Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet. Opdateret maj 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet. Opdateret maj 2017"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet Opdateret maj

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: 2 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

3 Indhold 1 Resumé Indledning Samfundsøkonomiske analyser Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Energistyrelsens vejledning Metode til beregning af den samfundsøkonomiske gaspris samt den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i hovedstadsområdet Særlige spørgsmål ved beregning af fjernvarmeprisen Særlige spørgsmål ved beregning af gasprisen Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet i dag Udvikling af fjernvarmesystemet Beregning af den marginale fjernvarmeproduktion Fjernvarmeforbrug og produktionsinvesteringer i de to scenarier Forudsætninger for lastfordelingsberegning Varmeproduktion i scenarierne Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser Samfundsøkonomisk pris ab værk Omkostninger til varmetransmission Resulterende samfundsøkonomisk fjernvarmepris Ingen kul i fjernvarmeforsyningen Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

4 1 Resumé Der har vist sig et behov for at opdatere metode og data til beregning af samfundsøkonomiske varmepriser for fjernvarme leveret fra det sammenhængende kraftvarmesystem i hovedstadsområdet. I projektet Energi på Tværs 1 indgik udarbejdelse af fælles forudsætninger og retningslinjer for samfundsøkonomiske beregninger således som et prioriteret handlingselement. HMN, VEKS og CTR bad i 2016 Ea Energianalyse om, på et objektivt grundlag, dels at beskrive det metodiske grundlag for beregning af samfundsøkonomiske varmepriser til brug for udarbejdelse af projektforslag i det sammenhængende fjernvarmesystem i hovedstadsområdet, og dels at udarbejde et konkret sæt samfundsøkonomiske fjernvarmepriser baseret på gældende samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen. Dette blev gjort i 2016 med anvendelse af data fra april 2016 og er i dette notat blevet opdateret med data fra maj Siden analysen i 2016 blev udarbejdet, har DONG meldt ud, at de planlægger at al produktion baseret på kul er stoppet i Dette har betydning for udviklingen af det danske el- og fjernvarmesystem, og Energistyrelsen har således også i basisfremskrivningerne 2017 valgt at opstille et scenarie, som tager hensyn til dette. De opdaterede beregninger i dette notat er baseret på scenariet uden kul, da dette nu vurderes som det bedste bud på udviklingen af fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet. De opdaterede samfundsøkonomiske fjernvarmepriser fremgår af tabellen nedenfor. I projektet er der udviklet en regnearksmodel med baggrundsdata og beregninger. Regnearket kan fås ved henvendelse til VEKS. 1 Energi på Tværs blev gennemført med udgangspunkt i Region Hovedstaden og de 29 kommuners fælles klimastrategi. Projektet blev finansieret af Energistyrelsen, Region Hovedstaden, energiselskaber og kommunerne i regionen. 4 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

5 Samfundsøkonomisk fjernvarmepris År (Kr./GJ) År (Kr./GJ) Nutidsværdi Tabel 1: Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser til anvendelse ved konverteringsprojekter i hovedstadsområdet. Priserne er ab transmissionsnet. Priserne er her vist i faktorpriser, dvs. uden multiplikation med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Priserne er i 2017-priser. CO 2-neutralt brændsel Da DONG som nævnt ovenfor har meldt ud, at de ikke vil anvende kul fra 2023, er dette indregnet som grundforudsætning i de opdaterede samfundsøkonomiske fjernvarmepriser. Da den oprindelige analyse blev gennemført i 2016, var dette ikke kendt, og der blev derfor regnet med, at der i nogle år blev anvendt kul på Avedøreværket, da prisforholdet mellem kul og træpiller gjorde det mere attraktivt at anvende kul end træpiller. DONG s beslutning har således direkte indflydelse på fjernvarmeprisen fra Avedøreværket og således også på den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i hovedstadsområdet. Der er som en del af opdateringen også lavet en følsomhedsanalyse, som illustrer konsekvensen, hvis DONG fortsat anvender kul efter I Tabel 2 ses den opdaterede nutidsværdi af fjernvarmeprisen baseret på DONG s udmelding samt det alternative forløb med fortsat kul på Avedøreværket. Pris ved fortsat kul Samfundsøkonomisk fjernvarmepris Nutidsværdi af pris (kr./gj) Grundforudsætning 73 Fortsat kul 67 Tabel 2: Den samfundsøkonomisk fjernvarmepris med grundforudsætning, hvor AVV1 kører på træpiller samt alternativ hvor der fortsat anvendes kul. Priser er i faktorpriser, 2017-prisniveau. 5 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

6 2 Indledning Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet er landets største og dækker et område fra Gentofte og Gladsaxe i nord til Roskilde i vest og Køge i syd. Produktionsanlæggene leverer fjernvarmen til de tre varmeselskaber CTR, HOFOR og VEKS, der hver for sig leverer varmen videre til lokale varmedistributionsselskaber eller direkte til varmeforbrugerne. Vestforbrænding forsyner desuden hovedstadsområdet med fjernvarme, men leverer hovedsagelig til eget fjernvarmenet. Der er en række områder i nærheden af fjernvarmesystemet, som baserer opvarmning på individuel naturgas. Varmeplan Hovedstaden og andre projekter har vist, at der kan være et betydeligt potentiale for at konvertere naturgas til fjernvarme i hovedstadsområdet. En sådan konvertering er dog ikke kun betinget af, at selskabs- og brugerøkonomi er god, men også af, at samfundsøkonomien er positiv. Som følge af reglerne i Projektbekendtgørelsen skal der for alle varmeforsyningsprojekter gennemføres en samfundsøkonomisk analyse, og denne analyse skal udvise positiv samfundsøkonomi, hvis projektet skal kunne gennemføres. Energistyrelsen har overordnet beskrevet retningslinjerne for de samfundsøkonomiske analyser, men der opstår en række principielle spørgsmål, når samfundsøkonomien ved konvertering af naturgaskunder til fjernvarme skal fastlægges. Det gælder bl.a. spørgsmål om fastlæggelse af den samfundsøkonomiske elpris, hvordan forpligtende målsætninger i EU skal indgå, og hvilken gas der fortrænges ved konvertering fra gas til fjernvarme. Hertil kommer den detaljerede fastlæggelse af den samfundsøkonomiske varmepris. Det er en udfordring at forudsige investeringer, brændselsforbrug og driftsomkostninger 20 eller 30 år ud i fremtiden. Måske særligt i hovedstadsområdet, der er karakteriseret ved et samspil af en række forskellige produktionsenheder, et stort sammenhængende fjernvarmenet og mange forskellige aktører involveret i planlægnings- og beslutningsprocesserne. HMN, VEKS og CTR drøftet i 2016 de metodiske overvejelser ved beregning af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i hovedstadsområdet i forbindelse med projekter for konvertering af naturgas til fjernvarme og har sammen erkendt et behov for at få fælles retningslinjer og metode for disse beregninger. HMN, VEKS og CTR har derfor anmodet Ea Energianalyse om at udarbejde en rapport, der beskriver en metode for beregning af den samfundsøkonomiske 6 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

7 varmepris for konvertering af naturgas til fjernvarme i hovedstadsområdet samt en beregning heraf. Metoden er undervejs i processen drøftet med de tre selskaber. Som en del af projektet er der også udviklet en regnearksmodel til beregning af den samfundsøkonomiske fjernvarmeproduktionspris i hovedstadsområdet. De vigtigste input hertil er brændsels-, el- og CO 2-priser, tekniske og økonomiske data for varmeproduktionsanlæggene samt marginal produktionsfordeling for anlæg i hovedstadsområdet. Regnearksmodellen og dermed fjernvarmeproduktionsprisen kan løbende opdateres, hvis forudsætningerne ændres væsentligt. 7 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

8 3 Samfundsøkonomiske analyser Formålet med varmeforsyningsloven er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at mindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Det fremgår af projektbekendtgørelsen, at dette formål bl.a. skal understøttes med samfundsøkonomiske analyser. Ifølge Finansministeriet er hovedformålet med samfundsøkonomiske analyser: at klarlægge konsekvenserne af de offentlige tiltag, før der træffes en beslutning om igangsættelse af et tiltag eller valg mellem flere alternative løsningsmuligheder. I Energistyrelsens vejledning hedder det, at formålet med samfundsøkonomiske analyser af projekter er at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af knappe ressourcer. Når der i denne sammenhæng ses på samfundsøkonomi, er der fokuseret på samfundsøkonomien for det danske samfund. Det er således alene konsekvenser for aktørerne i Danmark, som indregnes. Generelt er det sådan, at handel med udlandet prissættes til den internationale markedspris for den enkelte vare. 3.1 Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Varmeforsyningsloven regulerer varmeplanlægningen, hvor kommunerne er ansvarlige for godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning. Planlægningen baserer sig på samfundsøkonomiske kriterier, og kommunerne skal godkende de samfundsøkonomisk bedste projekter. Det er dog også et krav, at både selskabs- og brugerøkonomi inddrages i vurderingen af projekterne. Projektbekendtgørelsen specificerer en række forhold omkring planlægning og godkendelsesprocedurer for kollektive varmeforsyningsprojekter, herunder også dispensationsmuligheder. 3.2 Energistyrelsens vejledning Til udarbejdelse af projektforslag efter varmeforsyningsloven har Finansministeriet og Energistyrelsen udarbejdet vejledninger og forudsætninger, som sætter rammen for beregningerne. De overordnede retningslinjer er beskrevet i publikationerne: 8 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

9 Finansministeriets Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra Publikationen beskriver de helt overordnede principper og retningslinjer. Energistyrelsen: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Beregningseksempler er revideret i juli Publikationen beskriver mere præcist, hvordan analyser gennemføres på energiområdet. Energistyrelsens: Opdateret tillægsblad til vejledning vedrørende kalkulationsrenten, juni Tillægsbladet beskriver ændringer i metoden for fastlæggelse af kalkulationsrenten. Energistyrelsen udgiver derudover jævnligt publikationen Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, der beskriver de forudsætninger for brændselspriser, CO 2-priser, elpriser og emissioner, som anvendes i de samfundsøkonomiske analyser. De seneste forudsætninger er udgivet i maj Forudsætninger for fossile brændselspriser baserer sig her på Det Internationale Energiagenturs (IEA s) World Energy Outlook fra november Ifølge de gældende retningslinjer er hovedprincippet for vurdering af et konverteringsprojekt, at der opstilles et basisforløb (naturgas), som sammenlignes med alternativet (fjernvarme) over projektets levetid. Udgifter og indtægter opstilles for alle år i levetiden for både basis og alternativ, og der beregnes en nutidsværdi af omkostningerne ved begge forløb over en valgt årrække. Nutidsværdien er således den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige omkostninger, der indtræffer i forløbenes levetid. Differencen imellem de to afgør om alternativet giver samfundsøkonomisk overskud. Der anvendes som udgangspunkt en beregningsperiode svarende til projektets levetid og en samfundsmæssig kalkulationsrente på 4 pct. realt for projekter med en levetid på op til 35 år. Ved sammenligning af projekter bør der opereres med samme levetid. Ved sammenligning af anlæg med forskellig levetid kan det f.eks. ske ved at forudsætte levetidsforlængende investeringer i anlægget med den korteste levetid eventuelt som simpel gentagelse af projektet. I de samfundsøkonomiske analyser indregnes omkostninger og indtægter for det danske samfund. For energiprojekter er det typisk følgende elementer, som indregnes: Investeringsomkostninger (og evt. omkostninger til reinvesteringer) Brændselsomkostninger 9 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

10 Faste og variable udgifter til drift og vedligehold Værdi af ændret elkøb eller salg i forhold til udlandet Scrapværdi af aktiver ved udløb af beregningsperioden Miljøomkostninger (emissioner) Energistyrelsen nævner i deres vejledning desuden forskellige faktorer, som også kan medregnes, herunder: Forsyningssikkerhed (spredning af energikilderne) Ikke værdisatte miljøvirkninger o Andre udslip til luften o Andet udslip til vandmiljø o Visuelle/landskabelige effekter o Lugtgener Afledt teknologiudvikling Arbejdsmiljø, komfort og sundhed Fordelingsvirkninger Det vil ofte være vanskeligt at prissætte disse. Samfundsøkonomiske beregningspriser: nettoafgiftsfaktor Omkostningerne ved at benytte forskellige inputfaktorer er værdien af de forbrugsgoder, som disse inputfaktorer kunne have produceret i alternative anvendelser. Virksomhedernes produktion er belagt med afgifter frem til forbrugsleddet. Beregningsprisen for en inputfaktor bestemmes derfor som faktorprisen forhøjet med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, der er et udtryk for den gennemsnitlige afgiftsbelastning i økonomien. Der anvendes 1,17 som nettoafgiftsfaktor. Virkning på offentlige finanser: skatteforvridningstab Hvis et projekt medfører en nettobelastning af de offentlige finanser, skal dette nødvendigvis finansieres. Det kan i sidste ende kun ske gennem beskatning af andre aktiviteter i samfundet, hvilket medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien, som benævnes skatteforvridningstabet ved skattefinansieringen. I Finansministeriets vejledning skønnes forvridningstabet generelt at udgøre 20 pct., hvilket indgår i Energistyrelsens vejledning. Skatteforvridningstabet skal anvendes ved direkte offentlige udgifter forbundet med projektet eller ved f.eks. et tabt afgiftsprovenu. 10 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

11 Anvendelse af nettoafgiftsfaktor og skatteforvridningstab indebærer samlet, at en offentlig udgift til køb af varer og tjenester på en krone tilskrives en samfundsøkonomisk omkostning på i alt 1,17 1,20 kr. = 1,404 kr. Følsomhedsanalyser Det fremgår endvidere af vejledningen, at der altid bør gennemføres følsomhedsanalyser for at teste resultatets robusthed. Det anføres endvidere, at følsomhedsanalyserne bør fokusere på de parametre, som på samme tid både er behæftet med stor usikkerhed og har stor betydning for nettonutidsværdien. Som eksempler nævnes energipriser, CO 2-kvotepris, værdisatte miljøvirkninger, investerings- og driftsomkostninger samt kalkulationsrente. 11 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

12 4 Metode til beregning af den samfundsøkonomiske gaspris samt den samfundsøkonomiske fjernvarmepris i hovedstadsområdet Som beskrevet i Energistyrelsens vejledning skal der grundlæggende opstilles to scenarier, hvilket i denne sammenhæng er: Reference: Fortsat naturgasopvarmning Alternativ: Omstilling til fjernvarme Omkostninger og indtægter for disse to scenarier samt omkostninger ved ændringen fra naturgasopvarmning til fjernvarmeopvarmning sammenlignes år for år, og der beregnes en nutidsværdi over den relevante beregningsperiode. Som standard vælges en beregningsperiode på 20 år. Naturgas For referencescenariet, hvor forbrugerne forbliver på opvarmning med naturgas, udelades allerede afholdte omkostninger fra beregningen. Således indregnes kun faste og variable driftsomkostninger, samt omkostninger til investering og reinvesteringer i gasfyr. Fjernvarme Samfundsøkonomien beregnes efter et alt-andet-lige princip. Det betyder, at alle samfundsøkonomiske konsekvenser allokeres til netop de forbrugere, der får ændret forsyning. Dette princip anvendes konkret ved beregning af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris på følgende måde: Den samfundsøkonomiske omkostning ved udvidelse af fjernvarmesystemet beregnes, så eksisterende forbrugere har præcis samme samfundsøkonomiske omkostning før som efter. Forsyning af nye forbrugere må således ikke få indvirkning på samfundsøkonomien for eksisterende forbrugere. Dette kan udtrykkes ved en marginal varmeproduktionsomkostning. FV-system efter Eksisterende FV-forbrugere Eksisterende FV-forbrugere Nye FVforbrugere Figur 1: Illustration af udvidelse af fjernvarmesystemet. 12 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

13 Til brug for beregningen af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris opstilles den marginale varmeproduktion år for år i perioden , da varmeforsyningsprojekter typisk har en levetid på mindst 20 år. Den marginale varmeproduktion beregnes med Balmorel-modellen (se detaljer herom i afsnit 6). Det forudsættes, at lastfordelingen fastlægges ud fra selskabsøkonomiske hensyn (lavest mulige varmepris for forbrugerne). Ved beregningen af de samfundsøkonomiske priser antages det endvidere, at kraftvarmeanlæggene primært kører af hensyn til fjernvarmesystemet (modtryksdrift). Dog skal der tages hensyn til, at nogle af de store værker også har mulighed for at producere el i kondens (uden tilhørende varmeproduktion), og den evt. tabte fortjeneste herved skal derfor indregnes 2. Den samfundsøkonomiske varmepris udregnes herefter for hvert anlæg ud fra følgende omkostningselementer: Brændsel CO 2-omkostning Variabel D&V Elindtægt Tabt elindtægt for udtagsværker (såkaldt opportunity cost) Andre emissioner (SO 2, NO X, partikler) (+ fast D&V + investeringsbidrag) Faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger (D&V) og investeringsbidrag indregnes kun i det omfang, det konkrete anlæg ikke indgår i referencen. Konverteringsudgifter Ved konvertering fra naturgas til fjernvarme skal der afholdes en række omkostninger. Disse inkluderer bl.a. indkøb og drift af individuelle fjernvarmeenheder, etablering af fjernvarmenet til nye forbrugere, tilslutning til fjernvarmenettet, fjernelse af gasfyr, investeringer i gasfyr som i en kort årrække drives ud over deres tekniske levetid samt betaling for frakobling af naturgas. Sådanne konverteringsudgifter indgår ikke i beregningen af den samfundsøkonomiske fjernvarmepris, men skal indgå som en del af omkostningen ved alternativ scenariet (konvertering til fjernvarme). 4.1 Særlige spørgsmål ved beregning af fjernvarmeprisen Der gælder følgende særlige problemstillinger for fjernvarmeforsyningen: 2 Dette er kun relevant, hvis det er økonomisk attraktivt at producere el uden tilhørende varmeproduktion (kondens), og med de anvendt el- og brændselspriser er dette næsten kun relevant ved anvendelse af kul. Da der i denne opdatering ikke længere som grundforudsætning regnes med, at AVV1 fortsat kan anvende kul pga. DONG s udmelding herom, spiller det nu en meget lille rolle i grundberegningen. 13 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

14 Afklaring af om der skal etableres nye produktionsanlæg/levetidsforlænge eksisterende anlæg alene som konsekvens af det øgede varmegrundlag. Vurdere om varmeleverancen fra affaldsforbrændingsanlæg ændres som følge af øget varmegrundlag. Vurdere om en tidsvægtet elpris bør anvendes frem for gennemsnitsprisen i Energistyrelsens beregningsforudsætninger. Vurdere om el eller varme er det primære produkt fra kraftvarmeanlæggene Fastlægge marginalt ledningstab og marginale netomkostninger ved den relevante forøgelse af fjernvarmeforbruget. Produktionsanlæg Det er forudsat i dette projekt, at den samfundsøkonomiske varmepris, der beregnes, skal kunne anvendes ved konverteringsprojekter, der repræsenterer en samlet varmemængde på ca. 3,5 PJ. I referencen er varmegrundlaget således ca. 10 % lavere i 2030 end ved Alternativ 1 i varmeselskabernes fælles planlægningsprojekt Varmeplan Hovedstaden 3. Ea Energianalyse vurderer på den baggrund, at der i referencen sandsynligvis ikke er økonomisk grundlag for at levetidsforlænge Amagerværkets blok 1, når dette bliver nødvendigt. Amagerværkets blok 1 levetidsforlænges derimod i ovennævnte Alternativ 1, der danner grundlag for konverteringsscenariet. Affald Produktion fra affaldsværker bør som udgangspunkt ikke indgå i beregningen af den marginale produktionsomkostning, da mængden af affald er begrænset, og produktionen normalt ikke kan øges yderligere. Der kan være tale om få undtagelser om sommeren, hvor værkerne i dag er nødt til at bortkøle varme. Elpris for kraftvarmeanlæggene I Energistyrelsens beregningsforudsætninger opgives en gennemsnitlig elpris, som skal indgå i de samfundsøkonomiske beregninger. Der er dog betydelig forskel på værdien af elproduktion fra forskellige elproducenter. Nedenstående figur viser udvikling i den gennemsnitlige elpris i samt den elpris, som vind, centrale værker, decentrale værker og forbrug har solgt eller købt el til. 14 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

15 /MWh '16 DK-East: Time average DK-East: Decentral DK-East: Wind DK-East: Consumption DK-East: Central Figur 2: Historiske elpriser i Østdanmark for perioden 2002-primo Siden 2002 har de teknologispecifikke elpriser for producenter i Østdanmark været fastlagt i forhold til den gennemsnitlige elpris (uvægtet gennemsnit): Centrale kraftværker: +5 % Decentrale kraftvarmeværker: +6 % Vind: -5 % Værdien af el fra kraftvarmeværkerne er således højere end den gennemsnitlige tidsvægtede elpris, og dette bør afspejles i de samfundsøkonomiske beregninger. I Energistyrelsens seneste notat om brændselsprisforudsætninger fremgår i forbindelse med oversigten over elprisens udvikling, at der om muligt bør korrigeres i forhold til den specifikke tidsprofil ved konkrete tiltag eller anlæg. El eller varme som primært produkt? Kraftvarmeanlæggene i hovedstadsområdet er dels modtryksanlæg og dels udtagsanlæg. På modtryksanlæg produceres el og varme i et fast forhold, mens el og varme på udtagsanlæg kan produceres i et variabelt forhold. Hvis det nye AMV4 etableres som modtryksanlæg, vil der fra år 2020 være to udtagsværker i fjernvarmesystemet: AVV1 (træpiller og kul) og AVV2 (naturgas og træpiller). Nedenstående figur illustrerer produktionsområdet for et udtagsanlæg, og det ses, at denne type anlæg kan producere enten el alene (kondens) eller el og varme i et variabelt forhold. Anlægget leverer den maksimale andel varme, hvis det kører langs cm-kurven (modtrykslinjen). 15 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

16 Figur 3: Produktionsområde for udtagsanlæg. For udtagsanlæg er det vigtigt at definere, om værket er i drift af hensyn til eleller varmeproduktionen, da dette har væsentlig betydning for den samfundsøkonomiske varmepris for anlægget. Det er værdien af el og varme i el- og varmemarkederne, der bestemmer om værkerne kører primært af hensyn til el eller varme. De fleste større, centrale kraftvarmeværker i Danmark er etableret i 1980 erne og 1990 erne og er primært bygget med henblik på elproduktion. I starten af deres levetid betød forholdene i elmarkedet, at anlæggene primært kørte af hensyn til elsystemet, og varmeafsætningen kunne derfor betragtes som et spildprodukt, som derfor havde en lav samfundsøkonomisk omkostning. Dette har dog ændret sig gennem de senere år, da der er sket en betydelig udbygning med VE (vind og sol), elforbruget er stagneret og elpriserne har været relativt lave (se Figur 2). Samtidig er der sket en omstilling af fjernvarmeværkerne til biomasse, og på dette brændsel favoriseres varmeproduktion frem for elproduktion pga. de danske afgifts- og tilskudsregler. Om udtagsværkerne kører primært af hensyn til el eller varme afhænger af værkets produktionsomkostninger og af elprisen. Her er det væsentligt, hvad den selskabsøkonomiske marginalomkostning for elproduktion er. Med Energistyrelsens prisforudsætninger for 2025, et biomasseeltilskud på 15 øre/kwh og en elvirkningsgrad på 42 % kan de udregnes til: Naturgas: 529 kr./mwh Træpiller: 481 kr./mwh Kul: 244 kr./mwh For naturgas og træpiller ligger marginalomkostningerne meget højt i forhold til den forventede elpris. Efter omstilling af værkerne til træpiller vil det derfor kun være yderst sjældent, at værkerne vil køre af hensyn til elmarkedet alene. 16 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

17 Derfor regnes der i denne analyse med, at værkerne kører primært af hensyn til varmemarkedet (modtryk). Hvis værkerne fortsat kan køre på kul, hvilket kun er tilfældet for AVV1 efter 2019, kan det dog godt være muligt, at værket kører primært efter elmarkedet, og for dette værk skal der derfor tages hensyn til dette ved indregning af den tabte fortjeneste i elmarkedet. DONG har imidlertid i starten af 2017 meldt ud, at de fra 2023 vil afvikle anvendelsen af kul på kraftvarmeværkerne. Dette er indregnet i opdateringen af de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser i 2017, og derfor er det kun i meget få år, at det er relevant at regne, at AVV1 kan køre primært af hensyn til elmarkedet. Ledningstab og netomkostninger Omkostninger til forstærkning af fjernvarmenettet bør medtages, i det omfang forstærkningerne er nødvendige. Ved mindre projekter vil dette typisk ikke være tilfældet, og det er derfor alene stikledning til forbrugeren og evt. etablering af lokale net ved konverteringer af sammenhængende områder eller nybyggeri, der bør indgå i beregningerne. Variable driftsomkostninger til fjernvarmenettet bør også indgå. Endelig bør også etablering af lokale spidsog reservelastanlæg indgå, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med det konkrete projekt. Fjernvarmeproduktionsprisen omregnes til en fjernvarmepris an forbruger ved at tage højde for tabet i fjernvarmenettet. Det marginale nettab er normalt mindre end det gennemsnitlige nettab, da tabet i de eksisterende ledninger ikke påvirkes væsentligt. I publikationen Fjernvarmeanalyse Bilagsrapport, Varmeatlas og fjernvarmepotentiale, COWI, januar 2014 opgives det marginale nettab til at være ca. 7 %, men dette bør naturligvis vurderes fra projekt til projekt. 4.2 Særlige spørgsmål ved beregning af gasprisen For fastholdelse af den eksisterende naturgasforsyning melder sig nogle spørgsmål som der bør tages stilling til i den samfundsøkonomiske beregning: Er den samfundsøkonomiske gastarif i det konkrete tilfælde et retvisende udtryk for sparede transportomkostninger ved reduceret gasforbrug? Indgår der forbrugere i konverteringsprojektet som reelt ikke bruger naturgas, men som allerede er skiftet til fx varmepumper? Er den gas, der spares ved konvertering til fjernvarme 100% naturgas, eller bør der over tid indregnes grønne gasser i referencen? Ovenstående forhold behandles ikke yderligere i dette projekt. 17 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

18 5 Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet 5.1 Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet i dag Nedenstående figur viser det sammenhængende fjernvarmesystem i hovedstadsområdet, der strækker sig fra Gentofte og Gladsaxe i nord, over Roskilde i vest og til Køge i syd. Figur 4: Placeringen af varmeproduktionsenheder på centrale kraftværkspladser: Svanemølleværket (SMV), Amagerværket (AMV), H. C. Ørsted Værket (HCV) og Avedøreværket (AVV). Affaldsforbrænding: Amager Ressource Center (ARC), KARA/NOVEREN og Vestforbrænding (VF). Spildevandsrensningsanlæg: Lynetten. Decentrale kraftvarmeværker: Køge Kraftvarmeværk (KKV). Der er i dag fire centrale kraftværkspladser i hovedstadsområdet: Amagerværket med to blokke AMV1 og AMV3, hhv. træpille- og kulfyret. Avedøreværket med to blokke AVV1 og AVV2, hhv. kulfyret (ombygget til træpiller i 2016) og multibrændselsanlæg på naturgas, olie, halm og træpiller. 18 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

19 H.C. Ørsted Værket med to blokke HCV7 og HCV8 plus to spidslast enheder (HCV21 og HCV22). Værket er naturgasfyret. Svanemølleværket består i dag kun af to spidslastkedler (SMV21 og SMV22). Dvs. det er i dag ikke længere et kraftværk. Værket er naturgasfyret. De centrale 4 kraftværkspladser er vist på ovenstående figur, hvor også placeringen af Køge Kraftvarmeværk og de 3 affaldsforbrændingsanlæg, Amager Ressource Center, Vestforbrænding og KARA/NOVEREN er vist. 5.2 Udvikling af fjernvarmesystemet Varmeselskaberne CTR, VEKS og HOFOR gennemførte i projektet Varmeplan Hovedstaden 3 (VPH3), hvor der blev foretaget sammenhængende analyser af den fremtidige udvikling af fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet. Udvikling i varmeforbrug I projektet blev der bl.a. foretaget en fremskrivning af varmeforbruget, som fremgår af nedenstående figur. Figur 5: Varmemarkedets udvikling. I denne fremskrivning blev der regnet med betydelig konvertering af naturgas til fjernvarme. Således blev der på basis af indmeldinger fra fjernvarmedistributionsselskaberne forudsat en samlet konvertering på TJ i perioden I perioden blev det forudsat at halvdelen af potentialet for konvertering i villaer og rækkehuset blev realiseret svarende til yderligere end konvertering på TJ. Der var altså samlet set for perioden Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

20 indregnet en konvertering på TJ. Denne fremskrivning kan derfor opfattes som et scenario for udviklingen efter konvertering, og der bør derfor opstilles et alternativ uden konverteringer for at afspejle en udvikling af systemet uden konverteringer. Udvikling i fjernvarmeproduktionskapacitet I VPH3 blev der analyseret 3 alternative udviklinger i sammensætningen af fjernvarmeproduktionsanlæggene. Det såkaldte Alternativ 1 blev udpeget som det centrale scenario. I dette scenario forudsættes, at AVV1 ombygges til træpiller inden 2020, og at blokken så tages ud af drift i AMV1 og AVV2 er primært træpillefyrede og forventes at være i drift til i hvert fald På Amagerværket etableres en ny flisfyret enhed i 2020 (AMV4), og den eksisterende kulfyrede AMV3 lukkes på samme tidspunkt. I scenariet forudsættes en udbygning med solvarme, geotermi og varmepumper frem mod 2035 for at diversificere forsyningen og forberede ny produktionskapacitet, når AVV1 tages ud af drift. Endelig forudsættes, at der sker en udbygning med varmelagerkapaciteten. Kapaciteten på anlæggene i Alternativ 1 fremgår af nedenstående figur. I tabellen er det antaget, at der i 2040 er de samme anlæg som i Som det fremgår af tabellen, regnes der med, at en række af anlæggene fortsat vil være i drift i Dog blev det forudsat, at AVV1 lukker i Udover nedenstående anlæg er der i fjernvarmesystemet naturgasfyrede anlæg på HCV og SMV samt en række spidslastanlæg på naturgas og letolie. Disse anlæg anvendes primært på kolde dage og ved udfald af andre enheder. Figur 6: Anvendt fjernvarmekapacitet for anlæg i hovedstadsområdet i 2018, 2020, 2025, 2030 og 2035 og 2040 (MJ/s). ARC er indregnet med en forbrændingskapacitet på 60 tons/time. 20 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

21 Fjernvarmesystemet i hovedstadsområdet er karakteriseret ved, at der i perioden fra ca frem mod 2020 vil være foretaget betydelige investeringer i ombygning og nyetablering af produktionsanlæg (KARA6, ARC, AVV1, AMV4, KKV). Denne udvikling må forventes at ske uafhængig af varmeforbrugets udvikling. Desuden er AMV1 og AVV2 forholdsvise nye anlæg (idriftsat 2010 og 2002) og kan, evt. med investeringer i levetidsforlængelse, være i drift en del år endnu. Nye investeringer i geotermi og varmepumper sker for at sikre en diversificering af forsyningen og for at forberede etablering af tilstrækkelig produktionskapacitet, når AVV1 tages ud af drift omkring Samlet set vil det således i en årrække være fastlagt, hvordan produktionskapaciteten vil udvikle sig i hovedstadsområdet. Først på længere sigt kan ændringer i varmeforbruget derfor forventes at få væsentlig indflydelse på sammensætning af varmeproduktionsanlæg i fjernvarmesystemet. I de konkrete beregninger i dette projekt er der indregnet, at en stigning i varmeforbruget får indflydelse på investeringer i varmeproduktionskapacitet fra Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

22 6 Beregning af den marginale fjernvarmeproduktion Model Til dette projekt er der gennemført en ny modelberegning med systemanalysemodellen Balmorel for at fastlægge den marginale varmeproduktion ved udvidelse af fjernvarmeforsyningen. Modelleringen af hovedstadsområdets fjernvarmesystem i Balmorel er udviklet over en årrække, særligt i projekterne Varmeplan Hovedstaden 1, 2 og 3. Modellen af hovedstadsområdet dækker CTR, VEKS, HOFOR og Vestforbrændings områder. Der er også en mindre forbindelse videre fra Værløse mod Farum og Hillerød, og der planlægges en forbindelse fra Vestforbrændings område i Lyngby til DTU, men disse forbindelser er ikke medtaget i beregningerne i dette projekt. Modellen er beskrevet i yderligere detalje i baggrundsrapporter til VPH3 ( Der er ikke gennemført nye balmorelberegningerne til denne opdaterede marginale fjernvarmepris (2017). Beregningsår og tidsopløsning Da varmeforsyningsprojekter typisk har en levetid på mindst 20 år opstilles den marginale produktion år for år i perioden Der regnes med Balmorel på årene 2018, 2020, 2025, 2030, 2035 og 2040, og fjernvarmeproduktionen interpoleres herimellem. Modelberegningerne er gennemført som timeberegninger for hvert af de modellerede år. Scenarier Som nævnt indeholder det centrale scenario for varmeforbrugets udvikling i VPH3 en betydelig konvertering af naturgas til fjernvarme. I modelberegningerne er der derfor også gennemregnet et scenario, hvor der ikke er medtaget de konverteringer, som ikke allerede er gennemført eller som med stor sikkerhed vil blive gennemført. 6.1 Fjernvarmeforbrug og produktionsinvesteringer i de to scenarier Son nævnt tidligere er der i VPH3 regnet med, at der sker konvertering af ca. 8,3 PJ individuelle varmekunder til fjernvarme frem mod En del af disse konverteringer er allerede gennemført eller besluttet, mens andre fortsat blot er potentielle muligheder for ændring af varmeforsyningen. Den mængde af konverteringer, som ikke medtages i grundscenariet, er baseret på forudsætningerne i Rambølls notat VEKS - Revision af model for samfundsøkonomiske beregninger fra september I dette notat gennemgås resultater for beregninger med og uden nye konverteringer for år 2025, og forudsætningen for beregningerne er, at ca. 3,5 PJ af konverteringerne ikke 22 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

23 gennemføres i scenariet uden nye konverteringer. Det er i Balmorel valgt at tage udgangspunkt i samme forudsætninger som i dette notat. De konverteringer, som ikke medregnes i grundscenariet i 2025, er vist i nedenstående tabel. Område Konvertering (TJ) CTR (Amagerland, Tårnby) 200 CTR (Hellerup, Gentofte, Buddinge, Gladsaxe) 899 VEKS I alt Tabel 3: Konverteringer ikke indregnet i grundberegningen i HMN har i marts 2016 opgjort, hvor mange konverteringsprojekter, som er godkendt eller gennemført i det samlede fjernvarmesystem i hovedstadsområdet (VEKS, VF, CTR). Samlet er der TJ, der er godkendt konverteret, og heraf er TJ allerede afbrudt. Dette svarer ret godt til forudsætningerne i Balmorel-beregningerne, hvor der regnes med, at ca. 4,8 PJ af konverteringerne indregnes i grundscenariet, mens 8,3 PJ indregnes i udvidelsesscenariet. Det er forudsat, at disse konverteringer gradvis foretages gennem perioden. Dermed bliver varmeforbruget i de to gennemregnede scenarier som vist i tabellen nedenfor. TJ Referencescenario Konverteringsscenario Tabel 4: Varmeforbrug i de to gennemregnede scenarier. Konsekvens for produktionsudbygning Samlet set udgør de konverteringer, som ikke medtages, ca. 3,5 PJ eller ca. 10 % af det samlede fjernvarmeforbrug i hovedstadsområdet. Da størstedelen af produktionsinvesteringerne i hovedstadsområdet imidlertid er fastlagt vil en reduktion af forbruget kun få begrænset indflydelse på udviklingen i produktionskapaciteten. Det er dog forudsat, at AMV1 vil lukke lige efter 2030, når forbruget reduceres. Dette svarer til forudsætningen i VPH3 s scenario Alternativ 2, hvor der udbygges dobbelt så stor kapacitet af varmepumper og geotermi som i Alternativ Forudsætninger for lastfordelingsberegning Til beregning af lastfordelingen er der så vidt muligt anvendt tekniske og økonomiske data for varmeproduktionsanlæggene baseret på offentligt tilgænge- 23 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

24 lige kilder som Varmeplan Hovedstaden 3 og Energistyrelsens Teknologikatalog. For de store kraftvarmeværker er der regnet med minimumslast og startomkostninger, men der er ikke i lastfordelingen regnet med ændringer af virkningsgrader ved dellast. Det er forudsat, at alle værker er ude til revision 3 uger årligt, og at der derudover er tilfældige udfald på 10 % for kraftvarmeværker og 5 % for affaldsanlæg. Affaldsværkerne er indregnet, så det er forudsat, at der er rigeligt affald tilgængeligt til en pris på 250 kr./ton. Dermed vil anlæggenes produktionskapacitet blive udnyttet fuldt ud i det omfang varmemarkedet tillader det. Priser til lastfordeling Ifølge den samfundsøkonomiske beregningsmetode skal Energistyrelsens brændselspriser anvendes. Disse udkommer årligt og er baseret på det nyeste New Policies scenarie i IEA s World Energy Outlook. Da forudsætningerne først blev tilgængelige meget sent i projektforløbet i 2016, og de tidligere forudsætninger fra Energistyrelsen var tilbage fra 2014, blev det besluttet at fastlæggelsen af lastfordelingen i Balmorel skulle baseres på nyere forudsætninger for brændsels- og CO 2-priser samt på en modelberegning af udviklingen i elmarkedsprisen. Dette skulle give et mere retvisende billede af lastfordelingen end anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger. De opdaterede prisforudsætninger fra Energistyrelsen (2017) ligger meget tæt op ad disse anvendte priser i Balmorel. Lastfordelingen udregnes desuden med selskabsøkonomiske priser, dvs. inkl. afgifter og tilskud, da dette vil være de priser, som i praksis anvendes til at fastlægge omkostninger og prioritere anlæggene. Brændselspriser De anvendte brændselspriser til beregning af lastfordelingen er på længere sigt baseret på de WEO priser, som blev udgivet i november 2015, tillagt Energistyrelsens transportomkostninger. Det er her valgt at anvende priser fra 450 ppm scenariet, da Ea vurderer, at dette bedre repræsenterer de langsigtede priser på fossile brændsler. Ea vurderer, at IEA s forventninger til udbredelsen af VE-teknologier er relativt konservativ i New Policies scenariet, og 450 ppm scenariet vurderes dermed at give et bedre bud på udviklingen i forbruget af fossile brændsler og dermed af prisen på disse. På kort sigt er brændselspriserne baseret på priser i forward-markederne i februar 2016, og prisen antages at konvergere til de langsigtede priser i Mht. biomassepriser så anvendes Energistyrelsens forudsætninger for halm. For træpiller er der gennem de seneste par år sket et markant fald i brændselspriserne fra ca. 70 kr./gj til ca. 55 kr./gj. Der er i beregningerne taget hensyn til disse aktuelt lave priser ved at indregne, at træpillepriserne fortsat vil 24 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

25 være lave frem mod 2020, hvorefter de vil stige til Energistyrelsens niveau i For træflis er der tilsvarende regnet med lidt lavere priser på kort sigt i forhold til Energistyrelsens priser. Til sammenligning med Energistyrelsens seneste brændselsfremskrivninger for samfundsøkonomiske analyser (maj 2017) ligger de priser som blev anvendt i balmorelberegningerne i 2016 lidt lavere for fossile brændsler. Biomassepriserne er på niveau kr./gj Kul Letolie Naturgas Træpiller Træflis Halm Tabel 5: Brændselspriser an kraftværk anvendt i Balmorel til beregning af lastfordelingen kr./gj Kul Letolie Naturgas Træpiller Træflis Halm Tabel 6: Brændselspriser an kraftværk fra Energistyrelsens seneste Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj CO 2-priser De anvendte CO 2-priser til beregning af lastfordelingen i Balmorel er antaget at være 15 euro/ton i 2030 stigende lineært 40 euro/ton i Dette afspejler en udvikling i EU, hvor VE-udbygningen drives af en kombination af kvotemarkedet og fortsat tilskud til VE-teknologier. På kortere sigt baseres prisen på forward markederne. Priserne fra Energistyrelsen er deres middelskøn, som er baseret på Finansministeriets fremskrivningsmetode. Energistyrelsens opdaterede priser (2017) ligger på niveau med Balmorel-forudsætningerne i de første år, men på længere sigt ligger de noget under. kr./ton ENS Balmorel Tabel 7: Anvendte CO 2-kvotepriser i Balmorel samt Energistyrelsens seneste priser til samfundsøkonomiske analyser (maj 2017). Priser er i faktorpriser. Balmorel-priser i 2016-prisniveau og Energistyrelsen i 2017-prisniveau. 25 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

26 Kr/MWh Elpriser Til at beregne lastfordelingen blev der i 2016 til dette projekt beregnet en opdateret elpris ved hjælp af Balmorel. Ea Energianalyse anvendte den seneste version af Balmorel for det sammenhængende nordeuropæiske marked. I prisfremskrivningen regnes der med, at der sker en betydelig udvikling i retning af et grønnere elsystem i overensstemmelse med EU s langsigtede målsætninger. Denne udvikling antages drevet af en kombination af CO 2-kvotesystemet og tilskud til VE-baseret elproduktion. Den anvendte elpris i Balmorel ligger på længere sigt betydeligt under de priser, som Energistyrelsen senest har udgivet (maj 2017) til brug i samfundsøkonomiske analyser. Kr./MWh ENS Balmorel Tabel 8: Anvendte elpriser til udregning af lastfordeling i Balmorel samt Energistyrelsens seneste elprisfremskrivning (maj 2017). Priserne er udregnet som et simpelt, tidsvægtet gennemsnit. Priser er i faktorpriser. Balmorel-priser i 2016-prisniveau og Energistyrelsen i 2017-prisniveau. Figuren nedenfor viser varighedskurver for den anvendte elpris i lastfordelingsberegninger. Priserne er sammenlignet med elprisen i 2015, som i dele af året var meget lav. Det ses, at der over tid kommer flere timer med meget lave elpriser som følge af de stigende mængder sol og vind i elsystemet Hours Nordpool Figur 7: Varighedskurver for elprisen i lastfordelingsberegningerne med Balmorel. Grundscenariet 6.3 Varmeproduktion i scenarierne Nedenstående tabel viser resultatet år for år for fjernvarmeproduktionen i grundscenariet (uden de nævnte konverteringer på ca. 3,5 PJ). 26 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

27 Værk-type Træpille kraftvarme 15,60 11,31 10,29 9,66 6,07 5,84 Halm og flis kraftvarme 2,36 10,15 10,39 10,09 9,04 8,96 Gaskraftvarme 0,46 0,53 0,47 0,30 0,62 0,56 Kulkraftvarme 3,58 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Affaldskraftvarme 11,59 11,55 11,60 10,57 10,46 10,24 Varme ved turbine bypass* 0,39 1,19 0,72 0,99 1,82 1,69 Geotermi og varmepumper 0,42 0,55 0,70 1,85 2,67 2,65 Sol 0,00 0,03 0,10 0,25 0,50 0,50 Spidslast 2,24 1,45 1,14 0,63 2,15 1,79 Total 36,64 36,76 35,40 34,34 33,32 32,24 Tabel 9:Fjernvarmeproduktion i hovedstadsområdet i grundscenariet i PJ. *Produceret på træflis og træpiller Tabellen viser, hvordan produktionsfordelingen udvikler sig over tid. Affald leverer gennem perioden årligt ca. 11 PJ varme eller omtrent 30 % af varmeproduktionen. I 2018 produceres en del af varmen på kul, men det slutter i 2020, hvor AMV3 lukkes og AMV4 på træflis idriftsættes og får en stor del af produktionen i hovedstadsområdet. Kraftvarme baseret på træpiller udgør også en stor andel frem til 2030, hvorefter andelen reduceres. Solvarme, geotermi og varmepumper leverer en stigende del af varmeproduktionen, efterhånden som disse gradvis udbygges. Spidslastproduktionen er faldende frem mod 2030 som følge af det faldende varmeforbrug, men stiger igen efter 2030, når AMV1 tages ud af drift. I nedenstående figur ses som eksempel resultater for varmeproduktionen uge for uge i Det fremgår, at fjernvarmeproduktionen om sommeren dækkes primært af affaldsværkerne og AMV4, der producerer en stor del af året. Køge Kraftvarme og AVV2 har også produktion en betydelig del af året, mens AVV1 og AMV1 primært kører i vintermånederne og lidt af foråret og efteråret. HCV og spidslastanlæg har primært drift i de koldeste måneder. 27 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

28 Figur 8: Resultater for varmeproduktion uge for uge i Varmeproduktion i konverteringsscenariet I grundberegningen er der som nævnt regnet med, at AMV1 lukker i 2031, og at produktionen derefter skal komme fra andre anlæg. Ved konvertering af de nævnte områder på i alt 3,5 PJ er det antaget, at Amagerværkets blok 1 bliver levetidsforlænget og dermed vil dække en del af varmeforbruget. Nedenstående tabel viser resultatet år for år for den marginale varmeproduktion, dvs. ændringen i varmeproduktionen på alle anlæg ved en forøgelse af varmeforbruget med ca. 10 % og en samtidig levetidsforlængelse af AMV1. Værk-type Træpille kraftvarme 52,7% 41,3% 41,2% 40,4% 79,6% 80,3% Halm og flis kraftvarme 2,4% 10,0% 5,9% 2,8% 18,6% 16,9% Gaskraftvarme 2,7% 5,9% 3,3% 2,0% -1,1% -0,4% Kulkraftvarme 10,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Affaldskraftvarme 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Varme ved turbine by-pass* 3,8% 10,2% 17,2% 27,1% 9,9% 11,3% Geotermi og varmepumper 0,4% 1,5% 3,8% 17,0% 0,6% 0,5% Sol 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Spidslast 27,8% 31,1% 28,6% 10,6% -7,6% -8,6% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 10: Marginal fjernvarmeproduktion i hovedstadsområdet i % *Produceret på træflis og træpiller Det fremgår, at en stor del af den øgede varmeproduktion over hele perioden leveres fra træpille kraftvarme. I 2018 leveres en stor andel også fra kul. Spidslast leverer kun frem til 2030 hvorefter levetidsforlængelsen betyder, at den samlede mængde spidslast i systemet reduceres, hvorfor konverteringen i denne beregning reducerer spidslastandelen i systemet. 28 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

29 For at kunne opstille fjernvarmeprisen for alle år er der til de efterfølgende beregninger foretaget interpolation mellem beregningsårene på følgende måde: For årene 2017 og 2019 er der anvendt samme fordeling af den marginale fjernvarmeproduktion som i I disse tre år er der de samme værker i systemet, og 2018 vurderes derfor at være mest repræsentativt. Mellem 2020 og 2025 foretages en lineær interpolation mellem produktionsresultater for 2020 og 2025, og dette gøres på tilsvarende vis mellem 2025 og 2030 samt mellem 2035 og Mellem 2030 og 2035 sættes den fordelingen af den marginale fjernvarmeproduktion lig fordelingen af Der sker et brat skift af produktionsfordelingen efter 2030, da AVV1 tages ud af drift, og da AMV1 her antages levetidsforlænget i det ene scenarie. Derfor vurderes 2035 at være mest repræsentativt for årene mellem 2030 og Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

30 7 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser 7.1 Samfundsøkonomisk pris ab værk Ved den samfundsøkonomiske varmepris for nye forbrugere skal forstås den samfundsøkonomiske pris, som det øgede forbrug har ført til. De eksisterende forbrugeres fjernvarmepris må således ikke ændre sig som følge af det yderligere forbrug. Som vist ovenfor er det kun AMV1, der har produktionsændringer, som fører til ændringer i værkets levetid. Det betyder også, jf. den upåvirkede pris for de eksisterende forbruger, at de nye forbrugere alene skal betale kapitalomkostninger for AMV1 efter 2030, mens de eksisterende forbrugere skal betale kapitalomkostninger for AMV1 frem til 2030 samt for alle andre værker. Levetidsforlængelsen af AMV1 i 2030 er antaget at koste 260 mio. kr. for 15 års øget levetid. Dette er baseret på Energistyrelsens Teknologikatalog. For alle andre værker end AMV1 giver ændringen i fjernvarmeforbruget således kun anledning til en ændring i de variable omkostninger (inkl. evt. øgede elindtægter). Varmepris på modtryksanlæg For modtryksanlæg og for udtagsanlæg, der fyrer med biomasse og derfor antages at køre i modtryksdrift, beregnes varmeprisen år for år ved inddragelse af følgende elementer: Samfundsøkonomisk varmepris = brændsel + CO 2-omkostning + variabel D&V elindtægt + andre emissioner (SO 2, NO X, partikler) (+ fast D&V + investeringsbidrag) I beregningerne anvendes Energistyrelsens forudsætninger for priser og dermed ikke de samme priser, som er anvendt til lastfordelingen. Dette gælder særligt for elprisen. Varmepris på AVV1 og AMV3 I visse år er prisforholdene på el, brændsler og CO 2 sådan, at det på AVV1 bedre kan betale sig at køre på kul end træpiller og køre primært af hensyn til elmarkedet. Dette gælder ifølge lastfordelingsberegningerne for 2025 og delvis for 2030, såfremt det fortsat er muligt at anvende kul på AVV1, hvilket det ikke er i grundberegningen. I dette tilfælde beregnes varmeomkostningen ikke efter ovenstående udtryk, men i stedet som den tabte indtægt i elmarkedet ved forøgelse af varmeproduktionen. Dette gælder kun for de timer på året med varmeproduktion, hvor elprisen er så høj, at det er favorabelt at producere el i kondens på anlægget. I 2025 er dette 90 % af timerne, og i 2030 er dette 60 % af timerne. I de øvrige timer beregnes omkostningen som beskrevet ovenfor. For AVV1 har dette kun relevans i det alternative scenario, hvor 30 Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet

Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet 03-05-2016 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web: www.eaea.dk

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur

VPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Scenarieanalyser 2015-2035. Baggrundsrapport til VPH3

Scenarieanalyser 2015-2035. Baggrundsrapport til VPH3 Scenarieanalyser 2015-2035 Baggrundsrapport til VPH3 Oktober 2014 1 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 5 1.1 Rapportens opbygning... 5 2 Forkortelser... 6 3 Resumé... 7 3.1 Scenarier og metode... 7 3.2

Læs mere

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Det er svært at spå - men nødvendigt!

VARMEPLAN. Hovedstaden. Det er svært at spå - men nødvendigt! Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Det er svært at spå - men nødvendigt! Projekt Varmeplan har opstillet et nyt sæt brændselsprisprognoser til brug for scenarieberegningerne Det er svært at spå især om fremtiden,

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Fjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg

Fjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg GENTOFTE KOMMUNE Fjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven Varmeforsyningsloven Udgivelsesdato Projekt Udarbejdet Kontrolleret : :

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Udvidelse af TPW (Tunnel pumpe og vekslerstation) ved Amagerværket

Udvidelse af TPW (Tunnel pumpe og vekslerstation) ved Amagerværket 5. JULI 2016 HOFOR Udvidelse af TPW (Tunnel pumpe og vekslerstation) ved Amagerværket PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse af projektforslag

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden Analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet September 2009 2 Varmeplan Hovedstaden september 2009 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og konklusioner...

Læs mere

VARMEFORSYNING AF FREDERIKS BRYGGE

VARMEFORSYNING AF FREDERIKS BRYGGE PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF FREDERIKS BRYGGE 22. SEPTEMBER 2015 En del af tillæg 4 til lokalplanen for Teglværkshavnen 1. Indledning... 2 Indstilling... 2 Lovgrundlag... 2 2.

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden 3 Omstilling til bæredygtig fjernvarme Oktober 2014 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Sammenfatning... 6 2.1 Analysemetode og scenarier...6 2.2 Resultater af perspektivanalyser

Læs mere

Vi tager meget gerne et møde med jer, hvor vi kan præsentere projektet yderligere inkl. også beregningerne i projektforslaget.

Vi tager meget gerne et møde med jer, hvor vi kan præsentere projektet yderligere inkl. også beregningerne i projektforslaget. From: Thomas Engberg Pedersen Sent: 16. marts 2017 19:34 To: Janni Lind Skov; Gert Timothy Ross Hawkesworth Cc: Sannah Grüner Subject: Projektforslag vedr. etablering af en eldrevet havvands-/spildevandsvarmepumpe

Læs mere