Fremtidens fagbevægelse. - sætter fokus på sine organisatoriske rødder!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens fagbevægelse. - sætter fokus på sine organisatoriske rødder!"

Transkript

1 Fremtidens fagbevægelse - sætter fokus på sine organisatoriske rødder! København 8. juni 2007 Anders Laubjerg

2 Fremtidens fagbevægelse - sætter fokus på sine organisatoriske rødder! 1. En ny strategi for organisering Da medlemmerne skulle stemme om mæglingsforslaget foråret 2007, fandt LO tegnedrengen frem. En stribe helsides annoncer blev indrykket i dagspressen. Sommeren kommer af sig selv. Det gør dine feriepenge ikke. Priserne stiger af sig selv. Det gør din løn ikke. Den første tand kommer af sig selv. Det gør fars barsel ikke. De grå hår kommer af sig selv. Det gør din pension ikke. Globalisering kommer af sig selv. Det gør din uddannelse ikke. Annonceteksterne var befriende gode, idet de satte fingeren lige på danske fagbevægelsesmedlemmers ømme punkt. De har glemt, hvorfor de er medlemmer af en fagforening. At kommunikationen mellem toppen i fagbevægelsen og medlemmerne skal foregå via annoncer i gratisaviser er desværre også tidstypisk for fagbevægelsens nuværende medlemskrise. LO-annoncerne lagde sig i stil og indhold tæt op af den annoncekampagne, som Dansk Metal kørte i hele To af annoncerne lød. Hvor tror du, din 37 timers arbejdsuge kommer fra? Teksten stod trykt henover et billede af julemanden efterfulgt af en forklarende tekst om fagforeningen Dansk Metal. Hvor tror du, et sikkert arbejdsmiljø kommer fra? Teksten stod trykt henover et billede af Aladdins lampe efterfulgt af en forklarende tekst om, hvad en fagforening som Dansk Metal er for en størrelse. Disse annoncer afspejler alle fagbevægelsens forsøg på at forholde sig til en udvikling kendetegnet ved, at det faglige medlemskab er blevet individualiseret. Individualiserede medlemmer kræver fagbevægelsens synlighed i dagspressen. Når disse medlemmer dagligt i gratisaviserne, i radioens musikkanaler samt på TV læser og hører om fagforening for kun 70 kr. om måneden ; om bedst og billigst ; om at få de første to måneder i fagforeningen gratis ; om at melde en ven ind og få en gave og vind en rejse, om to ens is, den ene dyr, den anden billig og hvilken én vælger du så, osv. osv., ja så sker der faktisk det, at rigtig, rigtig, rigtig mange af fagbevægelsens medlemmer har behov for - over for dem selv - at få genopfrisket svaret på, hvorfor var det, at jeg for mange år siden meldte mig i fagforening. Ja, hvorfor var det egentligt - og hånden på hjertet. Spørger han sin tillidsmand, kan han meget nemt risikere at få svaret. Ring ind i fagforeningen og spørg! De må kende svaret! Kom nu ind i kampen det er her vi står! 2

3 I denne artikel vil jeg ud fra danske og internationale erfaringer og med inspiration fra LO Storkøbenhavns organiseringsgruppe - forsøge at komme med bud på en ny vej og en ny strategi for fagbevægelsen. En vej frem mod medlemsfastholdelse og medlemsfremgang. En vej frem mod et fagligt medlemskab, der er kollektiviseret. En vej frem som også er en vej tilbage til de oprindelige organisatoriske rødder forankret i et arbejdspladsbaseret fællesskab. Fagbevægelsens styrke ligger i sidste instans i dens evne til at organisere. Faldende organisationsgrader er lig med tab af styrke. Stigende organisationsgrader er lig med vækst i styrke. En ny strategi for organisering skal finde en vej frem inden for følgende poler af udviklingsveje. Den virkelige vej vil indeholde elementer af begge dele. Forskellen ligger i fokus, i vægtningen, i strategien. Servicering vs. organisering Individualiseret medlemskab vs. kollektiviseret medlemskab Medlemsrekruttering vs. medlemsorganisering Forsikring, råd og vejledning vs. den enkeltes ejerskab til fagforening og overenskomster Fagforeningen som et de andre vs. fagforeningen! det er os. 2. Faldende organisationsgrader et globalt fænomen Naturligvis må det indledningsvis afklares, om LO-familien overhovedet har et organiseringsproblem. Det lyder, som om vi holder fast i bordkanten med det yderste af neglene, sådan ser jeg det ikke. Set over hele LO, FTP, AC-området ser det faktisk slet ikke så galt ud. LO mister medlemmer til FTF, som mister medlemmer til AC i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. Hvis vi også tager højde for de små ungdomsårgange, ser det ikke så galt ud, udtaler LO-sekretær Marie-Louise Knuppert (Politiken, ). Ovennævnte iagttagelse har noget på sig, men LO afspejler ikke hele sandheden. Faktisk skyder Kristelig iagttagelsen helt ved siden A-kasse af tidens stemning DLA karakteriseret ved bekymrede tillidsmænd, 0 som dagligt oplever et stigende pres fra medlemmer, der ikke gider at være med mere. På 10 år har LO-familien mistet næsten 1/4 million medlemmer, og dette kan på ingen måde 3

4 alene tilskrives et uddannelsesmæssigt løft af befolkningen. I 1969 kæmpede Kristelig A- kasse for at nå medlemmer, så de kunne opfylde nye krav til statsanerkendelse. I dag har Kristelig A-kasse medlemmer, og deres såkaldte fagforening har medlemmer. For 10 år siden kendte ingen Det faglige Hus i Esbjerg. I dag har dette hus medlemmer. I 1976 blev ASE oprettet, og fra 2002 begyndte ASE at optage lønmodtagere. ASE har i dag medlemmer. De gule er på 20 år vokset til at udgøre % af LO s medlemsstyrke. Denne svækkede evne til at organisere er lig med tab af styrke. Det handler om magt. Organisering er magt. I Danmark satte en vigende organisationsgrad for alvor ind fra begyndelsen af 90 erne. Vi nærmer os snart en situation, hvor hver tredje lønmodtager på arbejdsmarkedet er uorganiseret. Den gennemsnitlige organisationsgrad er i dag ca. 70 % - et fald på 10 % siden tusindvis af lønmodtagere i 70 erne og 80 erne bare kom væltende ind i fagbevægelsen. I Danmark toppede organisationsgraden i 1985 med 81 % organiserede. Udviklingen i Danmark er ikke enestående. Udviklingen følger uhyggeligt præcist et globalt mønster blot forskudt nogle år og med udgangspunkt i et højere niveau Danmark Norge UK Tyskland Japan USA Frankrig Organisationsgrader globalt: Organisationsgrader over 50 % findes i dag på verdensplan i 5 lande: Belgien og de 4 nordiske lande. Organisationsgrader på under 20 % findes i Spanien, Polen, Estland, USA og Frankrig. Faldet i organisationsgraderne er endvidere af meget mere alvorlig karakter, end de gennemsnitlige procentopgørelse umiddelbart indikerer. For faldet er størst blandt de unge samt inden for de sektorer i samfundet, der er inde i den største økonomiske vækst. Hvor 4

5 faldet i organisationsgraden kun faldt med 2 procentpoint for de årige i årene fra , faldt graden med 14 procentpoint i samme tidsrum for de årige år år år Organiseringen er dårligst blandt de unge. I forhold til samfundets vækstområder, gør det forhold sig gældende, at organiseringen er dårligst i vækstsektorerne og bedst i de stagnerende sektorer Offentlig B&A Industri Service Organisationgrader i forskellige sektorer. År Konkluderende kan det siges, at dansk fagbevægelse står unik stærkt på de områder, hvor blikket er rettet ind i fortiden og bekymrende svagt, hvis fremtiden om år får lov til at indhente os, som tingene tegner sig i dag. 3. Det er de borgerliges skyld! Hvis udviklingen går én imod, skal nogen naturligvis have skylden, og hvad ville være mere naturligt for fagbevægelsen, at den gav en borgerlig regering skylden - og efterfølgende håbede på, at med en ny regering vil fremtiden tegne meget lysere. Jeg ville imidlertid ikke turde at sætte min pensionsopsparing ind på den fremtidssatsning. Jernladyen Margaret Thatcher var et rigtigt dårligt bekendtskab for engelsk fagbevægelse. 5

6 Man taler i UK om The Thatcher Winter. I USA var det Ronald Reagan, der ligeledes i 80 erne stod i spidsen for den nyliberalistiske offensiv. Herhjemme hed det dårlige bekendtskab i 80 erne Poul Schlüter. I forhold til 25 års vigende organisationsgrader udgør ejerskabet til regeringsmagten dog kun en politisk krusning på overfladen af den samme stabile tendens til faldende organisationsgrader. Hvor organisationsgraden under Margaret Thatcher faldt med 15 procentpoint, er den under Tony Blair faldet med 12 procentpoint. Hvor organisationsgraden under Schlüters regeringstid faldt med 2 procentpoint, faldt den med det dobbelte under Poul Nyrop Rasmussen. I en global sammenhæng eksisterer der ingen signifikant sammenhæng mellem farven på regeringen og de faldende organisationsgrader. En ny regering er ønskelig af mange grunde. Men ikke som et svar på de faldende organisationsgrader. Aben sidder på fagbevægelsens egen skulder. 4. Årsager til de faldende organisationsgrader De faldende organisationsgrader har rod i en samfundsmæssig udvikling, som har globale træk og lighedspunkter som tog sin begyndelse i 80 erne som fik turbo på efter Den kolde Krigs afslutning i begyndelsen af 90 erne som har ramt hele den industrialiserede verden (vest som øst) som karakteriserer en ny epoke i vor tid Denne epoke benævnes ved flere navne. Den post-industrielle epoke; den informationsteknologiske epoke; den globaliserede epoke epoken hvor de nationalt baserede velfærdssamfund træder op over for hinanden som indbyrdes konkurrencestater. Forklaringen på de globalt faldende organisationsgrader skal findes i følgende forhold: økonomiernes globalisering I den globaliserede økonomi er arbejdsmarkedets parter i endnu større grad blevet to ulige parter. Blot et par eksempler herpå. I 1980 erne var ISS et lille dansk rengøringsselskab i voldsom vækst. Der var noget rigtig dansk over den næsten folkekære direktør Poul Andreassen, der blandt sine venner havde flere fagforeningsfolk. I dag hører ISS til blandt verdens fem største rengøringsselskaber og med over ansatte. De fem store i branchen sidder samlet på 55 % af al verdens lønmodtagerbaserede rengøring. Danske ISS er i dag ejet af svensk kapital (Wallenbergfamilien) samt af investeringsbanken Goldmann Sasch. 6

7 I Danmark er ISS overenskomstdækket med en løn til rengøringsansatte på ca. 115 kr. i timen, løn under sygdom, pension og 6 ugers ferie. I England kæmper fagbevægelsen for at overenskomstdække ISS og dermed hæve lønnen fra den lovbestemte mindsteløn på godt 5 i timen, 12 feriedage, ingen pension og ingen løn under sygdom. I London kan en familie ikke leve for under 7 i timen. Så svaret for ISS-ansatte i London er to jobs og daglige arbejdstimer 6 dage om ugen - EU s arbejdstidsdirektiv med eller uden. Fagforeningen T & G har i år tegnet overenskomst med ISS efter ét års kamp. København og London ligger to timer i flytid fra hinanden. Forskellen i levevilkår ligger ikke i en forskel i de to samfunds rigdom og udvikling. Forskellen ligger i lønmodtagernes organisationsgrad. Organisering er magt. Punktum. I 1962 blev den første rigtige Wal-Mart forretning åbnet i Bentonville, Arkansas af den nu legendariske grundlægger Sam Walton. I gadebilledet i Bentonville fyldte forretningen ikke meget. Mon ikke amerikansk fagbevægelse med sin samlede styrke ville ha været i stand til at overenskomstdække Walton s 5-10 i 1962? I dag er Wal-Mart verdens største supermarkeds discountkæde med over 1.8 mio. ansatte og en omsætning i 2006 på godt milliarder kr. I de sidste årtier er Wal-Mart gået udenlands og har i dag butikker i 14 lande uden for USA. Wal-Mart er allerede størst i Mexico og vil snart også blive det i Canada. Wal-Mart voksede sig stor som en fagforeningsfri virksomhed, og på dette grundlag forsøger virksomheden i dag at erobre hele verden. Dusinvis af globale selskaber kan i dag kun overenskomstdækkes, hvis nationalt svækkede fagbevægelser udvikler globale strategier for deres kamp, hvilket i al væsentlighed ikke er tilfældet. Arbejdsmarkedets parter er i den grad blevet to ulige parter. Turbo på denne udvikling er sket inden for de sidste 25 år, og udviklingen har globalt set svækket alle de nationale fagbevægelser. Svaret må være en global strategi for overenskomstdækning. En forståelse der i disse år vinder frem i f.eks. forbund som det amerikanske SEIU ( ) og i den globale fagbevægelsessammenslutning UNI ( ). 7

8 Liberalisering og deregulering Til forklaringen på de faldende organisationsgrader hører også liberaliseringen og dereguleringen af et væld af hel-og-halv offentlige institutioner. I alle disse institutioner var organisationsgraden historisk høj fra DSB til SAS, fra universiteter til sygehuse, fra kraftværker til renovation. I det gamle hæderkronede British Airways var der ordnede forhold. Gode organisationsgrader og overenskomster, der sikrede ferie, pension og en ordentlig løn. Det er der i grunden ikke ændret på. Forskellen til de gode gamle dage er, at hele den civile europæiske luftfart er blevet liberaliseret og dereguleret med opkomsten af et væld af nye flyselskaber til resultat. De fleste af disse er samtidig lavpris-selskaber, der har forvandlet det at flyve fra i sig selv at være en oplevelsestur til at være det nærmeste vi kommer kvægtransport med levende mennesker. En bus med vinger - og så er der afgang med indenrigsfly i USA! Da denne udvikling tog sin begyndelse, fortsatte engelsk fagbevægelse med at hygge sig med de gode forhold i BA. Først inden for de sidste år har det engelske fagforbund B&G indset, at fagbevægelsen ikke kan hygge sig med gode forhold i èt selskab, der byggede på nationale begunstigelser. Organiseringsopgaven må rettes mod hele branchen for ikke som et tveægget sværd at skabe ulige konkurrencevilkår. På baggrund af nye organiseringsstrategier og tilførsel af store økonomiske ressourcer til opgaven har B&G sat sig for i løbet af 2-3 år at organiserer hele den engelske flybranche. I år organiserede og overenskomstdækkede denne fagforening Easy Jet, og efter pålidelige kilder vil samme skæbne overgå Ryan Air i efteråret Efter en nøje tilrettelagt strategi, hvor et helt forbund kaster målrettede ressourcer ind på organiserings- og overenskomstopgaven. Deregulering hører dog ikke kun den offentlige sektor til. I private firmaer outsources der på livet løs, og resultatet er ofte faldende organisationsgrader. Fra min egen verden kan jeg omtale et eksempel med et stort elevatorfirma. Dette firma er i Danmark 100 % organiseret. I de gode gamle dage var det utænkeligt, at en elevator fra dette firma blev nymonteret eller serviceret i Danmark af uorganiseret arbejdskraft. Det er det ikke længere og det selv om de ansatte i firmaet fortsat er 100 % organiseret. I det omtalte elevatorfirma er alle lokale forhold aftalt og nedskrevet i ca. 20 lokalaftaler. Det medfører mange forhandlinger, og i flere år er det blevet sværere og sværere at få løst disse forhandlinger lokalt. En perlekæde af fagretlige sager har været ført og føres fortsat. Lokalt har klubmedlemmerne og tillidsmændene sagt til hinanden. Vi sender sagerne i Forbundet! Og i forbundene har man sendt sagerne videre til LO og videre til Arbejdsretten. Enkelte sager har været undervejs i 1 ½ år. I dobbelt henseende er medarbejderne i det omtalte firma som kunne være mange andre danske firmaer - ved at glemme, hvem fagforeningen er. Den opfattelse har udviklet sig, at fagbevægelsen er et forbundshus, et servicekontor, en fagretlig institution, som vi sender uenighedsreferater ind til, og efterfølgende ringer vi ugentligt i fagforeningen for at spørge til, hvordan det går med kampen. 8

9 Men situationen er værre endnu. For sideløbende med denne udvikling får det velorganiserede elevatorfirma udført flere og flere opgaver af underleverandører. Èn af disse underleverandører forsøgte jeg i 2005 at overenskomstdække. Virksomhedens ejer var tidligere overmontør i det selv samme elevatorfirma, og de ansatte ca. ti montører var for hovedpartens vedkommende også tidligere ansatte. Virksomheden, dvs ejerens bolig, lå beliggende i en mindre sjællandsk landsby. Forhandlingen varede et par timer. Tilstede var ejeren, dennes revisor, den eneste organiserede blandt medarbejderne samt undertegnede fra fagforeningen. Ingen af dem, jeg var til møde med, ønskede nogen overenskomst. Af ansættelseskontrakterne fremgik følgende vilkår: 37 timers arbejdsuge med forventeligt 3 ugentlige overtidstimer uden tillægsbetaling. Al øvrigt overarbejde kun på anmodning og fortsat uden tillæg. 5 ugers ferie. Ingen pension og kun dagpenge ved sygdom. Denne virksomhed kunne givetvis godt overenskomstdækkes ved brug af den gamle fagbevægelses styrke konfliktvarsel, blokade etc. Men skulle den overenskomstdækkes på grundlag af styrken i morgendagens fagbevægelse, så ville det kræve en organisationsstrategi med udgangspunkt i virksomhedens egen ansatte og deres sammenhold. Organisationsstrategien ville kræve, at de ansattes egentlige frustrationer, bekymringer og krav blev afdækket og formuleret at de ansattes reelle leder blev fundet at den reelle leder samt de aktive blev organisatorisk vundet for sagen at arbejdsgiveren herefter med aktiv opbakning fra medarbejderne selv blev stillet overfor kravet om overenskomstdækning som rammen for de lokale forhold. Denne virksomhedsbaserede aktivitet båret frem af en indhøstet erfaring med fællesskabets styrke skulle i sidste instans munde ud i en organisering af de pågældende ansatte. Alt dette, som burde være sket i 2005, skete ikke. Der har nok været en telefon, der ringede fra en anden arbejdsplads. Hvordan går det med vores kamp? afindustrialisering De faldende organisationsprocenter har endelig en forklaring i den hastige ændring i erhvervsstrukturen med udflytning af de store industrivirksomheder og med vækst i ofte små videnbaserede virksomheder med få eller ingen fagforeningstraditioner. Der kan være grund til at genopfriske, at industriens høje organisationsgrader blev opbygget over mange årtier samt båret frem af arbejdspladsbaserede erfaringer med den styrke, som fællesskabet rummer. I denne sammenhæng består vejen frem i en tilbagevending til bevægelsens organisatoriske rødder. Fagbevægelsen har ikke mindst inden for de nye vækstsektorer brug for at genopfinde sig selv. Det måtte fagbevægelsen også i USA, da kødkapitalen i 80 erne trak teltpælene op og nedlagde hele slagteri-branchen i Chicago-området, for i løbet af 10 år at bygge en helt ny 9

10 industri op i Midtvestens bibelbælte. På slagterierne i Chicago-området var der ordnede forhold gode lønninger, pension, ferie, sygeforsikring. Med udflytningen til Midtvesten blev de samlede lønomkostninger halveret, arbejdstiden sat op, og Union-busting firmaer sørgede for at holde de nye slagterier fagforeningsfrie - som Eric Schlosser så levende har beskrevet det i bogen Fastfood nationen. USA er et stort land, og over there kan ovennævnte ske indenrigs. Hos os sker akkurat det samme blot med den forskel, at her er vi nødt til at inddrage udlandet, når lønningerne skal halveres. Flere faktorer spiller ind på lønnens størrelse men organisationsgraden er så absolut én af dem. Afslutningsvis til dette afsnit om mulige forklaringer på de faldende organisationsgrader, vil nogle hævde, at indvandringen også indgår som forklaring herpå. Intet tyder dog på, at der findes tal og undersøgelser til bekræftelse heraf. I en organiseringsmæssig sammenhæng er indvandringen ikke problemet. Indvandrerne bør vi ikke frygte, derimod bør vi frygte de arbejdsgivere, der forsøger at udnytte indvandrerne. Alle ovennævnte forklaringer og muligvis endnu flere må med, når vi skal forstå den udvikling, som vi dagligt er vidne til. Men som fagbevægelse er problemet, at ovennævnte udvikling, har vi isoleret set ikke megen indflydelse på. Vi må tværtimod indstille os på, at fremtiden vil byde på endnu mere af det, som har været under udvikling de sidste 25 år. Vi skal ikke spørge os selv om, hvor godt rustede vi er til at møde 1. januar Vi skal spørge os selv om, hvor godt rustede vi er til at møde 1. januar Det må enhver ansvarlig fagbevægelse gøre sig tanker om. Som fagbevægelse må vi stille os selv spørgsmålet. Hvor godt rustede er vi til at møde og tackle en fremtid, der synes at dømme os til vigende organisationsgrader? Her bliver vi nødt til at se os selv i spejlet, og gøre op med os selv, hvad det er vi ser. Det er nu, det bliver svært. 5. Fagbevægelsen som servicering Enhver fagbevægelse vil til enhver tid skulle servicere medlemmerne med råd og vejledning, sagsbehandling etc. Spørgsmålet er imidlertid om endnu flere servicetilbud på hylderne er svaret på den vigende evne til organisering? Det tror jeg ikke eftersom det netop er den servicerende fagbevægelse, medlemmerne i dag er fremmede over for. Et par overskrifter på servicefagforeningen kunne være: forsikring råd og vejledning gode forhandlere døgnservice medlemmet som fordels-forbruger o LO-Plus o tilbud, lotteri etc medie-kommunikation 10

11 o annoncering o fokus-grupper Servicemodellens poler består af et professionelt og centraliseret forbund kontra individualiserede medlemmer. Studenterhuen skal ikke stramme ret meget, før det må stå lysende klart, at det netop er denne type fagbevægelse, de gule forsøger at kopiere. Sandheden er, at de gule faktisk er kommet rigtig godt med, og at de er blevet rigtig gode til at kopiere servicefagforeningen. De er de sidste ti år blevet meget mere professionelle og målrettede i deres fremfærd. Det har fået nogle forbund og fagligere ledere til at tænke, at nu må vi hellere prøve at kopiere lidt af de gules succes uden tanke på, at de herved blot i virkeligheden kopierer dem selv - nu opløftet til 2. potens. Servicemodellens svagheder kan naturligvis diskuteres og tingene kan problematiseres, men der er ingen tvivl om, at de gule betragter servicesiden af LO-fagbevægelsen som denne bevægelses absolutte achilleshæl. Jeg har ikke noget imod 24 timers åbningstid ved telefonerne. For min skyld må forbundshusene holde åben nytårsaften. Man skal bare være klar over, at denne udvikling mere afspejler en udvikling i det borgerlige samfund, end det afspejler fagbevægelsens specifikke væsen. Døgnåben vender ingen udvikling. Det er fin service rettet mod et medlemskab, der er individualiseret. Nu kan du melde dig ud 24 timer i døgnet også om søndagen og til samme pris. Jeg har heller ikke noget imod, at vi på hver eneste bus og på hver eneste af byens plakatsøjler oplyser om, hvor gode servicefagbevægelsen er at den skaffer milliarder hjem til medlemmerne. Man skal bare ikke tro, at disse abstrakte oplysninger gør nogen forskel. Oplysningerne mangler nærhed. Hvor er jeg i dette tal? Hvor er det nære fællesskab? Kan vi ramme det nære fællesskab med sådanne oplysninger, har det værdi. Kan vi servicere tillidsmandsnetværk eller andre nære netværk, så har det værdi, for så er vi i gang med at organisere medlemskabet. At medlemmerne ikke for alvor identificerer sig med den servicerende fagforening kommer til udtryk på mange måder og på flere nivauer i vores bevægelse. På medlemsniveau kommer det til udtryk ved, at medlemmerne har glemt, hvorfor de er medlemmer Heraf de gentagne angreb på det høje kontingent. I 16 år har danske lønmodtagere oplevet en uafbrudt reallønsfremgang tæt på 25 %. I hovedparten af disse år er det faglige kontingent - i eksempelvis Dansk Metal - steget med 3/4 af medlemmernes lønudvikling. På det seneste er kontingentudviklingen endda sat helt i bero. Det tæller imidlertid slet ikke. Det tæller ikke, at sjældent har danske lønmodtagere haft bedre råd til at betale et fagforeningskontingent end i dag. For det handler om noget helt andet. Medlemmerne kan ikke længere forklare over for dem selv, hvorfor de overhovedet er medlemmer af en fagforening. Det handler om selve det faglige fællesskab som et identitetsskabende projekt for den enkelte. Set i dette lys har medlemmerne i grunden ret. Hvis et fagligt medlemskab kun handler om at få besvaret et spørgsmål én gang om året af en faglig servicemedarbejder 11

12 over telefonen eller mailen, ja så er kontingenterne himmelråbende for høje. Spørgsmålet er, om et kontingent i dette tilfælde overhovedet er 70 kr. værd! Da kravet om lavere kontingenter i medlemmernes øjne ikke opfyldes i ønskeligt omfang, rejses krav nr. 2 mod den servicerende fagbevægelse. Ansatte i fagbevægelsen skal være synlige ude på arbejdspladserne! Først vælger vi den gode tillidsmand ind i fagforeningen, og derefter kræver vi, at han skal komme ud på arbejdspladsen. Dette spil kører på fulde omdrejninger i alle forbund i disse år, og er kun symptom på en underliggende krise i dansk fagbevægelse, som vi ikke bør underkende dybden af. For det tredje kommer de mange medlemmers faglige passivitet til udtryk ved, at deres eget ejerskab til overenskomsterne er blevet usynligt. Den enkeltes ejerskab til overenskomsterne har måske aldrig været i top, men netop i dag er dette ved at udvikle sig til et egentligt problem. Industriens Overenskomst skal roses for, at den med Fritvalgs Lønkontoen nu kræver den enkeltes aktive stillingstagen til en række overenskomstforhold - og fortsat inden for en kollektiv ramme. På fagforeningsniveau kommer krisen for servicefagbevægelsen til udtryk ved at fagforeningsansatte har glemt, hvorfor de blev ansat Dette kommer klart til udtryk overalt, hvor man måtte møde holdningen bare det holder min tid ud. Dette kommer klart til udtryk overalt, hvor man måtte møde holdningen bare det skaffer penge til afdelingen eller bare det gavner forbundets økonomi eller LO s økonomi. Min påstand er (udtalt med en smedehammer), at dansk fagbevægelse er fyldt med økonomiske enheder, der er mere optaget at at sikre enhedens økonomi end at løse fællesskabets relevante faglige opgaver. I Metal København har vi netop nedlagt 10 selvstændige økonomier og indført én økonomi samt en række demokratisk valgte faglige sekretariater (arbejdende på budget), der kun har én interesse: at udføre relevant fagligt arbejde. Det skulle vi ha gjort for mange år siden. Modellen kan nemt tåle at blive opløftet til forbundsplan. Èn økonomi og demokratisk valgte afdelinger, der kun har én interesse: fagligt arbejde. Fagforbundet T&G, som med den sidste fusion når et medlemstal som hele LO, har én økonomi og en række lokale afdelinger, der arbejder på budget. Men det glemte formål kommer også til udtryk i rigtig mange ansatte fagforeningsfolks daglige frustrationer over et stigende arbejdspres i form af servicering af individuelle medlemmers servicekrav; i form af det ene telefonopkald efter det andet; i form af besvarelse af dusinvis af mails; i form af møder mig her og der i udvalg uden direkte medlemskontakt; i form af krav til læsning af pjecer, foldere, cirkulærer, betænkninger og bøger; i form af afrapporteringer og registreringslister over udførte aktiviteter og i form af opdateringer på mere og mere informationsfyldte medlemsdatabaser, der sander til lige så hurtigt som de forsøges at holdes ajour. Dette arbejdspres på kontoret skal naturligvis sammenholdes med kravet om, at de pågældende personer den pågældende dag slet ikke 12

13 skulle have være mødt på kontoret men ude på en arbejdsplads for at synliggøre medlemmernes kontingent. Det er slet ikke let. Der er faktisk meget stress rundt på kontorerne i servicefagbevægelsen. Det glemte formål kommer slutteligt hver eneste dag til udtryk i selv sproget, som tales på fagforeningskontorerne. I samme grad, som der tales om varer på hylderne, kunder i butikken, sælge de rigtige produkter osv osv, er fagbevægelsen helt faldet i ét med det borgerlige samfund i modsætning til sine historiske intentioner om at udgøre et foreningsmæssigt modspil til samme samfunds omdannelse af alle menneskelige relationer til en forretningsmæssig vare-penge-relation. På tillidsmandsniveau kommer krisen for servicefagbevægelsen til udtryk ved, at tillidsrepræsentanten har glemt, hvorfor han/hun er tillidsrepræsentant Dette kommer til udtryk ved, at tillidsrepræsentanten også er blevet postbud for individualiserede medlemmer; at tillidsrepræsentanten ofte står alene med problemerne; at tillidsrepræsentanten ikke søger uddannelse som tillidsrepræsentant; at tillidsrepræsdentanten ofte er tillidsrepræsentant, fordi ingen andre ville, og nogle skulle jo, så.. Alt nævnt ovenfor er naturligvis grove generaliseringen, og jeg skulle være den første til at finde eksempler på personer, der ikke passer ind i ovenstående. Men mon ikke de fleste alligevel genkender ét eller andet i beskrivelsen. Min konklusion på ovennævnte betragtninger er, at fremtidens fagbevægelse ikke består i endnu mere af ovennævnte. Den består derimod i, at fagbevægelsen må sætte fokus på sine organisatoriske rødder. 6. Fagbevægelsen som organisering af fællesskaber De gule kopiforeninger herunder Kristelig Fagforening - har i forhold til overenskomstudvikling til dato og midt i hele deres medlemsfremgang været en fiasko af himmelske dimensioner. De har givet os fagforeningshuse, der er leveringsdygtige i service uden overenskomster, service uden fagligt fællesskab og identitet, service uden kollektive rammer for den enkelte, service uden organisering. De gule organiserer ikke medlemskabet. Det er det, vi skal gøre. Hvis LO-fagbevægelsen ikke skal lade sig løbe over ende af de gule, så skal den vise, at den kan, hvad de gule ikke kan, LO-familien kan organisere den enkelte som et fagligt fællesskab omkring arbejdslivets essentielle interesser. Den organiserende fagbevægelse vil bl.a. være kendetegnet ved følgende medlemskab som et kollektivt fællesskab 13

14 medlemskab som et fællesskab på din arbejdsplads medlemskab som inddrager arbejdspladsen i løsningerne medlemskab som har de lokale tillidsrepræsentanter som rygrad medlemskab som et netværk af netværk medlemskab som primært kommunikerer via interne netværk medlemskab som har ejerskab til de kollektive overenskomster medlemskab som har ejerskab til egen karriere job og uddannelse medlemskab som har en vision, et idégrundlag, et mål i verden, en fortælling at fortælle og som derfor også er en politisk aktør i samfundet og i medierne. Nogen vil måske her indvende, at vi allerede har denne fagbevægelse. Ja, elementer af den har vi. Men vi har den ikke som en fælles strategi forbund og afdelinger i fællesskab; forbund og LO i fællesskab. Vi har det ikke som et fælles projekt. 7. En strategi for organisering Organisering er som allerede nævnt magt. En strategi for organisering handler om at opbygge magt. Det handler om at organisere medlemskabet, så medlemmerne er fagforeningen, og så handler det om at organisere så mange som muligt. En strategi for organisering handler helt klart om at blive flere; at fagforeningen vokser og vinder sammen med medlemmerne. En strategi for organisering kunne meget passende bruges til en overvindelse af nogle af dansk fagbevægelses strukturproblemer. Det engelske fagforbund T & G står over for en ny fusion med den klare målsætning, at fusionen skal føre til medlemsfremgang. Medlemsfremgang er styrke. Fusioner må aldrig blive en strategi for tilpasning til en forventet medlemstilbagegang. Fusioner som svaret på færre medlemmer er afmagt. Et ægteskab, som kun har den begrundelse at spare en husleje, er som ægteskab en ligegyldighed. Den omtalte T & G-fusion skal ifølge ledelsen omvendt generere flere ressourcer til at løfte nye organiseringsopgaver. Hvor mange flere medlemmer har fusionerne i dansk fagbevægelse indtil videre resulteret i? Beklager! Spørgsmålet var retorisk. En strategi for organisering er et tværfagligt LO-anliggende Toppen må gå forrest! Vi må begynde et sted, og stedet kunne være en fælles strategi i LOfamilien for at bremse medlemstilbagegangen op og vende den til ny fremgang. Det kan umuligt kræve kongresvedtagne lovændringer i de enkelte forbund at gøre en fælles indsats for nye medlemmer. En strategi for organisering handler meget om at være der, hvor de potentielle medlemmer er om ti år og ikke der, hvor medlemmerne var for ti år siden, dvs være i de sektorer, hvor væksten og de nye arbejdspladser skabes. I stedet for at slås om ejerskabet til jomfrueligt jord, burde kræfterne samles om overhovedet at organisere vækstområderne. Mange eksempler kunne nævnes. Flere forbund er på banen i forhold til IT-branchen. Men hvor 14

15 meget taler de sammen? En strategi for organisering kunne være det fællesskab, hvor vi som fuglene lærte at flyve i flok, og det gør de jo som bekendt, når de er mange nok. I spillet mellem forbund og LO, og hvem der ejer hvem, skal en strategi for organisering gå uden om denne sten på vejen. Alle skal helst være medspillere, men ønsker et forbund af den ene eller anden grund ikke at være med, skal toget køre videre. Hvor skabes de nye arbejdspladser i Danmark i hvilke byer og i hvilke sektorer? Er fagbevægelsen de pågældende steder? Løftes opgaven? Det tværfaglige LO-arbejde i byerne kunne her være med til at løfte opgaven, ligesom LO (eller er det HK?) hver sommer kører Jobpatrulje. En strategi for organisering er et forbundsanliggende Toppen må gå forrest. I spillet mellem afdelinger og forbund, og hvem der ejer hvem, skal en strategi for organisering gå uden om denne sten på vejen. Alle skal helst være medspillere, men ønsker en afdeling af den ene eller anden grund ikke at være med, skal toget køre videre. Med andre ord er en strategi for organisering også et forbundsanliggende. Mange afdelinger er overbebyrdede med servicering af medlemmerne, så skal en strategi for organisering havde en gang her på jorden, skal den gennemføres oven fra og ned. Dvs på forbundsplan skal ressourcerne til arbejdet findes, og arbejdet sættes i værk naturligvis i samarbejde med afdelingerne. Metal i Svendborg kan lave brandgodt fagforeningsarbejde, men Metal i Svendborg kan ikke forhindre, at Dansk Metal s organisationsgrad i disse år er vigende. Personer, som arbejder med at organisere medlemskabet, skal ikke samtidig sidde på et kontor og servicere for efter to år er de ikke beskæftiget med andet end servicering. En strategi for organisering kræver i sidste instans et organisationssekretariat på forbundsplan, som underlagt forbundenes øverste ledelse kan sætte initiativer i gang uafhængig af de nuværende kompetencedueller mellem afdelinger og forbund. En strategi for organisering skal sætte sig målbare mål, der kan vindes Dansk fagbevægelse har ikke brug for at udkæmpe flere Nyhavns-konflikter eller kaste flere ressourcer ind på landsdækkende medlemskampagner eller medie-offensiver, som ikke forbliver andet end krusninger på den vandoverflade, der dækker over, at proppen i badekaret er forsvundet. En strategi for organisering skal sektor for sektor, arbejdsplads for arbejdsplads sætte proppen i badekaret igen og gøre det efter en plan, der er nøje udtænkt og som følger nogle målbare mål, der realistisk set kan vindes sammen med dem, kampen reelt omhandler. Vi er ikke oppe imod Walton i Bentonville. Vi er oppe imod Wal Mart på planeten Jorden. En strategi for organisering skal sætte arbejdspladsfællesskabet i fokus Fagforeningen som en levende realitet, som et identitetsskabende fællesskab på den enkelte arbejdsplads, var den afgørende fæstning, der sammen med andre tilsvarende fæstninger på 15

16 andre arbejdspladser, gav industrisamfundets magthavere modspil og modmagt. Fællesskab skal have nærhed. Det er en ældgammel sandhed. Når fællesskabets substans opleves aktivt, oplever den enkelte styrken i fællesskabet. Der er også fællesskab i servicefagforeningen, men den opleves i reglen passivt. Hvis jeg begrunder et fagforeningsmedlemskab med, at det er en god forsikring for mig den dag, hvor uheldet er ude, og jeg får revet en arm af i slagteriets hurtighakker, så ved vi jo alle sammen, at arbejdsulykker rammer kollegerne og ikke mig. Hvorfor skal jeg forsikre mig mod den arbejdsulykke, der rammer en anden! Eller hvis jeg begrunder et fagforeningsmedlemskab med, at det er en god sikring for mig den dag, hvor uheldet er ude, og jeg ganske usagligt bliver fyret og snydt for pension og feriepenge, så ved vi jo alle sammen, at dette uheld netop ikke rammer mig. Vel kan der i Danmark og til danskerne sælges mange forsikringer på frygt herunder faren for Jordens undergang, men disse forsikringer henviser i selve deres udgangspunkt altid medlemmet til passivitetens plads. At sælge fællesskab er at sælge aktivitet. En strategi for organisering skal indeholde aktiviteter, der inddrager medlemmerne i løsningen af den interessekonflikt, den jobsituation, den uddannelsessituation, den karrieresituation, den enkelte står i i sit ansættelsesforhold. Servicefagforeningen begår en stor fejl i samme udstrækning, som medlemmet må indtage klientens rolle. Vi kender alle situationen, hvor den faglige sekretær siger. Og så ringede jeg også lige til direktøren og fortalte ham, hvor David købte øllet. Du kan rigtignok tro, at mit medlem blev glad. Han takkede mig meget, da jeg kunne meddele ham, at så var den sag ude af verden. Medlemmet er blevet hjulpet, men i en strategi for organisering handler det også om, at hjælpe medlemmerne til at hjælpe sig selv gennem en kollektivisering af medlemskabet. Hvor ofte stilles disse spørgsmål? Hvad har du selv gjort for at løse dit problem? Er der andre på din arbejdsplads, som har et tilsvarende problem? Har du diskuteret spørgsmålet med din tillidsmand? Har du og dine kolleger talt sammen om, hvordan I evt. i fællesskab kunne løse problemet? I servicefagforeningen gør medlemmerne de faglige sekretærer til sagsbehandlere, og de faglige sekretærer gør medlemmerne til klienter. Det er en ond cirkel, som mere afspejler det borgerlige samfund end det fællesskab, som oprindeligt gav fagbevægelsen styrke. En strategi for organisering skal sætte tillidsrepræsentanterne i fokus Måske er det ikke god latin i de cirkler, hvor rundkredspædagogikken er i højsædet. Men i ethvert arbejdskollektiv vil der altid være nogle ledere, som andre lytter til og gerne følger. En leder har en række egenskaber, men vedkommende skiller sig ud fra de andre ved, at der er nogle, der følger vedkommende. En leder uden følge, er ingen leder. Den sandhed kendte allerede Jesus, da han opfandt de 12 disciple! 16

17 Ofte ender arbejdskollektivets leder som tillidsrepræsentant. Men ikke nødvendigvis. En strategi for organisering vil sætte store ressourcer ind på at pleje og udvikle niveauet med aktive medlemmer inden for et givet arbejdskollektiv herunder den valgte leder, tillidsrepræsentanten. Strategien vil stille krav til tillidsrepræsentanten og tillige indeholde tilbud til denne. Et tilbud om gensidigt partnerskab omkring uddannelse, samarbejde, personlige kompetencer, ja sågar karriere. Hvis tillidsrepræsentanten holdningsmæssigt er vundet for at ville vinde sammen med medlemmerne, så står vi med en del af hele bevægelsens rygrad ledet, som holder det hele sammen. Er tillidsrepræsentanten i fokus i dansk fagbevægelse? Officielt ja. Men det er ikke sandt. Netop tillidsmandsniveauet har de sidste 25 år fået lov til at smuldre i en verden, der har ændret sig. Eller mere diplomatisk formuleret. Her er virkeligt meget at hente. Opfølgning på alle nyvalgte tillidsrepræsentanter! Kommer de på tillidsmandskurser! Træffer de jævnligt andre tillidsrepræsentanter! Bliver de en del af et netværk! Opbygger fagbevægelsen respekt omkring deres tillidshverv! Er der en rød lampe, der lyser på fagforeningskontoret, når en tillidspost forbliver ubesat? Hvor mange ubesatte tillidsposter findes der i Danmark? Er vore edb-programmer opbygget til at være det faglige redskab, der følger vore organisatoriske opgaver til dørs? De samme spørgsmål kan stilles til fastholdelsen og opbygninger af klubber samt andre tillidsposter: Samarbejdsudvalg, A/Smedarbejderrepræsentanter. I afdelingerne går dagene med servicering samtidig med at opfølgningen på de organisatoriske opgaver ryger nederst i papirbunken. Ovennævnte organisatoriske opgave kan ikke tackles med en tidsbegrænset kampagne med fokus på tillidsrepræsentanterne. Den skal tackles som en indgroet del af fagbevægelsens daglige virke. En strategi for organisering er at gøre hver dag til en 100 % s kampagne. Tillidsmænd skal indgå i netværk. På arbejdspladser, hvor det er muligt, skal der være klubber, og de skal vedligeholdes. Hvor det ikke er muligt, skal tillidsmanden indgå i et netværk med brancherelaterede tillidsmænd. Hvor mange ressourcer er det nu, at serviceafdelinger og serviceforbund kaster ind på dette helt afgørende organisatoriske arbejde? Svaret er: Ikke nok! Industriens nye overenskomst skal roses for på dette punkt at indeholde mange nye elementer, der alle trækker i den rigtige retning. Det amerikanske fagforbund SEIU vidste det måske godt i forvejen. Men da denne fagbevægelse i 1996 slog ind på en strategi for organisering, der på 10 år har øgede medlemstallet fra 1 million til 1.8 millioner, så vidste fagforeningen det måske godt - det med betydningen af lokale ledere, men det var glemt undervejs. Fagforeningen lærte det imidlertid på ny, da de skulle knække nogle af de store fagforeningsfrie virksomheder, som satte union busting firmaer ind mod fagforeningen. Disse firmaer gik ene og alene efter de reelle ledere på hvert eneste kontor, på hvert eneste værksted og i hvert eneste arbejdskollektiv. Firmaerne mandsopdækkede de lokale ledere for at vinde dem for virksomheden. Hvor dette lykkedes, tabte fagforeningen. 17

18 En strategi for organisering er ikke en kampagne omvendt skal kampagner forvandles til en strategi for organisering. Kampagner er tidsbegrænsede fokuseringer på en medlemsgruppe, en branche eller et bestemt fagligt emne. Startdato her og slutdato der. Opsummering og derefter tager den kendte hverdag over igen. Kampagner kan være gode til mange til, men medlemskampagner som sådan er ikke en strategi for organisering. Hvis vi som eksempel tager en stor IT-virksomhed i Danmark med mere end ansatte (sådanne findes), så vil de potentielle LO-medlemmer kunne opdeles i niveauer med de direkte fagforeningsfjendtlige i bunden. Oven over dette niveau gruppen af uorganiserede. Oven over igen gruppen af fagligt passive medlemmer efterfulgt af en lille gruppe af fagligt aktive med (måske) én tillidsrepræsentant eller flere i spidsen. En tidsbegrænset medlemskampagne ville i kraft af ressourcer og fokus ganske givet resultere i, at der blev rørt lidt rundt i fordelingen mellem uorganiserede og passive medlemmer. Ved kampagner for medlemsrekruttering får vi medlemmer i dag, som meget vel kan forlade os igen i morgen. En strategi for organisering ville rette fokus et helt andet sted. Mod toppen. Mod de aktive og de reelle ledere. Og fastholde fokus så længe, det er nødvendigt. Bliver de lokale ledere først vundet, og begynder de at vinde sejre sammen med alle de ansatte, så følger de andre med i kraft af styrken i fællesskabet. Ledere Organisering Kampagner Medlemsrekruttering Aktive medlemmer Passive medlemmer Uorganiserede Fagforeningsfjendtlige En strategi for organisering skal tilføres ressourcer En strategi for organisering kræver mere end nogle velmenende ord til de faglige sekretærer i servicefagbevægelsen. Husk nu også lige at organisere medlemskabet. Det kræver, at toppen går forrest og afsætter de nødvendige ressourcer (økonomisk som personalemæssigt). 18

19 En strategi for organisering bør være det overordnede mål, som alle fagbevægelsens øvrige aktiviteter bliver farvet af. I uge 21 besøgte Organiseringsgruppen under LO-Storkøbenhavn T&G i London. Gruppen bestod af 20 københavnske fagforeningsrepræsentanter fra HK, 3F, Metal, Elektrikerne, NNF, TiB, Rør & Blik, Malerne, TL, LO-Størkøbenhavn samt LO. På billedet ses Claus Jørgensen, LO samt ham sæl. 19

ORGANISERINGSSTRATEGIER

ORGANISERINGSSTRATEGIER KONGRESAVIS OKTOBER 2007 ORGANISERINGSSTRATEGIER LO STORKØBENHAVNS ORGANISERINGSGRUPPE HER GÅR DET GODT! Vel har LO-familien mistet medlemmer de sidste ti år, men det er kun godt. Forklaringen er nemlig,

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

LO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud

LO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud LO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud Anders Laubjerg Medlemsfastholdelse et valg! 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Krifa m.fl. IDA. Lederne DEF Metal TL HK 3F 2000 2012

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

FORSLAG - A. HK Service Hovedstadens generalforsamling den 2. marts. Forslagsstillere: Bestyrelsen i HK Service Hovedstaden. Almindeligt forslag

FORSLAG - A. HK Service Hovedstadens generalforsamling den 2. marts. Forslagsstillere: Bestyrelsen i HK Service Hovedstaden. Almindeligt forslag 1 FORSLAG - A HK Service Hovedstadens generalforsamling den 2. marts Forslagsstillere: Bestyrelsen i HK Service Hovedstaden Almindeligt forslag Vision om et fagligt fællesskab drevet af relationer HK Service

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet Politiske værksteder - præsentation af arbejdet Hvad er de vigtigste ideer? Mødes oftere Lokale fællesskaber Det sociale kan godt være startskud Gør det let at være aktiv Hvordan er relationsopbygning

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Skal vi servicere eller organisere?

Skal vi servicere eller organisere? En artikel fra KRITISK DEBAT Skal vi servicere eller organisere? Skrevet af: Simon Tøgern Offentliggjort: 01. oktober 2007 Skal vi servicere eller organisere? LO holder kongres i den sidste uge af oktober.

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed Hvorfor skal jeg svare på så mange spørgsmål? Hvorfor hænger A-kassen sig i detaljer? Hvorfor spørger A-kassen om noget, der virker

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Overraskende medlemsfremgang til HK?

Overraskende medlemsfremgang til HK? En artikel fra KRITISK DEBAT Overraskende medlemsfremgang til HK? Skrevet af: Ulla Jeppesen Offentliggjort: 15. april 2015 HK har medlemsfremgang for første gang i mange år. I denne beretning fra arbejdet

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen:

Midt-Vestjylland. Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet. Noget af en øjenåbner. Jensens køkken 4/2015. Thise Mejeri: På besøg i Polen: 4/2015 Midt-Vestjylland Thise Mejeri: Tillidsrepræsentanter er klare i spyttet På besøg i Polen: Noget af en øjenåbner Arbejdstilsynets rådgivning spares væk: Jensens køkken Kaj Andersen er fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion OK-håndbogen Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion OK-indsatsen Oplysning om overenskomster 2011-2015 Det er os med overenskomster og

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01

https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01 https://www.dr.dk/tv/se/den danskearbejder/den danske arbejder kampen foranerkendelse#!/00:01 Cykelstatistik Før første branchemøde og nu! Metal hovedstaden havde 152 medlemmer fra branchen, det er nu

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Kompetence- profilen

Kompetence- profilen Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen

Læs mere

Leder i en sammenlægningsproces

Leder i en sammenlægningsproces Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale

Læs mere

LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014

LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014 LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014 FORBUND Hvad er egentlig organiserende fagforening? Fra Servicerende til inddragelse Kulturændring Tage ejerskab Tid ressourcer Inddragelse

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere