ALKOHOLFORBRUG I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOLFORBRUG I DANMARK"

Transkript

1 ALKOHOLFORBRUG I DANMARK Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige Ulla Arthur Hvidtfeldt, Anders Blædel Gottlieb Hansen, Morten Grønbæk og Janne Schurmann Tolstrup

2

3 ALKOHOLFORBRUG I DANMARK Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige Ulla Arthur Hvidtfeldt, videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. Anders Blædel Gottlieb Hansen, ph.d.-studerende, cand.techn.soc. Morten Grønbæk, forskningschef, cand.med., ph.d., dr.med. Janne Schurmann Tolstrup, seniorforsker, cand.scient., ph.d. Dette notat er udarbejdet på Center for Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, september, Gengivelse af uddrag, herunder figurer er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed. Forsidefoto: Colourbox. Lay-out: Ulla Arthur Hvidtfeldt, SIF Rapporten kan rekvireres på:

4 Sammenfatning Man har skønnet, at der i Danmark er alkoholstorforbrugere (personer, der drikker over genstandsgrænserne), personer, der har et skadeligt forbrug og personer, der er afhængige af alkohol. Antallet af storforbrugere er estimeret ud fra en dansk befolkningsundersøgelse, hvor deltagerne har svaret på spørgsmål om deres alkoholforbrug. Der er hidtil ikke taget højde for bortfald i disse beregninger, hvorfor det må anses for at være et yderst konservativt skøn. Antallet af personer med et skadeligt forbrug og afhængighed er estimeret udfra tal fra en amerikansk undersøgelse, men det er tvivlsomt, om amerikanske tal umiddelbart kan overføres til danske forhold. Der er derfor brug for en kvalificering af estimaterne for antallet af alkoholstorforbrugere, antallet af personer med et skadeligt forbrug og antallet af afhængige. Viden om hvad der karakteriserer personer, som er alkoholafhængige, men som ikke er i kontakt med behandlingssystemet, er mangelfuld. Det er derfor ønskeligt at beskrive disse personer, for dermed at kunne målrette behandlingstilbud. Desuden vides der meget lidt om hvilke patienter, der bør behandles ambulant og hvilke, der bør behandles i døgnregi. Ved at ekstrapolere tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2005 til den danske befolkning og justere for bortfald finder vi, at antallet af storforbrugere er ca , antallet af personer med et skadeligt alkoholforbrug er ca , og antallet af alkoholafhængige er ca Der er metodiske vanskeligheder ved estimeringen, da der er tale om estimater af surrogat-mål for skadeligt forbrug og alkoholafhængighed. Størstedelen af storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og alkoholafhængige findes blandt mænd. Andelen af storforbrugere og personer med et skadeligt forbrug, der er bosat i Region Hovedstaden er højere end i de andre regioner, mens andelen af afhængige er nogenlunde ens i Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, men noget lavere i Region Nordjylland. Relativt set har personer som er arbejdsløse oftere et skadeligt alkoholforbrug og er oftere afhængige sammenlignet med personer, som er i arbejde. Desuden er enlige, personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt alkoholforbrug og er oftere afhængige sammenlignet med gifte, personer med børn og ikke-rygere. Ifølge tidligere litteratur findes der ikke entydige og konsistente kriterier for hvilke patienter, der bør behandles ambulant og hvilke, der bør behandles i døgnregi. Der er dog undergrupper, der synes at profitere bedre af det ene tilbud frem for det andet. Igennem interviews med tre centrale personer fra større danske ambulatorier og døgnbehandlingsinstitutioner, tegner der sig et billede af, at der i praksis ikke er problemer med at matche bestemte typer patienter til en bestemt type behandling. Ambulatorierne har således ikke problemer med hvilke kriterier, der skal gælde for visitation til behandling i døgnregi, og døgnbehandlingsstedet Ringgården oplever tilsvarende, at det er de rette patienter, der henvises.

5 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION KVANTIFICERING AF ALKOHOLSTORFORBRUGERE, PERSONER MED SKADELIGT FORBRUG SAMT ALKOHOLAFHÆNGIGE I DANMARK INDLEDNING METODER... 3 SUNDHEDS- OG SYGELIGHEDSUNDERSØGELSERNE (SUSY)... 3 THE ALCOHOL USE DISORDER TEST (AUDIT)... 4 DEFINITION AF STORFORBRUG, SKADELIGT FORBRUG OG AFHÆNGIGHED... 4 EKSTRAPOLATION TIL DEN DANSKE BEFOLKNING... 6 JUSTERING FOR BORTFALD RESULTATER DISKUSSION KARAKTERISTIKA VED ALKOHOLSTORFORBRUGERE, PERSONER MED SKADELIGT FORBRUG OG ALKOHOLAFHÆNGIGE INDLEDNING METODER SUNDHEDS- OG SYGELIGHEDSUNDERSØGELSERNE (SUSY) STATISTISK ANALYSE RESULTATER DISKUSSION HVILKE AF DE ALKOHOLAFHÆNGIGE PATIENTER BØR BEHANDLES AMBULANT OG HVILKE BØR BEHANDLES I DØGNREGI? INDLEDNING METODE RESULTATER: GENNEMGANG AF FORSKNINGEN AMBULANT BEHANDLING DØGNBEHANDLING RESULTATER: INTERVIEW MED NØGLEPERSONER INDENFOR AMBULANT OG DØGNBEHANDLING HVILKE PATIENTER BØR BEHANDLES AMBULANT, OG HVILKE BØR BEHANDLES I DØGNREGI? SPECIFIKKE ERFARINGER FRA EN KONKRET BEHANDLINGSKONTEKST FORHOLDET MELLEM AMBULANT OG DØGNBEHANDLING DISKUSSION BILAG 1: DEFINITIONER AF SKADELIGT ALKOHOLFORBRUG OG AFHÆNGIGHED BILAG 2: INTERVIEWGUIDE TIL ALKOHOLPROJEKT REFERENCER... 30

6 Alkoholforbrug i Danmark 1. Introduktion 1 1. Introduktion Befolkningsundersøgelser anslår, at voksne danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd) (Ekholm et al., 2006). En stor del af disse såkaldte storforbrugere vil ikke selv opfatte deres alkoholforbrug som problematisk, selvom der er en helbredsmæssig risiko forbundet ved et alkoholforbrug af denne størrelsesorden. Dog er det langt fra alle storforbrugere, der har et såkaldt skadeligt forbrug eller er afhængige af alkohol (se bilag 1 for definitioner). Grænsen mellem skadeligt alkoholforbrug og afhængighed er i praksis flydende, og derfor vanskelig at fastsætte. Alkoholstorforbrug kan beskrives som en dårlig og usund vane, der medfører øget risiko for en lang række sygdomme, mens alkoholafhængighed er en behandlingskrævende tilstand, som de færreste er i stand til at komme ud af ved egen hjælp. Det er uvist hvor mange personer, der har et skadeligt alkoholforbrug eller er afhængige af alkohol i Danmark. I modsætning til alkoholstorbrug, som alene defineres udfra alkoholforbrugets størrelse, defineres et skadeligt alkoholforbrug og afhængighed ud fra en række parametre, der kræver en vurdering af en læge eller anden faguddannet person ved en personlig samtale (se bilag 1). Det er derfor ikke enkelt at estimere antallet af personer med et skadeligt forbrug eller afhængighed ud fra befolkningsundersøgelser (Knibbe et al., 2006). Man har skønnet, at der i Danmark er omkring personer, der er afhængige af alkohol samt personer, der har et skadeligt forbrug (Pedersen et al., 2004). Dette skøn fremgår af officielt pjecemateriale og anden information, der udgår fra danske myndigheder. Disse tal er baseret på en amerikansk undersøgelse, hvor man interviewede personer fra en repræsentativ stikprøve, hvor 3,8% opfyldte DSM-IV kriterierne 1 for afhængighed (Grant et al., 2004). Direkte overført til danske forhold giver dette et estimat på alkoholafhængige i Danmark (3,8% af ). En sådan omregning er forbundet med væsentlig usikkerhed, da det er tvivlsomt om resultater fra en amerikansk undersøgelse umiddelbart kan overføres til danske forhold. Eksempelvis er der store kulturelle forskelle mellem USA og Danmark herunder forskelle i alkoholforbruget (6,5 vs. 11,3 liter ren alkohol om året per voksen indbygger). Der er derfor behov for en kvalificering af dette ofte benyttede skøn. Personer, der er i behandling for alkoholafhængighed, er forholdsvist velkarakteriserede. Derimod ved man meget lidt om personer, der er alkoholafhængige, og som ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Man ved med andre ord ikke, hvad der kendetegner denne persongruppe, og har dermed vanskeligt ved at målrette behandlingstilbud, så det bliver mere attraktivt at søge 1 The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4. udgave, er udviklet i USA af the American Psychiatric Association. Kriterierne tilsvarer WHO s ICD-10 kriterier. 2 Antal danskere over 18 år, kilde: statistikbanken, Danmarks Statistik.

7 Alkoholforbrug i Danmark 1. Introduktion 2 behandling (Nielsen et al., 2006). Det er derfor ønskeligt at beskrive karakteristika ved alkoholafhængige udenfor behandlingssystemet og subsidiært at beskrive den aktuelle viden om hvilke patienter, der bør behandles ambulant og hvilke, der bør behandles i døgnregi. Formålet med dette projekt falder således i tre dele: 1. At kvalificere det skøn, man anvender i forhold til antal storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug samt alkoholafhængige i Danmark (Kapitel 2). 2. At beskrive karakteristika ved storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug samt alkoholafhængige, der ikke er i kontakt med behandlingssystemet (Kapitel 3). 3. At gennemgå den aktuelle viden om hvilke patienter, der bør behandles ambulant og hvilke, der bør behandles i døgnregi (Kapitel 4).

8 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 3 2. Kvantificering af alkoholstorforbrugere, personer med skadeligt forbrug samt alkoholafhængige i Danmark Resumé: Antallet af storforbrugere, personer med et skadeligt alkoholforbrug samt alkoholafhængige estimeres på baggrund af data fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2005, som er en repræsentativ befolkningsundersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed. SUSY-2005 indeholder information om alkoholvaner, herunder alkoholforbrugets størrelse, og en screeningstest for skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed (AUDIT). Ved at ekstrapolere tal fra SUSY-2005 til den danske befolkning og justere for bortfald estimeres det, at antallet af storforbrugere (personer, der drikker over genstandsgrænserne) er ca ; antallet af personer med et skadeligt alkoholforbrug er ca ; og antallet af alkoholafhængige er ca i den danske befolkning. Der er dog metodiske vanskeligheder ved estimeringen, som diskuteres. Især er det vigtigt at pointere, at der ikke findes danske prævalenstal for forekomst af skadeligt forbrug eller alkoholafhængighed baseret på opfyldelse af diagnostiske kriterier (ICD-10). Der er derfor tale om estimater af surrogat-mål for skadeligt forbrug og alkoholafhængighed, og disse tal må således tolkes varsomt. 2.1 Indledning For at afdække behandlingsbehovet i Danmark er det nødvendigt at kvalificere det skøn man anvender i forhold til personer med et potentielt problematisk alkoholindtag. Formålet med dette afsnit er således at estimere antallet af storforbrugere, personer med et skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængige i Danmark. Beregningerne foretages på baggrund af data fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 2005 sammenholdt med Danmarks Statistiks oplysninger om befolkningsgrundlaget i samme år. 2.2 Metoder Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY) Statens Institut for Folkesundhed har i 1987, 1994, 2000 og 2005 udført spørgeskemaundersøgelser af den voksne danske befolkning. SUSY udgøres af nationalt repræsentative stikprøveundersøgelser af befolkningen, og indeholder et omfattende materiale af spørgsmål vedrørende danskernes sundhedstilstand og forhold af betydning herfor, herunder livsstil samt sociale og demografiske faktorer (Ekholm et al., 2006). Desuden indeholdt SUSY-2005 detaljerede spørgsmål vedrørende alkoholvaner, herunder størrelsen af det ugentlige forbrug, samt en screeningstest til identifikation af personer med problematisk alkoholforbrug (AUDIT), og nærværende undersøgelse er derfor baseret på data herfra. Data er indsamlet ved et personligt interview suppleret med et selvadministreret spørgeskema, der blev udleveret efter interviewet. Den selvadministrerede del forekom i to forskellige varianter, hvor AUDIT indgik i den ene af disse. Den samlede stikprøve i SUSY-2005

9 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 4 omfattede danske statsborgere på 16 år eller derover, hvoraf gennemførte det personlige interview (66,7%). Heraf besvarede det selvadministrerede spørgeskema indeholdende AUDIT. Set i forhold til de personer, der oprindeligt var udvalgt til at modtage dette spørgeskema, svarer de besvarelser til en deltagelse på 50,9% (Ekholm et al., 2006; Davidsen, 2007). The Alcohol Use Disorder Test (AUDIT) The Alcohol Use Disorder Test (AUDIT) er et screeningsværktøj til selvudfyldelse, der er udviklet af WHO i slutningen af 1980 erne med henblik på identifikation af personer med et risikabelt eller skadeligt alkoholforbrug såvel som alkoholafhængighed til anvendelse indenfor almen praksis (Babor et al., 2001; Saunders et al., 1993). Testen er således oprindeligt udviklet til klinisk brug, men anvendes også regelmæssigt indenfor befolkningsundersøgelser til identifikation af risikogrupper (Selin, 2006). AUDIT indeholder 10 spørgsmål om følgende tre elementer: Risikabelt alkoholforbrug, skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed (Tabel 1). Et risikabelt alkoholforbrug er karakteriseret ved et problematisk forbrugsmønster, dog uden at der er tale om massive problemer eller afhængighed, mens skadeligt alkoholforbrug henviser til et forbrug, der medfører negative fysiske og psykiske helbredskonsekvenser. Alkoholafhængighed er en samlet betegnelse for adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske konsekvenser af et længerevarende forbrug, herunder nedsat kontrol over alkoholforbruget, øget tolerance og abstinensreaktioner (Babor et al., 2001). Svarkategorierne indenfor de 10 AUDIT spørgsmål tildeles point fra 0 til 4, og ud fra den samlede score (maksimalt 40), kan personer med et potentielt problematisk alkoholforbrug identificeres (Selin, 2006). Definition af storforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed Storforbrugere er defineret på baggrund af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på >14/21 genstande per uge for henholdsvis kvinder og mænd (Sundhedsstyrelsen, 2005). Som nævnt var det oprindelige formål med AUDIT at identificere personer med et potentielt problematisk alkoholforbrug til videre udredning (Saunders et al., 1993). I denne forbindelse betegnes en person med en AUDIT-score på 0-7 som en person uden problemer med alkohol, mens en person med en score på 8 eller derover har indikation for potentielle alkoholproblemer (Selin, 2006; Conigrave et al., 1995).

10 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 5 Tabel 1 Indhold af The Alcohol Use Disorder Test (AUDIT) Alkoholindtag 1. Hvor tit drikker De noget, der indeholder alkohol? 2. Hvor mange genstande drikker De almindeligvis, når De drikker noget? 3. Hvor tit drikker De fem genstande eller flere ved samme lejlighed? Alkoholafhængighed 4. Har de indenfor det seneste år oplevet, at De ikke kunne stoppe, når De først var begyndt at drikke? 5. Har de indenfor det seneste år oplevet, at De ikke kunne gøre det De skulle, fordi De havde drukket? 6. Har de indenfor det seneste år måttet have en lille én om morgenen, efter at De havde drukket meget dagen før? Skadeligt alkoholforbrug 7. Har De inden for det seneste år haft dårlig samvittighed eller fortrudt, efter De havde drukket? 8. Har De inden for det seneste år oplevet, at De ikke kunne huske, hvad der skete aftenen før, fordi De havde drukket? 9. Er De selv eller andre nogensinde kommet til skade ved en ulykke, fordi De havde drukket? 10. Har nogen i familien, en ven, en læge eller andre været bekymret over Deres alkoholvaner eller foreslået Dem at skære ned? Note: Spørgsmål 1 vedrørende hyppighed af indtag har følgende mulige svar: 0=Aldrig; 1=Højst én gang om måneden; 2=2-4 gange om måneden; 3=2-3 gange om ugen; 4=4 gange om ugen eller oftere. Spørgsmål 2 vedrørende mængde af indtag har følgende mulige svar: 0=1-2; 1=3-4; 2=5-6; 3=7-9; 4=10 eller flere genstande. Spørgsmål 3-8 vedrørende hyppighed ( hvor ofte ) har fem mulige svar: 0=Aldrig; 1=Sjældent; 2=Månedligt; 3=Ugentligt; 4=Dagligt eller næsten dagligt. Spørgsmål 9-10 har svarmulighederne: 0=Nej; 2=Ja, men ikke inden for det seneste år; 4=Ja, inden for det seneste år. AUDIT er også i flere sammenhænge anvendt til at screene for skadeligt alkoholforbrug og afhængighed i befolkningsundersøgelser, hvor forskellige cut-points er anvendt (Selin, 2006; Babor et al., 2001; Nilssen et al., 2005; Fleming, 1996; Giang et al., 2008; Holmila, 1995; Medina-Mora et al., 1998). Der findes på nuværende tidspunkt intet dansk valideringsstudie af AUDIT, og da forskellige lande har forskellig alkoholkultur er det problematisk umiddelbart at overføre resultater (Knibbe et al., 2006). I Danmark vil mange fx score højt på AUDITs tre første spørgsmål, der drejer sig om hvor ofte og hvor meget alkohol man typisk drikker, da der er en meget liberal alkoholkultur i Danmark, uden at det indikerer, at man nødvendigvis har et skadeligt forbrug eller er afhængig. Disse tre spørgsmål vil derfor veje tungt i den samlede AUDIT score, og ved et cut-point på fx 8 vil specificiteten for skadeligt alkoholforbrug og afhængighed være meget lav og således medføre et stort antal falsk positive. Dette cut-point egner sig derfor ikke til estimering af prævalenser af skadeligt alkoholforbrug eller afhængighed i en dansk befolkning. Flere studier har dog vist, at den samlede AUDIT-score kan være indikativ for alkoholafhængighed, men der foreligger ingen standard for ved hvilken score, der kan skelnes (Donovan et al., 2006; Gache et al., 2005). Som hovedregel gælder det, at jo højere scoren er, jo større er sandsynligheden for et skadeligt alkoholforbrug eller afhængighed (dvs. jo bedre specificitet). Omvendt vil et stigende cut-point

11 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 6 være forbundet med faldende sensitivitet, dvs. flere falsk negative. For eksempel nævnes det af forskerne bag AUDIT, at en score på 20 eller derover tydeligt indikerer alkoholafhængighed (Babor et al., 2001), denne grænse vil dog medføre en betydelig underestimering (Reinert & Allen, 2007). I stedet for at fokusere på den samlede AUDIT score kan en anden og mere hensigtsmæssig tilgang være at fokusere på, hvilke specifikke spørgsmål svarpersonerne scorer højt på, som også foreslået af forskerne bag AUDIT (Babor et al., 2001). Således vil fx point indenfor spørgsmål om abstinens (spørgsmål 6) og oplevelsen af ikke at kunne stoppe med at drikke (spørgsmål 4) indikere afhængighed (Babor et al., 2001). Denne fremgangsmåde er valgt i nærværende undersøgelse. Med udgangspunkt i spørgsmål 7-10 (jf. Tabel 1) kan et skadeligt forbrug identificeres, mens alkoholafhængighed defineres ud fra spørgsmål 4-6 (Babor et al., 2001). For begge grupper er en score på fire eller derover valgt som cut-point for henholdsvis skadeligt alkoholforbrug og afhængighed, som foreslået af flere tidligere studier (Nilssen et al., 2005; Fleming, 1996). For afhængighed beregnes desuden i en ekstra analyse antallet på baggrund af den samlede AUDIT score på 20 eller derover. Dette antal anses for at være det absolut minimale antal afhængige i Danmark. Ekstrapolation til den danske befolkning De beregnede procenter for henholdsvis alkoholstorforbrugere, personer med et skadeligt alkoholforbrug samt alkoholafhængige i SUSY-2005 populationen kan direkte omsættes til antal i den voksne danske befolkning over 16 år, hvor befolkningsgrundlaget 1. januar 2005 udgjorde personer. Der foretages ekstrapolering indenfor aldersgrupper (16-24 år, år, år og 65+ år) for at tage højde for aldersfordelingen i befolkningen. Justering for bortfald Det er velkendt at prævalensen af personer med mere usund livsstil og dårligere helbred er højere blandt ikke-deltagere end blandt deltagere. Således må det forventes, at andelen af personer, der ikke deltog i SUSY-2005, blandt andet adskiller sig med hensyn til alkoholforbrug. Dette fremgår klart af det beregnede gennemsnitlige alkoholforbrug, der i SUSY-2005 er på henholdsvis 10,1 liter/år for mænd og 4,8 liter/år for kvinder, mens det gennemsnitlige alkoholforbrug i den generelle danske befolkning er ud fra salgsstatistik anslået til 12,8 liter ren alkohol om året (Danmarks Statistik, 2006). Forskelle mellem deltagere i SUSY-2005 og den generelle befolkning svækker resultaternes generaliserbarhed og vil medføre en underestimering af det reelle antal af henholdsvis storforbrugere, personer med skadeligt alkoholforbrug samt alkoholafhængige. Disse tal er derfor justeret for bortfald. Justeringen er foretaget ved hjælp af data fra Landspatient-

12 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 7 registeret, hvor alkoholrelaterede diagnoser sammenlignes deltagere og ikke-deltagere. Det estimerede antal er således vægtet i forhold til den relative forskel i forekomsten mellem de to grupper af henholdsvis deltagere og ikke-deltagere. Estimatet af antallet af storforbrugere og personer med et skadeligt forbrug er justeret på baggrund af ICD-10 diagnoserne for alkoholisk leversygdom (inkl. esofagusvaricer, primær levertumor, ascites og alkoholisk pankreatitis) mens estimatet for afhængighed er justeret på baggrund af ICD-10 diagnosen for alkoholisme. 2.3 Resultater Blandt deltagerne i SUSY-2005 kan 10,8 % af kvinderne og 17,9 % af mændene klassificeres som storforbrugere, 4,4 % af kvinderne og 12,2 % af mændene som personer med skadeligt forbrug og 1,0 % af kvinderne og 2,6 % af mændene kan karakteriseres som alkoholafhængige (Tabel 2). Som nævnt ovenfor justeres estimaterne for bortfaldet i undersøgelsen. Incidensen af alkoholisk leversygdom blandt deltagere i SUSY-2005 var 1,5 pr , mens incidensen blandt ikke-deltagere var 3,3 pr Ekstrapolationen til den danske befolkning giver et estimat på cirka alkoholstorforbrugere, når der tages højde herfor. Estimatet af personer med skadeligt alkoholforbrug er ligeledes justeret herfor, hvilket giver cirka personer. Estimatet af alkoholafhængige er justeret for incidensforskelle i alkoholisme blandt deltagere og ikkedeltagere, som udgjorde henholdsvis 8,8 per og 21,8 per Dette giver et ekstrapoleret estimat på cirka Antallet af alkoholafhængige er ligeledes estimeret på baggrund af en AUDIT-score på 20 eller derover. Blandt SUSY-2005 deltagere opfyldte 0,4 procent af kvinderne og 1,7 procent af mændene dette kriterium. Ekstrapoleret til den danske befolkning og justeret for bortfald giver dette et estimat på Dette anses for at være et estimat af det absolut minimale antal afhængige i Danmark.

13 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 8 Tabel 2 Kvantificering af alkoholstorforbrugere, personer med skadeligt forbrug samt afhængige på baggrund af data fra SUSY-2005 Antal storforbrugere* % 1 (n) Befolkning Estimat Mænd 17,9 (1263) Kvinder 10,8 (814) Samlet Justeret (95% sikkerhedsinterval) ( ) Afrundet (95% sikkerhedsinterval) ( ) Antal personer med skadeligt alkoholindtag % 2 (n) Befolkning Estimat Mænd 12,2 (311) Kvinder 4,4 (132) Samlet Justeret (95% sikkerhedsinterval) ( ) Afrundet (95% sikkerhedsinterval) ( ) % 2 (n) Befolkning Estimat DK Mænd 2,6 (68) Kvinder 1,0 (29) Samlet Justeret (95% sikkerhedsinterval) ( ) Afrundet (95% sikkerhedsinterval) ( ) *Defineret som >14/21 genstande pr. uge for hhv. kvinder og mænd Defineret som AUDIT-score 4+ på spørgsmål 7-10 Defineret som AUDIT-score 4+ på spørgsmål 4-6 Aldersstandardiseret 1 Andel blandt hele SUSY-2005 populationen 2 Andel blandt stikprøve 2 populationen i SUSY Diskussion Beregningerne af antallet af storforbrugere, personer med skadeligt forbrug samt alkoholafhængige i denne undersøgelse viser, at cirka personer kan karakteriseres som alkoholstorforbrugere, hvilket er betydeligt flere end de , man har skønnet ud fra tidligere undersøgelser. Estimatet af personer med et skadeligt forbrug på cirka overstiger ligeledes det antal på cirka , som hidtil er skønnet. Derudover tyder beregningerne på, at op mod voksne danskere kan klassificeres som alkoholafhængige, hvilket stemmer overens med det hidtil estimerede antal på alkoholafhængige (Pedersen et al., 2004). Det skal bemærkes at grupperne af storforbrugere, personer med skadeligt forbrug samt afhængige ikke er gensidigt udelukkende, således kan samme person fx optræde både som storforbruger og skadelig forbruger.

14 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 9 Da det oprindelige formål med AUDIT var at identificere personer med et problematisk alkoholforbrug, og ikke at udvikle et instrument til diagnosticering af afhængighed, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at anvende AUDIT som indikator for afhængighed, samt om det er hensigtsmæssigt at anvende AUDIT til at anslå prævalensestimater i den generelle befolkning (Knibbe et al., 2006). Derfor bør de estimerede antal anvendes med forsigtighed. Man bør blandt andet være opmærksom på, at der en væsentlig forskel på at identificere respondenter i en befolkningsundersøgelse, hvor standardiserede metoder er påkrævet, i forhold til at anvende AUDIT som screeningsinstrument i en behandlingskontekst, hvor en personlig samtale muliggør afklaring af tvivlsspørgsmål (Ivis et al., 2000; Knibbe et al., 2006). En mere nøjagtig beregning af antallet af personer med et skadeligt forbrug og afhængighed kræver diagnostik via en samtale indenfor et repræsentativt udsnit af befolkningen. Der kan endvidere opstå usikkerhed på estimaterne gennem valget af AUDIT som screeningsværktøj, idet der kan være forskel på, hvorledes spørgsmålene fortolkes mellem kulturer og ikke mindst mellem forskellige undergrupper i befolkningen (Knibbe et al., 2006; Kypri et al., 2002). Som tidligere nævnt eksisterer der ikke et dansk valideringsstudie af metoden, og det kan ikke udelukkes, at AUDIT er uegnet i en dansk kontekst, set i lyset af at den danske alkoholkultur adskiller sig betydeligt fra andre landes (Knibbe et al., 2006). Yderligere fandt en undersøgelse fra New Zealand af yngres opfattelse af de enkelte AUDITspørgsmål, at unge tolker spørgsmålene anderledes end ældre (Kypri et al., 2002). Eksempelvis indeholder spørgsmål 9 ( Er De selv eller andre nogensinde kommet til skade ved en ulykke, fordi De havde drukket? ) ikke en angivet grad for hvilke ulykker, der skal medregnes, hvilket kan skabe forskelle mellem yngre og ældre. Dette kan medføre en lavere specificitet indenfor yngre aldersgrupper, idet yngre kan klassificeres som havende et skadeligt forbrug ud fra AUDIT uden egentlig at leve op til ICD-10 kriterierne herfor (Fleming et al., 1991). I SUSY-2005 har 33% af de yngre, der er klassificeret som havende et skadeligt forbrug, svaret indenfor det seneste år på dette spørgsmål, hvilket er tilstrækkeligt til at blive klassificeret som en person med et skadeligt alkoholforbrug. Til sammenligning gælder dette kun 6% af de ældre med et skadeligt forbrug. Næsten en tredjedel af de årige deltagere falder indenfor denne kategori, hvilket kan være et overestimat - et forhold, der kan betyde, at vores valg af cut-points, samt det forhold at vi anvender enkelte spørgsmål fra AUDIT, kan være et problem (Kypri et al., 2002). I et tidligere dansk studie, der validerer CAGE 3 -spørgeskemaet pointeres det endvidere, at spørgsmål, der indeholder sætningen har De nogensinde (jf. spørgsmål 9), ofte vil medføre falsk-positive 3 CAGE er en forkortelse for de 4 centrale ord i de 4 spørgsmål testen indeholder: 1) Have you ever felt you should cut down on your drinking? 2) Have people annoyed you by criticising your drinking? 3) Have you ever felt bad or guilty about your drinking? 4) Have you ever had a drink first thing in the morning to steady your nerves or get rid of a hangover (eye-opener)?

15 Alkoholforbrug i Danmark 2. Kvantificering 10 resultater af testen set i lyset af den danske alkoholkultur. Studiet foreslår at nogensinde erstattes med indenfor det seneste år i denne kontekst (Zierau et al., 2005). Det taler for AUDITs validitet, at indtil flere studier har anvendt metoden til at anslå prævalensestimater i den generelle befolkning (Giang et al., 2008; Shevlin & Smith, 2007; Fleming, 1996; Medina-Mora et al., 1998; Holmila, 1995). Herudover er der godt belæg i forskningen for at anvende den tredelte model af AUDIT, som anvendes i nærværende studie (Shevlin & Smith, 2007; Nilssen et al., 2005; Fleming, 1996). I en omfattende gennemgang af screeningsinstrumenter til brug i almen praksis konkluderes det, at AUDIT er bedst egnet til at screene for mindre alvorlige alkoholproblemer, såsom storforbrug og skadeligt alkoholforbrug, mens studiet fandt, at CAGE-testen er mere præcis i forhold til screening af afhængighed (Fiellin et al., 2000). Andre studier kan dog ikke bekræfte dette, idet Gache m.fl. henviser til tre studier, der viser, at AUDIT er bedre til at screene for afhængighed end fx CAGE eller MAST 4 (Gache et al., 2005). 4 The Michigan Alcohol Screening Test

16 Alkoholforbrug i Danmark 3.Karakteristika Karakteristika ved alkoholstorforbrugere, personer med skadeligt forbrug og alkoholafhængige Resumé: Størstedelen af storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og alkoholafhængige findes blandt mænd. Andelen af storforbrugere og personer med et skadeligt forbrug, der er bosat i Region Hovedstaden, er højere end i de andre regioner, mens andelen af afhængige er nogenlunde ens i Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, men noget lavere i Region Nordjylland. Relativt set har personer, som er arbejdsløse, oftere et skadeligt alkoholforbrug eller er oftere afhængige end personer, som er i arbejde. Desuden er enlige, personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt alkoholforbrug eller er oftere afhængige sammenlignet med gifte, personer med børn og ikke-rygere. 3.1 Indledning Formålet med dette afsnit er at beskrive karakteristika ved storforbrugere, personer med et skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængige, der ikke er i kontakt med behandlingssystemet. 3.2 Metoder Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY) Beregningerne i dette kapitel er ligeledes baseret på data fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne 2005 (Ekholm et al., 2006). Metode til indsamling af data og deltagelsesprocent er beskrevet i foregående kapitel. I dette kapitel anvendes samme definitioner af alkoholstorforbrugere, personer med skadeligt forbrug samt afhængige som i det foregående kapitel. Alkoholstorforbrugere er således defineret på baggrund af Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på >14/21 genstande per uge for henholdsvis kvinder og mænd (Sundhedsstyrelsen, 2005). Som beskrevet i kapitel 2 kan personer med et skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængige identificeres på baggrund af AUDIT (Babor et al., 2001; Saunders et al., 1993). Svarkategorierne indenfor de ti AUDIT spørgsmål tildeles point fra 0 til 4 (jf. Tabel 1). I nærværende undersøgelse fokuseres der på, hvilke specifikke spørgsmål svarpersonerne scorer højt på (Babor et al., 2001), hvor en score på fire eller derover i spørgsmål 7-10 indikerer skadeligt forbrug, mens en score på fire eller derover på spørgsmål 4-6 indikerer afhængighed (Nilssen et al., 2005; Fleming, 1996). Statistisk analyse På baggrund af data fra SUSY-2005 beskrives fordelingen af storforbrugere, personer med et potentielt skadeligt alkoholforbrug samt alkoholafhængige i forhold til demografiske og sociale faktorer. Indledningsvis præsenteres fordelinger i forhold til følgende faktorer: Køn, alder, region,

Alkoholforbrug i Danmark Hvidtfeldt, Ulla Arthur; Hansen, Anders Blædel Gottlieb; Grønbæk, Morten; Tolstrup, Janne Schurmann

Alkoholforbrug i Danmark Hvidtfeldt, Ulla Arthur; Hansen, Anders Blædel Gottlieb; Grønbæk, Morten; Tolstrup, Janne Schurmann Syddansk Universitet Alkoholforbrug i Danmark Hvidtfeldt, Ulla Arthur; Hansen, Anders Blædel Gottlieb; Grønbæk, Morten; Tolstrup, Janne Schurmann Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Alkohol, livsstil og helbred. En screeningsundersøgelse blandt borgere på Jobcenter Faxe og Jobcenter Holbæk

Alkohol, livsstil og helbred. En screeningsundersøgelse blandt borgere på Jobcenter Faxe og Jobcenter Holbæk Ida Høgstedt Danquah, Maja Bæksgaard Hansen, Niels Peter Mortensen, Janne Tolstrup, Anette Søgaard Nielsen, Ulrik Becker TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kort og godt Den korte opsporende samtale Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere