Arne Thing Mortensen. Indledning til filosofiske studier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arne Thing Mortensen. Indledning til filosofiske studier"

Transkript

1 Arne Thing Mortensen Indledning til filosofiske studier

2 Indledning til filosofiske studier

3 ARNE THING MORTENSEN Indledning til filosofiske studier Roskilde Universitetsforlag

4 Arne Thing Mortensen Indledning til filosofiske studier 1. udgave 2013 Roskilde Universitetsforlag 2013 Grafisk tilrettelæggelse: SL grafik, Frederiksberg Tryk: Eurographic Danmark A/S Omslag: Klahr Grafisk Design Trykt bog: ISBN: E-bog: ISBN: Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indholdfortegnelse Forord 7 Tre strukturalistiske teser 9 Saussure og Hjelmslev 9 Fra naturalisme til strukturalisme 10 Udtryk og indhold 12 Tegnets arbitraritet 14 System bag forløbet 16 Sprog 21 Temporalier og universalier 21 Sprog som struktur og som handling 23 Det refleksive dagligsprog 27 Abstraktion 29 Grammatik 32 Primære samtalesituationer 34 Konkrete og universelle udsagn 36 Sandhed 39 Mening og sandhed 39 Bemærkning om sandhedsteorier 40 Erkendelsens uafsluttelighed 43 Udsagn om fakta 45 Almenudsagn 49 Videnskab og folkeviden 50 Begrebsanalyse og empiri 52 Ontologiske domæner 53 Etiske og positive videnskaber 57

6 Nødvendighed og tankefigurer 59 Tekstforståelse 61 Oversættelse 63 Naturbeskrivelse 68 En bemærkning om relativisme 70 Erkendelse og sprogfilosofi 75 Videnskabelig problemafgrænsning 75 Begrebsrammer, grundbegreber 77 Tingenes væsen 78 Repræsentationer, modeller 81 Funktionalistiske teorier 83 Kriticistiske teorier 86 Den sprogfilosofiske vending 88 Litteraturliste 91

7 Forord 7 Forord Filosofi er et fag hvor vi stadig må vende tilbage til de første spørgsmål, fordi vores svar ikke har vist sig helt klare eller fordi spørgsmålene ikke var stillet klart. Da jeg for længe siden besluttede at skrive denne tekst, var det min hensigt at gøre rede for et par af disse første spørgsmål og at gøre det så klart at enhver læser med alvorlig interesse for filosofi måtte følge tankegangen for derefter selv at tænke videre i samme retning. Med bogen bestræber jeg mig på to ting: For det første at forklare så klart som muligt hvad filosofi handler om. For det andet at præsentere den indgang til filosofiens klassiske problemer som følger af et århundredes sprogfilosofi. Det drejer sig om nogle få grundlæggende antagelser som, hvis man tager dem alvorligt, kræver at man stiller de filosofiske spørgsmål på en anden måde. Skønt bogen er et forsøg på at formulere enkle spørgsmål og svar, er bogen ikke let at læse. Sprog og erkendelse er komplekse emner. Det kan være svært at forstå nye begreber, ikke mindst hvis dette indbefatter, at man frigør sig fra vante forestillinger. Bogen forudsætter kendskab til hovedpersoner i filosofiens historie. Enhver der har modtaget elementær filosofiundervisning eller på egen hånd har stiftet bekendtskab med systematiske indføringer i filosofi, vil have gode forudsætninger for at forstå denne indgang til filosofiens spørgsmål og svar. Læsere som gerne vil forstå mit synspunkt i forhold til andre måder at anskue filosofi på, kan let finde andre indledninger til filosofi. Dem er der skrevet en del af f.eks. bøger med titler i retning af Filosofiske problemer; Sprog, tænkning og logik eller lignende. Som man vil se forudsætter mange af disse bøger udtrykkeligt eller stiltiende hvad man kunne kalde en deduktionsteoretisk sprogopfattelse, 1 1 Jørgensen (1937). Festskrift udgivet af Københavns Universitet i anledning af universitets årsfest, november.

8 8 Forord dvs. de definerer sprogfilosofiske nøglebegreber (udsagn, mening, sandhed, m.fl.) med henblik på formel argumentation. Deduktionsteoriens epokegørende udvikling var den opdagelse der banede vejen for det 20. århundredes informationsteknologiske revolution. Men filosoffer, lingvister og andre påpegede fra begyndelsen deduktionsteoriens begrænsninger som sprogfilosofi betragtet. I det følgende forudsættes det at naturlige sprog er noget ganske andet end deduktionsteoriens formelle systemer. Med teksten inviterer jeg læseren til at arbejde videre med de åbninger der opstår, når filosofiens opgaver formuleres med et andet sprogfilosofisk udgangspunkt. Slutteligt vil jeg benytte lejligheden til at takke Nicolas Kønig for værdifuld sparring og hjælp, Søren Kjørup for engageret bistand og gode råd samt Niels Erik Wille og Robin Cheesman for mange inspirerende samtaler.

9 Tre strukturalistiske teser 9 Tre strukturalistiske teser Saussure og Hjelmslev I begyndelsen af det 20. århundrede holdt den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure en forelæsningsrække om almen lingvistik som regnes for et teoretisk vendepunkt i dette fags udvikling. 2 Tre af de skelsættende teser i disse forelæsninger var: 1. Tesen om sprog som form i modsætning til stof eller substans 2. Tesen om det sproglige tegn som en enhed af udtryk og indhold; uden sprogligt udtryk, intet sprogligt indhold, og omvendt 3. Tesen om tegnets arbitraritet Louis Hjelmslev der, hvad angår sprogteorien, betragtede sit arbejde som en videreførelse af Saussures grundideer, søgte i Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse fra 1943 at præcisere teoriens begrebsapparat og grundsynspunkter. 3 Mine sprogfilosofiske overvejelser er inspireret af denne lingvistiske forskningstradition, om end mine spørgsmål er filosofiske snarere end lingvistiske. I afsnittet nedenfor om Saussures begrebspar langue og parole, sprogsystemet og den konkrete tale, og Hjelmslevs nogenlunde tilsvarende par system og forløb søger jeg at opklare en vanskelighed som angår teoriens erkendelsesteoretiske status, og som hverken Saussure eller Hjelmslev synes at have formuleret tilfredsstillende. 2 Saussure (1916). Forelæsningerne er udgivet efter Saussures død på grundlag af notater fra tre af hans studenter (C. Bally, A. Sechehaye og A. Riedlinger). 3 Hjelmslev (1943). Festskrift udgivet af Københavns Universitet i anledning af universitetets årsfest, november).

10 10 Tre strukturalistiske teser Fra naturalisme til strukturalisme Ifølge en naturalistisk opfattelse opstår et sprogligt tegn ved at sprogbrugeren forbinder et bestemt udtryk med en bestemt forestilling. Som børn lærer vi at forbinde lyde med ting. Vi danner forestillinger, mentale billeder eller skemaer som svarer til ting, og vi siger så at en bestemt lyd betyder eller betegner denne forestilling. Lyden er blevet et sprogligt udtryk i kraft af at den er blevet associeret med forestillingen. Antag for eksempel at vi beder en række personer fortælle hvad ordet hest betyder. Så vil de muligvis fremkalde hver sit mentale billede af en hest for deres indre øje. At ordet betyder det samme for dem, vil ifølge en naturalistisk opfattelse da sige at disse mentale billeder ligner hinanden. Saussure bestrider ikke sådanne historiske eller psykologiske beskrivelser af det sproglige tegn, men han påpeger at de ganske forfejler hvad der er det væsentligt sproglige ved de lyde eller forestillinger som beskrives. Han sammenligner sprog med spil, f.eks. skakspil. Hvis jeg vil karakterisere en genstand jeg sidder med i hånden, som en bestemt brik i skakspillet, er det irrelevant at begynde at forklare hvad den er lavet af, hvordan den ser ud, hvad den vejer osv. Genstanden er hvidt tårn i spillet, og dette at være hvidt tårn er at fungere på en ganske bestemt måde i forhold til spillets andre elementer, til de øvrige brikker, til brættet osv. Sådan kan en genstand fungere uafhængigt af sine fysiske egenskaber. Genstanden kan for den sags skyld være en bukseknap eller en saltbøsse som vi bruger fordi den oprindelige brik er blevet væk. Lige så irrelevant er det at karakterisere sproglige tegn ved hvordan de lyder når de udtales, eller ved hvilke mentale billeder sprogbrugerne associerer med dem. En genstand der fungerer som skakbrik, har fået tillagt en bestemt spilleværdi, og hvis vi f.eks. i stedet beslutter at spille Dam eller Hund efter Hare, kan vi gøre det med det samme bræt og de samme brikker blot ved at tillægge dem andre spilleværdier. Den eneste relevante karakteristik af det sproglige tegn er på tilsvarende måde en karakteristik af den sproglige værdi vi tillægger tegnet, og denne karakteristik er i princippet ganske uafhængig af tegnets naturalistiske egenskaber. Ligesom når det gælder brikkernes spilleværdier,

11 Tre strukturalistiske teser 11 er et tegns sproglige værdi dets relationer til andre tegn dets plads eller funktion i det særlige spil som et sprog er. Normalt spiller vi dansk ved hjælp af strubelyde, men vi kan også spille med streger på papir, med gestus, med lyssignaler, eller med hvad som helst der opfylder visse mindstebetingelser om at kunne genkendes og skelnes. Den sprogvidenskabelige opgave er at karakterisere de værdier som dansktalende sprogbrugere tillægger deres strubelyde mv., for så vidt som lydene bruges til at tale dansk. Saussure betegnede denne fundamentale skelnen mellem tegnenes sproglige værdi og deres fysisk-mentale egenskaber som en skelnen mellem form og stof. Et sprog er således et system af former, og tegnenes sproglige værdier er principielt deres pladser eller funktioner deres sproglige relationer til hinanden i dette system. Med en aristotelisk terminologi siger man at en form er aktualiseret når den så at sige bliver sanseliggjort eller virkeliggjort i en konkret genstand; formen et træ er således aktualiseret i det konkrete træ der står her uden for mit vindue. Når danskere taler, aktualiserer de på tilsvarende måde det system af sproglige værdier eller former som er hvad en sprogforsker forstår ved det danske sprog, ligegyldigt om de gør det med mande- eller kvindestemmer, om de forestiller sig det ene eller det andet mens de taler, eller hvilke konkrete omstændigheder der i øvrigt foreligger. Det er denne præcisering af det sproglige som et sådant system af former eller værdier der udtrykkes med at sprogvidenskaben efter Saussure er strukturalistisk. En struktur er et system af relationer der kan aktualiseres (manifesteres eller konkretiseres) i forskellige ting, ligesom for eksempel relationen større end kan aktualiseres i en voksen og et barn, en elefant og en mus, et bjerg og en myretue. Sprogvidenskab må begynde med at beskrive strukturerne og derved klarlægge hvad det sproglige er som sådan. Når det er gjort, kan man studere konkrete aktualiseringer og konstatere at de er aktualiseringer af noget sprogligt, eventuelt aktualiseringer med særlige ejendommeligheder der kan have psykologisk, historisk eller sociologisk interesse. For at blive ved sammenligningen: Først må man kende skakspillet; derefter kan man konstatere at det er skak der spilles i en konkret situation og eventuelt interessere sig for at spillet spilles af særlige personer på særlige steder eller med særligt udseende brikker.

12 12 Tre strukturalistiske teser Udtryk og indhold Et sprogligt tegn er altså for det første bestemt som en værdi, dvs. en plads eller en funktion i et relationssystem. Saussures anden opdagelse lyder umiddelbart næsten triviel. Han peger på at et tegn, for at være et sprogligt tegn, må være en relation mellem et udtryk og et indhold. Eller sagt med andre ord: Forholdet mellem et udtryk og et indhold er konstituerende for det sproglige tegn som sådan. Hvor trivielt dette end kan forekomme, har det radikale konsekvenser for den teoretiske forståelse af hvad sprog er, konsekvenser som Saussure næppe selv gjorde sig helt klart. Det var Hjelmslev der tænkte konsekvenserne igennem, og jeg følger hans fremstilling i det følgende. Hjelmslevs (og Saussures) udgangspunkt er at sprogvidenskab er en empirisk videnskab, og at dens empiriske data er kompetente sprogbrugeres opfattelser af hvad man kan sige og ikke kan sige på det pågældende sprog. Sprogforskeren må derfor kunne observere sine informanters sprogbrug, dvs. stille og få besvaret elementære spørgsmål om hvad der er sprogligt rigtigt og forkert. Antagelsen om tegnet som et forhold mellem et udtryk og indhold er en betingelse for at få disse oplysninger en observationsbetingelse, for at bruge en betegnelse fra en lidt anden metodologisk sammenhæng, eller rettere: en nødvendig præsupposition i sprogforskerens dialog med informanterne. Hjelmslev pegede på at sprogforskeren altid må stille to korrelerede spørgsmål til informanterne. Det første er: Hvad sker der med meningen af denne ytring, Y, hvis jeg foretager bestemte ændringer i udtrykket (udskifter et bogstav med et andet, ændrer ordstilling, ændrer udtalen eller lignende)? Der er tre mulige svar på dette spørgsmål: 1. Y bliver meningsløs (sprogligt ukorrekt), 2. Y ændrer mening, men er stadig meningsfuld (sprogligt korrekt), 3. Y s mening er uforandret.

13 Tre strukturalistiske teser 13 Det andet spørgsmål lyder: Hvordan vil du ændre Y hvis du ønsker at foretage en bestemt ændring i Y s mening (f.eks. ønsker at indikere at subjektet er kvindeligt i stedet for mandligt, at den begivenhed der omtales, er afsluttet eller lignende)? Her er der to mulige svar: 1. informanten kan foretage en bestemt ændring af Y, 2. informanten kan erklære at formuleringen af Y vil være uforandret. Til en forskel i sproglig mening må der svare en forskel i det sproglige udtryk, og til en forskel i sprogligt udtryk må der svare en forskel i sproglig mening. Udtryk og indhold må kommutere, som Hjelmslev sagde. Derfor er det netop disse to spørgsmål der må stilles i samtalen mellem sprogforskeren og informanten. Spørgsmålene repræsenterer den grundidé at et sprog er et middel til at udtrykke og nuancere meninger, og at det således er kommutationen mellem udtryk og indhold der konstituerer de lyde, streger osv. der udveksles mellem folk, som sprogbrug. Det enkelte tegn og sproget som helhed konstitueres af forholdet mellem et udtryks- og et indholdsplan. Dermed være ikke sagt hvad mening er, som stof eller substans betragtet at det f.eks. er eller ikke er mentale billeder. Gennem kommutationen defineres tegnene alene ved de forskelle en udskiftning i det ene plan medfører i det andet plan. Tegnene defineres oppositivt og distinktivt. Med en lidt primitiv formulering kan man sige at det ikke fra et sprogteoretisk synspunkt drejer sig om hvad udtryk og meninger er lavet af kun om udtryks- og indholdsforskelle. Det er den systematiske forbindelse mellem udtryksog indholdsforskellene der er prøven på om en aktivitet (f.eks. frembringelsen af lyde eller streger) overhovedet er sprogbrug. Hjelmslev lægger vægt på at denne grundtanke om sprog stiller tegnets to sider, udtryk og indhold, helt parallelt. Når det sproglige tegn karakteriseres som en værdi i ovennævnte forstand, så medfører det at tegnets udtryksstørrelser og indholdsstørrelser begge må karakteriseres som udtryks- og indholdsværdier, dvs. som pladser eller funktioner i henholdsvis en sproglig udtryksstruktur og indholdsstruktur. Han viderefører den aristoteliske form-substans ter-

14 14 Tre strukturalistiske teser minologi og taler om at den sproglige udtryksstruktur er en form der kan manifesteres eller aktualiseres i forskellige udtrykssubstanser (lyd, skrift, mv.), ligesom den sproglige indholdsstruktur kan manifesteres eller aktualiseres i forskellige indholdssubstanser, f.eks. det konkrete indhold i samtaler mellem personer i forskellige situationer. Tegnets arbitraritet De radikale konsekvenser for forståelsen af hvad sprog er, som ligger i den strukturalistiske tegnopfattelse, har især skabt diskussion om det jeg kalder Saussures tredje tese: hans påstand om at det sproglige tegn er arbitrært. Både Saussure og Hjelmslev brugte metaforer til at forklare hvordan de forstår denne påstand. Sprogstrukturen er, siger de, ligesom et net der lægges over virkeligheden og giver denne form, idet nettet opdeler noget oprindeligt amorft i distinkte, sprogligt skabte felter. At tegnet er arbitrært, dvs. defineret ved nettet og ikke ved virkeligheden, lyder da næsten som en påstand om at et hvilket som helst andet net, en hvilken som helst anden opdeling af virkeligheden, kunne forekomme og være lige så god som den vores sprog tilfældigvis har frembragt. Med netmetaforen synes vi straks at være midt ude i en relativisme som få for alvor kan tro på, men som kan give anledning til endeløse diskussioner. Hjelmslevs eksemplificering af metaforen med bl.a. farvekategorier understreger blot den kontroversielle side af synspunktet. Jeg mener der ligger en indsigt i tesen om tegnets arbitraritet, en indsigt som grundlæggende ændrer en tilvant forståelse af hvad sprog er, og som forståeligt nok var forførende for de lingvister, filosoffer og andre der udnævnte strukturalisme og semiologi til deres videnskabsteoretiske position i 1950 erne og 60 erne. Det er en indsigt som er evident når man har opdaget den. Men det er en indsigt som er helt uden de relativistiske implikationer debatten let fortaber sig i. Jeg mener dens betydning ligger i at det erkendelsesteoretiske spørgsmål om hvad sandhed er, kan omformuleres, og at omformuleringen netop gør det muligt definitivt at lukke nogle af de klassiske debatter om sprog, virkelighed, relativisme osv. Strukturalismens principielle adskillelse af form og substans

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Lærerbacheloropgaven

Lærerbacheloropgaven Lærerbacheloropgaven Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven DEN STUDERENDES BOG Forlaget Samfundslitteratur Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Lærerbacheloropgaven. Den studerendes

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

ARGUMENTER I KONTEKST

ARGUMENTER I KONTEKST 100 mm 158 mm 14 mm www.samfundslitteratur.dk ISBN 978-87-593-1508-8 INTRODUKTION TIL PRAGMATISK ARGUMENTATIONSANALYSE 2. UDGAVE Bogen henvender sig til alle der vil lære at analysere argumentation og

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS. Uligevægt. Arbejde og familie i Europa. Nyt fra Samfundsvidenskaberne Uligevægt THOMAS P. BOJE OG ANDERS EJRNÆS Uligevægt Arbejde og familie i Europa Nyt fra Samfundsvidenskaberne Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs Uligevægt Arbejde og familie i Europa 1. udgave 2013 Thomas

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Kultur! iskolebiblioteket?

Kultur! iskolebiblioteket? Kultur! iskolebiblioteket? Tom Jørgensen Kultur! iskolebiblioteket? En undersøgelse af skolebibliotekarers kulturopfattelse Roskilde Universitetsforlag Tom Jørgensen Kultur! i skolebiblioteket? En undersøgelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER 88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/ ETIK FOR POLITIFOLK Let us treat the men and women well: treat them as if they were real: Perhaps they are (Ralph Waldo Emerson, Experience). Adam Diderichsen Etik for politifolk Adam Diderichsen Etik

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

ordets magt retorisk tænkning der holder

ordets magt retorisk tænkning der holder . Christian kock ordets magt retorisk tænkning der holder. 1: før 1900 Ordets magt Christian Kock Ordets magt Retorisk tænkning der holder I: Før1900 Samfundslitteratur Christian Kock Ordets magt Retorisk

Læs mere

Tolkning hvor og hvordan?

Tolkning hvor og hvordan? Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 3. udgave Samfundslitteratur Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 1. udgave, 1992 2. udgave, 1996 3. udgave, 2001 Samfundslitteratur 2001 Tryk: Narayana Press,

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser Lilli Zeuner 0 Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser LILLI ZEUNER Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE Lilli Zeuner Fagsamspil og erkendelse

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 Anette Øster Roskilde Universitetsforlag Anette

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fortællingen. Fortællingen

Fortællingen. Fortællingen Bogen henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier. Fortællingen reklamer. Annemette Hejlsted Fortællingen teori og analyse introducerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere