Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger"

Transkript

1 Alkohol 17 n Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden. n Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt 3. dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning, alkoholisme og betændelse i bugspytkirtlen. Det svarer til ca. 5 % af alle dødsfald. n Alkohol er en medvirkende årsag i udviklingen af en lang række dødelige sygdomme, herunder kræft i mundhule, spiserør, bryst og tyktarm. Dødsfaldene sker i en relativ tidlig alder. n Alkoholmisbrug og afhængighed medfører desuden en lang række psykiske og sociale lidelser og tab. n Alkoholforbruget i Danmark har siden starten af 197 erne konstant været omkring 11,5 12 liter ren alkohol pr. voksen dansker over 14 år. n Der er de seneste 35 år sket ændringer i det individuelle drikkemønster. Nu drikkes hyppigere end før om aftenen og i weekenden, og alkoholforbruget på arbejdspladsen er faldet. n Alkoholforbruget blandt unge er højt; danske unge ligger på en topplacering i Europa, hvad angår hyppig fuldskab. 29 n Der er en række muligheder for at intervenere overfor uhensigtsmæssigt alkoholforbrug en del af disse er dog uden evidens for effekt og andre politisk kontroversielle. Alkohols virkninger på helbredet Såvel forskere som lægmænd har i århundreder haft kendskab til de alvorlige konsekvenser af et højt alkoholforbrug for såvel krop som psyke. De seneste 3 års forskning har dog vist, at alkohol har en mere kompleks virkning på udvikling af sygdom end f.eks. rygning og fysisk inaktivitet. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der kan have direkte og indirekte skadelige virkninger på en række organer. Et jævnt højt alkoholforbrug gennem en længere periode medfører desuden en stærkt øget risiko for at udvikle alkoholafhængighed. Men alkohol er også et nydelsesmiddel, der indgår som en del af kosten hos de fleste danskere. Billedet af alkohol som en betydende risikofaktor for sygelighed og dødelighed er således i nogen grad kompliceret af, at der også er kendte positive somatiske (fysiske) såvel som psykiske og sociale virkninger af et let til moderat alkoholforbrug. Det står dog fast, at de skadelige virkninger af alkohol, i et samfund som det danske, er et af de største folkesundhedsmæssige problemer, og hvis man inddrager de psykiske, sociale og økonomiske skader af et alkoholmisbrug, er alkohol på niveau med rygning, hvad angår skadevirkninger (1). Alkohols helbredsskadelige virkninger Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der kan medføre en række lidelser, såsom mave-tarm sygdomme, kræftsygdomme, leverlidelser, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i kønsorganer, fosterpåvirkning og afhængighed. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

2 Alkohol Kapitel Kræft Personer med et højt alkoholforbrug har en øget risiko for at få kræft, men samtidigt er et højt alkoholforbrug ofte ledsaget af andre livsvaner, som ligeledes kan forårsage kræft. Der er en sikker sammenhæng for kræft i mundhule og spiserør, dvs. de organer, der kommer direkte i berøring med alkohol. De nyeste meta-analyser har peget på en sikker sammenhæng mellem alkohol og brystkræft, selv ved et lavt forbrug (2). Skrumpelever Risikoen for udvikling af alkoholisk skrumpelever stiger meget brat selv ved et moderat forbrug ved en lavere dosis for kvinder end for mænd (figur 17.1) (3). I 23 var hyppigheden af skrumpelever 18 pr. 1. danskere over 14 år. Ud af 1 personer, der drikker mere end fem genstande (6 g) alkohol pr. dag, vil i gennemsnit to udvikle alkoholisk skrumpelever hvert år. Den præcise tærskel for alkoholisk skrumpelever kendes dog ikke og er formentlig også individuelt varierende. Figur 17.1 Sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for at udvikle skrumpelever. Mænd og kvinder. Skrumpeleverrisiko Kvinder < Kilde: Becker et al, Hepatology Genstande pr. uge Mænd Andre konsekvenser af alkoholmisbrug Et stort alkoholforbrug er også forbundet med arbejdsmæssige problemer, skilsmisser, psykiske lidelser, sygemeldinger, vold, kriminalitet, ulykker og dødsfald. Det skønnes, at danske børn og unge (-19 årige) har en mor eller far, der har været indlagt på somatisk eller psykiatrisk afdeling med en alkoholrelaterede diagnoser (4). Diagnoser, som oftest først optræder efter et langvarigt og stort alkoholforbrug. Alkoholproblemer har således gennem lang tid påvirket disse familiers liv og hæmmet en sund og naturlig opvækst og udvikling for børnene og de unge. Skadevirkninger, forårsaget af alkohol blandt andre personer end den, der drikker, falder inden for tre grupper: overordnede sociale konsekvenser (som negative forstyrrelser forårsaget af fulde mennesker, vold og kriminalitet, ægtefælle- og børnemishandling samt arbejdsskader), trafikrelaterede skader (i forbindelse med berusede chauffører) og endelig de fosterskader, der kan forårsages af gravide kvinders alkoholforbrug. Afhængighed Der er god evidens for en stærk genetisk disposition for alkoholafhængighed. Således har en række tidligere studier påvist en generel familiær disposition, mens andre familiestudier har identificeret kromosomerne 1 og 7 og muligvis 2 som værende bærere af afhængigheds-gener. Andre (visse polymorfier af ADH2, ADH3 og ALDH2) ser til gengæld ud til at være beskyttende mod at udvikle alkoholforbrug, idet personerne bliver syge eller utilpasse af at drikke alkohol. Mens der således er et stærkt arveligt element, er kendskabet til miljøfaktorer, der er bestemmende for udviklingen af afhængighed, sparsomt (5,6). Alkohols positive helbredseffekter Midaldrende og ældre personer med et moderat alkoholforbrug har, sammenlignet med afholdende, en 2-3 % lavere risiko for at dø af iskæmisk hjertesygdom. Dette fund fra store befolkningsundersøgelser underbygges af eksperimentelle studier, hvor det ses, at et moderat alkoholindtag har en gunstig virkning på de faktorer i blodet, der har en betydning for iskæmisk hjertesygdom (7). Der er desuden tegn på, at alkoholforbrug reducerer sammentrækninger af hjertearterier som respons på stress, øger blodtilførslen til hjertet og reducerer det arterielle blodtryk (ved moderat alkoholforbrug) samt reducerer insulinniveauet i blodet. De positive effekter af et let til moderat alkoholforbrug kan først erkendes blandt midaldrende og ældre, mens yngre personer ikke ser ud til at have disse. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 17 Alkohol Dødelighed Sammenhængen mellem alkohol og dødelighed er således kompleks. Som nævnt ovenfor har alkohol positive virkninger på hjertet, men samtidig ses en øget dødelighed ved et forbrug på over genstandsgrænserne (21 genstande alkohol pr. uge for mænd og 14 genstande alkohol pr. uge for kvinder) og desuden stigende dødelighed ved stigende forbrug (8,9). Kompleksiteten ses tydeligt i den efterhånden kendte J- eller U-formede kurve (figur 17.2). Figur Alkohol og dødelighed. Risiko for død 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 Alle årsager Hjertesygdom Cancer < Genstande pr. dag Kilde: Bofetta & Garfinkel, Epidemiology 199. Alkoholforbruget medfører i Danmark årligt mere end 3. dødsfald pga. skrumpelever, alkoholforgiftning, alkoholisme og betændelse i bugspytkirtlen (1). Det svarer til 5 % af alle dødsfald. Både blandt mænd og kvinder er der flest alkoholrelaterede dødsfald blandt årige, men den relative betydning af alkohol som dødsårsag er størst i aldersgruppen år (figur 17.3) (1). I aldersgruppen er næsten hvert tredje dødsfald blandt mænd alkoholrelateret, og blandt kvinder er det omkring 17 %. Der var i en årrække en del fokus på mulige forskelle i effekten af de forskellige typer alkohol (øl, vin og spiritus) på helbredet (figur 17.4). Det er således vist i en række såvel danske som udenlandske studier, at vindrikkere tilsyneladende har en bedre overlevelse end øl- og spiritusdrikkere for samme mængde alkohol (figur 17.4) (11,12). Det er stadig uafklaret, om disse forskelle skyldes the drink or the Figur Andel (%) alkoholrelaterede dødsfald af alle dødsfald i den pågældende køns- og aldersgruppe Mænd Kvinder Alder Kilde: Juel et al, 26. Figur Alkohol og dødelighed. Sammenhæng mellem alkoholforbrug målt i genstande pr. uge og total dødelighed, stratificeret på undergrupper afhængig af andelen af vin af totalforbruget ( %, 1-3 % og > 3 %). Mænd Dødelighed 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 % vin 1-3 % vin 35 >3 % vin Kvinder, > Genstande pr. uge Alder Kilde: Grønbæk et al, Ann Int Med 2. drinker, dvs. indholdsstoffer i vin eller forskelle i fordelingen af andre faktorer af betydning for helbredet, som f.eks. kostfaktorer, mellem forbrugere af de forskellige typer alkohol (13,14). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

4 Alkohol Kapitel 17 Nyere forskning har antydet, at drikkemønsteret spiller en rolle for alkohols virkning på sygelighed og dødelighed. Der ser ud til at være stor forskel på effekten af et moderat højt forbrug, afhængig af om det indtages jævnt (steady) eller episodisk (binge) (figur 17.5). En dansk undersøgelse viser således, at binge forbruget sammenlignet med steady forbruget medfører en fordoblet risiko for død ved et givent alkoholforbrug (15). Opgørelser over dødelighed af specifikke, alkoholrelaterede diagnoser som alkoholisk skrumpelever, alkoholisme og alkoholforgiftning viser, at der er sket en svag stigning i disse tilstande de seneste år, hvor alkoholforbruget i øvrigt har været konstant. Disse tilstande er dog kun toppen af isbjerget, hvad angår alkoholrelaterede skader. Det er klart, at skaderne kunne undgås fuldstændigt, hvis alle danskerne kun havde et let til moderat alkoholforbrug. relativt lille del, ca. 1 % af befolkningen, drikker mere end halvdelen af det samlede forbrug (16). Der er ganske præcise mål for, hvor mange liter alkohol der i gennemsnit sælges pr. voksen dansker. Tallene kan korrigeres for hjemmebrænderi og grænsehandel, men de er begge meget små komponenter i det samlede billede (17). Langt sværere er det at finde præcise tal for udviklingen i det faktiske forbrug på individniveau. Tal fra salgsstatistikker kan være gode pejlemærker for udviklingen i det samlede alkoholforbrug, men under disse tal gemmer sig store udsving, hvad angår f.eks. alder, køn, social klasse og type af alkohol. Hvad angår øl-, vin- og spiritusforbruget ses det desuden af salgstallene, at der er sket store udsving; øl- og spiritusforbruget er faldet, og vinforbruget er steget siden 197 erne (17). 212 Danskernes alkoholforbrug Salgstal Alkoholforbruget i Danmark har siden starten af 197 erne ligget på et konstant, højt niveau. I 25 blev der i gennemsnit solgt 11,4 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år (figur 17.6). Forbruget er dog meget skævt fordelt, således at en Individniveau De tre landsrepræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY), foretaget i 1994, 2 og 25 har detaljeret spurgt til danskeres alkoholforbrug. Figur 17.7 viser, at ved alle tre undersøgelser var der flere mænd, der drak over 21 genstande om ugen, end kvinder der drak over 14 genstande om ugen. For både mænd og kvinder ses en Figur Drikkemønster og dødelighed af alle årsager. Mænd og kvinder. 2,5 2, Mænd Intet forbrug Episodisk forbrug (binge) Jævnt forbrug (steady) 2,5 2, Kvinder Intet forbrug Episodisk forbrug (binge) Jævnt forbrug (steady) Risiko for død 1,5 1, Risiko for død 1,5 1,,5,5, < Genstande pr. uge Kilde: Tolstrup et al, Addiction 24., < Genstande pr. uge Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 17 Alkohol Figur Årligt alkoholforbrug i Danmark Liter ren alkohol solgt pr. indbygger over 14 år Liter ren alkohol Kilde: Danmarks Statistik. Figur Andel (%) blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, der har overskredet genstandsgrænsen Mænd år år år 65 år Kilde: Ekholm et al, år år år 65 år stigning i alle aldersgrupper på nær de årige (18,19). En del af stigningen kan formentlig forklares ved metodemæssige forskelle (19). Vi deler europarekorden med irere og englændere, hvad angår hyppig fuldskab i 16-års alderen (2). Som det fremgår af figur 17.8, er der en social skævhed i andelen af danskere, der drikker over genstandsgrænserne. De længst uddannede drikker mest. Denne skævhed er den modsatte af, hvad man skulle forvente fra erfaringer med forebyggelsesperspektiver for andre risikofaktorer. Som nævnt i kapitlet om rygning ser det ud til, at det er de længst uddannede, som bedst forstår og efterlever sundhedsbudskaber. Der er f.eks. næsten ingen storrygere tilbage i gruppen af højtuddannede. Hvad angår alkohol har vi altså en slags forebyggelsesparadoks. International sammenligning Danskere har et højt forbrug af alkohol sammenlignet med indbyggerne i de fleste andre nordiske og europæiske lan- Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

6 Alkohol Kapitel 17 Figur Andel (%) blandt mænd og kvinder på forskellige uddannelsesniveauer, der har overskredet genstandsgrænsen. 2 Mænd Kvinder Kort Mellem Lang Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen de (figur 17.9). Det skønnes, at 5. danskere har et alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder, og at ca. 16. danskere er afhængige af alkohol (21). Der er sket store ændringer i forbruget i mange af de andre europæiske lande; svenskerne er begyndt at drikke mere de sidste år; mens f.eks. franskmændene drikker meget mindre end tidligere. Dette afspejler sig forbløffende hurtigt i sygeligheden, f.eks. er hyppigheden af skrumpelever faldet ganske dramatisk i forbindelse med det faldende forbrug i Frankrig (22). Den danske alkoholkultur Alkohol som bindemiddel Alkohol er i dag accepteret som socialt bindemiddel i vores kultur, både i fritiden, på arbejdspladsen og i forbindelse med sport. For 5 år siden var forbruget af alkohol i Danmark ca. en tredjedel af, hvad det er i dag. Der blev dengang meget sjældent drukket alkohol til hverdag, og ved samvær blev der oftest budt på kaffe og te. Til søndagsfrokosten drak voksne evt. en øl og en snaps, men ellers blev der stort set kun serveret alkohol ved store begivenheder. Figur Alkoholforbruget (liter ren alkohol pr. indbygger) i 15 europæiske lande i 23. Norge Sverige Polen Italien Finland Holland Grækenland Belgien Storbritannien Portugal Danmark Frankrig Spanien Østrig Tyskland Kilde: WHO-Health for all Database Liter ren alkohol pr. indbygger Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 17 Alkohol I 196 erne ændrede den danske alkoholkultur sig radikalt. Forbruget steg jævnt indtil midten af 198 erne (figur 17.6). Ændringen kan tilskrives den generelle velstandsstigning, EF hvor vinen blev prismæssig tilgængelig, flere udenlandsrejser og en generel holdning til alkohol, hvor der i Danmark lægges stor vægt på, at alle har frihed til at drikke, hvad man vil, og hvornår man vil. I Norden har alkohol hovedsageligt været indtaget ved festlige lejligheder med henblik på at blive beruset. I middelhavslandene bliver alkohol derimod indtaget til hverdag som en naturlig del af måtidet. Det ser ud til, at Danmark har importeret middelhavslandenes skik samtidig med, at vi har holdt fast i den binge-orienterede nordiske drikkekultur, hvor alkohol indtages i store mængder i weekenden. Alkohol og arbejde Gennem de sidste 1-15 år er det blevet accepteret, at alkohol og arbejde ikke hører sammen, og i dag arbejder omkring 6-7 % af alle erhvervsaktive på arbejdspladser med en alkoholpolitik (19). Liberal holdning Samfundsmæssigt set er den danske alkoholpolitik præget af få restriktioner på reklame, salg og udskænkning sammenlignet med de øvrige nordiske lande og adskillige andre lande i EU (23). Derudover er alkohol let tilgængeligt, hvilket antages at have betydning for det høje danske forbrug af alkohol (23). Den liberale holdning til alkohol i kulturen kan for nogle føre til et stort vanemæssigt forbrug og derved medvirke til udvikling af alkoholproblemer. Endelig er Danmark det land i EU og Norden, hvor de unge drikker mest og har den laveste debutalder. Genstandsgrænser skal forstås som en øvre grænse for et alkoholforbrug, der ikke er skadeligt. De nuværende danske genstandsgrænser ligger på højst 14 genstande om ugen for kvinder og højst 21 genstande om ugen for mænd (24,25). I en dansk undersøgelse havde kvinder en signifikant øget risiko for skrumpelever ved et lavere forbrug end mænd (figur 17.1). Denne kønsforskel kan skyldes, at kvinder på grund af mindre kropsmasse og relativ større fedtindhold har mindre fordelingsvolumen end mænd, hvilket igen medfører en højere koncentration af alkohol i blodet ved en given dosis (3). Desuden er kvinders lever mindre, og omsætningshastigheden derfor langsommere ved samme alkoholindtag. Traditionelt er genstandsgrænser blevet fastsat på baggrund af sammenhænge mellem alkoholforbrug og dødelighed uanset årsag. Sammenhængen har vist sig at kunne beskrives ved en J- eller U-formet kurve (figur 17.2). De seneste fund af store forskelle i betydningen af jævnt (steady) og episodisk (binge) alkoholforbrug for den samlede dødelighed har fået den betydning, at Sundhedsstyrelsen nu har suppleret udmeldingen om de 14 og 21 genstande om ugen som et maksimalt forbrug til også at indeholde anbefalinger om at holde sig under fem genstande pr. gang (eller pr. dag). Ovennævnte grænser gælder for de fleste voksne danskere, men med en del forbehold. Det vigtigste gælder gravide, der nu anbefales at holde sig helt fra alkohol under graviditeten (26). Genstande og promiller En dansk genstand består af 12 gram alkohol. Det svarer til indholdet i: 1 pilsner (33 cl.) 1 glas vin (12 cl.) 1 glas hedvin (8 cl) eller 1 glas spiritus (4 cl). Som tommelfingerregel kan alkoholmængden udregnes ved Kvinder: Mænd: Antal centiliter x alkohol x x antal genstande,55 x vægt i kg 12 x antal genstande,68 x vægt i kg = antal gram alkohol Alkoholpromillen er et udtrykk for hvor mange gram alkohol, der findes pr. liter blod. En persons alkoholpromille bestemmes på følgende måde: = promille = promille 215 Genstandsgrænser Alkoholpolitik og interventionsmuligheder I Danmark er såvel alkoholkultur som alkoholpolitik meget liberal, både sammenlignet med de øvrige nordiske lande og internationalt. I en sammenligning mellem 15 EU lande og Norge, hvor der blev lavet en samlet score for hvert af de enkelte landes alkoholpolitik, havde kun fire lande en mindre restriktiv alkoholpolitik end Danmark (23). Det må anta- Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

8 Alkohol Kapitel ges, at det væsentligste element i langsigtet forebyggelse er, at der er konsistens mellem forskellige politiske initiativer, således at de alle fører den samme vej. Det har været kendetegnende for politikken i Danmark, at den i høj grad ikke har tilgodeset dette krav. Afgifter, grænsehandel m.m. er den ene gang efter den anden gået én vej, mens andre tiltag, som aldersgrænser osv. er gået en anden. En større EU-baseret rapport om alkoholens rolle i Europa har gennemgået værdien af at sænke det generelle forbrug i hele befolkningsgrupper og forbruget i specifikke undergrupper af befolkningen. Anderson og Baumberg finder særdeles god effekt af pris- og skatteregulering med henblik på at påvirke det nationale alkoholforbrug. De mener således at kunne vise, at mere end halvdelen af forskellene i alkoholforbruget mellem de forskellige lande skyldes forskelle i priser på alkohol (23). Med hensyn til tilgængeligheden af alkohol er det uklart, hvorvidt det i en europæisk, eller her dansk, sammenhæng vil være muligt eller relevant at indføre dette. Der har været forskellige tiltag rundt omkring i Europa med at indføre en licens, med at indføre alkohol monopoler og med at påvirke antallet af udskænkningssteder. Disse har varierende effekt på det samlede forbrug. Peter Andersson og Ben Baumberg finder endvidere god evidens for en sænkning af promillegrænserne (evt. kombineret med separate promillegrænser blandt unge), hyppige vilkårlige ballontests på trafikanter, og stramning af lovgivningen omkring kørekort i forbindelse med at køre spirituspåvirket. Disse tiltag har en dokumenteret positiv effekt på det samlede forbrug i en given befolkning. Der findes til gengæld kun sparsom evidens for effekt af generelle uddannelsesprogrammer, hvad enten det er skoleprogrammer eller TV-spots. Specielt finder forfatterne kun en meget sparsom, hvis overhovedet nogen, effekt af forskellige former for skoleprogrammer med fokus på alkohol. Sidstnævnte er et emne, der er særdeles kontroversielt, idet der bliver lagt stor vægt på netop uddannelse og påvirkning af danske teenagere med henblik på drikkedebut og risikoadfærd. Spørgsmålet er, om emnet er undersøgt fyldestgørende i de eksisterende studier. Aldersgrænser Den 1. juli 24 blev aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen hævet fra 15 til 16 år i Danmark. I en spørgeskemaundersøgelse blev 8. tilfældigt udvalgte årige spurgt om deres køb og forbrug af alkohol henholdsvis før og knap et år efter aldersgrænsen trådte i kraft (27). I 24 oplyste cirka 4 % af de 15-årige, at de havde købt Figur Andel (%) der har været fulde inden for de seneste 3 dage blandt årige drenge og piger i henholdsvis 24 og gange 3+ gange Drenge gange 3+ gange Piger år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: Jørgensen et al, 26. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 17 Alkohol alkohol i en butik mod cirka 25 % i 25. Figur 17.1 viser imidlertid, at der ikke er sket et tilsvarende fald i forbruget (her målt ved fuldskab). Både i 24 og i 25 oplyste mere end 6 % af de 15-årige, at de havde drukket alkohol inden for de seneste 3 dage. Blandt de adspurgte årige var det mere normalt at få alkohol fra andre end at købe det selv. I 25 oplyste 24 % af de 15-årige drenge og 32 % af de 15-årige piger, at de inden for den seneste måned havde fået alkohol af deres forældre, hvilket for begge køns vedkommende var ca. fem procentpoint flere end i 24 (27). Dermed har nogle forældre tilsyneladende kompenseret for aldersgrænsens virkning ved at give alkohol til deres børn. Resultatet af evalueringen viser, at et forbud mod salg af alkohol i detailhandlen ikke kan stå alene, hvis det høje alkoholforbrug blandt danske unge skal nedbringes. Aldersgrænsen må således kombineres med forebyggelsestiltag, der søger at påvirke andre faktorer f.eks. ved at fokusere på forældre og andre voksnes indflydelse på unges drikkemønstre. Folkesundhedsprogrammet Sund hele livet Alkohol behandles som en af de vigtigste risikofaktorer i såvel den forrige regerings folkesundhedsprogram (28), som det nuværende sundhedsprogram Sund hele livet (29). Således lyder det sundhedspolitiske mål: Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes og alkoholforbruget blandt børn skal fjernes. Arbejdet omkring forebyggelse på alkoholområdet skal ifølge regeringens strategi foregå i et samarbejde mellem en lang række aktører. Aktørernes opgaver er at oplyse om alkoholens skadelige virkninger, herunder de anbefalede genstandsgrænser, og at igangsætte en tidlig indsats over for dem, der drikker for meget (29). Fremtidige folkesundhedsprogrammer kunne med fordel indeholde sundhedspolitiske mål, der er målbare. Samfundsøkonomisk betydning Ifølge beregninger fra 1999 koster alkohol hvert år samfundet 6-1 mia. kr. Heraf bruges ca. tre mia. kr. i sundhedssektoren. I 21 blev der brugt ca. 145 mio. kr. til behandling for alkoholafhængighed (3). Alkoholforbruget i Danmark er således årsag til store samfundsøkonomiske udgifter (31). Behandling Den offentlige behandling af alkoholafhængighed varetages fra 1. januar 27 af de enkelte kommuner. Behandling for offentlige midler udføres både på offentlige og private behandlingssteder. Afrusning, abstinensbehandling og alkoholafvænning foregår i flere regi og former: Besøg hos den praktiserende læge, ambulant behandling på alkoholambulatorier eller private behandlingsinstitutioner, behandling i et dagtilbud på en behandlingsinstitution eller under indlæggelse i døgnbehandling. Ved akut behov for afrusning og abstinensbehandling kan behandlingen foregå under indlæggelse på sygehusafdelinger som regel på medicinske og psykiatriske afdelinger. Omkring 19. danskere modtager årligt et offentligt alkoholbehandlingstilbud (3). Størstedelen bliver behandlet ambulant, mens omkring 7 modtager et døgnbehandlingstilbud. Disse tal, sammenholdt med det estimerede antal afhængige, tyder på, at kun en relativ lille del af de borgere, der har behov for behandling, modtager et behandlingstilbud, men vores viden på dette område er ufuldstændig. Hvad denne diskrepans skyldes, ved man ikke, men der er formentligt tale om et samspil af mange faktorer, der både omfatter forhold hos den enkelte og i familierelationerne samt forhold i sundhedsvæsenet og den sociale sektor. En nylig medicinsk teknologivurdering fra CEMTV i Sundhedsstyrelsen (5) viser, at det er meningsfyldt at opdele alkoholmisbrugsbehandlingen i tre hovedområder: 1) abstinensbehandling, 2) farmakologisk behandling af alkoholafhængighed og, 3) psykosocial behandling af afhængighed. Abstinensbehandlingen foretages bedst ved hjælp af benzodiazepiner evt. med vitaminsubstitution. For den farmakologiske behandlings vedkommende er der fundet særdeles god dokumentation for, at lægemidlerne Acamprosat og Naltrexon er effektive i forhold til afholdenhed kombineret med psykosocial behandling. Derimod 217 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

10 Alkohol Kapitel 17 mangler der dokumentation for, at ikke-superviseret Antabusbehandling har effekt i forhold til placebo ( snydemedicin ). Med hensyn til den psykosociale behandling af alkoholafhængighed er der dokumentation for, at en række behandlingsindsatser har bedre effekt end placebo eller standardbehandling. Det drejer sig om community reinforcement approach (der er særlig effektiv i forhold til patienter med svær afhængighed), motivationssøgende behandling, familieterapi, selvhjælpsmateriale (udleveret på opfordring eller efter aftale med patienten) samt 12-trins behandling, 218 Litteraturliste 1. Grønbæk M. Alkoholforbrug i Danmark folkesundhedsmæssige udfordringer og videnskabelige spørgsmål. Ugeskrift for Læger 24;166: Ellison RC, Zhang Y, McLennan CE, Rothman KJ. Exploring the relation of alcohol consumption to risk of breast cancer. Am J Epidemiol 21;154(8): Becker U, Deis A, Sørensen TI, Grønbæk M, Borch- Johnsen K, Müller CF et al. Prediction of risk of liver disease by alcohol intake, sex, and age: a prospective population study. Hepatology 1996;23: Christoffersen MN. Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme. København: Socialforskningsinstituttet, Nielsen AS, Becker U, Højgaard B, Lassen AB, Willemann M, Søgaard J, et al. Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Tolstrup JS, Nordestgaard BG, Rasmussen S, Tybjerg-Hansen A, Grønbæk M. Alcoholism and alcohol drinking habits predicted from alcohol dehydrogenase genes. Pharmacogenomics J 27; doi:1.138/ sj.tpj Fagrell B, De Faire U, Bondy S, Criqui M, Gaziano M, Grønbæk M et al. The effects of light to moderate drinking on cardiovascular diseases. J Intern Med 1999;246: Boffetta P, Garfinkel L. Alcohol drinking and mortality among men enrolled in an American Cancer Society prospective study. Epidemiology 199;1: Fuchs CS, Stampfer MJ, Colditz GA, Giovannucci EL, Manson JE, Kawachi I et al. Alcohol consumption and mortality among women. N Engl J Med 1995;332: Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 17 Alkohol 1. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Grønbæk M, Deis A, Sørensen TI, Becker U, Schnohr P, Jensen G. Mortality associated with moderate intakes of wine, beer, or spirits. BMJ 1995;31: Grønbæk M, Becker U, Johansen D, Gottschau A, Schnohr P, Hein HO et al. Type of alcohol consumed and mortality from all causes, coronary heart disease, and cancer. Ann Intern Med 2;133: Tjønneland A, Grønbæk M, Stripp C, Overvad K. Wine intake and diet in a random sample of Danish men and women. Am J Clin Nutr 1999;69: Johansen D, Friis K, Skovenborg E, Grønbæk M. Food buying habits of people who buy wine or beer: cross sectional study. BMJ 26;332(754): Tolstrup JS, Jensen MK, Tjønneland A, Overvad K, Grønbæk M. Drinking pattern and mortality in middleaged men and women. Addiction 24;99(3): Såbye-Hansen H, Grønbæk MN, Hardt F, Becker PU, Sørensen HT, Vilstrup H. Danskernes alkoholforbrug Ugeskrift for Læger 1998;16: Thorsen T. Hundrede års alkoholmisbrug. Alkoholforbrug og alkoholproblemer i Danmark. Alkohol- og Narkotikarådet, Bjørk C, Vinther-Larsen M, Thygesen LC, Johansen D, Grønbæk M. Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 23. Ugeskrift for Læger 26;168: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Hibell B, Andersson B, Bjarnason T, Ahlström S, Balakireva AK, Morgan M. ESPAD Report 23: Alcohol and Other Drug Use Among Students in 35 European Countries. The Swedish Council for Information on Alcohol and other Drug, Pedersen MU, Vind L, Milter M, Grønbæk M. Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark sammenlignet med Sverige. Center for Rusmiddelforskning. Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning, Grønbæk M, Iversen L. Dødelighed af levercirrose. Danmark i internationalt perspektiv hvor er vi på vej hen? Ugeskrift for Læger 22;164: Anderson P, Baumberg B. Alcohol in Europe: A public health perspective A report for the European Commission. Institute of Alcohol Studies UK, Grønbæk M, Iversen L, Olsen J, Becker PU, Hardt F, Sørensen TI. Genstandsgrænser. Ugeskrift for Læger 1997;159: Mørch LS, Becker U, Olsen J, Tjønneland AM, Grønbæk M. Er der grund til at ændre de kendte genstandsgrænser for voksne? Ugeskrift for Læger 25;167: Guldager E, Weirum V. Barn i vente. Graviditet, fødsel, barselstid. Vejledning til gravide. Sundhedsstyrelsen, Komitéen for Sundhedsoplysning, Jørgensen MH, Riegels M, Hesse U, Grønbæk M. Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år. København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsministeriet. Regeringens folkesundhedsprogram København: Sundhedsministeriet, Regeringen. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Milter MC, Nielsen B, Becker U, Pedersen MU, Grønbæk MN. Offentlig ambulant alkoholbehandling. Ugeskrift for Læger 24;166: Hardt F, Grønbæk M, Tønnesen H, Kampmann P. De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug. København: Sundhedsministeriet, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

12 Alkohol Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE 2005 Genstandsgrænser for voksne Genstandsgrænser for voksne Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Alkohol, genstandsgrænser Elektronisk

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Alkoholrelaterede

Læs mere

Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003

Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003 Midaldrende og ældre danskeres alkoholforbrug fra 1987 til 2003 Christina Bjørk, Mathilde Vinther-Larsen, Ulla Arthur Hvidtfeldt, Lau Caspar Thygesen og Morten Grønbæk December 2006 Forord Denne rapport

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 November 2009 10. udkast Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet Contribution to the welfare state by The green Denmark Danske bryggeriers bidrag til det danske velfærdssamfund udgør 11,9 mia. kr. Bidraget er fordelt

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Alkohol i Danmark 2015

Alkohol i Danmark 2015 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alkohol i Danmark 2015 VANER, SKADER PÅ ANDRE OG HOLDNINGER 2015 Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen Alkohol i Danmark 2015. Vaner, skader

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009 Den første, samlede undersøgelse af danskernes opfattelser af alkoholproblemer og holdninger til alkoholpolitik. Undersøgelsen består af en kvalitativ del og en kvantitativ del: Den kvalitative del omfatter

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel Fysiske konsekvenser Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere