N R. 2 J U N I DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N R. 2 J U N I 2 012 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN"

Transkript

1 N R. 2 J U N I DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Nyt fra bestyrelsen Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu Hvad koster dårlige klove og ben? Min favoritko Racens tyre DRH med kg mælk over 30 år 38 Landsskuet Agro Nord

2 Viking din genetik partner VikingDanmark udbetaler 10 mio. kr. bonus til Danske kvægbrugere 10 mio kr. i bonus Viking har haft et ekstraordinært stort sædsalg i Viking-landene og stor succes på eksportmarkederne i 2011 med salg af topgenetik derfor kan Viking nu give bonus til alle danske kvægbrugere Som kvægbruger ejer du Viking når det går Viking godt, så tilgodeses du som kvægbruger Bonus udbetales kvartalsvis bagud og gives i form af 10% på sæd der købes resten af 2012 I Viking får alle bonus uden forhandling af prisen Kontakt Vikings rådgivere eller inseminører de er alle klar med information om Vikings Toptyre Jo højere kvalitet af genetik du køber, jo mere i bonus! Få din andel af bonus brug topgenetik fra VikingDanmark

3 DC Skiftedag Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jørgen Schelde Pedersen Flemming Petersen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Nyt fra bestyrelsen Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu Holstein koen har potentiale til endnu højere ydelse Kan DU regne dén ud?! Hvad koster dårlige klove og ben hos dig? Find de halte køer nemt og hurtigt Klovregistreringerne Kun svag sammenhæng mellem klovens farve og klovsygdomme Min favoritko NTM virker i alle besætninger Avlens store forklarings mæssige udfordring Kan man få gode resultater med lavt NTM? Racens tyre God registrering af lineære egenskaber for eksteriør, hvordan sikres dette?.. 36 DRH med kg mælk over 30 år.. 38 Meget mælk og se hammer godt ud er målet Landsskuet Godkendte dommere Sydafrika Agro Nord Agro Nord god auktion Afkomsgrupper Agro Nord EXPO BULLE, Schweiz Kort nyt Ungdom Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Han Hopman, Olav Vibild, Jens Tønnesen samt med - arbejdere i Viking og Dansk Holstein Forsidebillede: Tirsvad Bob Jamaica kigger også efter at det grønnes derude. Foto: Elly Geverink Med forårets komme blev det skiftedag i Dansk Holstein. Peder V. Laustsen takkede af efter 13 år som formand, og jeg blev valgt som ny formand og Johnny Nielsen som ny næstformand. Jeg vil her endnu en gang udtrykke en stor tak til Peder for det store arbejde, han har gjort for Dansk Holstein. Det er med stor respekt for arbejdet i Dansk Holstein, at jeg nu har sat mig i formandsstolen, og jeg vil gerne takke for den tillid, som bestyrelsen har vist mig, jeg vil gøre alt for at leve op til den. Dansk Holstein har i de år, der er gået siden dannelsen af Dansire og senere VikingGenetics, opnået stor respekt som dem, der sætter målene for avlen med Holstein-køer i Danmark, og i Norden primært sammen med svenskere og finner. NTM indekset og avlsmålet er hovedopgaven i Dansk Holstein. Det skal vi holde fast i, og samtidig skal vi være en bred forening, der kan rumme alle, der har interesse for avl med Holstein-køer, også selv om de avler efter en lidt anden linje end den økonomiske ko, som det meget store flertal ønsker. Vores base i Dansk Holstein er jer mælkeproducenter med Holstein køer, det er jeres ønsker og ideer, som gennem diskussioner i jeres lokale avlsforening og videre i avlsforum er det, der danner grund - laget for Avlsforeningen Dansk Holsteins bestyrelsesarbejde. Der har gennem de seneste næsten 2 år været ført diskussion både lokalt og i avlsforum om sammensætning og vægtning af de enkelte elementer i NTM. Især omkring krop, lemmer kontra klovsundhed samt yver og malketid. Bestyrelsen er nu ved at færdiggøre sit forslag til ændringer, og der bliver nok ikke plads til at krop igen får vægt i NTM, da krop ikke giver en målbar økonomisk fremgang i mælkeproduktionen. I stedet vil det være nemmere i insemineringsplanerne at lægge vægt på del-elementerne i krop, eksempelvis størrelse, så vi forsat kan have ensartede og harmoniske Holstein-køer. De påtænkte ændringer i NTM skal her i sommer rettes til sammen med repræsentanter fra Sverige og Finland, inden det fælles forslag forelægges NAV. Det nordiske samarbejde er meget vigtigt, da vi har fælles avlsmål og avlsværdital, og jeg ser frem til at møde kollegaer fra de andre nordiske lande, så vi i fællesskab kan udbygge interessen for Holstein-koen og sikre fremgang for den ko, som mælkeproducenterne ønsker. Når disse linjer læses, er forår ved at blive sommer, dyrskuesæsonen er i gang, og vi kan mødes med kollegaer, naboer og forbrugere og vise dem vore bedste dyr. Det helt store højdepunkt er selvfølgelig Landskuet, og jeg glæder mig til at møde jer alle til en snak om Holstein-koen. Min telefon og mail er altid åben for ris og ros samt gode ideer! Jeg hører gerne fra jer. RIGTIG GOD SOMMER Kristian Nielsen Nr Dansk Holstein 3

4 Vores drive-in restaurant UDVIKLING. FLEKSIBEL FRISK FODRING Ved du egentlig hvor lang tid du bruger på at fodre dine køer? Lad det automatiske fodringssystem Lely Vector tage over, så du driften af din gård. Sulten efter mere? innovators in agriculture

5 Nyt fra bestyrelsen Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Avlsforeningen for Dansk Holstein har fået ny formand og næstformand samt to nye i bestyrelsen. Ved konstitueringen blev Kristian Nielsen og Johnny Nielsen valgt som henholdsvis formand og næstformand. I Vestjydens Hol - stein har Flemming Petersen afløst Peder V. Laustsen som formand og i Himmerland Holstein har Anton Hammershøj afløst Bert Groen. Efter de mange år på formandsposten måtte der findes en afløser for Peder V. Laustsen som formand. Med i alt 13 år på denne post er enhver forandring her jo ny, men den nye forandring har Kristian Nielsen kastet sig ud i efter 1 år som næstformand og prøveperiode. Johnny Nielsen blev efterfølgende valgt som næstformand. Et formandskab, der har lovet at kæm pe for Dansk Holstein og avls foreningens beståen på linie med de seneste år. Der har til spørgs målet om avlsforeningens berettigelse altid været meget bred opbakning i både bestyrelse og avlsforum. Og det er helt i tråd med ledelsens ønsker. Lidt om formanden Kristian Nielsen er 50 år og gift med Lene, der er sygeplejerske i hjemmeplejen. Vi har tre børn: Anne læser til dyrlæge (er færdig til jul), Anders er undervejs som er faglært landmand og Søren starter på EUX landbrug i Formand Kristian Nielsen (t.h.) og næstformand Johnny Nielsen skal nu lede bestyrelsen og Dansk Holstein videre ad vejen Viborg efter sommerferien. Jeg har i hele min tid som selvstændig landmand været involveret i organisationsarbejde i landboforeningens udvalg for økonomi og samlet 7 år i bestyrelsen for Landbo Thy. Avlsarbejdet har nok haft den største plads med over 20 år i den lokale avlsforenings bestyrelse, 5 år i Kvægavlsforeningen HMT, heraf de 2 sidste som formand, hvor jeg var med i arbejdet med dannelsen af Dansire. Derudover har jeg været lokal kåringsdommer i nogle år. På vores bedrift har vi 160 Dansk Holstein-køer plus opdræt, og vi driver 205 ha, hvoraf de 95 ha er lejet. I skuffen ligger en miljøtilladelse til 300 køer, og den venter på, at det igen bliver lettere at få en ordentlig finansiering. Vi avler efter NTM, hvor klovsundhed vil blive vægtet meget højt, da det er vores største udfordring i Nr Dansk Holstein 5

6 Dansk Holstein bestyrelse. Fra venstre Carsten Port, Anton Hammershøj, Erik Jørgensen, Erik Hansen, Carsten Hedegaard, Bo Skovbjerg Nielsen, Flemming Petersen, Søren Knudsen, Peter Stephansen, Kristian Nielsen, Torben Rasmussen, Johnny Nielsen, Jørgen Schelde Pedersen og Karoline Holst. hverdagen. Jeg vil gerne have køer, der kan æde store mængder grovfoder, og som er ensartede i størrelse. Derudover er malkeorganer og malketid vigtige, og jeg vil helst ikke gå på kompromis med ydelse. Avlen har ændret sig meget de seneste år med indførelsen af genomisk selektion, og meget mere foregår ved skrivebordet frem for på staldgangen. Det giver nye udfordringer, men også nye muligheder. Helt nye egenskaber kan komme til i avlsmål, f.eks. drivhusgasser og andre miljørelaterede forhold, mælkens ernæringsværdi samt egnethed til at lave bestemte produkter kan blive aktuelle i nær fremtid. Allerede nu er forskerne ved at se på et indeks for kalvedødelighed efter fødsel, og alle disse ting kan kun lade sig gøre, hvis de får gode registreringer fra bedrifterne. Vi kommer i Dansk Holstein til at tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang disse nye indekser skal indgå i NTM, og uden at vi går på kompromis med de basale ting som ydelse, lemmer, klovsundhed og frugtbarhed, og at vi stadig har en ko som er attraktiv for brugerne. Johnny Nielsen Både Kristian og Johnny blev indvalgt i bestyrelsen i marts 2009, så de følges ad videre frem, idet John ny nu er ny næstformand. I 2009 præsenterede vi Johnny, og her er en up-date på ham: Johnny Nielsen har 240 ha og 230 køer hovedparten Holstein i en 5 år gammel stald med 3 malkerobotter. Der er 2 faste medhjælpere, men dertil er faderen en velkommen hjælp, så der sammen med Stine også er tid til familien med 3 små børn og lyst til lidt engagement i andre ting uden for bedriften. Nye i bestyrelsen Som afløser for Peder V. Laustsen i Vestjydens Holstein blev næstfor- 6 Dansk Holstein Nr

7 manden Flemming Petersen forfremmet til ny formand. Flemming har på gården i Steens ved Ribe 120 ha og 150 køer. Til besætningen bruges et bredt spektrum af tyre fra ind- og udland, herunder mange genomisk testede tyre, og al sæden købes gennem Viking. Flemming har været med i den lokale avlsforening i snart 20 år, og han var i en kortere periode inden fusionen til Dansire også med i Kvægavlsforeningen Vest - jyden. Sammen med Anette og børnene er der gang i sporten, gymnastik og fodbold, og Flemming har været leder for gymna - stik hold gennem en årrække. bl.a. en Miss Holstein. Der arbejdes en del med genomisk test for at finde de bedste dyr og derpå lave ægtransplantationer, og en del kalve sælges til VikingGenetics og kvægavlsforeninger i Tyskland m.v. Umiddelbart inden jul kom Ka ro - line Holst som ny raceformand hos DRH med i avlsforeningens bestyrelse som observatør og efterfølger for Aksel Kristensen, der havde valgt at stoppe efter mange år i Hærvej, Dansire og Viking. Karoline driver sammen med Frode Thule Jensen, en bedrift ved Øster-Vrå med rødbrogede og sort brogede køer ligeligt fordelt. Med disse er familien bl.a. flittige udstillere på dyrskuet i Hjørring. Karoline har arbejde uden for bedriften og var for en række år tilbage sekretær i kvægavlsforeningen HMT. Frode, der tidligere har været formand for avlsforeningen Vendsyssel Holstein, er nu i det politiske arbejde i byrådet, så de hjælpes ad på skift med at passe besætningen i et godt teamwork. I Himmerland Holstein er Anton Hammershøj valgt til at afløse Bert Groen. Anton Hammershøj har tidligere siddet i avlsforeningen fra TAURUS, og ved fusionen til Dansire havde racebestyrelsen 2 tilforordnede i avlsforeningens bestyrelse, hvor Anton var den ene. Anton har været aktiv i organisa - tions arbejde lokalt og gennem de seneste 10 år især brugt megen tid i Dansire og Viking. Her har han valgt at stoppe men forsætter så - ledes i Avlsforeningen Dansk Holstein. Bedriften i Stenild omfatter 170 ha med 200 køer. Kostalden blev i 2008 udvidet og renoveret med bl.a. 3 robotter, og der blev nybygget ungdyrstalde. Besætningen udstiller en del på Agro Nord, Landsskuet og i Hobro og har hentet Nyt gårdskilt Mål: 70 x 100 x 0,5 cm Plade: Opskummet PVC Billed: Printet med serigrafifarve på UV bestandig folie Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf Nr Dansk Holstein 7

8 Peder V. Laustsen trækker ikke stikket ud endnu Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Den 13. marts takkede avlsforum og kolleger fra tidligere bestyrelser i det vestjyske samt fra Avlsforeningen Dansk Holstein Peder V. Laustsen for hans store indsat gennem en lang årrække. Der var mange taler og gaver som tegn på tak for indsatsen. Ca. 150 personer deltog i fejringen af den store indsats, som Peder V. Laustsen har udført for bl.a. den sortbrogede ko, men endnu bredere i kvægavlsforeningen Vestjyden. Fra alle sider blev peget på den tilgang til opgaverne, som har været Peders kendetegn, lyttende og så med evnen til at trække konklusionen igennem på rette tid. For alle er de seneste år jo altid en kolossal udvikling, men sådan har det nok altid været, men når man i fællesskab får samlet kvægavlen og får et godt resultat ud af dette, kan med god sindsro se tilbage på dette. Og det kan Peder V. Laustsen. På denne dag blev der også delt roser ud til fru Henny for hendes indsats derhjemme, idet det bevirkede, at manden altid roligt kunne passe sine folkevalgte pligter og så ellers vende hjem og hoppe ind i færdiggørelsen af arbejdet. Som i det organisatoriske arbejde var der altid overblik over det der skulle gøres derhjemme, og arbejdet var tilrettelagt, så det kunne løses uden mandens fulde medvirken. Fra alle sider blev udtrykt en stor tak for arbejdet, men efterfølgende valgte den nye bestyrelse ved konstitueringen, at Peder tog endnu et år eller to i Bovi-Denmark og Landsskuet, og pt er han formand i begge organisationer. Så der er ikke helt fri endnu, kun lidt længere frikvarterer til en masse andre sysler derhjemme og sammen med Henny. Tak for 23 år i avlsforeningens tjeneste. 8 Dansk Holstein Nr

9 Nr Dansk Holstein 9

10 Holstein koen har potentiale til endnu højere ydelse Af free lance journalist Erik Kjærgaard Christensen Den genomiske test blev det store tigerspring fremad i avlsarbejdet. Det er et redskab, som fremadrettet eksempelvis også kan anvendes til at skaffe mere fedtmarmoreret kød på slagtedyrene, samt til at forbedre køernes evne til at udnytte foderet, siger Peder V. Laustsen, der for nylig stoppede som formand for Avlsforeningen Dansk Hol - stein. Den netop afgåede formand for Avlsforeningen Dansk Holstein, Peder V. Laustsen, lægger ikke skjul på, at det er med både tilfredshed og stolthed, at han nu har givet stafetten videre efter 23 år i bestyrelsen for avlsforeningen. Men han advarer meget mod at hvile på laurbærrene. Vi har sat den mangeårige frontkæmper for det sortbrogede malkekvæg stævne ved køkkenbordet i den dejlige, nybyggede beboelse, som han og hustruen, Henny Laust sen, har fået opført på deres 15 hektar store skovejendom på Øster Vedsted Mark et par kilometer syd for Ribe. Som jeg ser det, er Dansk Hol - stein koens store styrke i al sin enkelhed, at hun kvitterer for god pasning, fordi hun har potentialet også til meget mere end de aktuelle ydelsesresultater udtrykker. Her er vejen frem at finde det svageste punkt ved koen, for sådan et er det jo altid, påpeger Peder V. Laustsen. Ydelsesmæssigt tigerspring Ydelsesmæssigt kan man vist godt tillade sig at sige, at vores race har taget et tigerspring, for her nærmer vi os jo en fordobling over de seneste 40 år. Yverne er blevet langt bedre, og køerne er blevet Allerede for mange år siden sagde jeg, at hvis vi skulle få en god medhjælper, der er 30 år yngre end mig, og som vi synes om, så skulle han have chancen for at overtage bedriften, når den tid kom. Da Lars Hansen kom hertil for 13 år siden, gik der kun et par år, inden vi luftede tanken for ham, fortæller Peder V. Laustsen. større, så de kan omsætte større mængder grovfoder, konstaterer han og tilføjer: En del af fremtidens ydelsesstigning skal nok opnås via tiltag, der ligger uden for koen, nemlig gennem dyrkning af grovfoder af en endnu højere kvalitet og med en mere optimal sammensætning af næ - ringsstoffer, så anvendelsen af indkøbte fodermidler kan reduceres. Vacciner mod klovsygdomme Peder V. Laustsen mener i øvrigt, at de seneste fem års indsats for klovsundheden har lagt grunden til yderligere forbedringer på dette punkt. I den forbindelse slår han til lyd for den tanke, at der måske kan udvikles vacciner mod diverse klovsygdomme. Et af de mål, der måske skal fokuseres på i det fremtidige avlsarbejde, er fremavl af køer, der udleder mindre metan, siger den nu forhenværende Holstein-formand, der i øvrigt råder til, at man hele tiden husker på at lytte til forbrugerne. Skal jeg pege på det vigtigste, der er sket indenfor avlsarbejdet i de omkring 30 år, jeg har deltaget i det på forskellige måder, må det være, da den genomiske test blev taget i brug for 4-5 år siden som erstatning for alt det, vi troede var det rigtige. Her tænker jeg for eksempel på Fy-Bi-projektet, som blev resultatløst, siger han. 10 Dansk Holstein Nr

11 Vi kunne godt have fortsat nogle år endnu. Men vi føler, at vi er stoppet på et godt tidspunkt, mens vi stadig er ved godt helbred, så vi har mulighed for at bruge tid på andre ting, lyder det fra Henny og Peder Laustsen. De er her fotograferet ved indgangen til deres nye hjem. Genomiske tests Den genomiske test blev det store tigerspring i avlsarbejdet. Det er et redskab, som fremadrettet eksempelvis kan anvendes til at skaffe mere fedtmarmoreret kød på slagtedyrene, samt til at forbedre køernes evne til at udnytte foderet. I øvrigt tror jeg også, at der kan ligge nogle gevinster og vente forude ved at udnytte det elektroniske udstyr i staldene endnu bedre, fortsætter Peder V. Laustsen. Dansk Holstein er hurtigt på vej fremad, ikke mindst på grund af populationens betydelige størrelse. Ved at øge brugen af kønssorteret sæd, ægtransplantationer og genomisk selektion kan avlsarbejdet speedes yderligere op. Herved kan vi holde udlandets interesse for vores race intakt, så måske 20 procent af kvierne kan eksporteres, siger han og tilføjer: De penge, der kommer ind fra eksport af dyr og sæd, er jo lige så gode som mælkepenge. Holstein-formand i 13 år Peder V. Laustsen begyndte som kåringsdommer i Syv år senere, i 1989, blev han valgt ind i bestyrelsen for det daværende SDM på landsplan. Efter tre år her overtog han næstformandsposten, som han beklædte i syv år. I 1999 afløste han Kaj Ole Pedersen som formand for den landsdækkende avlsforening. Sideløbende med bestyrelsesarbejdet her var han i årene 1991 til 1997 med til at udføre kåringsarbejdet i Landstilsynsbesætningerne. Det har været spændende at være med i avlsarbejdet, og jeg føler mig privilegeret over at have været med i så mange år, siger Peder V. Laustsen. På det mere lokale plan var han som bestyrelsesmedlem i 1994 med til at lægge den lokale avlsforening sammen med raceafdelingen i den daværende Kvægavlsfor - eningen Vestjyden. Hensigten med denne sammenlægning var at give de lokale medlemmer mere indsigt i avlsarbejdet. Velorganiseret avlsforening Noget af det, der glæder Peder V. Laustsen, er, at Avlsforeningen Dansk Holstein i dag kan betegnes som en meget velorganiseret avlsforening, selv om opbakningen ikke hele tiden har været lige helhjertet fra alle i medlemsskaren. Nr Dansk Holstein 11

12 Til Henny og Peder Laustsens nye hjem hører en stor have med sø. Her ses parret i deres endnu ikke helt færdiganlagte have med Ribe Domkirke i baggrunden. Det er jo en kendsgerning, at der i de seneste 5-10 år har været nogle medlemmer, som har stillet spørgsmålstegn ved, om det dybest set tjener noget formål at drive en avlsforening som vores. Selv er jeg selvfølgelig ikke i tvivl om, at Avlsforeningen Dansk Holstein har en vigtig funktion, siger han og uddyber: Lige nu er der tilsammen knap medlemsbesætninger i de 13 lokalforeninger. Hver af disse lokalforeninger har hver især typisk tre til fire årlige arrangementer, hvor der hver gang typisk samles imellem 75 og 250 deltagere. Uundværlig model Den model ser jeg som uundvær - lig. Hertil kommer, at racens avlsmål defineres i Avlsforeningen Dansk Holstein, hvilket ikke vil kunne erstattes af det, der ligger i VikingDanmark, påpeger Peder V. Laustsen. Som systemet fungerer i dag, bliver alle besætninger, der bruger over 10 doser sæd fra Holstein-tyre om året, automatisk medlem af avlsforeningen. For hver dosis Holstein-sæd, der bruges, går der 4,00 kroner til den landsdækkende avlsforening. Det er efter den afgåede formands opfattelse et godt og rimeligt system, for det har altid været en kæphest for ham, at besætningerne skal bidrage til avlsarbejdet, både lokalt og på landsplan. Trak sig ved årsskiftet Henny og Peder V. Laustsen trak sig ved årsskiftet helt ud af Sønderfenner og overdrog bedriften til Lars Hansen, der blev ansat som medhjælper i 1999 og har været medejer i de seneste år. Allerede for mange år siden sagde jeg, at hvis vi skulle få en god medhjælper, der er 30 år yngre end mig, og som vi synes om, så skulle han have chancen for at overtage bedriften, når den tid kom. Da Lars Hansen kom hertil for 13 år siden, gik der kun et par år, inden vi luftede tanken for ham, fortæller Peder V. Laustsen. Vi kunne godt have fortsat nogle år endnu. Men vi føler, at vi er stop pet på et godt tidspunkt, mens vi stadig er ved godt helbred, så vi har mulighed for at bruge tid på andre ting, siger han. Fra deres nye hjem har Henny og Peder V. Laustsen direkte udsigt til Sønderfenner lige på den anden side af landevejen imellem Ribe og Tønder. 12 Dansk Holstein Nr

13 GAVE IDÉ UR Fra deres nye hjem har Henny og Peder V. Laustsen direkte udsigt til Sønderfenner lige på den anden side af landevejen imellem Ribe og Tønder. Vi har det utroligt godt med at være forhenværende. Nu kan vi få tid til ferie og til at dyrke andre interesser, siger Peder V. Laustsen. Fri for ansvar Det giver naturligvis mange tanker hos parret at kunne gå og kigge på den bedrift, som er hans fødehjem, og som de sammen drev i 39 år. Men de føler sig tydeligvis veltilpasse med at være fri for ansvaret efter mange års dagligt slid uden ret meget ferie og fritid. Vi har det utroligt godt med at være forhenværende. Nu kan vi få tid til ferie og til at dyrke andre interesser, siger Peder V. Laustsen, der blandt andet er begyndt at spille golf. Den 15 hektar store skovejendom blev købt for fire år siden. Cirka 12 hektar er tilplantet, mens resten er en stor have med en sø ved den nybyggede beboelse. Dansk Holstein tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartz - værk med dato. Gedigen stållænke. Diskret Dansk Holstein-ko trykt på skiven. Et flot og præ - sentabelt ur, der tåler at blive brugt! Uret har ridsefrit safirglas. Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. Dansk Holstein tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax: Nr Dansk Holstein 13

14 Dam: Regancrest S Chassity-ET EX-92 2nd Dam: Regancrest Cinderella EX-92 3rd Dam: Regancrest-PR Barbie-ET EX-92

15 Kan DU regne dén ud?! Hvad koster dårlige klove og ben hos dig? Af chefrådgiver Anne-Mette Søndergaard, Kvæg LandboNord Kan det betale sig at gøre noget mod klov- og lemmelidelser? Ja, det komme vel an på hvad det koster dig, og hvad det koster at gøre noget ved det. Dårligt bentøj kan opstå af mange forskellige årsager, DD, sålesår, tykke haser, laminitis, lang stå tid, mangelfuld klovbeskæring, ringe kvieopstaldning osv osv men hvis malkekoen er halt og stivbe- net, belaster det hende, og hendes aktivitet er nedsat, hun har ondt, hun forsluger sig, når hun æder, og alt dette har en negativ værdi. Tab og omkostninger Prøv herunder at lave et overslag på, hvad dårlige klove og ben koster! Beregningen er et groft skøn på hvad det betyder for en gennemsnitsko, der er ramt af dårlige klove og/eller ben. Det giver dog Hvor mange halte køer/belastede køer har du Årskøer % halte Antal halte køer Eksempel Dine tal Mælketab pr halt ko Antal x4 kg* X DB/kg EKM fra EFK Pr år halte køer mælk/dag Brug egne tal Eksempel kg 1,70 x 160 = 272 kr/dag 365 dag x 272 kr = kr Dine tal *typisk mangler en halt ko 4 kg i snit Nedsat foderudnyttelse Antal X 4 FE** x Pris/FE fra EFK Pr år halte køer dag Brug egne tal Eksempel FE 1,45 x 160 = 232 kr/dag 365 dag x 232 kr = kr Dine tal **typisk æder en halt ko 4 FE om dagen, som man IKKE får mælk for Døde/udsatte pga ben/klove x? kr/ko Eksempel 10 = kr Dine tal nogen forståelse for, hvad en halt ko koster dig hver dag/hvad du kunne have haft i indtægter, hvis hun ikke var halt. Døde/aflivede/udsatte sidste 12 måneder Se på Afgangsårsager: hvor mange er sat ud eller døde pga dårligt bentøj det sidste år? + Alt det vi mangler Hvordan værdiansættes manglende opspring og dårligere reproduktion i øvrigt?? Ekstra strøelse til aflastningsboks? Ekstra arbejde til at genne køer? Ekstra beskæring, forbinding og reparation, når man er kommet bagefter? vågne nattetimer over hvor ringe de køer går? risiko for afvigelser ved ARLAaudit? risiko for KO ved velfærdskontrol osv. osv. Hvad kan ? = kr +? betale af ekstra indsats? Hvad kan dit beløb i den røde kasse betale af ekstra indsats? I alt pr. år = Nr Dansk Holstein 15

16 Find de halte køer nemt og hurtigt Peter T. Thomsen, seniorforsker, dyrlæge, ph.d., Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Moderne mælkeproducenter har travlt og har derfor brug for hjælpemidler, som nemt og hurtigt kan udpege halte køer. Halthed blandt malkekøer er et væsentligt problem i moderne mælkeproduktion. Halthed medfører nedsat dyrevelfærd, økonomiske tab og ekstra arbejde for mælkeproducenten. Samtidig har en moderne mælkeproducent en travl hverdag. Det skønnes, at en gennemsnitlig dansk mælkeproducent har mindre end 10 sekunder til at producere 1 liter mælk. Tidligere udenlandske undersø - gel ser har vist, at mælkeproducenter generelt kun opdager % af de reelt halte køer i besætningen. Det er vigtigt at kunne identificere de halte køer både for at kunne behandle enkeltdyr og for at kunne følge udviklingen i besætningen over tid. Hvis du ikke kan finde den halte ko, kan du heller ikke gøre noget ved den! Der er derfor behov for nye metoder, som kan hjælpe mælkeproducenten med at identificere halte køer uden brug af (for meget) manuelt arbejde. Halte køer står ofte med krum ryg Identifikation af halte køer er traditionelt sket ved hjælp af en så - kaldt halthedsvurdering. Køernes bevægelse bliver typisk vurderet på en skala fra 1 (normal gang) til 5 (svær halthed). Halthedsvurderingen tager kun ca. 1 minut pr. ko, men i en stor besætning vil det alligevel tage adskillige timer at halthedsvurdere samtlige køer. Det er der ikke tid til i en travl hverdag! De fleste halthedsvurderingssystemer bruger ryggens krumning som ét af en række symptomer på halthed. Halte køer vil nemlig typisk stå med krum ryg. Vi undersøgte derfor, om halte køer kan identificeres udelukkende baseret på, om de står med krum eller ret ryg. Hvis det var tilfældet, kunne metoden bruges som en hurtig metode til udpegning af halte køer. Undersøgelsen omfattede 454 mal kekøer fra 3 besætninger. Kø - er ne blev halthedsvurderet om formiddagen, og om eftermiddagen blev det registreret, om de stod med krum eller ret ryg. Vi fandt ud af, at man ud fra ryggens krumning alene kunne identificere 50 % af de reelt halte køer. Hvis en ko blev klassificeret som halt baseret på ryggens krumning, var der til gengæld 86 % sandsynlighed for, at hun reelt var halt. At metoden kan identificere halvdelen af de halte køer lyder umiddelbart ikke imponerende, men hvis man sammenligner med alternativet, hvor mælkeproducenten typisk kun er i stand til at udpege en fjerdedel af de halte køer i besætningen, er der jo tale om en betydelig forbedring. Metoden kræver kun et minimum af manuelt arbejde. Du kan ek- 16 Dansk Holstein Nr

17 Kvægkongressen 2012 Det var et kanongodt emne: Halte køer i en travl hverdag, og som det eneste måtte der laves en TREDJE runde for at alle interesserede kunne få en chance for at høre om problemernes omkostninger og løsning. Derfor får I læsere dem i en forkortet version. Keld Christensen sempelvis få et hurtigt overblik over de halte køer i besætningen ved at bruge nogle få minutter på at observere køerne, mens de står på opsamlingspladsen inden malkning. Tabel 1. Sammenhæng mellem halthedsscore (1: normal gang; 5: svært halt) og gennemsnitlig varighed af den enkelte liggeperiode. Halthedsscore Gennemsnitlig varighed af liggeperiode (minutter pr. liggeperiode) 1 59,9 2 59,1 3 70,8 4 77,2 5 99,1 Køer med klovlidelser har længere liggeperioder Halthedsvurdering, automatisk registrering af liggetid og registrering af klovlidelser i forbindelse med klovbeskæring er tre forskellige måder at vurdere klovsundhed på. Klovlidelserne er det mest direkte mål for klovsundheden, men da malkekøer typisk kun klovbeskæres 2-3 gange årligt, er der behov for at se på andre metoder til vurdering af klovsundhed. Vi undersøgte derfor sammenhæn - gen mellem de tre mål for klov - sund hed hos malkekøer fra 42 besætninger. Køerne blev halthedsvurderet, og liggetiden blev registreret ved hjælp af såkaldte IceTags. IceTags registrerer automatisk om koen går, står eller ligger. Desuden blev klovlidelser registreret i forbindelse med en klovbeskæring i besætningen. Resultaterne viste ikke overraskende, at halte køer havde en voldsomt forøget risiko for at have en klovlidelse. Sandsynligheden for at finde en klovlidelse var således mere end 19 gange højere hos en ko med halthedsscore 5 (svært halt) i forhold til en ko med halthedsscore 1 (normalt gående). Mere interessant var det imidlertid, at halte køer og køer med klovlidelser havde en længere gennemsnitlig varighed af deres liggeperioder. Jo mere halt, jo længere tid ligger koen ned ad gangen. Sammenhængen mellem halthedsscore og liggetid er vist i Tabel 1, hvor man kan se at normalt gående køer ligger ned ca. 1 time ad gangen. Hos svært halte køer varer hver enkelt liggeperiode typisk 1½ 2 timer. Når den halte ko først er kommet ned at ligge, bliver hun altså liggende væsentligt længere tid. Der var også en tydelig sammenhæng mellem den gennemsnitlige varighed af liggeperioderne og risikoen for, at koen havde en klovlidelse. Jo længere liggeperioderne var, jo større var sandsynligheden for, at koen havde en klovlidelse. Risikoen for at koen havde en Nr Dansk Holstein 17

18 Klovregistreringerne Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Antallet af klovregistreringer er tilsyneladende nu på et konstant højt niveau, dermed ikke være sagt vi ikke kan komme op på et endnu højere antal, så bed nu om registrering ved næste klovbeskæring og også når du laver egen behandlinger. Antal klovbeskæringer pr. mdr Indberetning fra klovbeskærere i 2011 og 2012 Antal klovbeskæringer Antal besætninger Antal besætninger - opsummeret Månedligt går der data på klovbeskæringer ind i Databasen. Disse data kommer fra besætninger. Med dette antal besætninger ved vi alle, at dette kunne fordobles, og vi ville få langt bedre managementredskaber og bedre avlsværdital og avlsmæssige udviklinger. I dagligdagen vil der være mere fokus på problemerne, når der ligger gode registreringer. Det er muligt at sætte forebyggende ind, og det År - måned Antal klovbeskæringer 01/06/ /05/2012 : fordelt på besætninger er derfor muligt at reducere omkostningerne. På den avlsmæssige udvikling og ikke mindst avlsværditallet Klovsundhed er sikre avlsværdital en vigtig ingrediens i avlsarbejdet Klovbeskærerne kan nu indberette direkte på deres håndterminaler og besætningsejerne kan også indberette via Dyreregistreringen, så alle kanaler står åbne flere informationer. Find de halte køer... fortsat fra side 17 klovlidelse steg med ca. 8 % for hver gang den gennemsnitlige længde af liggeperioderne steg med 10 minutter. Udstyr til automatisk registrering af køers liggetid findes på markedet i dag, og selvom metoden rummer en vis usikkerhed, er der alligevel interessante perspektiver i at bruge automatiske registreringer af køers liggetid til at udpege køer med klovproblemer. For mange halte køer og for lidt tid til at gøre noget ved det Jeg har sat fokus på to centrale problemer i moderne mælkeproduktion: Der er mange halte køer, som bør identificeres og behandles, og samtidig er mælkeproducentens tid begrænset. De to metoder, som er blevet præsenteret her, kan hjælpe dig med at identificere halte køer helt uden brug af manuelt arbejde eller med kun et minimum af manuelt arbejde. Hvis du ikke opdager de halte køer, kan du heller ikke gøre noget ved dem! 18 Dansk Holstein Nr

19 Mulighedernes es land BasisFeeder Mineralerne i BasisFeeder er beskyttet af en gummiplade mod bl.a. regnvand og gødning BasisFeeder er opdelt i tre rum så der er plads til både ædlystmineraler og mineralspande på en og samme tid De skrå kanter og højden gør at dyrene hverken tipper den omkring eller træder op i den BasisFeeder er specielt velegnet egnet til kvæg med horn MineralRocker Nyt navn samme me produkt Mineralblandinger r fra Vitfoss Indeholder kun letoptagelige og velsmagende råvarer Indeholder tilstrækkeligt med mineraler, der er en forudsætning for høj tilvækst Har et højt indhold af magnesium, der forebygger ger græsforgiftning Indeholder organisk selen, der styrker immunforsvaret og medvirker til at styrke livskraften hos den nyfødte kalv

20 aaa TL TV MAN-O-MAN X LAUDAN X JEFFERSON Photo: KeLeKi NTM +37 Y-indeks 126 M-indeks 123 F-indeks 117 P-indeks 127 Yversundhed 108 Krop 100 Lemmer 105 Malkeorganer 111 Holdbarhed 133 aaa TL TV MAN-O-MAN X PRONTO X MORTY Photo: KeLeKi NTM +30 Y-indeks 125 M-indeks 121 F-indeks 123 P-indeks 124 Yversundhed 107 Krop 100 Lemmer 110 Malkeorganer 121 Holdbarhed 114 aaa TL TV Photo: KeLeKi FICTION RF X CANVAS X LIGHTNING NTM +32 Y-indeks 118 M-indeks 115 F-indeks 118 P-indeks 117 Yversundhed 102 Krop 92 Lemmer 115 Malkeorganer 116 Holdbarhed 124 Available through German Genetics International GmbH

21 Kun svag sammenhæng mellem klovens farve og klovsygdomme Af Anders Fogh, Kevin Byskov og Ulrik Sander Nielsen, VFL Kvæg I en norsk undersøgelse er klov - hornets farve og forekomsten af klovsygdomme registreret hos NRF-køer i 112 besætninger. I undersøgelsen indgik både besætninger med løsdrift og bindestalde. Klovfarven er registreret på højre bagklov i forbindelse med klovbeskæring og er inddelt i lys, blandet og mørk. Sygdommene, som blev registeret i undersøgelsen, er balleforrådnelse, såleblødning, sålesår, spaltebetændelse, blødning i den hvide linje og proptrækkerklov. Undersøgelsen viste en højere frekvens af såleblødning og hul væg hos køer med lyse klove i forhold til køer med mørke klove. Der var også en lidt højere frekvens af så leblødning og proptrækkerklov hos køer med klove, som har blandet farve i forhold til mørke klove. Højere risiko for såleblødning i lyse klove kan også være en effekt af, at det er nemmere at observere på lyse klove. Der kunne ikke findes en sammenhæng mellem klovfarven og forekomsten af andre sygdomme. Kommentar I Danmark, Sverige og Finland er der siden 2011 beregnet et avlsværdital for klovsundhed baseret på registreringer af klovsygdomme fra klovbeskærere. Formålet er at kunne avle efter bedre klovsundhed. Klovfarven er genetisk bestemt, og hvis der var en sammenhæng mellem klovens farve og forekomsten af klovsygdomme, kunne det være relevant at registrere og inddrage klovens farve som en egenskab i avlsarbejdet. Ud fra konklusionen fra den norske undersøgelse ser der dog ikke ud til at være en avlsmæssig gevinst i at anvende klovens farve i avlsarbejdet. Kilde: Sogstad, Å. M., Fjeldaas, T., og O. Østeraas. Acta Veterinaria Scandinavia 2011, 53:59 Nr Dansk Holstein 21

22 Aftenmødet 2012 Min favoritko Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Som ansvarlig for at fastsætte avlsmålet fandt bestyrelsen i Avls foreningen Dansk Holstein titlen: sådan er min favoritko, tolket af 3 forskellige Holsteinbrugere en god ide. Der var egentlig stor enighed om favorit - koen hos Oluf Bøgh, Hans Peter Hornbjerg og Niels Erik Haahr. Favoritkoen skal have en stor ydelse, og der skal være god sundhed og reproduktion, men her tilføjede indlederne, at det hang stærkt sammen med driftsledernes evner til at styre disse forhold. For alle 3 indledere gjaldt, at de ønskede et vist eksteriør, ikke af hensyn til dyrskuer (alene), men mere for at have en stærk og robust ko med evnen til at omsætte et stort foder og samtidig have gode lemmer og klove samt malkeorganer. Avlsforeningen har over det seneste år ved flere møder drøftet forslag og muligheder for ændringer i avlsmålet og sammensætningen af NTM som en følge heraf. Mange emner er på banen som de muligheder der kunne være ønske om ændring af. Ingen er i tvivl om at Holstein-koen skal og kan være højtydende, hun skal have gode anlæg omkring sundhed og reproduktion for at have mulighed for flere laktationer, men dertil hører også en række gode eksteriøregenskaber. Oluf Bøgh bruger NTM som overordnet søgekriterie men kigger også detaljer Oluf Bøgh, Nygaard Holstein På Nygaard er der økologisk mælkeproduktion gennem mange år. 260 ha er det areal vi har til bedriften. 230 Holstein-køer yder kg EKM. Der er 4 ansatte, og der malkes 2 gange dagligt. Der er ikke indkøbt dyr siden Vores favoritko er en ko, der er kendetegnet ved høj ydelse skabt på høj grovfoderandel. Koen skal have gode malkeorganer, stærke lemmer og klove samt være malkeprægede med stor kapacitet. De selektionskriterier vi søger i besætningen følger NTM, og derfor vælges tyrene fra toppen af NTMlisten. De fleste af toptyrene anvendes, men dog fravælges tyre med meget negative enkeltegenskaber. Fra toppen vælges herefter tyre og med disse tyre som de bærende laves insemineringsplan. Vi prioriterer således ydelse, malkeorganer, krop samt lemmer og klove højt. Hvis den eksteriørmæssige del skal uddybes, så er min favoritko 152 cm, hun må godt være malkepræget til en vis grad. Jeg kigger nok mest efter malkeorganer, der skal være i balance og med patterne placeret underkirtlerne. Jo, lemmer og klove skal da være i særklasse også. PS Skribenten har netop fået at vide af afkomsinspektøren, at ved kåring fornylig havde 75 køer en gennemsnitlig karakter for lemmer og klove på 85 points!! Hans Peter Hornbjerg vil have køer med godt malkepræg og kapacitet samt kanongode malkeorganer Hans Peter Hornbjerg, Hornbjerg Holstein Hornbjerg Holstein har 750 års - køer og produktion på 4 gårde. 22 Dansk Holstein Nr

23 Der er et systematisk arbejde med at flytte dyr (køer og kvier) afhængig af alder og laktationsstadie, og der er fuldtidsansatte. Der er krav til høj dyrevelfærd, og der er bl.a. sand i sengebåsene. Ydelsen er på godt kg mælk pr. årsko og mælkekvaliteten er god. Ligeledes er der i besætningen en halv snes køer med en livsydelse over kg mælk. Hans Peter Hornbjerg anfører, at der skal en god stærk ko til at yde på så højt niveau og holde så godt ud, så kg mælk opnår mange køer i besætningen. Min favoritko skal have en god størrelse og bredde, men det er mere vigtig, at hun har et malkepræg udtrykt gennem god afstand mellem ribbenene. Krydset skal have en korrekt hældning, vigtigt for hele bevægeapparatet og ikke mindst en god reproduktion. Endelig er vi meget kritiske med malkeorganerne, de skal være velbalancerede og velansatte. Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein Om Anderstrup Holsteins kan følgende fakta anføres: Der dyrkes 300 ha, heraf er 230 ha ejet. Her er 270 årskøer stk. opdræt. Ydelsen er kg EKM med 3 x malkning. Gns. celletal de seneste 12 måneder er Årligt laves ca. 150 ETkalve. Der er 5 elever ansat. Et højt DB er kravene til favoritkoen på Anderstrup, og der søges i de højeste samlede indeks i lande hvor vi søger nye tyre Avlsmål på Anderstrup Holstein er overordnet at skabe maksimalt DB i besætningen. For ar dette kan ske har vi følgende ønsker til favoritkoen: Den højtydende ko med et højt ansat yver og med stærk foryvertilhæftning. Hun har stærke lemmer og klove, en god kropsdybde, korrekt kryds retning samt passende brystbredde og mæl kepræg. Vi vægter de eksteriørmæssige egenskaber højt i vores avlsarbejde på Anderstrup og vi er derfor tilhængere af, at eksteriøret vægter lidt stærkere i NTM-indeks og at krop også vægtes i NTM. I praksis har kroppen en betydning for, om en ko kan optage en masse grovfoder og holde til at give kg mælk om året. Vi skal i NTM-sammensætningen nok holde os midt på vejen for at ramme flest mulige Holsteinavleres ønsker. Der er dog uden tvivl stor forskel på, hvilke krav og ønsker forskellige besætningen med lavt eller højt management har til det optimale NTM-indeks. Besætningen med lavt management har behov for en ko, der næsten udelukkende har kvaliteter på lemmer/klove samt de bløde egenskaber for at de kan overleve, medens der i høj-management besætningerne ofte sø - ges kvaliteter, der kan hæve overliggeren yderligere for, hvad en ko kan præstere. Med alle delindekser i NTM har vi alle mulighed for at søge de kvaliteter vi hver især har behov for i vores besætning. Vores tyreselektion sker ud fra top NTM-tyre, top RZG-tyre (tyske) samt top TPI-tyre (USA). Vores foretrukne total indeks er NTM. Vi går primært efter top NTM-tyre som besidder høje ydelses- og eksteriøregenskaber. Kort sagt er vores prioritering: Ydelse Malkeorganer Klove Bløde egenskaber Krop På Anderstrup skabes der et højt DB på køerne via primært en høj ydelse men også ved et stort salg af køer til levebrug, gennem de seneste 12 måneder er 83 % solgt til levebrug, 16 % til slagtning og 1 % død. Nr Dansk Holstein 23

24 Aftenmødet 2012 Besætningens dyr deles Oluf Bøgh H.P. Hornbjerg Anderstrup i 2 grupper Holstein Forskel mellem grupper i NTM 6,9 11,1 11,7 Protein, 1. lakt. (kg) 4,9 3,8 36,9 Fedt, 1. lakt. (kg) 5,5 1,7 34,1 Protein, 2. lakt. (kg) 18,0 16,3 14,8 Fedt, 2. lakt. (kg) 14,3 16,9 13,7 1. sidste ins, 1. lakt (dage) -8,7 1,6-5, sidste ins, 2. lakt (dage) 1,7-15,6 16,5 1 Andel som begynder 2. lakt. (%) 7,6 2,6 1,6 Andel som begynder 3. lakt. (%) 5,9 8,4 3,2 Andel med mastitis, 1. lakt. (%) -2,7-12,4 1,5 Andel med mastitis, 2. lakt. (%) 5,3-3,3-8,7 1 Ved mange skylninger vil der være problemer med at bruge drægtighedsresultater Blåt: Dyr i gruppe med højt NTM klarer sig bedre end dyr i gruppen med lavt NTM for den pågældende egenskab Rødt: Dyr i gruppe med højt NTM klarer sig ringere end dyr i gruppen med lavt NTM for den pågældende egenskab Ydelse, eksteriør og bløde egenskaber Fælles for de tre besætninger har de to eller alle tre egenskaber som ønsker hos deres favoritko. Ekste - riør måske i en lidt højere prioritet end sammensætningen i NTM betinger, men da alle tre besætninger er under et særdeles godt managementniveau er prioriteringen nok lidt anderledes end hvad avlsmålet og udvælgelsestryk er rettet mod gennem NTM. Andetsteds i denne artikelrække om min favoritko ses en artikel med forskelle på bedste og dårligste gruppe, når køerne deles efter NTM. Dette er også gjort med de 3 ovennævnte besætninger, og egentlig en ganske spændende undersøgelse. Enhver kan herefter sammenligne med resultaterne beskrevet i artiklen af Anders Fogh: NTM virker i alle besætninger. I sammenligningen er kvier født i 2006 og 2007 delt i halvdelene med det højeste og laveste NTM, og på produktionsdata er forskellene vist i 1. og 2. laktation for ydelse, frugtbarhed, overlevelse og mastitis. Uanset måske lidt forskelle i strategier i avlsarbejdet i de tre besætninger og lidt forskelle i ønskerne til favoritkoen, så viser tallene, at de tre besætninger opfører sig for de fleste delegenskaber som forventet. Det skal også her gøres opmærksom på, at netop ved enkeltbesætninger vil bevidste strategier omkring inseminering eller som ved den ene af de viste besætninger med mange ET kunne ændre billedet for en enkelt delegenskab. Som ved drøftelserne på aftenmødet har drøftelser i avlsforum og bestyrelse også understøttet, at NTM har en optimal sammensætning, hvor der naturligvis løbende skal ske kontrol af dette, idet økonomiske ændringer samt nye oplysninger om f.eks. klovsundhed kan betinge i små ændringer i vægt ning eller optimum for egenskaber. Omkring eksteriør er der ønske om lidt større ensartethed i gruppen af køer i de enkelte besætninger. Derfor opfordrer vi til større opmærksomhed ved vurdering af eksteriør hjemme i besætningen, når tyreforslagene skal findes og vurderes. Det vil give større effekt i de besætninger, der ønsker større vægt på eksteriør, end en minimal vægt på eksteriør i NTM. For alle tre indledere gælder, at de elsker at være på dyrskuer med køer og familie. Her var Oluf Bøgh i Hobro med bedste gruppe i Dansk Holstein Nr

25 Aftenmødet 2012 NTM virker i alle besætninger Af Anders Fogh, VFL Kvæg I de nordiske lande er der en forholdsvis høj mælkepris, men samtidig er der høje omkostninger til foder, arbejdskraft, dyrevelfærd mm. Samlet gør det, at der er behov for et bredt avlsmål. Avlsfremgangen skal derfor både bestå af større indtægter gennem højere ydelse og lavere omkostninger gennem bedre sundhed, bedre frugtbarhed, lavere dødelighed og et mere arbejdsvenligt eksteriør. Værktøjet til at komme i den rigtige retning er NTM. I NTM er de enkelte egenskaber vejet sammen, så du får den størst mulige økonomiske fremgang af avlsarbejdet. Der vil derfor være flere af de køer, du ønsker blandt køerne med højt NTM, men det vil omvendt ikke være alle køerne med højt NTM, som er favoritkøer. Det vil samtidig kun i mindre grad være muligt at erkende, hvilke køer som er fa - vo ritkøer men det kan ses på bundlinjen! Beviser i praksis NTM er ikke kun teoretiske beregninger. Det udmønter sig også i, at køer med højt NTM giver bedste produktionsresultater i praksis. For at illustrer dette er kvier født i 2006 og 2007 opdelt i halvdelen med højest og lavest NTM indenfor besætning. Efterfølgende er set på forskellene i produktionsresultater mellem de to grupper. I Tabel 1. Forskelle i produktionsresultater i 1. laktation mellem dyr med højt og lavt NTM for 60 større vestjyske Dansk Holstein-besætninger Resultater for kvier med højest NTM i forhold til kvierne med lavest NTM: 1. laktation 2. laktation 305-dages fedtydelse (kg) dages proteinydelse (kg) Interval fra 1. til sidste inseminering (dage) -5-3 Andel af dyr med yverbetændelse (%) -2-1,5 Andel som påbegynder hhv. 2.og 3. laktation (%) +4,5 +8 Tabel 2. Forskelle i produktionsresultater i 1. laktation mellem dyr med højt og lavt NTM for 36 øverste LT-besætninger over en given besætningsstørrelse Resultater for kvier med højest NTM i forhold til kvierne med lavest NTM: 1. laktation 2. laktation 305-dages fedtydelse (kg) dages proteinydelse (kg) Interval fra 1. til sidste inseminering (dage) -7-3 Andel af dyr med yverbetændelse (%) -3,5-1 Andel som påbegynder hhv. 2.og 3. laktation (%) tabel 1 er gennemsnitlige forskelle i 1. laktation vist for 60 større vest - jyske Dansk Holstein-besætninger. Tabel 1 viser, at kvier med højt NTM har bedre resultater i 1. laktation og dermed giver bedre produktionsøkonomi. Resultater for 2. laktation viser forskelle i samme størrelsesorden. NTM virker dog ikke kun i almindelige produktionsbesætninger. Hvis en tilsvarende analyse foretages for top LT besætningerne, som er vist i det seneste nummer af Dansk Holstein, giver det forskelle som er vist i tabel 2. Anders Fogh fortalte, at NTM virker i alle besætninger Tabel 2 viser, at NTM også har en stor betydning på produktionsresultaterne for de bedste LT besætninger. Effekten for enkelte egenskaber er større end effekten i de 60 vestjyske besætninger. NTM er dermed et godt styringsværktøj på avlsområdet, hvis man vil optimere produktionsøkonomien for alle besætninger. Nr Dansk Holstein 25

26 LEMMER- OG KLOVE- SPECIALIST Mistysprings Lavanguard Sue VG dgn kg mælk 4,7 % fedt 3,3 % protein Comestar LAVANGUARD Goldwyn x Titanic x Igniter Grøngårdvej 24, 6270 Tønder Tlf: Part of Holding Fra den berømte Comestar Laurie Sheik-familie er Lavanguard endnu en efterkommer med gode ben. Lavanguard kan bedst bruges på kompakte og runde køer, og han forbedrer især lemmer og kryds. Han er en tyr, som vil levere det bidrag til avlen, som man kan forvente af en True-Type Balanced Breeding -tyr.

27 Avlens store forklarings - mæssige udfordring Af Morten Kargo, VFL Kvæg Avlens store forklaringsmæssige udfordring er at skabe forståelse for adskillelsen af arv og miljø. Som nævnt tidligere i dette nummer af bladet kan en ko godt give en høj indtjening til ejeren, selv om den har et lavt avlsmæssigt niveau (lavt NTM). Den skal bare passes godt. Allerede omkring 1930 ydede en ko ved navn van der Meer kg mælk og 577 kg fedt (kilde: Sortbroget kvæg, 1983) og det er jo klart, at den avlsmæssigt var betydelig ringere end vore køer anno Den har blot været udsat for en ekstrem god pasning. om betydningen af et godt pasningsniveau. Selv om vi i mange år har vidst, at det forholder sig så - ledes, at et dyrs præstation er på - vir ket af både arv og miljø, havde folk svært ved helt at forstå det i Grå Ferguson eller spritny Fendt første del af halvfemserne, og derfor solgte Søren næsten alle tyrekalve som foldtyre. Køberne må jo have troet, at de købte Sørens gode pasning og høje besætningsydelse med det gjorde de ikke. Et mere nutidigt eksempel er ko nr 706 fra Søren Bojer, Jelstrup. Den er født i 1991 og ydede i gennemsnit af 9,3 år kg mælk, 699 kg fedt og 523 kg protein. Aktuelt har den et NTM indeks på -3 og et Y-indeks på 100. Årsagen til denne ekstreme ydelse er, at Søren havde en helt unik forståelse for at passe køer, og dertil har 706 haft en vis portion held i sin tilværelse. Havde nr. 706 været født 15 år senere og malket i en besætning med et gennemsnitligt pasningsniveau anno 2012, og havde den været tilsmilet med et almindeligt held, ville hendes ydelse have været lige knap den gennemsnitlige aktuelle landsydelse altså knap mælk og formodentlig i et færre antal år. Ovenstående fortæller historien Af uforklarlige grunde er der stadig folk, som har denne opfattelse. De tror, at det de ser, er avlsværdien, men det er at stikke sig selv blår i øjnene. Årsagen til det er, at det er let kun at forholde sig til det man ser eksempelvis ydelsen men sværere at forholde sig til et avlsværdital. Avlsarbejdet har imidlertid bare været udsat for samme teknologiske udvikling som kvæg - brugserhvervet iøvrigt har været. Det er også langt nemmere at betjene en grå Ferguson fremfor en spritny Fendt 936 med flere hundrede hestekræfter og mange forskellige indstillinger og knapper. Det betyder dog ikke, at nutidens kvægbrugere kan nøjes den simple Ferguson med begrænset kapacitet frem for den effektive Fendt. Den manglende forståelse for ad- skillelsen mellem arv og miljø og forventningen til at kunne se avlsmæssige forskelle på enkelt dyr har også været årsagen til, at det tog lang tid før der opstod accept af, at det var muligt at avle efter sundheds- og reproduktionsegenskaber. Disse egenskaber har jo som bekendt lav arvbarhed, som betyder, at den variation, der skyldes pasning, er meget stor i forhold til den variation, som skyldes arv, og derfor er det vanskeligt at se forskelle imellem enkelt-dyr. På store grupper af dyr er de forskelle dog tydelige, som vist i artiklen NTM virker i alle besætninger i dette blad. Forstå arv og miljø Målet med artiklen her er, at alle, der ønsker, at dansk og nordisk Nr Dansk Holstein 27

28 Kan man få gode resultater med lavt NTM? Af Anders Fogh, VFL Kvæg Nogle besætninger har kg mælk i gennemsnit, mens andre har kg. Nogle besætninger har ingen døde kalve, mens andre har 20% døde kalve. Forskellene kan skyldes avlsmæssigt niveau eller niveau af pasning og management. Forskellen i pasning og management kan være et bevidst valg fra besætnings - ejerens side eller ikke. Avlsarbejde er vigtigt I hovedparten af de danske malkekvægsbesætninger vil forskellen i Fortsat fra side 27 kvægavl fortsat er i en førerposi - tion, vil være med til at fremme og udbrede forståelsen for, at det vi ser af præstationer hos en ko altid er påvirket af både arv og miljø. Den viden udnyttes til beregning af avlsværdital, som er det bedste skøn for et dyrs sande avlsniveau. Derfor øges sikkerheden på avlsværditallet jo mere information vi får om et dyr. Det seneste skud på denne stamme er genomisk information. Vi har gode avlsværdital og internationalt anerkendte metoder til beregning af disse avlsværdital. Det er derfor værd at bakke op disse i skrift og tale. Det betyder ikke, at vi ikke skal have kritiske indspil det er nødvendigt. De må dog som et minimum bygge på forstå - el sen af adskillelsen af arv og miljø. D Mandy datter fra Leif Sørensen, Ringe. Hun fik ærespræmie på Landsskuet D Mandy har NTM +8, men alligevel kan han godt lave gode og højtydende køer ind i mellem. NTM sjældent være større end 10 NTM-enheder. Det svarer i gennemsnit til en forskel på 190 kg mælk, 10 kg fedt og 7 kg protein målt på en 305-dages ydelse. Det viser, at det ikke er avlsmæssigt niveau, som har den største effekt på forskellene i ydelsesniveau mellem besætninger. Det samme vil være gældende for alle andre egenskaber. Det betyder ikke at avlsarbejdet ikke er vigtigt. Avlsmæssigt flyttes niveauet for ydelse, frugtbarhed og de andre egenskaber i NTM sig løbende i den rigtige retning i alle besætninger. Det er nemt at erkende for ydelse, hvor niveauet er markant højere end for 20 år siden for både besætningerne med høj - est og lavest ydelse. En stor del af denne ydelsesstigning skyldes avl. Besætninger som opnår gode resultater vil ofte have fokus på både NTM og et højt pasnings- og managementniveau. Det kan dog sagtens lade sig gøre at få gode resultater med lavt NTM, hvis pasningsniveauet er i top. Men hvis disse besætninger også havde højt NTM, ville de kunne opnå endnu bedre resultater. 28 Dansk Holstein Nr

29 TØJkollektion Dansk Holstein kan tilbyde en komplet kollektion af smart fritids- og ud stillingstøj. Skjorter, trøjer og jakker leveres med flot broderet Dansk Holstein-ko, inkluderet i prisen. Soft Shelljakke Dansk Holstein tøjkollekton skjorte og fleece-jakke. Dansk Holstein tøjkollektion T-shirt, hvide mønstringsbukser og sort vindjakke med refleks og aftagelige ærmer. Alle varer (undt. slips) fås fra str. S XXL (bukser ). Overstørrelse fra XXXL + 10% (bukser 116-) Opstart på broderi 50,00 kr. Alle priser er ekskl. moms. Levering: Ab lager Ikast Betaling: 8 dage netto kontant Bestillingsskema kan rekvireres hos TØJ TIL ALLE eller hos Dansk Holstein på tlf Bestilling af tøj foretages direkte hos: TØJ TIL ALLE Rømersvej Ikast Tlf Fax TØJ TIL ALLE har stand på Landsskuet i Herning. Eksklusivt Dansk Holstein -slips. Nr Dansk Holstein 29

30 Racens tyre og anvendelse af tyrene Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Det kan ikke overraske, at de ge - no misk testede tyre fylder mere i toppen af NTM-listen end døtreafprøvede tyre. De genomiske tyre er jo typisk måneder første gang de publiceres medens de døtreafprøvede vil være 5-6 år, når de første par indekser er beregnet. Det fremgår også af listerne, at der er køer, der (ikke overraskende) har flere sønner med høje genomiske såvel som døtreafprøvede sønner. VH Bo - strup er bedste danske gntm-tyr med +36 og overgået af tyske Maximum med +37. Af toppen 19 tyre med NTM +30 eller højere er de 15 med genomisk testresultat og 4 er døtreafprøvede. De 4 døtreafprøvede er bl.a. Årets tyr 2011, D Limbo sammen med yderligere 3 stærkt anvendte brugstyre: D Grove, D Oscar og D Onside. Bedste genomisk testede danske tyre er VH Bostrup, +36, efterfulgt af VH Osmus med +34. De to tyre er tillagt hos I/S Asmussen & Kaczmarek, Rødekro, på en V Exces-datter. Som et godt bevis på styrken i genomisk test kan disse to tyres malkeorganer jo vurderes. De har henholdsvis 114 og 116, så selv om V Exces er morfader til dem kan fremgang hurtigt frembringes med mulighed for genomisk test og hurtig information. Man-O-Man-sønner har haft høje testresultater, og de 2 bedste er pt fra henholdsvis Tyskland (TOP- Q) og Holland (CRV). De danske tyre følger umiddelbart efter med spændende indekser og afstamninger. VH Bismark-sønnerne te - ster også højt ligesom faderen selv og mange af hundyrene. VH Klink BY og VH Bynke er 2 af VH Bismark-sønnerne med henholdsvis +33 og +32 i NTM. De er ETbrødre tillagt på en meget eftertragtet Ramos-datter hos Finn & VH Ras døtreafprøve t med NTM 26, Koen her er fra Jens Spanggaard, Nykøbing Mors Johan Høyer, Viborg. Både Ra - mos-koen og tre af hendes højttestede afkom, VH Bismark og Xacobeo, er efterspurgte som embryondonorer af CRV. Anvendelse af genomiske tyre En sammenstilling af anvendelse af tyre i forskellige, lande viser, at ungtyrebrugen reduceres og afprø - vede tyre øges i antal insemineringer. Til de afprøvede tyre hører de Anvendelse af forskellige tyrekategorier Kvf/Land Ungtyre Genomisk Døtreafprø- Udvæl- Reduktion i % testede tyre vede tyre gelses- antal ungtyre % % styrke % Viking/Norden : Frankrig : Tyskland Holland : Spanien : 10 USA Dansk Holstein Nr

31 VH Bostrup er en VH Bismark søn fra I/S Asmussen & Kaczmarek, Rødekro, med gntm 36, i toppen. Det er genomisk ung tyr med genomisk testet fader genomiske, og indtil videre er der små forskelle måske i strategierne, men dog de fleste på samme sigte. Tallene fra en række europæiske lande og kvægavlsforeninger samt fra USA viser øget brug af de genomisk testede tyre i alle lande. Og det ses også, at alle har et ønske om at reducere antal insemineringer som ungtyr (uden kendt genomisk værdi på anvendelsestidspunkt), idet det hovedsageligt er for at få en sikker reference-population, at ungtyrene skal anvendes. Dette kan i øvrigt være et princip, der bliver mindre vigtig, idet flere lande antyder, at de anvender de genomisk testede ungtyre fra start af. I Canada viser kurverne for de forskellige alderskategorier en vis stabilitet i anvendelse af tyre i de forskellige alderskategorier: unge tyre under 2 år, ungetyre 2-5 år, afprøvede tyre 5-8 år og ældre brugstyre på 9 år og ældre, sidstnævnte kategori typisk den, hvor der er anden generations-døtre til at bekræfte tyrenes avlemåde. I Canada ses en underlig uro på kurverne sommer/efterår Her var genomiske test i anvendelse, og den røde kurve viser et stigende forbrug af de genomisk testede tyre i alderskategorien og en tilsvarende reduktion i antallet af døtreafprøvede brugstyre. Herefter vender kurverne næsten tilbage til det normale. Situationen er, at B Goldwyn- og P Shottlesønner efter genomisk test fik en øget anvendelse inden de havde døtre-afprøvning. Da denne forelå i efterår 2010 fortsatte brugen af tyrene, men nu var de så i den kategori, hvor der er afprøvningsre- Ungtyre under 2 år Ventetyre/genomisk testede 2-4 år sultater, og interessen for at bruge sønnerne efter disse to tyrefædre fortsatte uanset alderskategori. Et eller andet rører på sig her i vinteren Kurverne viser dog, at mælkeproducenterne i Canada ikke så hurtigt har accepteret anvendelsen af de unge genomisk testede tyre som i andre lande. Test flere hundyr Tendensen i flere lande er, at der testes flere og flere hundyr for at kende deres avlsværdi med større sikkerhed. I Canada og USA tilskyndes gennem meget billige test at rigtig mange går ind i test af hundyrene, og dermed får en grundlæggende meget større viden om hundyrenes kvaliteter. Det forventes i Canada, at % af ungdyrene vil være testet i Der kan også opfordres til, at vi får testet flere hundyr i Danmark. Der ligger heri en god viden, som kan gøre avlen i de enkelte besætninger mere målrettet. Så prøv at få testet de kvier, der har højeste NTM og se deres variations møn - ster, derpå vil det måske være logisk at teste en endnu større flok af dine kvier. Døtreafprøvede 5-8 år Døtreafprøvede 9 år og ældre Nr Dansk Holstein 31

Sådan avler jeg min favoritko

Sådan avler jeg min favoritko Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE!

NTM HANDLER OM PENGE! NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau

Læs mere

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere

Læs mere

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare

Læs mere

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud?

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud? Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud? Holstein-koen nu og i fremtiden Vi skal selv kunne bestemme udsættertidspunkt for Holstein-koen Koen skal se godt ud for vore forbrugere dyr i harmoni

Læs mere

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I

Læs mere

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?

Læs mere

Krydsning et stærkt alternativ

Krydsning et stærkt alternativ Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed

Læs mere

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018 Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau

Læs mere

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Avlsbeslutninger der passer til din

Avlsbeslutninger der passer til din Avlsbeslutninger der passer til din besætning Avlsbeslutninger der passer til din besætningavlsleder Lisbet Holm, Dansire Dansk Kvægs Kongres 2007 Et fantastisk øjeblik.. men langt fra moderne produktions-avl!

Læs mere

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr

Læs mere

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests Nye priser på genomisk test Nyt fra RDM Kraftig prisreduktion pr. 1. januar 217 Pris under 2,DNA øremærker: 16,- + øremærket Øreklip egen udtagning 182,Øreklip VD udtagning 197,Kun værdi hvis informationen

Læs mere

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange

Læs mere

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype

Læs mere

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Pust liv og værdi i dine tyrekalve Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom

Læs mere

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Oversigt Beregning af GEBV: Egenskaber og data Resultater Avlsmæssig fremgang

Læs mere

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Referat af møde i Jersey Avlsforum

Referat af møde i Jersey Avlsforum Referat af møde i Jersey Avlsforum Tid: Torsdag d. 5. maj 2011 Sted: Mødeleder: Referent: Til stede: Bygholm Landbrugsskole, Horsens Anders Levring Regitze Reinhold Jersey Avlsforum, Svenske repræsentanter,

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Når fodringsmanagement bliver konkret

Når fodringsmanagement bliver konkret Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

TEMA: Avl KvægKongres 2015

TEMA: Avl KvægKongres 2015 Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Avl til gavn for DIN bundlinje

Avl til gavn for DIN bundlinje Avl til gavn for DIN bundlinje Optimal udnyttelse af vores avlsredskaber Indsatser i avlsplanen Øget sikkerhed = LD projektet Generationinterval Tyre & kvier Tilpasning af tyrehold Igangsætning Ventetyre

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

NTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou

NTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou NTM- nyt Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou Indhold Hvordan promoverer vi NTM? Hvad ved kvægbrugerne om NTM? Svar fra landmandspanelet Hvad er NTM værd? - Analyse af kvægnøglebesætninger Dokumentation

Læs mere

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Klovproblemer Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Status klove SDM-DH Klovlidelser et stigende problem Hvordan skal fødderne være? Genetisk Avlsmæssig

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan

Læs mere

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse!

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse! 1 af 10 30-11-2009 08:01 Sunde og økonomiske køer Svenska English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE PhD, Seniorrådgiver, Anne Braad Kudahl, Aarhus Universitet PhD, Post. Doc. Inger Anneberg, Aarhus Universitet PhD, Konsulent, Jehan

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Slagter jeg den rigtige ko?

Slagter jeg den rigtige ko? Slagter jeg den rigtige ko? SimHerd regner på Gert Thomsen s besætning: Strategi, ydelse og økonomi Ydelse: 11.000 kg EKM pr. årsko Kvægkongres, 23. februar 2015 - RDM Reproduktionseffektivitet: 0,28 Kalv

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere