Alkoholproblemer i børnefamiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholproblemer i børnefamiler"

Transkript

1 Alkoholproblemer i børnefamiler En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager Juli 2011 Marianne Højland, Marianne Malmgren og Maiken Guttorm

2 CASA Alkoholproblemer i børnefamilier En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager Juli 2011 Marianne Højland, Marianne Malmgren og Maiken Guttorm Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone Homepage:

3 Alkoholproblemer i børnefamilier En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager 8 CASA, Juli 2011 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord Børn i familier med alkoholproblemer er en udsat gruppe i Danmark, og deres vilkår og muligheder for at få støtte afhænger i høj grad af professionelles evne til at opspore og handle på deres tegn og signaler. Alkoholproblemer hos forældre skønnes af bl.a. forvaltningsledere at indgå som hovedproblem i en stor del af de kommunale familieafdelingers børnesager. Den præcise andel er typisk ikke kortlagt. Nogle peger på, at det er i over halvdelen af forvaltningens børnesager, at alkoholproblemer hos forældrene er en del af problemkomplekset. Alkoholproblematikken bliver trods dette ofte hverken set eller undersøgt. Ambitionen med denne analyse er at belyse særligt de værdimæssige forklaringer på, at det forholder sådan, og gennem dette bidrage til udvikling af indsatsen for disse børn i det sociale arbejde. Center for Alternativ Samfundsanalyse har initieret og udarbejdet analysen om værdiorientering i børnesager i kommunale familieafdelinger, hvor forældre har et alkoholproblem. Analysen er gennemført på baggrund af 14 børnesager, interview med 11 sagsbehandlere og 17 henholdsvis ledere i familieafdelingen, alkoholbehandlere, skoleledere, pædagoger, lærere og børne-familiesagkyndige. Tak til Sygekassernes Helsefond, Susi og Peter Robinsohns Fond og Egmont Fonden, som med deres støtte har muliggjort analysen. Tak til de personer i de 5 kommuner, som har koordineret vores besøg, og til alle de medarbejderne, som har afset tid til at deltage i interview, hvor de har fortalt om deres arbejdsmetoder, børnesager og erfaringer med alkoholproblemer hos forældre. Vi vil også gerne takke cand.polit. Finn Kenneth Hansen og socialrådgiver Karen-Asta Bo for værdifulde kommentarer undervejs i analysearbejdet og til rapportudkast. Undersøgelsen er lavet af cand.scient.soc. Marianne Højland og cand.scient. soc. Marianne Malmgren. Cand.mag. Maiken Guttorm har bidraget til udarbejdelsen af rapport. CASA Juli 2011

6 2

7 Indholdsfortegnelse 1 Konklusion Undersøgelsens baggrund og formål Baggrund Formål med analysen Metode Alkoholkultur i Danmark Et splittet forhold til alkohol Alkohol skal være tilgængelig Tabuiseret Skadeligt også for familiemedlemmer Sammenfatning Alkohol i børnesager, analyse af tre sager Første sag uafklaret alkoholproblematik Analyse Anden sag mor bestemmer Analyse Tredje sag sen, men omfattende indsats Analyse Sammenfatning Alkoholmisbrug i socialt arbejde Viden om alkohol og børneperspektiv Vanskeligt at definere alkoholmisbrug Konsekvenserne er i fokus Alkohol en diffus størrelse Udfordringer i arbejdet med alkoholproblemer i børnefamilier Det er ikke forbudt at drikke stofmisbrug er værre Alkoholproblemerne opdages ikke Tværfagligt samarbejde Ressourcer og tilbud til rådighed Vanskeligt samarbejde med familierne Indsats for børnene Sammenfatning Litteraturliste... 77

8 2

9 1 Konklusion CASAs undersøgelse vil gerne bidrage til at styrke det sociale arbejdes indsats for børn i familier med alkoholproblemer ved at analysere de problemforståelser og indsatser, sagsbehandlere arbejder med og har til rådighed. Det er vores opfattelse, at mere målrettet fokus på alkoholproblemer i sagsbehandlingen vil give bedre betingelser for indsatser til både børn og voksne. Det er undersøgelsens hypotese, at alkoholproblemer ikke bliver tilstrækkeligt belyst, og at den komplekse problemforståelse i socialforvaltningen ikke tager alkoholproblemstillingen tilstrækkeligt alvorligt. Alkohol bliver, trods alkoholbehandlingens indflydelse, stadig primært set og behandlet som et symptom, selvmedicinering eller virkelighedsflugt, og ikke som et særskilt problem. Analysen er udarbejdet på baggrund af 14 børnesager fra 5 kommuner samt 8 interview med sagsbehandlere og i alt 17 interview med alkoholbehandlere, ledere i børnefamilieafdelingerne, pædagoger, lærere og børnefamiliesagkyndige. Alle de medvirkende kommuner har særligt fokus på alkohol og børnefamilier og har foretaget foranstaltninger, der skal forbedre indsatsen i forhold til alkoholproblemer. Analysen viser, at der i kommunerne er kommet større fokus på ønsket om at hjælpe og støtte børn i familier med alkoholproblemer. Det ses i politiske udmeldinger, krav til kommunale institutioners alkoholpolitik, uddannelse af nøglepersoner, der skal hjælpe i opsporingen og støtten til børn i familier med alkoholproblemer, ansættelse af børnefamiliesagkyndige i nogle kommuner, nye tilbud osv. Fokus på alkoholens negative konsekvenser for børn er skærpet. Analysen viser imidlertid, at alkohol som problemstilling er svær for såvel sagsbehandlere som nøglepersoner at få fat på, og at forældres alkoholproblemer i vid udstrækning almengøres eller bagatelliseres. Fokus på alkoholproblemstillingen i opsporing, afdækning og indsats bliver i for vid udstrækning sat til side af fx familiekonflikter eller opvejes af forældrenes almene og praktiske forældrekompetencer og omsorgsevner for børnene. Dansk liberal alkoholkultur har også sit gennemslag i det sociale arbejde med udsatte børn, som er denne analyses fokusområde. I det sociale arbejde er opmærksomheden rettet på afvigelse frem for normalitet, men i forhold til alkoholproblemer er der ingen definition på, hvad henholdsvis normalitet og afvigelse indebærer. 3

10 Både nøglepersoner og sagsbehandlere tager udgangspunkt i en relativ definition, når de skal bestemme, hvornår der er tale om et alkoholproblem hos forældre: Det er der, når det går ud over børnene. Det er således konsekvenserne for børnene, der er i fokus og dermed et børneperspektiv på de voksnes alkoholforbrug. Analysen viser, at den relative forståelse af forældres alkoholproblemer er vanskelig at arbejde med i praksis for mange frontmedarbejdere og sagsbehandlere: For det første fordi vurderingen af en problemstilling og dens konsekvenser altid vil være til diskussion. Og i den diskussion ligger bl.a. hele den liberale danske alkoholkultur og medarbejderes personlige værdier og holdninger til alkohol, men ifølge analysen er kun meget lidt fælles faglig værdiorientering indlejret. For det andet fordi det kan være svært at få indblik i alkoholproblemernes konsekvenser for børnene selvom børnene lider. Analysen giver mange forklaringer på dette: Frontpersonalet underretter ikke, sagsbehandlerne tager ikke frontpersonalets underretninger alvorligt, sagsbehandlerne har ikke de nødvendige ressourcer til afdækning af børnenes problemer det kan handle om såvel viden om børns reaktioner på alkoholproblemer i familien som om tid til og mulighed for (uanmeldte) hjemmebesøg, og børnene reagerer ikke nødvendigvis med den normbrydende adfærd, som er let at få øje på, selvom de har det rigtig svært. Resultatet er, at sagsbehandlere og frontpersonale ofte har svært ved at få udfyldt spændingsfeltet mellem generel viden og specifik viden om det enkelte barns vanskeligheder i tilknytning til alkoholproblemer der mangler beskrivelser af og indsigt i, hvordan alkoholproblemerne ser ud i børnenes hverdag. Konsekvensen af den relative definition er, at den skygger for sagsbehandlernes viden om og interesse for, hvor meget og hvad forældrene drikker. Det er ikke mængden, men adfærden, det handler om, siger både sagsbehandlere og nøglepersoner. Der formuleres forskellige personlige og erfaringsbaserede normer omkring drikkeadfærd, hvornår der drikkes, fuldskab, funktionspromiller og kvartalsdrikkeri, men der refereres ikke til en fælles faglig forståelsesramme. Spørgsmålet er derfor, hvor stor betydning drikkeriet reelt tillægges i problemforståelsen, når kommunerne ikke går efter at få drikkeriet mere konkret beskrevet og desuden søger at opstille en fælles faglig tilgang til, hvad acceptabel adfærd er, når det gælder alkohol i børnefamilier. Bortset fra en kommune, der har udviklet et supplement til den børnefaglige undersøgelse, som sikrer en vis ensartethed omkring indhentning af information og et fokus på alkohol, så har ingen af de undersøgte kommuner formuleret en fælles faglig tilgang til forældres alkoholproblemer, som frontpersonale og sagsbehandlere kan støtte sig til i det konkrete arbejde 4

11 med den relative definition. Mangel på fælles faglighed giver god plads til faglig usikkerhed og til de personlige værdier, som tydeligvis spiller en vigtig rolle i arbejdet. Det er et problem, når de personlige værdier og normer ikke konfronteres med faglig viden. Det er overraskende, i hvilken udstrækning de alkoholmisbrugende forældre formår at sætte dagsordenen for det sociale arbejde. Forældrene har held med at nægte, at alkoholproblemer italesættes og held med at nægte at modtage hjælp og gå i behandling. De lykkedes med at forhindre sagsbehandlers indsigt i børnenes vanskeligheder og adgang til børnenes hjem, de udebliver fra aftaler og doserer i passende mål (historier om) praktiske moderkompetencer og adfærd, der indfrier forvaltningens normative forventninger uden at skulle demonstrere, hvordan de lever op til dem i praksis. Sagsbehandlerne accepterer disse vilkår med henvisning til betydningen af samarbejdet med forælderen for at kunne hjælpe børnene. Men analysen viser, at prioriteringen langtfra altid fører til børnene. Denne praksis får næsten karakter af en sagsbehandleralliance med de voksne, som forvaltningen undertiden har ment karakteriserede misbrugssektorens praksis på bekostning af børnene. Konsekvensen er, at alkoholproblemerne i praksis ikke skønnes værre, end at børnene kan leve i dem i årevis mens de venter på, at mor erkender misbruget, accepterer at gå i behandling eller lignende. Det var en del af denne analyses hypotese, at forældres alkoholmisbrug i for vid udstrækning forsvinder i børnefamiliernes ofte komplekse problemstillinger. I udgangspunktet var vores forestilling, at analysens materiale ville koncentreres om den klassiske børnefamiliesag, hvor familien har været kendt i børnefamilieforvaltningen længe, og familiens vanskeligheder er mange. Undersøgelsen har omfattet disse børnesager, og flere af dem har været meget komplekse. Men den har også omfattet familier, der gennem en årrække alene har været kendt i kommunens andre forvaltninger, kontanthjælpsafsnit og jobcenter. Fælles er det, at alkoholproblemerne i vid udstrækning forsvinder i sagerne. I den første type sager, fordi hensynet til samarbejdet med de voksne tillader de voksne at bagatellisere alkoholproblemerne og nægte, at alkoholproblemet sættes på dagsordenen og bliver behandlet. Alkoholproblemet ses, men der handles ikke på det og dermed tages det ikke alvorligt. I den anden type sager, fordi de senere års forholdsvis entydige fokus på beskæftigelse som socialt arbejde i realiteten har sat helhedssynet ud af kraft og gjort det muligt for alkoholiserede forældre at møde i jobcentre i årevis uden, at de bagvedliggende årsager til deres manglende beskæftigelse er blevet nærmere undersøgt og deres alkoholproblem dermed opdaget og uden at børnefamilieafdelingen er blevet underrettet. Alkoholproblemer ses i socialt arbejde ikke kun som et individuelt problem, men også som et problem for familie og børn. Familieorienterede behand- 5

12 lingstilbud vinder frem og dermed også et relationelt syn i de indsatser, der iværksættes i forhold til alkoholproblemer i familien. Et individuelt syn på alkoholbehandling, som knyttet til den enkelte med et misbrug fremtræder også i denne undersøgelses børnesager, men i større udtrækning i sagernes historik. Der findes i kommunerne forskellige indsatser til børnene, fx gruppetilbud i alkoholbehandlingsregi og forskellige botilbud uden for hjemmet til de unge, fx efterskoleophold og ungdomsboliger med pædagogisk støtte. Analysen viser, at der iværksættes forskellige tilbud til børn afhængig af deres alder, og der er en tendens til, at de ældste børn tilbydes andre bo- eller undervisningsmiljøer væk fra den drikkende forælder. Tilgangen viser en holdning om at støtte de ældste børn med en mindste indgriben ved, at de på en så almindelig måde kommer væk fra den drikkende forælder. Indsatser som viser en forståelse af alkoholproblemer knyttet til situationen aktuelt og mindre til en opfattelse af afhængighed som en sygdom, det er vanskeligt at blive afvendt fra i et langt perspektiv. De yngste børn mangler tilbud, og analysen viser, at der i forbindelse med sagsforløbet er langvarige perioder, hvor de venter på, at den drikkende vil ophøre sit misbrug, men uden at der er særlige indsatser med alkoholekspertise indover i forhold til motivering. Vi har også set eksempler på en samtidig og familieorienteret indsats, omend indsatsen synes iværksat sent i barnets liv. Når en tidlig koordineret fokuseret indsats for børn i familier med alkoholproblemer lykkes, er det fordi, at den, som drikker, erkender sit misbrug, og når familieorienterede tilbud er til rådighed i kommunen. Generelt er prioriteret psykologisk støtte til børn med fx samtale- og gruppeforløb og i mindre udstrækning praktisk hjælp i hverdagen og daglig pædagogisk støtte som en koordineret del af sagsbehandlingen. Hvor forældrenes praktiske og omsorgsmæssige del af forældreevnen rangerer højt i vurderingen af konsekvenserne for børnene, modsvares dette ikke af indsatser for børnene, når det ikke fungerer. De ældre børn og familiemedlemmerne spiller en afgørende rolle i forhold til at få sat alkohol på dagsordenen i børnesagen. Screening i familieafdelingerne er tilsyneladende ikke videre udbredt, og sagsbehandlere og frontmedarbejdere har mange barrierer at overkomme i forhold til at sætte alkoholproblemer på dagsordenen over for forældrene, hvoraf tabu og tillids- og samarbejdsalliance er de mest centrale. Alkoholspecifik fagprofessionalitet anvendes i varieret grad og utilstrækkeligt med henblik på motivation for den, som drikker, til at søge behandling. Der er stærk opbakning til frivilligheden i, om en forælder med alkoholproblemer, som dokumenteret skader sine børn med konsekvenserne af misbruget, kan vælge eller fravælge alkoholbehandling. Indsatsen er vagt fokuseret om motivation set i forhold til alkoholbehandling. Erkendelse af alkohol- 6

13 misbrug og motivation til at gå i behandling ses således i et individuelt personligt perspektiv og uden, at der er knyttet en indsats hertil. Synet på alkoholproblemer er situationsbestemt og kontekstuelt defineret i forhold til tid og rum. På den ene side er alkoholmisbrug defineret som konsekvenser for børnene og mest, hvis de reagerer parallelt og ikke tidsforskudt. På den anden side argumenteres årsagerne til alkoholproblemerne i et langt tidsmæssigt perspektiv. Desuden synes alkohol at blive tillagt en større betydning, hvis sagsbehandler selv oplever forælderen fuld. Den drikkende skal så at sige observeres tages på fast gerning i fuldskab. Der er mange forklaringer i sagsbehandlingen væk fra alkohol, og forældrenes problemer eller manglende tilbud skygger over konsekvenserne for børnene. 7

14 8

15 2 Undersøgelsens baggrund og formål I Center for Alternativ Samfundsanalyse udarbejder vi løbende analyser og evalueringer om udsatte børn og unge, herunder også børn og unge, hvor der er alkoholproblemer hos forældrene i familien (Højland, 2011, 2008, Malmgren, 2003, Kenneth Hansen, 2006). Erfaringerne herfra peger blandt andet på behov for mere og større viden om det sociale arbejde i forhold til disse børn og deres forældre. Derfor har vi initieret og gennemført denne kvalitative analyse, som sætter fokus på det sociale arbejde i forhold til børn og deres forældre, når der er alkoholproblemer hos forældrene i familien. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i det sociale arbejde i børnefamilieafdelingen i kommunale socialforvaltninger, fordi kontakten til de mest udsatte børn i familier med alkoholproblemer er her, og fordi det er her, myndigheden til at støtte børn og forældre er. Midler fra Sygekassernes Helsefond, Susi og Peter Robinsohns Fond og Egmont Fonden har muliggjort undersøgelsen. 2.1 Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er den foreliggende viden om børns vanskelige vilkår i familier med alkoholproblemer samt erfaringerne, som viser behov for mere viden om socialforvaltningernes indsats. Cirka børn har mindst en forælder, der har været indlagt på sygehus på grund af alkoholskader. Denne gruppe skønnes at være den mest udsatte. Det er imidlertid Sundhedsstyrelsens vurdering, at man så må regne med, at mindst det dobbelte antal børn, nemlig omkring , lever i familier, hvor en eller begge forældre er storforbrugere eller misbrugere af alkohol. (Sundhedsstyrelsen, faktablad 3, 2009). Dysfunktionelle familier med forældre der har alkoholproblemer Børns vanskelige opvækst i familier med alkoholproblemer er grundigt undersøgt og veldokumenteret. Der findes en lang række undersøgelser danske og internationale der påviser og mere konkret beskriver konsekvenser af alkoholproblemer hos de voksne i børnefamilier. Helle Lindgård fremlægger i rapporten Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter, (Sundhedsstyrelsen, 2006), hvordan alkoholproblemer i familien betyder forringede opvækstbetingelser for børnene, fordi de voksnes alkoholmisbrug har emotionelle, kognitive og/eller sociale konsekvenser for dem. 9

16 Ifølge Lindgård er nogle af de faktorer, der karakteriserer familien med alkoholproblemer bl.a., at familiens liv (i en systemteoretisk forståelse) organiseres omkring misbruget: Det vil sige, at familiens værdier og aktiviteter defineres af misbruget og misbrugeren de bliver omdrejningspunktet for familien. Det kan fx være, at man ikke holder jul, eller at man holder fødselsdag på en ganske særlig måde, der tager hensyn til misbrugerens behov. (Lindgård, 2006 p. 8). Hvor store problemerne bliver, afhænger bl.a. af hvad, hvor og hvornår de voksne drikker, og hvilken støtte børnene har i det private og i det offentlige netværk. Familierne er også ofte karakteriseret ved benægtelse af misbruget. Benægtelsen findes i familiens kommunikation og interaktion, som præges af løgne, forvrængninger og tavshed. Benægtelse og tavshed kommer også til at omfatte følelser og giver et dårligt afsæt for at løse problemer i familierne. Benægtelsen fører desuden til angst for at afsløre familiens hemmeligheder, og det har typisk som konsekvens, at familierne lukker sig om sig selv og begrænser kontakten til det sociale netværk og omgivelserne i øvrigt. Følelser af skyld og skam over problemerne forstærker dette handlemønster, der også er børnenes. I nogle familier bliver børnene de ansvarlige for familiens daglige liv, fordi de voksne ikke magter opgaven. Det handler om ansvar for både det praktiske og følelsesmæssige familieliv, fx over for søskende, men også over for familiens voksne. Forhøjet stress og konfliktniveau præger ofte familierne, og det gør ofte dagligdagen utryg, forældrenes adfærd er ofte uforudsigelig og forældreomsorgen utilstrækkelig. Der er ifølge Lindgård omfattende dokumentation for, at hele familien påvirkes, når far eller mor har et alkoholmisbrug: Sammenlignet med andre dysfunktionelle familier er den alkoholiske familie gennemsnitligt mere dysfunktionel end en kontrolgruppe af dysfunktionelle familier uden alkoholproblemer. Samtidig ser det ud til at give flere psykosociale vanskeligheder for børn, der er vokset op i en dysfunktionel familie med alkoholproblemer, end for børn vokset op i en dysfunktionel familie uden alkoholproblemer. (Lindgård, 2006 p. 11). I undersøgelsen fandt hun, at stort set alle de undersøgte familier med alkoholproblemer (98 %) i forskellig grad måtte betegnes dysfunktionelle. Konsekvenser for børn af forældres alkoholproblemer Alkoholproblemer hos forældrene kan betyde forringede opvækstbetingelser for børnene og kan få konsekvenser af både emotionel, kognitiv og/eller social art. Disse børn er langt mere udsatte på alle risikoparametre såsom misbrug, psykiske problemer, spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg (Sundhedsstyrelsens faktablade 1-8, 2009), og bestemte mønstre går igen i sags- 10

17 behandlernes mapper, hvor børnene typisk udvikler overdrevent ansvarsfuld eller udadreagerende adfærd, hvis en eller begge forældre har et massivt overforbrug af alkohol. Lindgård nævner i sit litteraturstudie bl.a. følgende konsekvenser for børn, der vokser op i familier, hvor forældrene har alkoholproblemer: Medfødte alkoholskader fx mental retardering, hyperaktivitet, specielle ansigtstræk. Forringet psykisk funktionsniveau. Det kan fx være tendens til angst og depression, lavt selvværd og selvmordstanker. Adfærdsmæssige forstyrrelser, antisocial adfærd fx kriminalitet. Kaotisk og problemfyldt skolegang med faglige problemer og/eller sociale problemer, der bl.a. kan skyldes, at den kognitive kapacitet kan være bundet i følelsesmæssige og/eller praktiske opgaver i hjemmet. Børnene har ofte svært ved at indgå i de sociale fællesskaber og føler sig ensomme og oversete. Ofte ses mange skoleskift. Andre udviklingsforstyrrelser fx en forceret eller for tidlig modningsproces, manglende adskillelse/løsrivelse fra de voksne og/eller overdreven omsorgsfunktioner og ansvarsfunktioner over for forældre. Forringede mestringsstrategier. Børnene ser bl.a. ofte familiens problemer som uforanderlige, og de mangler forældrene som rollemodeller, der kan lære dem at mestre livet og dets vanskeligheder på en hensigtsmæssig måde. Det er bl.a. den viden om konsekvenserne af alkoholmisbrug for familier og børn, som de professionelle skal omsætte konkret i afdækningen af problemstillingen og i forbindelse med indsats i forhold til den enkelte familie og børnene. Det er således grundigt undersøgt og også kendt viden, at børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, rammes af en række vanskeligheder, som giver vanskelige opvækstbetingelser og desuden ofte trækker lange spor ind i voksenlivet. Samtidig finders der dokumentation for, at ikke alle børn påvirkes lige voldsomt af familiens alkoholproblemer, hverken som børn eller voksne. Nogle børn formår på trods af de vanskelige betingelser at bryde det destruktive mønster. De bliver modstandsdygtige frem for at udvikle problemadfærd. Det store antal børn, der lever i familier med alkoholproblemer, og den efterhånden omfattende viden om, hvordan det påvirker børnenes liv her og nu og på lang sigt, er bl.a. baggrunden for Sundhedsstyrelsens ønske om at styrke indsatsen for børnefamilier, hvor forældrene har alkoholproblemer. 11

18 Sundhedsstyrelsens projekt bl.a. opsporing og tværfagligt samarbejde Med det formål at skabe en systematisk opsporing af og en forbedret støtte til børn og deres forældre i familier med alkoholproblemer har Sundhedsstyrelsen iværksat en tværfaglig og familieorienteret indsats lokalt i kommunerne. Først som modelprojekt i det daværende Fyns Amt med deltagelse af 10 kommuner i perioden Dernæst fra 2004 til 2009 som et landsdækkende satspuljeprojekt som i forskelligt omfang er nået ud til 79 af landets 98 kommuner. Det overordnede formål med det nationale satspuljeprojekt Børn i familier med alkoholproblemer er, at kommunerne systematisk forankrer støtten til børn i familier med alkoholproblemer som en integreret driftsfunktion i kommunen og i de relevante institutioner i kommunen både i den sociale sektor, den pædagogiske sektor, den kommunale sundhedstjeneste og i alkoholbehandlingssektoren. Projektet omhandler både en styrket indsats for målgruppen gennem bl.a. kvalificering af professionelle, støttetilbud, politikformulering og organisatorisk forankring på tværs af sektorerne og tværfagligt samarbejde. De kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har alle deltaget i dette projekt, og har igennem de senere år styrket indsatsen for børn i familier med alkoholproblemer (CASA, 2011). Socialforvaltningens indsats for børn i familier med alkoholproblemer Ønsket om at opprioritere det sociale arbejde og det tværfaglige samarbejde omkring målgruppen i socialforvaltningernes børne-familieafsnit er central. Det må forventes, at de børn og familier med alkoholproblemer, der samtidig er klienter i socialforvaltningen, ofte vil være svært belastede med supplerende sociale vanskeligheder. Socialforvaltningens arbejde med børn og familier i familier med alkoholproblemer sker altså i en kontekst, hvor familiens vanskeligheder er flere og mere komplekse. Der findes kun sparsom samlet viden om, hvordan forældres alkoholproblemer takles i socialforvaltningernes børne-familieafsnit og hvor omfattende problemet er. Anette Sejer Perthou (Perthou, 2006) kommer ganske kort ind på, hvordan alkoholproblemerne takles i børnesager i socialforvaltningen i Københavns Kommune i rapporten Evaluering af børnesager i Københavns Kommune en journalanalyse af 38 undersøgelser og foranstaltninger iværksat i forhold til børn og unge med særlige behov. Perthou har undersøgt og analyseret i alt 40 børne-familiesager og finder, at der i 11 af sagerne dvs. i godt og vel en fjerdedel er direkte eller indirekte oplysninger om, at en eller begge forældre har et misbrug af alkohol. Sagerne rummer oplysninger om børnenes vanskelige opvækstvilkår og hverdagsliv i disse familier, hvor alkoholmisbruget er suppleret med vold, 12

19 misbrug af stoffer, underretninger fra naboer og institutioner, manglende madpakker, svingende fremmøde i daginstitutioner og skoler osv., osv. og børnene beskrives som indelukkede, mutte, triste, nedtrykte og ængstelige. Perthou skriver: Det er dog kendetegnende, at alkoholmisbruget hos forældre og dets konsekvenser for børnene ikke får megen plads hverken i undersøgelsen og bestemmelsen af familiens vanskeligheder eller de foranstaltninger, der iværksættes (p. 29). Samtidig er sagsakterne tilsyneladende præget af en generel forældreorientering, som ifølge forfatteren også typisk medfører en voksen-behandler-klient-alliance, der fører til, at der dels ikke gribes ind i forhold til de voksne og deres misbrug, dels glider børnene ud af opmærksomhedsfeltet. Forældreorienteringen forsvares i socialforvaltningen med henvisning til hensynet til barnet: Barnet er kun symptombærer, og indsatsen skal rettes mod hele familien. Og det kræver som hovedregel accept fra forældre, hvis et barn skal profitere af iværksatte foranstaltninger derfor gør man meget for, at en indsats skal hvile på et godt samarbejde med forældrene. I 9 af de 11 sager ender det med en anbringelse af barnet: i flere tilfælde efter flere år at have levet en tilværelse præget af ovenstående forhold og i flere sager efter barnets eget ønske. Det ses ikke af nogen af sagerne, at alkoholmisbruget hos forældrene afhjælpes. (p. 29, 2006). Hypotesen i nærværende analyse er, at et ændret fokus i problemforståelsen kan styrke indsatsen og bedre udnyttelsen af ressourcerne i kommunernes tilbud til børn og forældre i familier, hvor der er alkoholproblemer. Samarbejde mellem alkoholbehandlingen og socialforvaltningen Analysens hypotese tager afsæt i en mindre evaluering, som CASA har gennemført for Alkoholenheden på Hvidovre Hospital, omhandlende den tværfaglige og tværsektorielle indsats over for børn i familier med alkoholproblemer samt enhedens konkrete tilbud til børn og familier set fra brugernes vinkel. Evalueringen har omfattet 6 lokale børne-familieafsnit i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (Højland, m.fl. CASA, 2008). Evalueringen viser, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem socialforvaltning og Alkoholenhed har svært ved at fungere, når det drejer sig om støtte til børn og familier med alkoholproblemer. Samarbejdet er sparsomt på både individuelt og strukturelt plan, og når der overhovedet er et samarbejde, så bliver det mere til supplerende tilbud frem for sammenhængende tilbud til og indsats over for familierne. 13

20 En vigtig barriere for samarbejdet synes at være en forskellig problemforståelse. Sundhedssystemet og dermed Alkoholenheden har fokus rettet på den alkoholafhængige, der ses som et sygdomsramt individ, der skaber sociale og psykiske problemer for sig selv og sine nærmeste på grund af afhængigheden, som derfor skal sættes i fokus og behandles. I socialforvaltningen ses den alkoholafhængige i højere grad som et menneske, der med alkohol som selvmedicinering prøver at reducere påvirkningen af sociale vanskeligheder og svære livsomstændigheder, som ikke nødvendigvis er individuelt funderet og hvis løsning derfor er helhedsorienteret og en forudsætning for, at alkoholmisbruget kan fjernes. Alkoholenheden mener, at dette mere helhedsorienterede syn er med til at undervurdere alvoren i et alkoholmisbrug og underkende det nødvendige behov for en specifik behandlingsindsats over for alkoholafhængigheden til skade for børn og familie. Evalueringen viser også, at socialforvaltningen kun i begrænset omfang benytter de tilbud og den ekspertise, som Alkoholenheden tilbyder enten i form af tværfagligt samarbejde eller som konkrete tiltag og tilbud til klienterne. De medarbejdere og lokalkontorer, der har benyttet Alkoholenhedens ekspertbistand, påpeger til gengæld, at de har meget stort udbytte af den ekspertise, som Alkoholenhedens børne-familiesagkyndige har i beskrivelse og forståelse af de konsekvenser, der er for børn, der lever i familier med alkoholproblemer. En specificeret viden sagsbehandlerne ikke selv har, men som får dem til at se mere alvorligt og isoleret på alkoholmisbruget. Evalueringens brugerdel viser desuden, at det tilsyneladende har betydning for klienterne, at indsatserne i vid udstrækning er alkoholspecifikke. Det fremgår bl.a.: At familierne værdsætter den tilbudte familieterapi, og især fremhæver, at den er koncentreret om alkoholproblemerne, og at terapeuterne er eksperter på alkoholmisbrug. At børnene værdsætter de tilbudte gruppeforløb med andre børn med tilsvarende vanskeligheder. Børnene fremhæver bl.a., at de får faktuel viden om alkoholmisbrug, de får hjælp til at slippe ensomhedsfølelsen i forhold til vanskelighederne omkring familiens alkoholproblemer at de får hjælp til at blive befriet for ansvaret for familiens alkoholproblemer og således bliver styrket i at tage vare på sig selv. Endelig viser CASAs undersøgelse, at det er de voksnes takling af alkoholmisbruget, der er afgørende for, om børnene får hjælp: Forældrene skal erkende deres misbrug, og socialforvaltningen skal se alvoren i et alkoholmisbrug, før børnenes vanskeligheder i tilknytning til alkoholmisbrug bliver set. De voksnes problemforståelse både forældrenes og de professionelles har derfor betydning for, hvor tidligt indsatsen over for børnene kan sættes ind. 14

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer En evaluering af Hvidovre Hospitals Alkoholenhed om tilbud til børnefamilier og samarbejde med socialforvaltningen August 2008 Marianne Højland og Marianne Malmgren

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Blodets Bånd Hvad er problemet?

Blodets Bånd Hvad er problemet? Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG

Ishøj og Vallensbæks rusmiddelpolitik 2009-2012. Rusmiddelpolitik. For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012. Ishøj Kommune BRYD TABUET GENNEM DIALOG Rusmiddelpolitik For Ishøj og Vallensbæk Kommune 2009-2012 Ishøj Kommune Rusmidler er et emne, som de fleste af os kan tale med om. Det kan være egne erfaringer fra festerne i ungdomsårene eller velbehaget

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Rusmiddelpolitik mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Forord Kære læser Formålet med denne rusmiddelpolitik er at beskrive, hvordan

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne på Amager og Københavns Vestegn Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Amager og Københavns

Læs mere