korrekte måde. Man kan have et billede uden at

3 vide hvad man skal stille op med det. Billeder er blot billeder. Begreber er slet ikke mentale fænomener; begreber er tegn brugt på en bestemt måde. Tegnene kan være offentlige, private, mentale eller fysiske. Men tegnene (f.eks. navne) taget for sig er ikke noget begreb; tegn har ikke intrinsisk reference, de refererer ikke i sig selv. Forskellig reference afhænger af konteksten, dvs. det der bestemmer reference er socialt, og ikke noget individuelt som f.eks. psykologiske modi. Meninger er ikke i hovedet. Det, der udgør kriteriet på om man besidder et begreb, er om man kan anvende de relevante sætninger på en måde som er korrekt i situationen. Med andre ord: Færdighed og begreb korrelerer. b) Begreb/færdighed og forståelse hænger nøje sammen Det er ikke bevidsthedsfænomener, der konstituerer forståelse, men snarere tænkerens evne til at anvende fænomenerne, dvs. til at fremkalde de rette fænomener under de rette og relevante omstændigheder. Forståelsen - ens egen forståelse af ens egne tanker - er ikke et mentalt fænomen eller -begivenhed, men en evne eller færdighed. Intet sæt af mentale begivenheder er nødvendige for forståelse. Mentale billeder kan være tilstede i en mand, som ikke har nogen begreber (som intet forstår), og være fraværende i en mand, som forstår en masse, dvs. som ikke tænker i billeder, men handler (i begreber). Mentale genstande såsom ord, billeder og følelser har ingen nødvendig, intrinsisk, reference til virkelige ting. Og at postulere specielle mentale størrelser med en indbygget reference til ydre ting er at begå en logisk fejl (kategorifejl). Det er nemlig at forveksle evner med begivenheder, aktivitet med passivitet. Det er det den magiske referenceteori gør. c) Forståelse og billede hænger ikke sammen Det er både logisk og fysisk muligt at forestille sig en situation (som ganske vist er ret usandsynlig), hvor en person tænker ord, som faktisk beskriver træer, i et sprog, og samtidig har de mentale billeder, der svarer til ordene, men som hverken forstår ordene eller ved, hvad et træ er. Alt det, som passerer forbi bevidstheden, kan være kvalitativt identisk med, hvad der passerer gennem en talende dansker, der virkeligt forstår sig på træer, uden at noget af det refererer til træer. Dette illustrerer den vigtige begrebslige sandhed, at ingen repræsentationssystemer har intrinsisk forbindelse med det de repræsenterer. Der findes ingen magisk forbindelse mellem billede og ting uafhængig af talerens og tænkerens dispositioner. Tankeformer repræsenterer ikke i sig selv det, de er om. Man kan have tanke og mentale billeder uden forståelse, og man kan have forståelse uden tanke og mentale billeder. Lad mig prøve at uddybe dette: Hvordan skulle man f.eks. afgøre om 'nn' er en robot eller et menneske? Man kunne gennemføre en test med henblik på at fastslå fælles reference. Altså undesøge om 'nn's ord refererer til det samme som vores

4 ord gør. Testen kunne bestå i at gennemføre en konversation mellem en 'cleared' kontrolperson, der refererer som vi gør, og 'nn'. Hvis vi ikke kan skelne mellem kontrolpersonen og 'nn', har sidstnævnte bestået testen: 'nn' er så ikke en robot. Men desværre er testen ikke definitiv, fordi det ikke er logisk umuligt, at en eller anden kunne passere testen uden at referere til noget som helst. En maskine som er konstrueret til at tale pænt om alt, hvad vi kan tale om, kan ikke siges at referere, fordi den vil ikke være i stand til at genkende et æbletræ eller et æble, et bjerg eller en ko, en mark eller et tårn, hvis den var foran noget sådant. Maskinen er blot et instrument til at producere sætninger, som svar på sætninger, men ingen af sætningerne er nødvendigt forbundet med den ydre verden. Maskinerne refererer ikke mere til den ydre verden end den 'tegning' af Winston Churchill sporet af en myres tilfældige vej laver i sandet. To maskiner koblet sammen ville 'samtale i al evighed', selv om den øvrige verden forsvandt. Maskinen er ufølsom over for ændringer i den kontekst, der udgør grundlaget for dens programmer. Derfor refererer den ikke, selv om dens programmører gør. Det følger heraf, at ord (sprogregler og programmer for sprogbrug) ikke har nogen nødvendig reference til det, som ordene indeholder eller er om. Det er vores konvention om reference, der tilskrives maskinen og myren. Men vores tale om æbler og marker etc. er snævert forbundet med vores ikke-verbale omgang med æbler og marker. Der er konventionelle adgangs-sprogregler, der tillader os at gå fra erfaringer med æbler til udsagn om æbler, og der er konventionelle udgangs-sprogregler, der tillader os at gå fra udsagn om æbler til handlinger, som ikke er talehandlinger. Både maskinen og myren mangler disse sprogregler og er derfor uden reference. Maskinens sprog er blot syntaks, dvs. sætninger som ligner rigtig refererende sætninger og diskussioner, men som er uden semantisk indhold. Den nævnte test for reference er ikke tilstrækkelig, fordi den ikke logisk kan udelukke, at en maskine der er lavet specifikt til at bestå testen også vil bestå den. II) Hjerner i et kar Det er dette, at ord ikke har nogen intrinsisk, nødvendig, reference til det som ordene indeholder eller er om, der er afgørende for konklusionen: at hjerner i et kar ikke kan referere til noget som helst ydre, og dermed ikke kan sige, at de er hjerner i et kar. Hjerner i et kar refererer ikke til ydre genstande, f.eks. eksisterende træer. Ordet træ bruges af hjernerne på den måde, disse hjerner nu gør, de tænker på den måde de gør, har de billeder de har, uanset om der er træer eller ej. Deres 'billeder' er kvalitativt identiske med billeder, ord etc. som repræsenterer virkelige træer, men dette er ikke nok. Når hjernerne tænker 'der er et træ foran mig', så tænker de ikke på noget virkeligt træ, men på et 'kar-træ'. Det faktum, at deres sprog er forbundet med et program med sanseinputs, som ikke i sig selv eller ved noget

5 ydre repræsenterer træer (eller noget som helst andet ydre), kan ikke bevirke, at hele 'repræsentations'-systemet - sproget i anvendelse - faktisk refererer til eller repræsenterer træer eller noget ydre overhovedet. Hele systemet af sansedata har ikke mere forbindelse med træer end myrens 'tegning' af Churchill har med Churchill. Kvalitativ identitet mellem de tanker hjerner i et kar gør sig, og dem mennesker i den virkelige verden gør sig, implicerer ikke samme reference. Der mangler ikke-verbal omgang med tingene. Det samme gælde rigtige maskiner: Selvom maskinerne var bevidste, ville det ikke være tilstrækkeligt til at sikre, at de refererer til det, vi refererer til. Konklusionen Kan vi, hvis vi er hjerner i et kar, overhovedet sige eller tænke, at vi er hjerner i et kar? Nej! Påstanden, at vi er hjerner i et kar, er selvgendrivende. Er den sand, kan den ikke hævdes uden at vise sig falsk! Selv om folk i 'kar verdenen' kan tænke og sige ethvert ord, som vi kan tænke og sige, så kan de ikke referere til, hvad vi kan referere til, når vi tænker og siger de samme ord. De kan i særdeleshed ikke tænke eller sige, at de er hjerner i et kar, og mene det på samme måde, som vi kan det. Heraf følger, at hvis vi virkelig er hjerner i et kar, så ville påstanden at vi er hjerner i et kar henvise til 'mentale hjerner i et kar' eller 'billede af hjerner i et kar' (den intentionale genstand eller forestillingen). Men en del af hypotesen, at vi er hjerner i et kar, er at vi ikke er 'mentale hjerner i et kar', men faktiske hjerner i kar. Så hvis vi faktisk er hjerner i et kar, så er sætningen 'vi er hjerner i et kar' falsk (den refererer kun til det mentale billede). Hvis vi er hjerner i et kar må vi nødvendigvis sige noget, der er forkert, nemlig at vi er et mentalt billede af hjerner i et kar, for dette er det eneste vi kan henvise til. Men det er selvfølgelig falsk givet præmissen, at vi faktisk er hjerner i et kar. Hvis det altså er sandt at vi er hjerner i et kar (og altså ikke et billede), så er det (selvfølgelig) falsk at hævde vi blot er et billede. Hvis vi er hjerner i et kar, så er påstanden, at vi er hjerner i et kar falsk i og med at den (qua dens mangelfulde referenceevne) hævder, at vi er et billede af hjerner i et kar. Hvis jeg er en hjerne i et kar og hævder, jeg er en hjerne i et kar, så henviser jeg ikke til noget udenfor karret, fordi jeg som hjerne i et kar ikke kan have kausal omgang med tingene, jeg har blot billeder. Jeg kan derfor ikke henvise til kendsgerningen, at jeg er hjerne i et kar, men kun til billedet af 'hjerne i et kar', hvilket svarer til, at når jeg siger kar, så betyder det 'kar i kar'. Eftertanke Der er her tidligere nævnt tale om et argument mod radikal skepticisme, der tager udgangspunkt i, at sanseerfaring er den eneste kilde til erkendelse: Hvis vi er fanget af vore sanser, så er påstanden, at det eneste vi kan erkende er forestillingsbilleder baseret på sanseerfaring, falsk, fordi det eneste, vi henviser til

6 med påstanden, er os og virkeligheden som et forestillingsbillede, og ikke os og virkeligheden givet uafhængigt af sanseerfaringer som kendsgerning. Følgen er, at vi ikke udfra sanseerfaring kan hævde, at der ikke gives en ydre verden eller ikke findes andre bevidstheder. Det ville kræve at vi kunne 'træde ud af vort eget hovede', dvs. se tingene uafhængigt af vore sanser. Det kan vi ikke.

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden!

1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! 1. Angiv et Gettier-eksempel, altså et eksempel på en sand begrundet overbevisning, der ikke udgør viden! Parterapeuten konsulterer Bjarne og Minna der har problemer i forholdet med hensyn til utroskab.

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person

En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person En spekulativ teori om hvad det vil sige at være en normal person Introduktion Jeg har i længere tid gået og spekuleret over hvad dette egentlig vil sige; hvad vi mener når vi siger, at en person er normal

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998

Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Selvreference i begrænsningsresultaterne

Selvreference i begrænsningsresultaterne Selvreference i begrænsningsresultaterne Thomas Bolander, IMM, DTU. tb@imm.dtu.dk To pointer: (1) Der skal kun meget lidt udover selvreference til for at få de klassiske logiske begrænsningsresultater.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

DRØMMEREJSEN. Mad med hjertet - til dig - STYRKER I KØKKENERNE PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT

DRØMMEREJSEN. Mad med hjertet - til dig - STYRKER I KØKKENERNE PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT DRØMMEREJSEN Mad med hjertet - til dig - STYRKER I KØKKENERNE PÅ SYGEHUS LILLEBÆLT Drømmerejsen Der er forudsætninger, der skal være opfyldt, før vi kan rejse. Der skal være en perron, der skal køre et

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1

Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Af Erich Klawonn Syddansk Universitet Sådan som jeg forstår det, er det det såkaldte omverdensproblem, der er hovedemnet eller

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Brug og Misbrug af logiske tegn

Brug og Misbrug af logiske tegn Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Fra uvirkeligt til virkeligt

Fra uvirkeligt til virkeligt 1 Fra uvirkeligt til virkeligt J.J. van der Leeuw www.visdomsnettet.dk 2 Fra uvirkeligt til virkeligt Af J. J. van der Leeuw Fra The Conquest of Illusion (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt, Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Epistemisk logik og kunstig intelligens Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere